Søg
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg
Danmark skal sætte et nyt klimamål, som kan sikre klimahandling frem mod 2035. Partierne opfordrer regeringen til at få elimineret usikkerheder vedrørende opfyldelsen af 2030-målet og fremlægge et ambitiøst klimamål, som sikrer rettidig klimahandling i relation til de indenlandske CO2-udledninger og Danmarks globale klimapåvirkning. Mere vedvarende energi er afgørende for, at Danmark kan sikre nok grøn strøm til at nå klimamålene. Resultatet af det seneste havvindsudbud kræver nye tiltag for at sikre havvindsudbygningen. Folketinget pålægger derfor regeringen at udarbejde en plan for fremtidig dansk havvindsudbygning. Træbiomasse fylder en uforholdsmæssig stor del af den danske energiforsyning. Folketinget opfordrer regeringen til at tage yderligere tiltag til at fremme elektrificeringen, så forbruget af træbiomasse nedbringes. Transportsektoren står fortsat for en stor del af CO2-udledningerne, og Folketinget opfordrer derfor regeringen til at tage yderligere skridt for at sikre omstillingen til nulemissionsdrivmidler, herunder elektrificering af bilparken, den tunge transport og den kollektive transport.
Klimakrisen nødvendiggør en omstilling af vores samfund. Det er samfundsændringer, der har stor betydning for danskernes hverdag. Folketinget anerkender, at Danmark med regeringsgrundlaget og de seneste års aftaler om f.eks. danmarkshistoriens største havvindsudbud, aftalen om energiparker på land, styrkelse af rammevilkårene for ccs og afholdelse af Danmarks første ptx-udbud er rykket tættere på at indfri klimamålene og skabe et grønnere Danmark, der er mindre afhængig af fossile brændsler. Regeringen vil indfri klimamålene og har præsenteret politik, der kan lukke den nuværende 2025-manko, bl.a. ved at hæve dieselafgiften fra 2025. 2030-målet skal bl.a. nås ved at realisere reduktionsmålet for land- og skovbrugssektoren. Regeringen vil fremlægge et forslag til en klimaafgift på landbruget på baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen for en grøn skattereform og grøn trepart. Regeringen arbejder desuden for et ambitiøst 2040-klimamål i EU og for at fremme danske grønne løsninger i EU og globalt.
Forslag til lov om ændring af lov om klima. (Nye klimamål for 2045 og 2050).
…skabe gennemsigtighed og langsigtet stabilitet om Danmarks klimapolitik. Forslaget ajourfører klimaloven med de to nye klimamål for reduktion af Danmarks CO2-udledninger, som regeringen har formuleret i sit regeringsgrundlag i 2022. Det drejer…
Forslag til folketingsbeslutning om en præcis metode til målopfølgning for 2025- og 2030-klimamålene.
…regeringen at fremsætte et lovforslag om ændring af klimaloven, så det fremgår direkte af lovteksten, at Danmarks klimamål for 2025 og 2030 og beregningerne af reduktionsbehovet baseres på et gennemsnit over…
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Sikring af vores fremtid Europas klimamål for 2040 og vej til klimaneutralitet senest i 2050 i et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund {SEC(2024) 64 final} - {SWD(2024) 63-64 final}
Mener ministeren, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis Folketinget ikke har vedtaget et nyt klimamål for 2035 ved lov, således som klimaloven foreskriver, hvis der udskrives Folketingsvalg, inden lovforslaget fremsættes og vedtages?
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at regeringen på snart tredje måned ikke har sikret vedtagelse af et nyt klimamål for 2035 ved lov, således som klimaloven foreskriver?
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EU-dækkende vurdering af de endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner Opfyldelse af Unionens energi- og klimamål for 2030 {SWD(2025) 140 final}
Mener ministeren, at det giver mening at indføre en CO2-afgift på dansk landbrug, når tallene for at indføre denne afgift, er så usikre, som det fremgår af artiklen »Med ét slag har Danmark nået sit klimamål for 2025: Næste gang kan det gå den anden vej« bragt på Altingets hjemmeside den 11. januar 2024, hvoraf det fremgår, at Danmark på grund af nye beregninger af lavbundsjorder har nået sit klimamål uden at løfte en finger?
Under henvisning til at forskere fra Aarhus Universitet i marts 2023 i en rapport bestilt af ministeriet konkluderede, at de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af brug af Bovaer til kvæg endnu ikke er tilstrækkelig belyst, hvilket de den 11. november gentog i Information, mener ministeren så, at det er foreneligt med landbrugsaftalen fra 2021, hvor der klart står, at dyrenes velfærd ikke må forringes som konsekvens af klimatiltag, når regeringen foreslår at indføre tilskud til brug af Bovaer for at nå klimamålet i 2025?
Mener ministeren, at regeringens eget forslag om et øget CO2-fortrængningskrav i 2025 er i overensstemmelse med klimalovens hensigt om, at »Indfrielsen at Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt«?
Når klimafremskrivning og status ifølge ministerens departementschef er det mest centrale styringsværktøj for realiseringen af klimamålene og ministeren nu har besluttet, at det fra næste år skal være ministeriet, som er pennefører for fremskrivningen i stedet for en faglig styrelse, hvordan forholder ministeren sig så på den baggrund til princippet om armslængde mellem det faglige og det politiske niveau i embedsværket – herunder konsekvenserne for demokratiet ved at rykke faglige opgaver over til den politiske del af embedsværket?
