Søg
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg
Folketinget tager statsministerens redegørelse om rigsfællesskabet 2025 til efterretning. Folketinget konstaterer, at den alvorlige internationale sikkerhedspolitiske situation i stigende omfang også berører rigsfællesskabet med det uacceptable pres fra USA om at overtage Grønland. Folketinget noterer sig, at der er et tæt samarbejde mellem de tre lande om relevante udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål. Folketinget bakker op om rigsfællesskabet og opfordrer til, at samarbejdet udvikles og moderniseres baseret på gensidig respekt, ligeværdighed og fælles værdier. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at følge Færøernes og Grønlands økonomi. Folketinget opfordrer endvidere til, at Danmark bidrager til samarbejde om erhvervsudvikling og investeringer i f.eks. kritisk infrastruktur, herunder også i forhold til EU, hvis der er ønske om dette. Folketinget konstaterer, at Danmark, Færøerne og Grønland har et godt samarbejde på en lang række områder, og opfordrer regeringen til, at udeståender på danske ansvarsområder på Færøerne og i Grønland prioriteres og løses.
Folketinget konstaterer, at EU har fået for meget indflydelse på dansk lovgivning, og at Danmark bør bruge sit EU-formandskab på at arbejde for mere selvbestemmelse til medlemsstaterne. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for, at EU koncentrerer sig om frihandel, afbureaukratisering og en forbedring af danske virksomheders konkurrenceevne. Folketinget ser med meget stor bekymring på, at regeringen endnu ikke har gennemført planen om at oprette et udrejsecenter i et tredjeland. Folketinget opfodrer derfor regeringen til, at oprettelsen af et sådant udrejsecenter bliver gjort til afgørende prioritet under Danmarks EU-formandskab. Folketinget konstaterer, at EU's indre og ydre grænser er under pres. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at prioritere en revision af Schengenreglerne, så der fremover skal være mulighed for, at medlemslandene kan indføre permanent grænsekontrol. Folketinget opfordrer derudover regeringen til at bruge det danske EU-formandskab til at fokusere på forsyningssikkerhed i EU. Dette gælder bl.a. inden for energisektoren, fødevaresektoren og forsvarsindustrien.
Folketinget konstaterer, at rigsfællesskabet trues udefra, og opfordrer regeringen til at sige klart og tydeligt fra. Dette kræver samtidigt, at dansk forsvar rustes til den internationale virkelighed. Folketinget opfordrer regeringen til at tilbagerulle stigningen i antallet af statsligt ansatte, der er kommet, siden Mette Frederiksen blev statsminister, samt at reducere offentligt bureaukrati med det formål at styrke den borgernære velfærd og give mulighed for skatte- og afgiftslettelser. Folketinget ønsker, at der føres en stram udlændingepolitik, og kræver, at regeringen tager et opgør med konventioner, der gør det umuligt at udvise kriminelle udlændinge. Folketinget ser med bekymring på regeringens værdimæssige skred ved indførslen af koranloven og regeringens ageren i abortspørgsmålet samt PET-lovforslaget. Folketinget opfordrer regeringen til at ophæve forbuddet mod kernekraft på dansk grund. Folketinget ønsker at prioritere sammenhængskraften i Danmark, herunder udviklingen i landdistrikterne. Folketinget opfordrer regeringen til at forbedre forholdene for danske familier og styrke arbejdet for dansk natur.
Folketinget konstaterer, at klimaforandringerne medfører højere vandstande og voldsommere vejr. Folketinget opfordrer derfor regeringen til i forlængelse af de igangsatte initiativer i »Klimatilpasningsplan I« at sætte tempo på klimatilpasningen og sikre de rette reguleringsmæssige rammer og langsigtede investeringer, så Danmark bliver beskyttet. Folketinget noterer, at regeringen hurtigst muligt fremlægger en »Klimatilpasningsplan II« med tiltag, der beskytter Danmark mod oversvømmelser fra havet. Folketinget opfordrer til, at regeringens plan indeholder finansiering af væsentlige investeringer samt bedre regulering og organisering af kystbeskyttelsesområdet. Klimatilpasning bliver en tilbagevendende opgave, så der skal tænkes langsigtet. Folketinget opfordrer til, at regeringens tiltag er strukturelle, forebyggende og understøtter, at værdier, infrastruktur m.v. beskyttes i forhold til konsekvenserne af det forandrede klima. Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende regeringsperiode at påbegynde arbejdet med at udvikle en langsigtet klimasikringsplan for Danmark. Planen skal bl.a. tage udgangspunkt i viden fra en bred kreds af forskere. Denne viden deles med partierne. Indholdet drøftes med Folketinget.
