Møde i salen

Værsgo.

Tak for det, formand. Mener ministeren, at der skal tages akutte tiltag for at undgå at sende udenlandske sundhedsprofessionelle, der varetager vigtige jobs i velfærdssektoren, hvor der er behov for deres kompetencer, ud af landet?

Ministeren.

Tak til spørgeren. Vi har fra regeringens side iværksat en række initiativer for at få tilrejste sygeplejersker i job. Vi må også erkende, at vi ikke får alle i job, når efterspørgslen simpelt hen ikke er til stede. Årsagen til det er jo, at sundhedsvæsenet står et væsentligt andet og bedre sted nu, end hvis vi bare kigger få år tilbage. Det er jo bl.a. et resultat af den trepartsaftale, som regeringen indgik med arbejdsmarkedets parter, hvor vi bl.a. afsatte 1,9 mia. kr. til at gøre det mere attraktivt at tage vagter på sygehuse. Vi har givet et lønløft inden for sundheds- og ældreplejen på 1,9 mia. kr. årligt, ligesom i øvrigt også har taget en række andre initiativer for at forbedre rekrutteringssituationen. Konsekvensen er, der aktuelt ikke er en stor efterspørgsel efter sygeplejersker og læger fra tredjelande. Det er også derfor, regeringen har indført en ny efterspørgselsdrevet tilgang til rekruttering af sundhedspersoner fra tredjelande, som også Enhedslisten har stemt for – en kvoteordning, der sikrer, at rekrutteringen fremover følger efterspørgslen i sundheds- og plejesektoren, så vi undgår, at mennesker river deres liv op med rode og flytter til Danmark for så at blive skuffede. Derudover har vi fra regeringens side også senest prioriteret 10 mio. kr. til at hjælpe de sygeplejersker, der allerede er i Danmark, med at komme i job. FOA og Kommunernes Landsforening har tilbage i februar 2025 aftalt, at kommunerne nu kan ansætte sygeplejersker fra tredjelande som social- og sundhedshjælpere. Tal fra december måned viser, at 50 udenlandske sygeplejersker har fået opholdstilladelse via positivlisten for faglærte på baggrund af en ansættelse som social- og sundhedshjælper. Det finder jeg er rigtig positivt. Tak for ordet.

Hr. Peder Hvelplund.

Tak til ministeren for svaret. Nu er det jo sådan, at så sent som her i sidste uge var der sundhedsprofessionelle, som var i job i ældresektoren, som blev sendt ud af landet – ja, faktisk til Iran, og det kan man jo godt overveje konsekvensen af lige i de her tider, hvor det iranske folk jo kæmper en heltemodig frihedskamp for at få bekæmpet det teokratiske og undertrykkende præstestyre i Iran. Men baggrunden for det her er jo, at der er en lang række primært sygeplejersker fra Iran og Nepal, som blev inviteret her til landet under den forudsætning, at der var brug for deres arbejdskraft. Det er jo rigtigt, at med de investeringer, der er kommet med lønløftet til sundhedsprofessionelle, er det behov for sygeplejersker ikke så presserende længere. Derfor har vi jo netop lavet den model, hvor vi kan sige, at nogle af de sygeplejersker her kan komme ud og arbejde i ældresektoren, hvor vi jo ved at der bliver behov for dem, både med den sundhedsreform, der er indgået, men jo også med det stigende antal ældre i de kommende år. Det paradoksale er jo, at når de sygeplejersker her søger om at få jobs gennem positivlisten, oplever de at blive afvist af SIRI. De får altså at vide, at de ikke lever op til betingelserne. De får oven i købet at vide, at de ikke må arbejde, mens deres ansøgninger bliver behandlet af SIRI, hvilket gør, at de bliver opsagt af deres arbejdsgiver. Derfor står vi jo akut i en situation, hvor vi har sundhedsprofessionelle, som har jobs, men som så bliver opsagt, på grund af at SIRI vurderer, at de ansættelser, man har, ikke lever op til de betingelser, der er. Derfor vil jeg høre sundhedsministeren, når nu sundhedsministeren selv har henvist til, at det var det her, der var løsningen, og vi kan se, at den løsning ikke fungerer, og der er sygeplejersker, som bliver afvist og faktisk bliver sendt ud af landet, om sundhedsministeren så er villig til at finde på nye initiativer, der sikrer, at vi ikke står i den dybt ulykkelige situation.

Ministeren.

Det er ikke korrekt, at de barrierer, der tidligere var, ikke er blevet løst for så vidt angår de overenskomstmæssige udfordringer. For så vidt angår reglerne for opholdstilladelse, må jeg jo af naturlige årsager henvise til udlændinge- og integrationsministeren. Men det, jeg jo hæfter mig ved – som jeg også var inde på i min besvarelse – er, at hvis man kigger på SIRI's seneste opgørelse, er der meddelt opholds- og arbejdstilladelse til i alt 74 udlændinge på baggrund af en ansættelse som sosu-hjælper. Ud af de 74 er 50 udenlandske sygeplejersker. Der er alene givet afslag for 4 i samme kategori. Derfor synes jeg, at det er positivt, at der er en del, der er blevet ansat som sosu-hjælper, for det er netop også et tegn på, at der for den del og den gruppe – som vi også taler om – som tidligere har haft opholdstilladelse med henblik på at kunne opnå dansk autorisation som sygeplejerske, nu er åbnet et spor, som ikke fandtes tidligere.

Hr. Peder Hvelplund.

Men det skaber jo stor frustration, når det, som sygeplejerskerne oplever – og der sidder faktisk en del af dem her i dag på tilhørerpladserne, og de repræsenterer mere end fire, der får afslag fra SIRI – er, at når man søger hos SIRI, får man dels at vide, at man ikke må arbejde i ansøgningsperioden, dels er der konkrete eksempler på folk, der har fået afslag, selv om de har en løn på 29.186 kr., hvilket er det, der kræves. Så får de alligevel afslag. Jeg har konkrete eksempler på folk, der er blevet opsagt, fordi der jo går besked til kommunen om, at man ikke lever op til betingelserne, og derfor bliver en sundhedsfaglig, der er ansat i en stilling, vi har brug for, og som har kompetencerne, afskediget med baggrund i, at SIRI ikke anerkender, at de får det, som er beskrevet i den aftale, som sundhedsministeren også henviser til.

Ministeren.

Igen må jeg henvise til, at SIRI ikke hører under mit ressort som indenrigs- og sundhedsminister, og derfor må jeg bede spørgeren om at rette henvendelse til udlændinge- og integrationsministeren, for så vidt angår den del. Det, jeg kan konstatere, er altså, at SIRI's seneste opgørelse viser, at der er meddelt opholds- og arbejdstilladelse til i alt 74 udlændinge på baggrund af en ansættelse som sosu-hjælper. De tal inkluderer selvfølgelig ikke alle dem, der er under behandling, altså dem, der har en ansøgning under behandling for nuværende, og dermed er det jo også tal, der kommer i udvikling, men ud af den gruppe på den seneste opgørelse fra SIRI er det altså alene 4, der har fået afslag, og det er 74, der har fået en positiv tilbagemelding.

