Søg
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg
I lyset af, at regeringen taler om værdighed og nærhed i ældreplejen, mener ministeren så, at kommunernes økonomi i dag giver mulighed for at levere den ældrepleje, som regeringen selv beskriver som målet?
Folketinget bemærker, at det snart er 2 år siden, at den forhenværende regering med den nuværende statsminister, Mette Frederiksen, i spidsen lovede, at en ny ældrelov med få, men klare værdier og færre dokumentationskrav skulle sikre mere tid til kerneopgaverne, omsorg og nærvær i ældreplejen. Siden er meget lidt sket, mens presset på medarbejderne og eksemplerne på omsorgssvigt fortsat fylder. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at indkalde til forhandlinger med henblik på at frisætte og fremtidssikre ældreplejen, så kvalitet, nærvær og omsorg for borgerne er i højsædet. Samtidig bemærkes det, at det er nødvendigt, at der skabes et fair konkurrencegrundlag gennem øget økonomisk gennemsigtighed. Det skal sikres, at borgerne har kendskab til deres frie valg og rettigheder, samt at det offentlig-private samarbejde forbedres, så flere kan byde ind på service-, omsorgs- og plejeopgaver og ressourcerne i form af midler og medarbejdere dermed står mål med opgaverne i ældreplejen.
Er ministeren enig med udenrigsministeren i, at flere selv skal betale for deres ældrepleje, jf. artiklen »Hvad fanden har I gang i? Lars Løkke sætter det lange lys på - privilegerede danskere kan selv komme til at betale for deres ældrepleje« i Avisen Danmark den 21. maj 2023?
Mener ministeren, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem den ambulante psykiatri og ældreplejen, og såfremt dette er tilfældet, hvilke initiativer kunne der i så fald iværksættes med henblik på hurtig udredning og bedre behandling?
Forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. (Udmøntning af aftale om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til sundhedsvæsenet og ældreplejen).
Forslag til folketingsbeslutning om nationale standarder for danskkundskaber i ældreplejen.
…Beslutningsforslaget foreslår, at regeringen i indeværende folketingsår pålægges at tage initiativ til at sikre, at medarbejderne i ældreplejen med direkte kontakt til ældre har tilfredsstillende danskkundskaber…
Er det ministerens hensigt at skabe en ældrepleje, der i høj grad bygger på involveringen af pårørende, herunder deres aktive tilstedeværelse på plejehjemmene?
Er det ministerens holdning, at ældrepleje og sundhedspolitik skal adskilles i henhold til regeringens ældreudspil?
Er det ministerens hensigt, at der fremover i ældreplejen skal indgå faste sundhedsteams, herunder til at varetage sygeplejen?
Mener ministeren, at medarbejderne i ældreplejen har de nødvendige kompetencer til at yde omsorg, pleje og behandling af mennesker med demenssygdom i dag, og hvordan mener ministeren vi kan klæde personalet bedre på med plejefaglige kompetencer, der understøtter, at komplekse borgere med demenssygdom får den omsorg og pleje, de har krav på og behov for?
Synes ministeren, at en borger med handicap pr. definition skal overgå til ældrepleje, når den pågældende overgår til folkepension?
Velfærd er at være noget for nogen. Mennesket er og skal altid være et mål i sig selv. Men de seneste 20 års styring gennem dokumentation og økonomiske incitamenter har skabt trange vilkår for værdigheden i ældreplejen: Vi har gjort mennesker til en opgave, der skal løses og tjekkes af i et skema. Det vil vi lave om på. Folketinget ønsker, at ældreplejen skal være god, og ønsker derfor en klar prioritering. Vi vil lave en ny generationskontrakt med gode rammer for alle børn og unge og til gengæld differentiere i tilbuddene til ældre. Fremover skal flere ældre betale dele selv for at kunne sikre en ordentlig hjælp til dem, der har brug for det. Folketinget ønsker samtidig, at regeringen indkalder til forhandlinger om at sætte medarbejdere fri til at udfolde deres faglighed. Det er ikke gjort med hensigtserklæringer, men kræver en helt anden politik baseret på tillid.
