Søg
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg
Branden på »Scandinavian Star« var en tragisk hændelse. Det er forfærdeligt, at den mordbrand, der fandt sted, aldrig er blevet opklaret. Folketinget mener, at ofrene, de overlevende og de efterladte fortjener, at der bliver gjort alt, hvad der er muligt, for at få en afslutning. Folketinget noterer sig konklusionerne i de to uafhængige undersøgelser fra henholdsvis 2022 og 2024, og regeringen vil invitere Folketingets partier til en opfølgende drøftelse heraf og af den kritik, der indgår heri. Folketinget noterer sig desuden, at der i øjeblikket verserer to retssager ved domstolene, og i det lys vurderes det rigtigst at afvente resultaterne heraf. Når dommene er endeligt afsagt, vil regeringen indkalde Folketingets partier til en drøftelse af, hvad de giver anledning til.
Folketinget udtrykker bekymring over de globale tilbageslag for demokrati, menneskerettigheder og civilsamfundets råderum og for konsekvenserne heraf for de mennesker, der lever i tiltagende lukkede og repressive samfund. Folketinget anerkender den vigtige rolle civilsamfundet spiller i styrkelse og beskyttelse af grundlæggende værdier som demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder. Folketinget opfordrer derfor regeringen til fortsat at arbejde for at sikre rammerne for et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund – både i Danmark og i resten af verden. Folketinget konstaterer, at Danmarks udviklingspolitik skal bygge på en ambition om at imødekomme Danmarks og vores partnerlandes fælles interesser. Folketinget opfordrer regeringen til, at civilsamfundets aktører fortsat spiller en central rolle i implementeringen af udviklingspolitikken, herunder med at styrke retsstatsprincipper, menneskerettigheder og demokrati, samt at stærke mangfoldige civilsamfund har værdi i sig selv. Videre opfordres til at indtænke styrkelse af rettigheder og civilsamfund med øvrige danske interessenter, herunder erhvervslivet, i implementeringen af udviklingspolitikken.
At Danmark bevæger sig mod en grønnere energisektor, er resultatet af årtiers vedholdende investeringer i vedvarende energi. Folketinget konstaterer dog, at tempoet i udbygningen er for langsomt, særligt VE på land, hvor ambitionen om en firdobling i 2030 er urealistisk med den vedtagne politik. Folketinget ønsker at intensivere udbygningen af sol- og vindenergi på land og snarest muligt igangsætte arbejdet med fremtidige udbud af havvind. Folketinget konstaterer, at omstillingen fra gasfyr går for langsomt. Folketinget opfordrer regeringen til at respektere aftalen om udfasning af gasfyr i husstande i 2035 og tage yderligere tiltag for at realisere dette. Træbiomasse fylder uforholdsmæssigt meget i energiforsyningen. Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte yderligere tiltag, der kan nedbringe forbruget heraf, og fremme elektrificeringen og energibesparelser. Regeringen opfordres til snarest muligt at indkalde til forhandling om revision af klimaloven, herunder fastsættelse af Danmarks 2035-mål. Endelig opfordres regeringen til at igangsætte initiativer, der kan sikre forsyningssikkerheden.
Folketinget deler Trivselskommissionens ønsker om at fremme børn og unges selvregulering, vedholdenhed, tro på egne evner og ansvarsfølelse. Folketinget er enig i vigtigheden af, at børn kan udvikle sig, udfolde deres evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan trives, selv om man oplever perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere sådanne perioder. Folketinget vil tage ansvar for at sætte handling bag de pædagogiske anbefalinger om at styrke almenområdet, mindske prøvetryk og målinger og give alle børn og unge gode fritidsaktiviteter og kulturtilbud. Folketinget vil derfor afholde sig fra at nedlægge 10. klasse og skærpe adgangskrav. I stedet vil Folketinget give et børneløft på 15 mia. kr. årligt, der gør det muligt at styrke børn og unges engagement, kundskabstilegnelse, myndighed og karakterdannelse, skabe deltagelsesmuligheder for alle og give plads til refleksion i og over den pædagogiske praksis.