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Fit for 55": realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet
Klimaloven, ambitiøse klimamål og ansvarlige politiske beslutninger har understøttet Danmarks grønne omstilling. Folketinget konstaterer, at selv om der er truffet vigtige politiske beslutninger, er usikkerheden om målindfrielse fortsat stor, og tempoet i den grønne omstilling fortsat utilstrækkeligt til at sikre en langsigtet ambitiøs omstilling mod klimaneutralitet. Derfor skal der sættes et ambitiøst 2035-mål, der sikrer, at tempoet i den grønne omstilling ikke falder, samt afspejler Danmarks potentiale og globale klimaansvar. Langsigtet planlægning er afgørende for en økonomisk og social ansvarlig omstilling. Folketinget opfordrer regeringen til at udfase fossile brændsler på tværs af sektorer, øge elektrificeringsgraden i samfundet og udbygge den vedvarende energi for at sikre tilstrækkelig billig, sikker og grøn energi. Folketinget noterer, at Danmarks territoriale udledninger er faldet, mens forbrugsudledninger fortsat er høje og ikke tilstrækkeligt adresseres i den nuværende klimapolitik. Folketinget opfordrer regeringen til at nedbringe Danmarks globale forbrugsbasserede udledninger og forbedre rammevilkårene for eksport af grønne løsninger.
Klimaforandringer er vor generations største udfordring og kræver en gennemgribende omstilling af samfundet på tværs af sektorer. Folketinget anerkender, at med regeringsgrundlaget og de seneste års aftaler er Danmark rykket tættere på at indfri sine klimamål, og at regeringen har præsenteret politik, der kan lukke den nuværende 2025-manko. Folketinget pålægger regeringen at sikre hastighed i klimaindsatsen og den grønne omstilling, så der træffes yderligere beslutninger de kommende år. Folketinget noterer, at regeringen bl.a. har indledt forhandlinger om udbudsbetingelser for 6 GW havvind og Energiø Bornholm samt igangsat ptx-udbuddet på 1,25 mia. kr. Folketinget noterer, at første udbud af CCUS-puljen vil sikre CO2-reduktioner på mindst 0,4 mio. t i 2026, og at regeringen har nedsat en national energikrisestab (NEKST), der skal identificere løsninger på grønne udfordringer. Folketinget pålægger regeringen at fremme danske grønne løsninger i EU og global samt arbejde for ambitiøs og omkostningseffektiv klima- og energiregulering i EU.
Danmark har solid erfaring med sol- og vindenergi, der udbygges hurtigere og billigere end atomkraft. Radioaktivt affald opbevares fortsat på Risø på dyrt affaldsmellemlager. Enhedslisten vil ikke ophæve forbuddet mod atomkraft i dansk energiplanlægning. Foreslår endnu mere fokus på elektrificering af samfundet, fortsat havvindsudbygning, nye ambitiøse klimamål og energibesparelser.
Vedvarende energi udgør langt hovedparten af Danmarks elforbrug. Det er ikke nødvendigt at producere atomkraft i Danmark for at minimere svingende elpriser, have forsyningssikkerhed eller indfri Danmarks klimamål. Folketinget noterer, at atomkraft udgør en central del af Europas og global forsyningssikkerhed og CO2-reduktion, og konstaterer, at det er tilladt i Danmark at forske i og modtage offentlig støtte til forskning i atomkraft. Danmark har solid erfaring med sol- og vindenergi, der kan udbygges hurtigere og billigere end atomkraft. Nye atomkraftteknologier er under markedsmodning, og der er endnu ikke afklaring om potentiale, omkostninger, realiseringshastighed og sikkerheds- og miljørisici. Sol- og vindenergi kan dog ikke stå alene. Hvis vi i fremtiden skal have en stabil elforsyning i et grønt energisystem, er der brug for udlandsforbindelser, lagring, fleksibilitet og »fossilfri kraftværker« m.v. Folketinget støtter, at myndighederne følger udviklingen af kernekraftsteknologier. Folketinget finder forslaget om dansk anvendelse af Brokdorfværket i Tyskland urealistisk og uegnet.
Folketinget anerkender, at den førte danske klimapolitik har skadet samfundets sammenhængskraft, at klimapolitikken har været for dyr for samfundet, samt at klimapolitikken har skabt ringere livsvilkår for helt almindelige danskere. Herudover anerkender Folketinget, at den førte klimapolitik bør ændres. Således vil Folketinget annullere de bindende klimamål, men i stedet satse på teknologi, der både kan benyttes indenlandsk, men også eksporteres udenlandsk. Sidstnævnte skal ses i lyset af, at Folketinget anerkender, at Danmark producerer ca. 0,1 pct. af verdens udledninger, hvorfor Danmarks klimapolitik bør indrettes efter, at udledningerne foregår uden for Danmarks grænser.
Danmarks historiske klimalov og ambitiøse klimamål har understøttet den grønne omstilling, der er nødvendig for at imødegå klimakrisen. Vi skal samles om en positiv grøn fremtid for alle. Klimaindsatsen skal fortsætte. Folketinget anerkender, at vejen til 2030-målet er vist med grønne resultater og politiske aftaler. Vi er langt med omstillingen af energisektoren, har vedtaget CO2-afgift på industrien, set store fremskridt i transportsektoren, og med den politiske aftale om den grønne trepart og en CO2-afgift er landbruget også med. Alle sektorer bidrager, og aftalerne skal realiseres, så vi når 2030-målet. Ambitiøs klimahandling i EU er en prioritet for regeringen, også under dansk EU-formandskab i 2025. Regeringen arbejder for et ambitiøst 2040-mål i EU på mindst 90 pct. og presser på for ambitiøs klimahandling globalt. Den danske klimaindsats skal pege frem mod de langsigtede mål i 2045 og 2050. Som næste skridt vil regeringen fremsætte et ambitiøst mål for 2035 i 2025.
Viser 1-20 af 35 resultater