Folketinget anerkender, at ældreplejen er udfordret af bl.a. arbejdskraftmangel. Folketinget konstaterer samtidigt, at regeringen prioriterer, at pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre (det demografiske træk). Regeringen har med aftalen om kommunernes økonomi for 2024 tilført kommunerne et realløft på 1,4 mia. kr. Derudover afsættes der med finanslovsaftalen for 2024 650 mio. kr. til kommunerne. Regeringen har således med økonomiaftalen og finanslovsaftalen prioriteret et samlet realløft af kommunernes serviceramme på 2,1 mia. kr. i 2024, som kommunerne bl.a. kan prioritere til ældreområdet. Yderligere er der i finanslovsaftalen for 2024 afsat en ramme på 695 mio. kr. i 2024-2027 til en værdig ældrepleje. Folketinget anerkender, at flere penge ikke alene løser udfordringerne på ældreområdet og tilslutter sig derfor regeringens ambitioner om at gennemføre en omfattende frisættelse af ældreområdet. Derfor opfordrer Folketinget til, at ældreministeren fremlægger et udspil til en ældrereform og indkalder til politiske forhandlinger.
Mener ministeren, at brugerbetaling skaber A- og B-hold i ældreplejen?
Folketinget konstaterer, at Danmark i de seneste år trods uro i verden har fastholdt tårnhøj beskæftigelse og en stærk økonomi. Der er investeret markant i velfærd, grøn omstilling og sikkerhed. Sundhed, skole og ældrepleje er blevet styrket. Inflationen er tæmmet, og der er taget ansvar for at give danskerne flere penge mellem hænderne i en tid med stigende leveomkostninger. Der er taget nye vigtige skridt i samarbejdet om rigsfællesskabet. Vores tre lande har fælles fortid – på godt og ondt. Folketinget anerkender, at det var rigtigt at give det grønlandske folk en undskyldning for spiralsagen. Folketinget konstaterer, at den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation kræver prioriteringer og øget forsvarsevne. Danmark vil fortsat spille en aktiv rolle i Europa og NATO og støtte Ukraine massivt i deres kamp mod Rusland. Folketinget vil fortsat tage ansvar og søge brede løsninger, der styrker trygheden og sammenhængskraften.
Vil ministeren åbne op for at lade sundhedspersonale på autorisationsvisum i Danmark, der ikke har opnået en fast ansættelse inden for deres relevante felt, overgå til at kunne opholde sig lovligt i Danmark, såfremt de opnår en fast ansættelse inden for et andet felt i ældreplejen eller på de danske hospitaler (eksempelvis social- og sundhedsassistent)?
Folketinget konstaterer, at Danmark står stærkt i en urolig tid. Økonomien er sund, beskæftigelsen er høj, og der er investeret markant i velfærd, klima og forsvar. Folkeskolen, ældreplejen og sundhedsvæsenet er blevet styrket, og den offentlige sektor får mere lokal frihed og højere kvalitet. Danmark går forrest i den grønne omstilling, og vejen mod 2030-målet er brolagt med brede aftaler på tværs af sektorer. Folketinget konstaterer, at det er nødvendigt at foretage økonomiske prioriteringer for at kunne investere i vores forsvar og sikkerhed. Den udenrigspolitiske situation er alvorlig, og rigsfællesskabet er blevet udfordret. Folketinget anerkender behovet for at udvikle og forny relationerne mellem Danmark, Færøerne og Grønland i et ligeværdigt fællesskab. Vi har taget skridt i den rigtige retning, og fra dansk side er vi klar til at gøre mere. Danmark skal også fremover være et land, hvor flere bidrager, og hvor fællesskab, retfærdighed og ansvar går hånd i hånd.
Hvad er ministerens holdning til, at man kan blive fyret fra ældreplejen i en kommune på grund af alvorlige forbrydelser begået mod ældre borgere, og derefter gå direkte ud og få ansættelse i en nabokommune, og mener ministeren, at det er et problem?
Hvad er ministerens holdning til, at kommuner har prioriteret at bruge store beløb på over en kvart milliard kroner til fratrædelsesordninger for topchefer frem for at prioritere velfærd som daginstitutioner og ældrepleje?
Viser 1-20 af 31 resultater