Søg

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg

47 resultater for emneord "Ukraine"

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven. (Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark).

Sag · L 40

…udlænding at give personligt møde og fremstille sin rejselegitimation udvides. Forslaget indeholder ydermere en række ændringer i Ukraine-særloven, hvorefter personer omfattet af særloven i indkvarteringssystemet sidestilles med øvrige persongrupper med hensyn til muligheden…

Er ministeren bekymret for, at Danmarks manglende støtte til FN-resolutionen om en humanitær våbenhvile i Gaza risikerer at underminere vores indsats i forhold til Ukraines frihedskamp som følge af kritik af dobbeltstandarder og selektiv anvendelse af folkeretten, og hvordan mener ministeren, at Danmark bør indgå i dialog med det overvældende flertal af FN’s medlemslande, som støttede op om en øjeblikkelig humanitær våbenhvile, for at understrege Danmarks principfaste støtte til folkeretten, respekt for menneskerettigheder og fredelig sameksistens?

Sag · S 257

Folketinget konstaterer, at det går godt i Danmark, og at dansk økonomi ikke har stået bedre i mange år. Folketinget er enige i, at der fortsat er behov for en ansvarlig økonomi, der lægger en dæmper på den økonomiske aktivitet og bekæmper inflationen. En robust økonomi afhjælper dog ikke udfordringen med mangel på arbejdskraft. Derfor finder Folketinget det nødvendigt at løse de strukturelle udfordringer med det manglende arbejdsudbud i Danmark, så vi har medarbejdere nok til at få både den offentlige og den private sektor til at hænge bedre sammen i fremtiden. For at sikre, at det fremtidige arbejdsudbud er stort nok, er Folketinget enige om, at der er behov for reformer. Folketinget er enige i, at Danmark skal bidrage til Ukraines kamp mod Rusland, og at der er behov for at øge accelerationen af den grønne omstilling af hensyn til klimakrisen og for at blive uafhængige af russisk gas.

Sag · V 25

Folketinget tager statsministerens redegørelse om rigsfællesskabet 2023 til efterretning. Folketinget udtrykker sin stærke opbakning til rigsfællesskabet og anerkender de tætte historiske og kulturelle bånd mellem kongerigets tre dele. Folketinget konstaterer, at den grønlandske forfatningskommission i marts har afleveret sin betænkning herunder et forslag til en grønlandsk forfatning til naalakkersuisut. Folketinget understreger, at Grønlands og Færøernes fortsatte tilhørsforhold til Danmark ikke er til diskussion. Folketinget konstaterer, at Færøernes – og særlig Grønlands – geostrategiske placering i lyset af den ændrede sikkerhedspolitiske situation som følge af Ruslands angreb på Ukraine understreger behovet for et tæt sikkerhedspolitisk samarbejde mellem alle dele af riget. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for at styrke rigsfællesskabet og udbrede kendskabet til de tætte historiske, kulturelle og slægtsmæssige bånd mellem rigets tre dele.

Sag · V 18

Folketinget tager statsministerens redegørelse om rigsfællesskabet 2023 til efterretning. Folketinget konstaterer, at samarbejdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken er styrket og bliver styrket. Partierne opfordrer til at arbejde for et stærkt sammenhold mellem landene i den grundlæggende forandrede sikkerhedspolitiske situation som følge af Ruslands angrebskrig i Ukraine. Folketinget opfordrer regeringen til at inddrage Færøernes landsstyre, Grønlands Naalakkersuisut og de nordatlantiske folketingsmedlemmer tæt i forbindelse med forhandlinger på områder, der vedrører de to lande, i lighed med forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at følge landenes økonomi og styrke samarbejdet på erhvervsområdet. Folketinget konstaterer, at Danmark, Færøerne og Grønland samarbejder på en lang række områder, og opfordrer regeringen til yderligere at styrke arbejdet med at udbrede viden om hinanden i alle dele af rigsfællesskabet.

Sag · V 17

Viser 21-40 af 47 resultater