Søg

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg

18 resultater for emneord "internationale forhold"

Folketinget pålægger regeringen at igangsætte en uvildig juridisk undersøgelse, der afdækker danske myndigheders og adoptionsbureauers kendskab til og ansvar for uretmæssige og ulovlige adoptioner til Danmark. Undersøgelsen skal vurdere, om danske systemer, praksisser og procedurer, inklusive tilsynet og formidlingen, har været forsvarlige, tilstrækkelige og i overensstemmelse med dansk lovgivning og forpligtelser i forhold til internationale konventioner, samt om danske myndigheder og bureauer har levet op til deres ansvar og opretholdt principperne om barnets tarv.

Sag · V 89

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union i Organisationen for International Civil Luftfart for så vidt angår meddelelse om uoverensstemmelser i forhold til bilag 1, 3, 4 og 6 (del I, II og III), bilag 10 (bind I og II), bilag 11 og 14 (bind I og II) og bilag 15 og 16 (bind I, II og III) til konventionen angående international civil luftfart og i Rådet for Organisationen for International Civil Luftfart vedrørende vedtagelsen af ændring 46 og 39 til bilag 6(del I og II) til denne konvention i forbindelse med udsættelse af det fremtidige udstyrskrav til 25-timers cockpit voice recordere (CVR) for at undgå utilsigtede konsekvenser som følge af nødsituationen forårsaget af covid-19

Sag · KOM 649

Vil regeringen over for Folketinget redegøre for, hvordan OL i Kina af det kinesiske styre bliver brugt både positivt og negativt, herunder for, i hvor høj grad intern opposition undertrykkes for at opnå et »gnidningsfrit« OL, bl.a. set i lyset af de seneste hændelser i Tibet, og omvendt, om der er tegn på, at OL kan blive en døråbner for demokratisering, f.eks. gennem det øgede internationale fokus, som bl.a. over 30.000 journalister fra hele verden vil sætte både på OL og på interne kinesiske forhold?

Sag · F 21

Hvilken indsats gør den danske regering - bl.a. gennem EU - for at overvinde fastlåsningen af den israelsk-palæstinensiske konflikt og sikre oprettelsen af en levedygtig palæstinensisk stat, der anerkender og anerkendes af Israel?

Sag · F 38

…overholder menneskerettighederne, herunder afsværger sig brug af terror, - straks at normalisere forholdet til den palæstinensiske regering samt at arbejde for dette i alle internationale fora, og - kraftigt at fordømme Israels seneste dages brug af magtanvendelse…

Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte en uvildig undersøgelse af adoptionsformidlingen. Det skal særlig ske af hensyn til de adopterede og for at understøtte deres krav på viden om egen historie og det system, de er adopteret igennem. Undersøgelsen skal omfatte alle 70 lande/områder, hvorfra der gennem adoptionsformidlende organisationer er adopteret børn til Danmark i perioden 1964-2016. Undersøgelsens afsæt skal være barnets bedste i adoptionsprocessen. Den skal belyse det danske formidlingssystem og danske formidlingsprocedurer i perioden, herunder statslige myndigheders, tilsyns og organisationers rolle og praksis, i samarbejdet med udenlandske samarbejdspartnere. Endvidere skal de økonomiske aspekter i samarbejdet belyses. Undersøgelsen skal beskrive dagældende lovgivning og internationale forpligtelser og gennemføres under hensyn til samtidens normer samt adoptionsområdets udvikling. Herudover skal hjælpen til adopterede, der ønsker indsigt i og forståelse af deres sagsforløb i oprindelseslandene og her i landet, styrkes. Det omfatter også etablering af tilbud om juridisk rådgivning i forhold til adoptionssagen.

Sag · V 90

Folketinget mener, at udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet, ikke har noget at gøre i det danske samfund. Folketinget har i den forbindelse noteret sig, at regeringen vil udvise flest mulige kriminelle udlændinge inden for konventionerne. Folketinget har endvidere noteret sig, at regeringen er klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op. Konkret i forhold til udlændinge, der begår butikstyveri, konstaterer Folketinget, at der allerede er iværksat initiativer, herunder styrket kriminalitetskontrol i grænseområderne og højere bødestraf, og at regeringen ikke vil afvise, at der kan komme yderligere tiltag på området. Folketinget noterer sig derudover, at regeringen bakker op om et stærkt internationalt samarbejde, og at regeringen vil arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund. Folketinget anerkender desuden, at EU-borgere, herunder rumænere og bulgarere, bidrager til det danske arbejdsmarked og dermed også den stærke danske økonomi.

