Møde i salen

Mødet er åbnet.

Lad mig starte med at ønske et godt nytår til alle.

Hvis ingen gør indsigelse mod, at forespørgslerne stilles, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet.

Den første, der får ordet, er netop hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten for at give en begrundelse for forslaget.

Tak. Godt nytår. 2026 byder på en opfølgning på aftalen fra 2022 om udfasning af gas til boligopvarmning. Det her er et forslag til folketingsbeslutning, som fastsætter en plan for nedlukning af gasforsyning til boligopvarmning i planlagte eller godkendte fjernvarmeområder i lov om gasforsyning. Det, som vi ønsker, er, at Folketinget i dette folketingsår pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der fastsætter en plan for nedlukning af gasforsyning til boligopvarmning i planlagte eller godkendte fjernvarmeområder. Enhedslisten har tidligere på samråd opfordret ministeren til at indkalde til forhandlinger i starten af januar. Når man lytter til fjernvarmeselskaberne, er det nødvendigt at sætte en slutdato for gaslevering i specifikke geografiske områder. Det var budskabet fra fjernvarmeselskaber fra bl.a. Roskilde og Skanderborg på Klimafolkemødet til politikerne under en fjernvarmedebat, og samme ønsker er modtaget fra fjernvarmeselskaber i det storkøbenhavnske område og i Næstved. Hvad mener det statslige gasdistributionsselskab Evida? Der står i en konverteringsplanlægning fra 2023, at 27 pct. af vores gasområder er urentable i forhold til drift og vedligeholdelse, og at antallet vil stige frem mod 2035. Der er også en anbefaling: Evida kan med et varsel på 2 år pålægge samtlige forbrugere frakoblingspligt, hvis de er beliggende i et urentabelt delområde. Jeg er godt klar over, at der så er en senere rapport, som ikke forholder sig seriøst til 2035-målet. Vi er i en situation, hvor Moderaterne og Venstre har skabt tvivl om intentionerne i den aftale, der foreligger. Enhedslistens holdning er, at lunkent vand til boligopvarmning kan skaffes på anden vis end ved at brænde gas af, og jeg håber, at vi kommer frem til, at der er et flertal, der vil prioritere at få udfaset gas til boligopvarmning, som der står i gældende aftaler.

Tak for det. Vi siger foreløbig tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Forhandlingen er herefter åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er netop klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for ordet og muligheden for, at vi i dag kan debattere fremtiden for opvarmning i Danmark, og selv om regeringen, det kommer næppe som en overraskelse, ikke kan stemme for Enhedslistens forslag, så tak for indspillet. Jeg vil gerne indledningsvis benytte lejligheden til at genkalde det strategiske billede. I de seneste år er der sket en stor udvikling på både det danske og det europæiske gasmarked. Da aftalepartierne i 2022 tiltrådte »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«, var det på et meget trist grundlag. Rusland invaderede Ukraine. Europa befandt sig i en gaskrise. Priserne eksploderede, og der var en potentiel risiko for fysisk mangel. Siden er gaspriserne faldet og har stabiliseret sig. EU's afhængighed af russisk gas er faldet drastisk fra 45 pct. i 2021 til 12 pct. i første halvår af 2025. Europas kapacitet til at importere gas via energiterminaler er øget drastisk. På EU-niveau foreslog Kommissionen i juni sidste år at slå det sidste søm i og stoppe al import af russisk gas til EU. Det danske EU-formandskab har netop afsluttet forhandlingerne og sikret en endelig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Dermed er der sat et endeligt stop af import af al russisk gas til EU senest den 1. november 2027 og muligvis allerede en måned før, hvis lagersituationen i EU samlet set er on track. Det er en stor og vigtig milepæl i arbejdet med at gøre hele EU fri af den russiske energi. Importen i resten af EU mindskes allerede fra starten af næste år, og senest om 2 år er det helt slut med russisk gas på det europæiske marked. På den hjemlige bane er Tyrafeltet i Nordsøen tilbage i fuld drift og bidrager nu igen til dansk og europæisk forsyningssikkerhed. Vi producerer fortsat mere biogas i Danmark. Sidste år producerede vi svarende til ca. 40 pct. af vores forbrug. Med de nuværende fremskrivninger skønner vi 100 pct. grøn gas i Danmark i 2032. Der forventer vi at nå det såkaldte grønne gaskryds, hvor den danske produktion af grøn gas overstiger det danske forbrug af ledningsgas. Vores forbrug og produktion af gas er altså væsentlig forandret siden energikrisen i 2022, og siden vi indgik »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«. I beslutningsforslaget ligger der en antagelse om, at det er et stort problem, at vi ikke udfaser gas hurtigt nok. Det perspektiv vil jeg godt tillade mig at prøve at bidrage lidt til. Fremskrivninger viser et skønnet fald fra ca. 350.000 husholdninger med gasfyr i 2025 til 120.000 husholdninger med gasfyr i 2035. Det er i min optik et markant fald. Gevinsterne ved yderligere udfasning er ikke voldsomt store, når den grønne gaskryds først er indtruffet, altså ikke så store effekter i forhold til CO 2 -udledning eller forsyningssikkerhed. Alene i 2024 er knap 22.000 private gaskunder konverteret væk fra gas. Siden starten af 2022 til nu er ca. 100.000 private gaskunder konverteret. Det går altså i den rigtige retning. Vi skal selvfølgelig fortsat holde øje med udviklingen i det danske gasforbrug. Det grønne gaskryds er ikke indtruffet endnu, og det er klart, at med højt gasforbrug bliver det vanskeligere at nå det, og biogassen kan heller ikke klare sig på markedsvilkår endnu. Derfor skal vi fortsat holde øje med udviklingen og skabe de rette rammer for den grønne gasproduktion i Danmark. Jeg mener også, det er væsentligt at have for øje, hvor vidtrækkende og på nogle punkter i virkeligheden også forvirrende Enhedslistens forslag egentlig er. For hvad betyder det egentlig, når Enhedslisten taler om, at husstande med gasfyr, der ligger i områder med godkendte eller planlagte projekter for fjernvarmeudrulningen, ikke skal forvente at kunne fortsætte med gas? Hvad er det egentlig for et signal at sende til gaskunderne, at man ikke skal forvente det? Forvente er jo noget andet end at beslutte noget. Det er vigtigt her at være opmærksom på, at selv om et område ifølge en kommunal varmeplan forventes at blive forsynet med fjernvarme, betyder det ikke, at der foreligger et konkret projektforslag endnu. De varmeplaner er heller ikke juridisk bindende. Der er derfor usikkerhed om, hvorvidt fjernvarmen realiseres i de områder, og det kan heller ikke udelukkes, at der kan være allerede godkendte projektforslag, hvor fjernvarmen ikke kan realiseres alligevel. At basere nedlukning af gasnettet på disse planer vil dermed være meget usikkert. Det er selvfølgelig for regeringen vigtigt, at forbrugerne fortsat kan vælge den varmeløsning, der giver bedst mening for dem, så længe valget er grønt, og vi skal give borgerne den maksimale klarhed, vi kan. Udfasningen af gas er på ingen måder gratis. Det kan medføre store udgifter for husholdningerne, for berørte virksomheder og har også en afsmittende virkning på statskassen.

Derfor er det vigtigt ikke at træffe forhastede og uklare beslutninger hen over hovedet på borgerne. Derfor skal vi finde fleksible løsninger, der giver mening for den enkelte husholdning, for fjernvarme giver rigtig god mening i nogle områder, mens det i andre områder kan være ganske omkostningsfuldt. Som opfølgning på »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022« og helt i tråd med aftalen vil regeringen derfor vende tilbage i 2026, altså senere i år, med initiativer, der kan hjælpe med udfasning af gasfyr. For så vidt angår nedlukning af gasdistributionsnettet konkret, forholder jeg og regeringen os allerede aktivt hertil, og det vil I også snart gøre her i Folketingssalen. Muligheden for at implementere en nedlukningsmodel følger af EU's gasmarkedsdirektiv, som lige nu er under implementering. Senest har regeringen sendt et lovforslag i høring fra den 17. november til den 14. december 2025. Det glæder jeg mig til at drøfte med jer i forbindelse med lovbehandlingen. Den foreslåede implementering af direktivet medfører, at Evida mindst hvert fjerde år skal udarbejde tilpasningsplaner for gasdistributionsnettet på baggrund af bl.a. lokale varmeplaner. Direktivet fastsætter også, at nedlukningen skal ske ud fra objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. Det skal vi sammen fastsætte de nærmere rammer for. Et andet element i direktivet er, at staten skal tage hensyn til de berørte borgere, når der lukkes dele af gasnettet. Der skal bl.a. tages stilling til understøttelse af såkaldte sårbare gaskunder. Det er jo en væsentlig del af det at give folk klar besked, så de også ved, hvad det er for nogle vilkår, at de så skal træffe beslutning under, herunder hvordan vi skal håndtere de mest sårbare af gaskunderne, typisk dem med lav indkomst. Implementeringen af EU's gasdirektiv i gasforsyningsloven vil i høj grad blive foretaget med bemyndigelsesbestemmelser for at sikre en rettidig implementering, og jeg er helt med på, at flere medlemmer af Folketinget generelt er skeptiske over at give ministeren bemyndigelsesbestemmelser. Derfor vil jeg gerne understrege, at jeg agter at inddrage Folketinget i de nærmere politiske beslutninger om nedlukning af gasdistributionsnettet. Der skal jo følges op med en bekendtgørelse på de bemyndigelser, som gives, og der vil jeg gerne allerede nu love, at tilrettelæggelsen af den bekendtgørelse vil ske i dialog med de partier, som er en del af aftalen. Det ser jeg som sagt frem til at drøfte med jer senere på året, når lovforslaget bliver fremsat og vi er klar til at følge op på det. Enhedslistens forslag handler i bund og grund om, hvordan man ønsker at gå til genbesøget af »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«. Vil man lave et forbud mod gas til rumvarme allerede nu uden at have overvejet andre løsninger og taget stilling til eventuelt understøttelse af sårbare kunder og uden blik for den større sammenhæng? Eller vil man have flere løsninger i spil, så vi efterfølgende kan forhandle frem mod en oplyst beslutning, der tager hensyn til både den geopolitiske situation, klimaregnskabet, borgerne, de statslige finanser, de virksomheder, inklusive den del af vores energiforsyning, der kan blive ramt af beslutningerne. Jeg mener, at vi skylder os selv og danskerne det sidste, hvilket i øvrigt også er det, som alle partierne bag »Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022« var enige om. Derfor kan regeringen ikke stemme for beslutningsforslaget, men jeg ser frem til at drøfte problemstillingen her i Folketingssalen i forbindelse med regeringens lovforslag, der omhandler det regulatoriske fundament for en ansvarlig nedlukning af gasdistributionssystemet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt med en kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen det her er jo ikke løsning en . Det er en af løsningerne for at fremme, at vi får udfaset mere gas og får fjernvarmen udbredt til de områder, hvor det er bedst at have det. Vi har jo sådan set noget at læne os op ad. Evida har lavet to rapporter, en fra juni 2023, hvor den forholdt sig til rentabilitet i forhold til 2035 og kom frem til, at 27 pct. af områderne, hvor der i øjeblikket er gas, faktisk ikke var rentable, at i den økonomi, der var omkring det net, havde det sådan set en negativ indflydelse på økonomien. Der er så lavet en opfølgende rapport, hvor man så ikke loyalt holder det op i forhold til 2035, men i stedet for ser på det i forhold til 2050 – det synes jeg ikke er loyalt over for de politiske aftaler, vi har – og der kommer man så frem til, at 12 pct. af områderne ikke er rentable. Hvorfor ikke gå videre med de områder og sige, at det jo er her, vi skal definere en slutdato for gassen, fordi det ikke er rentabelt fortsat at have gasforsyning i de områder? Kan ministeren ikke se, at det ville være en god løsning i nogle områder?

Ministeren.

Der er jo et element af cirkelslutning i den måde, som spørgsmålet stilles på, for det forudsættes, at der er nulsum i 0,0 gasfyr til stede. I det scenarie vil der være dele af gasdistributionsnettet, der selvsagt ikke er økonomisk rentable. Man skal dog være opmærksom på, at gasdistributionsnettet tjener andre formål end blot at levere gas til dem, der skal varme deres hus op. Der kan være nogle af de strenge, hvor der ligger et biogasanlæg. Der kan være industrivirksomheder, som er afhængige af, at der er gasforsyning i det pågældende område. Der kan sågar være varme- og elforsyningsanlæg, som er afhængige af at have adgang til gas. Derfor er der en række andre balancer, som skal vejes ind, i forhold til hvad rammerne skal være for at tillade den nedlukning af gasdistributionsnettet, som jeg sådan set er enig med spørgeren i skal ske, altså en gradvis nedlukning de steder, hvor det ikke er økonomisk rentabelt. Men der indgår altså også lige et par andre vægte i den vægtskål end alene at kigge på rentabiliteten i forhold til husholdningskunderne, idet der både er industri, der er energiforsyninger, og der kan være biogasanlæg, hvis muligheder for at bruge gasdistributionsnettet der også skal tages højde for.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu er de fleste af de her urentable områder faktisk i København, og der er der nok ikke så mange biogasanlæg. Jeg tror godt, vi kunne komme frem til en løsning, hvor vi udpegede nogle områder, der skulle lukke ned. Jeg vil tage et andet emne, og det er omkring det her grønne gaskryds, som ministeren lægger meget vægt på. Jeg synes, man skal passe meget på ikke at snyde. Det er jo sådan, at i 88 pct. af vores biogasproduktion sælger man oprindelsesgarantier, og når man sælger oprindelsesgarantierne til nogle andre, er gassen ikke grøn længere i Danmark. Så man kan altså ikke have grøn gas to steder. Hvad synes ministeren om det dilemma?

Ministeren.

Altså, vi har vedtaget en klimalov, hvor man meget, meget klogt har vedtaget, at man følger retningslinjerne for, hvordan man opgør CO 2 -effekten af forskellige tiltag. Det synes jeg er rigtig klogt, og det gælder også på gasområdet. Reglerne er sådan, at man måler CO 2 -effekten i det land, hvor gassen fødes ind i nettet, og det har jeg selvsagt ikke noget problem med. Det følger logikken i klimaloven, og det synes jeg vi alle sammen skal stå vagt om.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ... Var der en enkelt? Det var der. Der kom lige en ind. Så beder jeg ministeren blive stående. Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det var jo, fordi ministeren ikke skulle slippe for let. Jeg vil spørge ind til det her med en slutdato for gasdistribution i konkrete områder. Vi har en kommune som Viborg og en by som Viborg, hvor der er en velfungerende fjernvarme, og hvor man udruller, og så kan der være nogle veje, hvor der sidder en enkelt ældre herre, som ikke vil udskifte sit gasfyr, og dermed kan man ikke nedlægge hele gasdistributionen på den vej. Det gør jo egentlig gasnettet dyrere for dem, der er tilbage. Synes ministeren ikke, det kunne være en rigtig god idé, at man sådan nogle steder rent faktisk fik mulighed for også at sige: Søde hr. Hansen, om 3 år er der ikke gas ude hos dig?

Ministeren.

Jo, men nok ikke kun med et varsel på 3 år. Jeg vil nok mene, at når vi får lavet reglerne for, hvordan Evida skal have mulighed for at nedlukke dele af gasnettet, er lige præcis det, der spørges til, altså kriteriet om, om det er rentabelt eller ej at drive den pågældende streng i gasnettet, et meget, meget vigtigt parameter, for det fører jo til, at det samlede gassystem bliver mindre konkurrencedygtigt, når man har sådan nogle strenge. Så jeg er helt enig i, at det kriterie skal være et meget, meget stærkt kriterie, og så var der nogle andre elementer, som man også skal veje med. Det er jeg enig i. Jeg er også enig i, at Evida skal have mulighed for at gøre det og varsle det. Det er jeg sådan set alt sammen enig i, og det er det, det går ud på, altså at få lavet de nærmere kriterier. Det, der så bare følger med, er, at vi så også skal give et svar til de sårbare gaskunder. Jeg kender jo ikke den pågældendes indkomstforhold, men det kan jo være, at den pågældende – undskyld, nu kan jeg ikke huske efternavnet på den pågældende, men det er heller ikke så vigtigt – er en sårbar kunde. Sådan en kunde skal jo også vide, hvad det er for en retsstilling, og hvad det er for nogle muligheder, man har for at få hjælp til at konvertere. Man skal jo ikke bilde nogen noget ind – fordi det hedder fjernvarme, er det jo ikke gratis at komme på det system. Nu kender jeg ikke priserne i Viborg, så jeg kan jo heller ikke vide, om det så er det rigtige svar for den pågældende at gå på fjernvarmesystemet, eller om det er at vælge en anden grøn varmeløsning.