Hr. Peder Hvelplund med et afsluttende spørgsmål.

Jeg kan garantere, at jeg kommer til at indkalde udlændinge- og integrationsministeren til et § 20-spørgsmål hernede i salen, og så kan sundhedsministeren jo deltage, så sundhedsministeren også kan blive oplyst om, hvordan tilgangen er hos SIRI. Så jeg vil bare nøjes med at spørge sundhedsministeren, om sundhedsministeren er enig i, at når vi har personale, som har kompetencerne, og som har uddannelsen, og vi har brug for deres arbejdskraft, så er det uhensigtsmæssigt, at de bliver sendt ud af landet, hvis de i øvrigt opfylder de betingelser, som er beskrevet i den aftale, som KL og FOA har indgået, og at det virker lidt paradoksalt, at samtidig med at det her sker, altså at der bliver sendt personale ud af landet, så er regeringen i gang med tiltrække arbejdskraft fra Indien i stedet for.

Ministeren.

I forhold til det sidste kan vi så sige, at det i øvrigt ikke vedrører sygeplejersker, når vi snakker Indien og Filippinerne. Det er med fokus på ældresektoren i relation til social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Prøv at høre her: Enhver kan jo sige sig selv, at det ikke er en ønskværdig situation, som de udenlandske sygeplejersker står i. Det har jeg heller ikke lagt skjul på. Jeg er optaget af at forsøge at finde løsninger, men jeg kan jo ikke begynde at opfinde jobs, der ikke findes, eller som der ikke er behov for, i relation til at hvis man er uddannet sygeplejerske, vil man selvfølgelig også allerhelst arbejde som sygeplejerske. Vi har lagt en indsats i også at understøtte, at f.eks. kommunerne kan få lavet flere evalueringsindsatser og taget en række initiativer for at sikre, at vi også vil kunne hjælpe flere i jobs. Der er åbnet nye spor, for så vidt angår muligheden for også at kunne blive ansat som social- og sundhedshjælper, som tidligere var lukket, og dermed en fornyet mulighed for et fornyet opholdsgrundlag i Danmark.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til indenrigs- og sundhedsministeren og tak til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til skatteministeren og til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak, hr. formand. Spørgsmålet lyder: Hvad er ministerens holdning til dommen fra EU-Domstolen, der har afgjort, at turneringsbridge ikke er en sportsgren i henhold til momsdirektivet og derfor ikke som sådan kan momsfritages, og er ministeren enig i, at dommen alene vedrører turneringsbridge og derfor ikke automatisk kan udstrækkes til også at omfatte fitness, danseundervisning, zumba, kort- og skakspil, korsang og lignende, sådan som skattevæsenet er i gang med at gøre?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det første kan jeg svare på meget kort og meget klart: Jeg synes, det er træls, når der kommer EU-domme, der tvinger os til at ændre en momspraksis, vi ellers har haft i rigtig mange år. Men vi skal også holde tungen lige i munden, for moms på bridge og moms på fitness er to forskellige ting. Vi er ramt af forskellige domme, der har givet anledning til forskellige praksisændringer. Når det kommer til bridge, er det én ting; når det kommer til fitness er det en anden ting. Jeg forstår godt, at man, når det rammer samtidig, tænker, at de to ting er forbundne, og at det er de samme domme, der strækker sig ud over det hele. Men det er forskellige momsfritagelser, vi har haft praksis for, og det er forskellige domme, der tvinger os til at ændre på de praksisser. Hvis vi starter med bridge, vedrører den EU-dom, spørgeren refererer til helt specifikt, bridge. Bridge har i Danmark været momsfritaget som momsfritagelse for sport. Dommen fastslår, at bridge og anden tankesport ikke længere kan momsfritages som sport, fordi der ikke er et tilstrækkeligt fysisk element. Man sidder kort sagt for stille til, at vi kan bruge muligheden for, at ting kan momsfritages med den begrundelse, at det er sport. Dog har jeg i den sammenhæng gode nyheder, fordi der er andre veje til at blive fritaget, og Skatterådet har den 16. december afgjort, at bridge kan momsfritages efter momsfritagelsen for kultur i stedet for. Det vil sige, at alt som udgangspunkt er pålagt moms, men at der er forskellige veje til at blive momsfritaget. Bridge har indtil videre været momsfritaget, fordi vi har benævnt det som sport. Det siger dommen nu at man sidder for stille til at kunne. Nu siger Skatterådet, at det kan momsfritages som kultur i stedet for. Jeg ønsker personligt ikke og har aldrig ønsket mig, at bridge pludselig skulle pålægges moms, og derfor er jeg selvfølgelig glad for den afgørelse. Det er så også på baggrund af Skatterådets afgørelse om bridge, at vi har sat et arbejde i gang om at prøve at afklare konsekvenserne, også for anden tankesport end bridge. Derfor er den praksisændring, der skulle være trådt i kraft her den 1. januar, udskudt, og det er noget, vi kommer til at vende tilbage til.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak til skatteministeren for besvarelsen. Jeg er jo udmærket klar over, at der er forskellige bevæggrunde for det, og at der i princippet også er forskellige begrundelser for, hvorfor nogle typer af fritidsaktiviteter lige pludselig skal være momsfritaget, mens andre ikke skal være det. Det er jo så, som ministeren også påpeger, også rigtigt, at man nu i forhold til alle typer af tankesport har valgt at stille det i bero indtil udgangen af 2026. Så er det derudover sådan, at specifikt bridge endegyldigt er blevet momsfritaget af Skatterådet på baggrund af dets afgørelse sidst på året i 2025. Det er jo netop sket med baggrund i det, som skatteministeren også selv påpeger om at det er en kulturel aktivitet. Nu er jeg ikke selv den helt store, kyndige bridgespiller – jeg kan sådan set bedre lide firemandswhist – men bridge har, så vidt jeg er orienteret, været i Danmark siden 1920'erne. Så det er sådan rent kulturelt ikke noget, der er særlig gammelt her i Danmark. Men hvis man kigger på sådan noget som dans, folkedans, skal man tilbage til 1700-tallet, og det er i hvert fald før både ministeren og jeg blev født, og jeg undrer mig jo over, hvordan man fra skatteministerens ressortområde rent politisk definerer, hvad der vil være kulturelt aktivitetsbærende, og hvad der ikke vil være det. For der er jo efter min bedste vurdering også mange af de aktiviteter, hvor skatteministeren nu fra den 1. januar indfører den her moms, altså fitness, zumba, danseskoler, musikskoler og alt muligt andet, som er kulturbårne, og som jeg også ville mene var hjemmehørende under betegnelsen en kulturel aktivitet. Derfor er jeg meget interesseret i at vide, hvad ministeren mener om det. For er det ikke en mulighed, at man kan se væk fra det her med, om noget er en tankesport, eller det ikke er det, og så kigge ind i, hvad der i Danmark er kulturbærende, og som faktisk har været momsfritaget, siden vi tilbage for mange, mange år siden blev en del af Kul- og Stålunionen?

