Søg

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg

11 resultater for emneord "ytringsfrihed"

Folketinget finder, at kunstnerisk frihed og ytringsfrihed er grundlæggende værdier og rettigheder i det danske demokrati. De skal værnes om. Præmissen for denne frihed er, at den forvaltes under ansvar og inden for demokratiets love og retsstatens principper. Tyveri, hærværk eller på anden måde ødelæggelse af statens eller andres ejendom er uacceptabelt og skal håndteres af vores uafhængige retsvæsen i de dertil indrettede institutioner. Folketinget anerkender magtens tredeling og blander sig derfor hverken i retssager eller forlig, ligesom armslængde til kulturens institutioner har været en hjørnesten i Danmarks såvel som andre vestlige landes kulturpolitik siden anden verdenskrig. Det princip står Folketinget stadig vagt om.

Sag · V 16

Folketinget konstaterer, at indvandringen fra især ikkevestlige lande har medført store udfordringer. Disse udfordringer er blevet endnu tydeligere efter Hamas' terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023, hvor udlændinge på gader og stræder i Danmark har støttet antisemitiske demonstrationer samt givet udtryk for foragt for vestlige værdier som f.eks. ytringsfriheden, ligestilling mellem kønnene og seksuelle minoriteters rettigheder. Samtidig konstaterer Folketinget, at fænomener som parallelle retssystemer, barnebrude og negativ social kontrol er et stort problem i ikkevestlige miljøer. Derfor ser Folketinget med alvor på regeringens udlændingepolitik, der på ingen måde tager et konsekvent opgør med disse udfordringer. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at føre en stram udlændingepolitik. Det er vigtigere end nogensinde før, at tilstrømningen er lav og integrationen styrkes, så parallelsamfundene i Danmark, hvor man lever efter andre værdier, der ikke er forenelige med værdierne, som demokratiske stater som Danmark bygger på, ikke vokser.

Sag · V 62

Folketinget konstaterer, at indvandringen fra islamiske lande påvirker Danmark i negativ retning og med så uoverstigelige problemer, at landet er blevet negativt forandret grundet den islamiske indvandring, og at her bor for mange, som ikke ønsker at tage danske værdier, normer og kultur til sig, og ikke bakker fuldhjertet op om landets demokrati og ytringsfrihed. Folketinget opfordrer regeringen til at tage konkrete initiativer til, at alle ikkeintegrerbare udlændinge forlader landet, samt at regeringen tager de nødvendige initiativer til, at fremtidig indvandring fra islamiske lande stoppes. Folketinget ønsker at sikre Danmarks grænser, og at regeringen gør sig klar til at håndtere fremtidige migrantvandringer, bl.a. ved permanent grænsekontrol og mulighed for egentlig grænselukning. Folketinget opfordrer regeringen til at sætte det danske folks interesser først og internationale konventioner bagerst og udtræde af de konventioner, som ikke varetager Danmarks interesser, eller som forhindrer, at Danmark fører den politik, som er til landets bedste.

Sag · V 60

Folketinget fastslår, at Danmarks medlemskab af og engagement i FN spiller en central rolle i Danmarks internationale samarbejde, og opfordre regeringen til - at arbejde for et handlekraftigt og effektivt FN, der kan bidrage til løsninger på de globale udfordringer, herunder bl.a. ved gennemførelse af reformer af Sikkerhedsrådet, så dets sammensætning bedre reflekterer verden af idag, - aktivt at skabe alliancer med ligesindede lande, herunder EU, for at sikre fred, frihed og respekt for menneskerettigheder, og at staters forpligtelser heroverfor fastholdes på den internationale dagsorden, - at arbejde målrettet for at hindre, at menneskerettighederne, herunder ytringsfriheden, undermineres, og - at fremme den løbende dialog med lande for at styrke demokrati og menneskerettigheder og deltage konstruktivt i den globale værdidebat.

Sag · V 22

Folketinget noterer sig, at årtiers lempelig asylpolitik har resulteret i et meget stort antal indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere fra ikkevestlige lande i Danmark. Dette udgør et stort problem, da indvandrere og efterkommere fra en række af de største asyllande er massivt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikker og underrepræsenteret i beskæftigelsesstatistikker. Meningsmålinger om holdninger hos udlændinge og efterkommere viser desuden, at fundamentale danske værdier er under pres. Det er f.eks. opbakningen til ytringsfriheden, et frit kvindesyn og opbakning til seksuelle minoriteters rettigheder. Folketinget ser på den udfordring med stor bekymring og opfordrer regeringen til mere konsekvent at kæmpe for danske værdier i stedet for at give efter for et ydre og indre pres fra islamiske lande, som tilfældet var det med koranloven.

Sag · V 47