Folketinget ønsker at styrke trivslen blandt børn og unge. Folketinget har derfor med tilfredshed modtaget anbefalingerne fra Trivselskommissionen. Folketinget noterer sig, at regeringen agter helt eller delvist at arbejde videre med alle anbefalingerne, der er målrettet det statslige niveau. Folketinget lægger dertil vægt på, at der holdes liv i trivselsdebatten, herunder hvordan udfordringerne med trivsel i samfundet italesættes. Folketinget konstaterer, at flere af anbefalingerne allerede er aftalt, f.eks. at udvide muligheden for, at flere unge fra familier med lav indkomst kan komme på efterskole, ligesom man vil se på justering af karakterskalaen. Hertil indgår flere af Trivselskommissionens forslag i regeringens psykiatriudspil. Derudover har børne- og undervisningsministeren indkaldt til årets Sorømøde i august, som skal understøtte en videreførelse af debatten om Trivselskommissionens anbefalinger. Folkeskoleforligskredsen er derudover enig om at drøfte de af Trivselskommissionens anbefalinger, som har relevans for folkeskolen, herunder om skolevægring og kommissionens overvejelser om målingen af børn og unges trivsel.
Folketinget konstaterer, at klimaforandringerne medfører højere vandstande, voldsommere vejr og flere stormfloder. Prognoserne viser, at en nutidig 100-års stormflodshændelse vil indtræffe hvert 3. år i 2100. Folketinget opfordrer derfor regeringen til i forlængelse af de allerede igangsatte initiativer i Klimatilpasningsplan I at sætte tempo på klimatilpasningen og sikre de rette reguleringsmæssige rammer og langsigtede investeringer, så Danmark bliver beskyttet. Folketinget noterer, at regeringen hurtigst muligt fremlægger en Klimatilpasningsplan II med tiltag, der beskytter Danmark mod oversvømmelser fra havet. Beskyttelsen af Danmark skal ske i tide. Folketinget opfordrer dertil til, at regeringens plan indeholder finansiering af væsentlige investeringer samt bedre regulering og organisering af kystbeskyttelsesområdet. Klimatilpasning bliver en tilbagevendende opgave, så der skal tænkes langsigtet. Folketinget opfordrer derfor til, at regeringens tiltag er strukturelle, forebyggende og kan understøtte, at vores værdier, infrastruktur m.v. bliver beskyttet og gjort modstandsdygtige i forhold til konsekvenserne af det forandrede klima.
Folketinget konstaterer en høj og stigende opbakning til kernekraft i Danmark. Folketinget konstaterer desuden, at Danmarks energiforsyning allerede i dag baserer sig delvis på import af strøm produceret ved kernekraft. Folketinget ønsker at sikre fremdrift i den grønne omstilling og fastholde et højt ambitionsniveau. Det kræver, at vi har en teknologineutral tilgang og ikke på forhånd udelukker nogen grønne alternativer af ideologiske årsager. Kernekraft i det danske energimiks vil øge vores forsyningssikkerhed og gøre os mere uafhængige af Rusland og andre stater, som vil os det ondt. Folketinget indskærper over for regeringen, at en stabil fremtidig energiforsyning kræver et energimiks, der favner bredere end blot vind- og solenergi. Kernekraft er et grønnere, mere attraktivt supplement end den kul, gas og biomasse, som i dag bruges, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Folketinget opfordrer regeringen til at føre teknologineutral energipolitik, så fremtidens energimiks afgøres af fornuft – ikke frygt.