Skatteministeren.

Jeg ved ikke, om spørgeren med vilje spørger til både zumba og folkedans i én og samme ombæring. Jeg er ikke sikker på, at zumba har været kendt i lige så mange år på vores breddegrader, og det er kompleks jura at få det skilt det her ad. Men hvis vi tager de emner, som spørgeren nu spørger til, så er praktisændringen her følgende. Vores regler siger, at man ikke behøver lægge moms på undervisning. Vi har så i Danmark tænkt, at undervisning ikke kun er, når du er i skole, men at det også er, når du får holdundervisning nede i dit fitnesscenter, når du får holdundervisning på din danseskole, eller når du i øvrigt får holdundervisning. Det er nu det, som den her dom siger at vi ikke må gøre, og at undervisning skal forstås smallere end det. Det vil sige, at det, hvis man er glad for at gå på sit dansehold og man får undervisning af en danselærer og man nu oplever, at priserne stiger, så er, fordi den dom siger, at det ikke længere kan betegnes som undervisning. Så er det rigtigt, at der ved siden af det er en kulturdiskussion, men det er bare for at sige, hvorfor det stiger, hvis du går til zumba eller til folkedans. Vi har prøvet at momsfritage det som undervisning, og det har fungeret i mange år, og jeg er træt af, at vi nu skal lave det om, men dommen siger meget klart, at det er en smallere definition af undervisning, der oprindelig var tænkt, og vi er derfor tvunget til det.

Tak for det. Så er det igen spørgeren. Værsgo.

Tak. Det er jo helt rigtigt, som ministeren siger. Der er selvfølgelig bevæggrunde for det. Det erkender vi jo også. Omvendt vil jeg også have lov til stilfærdigt at undre mig over, at man ikke har valgt at vente på, at der eventuelt ville komme en sanktion fra EU, på baggrund af, at man mener, der skal ændres i dansk lovgivning. I forhold til hvad der er momsfritaget og ikke er, er man jo velkommen til at lave en åbningsskrivelse over for Danmark. Det har man jo ikke villet vente på fra regeringens side. Derfor er det altså, at jeg er nødt til at hænge min hat noget alvorligt på knagerækken vedrørende de her kulturbærende elementer, for jeg mener faktisk, at man ikke viser tilstrækkelig grad af hensyn til det netop at kunne bevise, at det, vi er ude i her, er kulturbærende, eksempelvis danseundervisning for hold. Må jeg minde om – og jeg nævnte folkedans før – at vi er tilbage i 1700-tallet. Det burde ministeren måske også kunne anerkende.

Så er det skatteministeren. Værsgo.

Jeg anerkender, at der er rigtig meget, der er kulturbærende i vores land, også ting, som faktisk er momsbelagt i dag, f.eks. det at gå i teatret, det at gå til koncerter, at det at gå i biografen. Der er rigtig meget kultur i det, men det er pålagt moms i dag. Så der er ikke et lighedstegn mellem, hvad mange synes er kultur, og hvad der er på den her liste. I forhold til om man har været for hurtig, vil jeg sige, at de her domme jo har været afgjort i noget tid. Min forgænger har taget konsekvensen af, at de var afsagt, og at den klare juridiske vurdering i Danmark var, at vi nu ikke længere fulgte loven. Hvis man ikke følger det som minister, følger man ikke ministeransvarlighedsloven, og det er noget ganske andet end at vente på en åbningsskrivelse. Så jeg kan godt forstå, at min forgænger har gjort, som han har gjort. Det er jo sådan, at når der kommer en dom, skal man følge den.

Hr. Hans Kristian Skibby med et afsluttende spørgsmål.

Tak. Jeg synes, det er lidt langt ude, hvis man bruger det argument, at fordi der er moms på en teaterbillet eller en koncertbillet, hvor man går ind og sætter sig en velpolstret stol i Vejle musikteater, har det noget at gøre med, at der også skal moms på, at folk går ud aktivt og køber et abonnement på at få undervisning hos en privat udøver, eksempelvis en danseskole. Det er noget helt andet. Der får man undervisning, og man bruger faktisk sin hjerne, sin tanke, sin kreativitet. Jeg har selv gået til dans i mange år, og det kan sikkert ikke ses, når man prøver at danse med mig, men jeg har da gjort indsatsen i forhold til det. Min mor betalte. Men det ændrer jo ikke på, at der er forskel på tingene, forskel på, at man går ind og køber noget og sætter sig ned og får noget underholdning, og at man selv deltager i det. Det er derfor, der er den her store forskel på, om noget burde være med eller uden moms.

Tak for det. Så er det blevet skatteministeren. Værsgo.

Tak. Jeg synes faktisk godt, man kan se, at sådan noget danseundervisning sætter sig i en vis elegance, hvis jeg må være så fri. Der er ikke noget, jeg hellere ville end at undgå de her ændringer. Der er jo en grund til, jeg har bakket op om, at undervisning skulle forstås bredest muligt, også danseundervisning, og at jeg gerne ville momsfritage det, fordi det var undervisning. Det synes jeg har en værdi. Jeg synes, det at bevæge sig har en værdi, men det at bevæge sig sammen med andre har også en værdi. Derfor er jeg pokkers træt af, at de her domme tvinger os til at gøre noget andet. Men nu har vi de domme, og vi har jurister, der siger, at det ikke er at følge loven, hvis vi bare gør, som vi plejer. Derfor har vi nu de her ændringer.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til skatteministeren og tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til kirkeministeren og til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

(Spørgsmålet er udgået af dagsordenen).

(Spørgsmålet er udgået af dagsordenen).

Værsgo.

Tak, formand. Hvilke tanker gør ministeren sig om at fratage anerkendelsen for trossamfund, der fastholder en retspraksis stridende imod dansk retsopfattelse?

Kirkeministeren.

Det gør jeg mig faktisk rigtig mange overvejelser om, fordi jeg mener, vi har et problem, og jeg vil endda gå så langt som til at sige et stort problem, med trossamfund i det her samfund, der bruger det at være trossamfund og derfor have en særlig status til at undergrave nogle af de værdier, som vores samfund er bygget på. Et af de steder, hvor jeg ser de største udfordringer, er på ægteskabsområdet, hvor vi simpelt hen ser, at det, der er helt normal praksis i Danmark, at det tager to for at blive gift, men kun en for at blive skilt, altså ikke bliver fulgt alle steder. Derfor gør jeg mig mange overvejelser om, hvordan vi kan slå hårdere ned de steder, hvor der er trossamfund, og det kan være trossamfund af alle trosretninger, men det største problem er jo islamiske trossamfund – det tror jeg ikke spørgeren og jeg bliver uenige om – der simpelt hen bryder med den her praksis og med, hvordan vi gør tingene i Danmark, særlig inden for ægteskabsområdet. Så det gør jeg mig nogle tanker om hvordan vi kan slå hårdere ned på, for intentionen fra mig er helt klar: Det skal vi slå hårdere ned på.

