Søg

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg

7 resultater for emneord "økonomisk redegørelse"

Folketinget konstaterer, at Danmark står over for betydelige økonomiske udfordringer, bl.a. fordi befolkningsudviklingen presser arbejdsudbuddet, fordi væksten er for lav, og fordi vores konkurrenceevne ikke er god nok. Løsningen på Danmarks økonomiske udfordringer er reformer og mådehold, ikke skatte- og afgiftsstigninger. Derfor skal den aftalte tilbagetrækningsreform gennemføres uændret. Nye skatte- og afgiftsstigninger vil presse erhvervslivet, udflytte arbejdspladser, forringe konkurrenceevnen og skabe utryghed for danske familier. Ødelæggende gældskriser som dem, der har ramt andre lande, skal undgås i Danmark. Det sikrer vi kun ved at føre en ansvarlig økonomisk politik samt sikre tillid til den demokratiske beslutningsproces. Hvis politikerne lover ufinansierede tiltag for siden at løbe fra dem, så skabes der en tillidskløft mellem befolkningen og lovgiverne. Sådanne tillidskriser har været ødelæggende for den politiske beslutningskraft i mange lande og vil føre til politikerlede og handlingslammelse. Det skal vi undgå i Danmark.

Sag · V 1

Dansk turisme har opbygget en stærk position i Nordeuropa, og turismen har en væsentlig økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning for samfundet og erhvervslivet. Regeringen har bidraget hertil gennem iværksættelsen af konkrete initiativer og investeringer. Dansk turisme er imidlertid i stigende internation konkurrence og bliver påvirket af den aktuelle økonomiske situation. De seneste år har dansk turisme oplevet en beskeden vækst i overnatningstal og værditilvækst. For at adressere disse udfordringer har VisitDenmark i dialog med aktørerne i danske turisme udarbejdet en fælles strategi for dansk turisme frem mod 2015, som skal skabe øget værditilvækst gennem et forbedret samarbejde om udvikling og markedsføring. Der ligger også nye muligheder i forbindelse med klimatopmødet og grøn vækst. Regeringen vil aktivt støtte op bag den nye strategi og vurdere organiseringen af den danske turismeindsats med henblik på at sikre en sammenhængende og effektiv indsats. Regeringen vil nøje overvåge gennemførelsen af den nye strategi både på nationalt og regionalt niveau og give Folketinget en redegørelse herom.

Sag · V 29