Søg

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg

13 resultater for emneord "ytringsfrihed"

Sociale platforme er blevet et stadig større omdrejningspunkt for deltagelsen i den offentlige debat. Det kan derfor være et problem for debatten, hvis rammerne for den dikteres af sociale platforme. Folketinget mener, at de sociale platforme skal tage ansvar for at sikre rammerne for en åben og fri debat med gensidig respekt og samtidig sætte effektivt ind over for ulovligt indhold. Folketinget påpeger, at regeringen bør arbejde for at regulere sociale platforme og at sikre håndhævelsen af reglerne. Det gælder eksempelvis i forhold til at sikre respekten for ytringsfriheden, at algoritmerne bliver mere gennemsigtige og at modvirke afhængighedsskabende adfærdsdesign og datahøst. Folketinget noterer, at DSA’en er et vigtigt første skridt. Folketinget understreger, at håndhævelsen af DSA-forordningen er utrolig vigtig, og at regeringen skal arbejde aktivt for, at DSA-forordningen får bedst mulig effekt både nationalt og europæisk og kan rejse problemstillingen i relevante fora, i forbindelse med at ny EU-regulering træder i kraft.

Sag · V 20

Folketinget konstaterer, at indvandringen fra islamiske lande påvirker Danmark i negativ retning og med så uoverstigelige problemer, at landet er blevet negativt forandret grundet den islamiske indvandring, og her bor for mange, som ikke ønsker at tage danske værdier, normer og kultur til sig, og ikke bakker fuldhjertet op om landets demokrati og ytringsfrihed. Folketinget opfordrer regeringen til at tage konkrete initiativer til, at alle ikkeintegrerbare udlændinge, forlader landet, samt at regeringen tager de nødvendige initiativer til, at fremtidig indvandring fra islamiske lande stoppes. Folketinget ønsker at sikre Danmarks grænser, og at regeringen gør sig klar til at håndtere den mulige migrantvandring, bl.a. ved permanent grænsekontrol og mulighed for en egentlig grænselukning. Folketinget opfordrer regeringen til at sætte det danske folks interesser først og internationale konventioner bagerst og udtræde af de konventioner, som ikke varetager Danmarks interesser eller forhindrer, at Danmark fører den politik, som er for landets bedste.

Sag · V 7