Spørgeren.

Den er faktisk ret billig i Viborg, kan jeg så hilse og sige. Det er nogle af dem, der ligger rigtig godt, og som i øvrigt også har taget vores nye regler om overskudsvarme ind, så det kan blive endnu billigere. Hører jeg ministeren sige, at der meget snart kommer en plan for, hvordan man kan få lukket for gassen i sådan nogle områder og varslet det?

Ja, det er en del af det, vi skal snakke om i 20026 i den samlede pakke. Det, der kommer meget snart, er det lovforslag, der giver bemyndigelserne til, at vi, når vi så har haft de politiske forhandlinger, kan udstede en bekendtgørelse, der giver rammerne for Evida, i forhold til ud fra hvilke kriterier, med hvilken varsling, hvordan vi skal håndtere sårbare kunder osv., Evida skal have mulighed for at lukke dele af gasdistributionsnettet. Så det er en del af den opgave, vi skal løse. Vi vil fra regeringens side bare sikre, at vi har gennemanalyseret det, og at vi også kan svare på en række af de spørgsmål, der ligger nede under overskriften, før vi sætter forhandlingen i gang, og det skal vi gøre i 2026.

Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Når jeg læser det her forslag, fremstår det mest som endnu et udslag af den her klimafanatisme fra venstrefløjen. Derfor var jeg spændt på, hvordan ministeren ville stille sig. Alle danskere oplever, hvordan det bliver sværere og sværere at få pengene til at slå til. Fødevarepriserne er eksploderet under den her regering, fordi den har vist sig at være så dårlig til at tage hensyn til, hvad der foregår ude i virkeligheden. Vi oplever, at elpriserne stiger, og nu oplever vi også, at varmepriserne stiger osv. Har man egentlig gjort sig nogen overvejelser om, hvad det her vil betyde for den almindelige husholdning, hvis man gennemfører det her overgreb, hvor man pludselig siger, at de familier, der har installeret gas, ikke kan bruge det, fordi de af en eller anden klimafantastisk årsag skal gøre noget andet, som man har bestemt herindefra? Altså, hvad vil det betyde for de folk ud i virkeligheden, som lige pludselig kan se, at det anlæg, de har købt og betalt, måske på nogle afskrivninger osv., kan de pludselig ikke få lov til at bruge?

Ministeren.

Først vil jeg ønske hr. Morten Messerschmidt et velsignet nytår. Det er en fuldstændig vigtig overvejelse, som der bliver spurgt ind til. Det er ikke gratis at konvertere væk, og jeg synes, det er vigtigt, at vi politisk kan komme med gode argumenter, hvis vi beder folk om at skulle gøre noget, der potentielt koster penge. Som jeg forklarede, står der ikke noget i regeringsgrundlaget om, at man ikke må blive klogere, og det håber jeg egentlig heller ikke der står i nogen af partiernes principprogrammer. Det, der er sket siden 2022, er, at klimaargumentet ikke er stærkt længere, fordi vi ser ud til at nå det grønne gaskryds, så det kan ikke være på grund af hensynet på klimaet, at man skal gøre det, og forsyningssikkerhedsmæssigt har vi jo besluttet at udfase russisk gas. Det har jeg været med til at fixe 8 år før slutdatoen. Det er jo en venlig måde at sige, at vi, når vi kommer til at skulle udmønte den politiske aftale med ambitionen om langt, langt flere færre gasfyr, så bør kigge på, hvordan vi kan gøre det på en måde, hvor vi altså også har blik for, at for nogle husholdninger vil det her være en byrde, og det vil især være en byrde, hvis man beder dem om gøre det inden for en meget stram tidsplan, for så er det jo ikke sikkert, at det pågældende fyr, som der bliver spurgt til, er afskrevet. Så det er en helt valid bekymring. Jeg deler den, og det er en del af det grundlag, der skal være, når vi skal sætte den politiske forhandling i gang. Der skal partierne selvfølgelig også have et ordentligt blik for, hvad det er for nogle omkostninger, det potentielt kan give for husholdningerne.

Hr. Morten Messerschmidt.

Ja, eller også skulle man måske bare droppe det. Det er jo ligegyldigt. Bortset fra at det her, som ministeren siger, kan komme til at smadre husholdningen for rigtig, rigtig mange familier, er det her jo ligegyldigt. Altså, det er jo ikke noget, der kommer til at betyde noget som helst for klodens temperatur, klimaet, CO 2 -udslippet eller noget som helst, så hvorfor er det, at vi overhovedet skal trækkes rundt af det her klimafatamorgana og hele tiden have alle de her debatter om skøre ting, som bare gør det mere besværligt og dyrere at være dansker, i stedet for at gøre det, der er rationelt og klogt, nemlig at lave et marked, hvor danskerne kan navigere og have tryghed i, at når de har købt noget, får de også lov til at bruge det. Bilerne skal skiftes ud, og nu skal gasanlæggene også skiftes ud. Hvorfor kan folk ikke bare få lov at være i fred?

Ministeren.

Her er vi måske inde og røre ved noget, nemlig vores syn på parlamentarismen. Der er indgået en politisk aftale. Regeringen har lovet at være forpligtet på den aftale og komme tilbage til den i 2026, og se på, om der skal laves om på målsætningen, eller om man skal tolke på, om målsætninger om udfasning betyder 0,0 pct. Jeg erindrer, at NEKST, som blev nedsat på gasområdet, sagde, at man godt lige kunne klare sig med lidt mindre, for de sidste procenter vil jo så typisk være dem, der ikke konverterer. Det vil være nogle, hvor det er ret dyrt. Så jeg føler mig bundet og hylder en politisk tradition, hvor man står ved de aftaler, man har indgået, og snakker med sine forligspartnere. Jeg har godt oplevet, at Dansk Folkeparti har en anden tilgang og indgår politiske aftaler, som man så ikke står ved i Folketingssalen bagefter, og det er så en forskel mellem os, men det er fair nok.

Hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg tillader mig at følge op, fordi hr. Morten Messerschmidt i sit indlæg sagde, at elpriserne stiger i Danmark. Det har været lidt vanskeligt for Dansk Folkeparti helt at holde styr på, hvordan man citerer andre folk i de kronikker, man bringer i landets aviser. Så må de trækkes lidt tilbage. Og hr. Morten Messerschmidt gik også nu, inden man sådan rigtig kunne følge op på det indlæg, han egentlig holdt selv før. Men fordi det jo også tages til notat og referat, hvad der foregår her i Folketingssalen, vil jeg bare stille det spørgsmål til klimaministeren, om han ikke vil redegøre for, hvordan det egentlig går med priserne på strøm i Danmark. Hvad er det, forbrugerne møder her også i det nye år? Hvordan er det for Danmark i forhold til andre europæiske lande med elpriserne? Er det et korrekt billede, der blev givet af hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis formand, før?

Ministeren.

Det skifter jo selvfølgelig hele tiden, så jeg kan sige lidt om trenderne. Sidste gang jeg så statistik, havde Danmark de ottendelaveste elpriser i EU. Vi har oplevet, at priserne sidste år er steget, men det er de generelt i elmarkedet. Det er typisk drevet af prisen på CO 2 -kvoter og prisen på fossil energi, og ved siden af det vil alle danskere opleve mere volatile priser, og det betyder mange, mange flere timer, hvor elprisen er uhyre lav. Jeg tror, mange danskere har oplevet, at det er skiftet nu på grund af solcellerne, så der er lave priser midt på døgnet, hvor det tidligere var nogle dyre timer, og sådan vil det skifte. Det er klart, at der så også vil være nogle enkelte timer, hvor prisen er meget høj. Men der er ikke evidens for, at Danmark skulle have strukturelt højere elpriser, og dermed ikke for, at der er en sammenhæng mellem vores grønne ambitioner og høje elpriser. Det har jeg meget svært ved at finde i statistikken.

Hr. Jesper Petersen.

Tak for det svar. Så følger der vel det med, at den udvikling og investeringer i grønne energikilder faktisk har gjort strømmen i Danmark billigere, end hvis man havde holdt sig til nogle andre kilder, men det kan ministeren måske også uddybe og bekræfte, ligesom det forhold, at elafgiften er sat ned, så giver fuldt gennemslag for de der cirka ottendelaveste priser i EU. Det synes jeg hører med til billedet. Og hvis der på en eller anden måde også gås lidt op i, at det er korrekt, hvad der bliver sagt herinde, så synes jeg, det er godt lige at få sagt fra Folketingets talerstol.

Ministeren.

Så kan jeg supplere med, at jeg i hvert fald kan komme i tanke om en meget, meget dyr måde at prøve at sikre den danske elforsyning på, og det er at købe et atomkraftværk i Tyskland, som er under dekommissionering, i et land, der ikke har elproduktionstilladelse, og stille sig op i medierne og her i Folketingssalen og pege på, at det er et genialt energipolitisk initiativ at købe sådan et anlæg. Gud ske tak og lov, at det ikke er til salg. Gud ske tak og lov. Men det er i hvert fald en af de ting, jeg kan komme i tanke om, som vil være en ekstremt dyr måde at føre energipolitik på.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. I anledningen af nytåret lader jeg være med at påtale det, men man tager ikke Gud med ind i sine taler. ( Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard): Må man kommentere det?). Nej, det må man ikke, for man diskuterer ikke med formanden. ( Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard): Jeg tager imod irettesættelsen, men Gud er altid hos mig). Det er en god start på året. Vi siger tak til ministeren, og jeg byder nu velkommen til Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Helt uden at involvere Vorherre er der også fra mig nogle bemærkninger til beslutningsforslaget her, hvor jeg dog godt vil starte med et kort tilbageblik. Ministeren var inde på noget af det, men vi skal jo kun tilbage til 2022, før vi talte om massive stigninger i gaspriserne som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Vi talte om risici for at mangle gas. Status på gaslagrene var nyhedsstof. Der blev importeret alt for meget gas fra Rusland, og Europa var afhængig af russisk forsyning. Siden er det jo gået stærkt, bl.a. som følge af gode politiske beslutninger i Folketinget og en stor indsats lokalt med at udbrede fjernvarme. Siden 2022 er 100.000 private gaskunder konverteret væk fra gas som opvarmningskilde. Mange er blevet kunder i et fjernvarmeselskab, og andre har fået installeret varmepumpe. Der er fint med gas til rådighed i Danmark, priserne er faldet, og vi skal ikke frygte for forsyningen. I øjeblikket skønnes det, at antallet af husholdninger, der opvarmes med gas, vil falde yderligere fra ca. 350.000 til ca. 120.000 private husholdninger i 2035. Samtidig bliver gasforsyningen mere og mere grøn i kraft af stigende produktion af biogas. I dag er det ca. 40 pct. af Danmarks gasforsyning, der stammer derfra. Jeg synes, det er en rigtig positiv udvikling og noget, vi skal glæde os over som samfund og her i Folketinget, altså at situationen heldigvis er sådan nu og så meget bedre i forhold til for 4 år siden, og at så mange faktisk er konverteret fra gassen og mange flere er i et fjernvarmeselskab nu. Omstillingen væk fra gas og ikke mindst udnyttelsen af grøn strøm til varmeforsyning via store varmepumper i fjernvarmen eller varmepumper i husstande er med til at mindske Danmarks belastning af klimaet. Samtidig har det bidraget til at mindske efterspørgslen efter gas i en tid, hvor der er blevet og stadig bliver importeret russisk gas til Europa – ikke længere til Danmark, men til andre lande. Vi skal videre ad den vej. Socialdemokratiet ønsker en fortsat udbygning af fjernvarmen, hvor det er den bedste løsning, og vi håber, at den støtte til individuelle varmepumper, regeringen har sat af på årets finanslov, indgået sammen med De Konservative, vil blive omsat af mange husstande til at få en varmepumpe, hvor det er den bedste løsning. Gasressourcerne er knappe og vigtige, og som samfund giver det mening at minimere brugen af den, hvor vi har gode alternativer. Mens den del af industrien, der fortsat skal bruge gas til deres produktion, kan bruge gassen. Samtidig kan vi eksportere gas til andre europæiske lande, der også skal fri af russisk gas. Med Danmarks EU-kommissær i spidsen er det jo heldigvis besluttet simpelt hen at lukke for hanerne til de russiske rør senest i november næste år. Det er dog ikke kun igennem de store linser og ved at læse nationale tal og diagrammer, at vi skal betragte det her spørgsmål og dermed forholde os til beslutningsforslaget i dag. Det er også et spørgsmål til udregninger og overvejelser ved køkkenbordet. Udskiftningen af gasfyr med varmepumpe eller tilkobling til fjernvarme vil for den enkelte husstand typisk være en stor udskrivning. På den anden side lurer til gengæld også en forventning om generelt højere gaspriser. Det kunne der godt være mere information om til borgerne. »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«, indgået efter Ruslands invasion af Ukraine, indebærer, at vi følger op på udviklingen her i 2026, som det også har været nævnt tidligere i debatten. Den aftale og den måde at gøre det på vil vi respektere. Skal der være områder, der ikke længere forsynes med gas, skal det tænkes grundigt igennem og ske med involvering af Evida som distributionsselskab og med rimelige varsler. Noget af det ligger jo faktisk også i den kommende lovgivning, som ministeren fortalte om her i sit indlæg. Så jeg vil glæde mig til grundigt og ordentligt at sidde om bordet, også med Enhedslistens ordfører, og drøfte vejen videre frem og opfølgningen på den aftale, vi har indgået. Det synes jeg er måden at gøre det på, og det er også sådan, vi plejer at gøre – og vi plejer derimod ikke at gøre det ved at fremsætte soloforslag i Folketinget. Så Socialdemokratiet kan ikke stemme for forslaget her. Og jeg skal bringe den hilsen fra Moderaternes ordfører, Henrik Frandsen, der ikke kan være til stede i dag, at også Moderaterne vil stemme imod beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger, og først er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Først tak til ordføreren for ikke at skabe tvivl om den aftale, vi har fra 2022. I stil med hvad Moderaterne og Venstre har gjort, lyder det, som om Socialdemokratiet står ved, at man godt vil udrulle fjernvarme, og at man gerne vil udfase gas. Tak for det. Jeg er lidt utålmodig efter, at der sker noget, og derfor har jeg tilladt mig at fremsætte et beslutningsforslag. Jeg mener sådan set ikke, at det kolliderer mere, end at ministeren kan indkalde til forhandlinger i næste uge, og så tager vi det her med at lukke for gassen som et delelement i den samlede løsning, vi skal lave. Jeg kunne godt tænke mig at høre, når nu vi har nogle områder i Danmark, hvor Evida kommer frem til, at det er urentabelt at have det nuværende gasnet, om det så ikke er der, vi bør sætte ind, hvis det er sådan, at der er en fjernvarmeplanlægning. Jeg har det lidt dårligt med, at vi har pisket kommunerne til at lave en fjernvarmeplanlægning, og nu står vi så der, hvor de siger: Vi kan ikke rigtig komme videre, fordi vi ikke ved, hvornår der lukkes for gassen. Kan ordføreren ikke se, at vi er nødt til at komme videre?

Ordføreren.

Det ville ikke være det eneste element i overvejelserne lokalt om, hvorvidt man skal etablere fjernvarme, og hvorvidt man hos den enkelte vælger at tilslutte sig. Der kan også være andre veje og andre argumenter og forhold, der gør sig gældende. Men hr. Søren Egge Rasmussen har ret i, at der i de analyser, der bliver peget på, jo allerede er nævnt, at der er og vil være områder, hvor der ikke er meget rentabilitet i det, og det vil givetvis så være nogle af de steder, hvor man starter med at overveje det. Men jeg synes, det er lidt forhastet at gå til det på den, hvad skal man sige, lidt firkantede facon, som beslutningsforslaget her lægger op til. En grundig proces, hvor vi kan vende argumenterne, og hvor vi kan behandle det lovforslag, der er undervejs, om, hvad det er for nogle kriterier, som Evida skal vurdere de her ting ud fra, og ende med nogle fornuftige og gode varsler de steder, hvor det vil vise sig at det ikke længere giver mening, tror jeg er den rigtige måde at gøre det på. Så er det selvfølgelig tilladt at komme med forslagene. Vi synes så ikke, at det er den rigtige fremgangsmåde i forhold til de aftaler, vi har indgået.

Spørgeren.

Jamen det er jo den helt rigtige fremgangsmåde, for regeringen har en udløbsdato den 31. oktober, og hvis vi skal vedtage noget lovgivning i Folketinget, skal det være inden grundlovsdag. Så det er derfor, min utålmodighed er, som den er. Nu nævnte ordføreren, at der i finansloven vil komme nogle penge til varmepumper, men der er jo ufattelig få penge til fjernvarmepuljen, i forhold til hvad vi tidligere har brugt. Jeg tror, det er en tiendedel af det beløb, der tidligere har været i fjernvarmepuljen til at rulle fjernvarmen ud. Kan ordføreren ikke se, at det finanslovsforslag, der er blevet vedtaget, er skævt med så få penge til fjernvarme i forhold til beløbet til individuelle varmepumper?