Folketinget konstaterer, at indvandringen fra især ikkevestlige lande har medført store kulturelle og økonomiske udfordringer. Folketinget mener, at alle, der kommer til Danmark, skal indordne sig under dansk kultur og danske normer og regler. Det er en del af samfundskontrakten, man indgår med det danske samfund. Folketinget konstaterer, at problemer som negativ social kontrol, genopdragelsesrejser, barnebrude og parallelle retssystemer er udbredte i ikkevestlige miljøer. Derfor ser Folketinget med stor alvor på regeringens udlændingepolitik, som ikke håndterer disse udfordringer. Derudover opfordrer Folketinget til, at langt flere kriminelle indvandrere end i dag skal udvises, og Folketinget opfordrer til, at flygtninge rejser hjem, når der er fred i deres hjemland. Folketinget opfordrer regeringen til at føre en stram udlændingepolitik, hvor tilstrømningen forbliver lav, integrationen styrkes, kriminelle udlændinge udvises og flygtninge rejser hjem igen.
Folketinget konstaterer, at dansk økonomi er stærk, men Folketinget anerkender samtidig, at der er behov for tiltag, der sikrer flere medarbejdere med de rette kompetencer til både den offentlige og private sektor. Derfor vil Folketinget lette skatten og gennemføre et lønløft på de offentlige områder, hvor rekrutteringsudfordringerne er størst. Derudover vil Folketinget forbedre vilkårene for danske iværksættere. Folketinget ønsker desuden at frisætte den offentlige sektor fra unødvendig bureaukrati, så der bliver mere tid til kerneopgaven, samtidig med at borgerens frie valg udvides og den faglige frihed styrkes. Folketinget mener, det er nødvendigt at investere i de danske uddannelser, herunder at løfte erhvervsuddannelserne markant. Folketinget finder det nødvendigt at fortsætte opprioriteringen af vores sundhedsvæsen, herunder en ambitiøs plan for psykiatrien og på kræftområdet. Folketinget bakker op om en grøn omstilling, der indfrier vores ambitiøse klimamål og gør os uafhængige af russisk gas.
Folketinget anerkender, at det stigende antal ulve i Danmark nødvendiggør tiltag for at skabe balance mellem hensynet til naturen og hensynet til mennesker. Folketinget anerkender, at befolkningen i områder med ulveaktivitet ikke er blevet taget alvorligt, og at man ikke har sikret en tilstrækkelig myndighedskontakt for borgere, der har oplevet problemer med ulve. Samtidig anerkender Folketinget, at man som udgangspunkt ikke skal skyde truede dyr, og at Danmark skal have mere natur. Folketinget understreger, at man gennem beskyttende tiltag som hyrdehunde og ulvehegn kan og skal forebygge ulvens færden nær husdyr, og at man i yderste konsekvens er nødt til at regulere problemulve. Folketinget noterer sig, at man i Europa-Parlamentet har vedtaget en ændring af habitatdirektivet. I forlængelse heraf opfordrer Folketinget regeringen til at finde de rigtige balancer mellem natur- og menneskehensyn.
Folketinget konstaterer, at Danmarks energiforsyning på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig rustet til fremtiden. Folketinget efterspørger regeringens svar på, hvad der skal være den stabiliserende faktor i dansk energiforsyning, og i den sammenhæng finder Folketinget det positivt, at man anslår en mere teknologineutral tone, heriblandt ved at lade atomkraft indgå som en mulig løsning. Folketinget minder regeringen om, at energipolitik er sikkerhedspolitik. Folketinget udtrykker derfor bekymring for, at dansk forsyningssikkerhed er ude af egne hænder, fordi regeringen forlader sig på andre landes strømproduktion, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Elnettet har en høj andel af volatil elproduktion, og dette er vigtigt at holde for øje, når man skal finde fremtidige løsninger, der vil gøre et i forvejen ustabilt elmarked endnu mere utilregneligt. Folketinget hilser det desuden velkommen, at regeringen efter betydeligt borgerligt og folkeligt pres i praksis har sat forbuddet mod atomkraft fra 1985 ud af kraft.