Folketinget mener, at en fri og åben debat er afgørende for et velfungerende demokrati. Det gælder ikke mindst, når vi udveksler holdninger med hinanden om svære emner. Danmark har også en vigtig tradition for satire og humor, som vi skal værne om, og som har en vigtig plads i den offentlige debat. Folketinget mener også, at trusler og forhånelser af befolkningsgrupper på grund af f.eks. deres tro skal bekæmpes. Folketinget noterer sig, at der siden Hamas' terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 er sket en opblussen i antallet af antisemitiske hændelser, og at alle partier i Folketinget den 25. juni 2024 indgik en politisk aftale om en styrket indsats mod antisemitisme. Lovforslaget, som gennemfører de dele af aftalen, der kræver lovændringer, blev vedtaget af Folketinget den 20. februar 2025 og skærper straffen for hadforbrydelser, herunder overtrædelser af racismeparagraffen, i særlige situationer.
Forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. (Fastsættelse af embedsperiode for Folketingets ombudsmand, mulighed for fravigelse af reglerne om fratræden, pension og eftervederlag ved aftale med Folketingets ombudsmand og oprettelse af et børnekontor hos Folketingets Ombudsmand).
Folketinget anerkender, at endometriose er en alvorlig sygdom, og at det er vigtigt, at der er den nødvendige behandling i sundhedsvæsenet. Folketinget ønsker et øget fokus på endometriose. Folketinget finder det derfor positivt, at der er udarbejdet retningslinjer for endometriose, at der findes behandlingstilbud på sygehusene og i speciallægepraksisser, og at der med sundhedsreformen igangsættes initiativer, der skal sikre speciallægekompetencer i hele landet. Folketinget finder det ligeledes positivt, at der med finansloven for 2024 blev afsat midler til foreningen Endometriose Fællesskabet, at der med SSA-reserven for 2025-2028 afsættes yderligere midler til foreningens informations- og rådgivningsindsats, samt at der med aftalen om forskningsreserven i både 2024 og 2025 er afsat henholdsvis 210 mio. kr. og 231,5 mio. kr. til styrket patientnær klinisk forskning, herunder bl.a. i kvindesygdomme. Folketinget er enige i regeringens ambition om, at der skal være adgang til kvalificeret hjælp til kvinder med endometriose i hele landet.
Folketinget konstaterer, at endometriose er en underprioriteret sygdom, som på samfundsmæssigt plan ikke er blevet taget alvorligt nok. Desuden konstaterer Folketinget, at alt for mange kvinder ikke modtager den nødvendige behandling for sygdommen, og at der samtidig mangler viden pa området. Som følge heraf ønsker Folketinget at igangsætte initiativer, herunder forskning, så færre kvinder, der lider af endometriose, fremover skal opleve invaliderende gener, som f.eks. ufrivillig barnløshed, kraftige menstruationssmerter samt smerter i forbindelse med samleje, afføring og vandladning, som er med til at nedsætte livskvaliteten markant for kvinderne. Folketinget noterer sig i den forbindelse, at der i forskningsreserven er afsat midler til uafhængig klinisk forskning, der også vil kunne gå til forskning i endometriose. Folketinget pålægger regeringen at få Sundhedsstyrelsen til at kortlægge omfanget af udfordringer med endometriose, så man på oplyst grundlag kan tage hånd om problemet.
Folketinget anerkender det store arbejde og samfundsansvar, som civilsamfundet løfter, og at et stærkt civilsamfund er en af grundpillerne i et stærkt velfærdssamfund. Folketinget noterer sig, at regeringen i sit eget regeringsgrundlag forpligter sig på at »igangsætte et arbejde om en ny model for en stabil grundfinansiering af civilsamfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet ud fra transparente kriterier, så det bliver muligt at planlægge langsigtet«. Ligeledes indgik samme hensigtserklæring i sidste års aftaletekst for SSA-reserven, uden at der er blevet indkaldt til forhandlinger i det efterfølgende år. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at indkalde til forhandlinger om en ny model for en stabil grundfinansiering af civilsamfundsorganisationerne inden udgangen af 2024. Folketinget opfordrer desuden regeringen til at udarbejde en langsigtet strategi, der sikrer en stabil infrastruktur for civilsamfundet. Folketingets partier samt relevante aktører fra bl.a. civilsamfundet skal inddrages i udarbejdelsen af en langsigtet strategi for civilsamfundets rolle i velfærdssamfundet.