Ordføreren.

Vi har jo siddet om det samme bord, hr. Søren Egge Rasmussen og jeg, og set, hvordan brugen har været af de midler, og hvor der især sidste år slet ikke var afløb for de penge. Derfor er det så besluttet at omdisponere dem. Jeg synes, det er vigtigt, at vi bakker op om det at udrulle fjernvarmen og at give det klare signal, at det vil vi gerne. Jeg tror, der er stadig flere steder, hvor det klart er det bedste, men hvor der desværre er forskellige priser og en frygt oven på den uheldige sag i Odsherred, der påvirker dem. Men der vil være flere steder, hvor det er godt, og også flere steder, hvor det findes, og hvor flere gerne skal på. Men samtidig er der også andre steder, hvor det er varmepumpen, der er det rigtige valg. Og vi skal understøtte begge dele, for det er en del af den grønne politik og grønne rejse.

Så er det fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Ministeren gør alt, hvad han kan, for at tage opmærksomheden her! Det her forslag er jo fremsat af Enhedslisten for at skabe sikkerhed for forbrugerne, og regeringen har været med til at skabe usikkerhed for forbrugerne om, hvorvidt gassen bliver udfaset i Danmark. Hvordan har Socialdemokratiet det med at have indgået en aftale og være en del af en regering, der skaber sådan en usikkerhed om gasudfasningen?

Ordføreren.

Jeg tænker, at fru Dina Raabjerg også stiller spørgsmålet, fordi hun godt er klar over, at der var nogle i regeringen, der sagde det, og at der så var andre, der ikke sagde det, og det var selvfølgelig velovervejet, at Socialdemokratiet ikke sagde det. Vi synes, det er det rigtige at følge den aftale, vi har indgået, og at tage opfølgningen i 2026. Så vil jeg jo også sige, at det ikke er en del af den aftale, at der i 2035 ikke længere skal være gas, altså at det simpelt hen ikke må findes, at vi fra da af har besluttet, at rørene er lukkede, og at det ikke kommer længere. Det er ikke det, der står i aftalen. Men vi skal følge op på det her i 2026, og jeg synes, vi skal blive ved med at forsøge at minimere brugen af gas der, hvor der er bedre alternativer, og at reservere den ressource til de steder, hvor den er vigtig at have, og hvor der jo i industrien stadig væk ikke er så gode alternativer. Der er ikke mindst de steder, hvor man fortsat har brug for gassen, og hvor det er svært at elektrificere.

Spørgeren.

Når ordføreren fra Socialdemokratiet siger, at der jo i aftalen ikke står, at der ikke længere kan bruges gas til opvarmning, mener ordføreren så selv, at han skaber mere klarhed omkring gasudfasningen, eller om han bidrager til den usikkerhed, som regeringen har været med til at skabe omkring det her emne?

Ordføreren.

Jeg mener, jeg refererer ret loyalt, hvordan den aftale er indgået. Men ligesom jeg sagde til hr. Søren Egge Rasmussen, er jeg også sikker på, at fru Dina Raabjerg vil sidde med om det samme bord, når vi gør, som vi har aftalt, og vi her i 2026 følger op på den aftale og kigger på, hvordan det går, og hvor vi jo heldigvis især i begyndelsen af tiden efter den aftale meget stærkt fortsætter med, at der bliver mere fjernvarme, at flere vælger en varmepumpe, og vi skal videre ad den vej. Hvilke initiativer det er, er det, vi har aftalt at kigge på sammen her i år.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for ordet. Jeg vil tillade mig at starte med at korrigere ordføreren, som tilsyneladende har misforstået Venstres udmeldinger i den her ellers vigtige debat. Om det er mere eller mindre bevidst, skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men det er i hvert fald forkert, når Enhedslisten i beslutningsforslaget skriver, at Venstre mener, at udfasningen af gas ikke længere er et mål. I Venstre står vi vagt om den grønne omstilling og også om vores ambitiøse klimamål. Gassen i det danske gasnet skal være 100 pct. grøn så hurtigt som muligt, og vi skal have resten af Europa med på vognen, så også den europæiske energiforsyning er grøn og uafhængig af Rusland. Når meldingen fra Venstre i dag er, at vi ikke støtter beslutningsforslaget om en slutdato for gasforsyningen, så handler det om, at der i dag hverken er sikkerhedspolitiske eller klimamæssige argumenter, der taler for sådan et tiltag, som der var i 2022. Med årets klimastatus og fremskrivning blev det slået fast, at gassen i gasnettet i Danmark i 2032 vil være fuldstændig grøn, og når gassen er grøn, vil der ikke længere være nogen nævneværdige klimaeffekter ved at udskifte gasfyrene. I det lys giver det ikke mening at tvinge over 100.000 boligejere væk fra gasfyret inden 2035, fordi vi politisk lige har sat den slutdato. For nogle boligejere kan det give bedre mening at udskifte deres gasfyr, i takt med at det er udtjent, hvis gassen i stigende grad alligevel er grøn, og så bliver det ikke unødigt dyrt for dem. Måske er fjernvarmen det rette alternativ for dem, men det kan også være, at de foretrækker en anden varmeløsning. Derudover er der jo også nu sat en slutdato for import af russisk gas til EU. Det betyder, at der kommer et totalt stop for import af russisk gas til EU senest den 1. november 2027. Med det vigtige mål er der derfor heller ikke længere et sikkerhedspolitisk argument for nedlukningen af gasforsyningen til opvarmning. Jeg noterer mig derudover, at nogle af landets førende økonomer, nemlig Det Miljøøkonomiske Råd, også bakker op om Venstres position. I en ny rapport bekræfter de, at der ikke længere findes nogen gode argumenter for at fastholde ambitionen om, at alle gasfyr skal være udfaset i lige netop 2035. Her til sidst vil jeg understrege, at langt de fleste af os jo deler den samme ambition, altså at der skal fart på Danmarks grønne omstilling og ikke mindst også Danmarks grønne energiforsyning, men at midlerne til at nå det mål også bliver nødt til at bero på saglighed og faglighed. Derfor ser jeg frem til, at vi senere i år kan tage drøftelserne på et oplyst grundlag, når vi genbesøger den politiske aftale om grøn strøm og varmen. Så Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Nu handler beslutningsforslaget om de boligområder, hvor der er planlagte eller godkendte fjernvarmeområder. Så det er ikke et spørgsmål om, at gassen i samtlige husholdninger skal udfases; det er et spørgsmål om at forholde sig mere aktivt til de områder. Det er områder, hvor vi har pisket kommunerne til at lave en fjernvarmeplanlægning, som de har gennemført og så fundet ud af, at her er det fornuftigt og her ligger husene så tæt, at der bør være fjernvarme, men hvor kommunerne så løber ind i, at de ikke kan få nok tilslutninger. Jeg var til et møde tæt herpå, »Energi på Toppen«, hvor Venstres ordfører fik et spørgsmål fra Næstved. Næstved efterspurgte, at man ligesom havde en slutdato for gassen, når de nu ligesom skulle komme videre med deres planlagte fjernvarmeudrulning. Altså, det er det, der er hensigten; vi har sådan set i Enhedslisten lyttet til de fjernvarmeselskaber, som siger, at vi er nødt til at have en større klarhed over, hvad der er fremtiden i vores geografiske områder. Og de efterspørger den her lukning af gassen i bestemte fysiske områder. Kan ordføreren ikke se, at vi er nødt til at komme videre og sætte en slutdato i bestemte geografiske områder?

Ordføreren.

Jeg mener, det er vigtigt, at forbrugerne også har noget valgfrihed her. Fjernvarme kan sagtens være det rette, men er ikke nødvendigvis det rette; det kommer jo meget an på det konkrete fjernvarmeprojekt. Jeg håber da, at fjernvarmeprojekterne derude gør alt, hvad de kan for være attraktive over for forbrugerne, men det er jo så forbrugerne, som skal overveje, om det er det rette valg for dem at skifte over til fjernvarme.

Spørgeren.

Jamen altså, forbrugerne kan jo skynde sig at lave en omstilling til en individuel varmepumpe, og så vil de ikke blive pålagt at få fjernvarme. Så den valgmulighed er der jo. Men det undergraver jo bare økonomien i en lokal fjernvarmeløsning. Jeg synes, det er grotesk at se, at der er nogle områder i Københavnsområdet, hvor fjernvarmeudrulningen bliver bremset af, at vi ikke sætter den her slutdato på. Altså, jeg synes det er en win-win-sag, især når der er noget økonomi i de her områder, der sådan set har en dårlig drift. Hvorfor så ikke lukke det?

Ordføreren.

Jeg tror, det vigtige for os er, at varmeløsningen er grøn og kan konkurrere, også i forhold til hvad der giver mening økonomisk og den enkelte husstand. Det kan godt være, at det er fjernvarme. Det kan også godt være, at det er varmepumper eller i nogle tilfælde at fortsætte en rum tid med at have grøn gas.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Den grønne omstilling er for os i Danmarksdemokraterne meget vigtig, og vi er enige i, at klassisk naturgas er en energikilde, der skal være mindre af til fordel for mere grønne energikilder såsom varmepumper, fjernvarme og biogas. Det kan være bedre for borgernes pengepung og for klimaet, og det er også vigtigt, at man får skiftet gasfyret ud, når gasfyret er udtjent. Der er derimod noget meget usikkert ved det regnskab, der går på, at man mange steder har ret nyinstalleret gasfyr, som man så vil udfase. Det er jeg ikke sikker på er så godt for klimaregnskabet. Men der kan være steder, hvor det er tænkeligt, at det er et godt regnskab, og så skal man selvfølgelig hjælpe med, at man kan vælge fjernvarme, eller at man kan vælge en varmepumpeløsning – alt det støtter vi. Tidligere var der en række sikkerhedspolitiske argumenter, som på gasområdet var meget tungtvejende; det skyldtes russernes forøgede aggression i Ukraine, og at meget af russisk gas var med til at finansiere en krig, vi er meget ulykkelige over. Derfor glæder det os meget, at russisk gas ingen betydning har for det danske gasmarked og ad åre får en mindre og mindre betydning for det europæiske gasmarked. Vi håber, at det helt forsvinder, selv om vi nok er lidt skeptiske over for, om man når i mål med de ambitioner, man har givet nogle af de aktører, der køber gas på det europæiske gasmarked. Vi har om nogen interesse i, at der skabes større værdi for vores boliger med andre energikilder end gas, især i vores landdistrikter, hvor der er mange huse med gasfyr. Når det er sagt, kan det være dyrt at udskifte sit gasfyr med andre energikilder. En varmepumpe kan hurtigt løbe op i et højt beløb, og andre steder er fjernvarme ikke en reel mulighed. Så selvfølgelig er det vigtigt, som der også bliver gjort opmærksom på i dette beslutningsforslag, at man målretter det de områder, hvor man har mulighed for at gå på fjernvarme. Danmarksdemokraterne vil gerne tilskynde, at danskerne udskiftet gasfyret, når det giver mening, især gennem fradrag. Vi vil ikke være med til at diktere, hvilke energikilder danskerne skal vælge, eller hvem der skal have fjernvarme. Det må være op til den enkelte beslutningstager, borger, at gå op i det. Der er nogle sager omkring skiftet til fjernvarme, som gør, at jeg godt kan forstå, hvis der er brugere derude, der vil være mere trygge ved at vælge en individuel løsning, altså en løsning for dem selv. Vi ønsker ikke at udfase gas på en facon, som ikke gavner den grønne omstilling. Det skal ikke kun være for at vælge en enkelt energikilde, som vi prioriterer over andre. Det vil efterlade danskerne med en alt for stor regning. Putins gas er vi kommet af med, og vi tror, at det er vigtigt, at vi laver en gasudfasning på en facon, sådan at vi kan erstatte den med lokalt produceret biogas. Det er først og fremmest danskernes frie varmevalg, som vi kommer til at bakke op om, og det er ikke en ambition, der gør det dyrere at være dansker. Vi deler ikke Enhedslistens ambition om at lave en kontrolleret nedlukning af gasforsyningen til boligopvarmning, fordi der er planlagt fjernvarme i området. Det er først og fremmest op til borgerne selv at vælge, om de vil kobles på fjernvarme eller ej. Vi mener derfor, at det her forslag risikerer at gå særligt ud over nogle brugere, som kunne have valgt en bedre løsning selv, hvor mange stadig har et gasfyr. Vi synes heller ikke, at man skal erstatte et gasfyr, hvor det giver mening at have et gasfyr, bare for at gøre det. Det skal fortsat være sådan, at man har lov til at have et gasfyr, hvis man har et velfungerende gasfyr. Derfor kan Danmarksdemokraterne ikke støtte op om forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, formand. I SF er vi optaget af, at Danmark fører en ansvarlig og forudsigelig energipolitik. Det gælder ikke mindst i forhold til varmeforsyning, hvor en politisk slingrekurs kan gøre det unødigt svært for borgerne at vide, hvordan de skal forholde sig. Hvis der ikke er klarhed om fremtiden for gasnettet, planerne for udrulning af fjernvarme og mulighederne for at få tilskud til en varmepumpe, er det svært for borgerne at vide, hvad der er fornuftigt at gøre, når gasfyret er udtjent. Derfor er det afgørende, at de aftaler, der er indgået, også bliver overholdt. Det er ikke rimeligt at efterlade folk i uvished om, hvorvidt gas fortsat er en løsning, eller om man bør investere i fjernvarme og varmepumper. Derudover, som vi vist alle er enige om, er det set fra et sikkerhedspolitisk perspektiv vigtigt, at Europa hurtigst muligt slipper ud af afhængigheden af russisk gas, og at vi i den forbindelse ikke gør os tilsvarende afhængige af f.eks. amerikansk gas. Det kan kun lykkes, hvis gasforbruget kommer ned. Om Danmarks produktion af biogas modsvarer Danmarks forbrug af gas, er i den sammenhæng ret ligegyldigt. Sikkerhedspolitisk er vi en del af en europæisk virkelighed, hvor afhængighed af udenlandsk gas bliver et stadigt større problem, og det gælder mildt sagt også den amerikanske gas, som vi køber stadigt mere af. Så længe EU importerer enorme mængder af fossil gas, er der derudover selvsagt en klimagevinst ved at sænke gasforbruget ved at skifte til fjernvarme og varmepumper, uanset om denne gevinst indgår i det danske klimaregnskab eller ej. I en bred kreds af partier fra højre til venstre har vi derfor allerede aftalt, at gasfyr til boligopvarmning skal være udfaset i 2035, og det er regeringens opgave at sikre, at det sker. Desværre, som vi også har hørt, har flere regeringspartier sået tvivl om kursen, herunder Venstre og Moderaterne og ministeren selv. Det har skabt betydelig usikkerhed for kommuner, forsyningsbranchen og borgere, som også forslagsstiller har påpeget. Derfor bliver der i dag installeret gasfyr hver eneste dag, også selv om vi har aftalt den her udfasning i 2035, og det er uhensigtsmæssigt. Vi er enige i, at regeringen handler meget langsomt i denne sag, og det er derfor på sin plads, at Folketinget træder i karakter og pålægger regeringen at gennemføre det mest oplagte tiltag. Noget af det mest oplagte, vi kan gøre, er at sikre, at der bliver lagt en klar plan for udfasning af naturgassen i planlagte og godkendte fjernvarmeområder. Et skift fra gasfyr til fjernvarme og varmepumper gavner klimaet, forsyningssikkerheden og borgernes økonomi, både i Danmark, men også i Europa. Det er en ren vindersag, og derfor støtter SF forslaget her. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Liberal Alliance er med i klimaaftalen om grøn strøm og varme fra 2022, som fastsætter en målsætning om at udfase naturgas i Danmark hurtigt. Vi ved, at al gas i Danmark vil være grøn inden for en årrække, og at forslaget her samtidig sandsynligvis vil medføre store omkostninger for de boligejere, der tvinges til at skifte fra gas til fjernvarme. Klimagevinsten er lille, men omkostningerne er store. Derudover er mange af de her fjernvarmeprojekter faldet til jorden, bl.a. på grund af for få tilmeldte husstande. Og vi bryder os ikke om at flirte med idéen om, at disse mennesker blot skal tvinges. I Liberal Alliance synes vi, det vil være rigtig fint at udfase fossile gasser hurtigere, f.eks. ved at omdanne varmepumpepuljen til et fradrag, og der kan muligvis være andre tiltag. Vi glæder os i virkeligheden til, at regeringen inviterer til nogle samtaler om det, som jeg kan høre vil komme til at ske. Men vi støtter ikke Enhedslistens forslag her.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jo, det var der så alligevel. Hr. Søren Egge Rasmussen nåede det lige. Værsgo.

