Søg

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg

19 resultater for emneord "analyse"

Hvad er ministerens holdning til, at unge med et karaktersnit på under 6 fra folkeskolen og med anden herkomst end dansk har bedre chancer for at gennemføre gymnasiet og læse videre, end de har for at gennemføre en erhvervsuddannelse, og bekymrer det ministeren, at det netop er særligt drenge med anden herkomst end dansk, som vil blive ramt af et øget karakterkrav til gymnasiet på f.eks. 6, og at denne gruppes chancer for at få en ungdomsuddannelse dermed risikerer at blive forringet samlet set, hvis karakterkravet til gymnasiet hæves, uden at der sikres et alternativt uddannelsestilbud, som giver disse unge mindst lige så gode chancer for at få en uddannelse, som de har i gymnasiet i dag?

Sag · S 1180

Folketinget bemærker, at pårørende i alt for høj grad slides ned og selv bliver svækkede eller syge, mens de drager omsorg for og hjælper deres kære. Folketinget ønsker, at pårørende til børn og unge, syge, mennesker med handicap, socialt udsatte og ældre i højere grad ses som en ressource og inddrages i det omfang, de og deres kære ønsker. Folketinget ønsker samtidig, at rammerne klarlægges for, hvordan de relevante fagpersoner kan hjælpe og samarbejde med pårørende med henblik på at forbedre indsatserne for de berørte borgere og aflaste de pårørende. Med henblik på at forbedre og skabe kvalitet og kontinuitet i indsatserne på pårørendeområdet pålægger Folketinget regeringen, inden året er omme, at iværksætte og gennemføre en analyse af perspektiverne ved at implementere ny lovgivning på området, for eksempel inspireret af lovgivningen i Norge.

Sag · V 68

Folketinget konstaterer, at Miljøministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samarbejder om indsatsen mod kemikaliers indvirkning på sundheden. Folketinget lægger vægt på, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse også fremadrettet bidrager med sundhedsfaglig rådgivning herom. Folketinget noterer sig, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2010 analyserer behovet for viden blandt sundhedspersonale om sammenhæng mellem kemikalier og helbredsforhold og afholder en workshop med henblik på udarbejdelse af informationsmateriale i 2011. Folketinget noterer sig, at der i aftalen om Kemikaliehandlingsplanen for 2010-2013 er afsat midler til videreførelse af de tre centre på området miljø og sundhed samt en række andre initiativer, at der er afsat midler med henblik på at tilvejebringe mere viden om kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer, idet parterne bag aftalen skal drøfte den nærmere anvendelse af disse midler inden sommeren 2010, og at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bidrager konstruktivt til arbejdet med henblik på forebyggelse på disse områder.

Sag · V 32

Forslag til lov om ændring af lov om spil. (Styrket indsats mod aftalt spil, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet).

Sag · L 100

…lovgivningen. Derudover foreslås, at Spillemyndigheden får en udvidet databehandlingshjemmel, der gør det muligt i højere grad at analysere spildata. Herudover foreslås gebyrstrukturen for gevinstgivende spilleautomater ændret, så der fremadrettet betales et gebyr på baggrund…