Søg
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg
Hvordan kan ministeren forsvare, at man med den nye bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter eksplicit udelukker sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle fra at opnå titler som klinisk adjunkt, lektor og professor, når man derved risikerer at fjerne grundlaget for mange faggruppers kliniske forskning, hvilket møder massiv kritik fra både universiteter, regioner og ledende medarbejdere i sundhedsvæsenet?
Mener ministeren, at universiteterne bør lægge lokaler til rent politiske arrangementer?
Erkender ministeren, at regeringens sektordimensionering på universiteterne vil øge social skævhed og karakterpres samtidig med, at det ikke ændrer væsentligt på optaget til pædagog-, lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne som beskrevet i analysen »Hvem sidder på universitetets stole i fremtiden?« fra DEA den 27. juni 2025?
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med intentionerne i sundhedsreformen, at man med den nye bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter udelukker ikkelægelige sundhedsprofessionelle som sygeplejersker, jordemødre og fysioterapeuter fra at opnå titler som klinisk adjunkt, lektor og professor, når netop disse faggrupper er afgørende for udviklingen af det nære og tværfaglige sundhedsvæsen?
Er det ministerens opfattelse, at den nye antichikanepolitik er tilstrækkelig til at sikre de studerendes tryghed på universiteterne, og tror ministeren, at denne tilgang er mere effektiv end at behandle overtrædelser med advarsler, bortvisning og politianmeldelse alt efter grovheden, som der er praksis for i dag på landets universiteter?
Hvad mener ministeren om, at universiteter indgår samarbejdsaftaler med bureauer, der aktivt rekrutterer studerende fra tredjelande som Bangladesh, hvilket giver studerende med lav studieaktivitet direkte adgang til Danmark og det danske arbejdsmarked?
Forslag til lov om ændring af universitetsloven og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Forenklet model for udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer m.v.).
…baggrund af en evaluering af aftalen om bedre rammer for ledelse på universiteterne (indgået af den daværende regering (V, LA og KF), DF og S) fra 2017, skal forslaget forenkle modellen for indstillings- og udpegningsprocessen…
Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og forskellige andre love. (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, nye erhvervskandidatuddannelser og andre elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.).
…forslaget vil universiteterne bl.a. få mulighed for at udbyde kandidatuddannelser med en normering på 75 ECTS-point og at udbyde fleksible erhvervskandidatuddannelser med en normering på 75 eller 120 ECTS-point. Som følge heraf…
Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en dansk sproglov.
…Danmark og sikre dets brug i offentlige institutioner, uddannelser og medier. Forslaget inkluderer oprettelse af sprogcentre på universiteterne og begrænsning af unødvendige fremmedord. Det understreger også vigtigheden af korrekt dansk i erhvervslivet og offentlige kommunikationer…