Det er på grund af det der ord tvinge. Altså, Enhedslisten ønsker sådan set ikke at tvinge nogen til noget. Hvis det er sådan, at Evida får lov til at lave en planlægning, hvor man ligesom kommer frem til, at her er et boligområde i Gladsaxe, hvor der bør lukkes for gassen i det og det år, så har de boligejere og boligforeninger mulighed for at lytte til, hvad det er for et tilbud, der er på fjernvarme, og beslutte, om man vil have en individuel varmepumpe i stedet for, og så kan man vælge den løsning. Det er jo sådan set det, vi kigger ind i. Men jeg synes bare, vi er lidt forpligtede af, at vi politisk har bestilt en fjernvarmeplanlægning hos vores fjernvarmeselskaber. Den har de faktisk lavet, og de er kommet frem til dér, hvor det giver mening og sådan planlægningsmæssigt er den bedste løsning. Og der ønsker vi sådan set bare med det her beslutningsforslag at presse på og sige, at fjernvarmeselskaberne siger, at det vil være en fordel at vide, hvornår der lukkes for gassen. Der er erfaringer fra andre lande i EU, hvor man giver en lang line på 6-8 år, og der er Evidas rapport, som siger, at de gerne vil have kompetence til at lukke om 2 år, og det er jo så lidt mere restriktivt. Så jeg syntes, det var på sin plads at sige, at vi ikke har ønsket nogen tvang i det her forslag.

Ordføreren.

Tak for den præcisering. Jeg er glad for, at den bekymring, jeg havde, da jeg læste forslaget, kan afmonteres. Så tak for det.

Så kigger vi en ekstra gang og kan se, at der ikke er flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Sjældent har så mange danskere med spænding ventet på brev fra kommunen: Bliver der mon rullet fjernvarme ud her på min matrikel? Sådan sagde statsministeren på kommunalpolitisk topmøde den 16. marts 2023. I flere andre taler har statsministeren talt for udfasning af gas og realisering af fjernvarmeprojekter. I september 2023 nævnte hun desuden behovet for sikkerhed i forhold til fjernvarmepriser og det prisloft på fjernvarme, som vi siden har lavet. Derfor undrer det mig godt nok, når Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne siger nej til det her forslag. For Folketinget har lavet en aftale om, at gas ikke skal bruges i radiatorerne. Det har ikke været nogen løs ambition. Det var en klokkeklar politisk aftale. Statsministeren og den socialdemokratiske klimakommissær har talt for det flere gange. Imod sædvane har en ny minister i en ny regering så fortolket aftalen, som det lige passer ind. Og Venstre har talt imod den aftale, som man selv har indgået. Så må man spørge: Hvad kan man egentlig regne med i det her land? For resultatet er forudsigeligt: Gassen er gået ud af projekt udfasning af gas. Mens vi står her, sidder der tusinder af danskere derhjemme, som er i tvivl om, hvad de skal forvente. De sidder med regninger og uklare muligheder, som de har vanskeligt ved at træffe beslutninger ud fra, fordi regeringens partier fører deres egne kampe i stedet for at skabe klarhed. Kommunerne og skatteborgerne har brugt millioner af kroner på varmeplanlægning, og de får bare at vide, at det ser regeringen på i 2026. Men faktum er, at det her jo ikke handler om fortolkning af et dokument. Det er jo et konkret politisk valg fra regeringen, at man ikke vil skabe nogen afklaring, og det valg sender mennesker og kommuner i en venteposition. Samtidig hører vi igen og igen, at biogas gør det hele mindre presserende, og at gassen bliver grøn, men det er en belejlig undskyldning, for vi kender jo godt virkeligheden. Biogassen bliver eksporteret. 87 pct. af oprindelsesgarantierne bliver eksporteret til dem, som betaler mest, og det er ikke dem med danske radiatorer. Samtidig har vi fået nye tal, der viser, at der udledes mere CO 2 ved produktionen af biogas, end vi hidtil havde regnet med. Endelig er EU klar i mælet om, at det er grøn gas i radiatoren og ikke et beregnet grønt gaskryds i et regneark, som tæller, når vi siger grøn gas. Det har ministeren faktisk svaret mig i et spørgsmål. Derfor forstår jeg ikke, at Socialdemokratiet, som også sidder på klimakommissærposten i EU, overhovedet finder sig i det her. Faktum er, at almindelige gasforbrugere kigger ind i stigende priser, fordi færre skal betale for gasnettet, fordi afgifterne stiger, fordi billig russisk gas ikke er noget, vi må have, og fordi vi ikke kan byde, at varmepumpebrugere og fjernvarmekunder skal betale for gaslagre over skatten til de forbrugere, som bliver ved med at bruge gas. Det er ikke dem med nye huse og valgmuligheder, som bliver ramt af den her uklarhed. Det er pensionisten, og det er boligejeren i det område, hvor fjernvarmen er udskudt. I Det Konservative Folkeparti bakker vi op om intentionen i det her beslutningsforslag, nemlig om at skabe en klarhed for forbrugerne og for kommunerne i de områder, hvor der er planlagt fjernvarme. Vi synes også, at der skal gøres mere for at sikre kvaliteten i fjernvarmeprojekterne, så forbrugerne kan træffe det valg med ro i maven, men det er en helt anden snak. Grøn gas er en knap ressource. Den skal bruges der, hvor alternativerne ikke findes og ikke i radiatorerne, hvor der gør. Udsættelse er ikke gratis. Det sender bare regningen videre, og forbrugerne ender med at betale for politisk tøven. Derfor vil jeg da gerne spørge ordførerne fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne: Hvis gas ikke skal ud af boligerne og der, hvor man har udlagt til fjernvarme, nu, hvor og hvornår skal den så? Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to til korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Og tak for opbakningen til intentionerne i forslaget. Tak for kommentarerne, der bidrog til, at vi skal se lidt mere kritisk på den biogas, der bliver produceret, og se på de samlede omkostninger ved det. Jeg studsede over det, der var i den første Evida-rapport, hvor det sådan set står, som om det påvirker Evidas økonomi negativt, at der er biogas koblet på. Altså, der er sådan set i de to rapporter fra Evida grund til følge op og se på, hvad forudsætningerne er for de tal. Der vil vi nok komme frem til, at vi skal have fjernvarme i flere områder Jeg synes, at vi skylder fjernvarmeselskaberne at tage dem mere alvorligt, når vi politisk har bestilt det arbejde, de har lavet. Det synes jeg var godt at ordføreren var inde på. Vi er jo nødt til at hjælpe de der fjernvarmeselskaber med, at den gode planlægning, de har lavet, bliver til virkelighed, og der kan det at sætte en slutdato for gassen jo være en del af det. Er ordføreren ikke enig i den intention?

Ordføreren.

Jo, det er fuldstændig korrekt, at det er ordføreren enig i. Jeg har hørt i debatten indtil videre, at der er nogle, der siger, at det handler om at presse folk over på fjernvarme. Det gør det jo slet ikke. Det handler om at give folk klarhed: Hvor længe er der gas på min vej, så jeg kan træffe den beslutning, som er det rigtige for mig? Det kan være jordvarme, det kan være varmepumper, og det kan måske være fjernvarme. Det handler bare om at skabe den klarhed. Det synes jeg faktisk vi skylder hr. og fru Danmark.

Spørgeren.

Jamen jeg ser da frem til at presse regeringen sammen med De Konservative i de der kommende forhandlinger. Grunden til, at vi har stillet det her forslag nu, er jo, at hvis det kræver lovgivning, og det tror jeg altså det gør, for hvis man bl.a. skal give Evida en kompetence til at sætte en slutdato ud fra en eller anden analyse, så skal det jo vedtages af Folketinget, sådan som jeg forstår det, og så er det nødvendigt at gøre det inden grundlovsdag. Det er derfor, vi er utålmodige. Så jeg ser frem til at mødes med De Konservatives ordfører til de her forhandlinger og presse regeringen til det yderste.

Ordføreren.

Det gør jeg også, altså ser frem til det. Og så er jeg da spændt på, om nogle af de ordførere, jeg nævnte lige før, giver mig svar på det spørgsmål, jeg havde stillet.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Tak for en fremragende tale – og godt nytår. Der var lige to ting, som jeg blev nysgerrig på: For det første, om De Konservative støtter det her beslutningsforslag. Altså, Konservative støtter intentionen , men støtter De Konservative også beslutningsforslaget? Og så det andet, som jeg synes var rigtig interessant, og som jeg blev nysgerrig på, nemlig at ordføreren siger, at der faktisk udledes mere CO 2 ved produktion af biogas, end man går og regner med. Jeg er bare så nysgerrig på, om ordføreren lige kan uddybe det lidt. Jeg siger det ikke polemisk, jeg siger det af ren nysgerrighed.

Ordføreren.

Jeg mener, at det faktisk var på et åbent udvalgsmøde, vi drøftede det, og at biogasbranchen selv er klar over, at der bliver udledt mere end det, man havde forventet. Biogasbranchen vil gøre noget for at nedbringe det CO 2 -udslip. Præcis hvor det er henne, skal jeg fiske frem.

Spørgeren.

Min anden nysgerrighed gik på Konservatives velvillighed over for det her forslag, og om man vil gå så langt som til at støtte det, hvis det nu skulle komme til afstemning?

Ordføreren.

Ja, det vil Det Konservative Folkeparti gerne. Vi forstår godt, at der er mange borgere, som nøler og er forsigtige med fjernvarmeprojekterne, fordi der har været Odsherred og der har været meget usikkerhed. Vi synes, at det giver rigtig god mening sammen med sådan et forslag her også at arbejde med, hvordan vi skaber endnu mere sikkerhed omkring de fjernvarmeprojekter, for vi forstår godt den usikkerhed, som folk sidder med.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil indledningsvis gøre opmærksom på, at jeg er vikar for vores almindelige ordfører i dag. Det er selvfølgelig forståeligt, at man ønsker at udfase gas i områder, hvor fjernvarme er på vej. Der er ikke nogen, der er imod en fornuftig planlægning, men det, der fremsættes her, er ikke udelukkende planlægning; det er også hen ad vejen et påbud uden hensyntagen til virkeligheden ude hos folk. Dansk Folkeparti stemmer imod det her forslag – ikke fordi vi ønsker at fastholde gas som varmekilde for evigt, men fordi vi nægter at stemme for en model, hvor staten påbyder familier løsninger, de måske hverken er klar til eller har mulighed for at gennemføre. Beslutningsforslaget her er udtryk for meget af det, der gør folk trætte af Christiansborg. Altså, man vil tvinge folk til eksempelvis at opgive gas, men har man virkelig sørget for, at de har et reelt alternativ? Nej, ikke nødvendigvis. Mange steder i landet står fjernvarmeprojekterne stille, fordi regeringen har sovet i timen. Tilladelserne lader vente på sig, planerne trækkes i langdrag, og alt imens sidder danskerne tilbage og ved ikke, hvad de skal stille op. Folk er ikke imod forandringen, men de er – mange, tror jeg – imod uvished, og det er uvished, som B 23 skaber her. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen forslaget her skaber jo mindre uvished, for hvis man er i et område, hvor man er kommet frem til, at fjernvarme vil være en god løsning, hvis der er mange, der tilslutter sig den, så kan folk jo ikke ligesom kigge ind i, hvad alternativet er. Der ville det være mere afklaret, hvis borgerne fik at vide, at om så og så lang tid er der ikke længere gas i det område, fordi det er urentabelt for Evida at drive det. Og hvis man kigger på, hvad Evida, det statslige gasdistributionsselskab, har anbefalet, så har de sådan set anbefalet, at man skal tage hensyn til de borgere, der skal kobles af. Det er jo sådan set også det, vi politisk har prioriteret i de fjernvarmepuljer, som har været i mere eller mindre omfang og med mere eller mindre støtte. Så det er jo ikke, fordi man efterlader nogle borgere. Så kunne jeg godt tænke mig at vide: Er Dansk Folkeparti stadig væk med i den her aftale? I er jo med i den aftale fra 2022 om at udfase anvendelsen af naturgas hurtigt. Det kunne jeg godt tænke mig at høre.

Ordføreren.

Det er vi givetvis. Nu er jeg ikke sædvanligvis ordfører på området, men det, at man ønsker en udfasning over længere tid, er jo ikke ensbetydende med, at borgere, der måske har foretaget en investering i gasfyr her og nu, inden for en kort årrække skal stå i en situation, hvor deres investering ikke længere er det værd, som de har investeret. Og vi ønsker ikke at gøre hverdagen dyrere for almindelige danskere i en tid, hvor rigtig mange danskere allerede har svært ved at få det hele til at hænge sammen. Det er det, der er baggrunden for vores melding her i dag.

Spørgeren.

Der er jo mange steder, hvor en fjernvarmeløsning er en meget billig løsning for borgerne og en løsning, som der er sikkerhed om, og der er lofter for, hvad priserne må være for fjernvarme. Så det er jo egentlig en rigtig god løsning. Jeg forstår ikke rigtig den der usikkerhed, der er, for vi kan sagtens indramme den usikkerhed ved at vedtage det her forslag. Så det er helt uden for skiven, at det her forslag skulle skabe mere usikkerhed. Det gør sådan set lige det modsatte; det skaber mere sikkerhed.

Ordføreren.

Den analyse deler vi ikke i Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Det er altså for let at sige. Ordføreren står og siger, at det skaber usikkerhed. Det her forslag siger, at man i områder, hvor der er udrullet fjernvarme, inden for lang sigt kan sige, at på den dato skal man have lukket gasfyrene ned. Det er da sikkerhed, for så ved alle, hvad de har at forholde sig til. Hvordan kan det skabe usikkerhed?

Ordføreren.

Det handler om den indfasningstid, som er fastsat i beslutningsforslaget her, som vi i Dansk Folkeparti ikke nødvendigvis deler ambitionen om. Vi er bekymret for, at der kan sidde borgere derude, der har foretaget omkostningsfulde investeringer i eksempelvis et gasfyr, og som kan se frem til, at det pludselig ikke længere kan bruges. Det synes vi ikke er rettidig omhu, i en tid hvor danskerne i forvejen har svært ved få økonomien til at hænge sammen.

Spørgeren.

Det argument kan jeg til dels godt forstå, men hvad har det med usikkerhed at gøre? Når man her siger, at man vil lave en deadline i områder, hvor man får adgang til fjernvarme, så derfor skal vi vide, hvornår vi skal udfase vores gasfyr, hvor er usikkerheden i det så?

Ordføreren.

Der kan godt være en usikkerhed i selve signalet, når vi i øjeblikket har en situation i Danmark, hvor rigtig mange danskere, har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Jeg ved godt, at både Radikale Venstre og Alternativet ønsker at lægge alle mulige afgifter på danskernes levevis, hverdag og måltider osv., som gør det svært for danskere at få hverdagen til at hænge sammen. Den ambition deler vi ikke i Dansk Folkeparti. I den her tid, hvor rigtig mange danskere har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, nytter det ikke noget, at vi signalerer, at vi ønsker at gøre det dyrere at være dansker.

Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg har respekt for, at hr. Mikkel Bjørn ikke er ordfører på området til hverdag, og han skal ikke quizzes rundt i alle mulige detaljer. Jeg synes til gengæld bare, at det sådan er et ret overordnet spørgsmål, om Dansk Folkeparti stadig væk står ved den aftale, man indgik og interesseret i at nedbringe og minimere brugen af gas til rumopvamrning, altså om det er det, der stadig væk er Dansk Folkepartis holdning. Eller om det er det, som hr. Morten Messerschmidt sagde ved debatten før, der er Dansk Folkepartis holdning, nemlig en opfordring til ministeren om helt at droppe at have den ambiton, for det var der vel ikke nogen grund til; det var bare at genere folk. Det er sådan ret grundlæggende for hele den her diskussion. Hvor står Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

Hvis man ønsker at stille spørgsmål til hr. Morten Messerschmidt, skulle man have gjort det, da han blev stillet spørgsmål her for lidt siden. Ministeren kunne jo i hvert fald have stillet spørgsmål tilbage til hr. Morten Messerschmidt. I forhold til om vi stadig er en del af en aftale eller ej, vil jeg sige, at hvis vi var en del af en aftale, før jeg gik op på talerstolen, så går jeg ud fra at vi stadig er det. Og hvis vi skal træde ud af en aftale, vil det nok være vores ordfører på området, der tager den beslutning, og ikke jeg.

Spørgeren.