Hr. Morten Messerschmidt.

Dansk Folkeparti fremlagde her for et års tid siden en hjemrejseplan, som har fået en vis opmærksomhed, især de to første afsnit ud af tre. Dem vil jeg derfor ikke bruge så meget tid på, for det tror jeg vi altid kan tale om, nemlig at kriminelle skal ud efter første dom, og at man ikke skal leve af offentlig forsørgelse, når man kommer hertil. Men det tredje afsnit, som ikke har fået så meget opmærksomhed, handler faktisk om, hvordan vi som dansk samfund slår tilbage i forhold til den islamisering, der sker i øjeblikket. Jeg tror i hvert fald, at rigtig mange danskere som jeg og måske endda ministeren er bekymrede og meget forstemte, når vi ser de her islamiske møder på Rådhuspladsen, eller når vi går ned ad gader, der engang var besmykket med dansk julepynt, og det nu ikke er andet end halalslagterskilte, altså hele den her fremmedgørelse af det danske samfund. Et af de værste områder, hvor islamiseringen jo finder sted, er i forhold til den her helt konsekvente forskelsbehandling af mænd og kvinder, som vi jo ser i hele den muslimske verden, og som i kraft af den muslimske indvandring nu også kommer til Danmark. Vi har for, tror jeg, et års tid siden i Berlingske, men også flere andre gange, læst historier i aviserne om kvinder, der er blevet islamisk gift, og som ønsker at bryde ud af deres ægteskab. Nogle gange tillader ægtemanden det ikke, altså, hun bliver med vold fastholdt i et ægteskab, hun ikke ønsker, men andre gange jo presset. Det kan være, i forhold til at hun ikke længere må se sine børn, eller det kan være, i forhold til at hun ikke får den andel af fællesejet, der rettelig er hendes. Det er altså, at man helt grundlæggende ikke overholder dansk ret, men sætter sharia først. Vi vil gerne forbyde sharia i Danmark, men det ved jeg jo godt måske ikke lige er det første, vi kommer igennem med. Derfor vil jeg høre, om man kunne overveje en model, hvor de anerkendte trossamfund, der praktiserer sharia, altså tilsidesætter dansk ret og praktiserer sharia i stedet for, simpelt hen får frataget deres anerkendelse.

Kirkeministeren.

Jeg har to kommentarer til det. Først er der det med fremmedgørelsen. Jeg deler en til en analysen af, at vi har et stort problem med, at der er mennesker, der har levet hele deres liv i Danmark og lige pludselig kigger rundt i deres lokalområde og tænker: Hov, er det her stadig væk mit fædreland, eller har det forandret sig til noget, der er dårligere? Og jeg er ikke imod forandring. Altså, forandring kan sådan set være godt, men forandring fra Danmark til Mellemøsten er meget, meget sjældent godt. Den der fremmedgørelse er det meget vigtigt, tror jeg, at vi også politisk tager alvorligt, og at vi ikke gør, som man desværre har set det i nogle andre samfund, også samfund, der ligner vores, og nærmest håner folk, der har den der holdning. Til den anden del vil jeg sige, at jeg er helt enig med spørgeren i, at vi bliver nødt til at finde en metode, hvor vi slår ned på folk, der f.eks., når det handler om ægteskab, udfører sharialignende ritualer, som gør, at man ikke kan blive skilt, hvis man gerne vil det. Så lad os tale videre om en løsning på det.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det synes jeg er meget imødekommende. Det er jo ikke en afvisning, det er en åbning. Jeg vil bare sige, at hvis vi i fællesskab kan ændre loven og reglerne for anerkendte trossamfund derhen, at de anerkendte trossamfund, der praktiserer sharia, altså unddrager kvinder deres rettigheder, får frataget anerkendelsen. Så vil det jo være et kæmpe skridt fremad for at beskytte de kvinder, der befinder sig i ulykkelige og ufrivillige ægteskaber. Så det vil jeg bare kvittere positivt for. Og så håber jeg, at ministeren vil indkalde til forhandlinger, for vi vil meget gerne sætte hurtigt fokus på at omsætte det til virkelighed.

Kirkeministeren.

Men den samtale synes jeg vi skal fortsætte. Vi har også i fællesskab sat et arbejde, der minder lidt om det, i gang. Lad os få fulgt op på det ganske hurtigt. For vi bliver nødt til at sikre, at man ikke i Danmark med staten i ryggen – for det er det, man har til en vis grad, i hvert fald når man er et anerkendt trossamfund – kan sidde og sige til en kvinde, at hun ikke kan blive skilt, hvis hun gerne vil. Altså, det er jo en grundlæggende rettighed at sige: Jeg ønsker ikke at være i det her ægteskab mere. Det vil jeg gerne trække sig ud af. Vi kan ikke have en situation, hvor der står en imam, der er anerkendt af staten, og siger: Det må du ikke, fordi jeg siger det. Lad os fortsætte den samtale.

Hr. Morten Messerschmidt med et afsluttende spørgsmål.

Jeg vil bare stille min kalender til rådighed, for lad os finde et tidspunkt ved førstkommende lejlighed og så få det her bragt i orden. Helt enig. Tak.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til kirkeministeren og tak til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til transportministeren og til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak, formand. Mener ministeren fortsat, at det er fornuftigt at ophæve kontrakten med GoCollective, set i lyset af at selskabet har overopfyldt sit punktlighedskrav for december 2025?

Ministeren.

Tak for det, formand. Og tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen for spørgsmålet. Jeg vil faktisk også sige tak for, at man i stedet for bare at tale med mig om de her tal over en kop kaffe, tager op det op i offentligheden her i salen. Jeg har jo selv studset lidt over, hvorfor GoCollective sendte den her pressemeddelelse ud, og jeg formoder, at det er derfor, at ordføreren stiller spørgsmålet. Man kan se, at de i december overfører kontrakten og får en bonus på 160.000 kr., og jeg går ud fra, at det er afledt af det. På det tidspunkt sagde jeg godt nok, at jeg ikke lige kunne bekræfte tallene, og at jeg ikke lige havde fået dem tilsendt for nærværende, men man kan jo sige, at det er lidt af en nålestiksoperation at fremhæve et regnestykke med alle plusserne og så helt undlade at fremhæve det, som trækker ned. Men nu kan jeg rent faktisk bekræfte, at hvis man samler alle plusserne, står GoCollective i december til bonustrin 1 for det, der hedder operatørpunktlighed, som giver præcis 161.000 kr. Hvis man så også tager nogle af minusserne med, f.eks. en bod på antallet af aflyste ankomstregistreringer for samme måned, så står de til en bod på 298.166 kr., altså cirka det dobbelte af det, de står til at få i såkaldt bonus. Jeg så godt, at hele pressen lige pludselig gik helt i selvsving over, at man i december stod til en stor bonus, men jeg ved ikke, om det er en bonus, ordføreren kunne tænke sig at få, altså at få 160.000 kr., hvis han ville betale 300.000 kr. Men det er det, der er sagens kerne, og derfor tror jeg, at det, vi skal gøre – for uagtet om man som virksomhed ønsker positiv omtale, så er det måske lidt kortsigtet og svarer til at tisse i bukserne – er at holde fokus på, at vi skal have leveret det produkt, vi har købt, altså et togprodukt og ikke et busprodukt, og derfor forhandler jeg fortsat en nedlukning af kontrakten med GoCollective.

