✓ Besvaret · Endeligt svar Udvalgsspørgsmål Spørgsmål 371 MOF alm. del

Om det rimeligt, at Seest Bageri må afvente til det nye år, før Fødevarestyrelsen vil genoptage sagen og ændre kontrolrapporten i overensstemmelse med den ændrede sanktionspraksis

Spørgsmål og svar

Ukendt spørger

Finder ministeren det rimeligt, at Seest Bageri – trods anklagemyndighedens tiltalefrafald den 11. december – fortsat holdes i uvished og må afvente til det nye år, før Fødevarestyrelsen vil genoptage sagen og ændre kontrolrapporten i overensstemmelse med den ændrede sanktionspraksis, som ministeren selv indførte tidligere på året, jf. svar på MOF alm. del – spm. 301? Af Fødevarestyrelsens kvitteringsskrivelsen fremgår: »Fødevarestyrelsen orienterer hermed om modtagelsen af kopi fra anklagemyndighedens/politiets henvendelse af 11. december 2025 vedrørende tiltalefrafald i sagen, anmeldelse om overtrædelse af gældende regler om, at fødevarer ikke må markedsføres, hvis de er sundhedsskadelige, herunder fremhævning af allergener. Fødevarestyrelsen vil i starten af det nye år kigge på sagen og derefter vende tilbage.«