Det her er jo en fantastisk dobbeltkommunikation. Jeg ville være varsom, hvis jeg var Dansk Folkeparti og lige havde været i en sag, hvor jeg måtte trække en kronik tilbage, efter at jeg på vegne af hele min folketingsgruppe havde udsendt den til et dansk dagblad, og så viser det sig, at den har opdigtede citater, og så må den trækkes tilbage; altså at det simpelt hen ikke er rigtigt, hvad man siger. Så stiller man sig ned i en debat, hvor jeg da gerne ville have diskuteret med hr. Morten Messerschmidt, men han gik jo, efter at have leveret en svada mod ministeren – så gik han. Men det, han nåede at sige, inden han gik, var at sætte grundlæggende spørgsmålstegn ved, hvorfor man overhovedet havde klimapolitik og overhovedet har den aftale, som Dansk Folkeparti er en del af, og som ordføreren nu bekræfter af man stadig væk ønsker at være en del af. Jeg synes, det er lidt forvirrende; det må jeg sige.

Ordføreren.

Jeg bekræfter ingenting. Jeg konstaterer bare, at det er vores ordfører på området og selvfølgelig også vores partiformand, der tager beslutning om udtrædelse af aftaler. Det er ikke partiets udlændinge- og integrationsordfører. Så jeg ville rette spørgsmålet mod hr. Morten Messerschmidt eller eventuelt vores sædvanlige ordfører på området, hr. Nick Zimmermann, hvis man ønsker at vide, om vi stadig er en del af aftaler eller ej.

Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det var egentlig ikke min mening, at jeg ville have stillet spørgsmål, men så sagde ordføreren, at man ikke kunne bakke op om aftalen på grund af den indfasningstid, der var i beslutningsforslaget. Det blev jeg lidt forvirret over, for hvad er det for en tidsramme, Dansk Folkeparti kan bakke op om? Hvad er der, Dansk Folkeparti mener er det rimelige varsel?

Ordføreren.

Det spørgsmål må fru Dina Raabjerg rette til vores ordfører på området, for det er jeg ikke inde i detaljerne omkring.

Spørgeren.

Men nu var det på et spørgsmål, som ordføreren svarede på. Det var ikke noget, der stod i talen, så det var ordføreren selv, der sagde, at man ikke kan støtte det på grund af den indfasningstid.

Det er korrekt forstået, og det er jo, fordi jeg har fået en række punkter med i dag om, hvad Dansk Folkepartis holdninger til det her spørgsmål er. Jeg har ikke fået et notat om det specifikke ønske fra Dansk Folkeparti til den konkrete indvarslingsperiode, så det spørgsmål ville jeg rette til vores ordfører, hr. Nick Zimmermann.

Fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Dansk Folkeparti bruger jo enhver tænkelig lejlighed til at fortælle om Radikale Venstres ambitioner på klimaområdet, og det er nok meget rigtigt, at vi er meget mere ambitiøse og tager klimakrisen meget mere alvorligt, end Dansk Folkeparti gør. Men det undrede mig alligevel, at hr. Mikkel Bjørn bringer fødevarepriser og afgifter osv. ind i den her debat. For det, som Enhedslisten lægger op til med beslutningsforslaget, er, at der skal lægges en plan, så borgerne derude ved, hvad de har at gøre godt med, så man netop kan kigge på sin økonomi og kan tage stilling og træffe beslutninger på et oplyst og gennemsigtigt grundlag, også langt ud i fremtiden. Det her handler jo ikke om, at gasfyr skal rives ud af de danske hjem i morgen. Det handler om at få regeringen til at lægge en plan, sådan som vi har aftalt med hinanden i aftalen, ikke bare regeringen og Radikale Venstre, men også Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Grunden til, at jeg inddrager det, er, at Dansk Folkeparti og Radikale Venstre står på to vidt forskellige platforme, og man kan også sige hver sin planet, i forhold til hvad det er for en retning, vi ønsker for Danmark. Radikale Venstre ønsker at gøre det dyrere for den helt almindelige skolelærer, sosuhjælper eller politibetjent at få hverdagen til at hænge sammen. Den ambition deler vi ikke i Dansk Folkeparti. Vi har en ambition om, at det skal være billigere at være dansker, særlig i den her tid, hvor rigtig mange pensionister og børnefamilier har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Jeg synes, det giver god mening at gøre folk opmærksom på, at Dansk Folkeparti og Radikale Venstre jo er to forskellige partier i de her spørgsmål.

Spørgeren.

Jeg kan sådan set bakke op om, at vi er to meget forskellige partier på nærmest to forskellige planeter. Men lige i forhold til indholdet af den her aftale, og det, der er indholdet af den, nemlig, og det er et citat, at bede regeringen om at fremlægge mulige initiativer samt den finansiering, der skal til for at indfri ambitionen om udfasning af gasfyr i 2035, vil jeg sige, at det vel er noget, vi fortsat er enige om. Og hvis borgerne skal have sikkerhed for, hvad der skal ske, så er det eneste logiske vel at fremlægge en plan.

Ordføreren.

Jo, og det er da meget glimrende at fremlægge en plan, men Dansk Folkeparti er ikke tilhængere af det her beslutningsforslag, og aftalen og beslutningsforslaget er jo altså to forskellige enheder. Vi kan vel godt forholde os på en måde til en aftale og på en anden måde til et beslutningsforslag fra Enhedslisten.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Samira Nawa, Det Radikale Venstre.

Tak, formand. I august 2022 indgik vi en aftale om grøn strøm og varme, og det er en aftale, som Radikale Venstre fortsat står bag. Når det er vigtigt for mig at understrege, at vi fortsat står bag den – jeg har også kunnet lytte mig til, at flere partier har stået på talerstolen og sagt, de fortsat står bag den – så er det jo, fordi der er andre partier, der har sået tvivl om intentionerne og indholdet i aftalen og intethed. Enhedslisten har så fundet anledning til at præsentere det her beslutningsforslag og har bl.a. fundet et rigtig godt og relevant citat frem fra aftalen, og det lyder: Danmark skal udfase anvendelsen af naturgas hurtigt. Det er den politiske ambition, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035, samt at Danmark senest i 2030 vil være hundrede procent forsynet med grøn gas. Når regeringspartier sår tvivl om den plan, skaber det usikkerhed hos borgerne med gasfyr, og det er jo det, der sker, når man politisk introducerer en zigzagkurs; det skaber usikkerhed. Radikale Venstre støtter det her beslutningsforslag, fordi det er klogt og fornuftigt, at borgerne får et klart og tydeligt signal om, at de skal planlægge efter at komme over på varmepumper og fjernvarme. Det handler ganske enkelt om at skabe sikkerhed og opbakning til de fjernvarmeprojekter, som er derude. Beslutninger træffes nu engang bedst på et oplyst grundlag, et gennemsigtigt grundlag, og ikke ved en zikzagkurs. Måske er det en utradtionel metode, at Enhedslisten fremsætter et beslutningsforslag, når vi nu har en aftalekreds, men jeg synes godt nok også, at det er utraditionelt, at et regeringsparti og aftaleparti løber fra en en aftale via udtalelser i medierne, som går stik imod den den aftale, vi har indgået. Så alt i alt støtter Radikale Venstre forslaget, og jeg synes, regeringen skal hæfte sig ved, hvor stor en del af aftalepartierne, som faktisk støtter beslutningsforslaget her. Tak for ordet, formand.

Tak for det. Der var lige en enkelt kort bemærkning. Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er jo nok kedeligt for alle andre rigtigt at følge med i, for nu er vi ude i sådan noget formalia og i, hvordan vi går til arbejdet og holder hinanden oppe på aftaler og den slags. Men jeg vil sige, at når fru Samira Nawas argument var, at det var specielt at gøre det, Enhedslisten gør, og at det var specielt at gøre det, som et regeringsparti har gjort, så kunne den oplagte konklusion måske være den samme som min: Skal vi ikke gøre det, som vi egentlig synes er den gode, normale måde, nemlig at når vi har en aftale om, at vi følger op på tingene i 2026, og det er den 6. januar i dag, så er det det, vi gør, fordi det er det, vi har aftalt? Jeg ville egentlig have troet, at De Radikale Venstre også ville stå på det synspunkt.

Ordføreren.

Jamen jeg håber, at hr. Jesper Petersen og regeringen ligesom bemærker, at det jo ikke bare er Radikale Venstre, der bakker op om Enhedslistens beslutningsforslag; jeg hørte også, at Konservative, SF og om et øjeblik også Alternativet gør det. Det er jo, fordi vi har en ret stor utilfredshed, ikke med Socialdemokratiets ageren, men med Venstres ageren i den her sag. Magtforholdene er nu engang sådan, at når et regeringsparti, dvs, et aftaleparti, som også er et regeringsparti, begynder at så tvivl om en aftale, så klinger det meget voldsomt derude og får en meget større betydning, end hvis det var et mindre parti som f.eks. Dansk Folkeparti, der var løbet fra aftalen.

Spørgeren.

Ja, jeg synes bare ikke, at det er særlig stærkt argument, og det plejer ligesom at være det, man søger efter. Det er min oplevelse af Det Radikale Venstre. Andre gør noget, der er lidt besynderligt, og så vælger man at gøre det samme. Det kunne jo også være, at Radikale Venstre skulle sige: Nej, det er ikke den gode måde at gøre det på; vi skal mødes, for det har vi aftalt, og nu må I andre lade være med at stemme for, og ligesom holde os til aftalen. Det vælger man så ikke at gøre; det savner jeg egentlig lidt et argument for, altså at der er noget andet, end at man synes, at Venstre har gjort noget, som man utilfreds med.

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at hr. Jesper Petersen og Socialdemokratiet måske er en lille smule klemt her, fordi man jo er i regering, og derfor har brug for at pege lidt fingre ad os, som gerne vil have en plan, sådan som vi jo også har lovet hinanden. Så jeg synes sådan set ikke, at hverken Radikale Venstre eller de andre aftalepartier, som kommer til at støtte det her, gør andet end det, vi rent faktisk har aftalt.

Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for en rigtig fin tale og i øvrigt for nogle rigtig fine svar, som ordføreren lige gav til Socialdemokratiets ordfører. Jeg blev godt nok lidt overrasket, da ordføreren spurgte, om ikke Radikale Venstre skulle gøre, som vi havde aftalt, altså bakke op om at gøre, som vi havde aftalt. Men har vi ikke netop aftalt, at vi skulle udfase gas? Det er regeringen, som Socialdemokratiet er en del af, der har skabt usikkerhed om, om det rent faktisk også er målet.

Ordføreren.

Jeg tror egentlig bare, jeg vil erklære mig enig med fru Dina Raabjerg. Jo, det er rigtigt.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Det gør spørgeren ikke, så vi siger tak til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak, formand. Det her spørgsmål om gas og fjernvarme er både ekstremt kompliceret og enormt enkelt. Hvis man skal tage den enkle udgave, vil jeg sige, at i Alternativet synes vi, det er logisk, at vi udfaser gas i områder, der har fået udrullet fjernvarme, og vi vil gerne have tempo på og få det gjort. Vi synes, det er fint at lave en plan og sætte en dato for nedlukningen af gasfyr i udvalgte områder. Og vi er faktisk glade for, at Socialdemokraterne bekræfter, at vi skal udfase gas til boligopvarmning efter 2035. Jeg synes dog, at det her beslutningsforslag har en klar legitimitet. Altså, der er skabt usikkerhed i regeringen omkring det her. Regeringspartierne er uenige og kommer med meldinger i alle retninger. Det skal ikke lægges Socialdemokraterne til last, men det synes jeg da betyder, at det er rigtig rart at få bekræftet nogle ting. Og det er fint, at vi er nogle partier, der så skaber noget sikkerhed om, at vi skal have noget tempo på det her; vi skal udfase gasfyr i de områder, hvor der er udrullet fjernvarme. Tak, formand.

Tak for det. Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Og tak for en fin tale. Ordføreren siger, at den usikkerhed, der er skabt omkring udfasningen af gas, synes han ikke skal lægges Socialdemokratiet til last. Men er vi ikke enige om, at Socialdemokratiet bærer statsministerposten og dermed det øverste ansvar for regeringen, og at man så også godt kunne forvente, at Socialdemokratiet var noget mere klare i spyttet hele vejen igennem omkring, hvorvidt regeringen står fast på den aftale, vi har lavet, eller ej?

Ordføreren.

Jo, det medgiver jeg, og jeg prøver også at stå og være lidt sød og diplomatisk. Men altså, dengang forsvarsministeren kom med den der skøre udmelding om, at nu skulle det ikke udfases alligevel, bad jeg også klimaministeren bede forsvarsministeren om at flette næbbet, for jeg syntes, det var upassende. Så jo, det medgiver jeg hermed.

Ønsker spørgeren sit andet spørgsmål? Det gør spørgeren ikke, så vi siger tak til hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Det afsluttede ordførerlisten, og derfor giver jeg nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak, og tak for debatten indtil nu, og tak for tilslutningen til forslaget fra SF, Konservative, Radikale Venstre og Alternativet. Er det mærkeligt at fremsætte sådan et beslutningsforslag her? Nogle vil sige, at det måske er utraditionelt eller besynderligt, men helt ærligt, det er der mere besynderligt, at en partileder fra Venstre, som er med i en politisk aftale fra 2022, går ud offentligt og underminerer den aftale. Jeg var godt klar over, at der var kommunalvalg, men alligevel vil jeg sige, at hvis det var sådan, at det regeringsparti slet ikke syntes, man skulle være med den aftale, burde man da have taget den på et møde i energiforligskredsen, for vi mødes jo jævnligt. Det er også besynderligt at opleve en klima-, energi- og forsyningsminister, der så også synes, at han skulle gå ud og være med til at underminere den aftale, som vi lavede i 2022. Ministeren kunne jo bare have sat det på dagsordenen på et møde i energiforligskredsen. Vi mødes jo meget jævnligt. Vi har måske tre møder om måneden, nogle gange fire, nogle gange fem. Så det havde måske været det mest traditionelle og det mindst besynderlige. Det sker så ikke, og vi indkalder til samråd og diskuterer fjernvarmens fremtid, og vi kan ligesom kan se, at der sker lidt for lidt, og at der er en række fjernvarmeselskaber, som er blevet pisket til at lave den gode planlægning, kommuner, der har bakket op, og der er blevet brugt ressourcer på det. Der er faktisk blevet brugt økonomi til at lave god fjernvarmeplanlægning. Man har været inde og undersøge, hvad samfundsøkonomien er i de investeringer, der bør laves, hvis man skal udvikle og udrulle fjernvarmen til nye områder. Hele den planlægning har været der. Så oplever man to regeringspartier, der er ude og underminere den aftale, som er blevet lavet, en meget bred politisk aftale. Så jeg synes ikke, det er besynderligt, at jeg tager initiativ til at fremsætte et beslutningsforslag. Jeg mener sådan set, det nærmest er en pligt at gøre det for at kunne nå at påvirke energipolitikken her i år. Det er jo derfor, vi har fremsat det her forslag, som udelukkende gælder planlagte og godkendte fjernvarmeområder, om, at man dér skal sætte en slutdato på gassen. Er der så noget nyt i den her sag? Jeg har studset lidt over de der to rapporter, som der er fra Evida, hvor jeg synes, at den første rapport fra juni 2023 er den bedste, for der er ikke noget filter på. Man forholder sig til den politiske aftale, der gælder, om at udfase gas til opvarmning i hjemmene i 2035. Der har man så en analyse, hvor man kommer frem til, at der i det der forgrenede gasnet så er 27 områder, som er urentable. Det vil sige, at man egentlig gør samfundet en tjeneste ved ligesom at sige: Her skal der være en slutdato for, hvor længe der skal være gas. Så må man lave den gode planlægning og finde ud af, hvor hurtigt fjernvarmen kan rulles ud, og borgerne har mulighed for at sige: Nej, det vil vi ikke; vi vil have en varmepumpe i stedet for. Så kan man justere i det. Det er jo den gode planlægning. Så er det lidt besynderligt, at der så i august 2024 kommer en ny rapport fra Evida, hvor man så forholder sig til rentabiliteten i forhold til 2050. Men vi har jo en politisk aftale om at udfase det inden 2035, og så er det lidt mærkeligt, at Evida kommer med sådan en rapport, som om der ikke er en politisk aftale. Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at der var nogle journalister, der borede i, hvad der er sket mellem juni 2023 og august 2024. Hvad er der sket af politisk påvirkning? Der må være et eller andet dér, siden Evida kører videre, som om der ikke er en politisk aftale, der siger 2035. Så kommer man frem til et tal, hvor man kun har 12 pct. urentable områder. Nå ja, det er da også en del, ikke? Jeg synes faktisk, at vi skylder os selv at se på, hvor det er, de områder er, altså ud fra nummer to Evidarapport – de der 12 pct. urentable områder. I den første rapport blev det sådan set præciseret, at der var temmelig mange af de områder, der lå i det københavnske område. Det vil sige, at der ikke er nogen hensyn til et lokalt biogasanlæg, der skal tages, og er der nogen virksomheder? Vi har ikke så meget tung industri i Københavnsområdet, men hvis der er nogle virksomheder, som er meget afhængige af gas, bør man da forsøge at tage hensyn til det. Men jeg tror altså, vi vil kigge ind i noget, hvor der vil være nogle geografiske områder, hvor det er meget lidt kompliceret at lukke for gassen og sætte en eller anden dato. Så kan man godt tage udgangspunkt i Evidas egen anbefaling, hvor de jo havde nogle formuleringer i den første rapport, hvor de skriver: »Evida kan med et varsel på 2 år pålægge samtlige forbrugere frakoblingspligt, hvis de er beliggende i et urentabelt delnet/MR-station . Dette bør følges op af tilstrækkelig hjælp/støtte til konverteringen, og samtidig bør frakoblingen prioriteres hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt i forhold til industriens og forsyningens gasforbrug.«