Folketinget noterer, at Klimarådet har vurderet, og at klimafremskrivningen 2025 anskueliggør, at 2030-målet kan indfries. Der er fortsat en stor implementeringsopgave. Folketinget noterer også, at elproduktionskapaciteten fra sol og vind i 2024 var højere end nogensinde før, og at solceller på tage udgør ca. en tredjedel af den samlede solcellekapacitet. Folketinget anerkender, at regeringen sammen med partier i Folketinget har indgået aftale om udbud af tre nye havvindmølleparker for at understøtte, at Danmarks eget elforbrug kan dækkes af grøn, dansk strøm, og at regeringen vil drøfte yderligere tiltag for at sikre hastighed i udbygningen af elnettet. Verdensordenen er blevet mere usikker. Derfor har Folketinget bl.a. vedtaget lovgivning, der skærper beredskabskravene i energisektoren og understøtter en fortsat stærk forsyningssikkerhed. Den 1. juli overtager Danmark EU-formandsskabet. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for grøn omstilling for at understøtte energisikkerhed, en stærkere konkurrenceevne og et grønnere EU.
Folketinget konstaterer, at kernekraft allerede i dag er en del af den danske energiforsyning. Folketinget noterer også, at Europa-Kommissionen opfatter kernekraft som en grøn energikilde. Folketinget konstaterer, at der i disse år sker store teknologiske fremskridt inden for kernekraft, og Folketinget konstaterer endvidere, at den danske lovgivning spænder ben for forskning og udvikling af teknologier, der kan fremme en teknologineutral grøn omstilling. Folketinget konstaterer, at forudsætningen for eventuelt at etablere kernekraft i Danmark er, at der kan etableres enighed om placering af produktionen og håndtering af affaldet. Folketinget konstaterer, at disse forudsætninger endnu ikke er til stede.
Folketinget konstaterer, at ministeren har fortiet og tilbageholdt central information om forsinkelser og fordyrelser af Energinets anlægsprojekter over for Folketinget, herunder ikke delt Energinets analyse med Folketinget og ikke givet en fyldestgørende klimaredegørelse for Folketinget den 4. december 2024. På den baggrund udtaler Folketinget sin mistillid til ministeren.
Folketinget mener, at udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet, ikke har noget at gøre i det danske samfund. Folketinget har i den forbindelse noteret sig, at regeringen vil udvise flest mulige kriminelle udlændinge inden for konventionerne. Folketinget har endvidere noteret sig, at regeringen er klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op. Konkret i forhold til udlændinge, der begår butikstyveri, konstaterer Folketinget, at der allerede er iværksat initiativer, herunder styrket kriminalitetskontrol i grænseområderne og højere bødestraf, og at regeringen ikke vil afvise, at der kan komme yderligere tiltag på området. Folketinget noterer sig derudover, at regeringen bakker op om et stærkt internationalt samarbejde, og at regeringen vil arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund. Folketinget anerkender desuden, at EU-borgere, herunder rumænere og bulgarere, bidrager til det danske arbejdsmarked og dermed også den stærke danske økonomi.
Folketinget konstaterer, at ingen i Danmark – uanset baggrund – skal gå i frygt for at blive udsat for racisme eller antisemitisme, og noterer sig med tilfredshed, at regeringen som et supplement til handlingsplanen mod antisemitisme fra januar 2022 i juni indgik en aftale om en styrket indsats mod antisemitisme. Folketinget noterer sig ligeledes, at arbejdet med en ny handlingsplan mod racisme er i sin afsluttende fase, og at der er indkaldt til drøftelser med alle Folketingets partier. Folketinget deler regeringens opfattelse af, at der ikke er sikret tilstrækkelig fremdrift i arbejdet. Folketinget bifalder regeringens fokus på at bekæmpe fordomme og racisme over for grønlændere, som Danmark af historiske årsager har et særligt ansvar for at bekæmpe. Racisme over for grønlændere eroderer sammenhængskraften i samfundet og i rigsfællesskabet generelt. Folketinget ønsker, at handlingsplanen bliver første skridt i en ny, markant og kontinuerlig indsats for at bekæmpe fordomme og racisme mod grønlændere.