Hr. Kenneth Fredslund Petersen.

Tak. Vi kan ikke være uenige om, at GoCollective har svigtet helt enormt. Hovedårsagen til, at jeg har bedt ministeren om at komme i dag, er, at jeg rigtig godt kunne tænke mig at få en form for garanti i forhold til det fremtidige setup. Som jeg forstår det, ville DSB jo i bedste fald skulle fortsætte med det materiel og det samme personale, som de så overtager, og jeg skal jo ikke gøre DSB til verdens bedste i forhold til punktlighed osv. – jeg tror faktisk, det går næsten lige o p op med det, GoCollective leverer. Det har ikke været sjovt at være kunde på Thybanen; der har været ekstremt mange aflysninger derovre, og det har i nogle situationer været markant dårligere. Det må være svært at være kunde på Thybanen. Det, jeg godt kunne tænke mig at høre, er, om ministeren, når nu der bliver kastet rigtig mange millioner i det her – det kommer til at koste mange millioner at komme ud af kontrakten – så kan garantere, at vestjyderne får en mere stabil togdrift med DSB, og at den togdrift bliver lige så billig som den, GoCollective leverer i dag, eller om de danske skatteydere ser ind i en ekstraregning uden nogen reel forbedring.

Ministeren.

Altså, min pointe er jo netop, at du ikke bare kan se på prisen, for det seneste bud fra GoCollective, altså det, der før hed Arriva, er jo en halvering af det, de historisk har kørt det for i de foregående to bud. Ordføreren kan jo også læse mit udvalgssvar nr. 28, hvor jeg også offentliggør, at de jo har anført, at de har meget alvorlige økonomiske problemer. Det er jo nok årsagen til, at de ikke har de nødvendige ressourcer til at investere i de her tog, og derfor har der i en længere periode holdt 17-18 tog, som ikke kører, og det er jo derfor, man har så mange busser. Det er derfor, jeg siger: Det er såmænd nok ikke overdragelsen af trafikken i sig selv, som bliver dyrt; det er nok mere den spændende regning, der er for at få investeret i det nødvendige, så man kan få det her materiel ud at køre, sådan at vi kan se borgerne, der forventer et togprodukt og ikke et busprodukt, i øjnene. Det er det, jeg er optaget af.

Spørgeren.

Jeg anerkender fuldt ud ministerens svar, for det har været udfordrende. Det, jeg rigtig godt kunne tænke mig vide, er, om vestjyderne kan se ind i en forbedring. Min tanke er: Hvor skal DSB få materialet fra, hvis ikke de skal køre med det, de sandsynligvis får overdraget fra GoCollective? Kan ministeren garantere, at de får bedre togdrift frem for busdrift, når DSB har overtaget det her, og kan de se ind i, at det bliver til samme pris, eller vil det blive dyrere?

Ministeren.

Det bliver jo dyrere at få investeret de nødvendige midler. Jeg forstår ikke lige helt ordførerens fokus. Det er, som om det, at jeg står og redegør for, at der holder 17-18 tog stille på en perron, som man ikke får ud at køre, er et udtryk for, at man ikke investerer nok. Så ja, der skal jo investeres mere, og det bliver dyrere, fordi der blev investeret for lidt. Men nu har vi jo en folketingsbeslutning om, at der skal køre tog. Så man kan jo ikke stå og glæde sig over, at den her kontrakt, vi har med GoCollective, godt nok er billig, hvor man siger, at der kører godt nok heller ikke tog, men hold fast hvor er det billigt. Det er noget mærkelig noget at glæde sig over. Så det, jeg siger, er, at nu forhandler jeg en nedlukning af kontrakten. Som en del af det forventer jeg jo, at vi så kan overtage materiel. Det har selvfølgelig en anden pris, og det er vi ved at vurdere nu, altså det er vi netop i gang med nu. Når vi så får det, kan jeg jo så svare på, hvad investeringsbehovet er. Der skal formentlig investeres massivt, for hele problemet er jo, at togene holder stille og ikke kører og transporterer folk.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Så hvis jeg forstår ministeren ret, kan vestjyderne se ind i et langt bedre produkt med meget bedre trafik med togene, end de ser i dag, efter at DSB har overtaget til en betydelig merpris.

Ministeren.

Jeg tror ikke helt, jeg forstår de her fluffy onelinere. Det koster en eller anden pris, og til i dag har det kostet det dobbelte af det, som der blev kørt til nu. Til gengæld bliver der så heller ikke kørt tilfredsstillende. Så er det så succesen, eller hvad? Så ja, jeg siger, at det kommer til at koste mere, for vi skal investere det nødvendige i et ordentligt togprodukt. På dagen, hvor det bliver overtaget, er det jo ikke sådan, at DSB så bare kan gøre det bedre midlertidigt. Pointen er netop, at vi skal investere det nødvendige i materiellet, sådan at vi kan komme til at køre med et togprodukt uden aflysninger. Så må vi se, hvor vi ellers kan få materiel fra, indtil vi laver et nyt udbud, hvilket det jo er meningen at vi skal så hurtigt som muligt.

Tak for det. Det afslutter spørgsmål. Vi siger tak til transportministeren og tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og til fru Helene Brydensholt fra Alternativet, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak, formand. Vil ministeren give Alternativet ret i, at det er pinligt, at Danmark bliver et af de sidste lande til at forbyde pelsdyravl, og at vi på ingen måde kan kalde os et foregangsland for dyrevelfærd, når dette er tilfældet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er grundlæggende uenig i præmissen for spørgsmålet, idet jeg mener, at man på ingen måde kan sige, at Danmark står tilbage for andre lande, når det gælder dyrevelfærd. Dyrevelfærd ligger mig meget på sinde, ligesom jeg ved, det også ligger spørgeren meget på sinde, og det er en af de højeste prioriteter, som jeg har haft igennem mine år 3 år som minister. Det er vigtigt, at vi styrker dyrevelfærden, og derfor indgik vi – som det også vil være spørgeren bekendt – sammen med et stort flertal i Folketinget den første dyrevelfærdsaftale af sin art tilbage i februar sidste år. Under det danske formandskab har dyrevelfærd været en vigtig prioritet som en del af den internationale indsats, og bl.a. satte vi dyrevelfærd på dagsordenen ved at afholde en stor dyrevelfærdskonference under vores formandskab sammen med Kommissionen tilbage i december måned, hvor jeg også selv deltog sammen med den ansvarlige kommissær. Jeg er selvfølgelig altid åben over for at drøfte, hvordan det nuværende produktionssystem, også i forhold til mink, kan forbedres. Mit ministerium er aktuelt i gang med at vurdere den rapport, der er kommet fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, også forkortet EFSA, om dyrevelfærd i pelsproduktion, og det er derfor også vigtigt, at eventuelle tiltag på området bliver fagligt vurderet og funderet og skaber lige vilkår for erhvervet i EU.