Okay, det var det, de foreslog i den første rapport. 2 år er relativt kort tid, og det er så ikke med i den næste rapport. Der er der så et eller andet politisk filter på om, at man ikke skal være så præcis i sine anbefalinger. Der er andre lande i EU, hvor man har valgt nogle, hvad skal man sige, udløbsdatoer for gassen i bestemte boligområder, og hvor der er en længere frist end de 2 år. Det er jo sådan noget, vi bør drøfte i en aftalekreds, altså hvad der er det mest rimelige. Men jeg synes faktisk, det er interessant, at Evida er nede på det niveau. Så synes jeg også, det er spændende, at Evida i en af rapporterne indikerer, at der åbenbart er noget økonomi omkring biogas, hvor biogassen ikke i tilstrækkeligt omfang dækker de i udgifter, der er forbundet med at få biogassen ind i vores statslige Evidas gasnet. Så ved at have kigget lidt i de der to rapporter kan jeg sige, at der absolut er noget at følge op på og spørge ind til i den udvalgsbehandling, vi skal have. Så det kan godt være, at nogle synes, at det er mærkeligt, at Enhedslisten fremsætter sådan nogle forslag her, men det er jo sådan set nødvendigt, når vi ligesom skal videre i vores udfasning af gas. Er det så en god gerning at udfase gasforbruget i Danmark? Ja, det er det jo, for så vil der være mere gas at eksportere til Europa, og så kan man gøre sig endnu mere uafhængig af import fra USA, som jeg vitterlig ikke har lyst til at understøtte lige i øjeblikket. Det vil også give mulighed for, at den der afvikling af import af gas fra Putin, som jeg i endnu højere grad ikke har lyst til at understøtte, kan ske hurtigere, fordi danskerne nedbringer deres gasforbrug hurtigere. Jeg syntes faktisk, at den aftale, vi indgik i 2022, om at udfase brugen af naturgas til opvarmning i hjemmene, var en god aftale. Det er det stadig væk. Det er ikke rimeligt, at man bruger et så avanceret drivmiddel som gas til at skabe lunkent vand til at opvarme et hus med. Det kan ske på mange andre måder. Det er jo det, som vi ser i vores fjernvarmeforsyning: Man kan udvikle noget med store varmepumper, med geotermi og med en anelse brug af dansk biomasse i fremtiden som det eneste og ikke alt det importerede biomasse. Og hvad har vi mere? Vi har lidt affald, der bliver brændt af. Det kan sådan set lave en god fjernvarme, som vi skal prioritere. Der oplever vi bare i øjeblikket, at der er en lang række af fjernvarmeselskaber, som er gået i stå med deres gode planlægning, fordi vi ikke har den her slutdato. Det er jo det, vi hører på klimafolkemødet, fra Roskilde og fra Skanderborg; det er det, vi hører, når vi går til møder med Dansk Fjernvarme. Så rejser repræsentanter sig op og siger: Vi har et problem i Næstved, og vi er nødt til at lave en slutdato. Man hører, at der er fjernvarmeselskaber i det storkøbenhavnske område, som har den gode planlægning, og som mangler den her slutdato. Så vi har et godt forslag. Tak for opbakningen indtil nu. Jeg ser frem til de der forhandlinger, som vi jo får en eller anden dag i 2026, forhåbentlig inden et folketingsvalg, og at vi får lavet nogle gode beslutninger.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Da ingen har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mads Fuglede, ønsker at give en begrundelse for forslaget.

Tak for ordet. B 32 er en genfremsættelse af et tidligere forslag til folketingsbeslutning om stop for udrulningen af statslige energiparker. Det er ikke blevet mindre relevant, siden vi sidst foreslog det. Den grønne omstilling foregår mange steder i vores land, men den har det også med at indrette sig efter de rammevilkår, vi giver den, og derfor foregår den grønne omstilling særligt i vores landdistrikter. Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Lemvig er blandt de ti kommuner i Danmark, der producerer mest grøn strøm. Midt- og Vestjylland er den landsdel i Danmark, hvor der produceres mest grøn strøm. Hvis man bare tager to kommuner som Holstebro og Ringkøbing-Skjern og kigger på vindmøller alene, produceres der her grøn strøm nok med vindmøller til omkring en halv million husstande. Det er et vidnesbyrd om, at når vi taler om grøn strøm i Danmark og grøn omstilling i Danmark, taler vi om noget, der fortrinsvis foregår i vores landdistrikter. Danmarks Radio lavede en dokumentarudsendelse om et af vores store energiprojekter, der blev forsøgt presset igennem i Ringkøbing-Skjern – det såkaldte Megaton – og programmet havde fået den meget triste titel »Ikke i min baghave«. Det handlede om udsigten til at bliver omringet af Nordeuropas største solcellepark. Titlen var det mest problematiske ved programmet, fordi det gav et billede af, at de, der bor i vores landdistrikter, ikke ønsker den grønne omstilling. Men som jeg indledte med at sige, så er det et meget forkert billede. Det er hos os på landet – i vores baghaver – vi hovedsagelig foretager den grønne omstilling. Det er ret uartigt at sige til borgere i en kommune med 350 vindmøller, som langt de fleste af os i kommunen er stolte af, at man ikke vil den grønne omstilling. Programmet burde i stedet for have heddet noget i retning af: Skal der virkelig foregå mere i vores baghave? Jeg ser frem til en debat om, om vi gør det rigtige med udrulningen af de nationale energiparker, og håber, at vi kan komme det lidt nærmere, end vi er kommet det indtil videre.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er klima-, energi- og forsyningsministeren. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg vil tillade mig at starte med at ønske de repræsentanter for forslagsstillernes parti, som ikke har været her i forbindelse med debatten tidligere, et velsignet nytår. Jeg vil også sige tak til Danmarksdemokraterne for den aftale om havvind, som vi har indgået. Det her jo er ikke kun en diskussion om, hvorvidt vi skal have mere grøn energi i Danmark, for det skal vi have, og vindenergi er en del af det svar, og I har været med til at tage ansvar for den aftale om havvind, som vi har lavet, og det vil jeg gerne sige jer tak for. Jeg tror, det er en af de eneste aftaler, jeg har kunnet indgå med jer, fordi der er så mange områder, hvor vi er forligsbundet til andre forligskredse, men her var der en åbning, og I sprang til. Så jeg vil indledningsvis bare sige tak for det. Jeg vil også sige tak til alle de dele af Danmark, hvor man har lagt areal til den vedvarende energi, som vi har, og tak til de dele af Danmark, hvor man siger ja til at få mere vedvarende energi fremadrettet. Det er en beslutning, hvor man giver noget til fællesskabet, når man siger ja tak til det, og det er med mine mange år i energisektoren meget tydeligt for mig, at den tak måske før ikke er blevet sagt højt nok. For man har bl.a. på den egn, som forslagsstillerne kommer fra, nemlig Ringkøbing-Skjern Kommune, huset meget vedvarende energi, men det er jo også en væsentlig del af årsagen til, at vi i Danmark har kunnet opbygge en så stærk industriel position i forhold til vindenergi, som vi har. Det har skabt udvikling og jobs i en hel del af vores landdistrikter, og det vi skal jo huske, og der er kommet noget den anden vej. Men uden at man havde stillet plads til rådighed til det, og uden at man havde accepteret de visuelle gener, der er forbundet med at se på store energianlæg, lige såvel som der også vil være det, når det drejer sig om store landbrugsbedrifter, gylletanke og andre ting, som fylder ude i det åbne land, havde vi ikke kunnet opbygge den industrielle styrkeposition, som vi har kunnet opbygge. Så af hjertet tak for det. Jeg var her i juleferien i biografen med min datter, hvor vi så Avatar 3, og nu er det jo så ikke tredje gang, vi skal se det samme show, men det er så kun toeren, vi er nået til. Jeg kan så sige, at etteren i min egen optik var okay, at toeren ikke var ret god, og at treeren var helt forfærdelig. Så lad os se, hvordan det er at køre en seance to i forhold til det samme beslutningsforslag i dag, altså om der er fremskridt eller ej. Jeg kan have mine tvivl, men lad os nu se, det kan vi jo hver især bedømme til sidst. Derfor må I også bære over med mig, hvis I har hørt nogle af mine pointer før. For det er jo en gentagelse af noget, som vi har været inde omkring flere gange. Egentlig hører en anerkendelse af energiparker under ministeren for by og landdistrikter, men da forslaget er fremsat til mig, tillader jeg mig at svare på, hvorfor regeringen arbejder for mere vedvarende energi på land. Hele idéen med at anerkende energiparkerne er netop at gøre det attraktivt at sætte vedvarende energi op på land, og udpegningen bygger jo på princippet om lokal opbakning. Det er ikke sådan, at der sidder en minister, der peger på landkortet og siger, hvor de skal være. Nej, det er energiparker, som bygger på lokal opbakning. Forslaget, som er fremsat, handler derfor i bund og grund på den ene side om, hvor meget energi vi skal producere i Danmark, og hvor det skal være henne, men det handler jo i nok så høj grad også om det principielle, altså hvem der skal bestemme, hvor den grønne energi skal bygges. Ja, det er jo selvfølgelig en meget væsentlig diskussion, altså om det skal være inde i de fine saloner, eller om det skal være tæt på borgerne. Her vil jeg gerne understrege, at det ikke er regeringen eller Folketinget, der beslutter, hvor meget vedvarende energi der skal sættes op på land, eller hvor det skal være, men at det besluttes lokalt. Det er en beslutning, der ligger hos kommunerne, og på den måde skal det i regeringens optik blive ved med at være. Der udpeges heller ikke energiparker, uden at der er en kommunal godkendelse til det, og det er i mange tilfælde kommunerne selv, der efterspørger udpegningen. Sådan skal det blive ved med at være. For det er kommunerne, som har det lokale kendskab til det, og som er tættest på de borgere, der bliver berørt af det, og som også skal lave den selvfølgelig i nogle tilfælde svære afvejning mellem de forskellige hensyn. Det er altså kommunerne, der er tættest på, og som ved, hvilke lokalområder der vil få gavn af den vækst og udvikling, som energiproduktionen fører med sig, og det er dem, der ved noget om, hvordan man kan indpasse energianlæggene, så de gener, der følger med, bliver mindst mulige, osv. Det er dermed i øvrigt også dem, som har ansvaret for at organisere den borgerinddragelse, som selvfølgelig er en nødvendig del af processen. Den rollefordeling har været der hele tiden, men den er blevet tydeliggjort med klimaaftalen om mere grøn strøm fra sol og vind på land fra 2023, som der var bred opbakning til i Folketinget. Når det er sagt, er jeg fuldt ud opmærksom på, at vindmøller og solceller i landskabet deler vandene i mange lokalsamfund. Nogle ser det som en mulighed for at skabe udvikling, og andre ser det som en grøn løsning, nogle ser det som mere biodiversitet i forhold til det, der var før, men andre ser det også klart som en byrde, og vi skal ramme en god balance. Vi skal tage hensyn til dem, der bliver berørt af anlæggene, og til danskernes langsigtede energibehov. Det er svære afvejninger, og derfor indgik regeringen sammen med en bred kreds af partier i oktober en aftale, der sikrer en bedre balance mellem hensynet til naboerne, miljøet og behovet for en udbygning.

Vi øger bl.a. kompensationen til naboerne til solceller, og vi giver et rygstød til dem, der ønsker at sætte solceller op på tagene. Det er bl.a. i forlængelse af et ønske, jeg også har hørt fra Danmarksdemokraterne i forhold til at gøre det mere attraktivt eller i hvert fald lettere for kommunerne at sætte solceller op på tagene. Danmarksdemokraterne valgte desværre også at være uden for den seneste aftale, og det er helt i orden. Det afskærer os ikke fra at være i en god dialog med hinanden og i øvrigt søge et samarbejde på de felter, hvor vores interesser er sammenfaldende. Så der er no hard feelings. Når vi skal sikre danskernes energiforsyning, er der særlig tre hensyn, som vi skal kigge på. Det ene er jo det helt åbenbare, at energien skal være grøn, så vi får udfaset de fossile brændsler og reduceret vores CO 2 -udledninger ved el- og varmeproduktionen. Energien skal også være sikker, det skal den også være i sådan en importmæssig sammenhæng, og der står Danmark jo rimelig godt, fordi vi stadig væk har udvindingen i Nordsøen. Det, vi gør, skal også langsigtet hjælpe os til at få en energiuafhængighed, og sidst, men ikke mindst, skal energien også være til at betale. Så klimaet, sikkerheden og omkostningerne er altid tre hensyn, som skal balanceres, og de tre hensyn kan vi forene, når det drejer sig om vedvarende energi på land. Sammenlignet med andre energiformer er vindmøller og solceller på land en af de absolut grønneste, sikreste og billigste løsninger, vi har på hånden, og samtidig er det også en af de hurtigste. Jeg er med på, at der findes andre måder, hvorpå man kan producere grøn energi eller i hvert fald CO 2 -fri energi, f.eks. a-kraft, men hurtigt er det jo så i hvert fald ikke. Derfor mener jeg ikke, at vi skal gøre vilkårene for at sætte vindmøller og solceller i det her land op dårligere, og dermed er regeringen ikke tilhænger af at stoppe udpegningen af energiparker der, hvor der lokalt er opbakning til det. Det kræver både tid og betydelige investeringer at styrke vores evne til at producere energi, og vi står midt i en stor omstilling af vores samfund, hvor vores energibehov ændrer sig markant, når vi kigger i krystalkuglen. Forslagsstillerne mener, at vi skal vente med udbygningen, til Danmarks reelle energibehov er undersøgt. Men det undersøger vi faktisk løbende. I den årlige klimastatus og fremskrivning ser vi tydeligt, at behovet for grøn strøm er stigende. Det er det faktisk i sådan en grad, at vi frem mod 2050 forventer at skulle importere betydelige mængder af strøm, det på trods af at der skønnes at være en betydelig udvikling af vedvarende energi på land, og på trods af den aftale, vi sammen har lavet om at fortsætte udbygningen af havvind. Vores behov for grøn strøm kommer altså til at stige, og derfor er der selvfølgelig god fornuft i at gøre det balanceret og attraktivt at sætte vindmøller og solceller op og samle dem i energiparker, under den forudsætning at der lokalt er opbakning til det. Så nej, vi vil i regeringen ikke stoppe udbygningen af vedvarende energi, når der lokalt er opbakning til det, og vi synes, at beslutningen om placeringen skal ligge hos kommunerne og ikke i Folketingssalen. Det er ikke i danskernes langsigtede interesse at bremse udviklingen, hvor der er opbakning til det, og det hjælper os til at få en grøn og sikker energi, som er til at betale. Derfor kan vi ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Mads Fuglede.

Tak for talen. Ministeren går meget op i at beskrive det her med, at det er projekter, der skal have lokal opbakning. Projekterne kommer jo på grund af de rammevilkår, man laver for den grønne omstilling. Er ministeren enig i, at man har lavet nogle rammevilkår for den grønne omstilling, der lige nu betyder, at den grønne omstilling især kommer i vores landdistrikter, især kommer, i form af at man indtager de åbne landskaber med enorme solcelleparker, altså at det er de rammevilkår, som fremmer den grønne omstilling lige nu, og at det er derfor, de ser ud, som de ser ud?

Ministeren.