Folketinget og regeringen er enige om, at civilsamfundet udgør en grundpille for sammenhængskraften i Danmark. Derfor skal civilsamfundet fortsat have gode rammer. Folketinget noterer sig, at regeringen i regi af SSA24 har igangsat et arbejde om en ny model for stabil grundfinansiering af civilsamfundsorganisationer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Målet er at sikre, at det ud fra gennemsigtige kriterier i højere grad bliver muligt at planlægge langsigtet. Folketinget noterer sig ønsket om en inddragende og åben proces, hvor man med civilsamfundet kan drøfte de dilemmaer og balancer, en ny model indebærer. Folketinget konstaterer, at regeringen vil tage initiativ til et stormøde med civilsamfundet og partierne i SSA-kredsen omkring årsskiftet med henblik på høring af interessenterne. Det noteres, at regeringen forventer at indkalde til forhandlinger om en model i foråret 2025. Folketinget anerkender det store arbejde, civilsamfundet laver, samt vigtigheden af, at civilsamfundet, hvor det er relevant, tænkes med i politikudviklingen.
Folketinget ønsker et EU, der i højere grad respekterer nærhedsprincippet og fokuserer på grænseoverskridende problemer. Folketinget glæder sig over stigningen i det økonomiske råderum, som bør komme danskerne til gode i form af bedre velfærdsydelser og lavere skatter og afgifter, som kan styrke samfundets sammenhængskraft og skabe mere vækst og fremgang. Folketinget opfordrer regeringen til at reducere offentligt bureaukrati og tilbagerulle den store stigning i antallet af akademikere i staten siden 2019. Folketinget understreger vigtigheden af igen at føre en stram udlændingepolitik med flere hjemsendelser, hvor man ikke bukker under for mellemøstlig herskermentalitet, som vi så det med koranloven. Folketinget ser med bekymring på det værdimæssige skred i abortloven og organdonation, hvor der brydes med sunde borgerlige principper. Folketinget opfordrer regeringen til et øget fokus på et Danmark i balance, bedre forhold for danske familier og en styrket indsats for et grønnere Danmark, både til lands og til vands.
Folketinget konstaterer, at vi grundet klimaforandringer kan forvente hyppigere og mere ekstreme tilfælde af voldsomt vejr i Danmark, hvilket medfører øget behov for kystbeskyttelse. Senest i efteråret og vinteren 2023 blev flere steder ramt af oversvømmelser fra stormflod. Folketinget anerkender, at partierne bag finansloven for 2024 har aftalt en ekstraordinær anlægspulje på 125 mio. kr. til genopretning af kommunal infrastruktur påvirket af stormfloderne. Folketinget noterer, at partierne bag det grønne råderum har sikret midler til øget kystbeskyttelse, og at arbejdet er igangsat. De seneste voldsomme vejrhændelser giver samtidig anledning til, at Folketinget konstaterer, at der er behov for strukturelle løsninger på klimatilpasningen. Folketinget noterer, at regeringen primo 2025 vil fremlægge lovforslag om håndtering af højtstående grundvand. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde videre mod en klimatilpasningsplan 2, med fokus på gennemførelse af langsigtede, forebyggende tiltag, så vores værdier, infrastruktur m.v. bliver modstandsdygtig i forhold til det forandrede klima.
