Søg
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg
Folketinget bemærker, at pårørende i alt for høj grad slides ned og selv bliver svækkede eller syge, mens de drager omsorg for og hjælper deres kære. Folketinget ønsker, at pårørende til børn og unge, syge, mennesker med handicap, socialt udsatte og ældre i højere grad ses som en ressource og inddrages i det omfang, de og deres kære ønsker. Folketinget ønsker samtidig, at rammerne klarlægges for, hvordan de relevante fagpersoner kan hjælpe og samarbejde med pårørende med henblik på at forbedre indsatserne for de berørte borgere og aflaste de pårørende. Med henblik på at forbedre og skabe kvalitet og kontinuitet i indsatserne på pårørendeområdet pålægger Folketinget regeringen, inden året er omme, at iværksætte og gennemføre en analyse af perspektiverne ved at implementere ny lovgivning på området, for eksempel inspireret af lovgivningen i Norge.
Forslag til lov om ændring af ældreloven. (Videreførelse af ordning om plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland).
Folketinger anerkender, at pårørende spiller en vigtig rolle for borgere og patienter på sundheds-, social- og ældreområdet, men også at pårørende ofte står i en sårbar situation, der kan påvirke deres egen fysiske og mentale sundhed. Folketinget finder det positivt, at regeringen i april 2024 indgik en bred aftale om en reform af ældreområdet, hvor tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund skal være bærende værdier i en ny ældrelov. Folketinget finder det positivt, at alle Folketingets partier i oktober 2023 indgik en aftale om bedre hjælp til børn og unge, som er pårørende. Folketinget tilslutter sig regeringens ambitioner om at styrke psykiatrien og noterer, at aftalepartierne med aftalen om en 10-årsplan for psykiatrien blev enige om at prioritere pårørende. Folketinget finder det positivt, at der de seneste år er afsat flere midler gennem bl.a. SSA-reserven til relevante organisationer, som gør en vigtig indsats for pårørende.
Folketinget konstaterer, at pårørende har en helt unik viden om deres nærtstående og deres udfordringer og kender den nærtståendes særlige behov – en information, der har været synlig for alle, men som ikke blev vurderet til at have betydning, nu hvor ældreaftalen ikke har inkluderet dette. Folketinget opfordrer regeringen til at udvide deres horisont og sikre en bred løsning uden silotænkning, der sikrer, at f.eks. pårørende til misbrugere og psykisk udfordrede bliver hjulpet og holdt i hånden i en svær hverdag, og at familier med børn med handicap anerkendes som dem, der kender barnet bedst, og derfor inddrages og høres. Folketinget opfordrer regeringen til at sætte de pårørendes interesser først ved at give dem friheden, hjælpen og støtten fra det offentlige til at kunne være inddraget i den kapacitet, de selv kan følge med til.
Vil regeringen i forlængelse af den store kritik, som Rigsrevisionen lægger op til i forhold til ventetider til udredning og behandling i børne- og ungepsykiatrien, indføre en akutpakke svarende til den, de har indført på kræftområdet, så man på sigt både kan få sikret tilstrækkelig støtte og behandling, men også hjælp til de forpinte børn og unge og deres pårørende, før de er tilstrækkeligt udredt?
Er ministeren enig i, at de ældres selvbestemmelse skal styrkes, og hvad mener ministeren i så fald om at give landets ældre en ret til en hjemmehjælper, der taler dansk, og ret til at kunne vælge kød til måltiderne, hvis de ønsker det?
I lyset af, at regeringen taler om værdighed og nærhed i ældreplejen, mener ministeren så, at kommunernes økonomi i dag giver mulighed for at levere den ældrepleje, som regeringen selv beskriver som målet?
Hvor længe mener ministeren at en visiteret ældre borger maksimalt bør vente på en plejebolig?
Vurderer ministeren, at den øgede frisættelse af ældreplejen har medført øget variation i kvaliteten af ældreplejen på tværs af kommuner, og vil regeringen iværksætte initiativer for at sikre mere ensartet kvalitet for de ældre i ældreplejen på tværs af hele landet, herunder særligt i de områder hvor der mangler personale og ledelse?
Hvad er ministerens holdning til, at en social- og sundhedshjælper er dømt for overgreb mod ældre borgere, og mener ministeren, at personer dømt for sådanne forbrydelser konsekvent bør fratages muligheden for at arbejde med ældre og andre sårbare grupper igen?
Forslag til folketingsbeslutning om at indskærpe sundhedspersoners pligt til dialog og samarbejde med pårørende til patienter.
…grad kontaktes, inddrages og støttes. Pårørende er en afgørende støtte for patienten, da de kan fungere som ledsagere og ressourcepersoner, der kan støtte patienten følelsesmæssigt og yde praktisk hjælp. Desuden vil de ofte have viden…