Ja, i en bred definition af rammevilkår. En del af rammevilkårene handler jo om jordpriser, det handler om prisen på strøm, og derfor ser vi i den periode, vi har været igennem de seneste par år, at på grund af at prisen er faldet på solceller – især er det der, vi har set en udvikling – har det været økonomisk attraktivt for nogle af dem, der ejer jorden, altså ejer jord i de pågældende områder, at sælge det til vedvarende energianlæg. Det er drevet af økonomi, og det er attraktivt at investere; det har særlig været i sol. Det er ikke sådan, at vi politisk laver et tilskud til vedvarende energi. Vi har en lillebitte ordning i forhold til solceller, særlig rettet mod den almennyttige sektor, som vi har aftalt i forligskredsen. Men hvis man ser bort fra den meget, meget lille ordning – det er altså, hvis jeg husker ret, et lille encifret millionbeløb eller lige omkring 10 mio. kr., der er sat af til det, så det er et meget lille beløb – er det her jo markedsdrevet. Og det er sådan set, synes jeg, et sundt princip, at udviklingen skal være markedsdrevet. Det andet, der skal gælde for rammevilkårene, er, at der er lokal opbakning, og så skal der være elnet til stede. Og det er rigtigt, at det er billigere at bygge større anlæg, og derfor har man set en udvikling, hvor koncentrationen har været, hvor der er god plads, og det vil typisk være på landbrugsjord.

Spørgeren.

Tak for svaret, selv om det selvfølgelig også bekymrer mig meget, at ministeren svarer på den facon, for det understreger jo det her med, at man med åbne øjne kigger på nogle rammevilkår, der gør, at vi lige nu bliver afhængige af solceller fra Kina. Vi kunne vælge andre rammevilkår. Vi kunne vælge at støtte mere biomasse. Vi kunne vælge at fremrykke en havvindsaftale eller skabe bedre rammevilkår for havvind. Vi kunne vælge en masse andre beslutninger, der ikke går ud over vores åbne landskaber, og alligevel siger ministeren, at man er parat til at gå videre ad det her spor, altså til trods for at vi har haft et kommunalvalg, hvor vi har set, at nu falder det ene projekt efter det andet, fordi folk ikke vil have det her. Man ønsker ikke Danmark udlagt til endeløse rækker af solceller. Og vi kan vælge en anden vej, der er mindst lige så grøn, og imødekomme det spørgsmål om øget grøn strøm, som der er efterspørgsel på.

Ministeren.

Det er næppe lige så hurtigt eller næppe lige så billigt; det skal man huske. Det, som er regeringens politik, og som er aftalt med aftalepartierne omkring udbygningen af vedvarende energi på land, er, at den bygger på princippet om, at det er kommunerne, der skal sige ja eller nej til placeringen af det. Det, som Danmarksdemokraternes forslag går ud på, er, at vi her i Folketinget skal beslutte at sige nej. Hvad betyder det? Det betyder, at man vil have, at vi her i Folketinget skal sige nej. Det har jo ikke effekt, hvis man siger nej til noget, som nogen har sagt nej til. Så det betyder jo, vi her i Folketinget skulle beslutte noget, der gjorde, at vi sagde nej til noget, hvor man lokalt har sagt ja. Det synes jeg er centralisering, og det går jeg ikke ind for. Det er der, forskellen mellem os er.

Fru Susie Jessen.

Tak til ministeren for talen. Jeg kunne godt tænke mig at kredse omkring det her med definitionen af, hvad lokal opbakning er. Det er noget, ministeren nævner meget igennem sin tale, men det, der er problemet derude i øjeblikket, er jo, at der nu er den her proces med, at der tit er de her store eksterne aktører, som planlægger et projekt uden om lokalbefolkningen. Så bliver kommunen senere inddraget, og til sidst bliver borgerne det, jeg nok vil kalde orienteret på et borgermøde. Så den lokale opbakning i lokalsamfundet mener vi i Danmarksdemokraterne er ret dårlig i øjeblikket, altså man inddrager ikke de lokale borgere på samme måde, som man måske gjorde for 30-40 år siden, før der skete sådan en liberalisering af hele den her industri. Så det, som jeg godt kunne tænke mig at spørge ministeren om i dag, er: Hvordan får vi egentlig sikret, at der kommer en bedre lokal opbakning, hvis ministeren overhovedet mener, at der er et behov for en bedre lokal opbakning? Det lyder på ministeren lige nu, som om det jo egentlig kører meget godt, eller hvad?

Ministeren.

Det er sådan, at når man skal bygge noget i et åbent land, skal man have en godkendt lokalplan for det. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen, der er bedre til at vedtage den lokalplan, end kommunen. Det kan godt være, at Danmarksdemokraterne mener, at der ligger et andet godt demokratisk administrativt niveau, hvor vi kunne lægge det her hen. Så hører jeg det meget gerne, men jeg kan ikke lige få øje på, hvad det er for et administrativt niveau, der findes i Danmark, og som er tættere på borgerne end kommunerne. Derfor synes jeg, at det er det rigtige, at det her skal besluttes demokratisk. Det er en afvejning mellem forskellige forhold, og derfor går jeg stærkt ind for, at det skal være en beslutning, som træffes hos kommunerne og ikke i Folketinget. Kan man så gøre det bedre? Det er jeg helt sikker på man kan. Vi har ad to omgange de seneste par år bl.a. øget nabokompensationen, og jeg er vidende om, at der er eksempler på steder, hvor kommuner og energiselskaber har været rigtig gode til at køre de processer. Jeg hører også om projekter, hvor de ikke har været det. Jeg kan kun opfordre til, at man både blandt developerne og mellem kommunerne sørger for at lære af de steder, hvor det går godt, sådan at borgerinddragelsen hele tiden styrkes.

Spørgeren.

Men det kører jo sådan set ikke godt lige nu. SDU har lige lavet en rapport, der også konkluderer, at det kører helt skævt i forhold til borgerinddragelse og lokal opbakning i forhold til de her VE-anlæg ude i landdistrikterne. Det kører rigtig, rigtig skævt lige nu, og det er jo, fordi man ikke inddrager lokalbefolkningen ordentligt. Man tryner de her mennesker, der skal bo ved siden af de her solcelleanlæg, de store jernmarker. Det gør man i den grad og så meget, at de slet ikke har noget at sige til sidst. Det hele er tilrettelagt, inden de overhovedet kommer til bordet. Det er et stort problem, og der kan vi herinde på Christiansborg godt skabe nogle rammer, så tingene kører lidt mere fornuftigt end i dag, hvor folk kalder det for det vilde vest.

Ministeren.

Her er vi måske igen inde at røre ved en politisk uenighed imellem os, altså hvor meget vi skal detailregulere, hvordan kommunerne skal organisere den lokale demokratiske proces. Jeg går ind for, at kommunerne skal have vide rammer for at kunne gøre det. De er tættest på i forhold til at vide, hvad der i deres lokalsamfund specifikt er det bedste hos dem. Så konstaterer jeg bare, at der stadig væk er kommuner, der laver lokalplaner, der giver mulighed for at huse mere vedvarende energi, og jeg kan kun opfordre til, at man, når man oplever, at dialogen er udfordret eller ikke er så god, så kigger på de steder, hvor det går godt. De erfaringer synes jeg absolut kommunerne skal engagere sig i at sprede imellem sig.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg havde egentlig et andet spørgsmål. Ministeren siger, at kommunen laver lokalplanen, men er det ikke korrekt, at i forbindelse med lige præcis de her energiparker kan staten overtage det ansvar, og at en af grundene til, at kommunerne ofte gør det her, dybest set er at slippe for det bureaukrati og den arbejdsindsats, som kommunen skal gøre? Og så er det, ministeren står og siger nu, ikke korrekt. Så er det jo ikke kommunen, der laver lokalplanen. Jeg er enig med dig i, at en kommune kan lave en lokalplan og sende den til ministeren, og så overtager man derefter, men det, ministeren står og siger, er jo ikke helt korrekt. Når det så er sagt, vil jeg spørge, om jeg hørte ministeren stå og sige tidligere, at os ude med den billige jord bare må leve med det, fordi rammerne er sat sådan, at det er den billige jord og dermed prisen på el, som betød noget, og så kan jyderne med den billige jord forvente at lave strøm til københavnerne resten af vores liv, fordi jorden er billigst i Jylland. Der er jo et smukt princip normalt på miljøområdet, hvor vi arbejder ud fra forureneren betaler-princippet. Det kunne jo være lige så smukt, hvis vi havde en minister, der satte nogle rammer, der sagde, at der, hvor man bruger strømmen, er der, hvor man producerer strømmen, for der er jo masser af plads til at lave store solcelleparker inde midt i København, for den sags skyld, hvis man ville og ministeren havde et andet svar til det. Så i forhold til det der med at sige, at jyderne betaler, vil jeg spørge, om det bare er rammerne, og om det bare er det, vi skal leve med.

Tak. Ministeren.

Mig bekendt er der ikke nogen, der tvinger nogen i Jylland til at sælge noget jord til en solcellepark eller en vindmøllepark. Så det er jo beslutninger, der træffes af frie mennesker. Det ligger vel i at være liberalt og frihedsorienteret indstillet, at folk skal have lov til at have et synspunkt om, hvad det, de ejer, bliver brugt til. Det er rigtigt, som Kim Edberg Andersen siger, at der er en mulighed for, at ikke jeg, men ministeren for byer og landdistrikter og kirkeministeren kan overtage planopgaverne, men kun, hvis kommunen beder om det. Det er deri, forskellen ligger. Så det er ikke en aktiv beføjelse, som jeg husker reglerne, altså at ministeren kan overtage det imod kommunens vilje. Det er kun, så vidt jeg husker, efter kommunen selv beder om det. Men det kan vi måske opklare med et skriftligt spørgsmål, hvis min hukommelse har svigtet mig på det punkt.

Spørgeren.

Jeg er tilfreds med, at jeg fik at vide, at ministeren sagde noget tidligere, som ikke var korrekt, og at staten kan gå ind og lave den her lokalplan. Så det er fuldstændig, som det blev sagt fra talerstolen. Vi vender lige tilbage til det der med at sætte rammerne og priserne. Jeg hører ministeren sige, at det er den billige jord og den billige energi, og at vi sætter nogle kinesiske solceller op. Ja, men der er jo ingen arbejdspladser i kinesiske solceller. Det er der jo, hvis man tager hr. Mads Fugledes forslag og brugte noget mere energi på at lave nogle vindmøller. For den anden præmis i ministerens tale var jo dybest set, at man tidligere ude i Vestjylland har skabt masser af arbejdspladser – ja, fordi vi producerede tingene derude. Det gør vi ikke med de her solceller, for de er jo kinesiske. Er ministerens rammer virkelig, at vi skal plastres til i kinesisk energi, fordi man så kan stå og klappe sig selv på ryggen og sige, at man har nået et eller andet klimamål?

Ministeren.

Jeg vil godt understrege, at jeg ikke bekræftede, at jeg har sagt noget, der ikke var korrekt. Det synes jeg lige vi skal holde os for gode til at anklage hinanden for herinde. I forhold til det andet er det korrekt, som hr. Kim Edberg Andersen siger, at der ikke er mange danske arbejdspladser forbundet med at producere solceller. Det er helt korrekt. Til gengæld er der billig energi forbundet med det. Derfor er en del af svaret på den grønne omstilling, at vi skal have flere solceller op. Heldigvis er prisen faldet så meget, at det også begynder at være økonomisk attraktivt at sætte dem op på tagene. Hvis man kigger i statistikken, vil man se, at der faktisk sker en relativt kraftig udbygning med solceller på danske tage i de her år, bl.a. på erhvervsvirksomheder. Jeg har en forventning om, at med de regelændringer, vi har lavet for kommunerne, vil de nye byråd også kigge på, om det er muligt at få flere solceller op på kommunale tage.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går til ordførerne, og den første er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Som forslagsstillerne selv skriver fra starten af beslutningsforslaget, er der tale om en genfremsættelse af et tidligere forslag, som i sidste folketingssamling blev afvist af Folketinget. Det formoder jeg at det vil blive igen, men det står selvfølgelig partier frit for – sådan skal det være – at fremsætte forslag her i Folketinget og få diskuteret de forslag, de har. Igen synes jeg også ved det her forslag, at det er godt lige at tage historikken lidt med, inden vi fortsætter. For jeg synes, det er vigtigt at sige, at heldigvis har mange års udbygning af vedvarende energi i Danmark ført til, at vi producerer strømmen fra fortrinsvis vedvarende energikilder nu. Det er i meget høj grad grøn strøm, der er i danskernes stikkontakter, og forurenende kulkraftværker er i høj grad blevet afløst af vindmøller til havs og på land og af solceller både på tage og i større anlæg på marker. Socialdemokratiske Svend Auken og andre forkæmpere mødte meget modstand i sin tid, men heldigvis lykkedes det jo at få sat skub i en grøn omstilling i Danmark, som samtidig understøttede den store industri, som tusindvis af danskere har et godt job i i dag. Så der er sket meget, men fremskrivningerne viser jo også, at vi fortsat skal bruge mere grøn strøm i Danmark til at elektrificere vores samfund – i industrien, i varmeforsyningen, i transport osv. Udbygningen af vedvarende energi er med til at mindske Danmarks klimabelastning og nå de klimamål, som mange i Folketinget jo bakker op om, men som den blå blok i Folketinget ikke gør. I hvert fald er der stor splid mellem forskellige partier. Det er også med til at øge Danmarks energiuafhængighed, at vi producerer den grønne strøm, og den store grønne strømproduktion giver billigere strøm til danskerne. Vi er i den gode ende, når det kommer til lave energipriser i Europa, og vi får fuld valuta for det de næste 2 år, hvor der praktisk talt ikke er nogen elafgift i Danmark. Da jeg tjekkede min strømapp første gang i 2026, tror jeg at prisen var 60 øre for en kilowatt-time her i starten af januar, og det, man sparer på strømmen, gør jo ikke mindst en forskel for lavindkomstfamilierne og giver i det hele taget danskerne bedre råd, når de er ude at købe ind. Det kan synes lidt som en omvej i forhold til dagens debat, men alligevel hører det jo med, fordi de billigste ekstra kilowatt-timer, vi kan få i Danmark, kommer fra vedvarende energi. Så det bør vi ikke udelukke fra Folketingets side, heller ikke i de energiparker, som forslaget her vil sætte en kæp i hjulet på. Statslige energiparker, som vi taler om, er på sin vis et misvisende navn, for det er alene op til kommunerne at beslutte, om der skal være en energipark hos dem. En stor del af de energiparker, der er under overvejelse, er i puljen på kommunernes eget initiativ og ønske. Andre er meldt ind af opstillere, af virksomheder, men også de bliver kun til noget med kommunal opbakning i ryggen, ellers ikke. Jeg synes, det er rigtigt, at det er sådan, at kommunale folkevalgte og forvaltninger med deres lokale kendskab og nærhed til borgere og andre lokale hensyn træffer beslutningen. Det er vigtigt, at der tages de fornødne hensyn, når man planlægger og opstiller VE på land, både fordi sådan bør det være af ren ordentlighed, men det er jo simpelt hen også et krav og en rettighed for borgerne, herunder med de forskellige modeller for kompensation, som findes i dag. Jeg er glad for, at vi i efteråret fik lavet en aftale om at øge kompensationen til naboer til solcelleanlæg, stille skærpede krav til opstillerne og give bedre vilkår for at få solceller på kommunale tage. Det er Det Konservative Folkeparti heldigvis med på. Til gengæld er Danmarksdemokraterne mærkeligt nok imod den politik ligesom Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Så alt i alt håber jeg, at man fornemmer, at vi ikke kan bakke op om det forslag her. Vi synes, det er vigtigt, når man planlægger, at man så gør sig umage, at man tager hensyn, at man gennemfører ordentlige processer, og at der skal være kommunal opbakning for at have f.eks. en statslig energipark. Men selve det at sige, at det vil vi nu forbyde, at det må kommunerne ikke længere bede om at få, er vi ikke tilhængere af. Så vi vil fra Socialdemokratiets side være imod det her beslutningsforslag. Moderaternes ordfører kan ikke være til stede ved debatten i dag og har bedt mig om at meddele her, at også Moderaterne vil stemme imod forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, den første til hr. Mads Fuglede.

Tak for indlægget. Har man i Socialdemokratiet nogen grænse for, hvor mange hektar man kan udlægge til solceller her i Danmark, hvis det giver billigere strøm? Vil man kunne udlægge 1 pct. af Danmark, som det ligger i regeringens forslag? Kunne man gå op til 2 pct., hvis det giver billigere strøm i Danmark? Er der nogen grænse for, hvor meget af det åbne landskab vi kan lægge ud til solceller ifølge Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Det er der jo ikke sat nogen procent på, og det er mig bekendt heller ikke en debat, der egentlig findes i dansk politik. Skal der være sådan en procent? Det er ikke noget, der har været drøftet i forbindelse med de aftaler, der er blevet indgået eller indgår i den politiske debat. Det, at man kan nå frem til det, hr. Mads Fuglede gør her, er jo også en beregning, man vel egentlig selv står for, når man siger, at hvis der foretages den her udbygning, så gælder det så meget. Det er ikke et spørgsmål, som der på den måde er taget stilling til. Men det er jo fiffig politik, det er fiffig debatstil at stille det op på den måde, som hr. Mads Fuglede gør. Jeg synes ikke, at hele vores land og vores landskaber skal omdannes til solceller. Jeg synes, det er godt, at vi har landbrugsproduktion i Danmark. Den skal være lidt mindre intensiv, end den er, for det kan vores miljø ikke holde til. Men det er godt, at det også er der. Vi skal ikke omdanne hele vores land til et stort teknisk landskab. Det er jeg jo enig i, og jeg tror, det er det, der stikker under hr. Mads Fugledes forslag. Så det vil jeg da godt tilkendegive her.