Folketinger anerkender, at pårørende spiller en vigtig rolle for borgere og patienter på sundheds-, social- og ældreområdet, men også at pårørende ofte står i en sårbar situation, der kan påvirke deres egen fysiske og mentale sundhed. Folketinget finder det positivt, at regeringen i april 2024 indgik en bred aftale om en reform af ældreområdet, hvor tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund skal være bærende værdier i en ny ældrelov. Folketinget finder det positivt, at alle Folketingets partier i oktober 2023 indgik en aftale om bedre hjælp til børn og unge, som er pårørende. Folketinget tilslutter sig regeringens ambitioner om at styrke psykiatrien og noterer, at aftalepartierne med aftalen om en 10-årsplan for psykiatrien blev enige om at prioritere pårørende. Folketinget finder det positivt, at der de seneste år er afsat flere midler gennem bl.a. SSA-reserven til relevante organisationer, som gør en vigtig indsats for pårørende.
Folketinget konstaterer, at det er centralt at sikre et tilstrækkeligt udbud af botilbudspladser i hele landet, som matcher borgernes behov, og hvor medarbejderne har de rette kompetencer, så borgerne får den hjælp, de har behov for. Folketinget konstaterer, at kommunerne har forsyningsforpligtelsen og dermed forpligtelsen til at sikre, at der er de nødvendige tilbud efter serviceloven. Folketinget konstaterer, at Social- og Boligstyrelsen følger udviklingen i målgrupper og tilbud for at understøtte kommunerne i at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud. Folketinget konstaterer ligeledes, at regeringen og KL med den seneste kommuneøkonomiaftale er enige om at løfte niveauet for kommunernes anlægsinvesteringer med 1,5 mia. kr. og etablere en lånepulje på 1,5 mia. kr. til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet i 2024-2026. Folketinget tilslutter sig regeringens ambitioner om at styrke den samlede psykiatri og sikre den nødvendige kapacitet og kvalitet. Folketingets partier ser frem til forhandlingerne om 10-årsplanen for psykiatrien.
Folketinget konstaterer, at EU i stigende grad blander sig i reglerne om arbejdsmarkeds-og velfærdsydelser, og at denne indblanding fremmer social dumping og på sigt kan medfører underminering af den danske overenskomst- og velfærdsmodel. Folketinget konstaterer, at reglerne om fri bevægelighed forhindrer os i at sikre, at borgere fra andre EU-lande arbejder her i landet på normale danske løn- og ansættelsesvilkår. Folketinget konstaterer, at udenlandske arbejdere er velkomne her i landet, hvis de arbejder på lige vilkår, og at de, hvis de betaler skat her i landet, også skal have ret til velfærdsydelser på lige fod med danske statsborgere. Folketinget konstaterer, at skiftende danske regeringer har lovet, at EU-medlemskabet ikke ville få negative konsekvenser for den danske overenskomst- og velfærdsmodel. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at sikre, at det danske Folketing selv bestemmer over reg- lerne for velfærds- og arbejdsmarkedspolitikken, evt. i form at en dansk undtagelse fra EU's regler.
Folketinget konstaterer, at det er regionernes ansvar at sikre fornøden kapacitet til respirationsbehandling. Folketinget konstaterer, at der siden oprettelsen af respirationscentrene i 1990 er sket en stor udvidelse af patientvolumen. Det skyldes, dels at gode behandlingsresultater medfører, at patienterne lever længere, dels at det nu er muligt at behandle patienter, som tidligere ikke kunne tilbydes respirationsbehandling. Folketinget konstaterer på det grundlag, at der er behov for udvidelse af centrenes kapacitet. Folketinget konstaterer, at indenrigs- og sundhedsministeren på baggrund af Sundhedsstyrelsens evaluering fra den 17. december 2010 har indkaldt regionerne for at aftale konkrete initiativer, der kan udvide kapaciteten på kort og længere sigt. Folketinget opfordrer i den forbindelse til, at det drøftes med regionerne, hvordan det under hensyntagen til en individuel klinisk vurdering af patientens behov tilstræbes, at ventetiden til tracheostomi er maks. 1 måned. Folketinget opfordrer regionerne til i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet hurtigt at finde konkrete løsninger på kapacitetsproblemerne.
Viser 21-40 af 41 resultater