Spørgeren.

Tak til ministeren for besvarelsen af spørgsmålet. I starten af 2024 fremsatte Alternativet et forslag om et totalforbud mod pelsdyravl, og der udtaler ministeren – jeg står her med referatet af den debat, vi havde – at der mangler en videnskabelig vurdering af dyrevelfærd, og han henviser til den EFSA-rapport, som ministeren så også henviser til her i besvarelsen. Det er jo en rapport, som Europa-Kommissionen havde bestilt, om en faglig vurdering af dyrevelfærden for mink og andre dyr i pelsdyrindustrien. Der gentager ministeren som så mange gange før – og han har også lige gjort det nu – at ministeren går meget op i dyrevelfærd. Omkring midten af august 2025 kom EFSA-rapporten, og den siger fuldstændig utvetydigt, at hold af pelsdyr, pelsdyravl, er uforeneligt med dyrevelfærd. Den konkluderer, at der er grobund for et totalforbud mod pelsdyravl. Nu vælger ministeren så, efter at den rapport er kommet, at se fuldstændig bort fra den rapport, som han ellers sagde han vil vente på og læne sig op ad. Og sammen med regeringen søger man så om dispensation for stadig at kunne have pelsdyravl, for man har så i mellemtiden faktisk lavet et forbud i EU – godt nok ud fra et naturhensyn, men mange andre lande, stort set alle lande i Europa, har jo så lavet et forbud af hensyn til dyrevelfærd. Ministeren siger én ting og gør noget andet. Hvordan kan ministeren vise over for mig, over for Alternativet, over for Folketinget og over for de mange borgere, som går op i dyrevelfærd, at ministeren er til at stole på, når ministeren siger, at han går op i dyrevelfærd, altså når ministeren siger én ting og gør noget andet? Kan ministeren forklare det?

Ministeren.

Der er jeg – måske ikke overraskende – grundlæggende uenig i den konklusion. Det er fuldstændig rigtigt, at vi havde en debat. Jeg henviste til EFSA-rapporten, og den EFSA-rapport er kommet. Den er Kommissionen nu også i gang med se på, i forhold til hvad der sådan rent, kan man sige, juridisk skal til, ifald Kommissionen kommer med et initiativ omkring det. Det forventer man at man fra Kommissionens side kommer frem til her i løbet af første halvår af det indeværende år. Som jeg sagde i min indledning, er mit ministerium også i gang med at kigge ned i EFSA-rapporten for at se på, hvad det vil give anledning til i forhold til det system, som vi kender fra de, om end få, anlæg, der er tilbage i Danmark. Og så er det rigtigt, at der er kommet et forbud mod den amerikanske mink, men det har ikke noget med dyrevelfærd at gøre; det har noget at gøre med miljøhensyn, i forhold til at mink vurderes som en invasiv art. Det er bare, så det også er sat på plads.

Spørgeren.

Faktum er jo, at land på land lukker ned for pelsdyravl af hensyn til dyrevelfærd. Senest har vi set det med Polen. Der kan vi så konstatere, at ministerens ministerium sender urigtige oplysninger over, når Alternativet spørger, i forbindelse med at Europaudvalget skal vurdere, om vi skal søge om dispensation for det generelle forbud. Der siger ministeren, at Polen ikke er i gang med at lave et forbud, men det var de så, og det gjorde de jo så få måneder efter. Hvorfor er det, at ministeren og regeringen står så hårdnakket på, at vi skal have en pelsdyravl? Hvad er det, der er på spil? Hvorfor insisterer ministeren og regeringen på, at vi skal have en pelsdyravl i Danmark? Der er i øvrigt ikke særlig mange tilbage. Vi har haft en total nedlukning. Hvad er det, der er grunden til, at man så gerne vil have den her forfærdelige dyremishandlende industri?

Ministeren.

Altså, når man har regler, kan man som et liberalt erhverv – om det er pelsdyr, griseproduktion eller medicinalindustrien, eller hvad det nu er – producere inden for de rammer og regler, der gælder. Vi har jo lavet en nedlukning under covid-19 på grund af de hensyn, der skulle tages på det tidspunkt, men at komme bagefter og sige, at vi så skal lukke ned en gang mere af hensyn til noget andet, synes jeg immer væk er noget specielt. Det er rigtigt, at vi har en meget, meget begrænset industri tilbage i forhold til minkavl, men vi har også nogle rammer, regler og rettigheder, også for minkavlere. Så længe det er lovligt at producere, er det lovligt at producere, men inden for de rammer og regler, som vi her i Folketinget sætter, herunder de dyrevelfærdsmæssige regler. Når EFSA kommer med nogle anbefalinger, er vi i ministeriet selvfølgelig i gang med at finde ud af, hvad det så har af konsekvenser i forhold til det danske system, samtidig med at kommissionen forventeligt må komme i løbet af første halvår med deres konklusion.

Så er det spørgeren, der stiller det sidste spørgsmål. Værsgo.

Altså, man havde jo en historisk chance for ikke at åbne det erhverv op igen. Helt ærligt, ministeren kan ikke bilde mig ind, at man ikke godt kunne regne ud, at der var et forbud på vej, enten af hensyn til naturen eller af hensyn til dyrevelfærd eller begge dele. Det er jo også det, vi er på vej mod nu. Hvis man bare havde ladet det erhverv ikke åbne op igen, havde man været ude over hele den her debat. Man havde i øvrigt også sparet danskerne for en hel masse penge. Men jeg vil afslutningsvis gerne høre ministeren, hvor langt man er i forhold til den her dispensationsansøgning. Går man og venter på det her, ministeren henviser til, altså at man kigger på EFSA-rapporten, eller hvor er man i hele det forløb?

Ministeren.

I forhold til dispensation ligger det ressortmæssigt under ministeren for grøn trepart. Så jeg vil henvise til, at spørgeren retter henvendelse der.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Jeg byder nu velkommen til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne, som stiller det næste spørgsmål til ministeren.

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren, der har ressortansvaret for loven om nationalparker, at folkene på Molslaboratoriet har nok styr på, hvilket miljø deres heste går i, når de på et facebookopslag den 6. januar 2026 fortæller, at hestene har så lidt foder, at de spiser agern, når agern faktisk er giftige at spise for heste?

Ministeren.

