Søg

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg

2 resultater for emneord "regler"

Det skal være let og gennemskueligt for danske bilister at parkere. Partierne noterer sig, at private parkeringsselskaber har handlet i uoverensstemmelse med parkeringsbekendtgørelsen, idet de har udstedt parkeringsafgifter, der ikke har været fysisk placeret på køretøjet, og idet visse private parkeringsselskaber uberettiget har benyttet terminaladgang via Motorregisteret til at eftersende opkrævninger for parkering. Det strider imod gældende regler og svækker forbrugerbeskyttelsen, hvorfor partierne støtter, at foden er blevet sat ned over for de private parkeringsselskaber. Partierne noterer sig, at reglerne er blevet strammet, så private parkeringsselskaber ikke længere må eftersende opkrævninger – heller ikke i undtagelsestilfælde – og at selskabernes adgang til Motorregisteret monitoreres. Partierne hilser debatten om forbrugerbeskyttelse i forhold til private parkeringsselskaber velkommen og følger fortsat området tæt.

Vedtaget Afstemning

Folketingets partier konstaterer, at vælgernes tillid til det lokale demokrati er helt afgørende. Med det borgerlige ombud har man pligt til at modtage valget, men dog med mulighed for at blive fritaget i visse situationer. Medlemskab af Folketinget og Europa-Parlamentet er derimod ikke et borgerligt ombud. Partierne er enige om, at det borgerlige ombud er udtryk for en hensigtsmæssig balance mellem forskellige krydsende hensyn. Folketingets partier lægger derfor ikke op til at ændre reglerne om det borgerlige ombud ved kommunal- og regionalvalg. Partierne er enige om, at det er afgørende for tilliden til demokratiet, at kandidater ved opstilling til valg overholder valgbarhedskravene, og partierne noterer sig, at der er regler om straf i både CPR-loven og straffeloven, der efter omstændighederne vil kunne finde anvendelse på forsætlige brud herpå.

Vedtaget Afstemning