Søg
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg
Er ministeren enig i, at indførelsen af højere told på varer fra israelske bosættelser kan bidrage til at normalisere bosættelseshandlen, fordi man dermed implicit anerkender, at handel kan fortsætte blot til en højere pris?
Hvad er ministerens holdning til de nye beregninger fra KRAKA af provenutabet fra afgifterne på tobak, i fald man f.eks. sætter prisen på en pakke cigaretter op til 100 kr. pr. pakke, og giver det ministeren anledning til at tjekke Skatteministeriets tidligere beregninger, som dannede baggrund for den seneste aftale om forebyggelse fra november 2023?
Anerkender ministeren, at det er uhensigtsmæssigt, hvis producenter ikke må sælge deres varer med økologimærkning grundet de absurd mange EU-regler og dermed ikke kan indhente en rentabel pris på varen, og hvilke konsekvenser vurderer ministeren, at dette kan medføre?
Hvad vil udenrigsministeren og regeringen gøre for at sikre: – EU's beslutning om ikke at støtte israelske aktiviteter i de besatte områder på Vestbredden – beslutningen betyder, at Israel ikke kan komme i betragtning til EU-tilskud, priser og finansielle instrumenter til projekter i de områder, der er blevet besat efter juni 1967, – at danske virksomheder og institutioner ikke samhandler eller samarbejder med virksomheder og institutioner i bosættelserne på Vestbredden, – at Israel ikke i forbindelse med fredsforhandlingerne forhandler sig til straffrihed for overtrædelser af palæstinensernes konventionsbestemte rettigheder (som er fastlagt bl.a. i den fjerde Genèvekonvention, FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN-konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og FN's erklæring om menneskerettigheder) og – at en fredsaftale giver en palæstinensisk stat levedygtighed med fuld suverænitet over eget område?
Hvad er ministerens holdning til, at borgere oplever at være stavnsbundet til en fjernvarmeaftale, hvor priserne stiger, uden reel mulighed for at købe sig fri af aftalen, og hvilke tiltag agter ministeren at igangsætte for at give borgere større mulighed for at vælge andre forsyningskilder?
Er ministeren enig i, at det også har en konsekvens for borgernes tillid til det offentlige, når eksempelvis regionerne er tvunget til at lade en bestemt bygherre vinde et udbud, hvor man næsten med statsgaranti ved, at prisen i tilbuddet er sat spekulativt lavt?
Hvorfor tager ministeren ikke initiativ til at ændre på Totalkredit-samarbejdet, så det fremadrettet vil være muligt at sælge realkreditlån fra SIFI-banker og filialer af udenlandske pengeinstitutter med en arbejdende kapital over 75 mia. kr., der i modsætning til den nuværende markedstest fra konkurrencemyndighederne rent faktisk vil øge konkurrencen og skabe lavere priser for kunderne ifølge bankeksperter?
Mener ministeren, at det er acceptabelt, at busruter skæres ned og nedlægges i hele landet – specielt uden for de store byer – så især ældre og unges frihed og mobilitet forringes, som Jyllands-Posten beskriver det i artiklen »Unge og ældre betaler prisen for nye nedskæringer i den kollektive bustrafik« fra den 2. april 2024, og hvad agter ministeren konkret at gøre her og nu for at stoppe afviklingen af livsvigtige busruter i Danmark?
Vil ministeren tilkendegive, hvorfor danskere skal betale knap 1.100 kr. inklusive billede og afgifter for at få udstedt et nyt pas, mens udlændinge, som søger statsborgerskab, eller som ønsker at klage over et afslag om tildeling af opholdstilladelse, kun skal betale en brøkdel af sagsomkostningerne, og er ministeren enig i, at det er mærkeligt, at danskere bliver pelset for deres kroner og ører, mens udlændinge kun skal betale en brøkdel af de faktiske sagsomkostninger?
Vil ministeren tage initiativer, der har til formål at stoppe den stigende prisspiral i den kollektive trafik, der fra januar igen vil hæve priserne for pendlere, unge og pensionister, som især i landdistrikterne er dybt afhængige af de offentlige trafiktilbud, som altså nu bliver dyrere, samtidig med at de bliver færre?