Sag · V 40

Folketinget udtrykker bekymring over det øgede spændingsniveau over Taiwanstrædet og det kinesiske pres på Taiwan, herunder i forbindelse med Taiwans mulighed for internationalt samarbejde. Folketinget noterer sin fortsatte tilslutning til en uændret etkinapolitik, hvoraf følger, at Danmark ikke har diplomatiske relationer med Taiwan. Til gengæld har Danmark et værdsat økonomisk og kulturelt samarbejde med Taiwan. Folketinget opfordrer regeringen til bilateralt og sammen med EU over for Kina fortsat at presse på for meningsfuld teknisk inddragelse af Taiwan i internationale organisationer, hvor det er relevant, og at understrege betydningen af deeskalering og stabilitet over Taiwanstrædet, og at Kina ikke via tvang, trusler eller våbenmagt ændrer status quo. Folketinget tillægger det strategiske partnerskab med Kina stor betydning og hilser velkommen, at regeringen med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi på linje med EU og allierede har skærpet tilgangen til Kina, herunder også i lyset af Kinas forhold til Rusland.

Sag · V 76

Folketinget udtrykker bekymring over det øgede spændingsniveau over Taiwanstrædet og det kinesiske pres på Taiwan, herunder i forbindelse med Taiwans mulighed for internationalt samarbejde. Danmark har et værdsat økonomisk og kulturelt samarbejde med Taiwan, som vi ønsker forstærket og udbygget. Folketinget opfordrer regeringen til bilateralt og sammen med EU over for Kina fortsat at presse på for meningsfuld teknisk inddragelse af Taiwan i internationale organisationer, hvor det er relevant, samt at understrege betydningen af deeskalering og stabilitet over Taiwanstrædet, og at Kina ikke via tvang, trusler, hybride angreb eller våbenmagt ændrer status quo. Folketinget tillægger samarbejde og samhandel med Kina stor betydning og hilser velkommen, at regeringen med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi på linje med EU og allierede har skærpet tilgangen til Kina, herunder også i lyset af Kinas forhold til Tibet, Rusland og Nordkorea.

Sag · V 77

Folketinget tager statsministerens redegørelse om rigsfællesskabet 2025 til efterretning. Folketinget konstaterer, at den alvorlige internationale sikkerhedspolitiske situation i stigende omfang også berører rigsfællesskabet med det uacceptable pres fra USA om at overtage Grønland. Folketinget noterer sig, at der er et tæt samarbejde mellem de tre lande om relevante udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål. Folketinget bakker op om rigsfællesskabet og opfordrer til, at samarbejdet udvikles og moderniseres baseret på gensidig respekt, ligeværdighed og fælles værdier. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at følge Færøernes og Grønlands økonomi. Folketinget opfordrer endvidere til, at Danmark bidrager til samarbejde om erhvervsudvikling og investeringer i f.eks. kritisk infrastruktur, herunder også i forhold til EU, hvis der er ønske om dette. Folketinget konstaterer, at Danmark, Færøerne og Grønland har et godt samarbejde på en lang række områder, og opfordrer regeringen til, at udeståender på danske ansvarsområder på Færøerne og i Grønland prioriteres og løses.

Sag · V 87

Folketinget konstaterer, at rigsfællesskabet trues udefra, og opfordrer regeringen til at sige klart og tydeligt fra. Dette kræver samtidigt, at dansk forsvar rustes til den internationale virkelighed. Folketinget opfordrer regeringen til at tilbagerulle stigningen i antallet af statsligt ansatte, der er kommet, siden Mette Frederiksen blev statsminister, samt at reducere offentligt bureaukrati med det formål at styrke den borgernære velfærd og give mulighed for skatte- og afgiftslettelser. Folketinget ønsker, at der føres en stram udlændingepolitik, og kræver, at regeringen tager et opgør med konventioner, der gør det umuligt at udvise kriminelle udlændinge. Folketinget ser med bekymring på regeringens værdimæssige skred ved indførslen af koranloven og regeringens ageren i abortspørgsmålet samt PET-lovforslaget. Folketinget opfordrer regeringen til at ophæve forbuddet mod kernekraft på dansk grund. Folketinget ønsker at prioritere sammenhængskraften i Danmark, herunder udviklingen i landdistrikterne. Folketinget opfordrer regeringen til at forbedre forholdene for danske familier og styrke arbejdet for dansk natur.

Sag · V 69