Søg

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg

8 resultater for "klimamål"

Danmark tager ansvar for den langsigtede klimaindsats – både nationalt og i internationale fora. Regeringen og Folketingets partier i forskellige konstellationer har med en række aftaler indfriet 2025-målet og vist vejen til indfrielsen af 2030-målet, som dog fortsat kræver en væsentlig implementeringsindsats. Dette er vigtige milepæle hen imod klimaneutralitet. Folketinget finder, at Danmark fortsat skal sende et signal til omverdenen om behovet for ambitiøs klimapolitik og vise, at indfrielsen af langsigtede klimamål kan forenes med et konkurrencedygtigt erhvervsliv og social sammenhængskraft. Folketinget ønsker, at også et nyt klimamål for 2035 skal være et af verdens mest ambitiøse. Regeringen har foreslået dette og prioriteret finansiering til dets indfrielse, så mål og midler hænger sammen. Folketinget finder det positivt, at der under dansk EU-formandskab er skabt et kompromis om et ambitiøst klimamål for 2040, der samtidig tager hensyn til den europæiske konkurrenceevne. Aftalen sender et vigtigt signal til det globale samfund.

Sag · V 14

Klimaloven, ambitiøse klimamål og ansvarlige politiske beslutninger har understøttet Danmarks grønne omstilling. Folketinget konstaterer, at selv om der er truffet vigtige politiske beslutninger, er usikkerheden om målindfrielse fortsat stor, og tempoet i den grønne omstilling fortsat utilstrækkeligt til at sikre en langsigtet ambitiøs omstilling mod klimaneutralitet. Derfor skal der sættes et ambitiøst 2035-mål, der sikrer, at tempoet i den grønne omstilling ikke falder, samt afspejler Danmarks potentiale og globale klimaansvar. Langsigtet planlægning er afgørende for en økonomisk og social ansvarlig omstilling. Folketinget opfordrer regeringen til at udfase fossile brændsler på tværs af sektorer, øge elektrificeringsgraden i samfundet og udbygge den vedvarende energi for at sikre tilstrækkelig billig, sikker og grøn energi. Folketinget noterer, at Danmarks territoriale udledninger er faldet, mens forbrugsudledninger fortsat er høje og ikke tilstrækkeligt adresseres i den nuværende klimapolitik. Folketinget opfordrer regeringen til at nedbringe Danmarks globale forbrugsbasserede udledninger og forbedre rammevilkårene for eksport af grønne løsninger.

Sag · V 16

Klimaforandringer er vor generations største udfordring og kræver en gennemgribende omstilling af samfundet på tværs af sektorer. Folketinget anerkender, at med regeringsgrundlaget og de seneste års aftaler er Danmark rykket tættere på at indfri sine klimamål, og at regeringen har præsenteret politik, der kan lukke den nuværende 2025-manko. Folketinget pålægger regeringen at sikre hastighed i klimaindsatsen og den grønne omstilling, så der træffes yderligere beslutninger de kommende år. Folketinget noterer, at regeringen bl.a. har indledt forhandlinger om udbudsbetingelser for 6 GW havvind og Energiø Bornholm samt igangsat ptx-udbuddet på 1,25 mia. kr. Folketinget noterer, at første udbud af CCUS-puljen vil sikre CO2-reduktioner på mindst 0,4 mio. t i 2026, og at regeringen har nedsat en national energikrisestab (NEKST), der skal identificere løsninger på grønne udfordringer. Folketinget pålægger regeringen at fremme danske grønne løsninger i EU og global samt arbejde for ambitiøs og omkostningseffektiv klima- og energiregulering i EU.

Sag · V 21

Vedvarende energi udgør langt hovedparten af Danmarks elforbrug. Det er ikke nødvendigt at producere atomkraft i Danmark for at minimere svingende elpriser, have forsyningssikkerhed eller indfri Danmarks klimamål. Folketinget noterer, at atomkraft udgør en central del af Europas og global forsyningssikkerhed og CO2-reduktion, og konstaterer, at det er tilladt i Danmark at forske i og modtage offentlig støtte til forskning i atomkraft. Danmark har solid erfaring med sol- og vindenergi, der kan udbygges hurtigere og billigere end atomkraft. Nye atomkraftteknologier er under markedsmodning, og der er endnu ikke afklaring om potentiale, omkostninger, realiseringshastighed og sikkerheds- og miljørisici. Sol- og vindenergi kan dog ikke stå alene. Hvis vi i fremtiden skal have en stabil elforsyning i et grønt energisystem, er der brug for udlandsforbindelser, lagring, fleksibilitet og »fossilfri kraftværker« m.v. Folketinget støtter, at myndighederne følger udviklingen af kernekraftsteknologier. Folketinget finder forslaget om dansk anvendelse af Brokdorfværket i Tyskland urealistisk og uegnet.

Sag · V 52