Folketinget konstaterer, at der i forbindelse med den nuværende praksis for sagsbehandling af tildeling af dansk statsborgerskab er sket helt uacceptable fejl og forsømmelser. Hele forudsætningen for, at Folketinget kan lovgive om tildeling af dansk statsborgerskab, er, at de personer, der søger om dansk indfødsret, lever op til de kriterier og regler, som Folketingets partier har vedtaget. Men i lyset af de gentagne forsømmelser i sagsbehandlingen har Folketinget ikke tillid til, at dette er tilfældet. Derfor pålægger Folketinget udlændinge- og integrationsministeren at foretage en omfattende revision af de nuværende procedurer i forbindelse med sagsbehandling af tildeling af danske statsborgerskaber, således at Folketingets partier igen kan have tillid til, at tildelingen af statsborgerskab sker efter de kriterier og regler, som Folketingets partier er blevet enige om.
Folketinget anerkender, at regeringen arbejder for at sikre biodiversiteten i Danmark, i EU og globalt. Folketinget bemærker, at der under FN's biodiversitetskonvention (december 2022) blev indgået en ny biodiversitetsaftale. Folketinget anerkender, at regeringen vil udarbejde en national implementeringsplan for aftalen. Folketinget noterer, at EU's biodiversitetsstrategi for 2030 indeholder et fælles EU-mål om beskyttelse af 30 pct. af EU's land- og havareal, heraf en tredjedel strengt beskyttet, som alle medlemslande skal bidrage til. Folketinget anerkender, at Miljøministeriet foreløbig har indmeldt beskyttet natur, og at der senere kan indmeldes yderligere arealer til EU-målet. Folketinget anerkender, at regeringen vil indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler for et grønnere Dannmark, og at regeringen vil afklare, hvordan loven kan bidrage til EU's biodiversitetsstrategi for 2030. Folketinget ser frem til, at regeringen igangsætter det vigtige arbejde i samarbejde med interessenter og faglige kilder.
Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. (Tildeling af Folketingets boliger til ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget).
…Lovforslaget har til formål at sikre, at de lejligheder, som Folketinget råder over, udnyttes på den bedst mulige måde. Med lovforslaget foreslås det, at der indføres mulighed for, at ministre, der ikke er medlemmer…
30 taler matcher i folketingsdebattenForslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. (Bedre udnyttelse af Folketingets medlemsboliger, præciseringer vedrørende medlemsbolig- og boliggodtgørelsesordningerne, mere fleksible regler for kørselsgodtgørelse til Folketingets medlemmer m.v.).
…Loven har til hovedformål at sikre, at de lejligheder, som Folketinget råder over til brug for medlemmerne, udnyttes på den bedst mulige måde. Det sker ved at indføre en ordning, hvorefter medlemmer, som ikke efter…
Folketinget mener, at det er Folketinget, der skal beslutte dansk udlændingepolitik, og at det kræver en konstant indsats og villighed til at arbejde for så stram en udlændingepolitik som muligt – dette for at værne om sammenhængskraften i Danmark. Folketinget anser det derfor som afgørende, at der stilles høje krav til udlændinge, der ønsker at opholde sig i Danmark, ligesom der skal være vid adgang til at udvise dem, der ikke kan opføre sig ordentligt. Folketinget noterer, at der efter dansk lovgivning allerede stilles høje krav til udlændinge, der ønsker at opholde sig i Danmark, og at Danmark har de strammeste udvisningsregler nogen sinde. Folketinget noterer desuden, at problemet ikke er de danske regler, men derimod dele af visse konventioner og særlig domstolens fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er derfor afgørende at fortsætte arbejdet med at ændre fortolkningen af konventionen.
I en verden præget af geopolitisk ustabilitet og store sikkerhedspolitiske udfordringer er Danmarks sammenhængskraft, velfærd og forsvaret af Danmark afgørende. Det skal afspejles i Folketingets arbejde, både forsvars- og sikkerhedspolitisk, velfærdspolitisk og i forhold til den grønne omstilling og de finanspolitiske prioriteringer. Folketinget noterer sig, at dansk økonomi står stærkt, senest tydeliggjort med Finansministeriets opjustering af de offentlige finanser på 58 mia. Samtidig står Danmark over for en massiv oprustning af vores forsvar og en bunden opgave om at levere på den grønne omstilling, omfordeling og et stærkt velfærdssamfund. Med så store finanspolitiske forskydninger og så vigtige opgaver at finansiere er det en helt afgørende demokratisk forudsætning, at hele Folketinget kender til og inddrages i drøftelserne om det finanspolitiske manøvrerum. Folketinget pålægger derfor regeringen at fremlægge en opdateret økonomisk plan før det forestående valg til kommuner og regioner, så både Folketinget og befolkningen kender grundlaget for de store økonomiske dispositioner.
Viser 1-20 af 1.644 resultater