Tusind tak for spørgsmålet. Jeg skal måske indledningsvis lige gøre opmærksom på, at jeg ikke er ressortansvarlig for loven om nationalparker, og derfor kan jeg selvfølgelig heller ikke udtale mig her om miljøet. Jeg er ressortansvarlig for regler om dyrevelfærd, bare så det er slået fast. Men det skal ikke skille os ad. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kontrollerer jo selvfølgelig løbende besætninger, herunder også det omtalte Molslaboratoriet. Styrelsen kontrollerer også Molslaboratoriet jævnligt, herunder også grundet løbende anmeldelser fra borgere. Der er ikke fundet overtrædelser af dyrevelfærdsregler på styrelsens seneste kontrolbesøg. Det fremgår også af det facebookopslag, som spørgeren her henviser til, at der netop har været dyrlægebesøg i besætningen, og vurderingen på det besøg har så været, at dyrene har det fint. Som jeg forstår spørgsmålet, henviser spørgeren så også til naturnationalparkerne. Jeg kan oplyse, at nogle af kravene, som der stilles til de eksisterende naturnationalparker som vilkår for deres dispensation fra dyrevelfærdsloven § 9, netop omhandler fødegrundlaget. Eksempelvis skal føderessourcerne vurderes og registreres månedligt i sommerhalvåret og ugentligt i tørke- og vinterperioder, hvilket altså gør sig gældende i øjeblikket. Derudover tilknyttes naturnationalparkerne en praktiserende dyrlæge, som ved sine månedlige tilsyn med dyrenes også skal vurdere tilgængelige føderessourcer.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige tak til ministeren for at komme ned og svare på det her spørgsmål, for som ministeren også rigtigt siger, var det her spørgsmål faktisk stillet til en anden minister, der så henviste til den minister, der er mødt op her. Så jeg er glad for, at der trods alt er nogen, der gerne vil svare på det. Når jeg stiller det spørgsmål her – og jeg godt ved, at der selvfølgelig bliver ført noget kontrol af en eller anden art, og så kan man altid diskutere, om man synes, det er nok kontrol, og alt muligt – så er det, fordi jeg faktisk bare bliver oprigtigt bekymret for, om de folk, der går og har det daglige tilsyn med hestene på Molslaboratoriet og andre steder i naturnationalparker f.eks., har nok styr på, hvordan tingene hænger sammen, hvis de i et facebookopslag stolt kan fortælle, at der nu er så lidt mad, at hestene fouragerer på brombærblade, agern og siv og græs, der stikker op over sneen. Det virker ikke, som om man bekymrer sig om og har viden om, at agern altså er giftige for heste. Jeg medgiver gerne, at grønne agern selvfølgelig er mere giftige end de agern, de finder lige nu, men ikke desto mindre er agern giftige for heste. De kan i værste tilfælde dø af dem. Så bliver jeg bare bekymret for, om de folk, der styrer Molslaboratoriet og andre steder, har styr nok på det miljø, som hestene går i, hvis de kan sige sådan nogle ting her. Burde man ikke netop have styr på, om man har noget på det område, hvor hestene går, der er farligt for dem, og som man skal have fjernet for at sikre, at de ikke lige pludselig kommer galt af sted, spiser noget, der er giftigt for dem? Hvis en hest frivilligt spiser noget, der er giftigt for den, tolker jeg det helt klart som et tegn på, at den virkelig mangler mad. Det er derfor, jeg bliver bekymret. Jeg er som sagt glad for, at fødevareministeren vil komme ned og svare på det, når der er en anden, der mener, det ikke er hans område og ikke skal svare på det. Men har de styr nok på det derude?

Ministeren.

Jeg kommer altid gerne og svarer på spørgsmål fra hr. Kristian Bøgsted i alle mulige sammenhænge. Der er selvfølgelig nogle ressortopdelinger, vi skal være opmærksomme på. Men når det er sagt, vil jeg i forhold til vurderingen af, om der er fødegrundlag nok, sige, at det selvfølgelig er en myndighedsopgave at vurdere i de konkrete tilfælde. Men ansvaret ligger hos dem, der har ansvaret for dyrene. Det er i øvrigt, uanset om det er en naturnationalpark, eller det er Molslaboratoriet, eller det er i andre sammenhænge, hvor man har ansvar for dyr, så har man ansvaret for, at der er fødegrundlag og i øvrigt også adgang til drikkevand. Ansvaret ligger hos den, der har ansvaret for dyrene. At Fødevarestyrelsen som myndighed går ud og kontrollerer, at det så sker, og, hvis ikke det sker, sanktionerer og sikrer, at forholdene er i orden, er selvfølgelig en myndighedsopgave. Men når det er sagt, vil jeg bare lige i forhold til det med agern sige, at jeg er blevet oplyst af styrelsen, at det selvfølgelig, som også det bliver sagt, kan være farligt for heste at indtage for store mængder agern, men at det sådan set ikke er unormalt for heste at spise agern, selv om der i øvrigt også måtte være rigeligt med anden føde tilgængelig for dem – som jeg er blevet det oplyst.

Spørgeren.

En hurtig googlesøgning, hvis man skulle være i tvivl, bekræfter, at agern er giftige. De indeholder bl.a. store mængder tannin, der kan føre til kolik og i værste tilfælde død. Og det bekymrer mig bare, at man rent faktisk accepterer det. Fordi man kalder det et eller andet rewilding-agtigt, accepterer man, at hestene føler sig nødsaget til at spise de her agern i stedet for rent faktisk at give dem noget mere tilskudsfoder. Der har også været masser af meldinger om, at sådan noget som vand også har været lidt problematisk nu her med den hårde frost og sne, der har været. Så mener ministeren ikke, at vi burde få dem til at følge lidt bedre op på tingene?

Ministeren.

For at gentage vil jeg sige: Jeg deler sådan set bekymringen, som spørgeren giver udtryk for, og det gælder, uanset om det er dyr, der går bag hegn i en naturnationalpark eller andre steder. Der skal være styr på det. Der skal være styr på, at der er fødegrundlag nok. Det kræver man, for reglerne siger det. Der skal være adgang til vand. Det skal der være styr på. Men det er den, der har ansvaret for dyrene, der først som sidst har ansvar for at sikre, at det er i orden. Hvis ikke man kan finde ud af det, får man selvfølgelig en sanktion, når og hvis Fødevarestyrelsen kommer ud og kontrollerer og konstaterer, at det ikke er opfyldt. I forhold til agern vil jeg bare for at gentage det sige, at jeg får oplyst, at det ikke er unormalt, at heste spiser agern, selv hvis der er andet fødegrundlag til stede. Men i for store mængder er det rigtigt, som spørgeren siger, at så kan det være giftigt og farligt for hesten.

Så er det spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Jamen hvis vi så skal ind på mængden eller sådan noget, vil jeg sige: Når man går og skal have styr på hestene og ved, at en hest måske godt kan finde på at spise det, selv om den har andet mad, og man ved, at agern i værste tilfælde kan føre til død for hestene, burde man så ikke sikre sig, at de ikke kan komme til det, altså hegne det ind, så hestene ikke kan komme i nærheden af det? Mener ministeren ikke, at folkene derude burde følge op på det?

Ministeren.

