Søg
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg
Vil ministeren lempe økonomi- og beskæftigelseskravene i universitetsreformen fra 2023, hvis kandidatudvalget ikke kan anvise nye og konkrete tiltag i sin kommende endelige rapport, som kan sikre 20 pct. erhvervskandidater og derved sænke andelen af kandidathalveringer fra de 23 pct., som universiteterne havde indmeldt til udvalgets delrapport?
Hvilken type kandidatuddannelsespladser vil ministeren pålægge DTU, ITU og de øvrige universiteter at oprette som erstatning for de toårige kandidatuddannelsespladser, som universitetsreformen pålægger dem at lukke?
Folketinget forventer, at det er lærerens kompetence til at undervise, der er udgangspunktet for undervisningen. Derfor er det beklageligt, at elever har for stor indflydelse på undervisningen og læringsmiljøet i grundskolen, eksempelvis gennem utilpasset og uhensigtsmæssig adfærd, som forstyrrer undervisningen. Dette resulterer i en ustruktureret undervisning og underminerer lærerens autoritet og evne til at undervise. Fokus bør være på at etablere klare rammer for undervisningen og sikre, at lærerne har de nødvendige værktøjer til rådighed til at håndhæve de rammer, som er så afgørende for et trygt læringsmiljø. Dette inkluderer også muligheden for at sanktionere elever, der bryder reglerne, for at opretholde et respektfuldt læringsmiljø. Elever i grundskolen skal kun inddrages på lærerens foranledning. Elever i grundskolen vil få rig lejlighed til på et senere tidspunkt i deres uddannelsesforløb såsom i gymnasiet, på en erhvervsskole, på universitetet eller lignende at vælge fag og specialisering efter interesse, evner og ønske.
Mener ministeren, at det er acceptabelt, at studerende med funktionsnedsættelser på landets universiteter skal vente mellem 7 og 16 uger på at få at vide, om de kan modtage specialpædagogisk støtte?
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at det er de unge, der skal betale for de uddannelsesinvesteringer på ca. 1,35 mia. kr., som regeringen foreslår med reformudspillet »Forberedt på fremtiden I«, fordi rigtig mange unge tvinges til at forlade universitetet et år tidligere og dermed skal bruge et år mere på arbejdsmarkedet, og hvorfor mener regeringen, at det er de unge, der skal betale for investeringerne i børn, unge og uddannelse, i stedet for at sløjfe skattelettelserne i regeringsgrundlaget?
Deler ministeren Enhedslistens oplevelse af, at det er paradoksalt, at man har sparet millioner af kroner på universiteterne de seneste mange år med omprioriteringsbidraget for så at konstatere, at kvaliteten er for dårlig, hvilket man foreslår at løse gennem yderligere nedskæringer på op mod halvdelen af kandidatuddannelserne?
Forslag til lov om ændring af universitetsloven og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Forenklet model for udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer m.v.).
…baggrund af en evaluering af aftalen om bedre rammer for ledelse på universiteterne (indgået af den daværende regering (V, LA og KF), DF og S) fra 2017, skal forslaget forenkle modellen for indstillings- og udpegningsprocessen…
Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser m.v. og udlændingeloven. (Initiativer vedrørende visse udenlandske studerende, adgang til ph.d.-uddannelse, specialpædagogisk støtte til studerende på erhvervskandidatuddannelser m.v.).
…forhindre misbrug af studieophold til arbejdsmigration og at følge op på reformen af universitetsuddannelserne. Lovforslaget giver universiteter mulighed for at indføre studiestartsprøver, stille skærpede krav til studieaktivitet for visse udenlandske studerende og kræve verificerede dokumenter…
Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og forskellige andre love. (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, nye erhvervskandidatuddannelser og andre elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.).
…forslaget vil universiteterne bl.a. få mulighed for at udbyde kandidatuddannelser med en normering på 75 ECTS-point og at udbyde fleksible erhvervskandidatuddannelser med en normering på 75 eller 120 ECTS-point. Som følge heraf…
Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en dansk sproglov.
…Danmark og sikre dets brug i offentlige institutioner, uddannelser og medier. Forslaget inkluderer oprettelse af sprogcentre på universiteterne og begrænsning af unødvendige fremmedord. Det understreger også vigtigheden af korrekt dansk i erhvervslivet og offentlige kommunikationer…
Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. (Justering af fremdriftsreformen m.v.).
…prøver svarende til 60 ECTS-point pr. studieår. Det vil samtidig blive muligt for universiteterne at fravige internt fastsatte regler om studieaktivitet for studerende, der er iværksættere eller formænd i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms…
Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur og Det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet.
…danske virksomheder, ligesom deltagelse vil give mulighed for adgang til Forsvarsagenturets forsvarsteknologiske initiativer til gavn for danske universiteter. Som en del af PESCO-samarbejdet vil Danmark desuden i højere grad kunne præge udviklingen…
Viser 21-33 af 33 resultater