Betragter ministeren det som et problem for persontransporten, at den kollektive transport siden 2008 med dette års prisstigninger er steget næsten dobbelt så meget i pris som privatbilismen?
Folketinget konstaterer, at regeringen i regeringsgrundlaget har tilkendegivet at ville styrke forebyggelsesindsatsen og sikre, at mennesker med svær overvægt kan få bedre hjælp til et varigt vægttab. Folketinget konstaterer endvidere, at regeringen ønsker, at flere får adgang til forebyggelse og behandling af svær overvægt. Folketinget opfordrer regeringen til at identificere og igangsætte egnede tiltag i den forbindelse. Folketinget noterer, at tildeling af medicintilskud beror på faglige vurderinger inden for de lovgivningsmæssige rammer. Et af hovedkriterierne er, om lægemidlets behandlingsmæssige værdi står i et rimeligt forhold til prisen. Folketinget konstaterer i den forbindelse, at Lægemiddelstyrelsen aktuelt vurderer en ansøgning om tilskud til vægttabspræparatet Wegovy. Ansøgningen behandles som en del af forsøgsordningen med risikodeling i medicintilskudssystemet, som blev vedtaget af Folketinget den 21. april 2022. Såfremt Lægemiddelstyrelsen godkender ansøgningen, vil patienter inden for målgruppen kunne få offentligt tilskud til køb af Wegovy.
Folketinget konstaterer, at det går godt for dansk økonomi, og at der er styr på de offentlige finanser. Men verden står et farligt sted, der kalder på sammenhold. Der skal derfor i kommende folketingssamling føres en samlende, ansvarlig og socialt retfærdig politik, som målrettet holder hånden under dem, der rammes hårdt af stigende priser, men ikke forværrer inflationen. Folketinget ønsker at intensivere den nødvendige grønne omstilling, hvilket er påtrængende af hensyn til klimaet og behovet for at blive uafhængig af russisk energi. Folketinget ønsker som minimum, at den sidste del af Danmarks klimamål bliver indfriet, samt at vores natur og biodiversitet styrkes. Folketinget er enig om at mindske den økonomiske ulighed, styrke rekrutteringen til den offentlige og private sektor, samt bekæmpe børnefattigdom og børns og unges mistrivsel. Partierne bestræber sig på at fortsætte det konstruktive og brede samarbejde efter valget.
Hvad er ministerens holdning til forslaget om at fusionere alle netselskaberne ind i Energinet for at skabe et statsejet eltransmissionsnet og ensartede priser for elforbrugere over hele landet, og er dette en løsning, ministeren overvejer, for at tackle de aktuelle udfordringer i energisektoren?
Mener ministeren, at det er rimeligt, at ejere af små solcelleanlæg står over for tilbagebetalinger, da elselskabet Vindstød har udbetalt en højere afregning end den pris pr. kWh, som de små anlæg har sendt ud på nettet?
Vil regeringen tage initiativer, der kan få de høje dagligvarepriser til at falde, så ingen spinder guld på at holde priserne høje, selv om produktionsomkostningerne er faldet, f.eks. ved at indkalde dagligvarebranchen til krisemøde, sådan som andre europæiske regeringer har gjort?
Mener ministeren, at linjeføringen for en eventuel tredje Limfjordsforbindelse er belyst tilstrækkeligt, set i lyset af at den samlede pris på forbindelsen over Egholm i beslutningsgrundlaget er sat til 4,3 mia. kr. og i 2021 af eksperter blev vurderet til 7,3 mia. kr.?
Mener ministeren, at det vil være muligt at fastholde det nuværende serviceniveau i kommunerne på alle kerneområder i 2023 og i overslagsårene, eller at kommunerne nu skal i gang med voldsomme prioriteringer og nedskæringer, når man har kunnet iagttage stigende priser og stærkt øgede udgifter på det specialiserede socialområde og på udsatte- og børneområdet, og når regeringen nu bebuder kraftige budgettilpasninger som følge af bl.a. nedlæggelse af jobcentre og øgede udgifter til at sikre bedre løn- og arbejdsvilkår i kommuner og regioner?
Forslag til RÅDETS FORORDNING om indførelse af en markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af borgerne og økonomien mod uforholdsmæssigt høje priser
Viser 21-40 af 53 resultater