Jo, det bør de følge op på i forhold til at sikre, at der ikke er adgang til for store mængder. For det er de store mængder, som jeg er blevet oplyst om er problemet, ikke at det er unormalt. Det er normalt, at hestene også spiser agern, som jeg er blevet oplyst om. Men det er klart, at hvis der er for store mængder og der er adgang til det, så er jeg ikke sikker på, at hestene nødvendigvis ved det. De kan måske mærke det på et tidspunkt. Men det er klart, at det er noget, som jeg vurderer, selvfølgelig også lægmandsbetragtet, at det skal man have styr på også rent biologisk. Og hvis der er for stor adgang til den slags fødegrundlag, som kan være giftigt for en hest, så skal man selvfølgelig vurdere, om det også er tilrådeligt.

Det afslutter spørgsmålet. Det næste spørgsmål er ligeledes til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og stilles igen af hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Værsgo.

Tak for det, og det er jo lidt i samme gænge. Mener ministeren, at man har sørget for nok foder til hestene på Molslaboratoriet, når, som før nævnt, Molslaboratoriet i et facebookopslag den 6. januar 2026 skriver, at der er så lidt foder, at de spiser agern, selv om agern er giftige for heste.

Ministeren.

Ja, og svaret bliver så også lidt i samme gænge, men det tænker jeg at spørgeren er okay med. For det er først og fremmest den eller dem, som ejer eller har ansvar for dyrene, som skal sikre, at fødegrundlaget og dermed også dyrevelfærden overholdes, herunder at der selvfølgelig også er tilstrækkeligt med føde. Når det er sagt, skal jeg så lige korrigere spørgeren, for i facebookopslaget, som spørgeren refererer til, står der ikke noget om mængden af tilgængeligt foder. Der står derimod, at hestene bl.a. spiser brombærblade, agern og af den højere vegetation af græs og siv. Fødevarestyrelsen har desuden oplyst, at det – som jeg nævnte før – ikke er unormalt, at heste kan spise agern, selv om der kan være andet føde tilgængeligt, men at det selvfølgelig er mængden, der afgør, hvorvidt det er farligt. Endvidere fremgår det så også af selv samme facebookopslag, at besætningsdyrlægen netop har tilset dyrene, og at alle dyrene har det fint. Hvis hestene viser tegn på mistrivsel, vil det så ikke være tilfældet. Det er dog klart, at der i perioder med hårdt vintervejr, som vi jo så lige har været igennem her, er et krav om, at besætningsejere tilser deres dyr hyppigere for netop at imødegå eventuelle dyrevelfærdsmæssige problemer. Det er selvfølgelig også formålstjenligt, inden de i så fald måtte opstå.

Spørgeren.

Tak for besvarelsen. I og med at det er lidt det samme her, tillader jeg mig at blande en lille smule ekstra ind i det, og så kan ministeren selvfølgelig vælge, om han vil svare. Men når man ser på, at hestene tilsyneladende har så lidt foder og tilskudsfoder, at de også føler sig nødsaget til at spise agern, brombærblade og sådan noget, tager man så i betragtning, at vi jo faktisk ikke skal ret lang tid tilbage, før de netop på Molslaboratoriet faktisk fik en dom for ikke at sørge for nok tilskudsfoder til deres dyr? Hvad tænker ministeren egentlig om, at sammen med det her kommer der rigtig mange meldinger om, at i den hårde frost og den mængde sne, vi har haft nu her, går der over 40 dyr og skal deles om én vandkop, der egentlig er beregnet til 5, og at der stadig væk ikke bliver tilskudsfodret? Mener ministeren ikke, at netop i den situation, vi har været igennem her, skal man bare sørge for ekstra mad og vand til alle dyrene derude for at være helt sikker på, at man ikke lige pludselig står i en situation, som vi har været gennem før, og hvor der er nogen, der skal modtage en dom for ikke at passe dyrene ordentligt derude?

Ministeren.

Uanset om det er sommer, vinter, efterår eller forår, skal man altid sikre, at der er fødegrundlag nok for ens dyr, og det er den, som ejer eller har ansvaret for dyrene, som er ansvarlig for, at det også sker. Det er som myndighed Fødevarestyrelsen, der går ud og kontrollerer, og det sker så også hyppigt. Det sker også hyppigt på baggrund af bl.a. borgerhenvendelser, hvor man noterer, at man har vurderet et eller andet. Så er det jo myndigheden, der går ud og vurderer fagligt og kontrollerer, om det er efter reglerne, eller om det ikke er efter reglerne. Hvis ikke det er efter reglerne, skal det selvfølgelig have en sanktion, som også spørgeren her refererer til med et tidligere eksempel.

Spørgeren.

Tak for det. Nu vender vi så tilbage til agern. For ministeren siger i sit svar, at det er blevet oplyst, at det ikke er unormalt, at heste spiser lidt agern – det er mængden, der er lidt afgørende her. Nu ved jeg ikke, hvad mængden så er; om det hedder 2 agern eller 200 agern. Men kan ministeren ikke oplyse, hvordan man følger op på, at de folk, der rent faktisk styrer det derude, sikrer sig, at hestene ikke lige pludselig spiser en mængde, der er rigtig skadelig for dem?

Ministeren.

Jeg skal også blankt erkende, at jeg heller ikke ved, hvor stor en mængde agern der skal til for en pågældende hest. Der kan sikkert også være forskel i forhold til hestens størrelse, drøjde og højde og alt muligt. Det overlader jeg trygt til den faglige kundskab, nemlig i mit tilfælde Fødevarestyrelsen, at vurdere og også at gøre opmærksom på og vejlede omkring, hvis det er sådan, at det er relevant. Hvis det er relevant i det konkrete tilfælde, som der bliver refereret til, så tager jeg det som en selvfølge, at man har den dialog og sikrer, at der netop ikke er adgang til et for stort grundlag af noget, som kan skade i det her tilfælde hestens velfærd. Det siger sig selv, at man har ansvaret for sit dyr, når det er bag hegn. Det gælder også i forhold til adgangen til fødegrundlag, som i for store mængder kan være skadeligt for dyret.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Igen tak til ministeren for at komme herned. Jeg vil til sidst egentlig bare høre ministeren, om ministeren – det går jeg ud fra han er – er indstillet på igennem et skriftligt spørgsmål rent faktisk at indhente nogle oplysninger fra Molslaboratoriet om, hvordan det er, man derude sikrer sig, når der er adgang til agern for hestene og de kan finde på at spise dem og det kan være giftigt for dem, at de så ikke får så stor en mængde, at vi lige pludselig har dyr, der ligger og er døde af en forgiftning derude.

Ministeren.

Jeg og dermed også mit ministerium står altid til rådighed for at svare på de spørgsmål, som der bliver stillet, og det gælder også i det konkrete tilfælde. For jeg tror, vi alle sammen kan blive klogere på, hvordan de her ting foregår, så det ikke er måske misforståelser, myter eller andet, som driver debatten, men så vi faktisk har en sagligt oplyst diskussion om noget så vigtigt som dyrevelfærd, herunder også i naturnationalparker og i andre sammenhænge.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne og tak til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Hermed er spørgetiden afsluttet.

(Spørgsmålet er udgået af dagsordenen).

(Spørgsmålet er udgået af dagsordenen).