Spørgeren.

Men der ligger jo en erklæring om, at man gerne ser, at 1 pct. af Danmarks areal bliver til energilandskaber. Det har regeringen jo arbejdet med. Synes Socialdemokratiet, at man vil gå højere op end det areal? Er 40.000 ha nok? Kunne man gå op til 80.000 ha, hvis den grønne omstilling stiller krav om, at vi skal bruge strøm, der ville fylde 80.000 ha herhjemme eksempelvis?

Ordføreren.

Det har jeg svært ved at se for mig, og jeg tror, vi også skal arbejde med at få endnu flere og en endnu større del af de solceller, der kommer, til at være på tage i stedet for. Det overraskede mig, da så det tal for nogle debatter siden, at 30 pct., cirka en tredjedel, af kapaciteten nu faktisk er på tage. Det synes jeg er godt. Det er også godt, at det indgår i den aftale, der er indgået – og jeg tror ikke, Danmarksdemokraterne er imod den del af aftalen – at det bliver mere attraktivt for kommunerne også at bruge deres tagarealer. Så jeg vil mene, at det er, ja, en lidt hypotetisk situation, hr. Mads Fuglede stiller op her, og jo egentlig ikke noget, der har med selve forslaget at gøre.

Fru Susie Jessen.

Tak for talen. Jeg synes sådan set også, at betegnelsen statslige energiparker er misvisende, men det er ikke så meget på grund det første ord; det er på grund af det andet ord, altså energiparker. Det her har intet med parker at gøre. Det er jo store jernanlæg, jernmarker, der bliver placeret lige op ad folks landsbyer. Så det har ikke noget med en park at gøre, hvor man kan gå en tur med hunden. Jeg vil gerne tale lidt om alle de dispensationer, der bliver givet for at kunne sætte de her statslige energiparker op. Der er mulighed for at dispensere fra naturbeskyttelsesloven, skovloven, museumsloven, skovbyggelinjen, åbeskyttelseslinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjer, fredninger og kirkebyggelinjer. Det her skal gå rigtig, rigtig hurtigt, og så dispenserer man fra noget, som har ligget der før. Ude i landdistrikterne er det rigtig svært at sætte en isbod op, uden at den ene eller den anden regel forhindrer det. Det ved ordføreren også godt – ordføreren kommer fra Sønderjylland, hvor der i øvrigt er blevet sat enormt meget VE op. Det her puster lidt til den der uretfærdighedsfølese ude i landdistrikterne; man må ikke det ene, men nu bliver man tromlet med det andet. Jeg kunne godt tænke mig høre, hvad ordføreren mener om det.

Ordføreren.

Jeg synes jo faktisk, at det statslige ligger i, at der så er nogle muligheder der, men det er kommunerne, der beslutter det. Men jo, i det omfang, man så kombinerer forskellige typer af vedvarende energiproduktion med ny virksomhed, som man i en kommune vil have gavn af – det giver beskæftigelse og omsætning lokalt – så er det jo positivt, og det er jo noget af det, kommunerne søger. Jeg kan absolut godt komme på eksempler fra det sønderjyske, hvor jeg ikke synes at det er gjort særlig godt, men jeg kan da også komme på rigtig gode ting. F.eks. får man i Aabenraa Kommune flere arbejdspladser og er blandt de første til at have de her ptx-anlæg og har jo også stor gavn af den udvikling. Det er måske den del af billedet, der lidt mangler i Danmarksdemokraternes fremstilling af, hvordan situationen er. Jeg beklager, at det kun blev til et svar på en del af spørgerens indlæg, men vi har en runde mere.

Spørgeren.

Der var også mange spørgsmål, så det er helt okay. Vi har lige haft en landdistriktsredegørelse her i Folketingssalen – jeg er jo landdistriktsordfører – og i den redegørelse konstaterede man, at de grønne arbejdspladser fortrinsvis ligger inde i de store byer. Der er ikke arbejdspladser i de her enorme solcelleanlæg. Jeg har selv været en tur i Hjolderup i Aabenraa Kommune og har set, hvordan hele lokalsamfundet dernede er fuldstændig plastret til med jernmarker i dag. Jeg kunne godt tænke mig at få et svar på det her med, at man godt kan dispensere fra alle de her regler, når det gælder jernmarkerne, men at man åbenbart ikke kan dispensere for de regler, når der er nogle innovative mennesker, der gerne vil sætte en isbod op. Er det ikke uretfærdigt?

Ordføreren.

Altså, det er jo besluttet, og et flertal har ønsket, at når vi havde behov for hurtigt at gøre os uafhængige, hurtigt at få mere strøm fra grønne kilder og blive mere energiuafhængige, så var det positivt at kunne lave nogle processer, der gik stærkere. Det er jo vigtigt at slå fast, at det alt sammen sker efter et kommunalt ønske, hvis det skal være. Det er jo det, som beslutningsforslaget her decideret vil sige ikke må finde sted længere. Det vil ikke være sådan, hvis man vedtager det her beslutningsforslag, at der ikke længere kan laves solceller, for det kan der godt. Man kan bare ikke gøre det på den her måde, som altså sker efter kommunalt ønske, og det er vi ikke tilhængere af.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak til ordføreren for en god tale. Den her grønne omstilling skulle jo gå stærkt, fordi vi havde ordførerens egen formand, der var ude at sige, at vi skal frigøre os fra russernes gas osv. Og det må vi jo sige at vi er: Danskerne har ikke brugt russisk gas længe, og Europa har lavet en løsning for det også. Så tænker jeg, at det næste, der kommer, jo er hastighed på andre områder. Det kunne f.eks. være på, at fødevarepriser bliver lavere, for det hørte jeg at ordførerens formand bekymrede sig meget om her i nytårstalen. Hvorfor er det så, man bliver ved med at plastre dansk landbrugsjord til med solceller? For det er udbud og efterspørgsel. Nu er hr. Søren Egge Rasmussen gået, men på 40.000 ha med solceller kunne der gå en økologisk ko pr. hektar. Det er 11.000 tons eller sådan noget, ikke? Der kunne blive rigtig meget oksekød til danskerne, billigt oksekød og noget spaghetti bolognese, man kunne betale. Så hvorfor er det, man bliver ved med at ødelægge dansk landbrugsjord med at blive ved med at udrulle det her, når vi ved, at det er det, der sker? Ministeren siger selv, at lige om lidt bliver det billigt nok at sætte dem på tagene, så hvorfor ikke lige tage proppen ud og sikre, at vi stadig væk har landbrugsjord? For problemet er, at når vi får 40.000 ha solceller, så er det i hvert fald i 30 år, at der ikke kommer til at gå kødkvæg på de her marker. Det er jo helt sikkert.

Ordføreren.

Vi skal jo fortsat bruge mere strøm i Danmark, og det synes jeg er godt kommer fra grønne kilder. Jeg tror så, det vil være rigtigt at få flere af de solceller, der kommer, på tagene, og jeg synes, det er rigtigt, at vi holder fast i det princip, at der skal være kommunal opbakning, hvis man skal gennemføre sådan et projekt, herunder hvis man vil have en statslig energipark. Det, at vi insisterer på at have en markedsdrevet udvikling på det her område, gør jo også, at der ikke kommer nogen statslige penge i at opføre de her anlæg i det omfang, det sker. Så det vil også kun være, hvis det faktisk fortsat er rentabelt at gøre. Der ved jeg jo, at Danmarksdemokraterne er godt tilfredse med, at vi har lavet den aftale om havvind, fordi der så kommer meget mere strøm derfra. Det kan jo så også være, at det har en påvirkning på, hvordan priserne vil være – om der bliver produceret tilstrækkelig strøm, når de snurrer en dag. Det glæder jeg mig til at de gør.

Spørgeren.

Undskyld, det er, fordi der er, jeg tror, det er en brandalarm, der går bag ved mig, altså ude i gangen. Så det var derfor, jeg var lidt uopmærksom. Men for at vende tilbage til det der med at blive ved med at plastre dansk landbrugsjord til, er det så ikke problematisk ... [En folketingsbetjent kommer ind med en meddelelse til formanden og sekretæren. Lyd af sirener udefra.]

Vi bliver her indtil videre, og ordføreren må selvfølgelig starte forfra med de 30 sekunder. Værsgo.

Tak for det. Er det ikke problematisk, at man bliver ved med at plastre landbrugsjord til, når man nu har en statsminister, der i sin nytårstale – som noget af det eneste, hun sagde, som set med mine øjne bare var lidt fornuftigt – sagde, at fødevarerne var blevet for dyre? Er det ikke problematisk, at vi så har en regering, som bliver ved med at tage dansk landbrugsjord ud og bliver ved med at sige, at vi skal producere endnu mere grøn energi? For vi kan jo producere det ude på havet, vi kan sætte det op på tagene. Der er jo andre løsninger, sådan at man kan gøre både-og. For det bliver jo også sikkerhedspolitik lige pludselig. Det bliver jo forsyningssikkerhed i forhold til os selv – om vi kan forsørge os selv – og hver gang vi sætter en solcelle op, kan vi forsørge os selv mindre. Er det ikke bare fuldstændig korrekt?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg nu ikke er den rigtige måde at fremstille det på. Der er jo flere ting, der skal gå op på samme tid her. Det er rigtigt, at vi synes, det skal gå stærkt i forhold til at gavne danskernes husholdningsøkonomi. Det sker jo f.eks. ved, at elafgiften nu er praktisk talt ingenting, og at vi vælger nogle løsninger nu, som er hurtigere end de andre, der er i spil, for at komme til at gavne danskernes hverdagsøkonomi. Men vi har samtidig en balance, der handler om vores miljø, vores vandmiljø, hvor vi jo også arbejder med at kunne bruge vores arealer til nogle andre ting end alene at dyrke dem. Jeg synes, vi skal blive ved med at være et landbrugsland, men vi skal også dyrke Danmark mindre intensivt og bruge vores areal til energiproduktion i noget omfang.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører. Det er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for ordet. Vi tager i dag endnu en runde på et efterhånden velkendt synspunkt fra Danmarksdemokraterne, nemlig et ønske om et stop for udrulningen af statslige energiparker. Beslutningsforslaget blev også behandlet sidste folketingsår, og ordføreren vil derfor nok bemærke, at Venstres position ikke har ændret sig siden da. For Venstre er Danmarks grønne omstilling en bunden opgave. Vi skal væk fra fossile brændsler, og energien skal være grøn. I årets klimastatus og -fremskrivning skønnes det, at Danmarks behov for import af elektricitet vil stige frem mod 2050. Det understreger pointen om, at vi skal have produceret noget mere grøn strøm i Danmark. Her spiller vedvarende energi-anlæg på land en vigtig rolle i samspil med bl.a. havvind og biogas. Men det er klart, at udbygningen skal ske på en fornuftig måde. I Venstre er vi meget optaget af særlig to ting: Der skal være lokal opbakning til VE-projekterne, og vi skal sikre en ordentlig kompensation til de berørte naboer og lokalsamfund. Heldigvis har vi jo også et stort fokus på begge dele. For det første kan en energipark slet ikke udrulles, hvis der ikke er lokal opbakning til projektet. Det er jo lidt sjovt, at vi kalder det for en statslig energipark, for der kan kun udpeges en energipark fra statslig side, hvis kommunalbestyrelsen har givet sin tilslutning til projektet. Det er også kommunerne, der har mulighed for at indmelde arealer til potentielle energiparker. Det mener Venstre både er vigtigt og også fornuftigt, for selvfølgelig skal der være lokal opbakning til sådan et projekt. For det andet har Venstre og regeringen haft et konsekvent fokus på at øge kompensationen til de lokalsamfund, der tager et stort grønt ansvar. Senest indgik vi i oktober en bred politisk aftale om større kompensation til naboer, hvor vi bl.a. sikrede en fordobling af kompensationen til naboer til solceller, sikrede mulighed for salg af billig strøm til naboer og sikrede midler til at understøtte bedre borgerinddragelse i VE-projekter. Til sidst vil jeg nævne, at vi i Venstre deler Danmarksdemokraternes synspunkt om, at vi skal udnytte tage og havet til vedvarende energi. Her har Venstre og regeringen dog også allerede leveret. Fra i år fjerner vi det her med selskabsudskillelse, som var det, som kommunerne har peget på som en stor barriere for at sætte solceller på offentlige bygninger. Derudover har vi sikret, at kommunerne fremover kan stille krav i lokalplanerne til, at nybyggeri skal gøres klar til etablering af solceller. Hvad angår havvind, indgik vi i foråret en aftale om rammerne for de nye havvindsudbud. Det vil mere end fordoble den danske produktion af havvind, hvis alt går vel. Vi er fortrøstningsfulde omkring, at der er private aktører, som er interesserede i at byde denne gang. Alt i alt står Venstre helt på mål for regeringens energipolitik, og vi støtter derfor ikke beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Mads Fuglede.

Mange af de her projekter inddrager god agerjord – ikke bare god agerjord, også agerjord, der er god til at fastholde kvælstof, altså god agerjord, som man kan bruge i landbruget, og god agerjord, som kan sørge for, at landbruget lever op til, at man ikke udvasker så meget kvælstof. Synes Venstre, at det er godt, at man inddrager god agerjord til de her nationale energiparker?

Ordføreren.

Jeg mener, det er rigtig godt, at det er op til kommunerne, hvor man skal sætte VE på land op, og også hvor man skal udpege de her energiparker. Det er kommunerne, der er tættest på borgerne; det er dem, som kender lokalområderne. Jeg synes sådan set, den beslutningskompetence ligger rigtigt, hvor den ligger i dag; jeg synes, det er rigtigt, at det ikke er os herinde i huset, som skal træffe den beslutning, men at det er ude i kommunerne, man gør det.

Spørgeren.

Jeg hørte svaret derhen, at hvis man som kommune mener, at man skal inddrage agerjord, så gør man bare det, og det sker med åbne øjne ifølge Venstre. Det tager vi selvfølgelig ad notam. I Ringkøbing-Skjern Kommune har man godkendt et projekt om solceller ved Stenmose. Det ligger i en ådal , der er habitatsområde for oddere. Man bruger god agerjord. Det ligger direkte op ad en å. Mange andre steder ville man opfatte åer som fredede, men her skal man nu udlægge solceller med Venstres stemmer. Det er sådan nogle projekter, som Venstre ønsker man skal bruge flere af, bl.a. til nationale energiparker i fremtiden.

Ordføreren.

Jeg kan kun gentage mig selv. Jeg synes, det er rigtigt, at de beslutninger om, hvor man placerer energiproduktion på land, ligger hos de demokratisk valgte mennesker, som er tættest på borgerne, og det er ude i kommunerne. De konkrete projekter, som lokale Venstrefolk har været en del af, kender jeg ikke detaljerne i, men jeg synes, det er rigtigt, at det er dem, som er tættest på arealerne, som træffer de beslutninger.

Den næste er fru Susie Jessen.

Tak. Jeg kan huske, da klimaministeren og den tidligere minister for landdistrikter, Louise Elholm, stod ude foran en af de her jernmarker og præsenterede loven om statslige energiparker. Dengang var man meget, meget stolt over den her lov. Man mente, at det var rigtig vigtigt med hastigheden. Det skulle gå rigtig hurtigt, og man skulle have nogle dispensationer, så man kunne sætte meget mere VE op. Nu står der i dag en Venstreordfører, som har meget, meget travlt med at tørre det her af på kommunerne. Nu vil man gerne lægge lidt distance til den her lov, for nu har man forstået, at den åbenbart ikke er så populær derude alligevel. Jeg synes, at man burde tage ansvar for den lovgivning, man laver herinde på Christiansborg. Man laver jo lovgivning, der netop gør, at det går meget hurtigere, og at man kan omgå en masse regler og en masse beskyttelseslinjer, og på den måde kommer der nogle meget store anlæg op ude i landdistrikterne. Det er på grund af den lov, Venstre er med til at lave. Det er egentlig bare for at sige, at jeg synes, at ordføreren burde tage noget ansvar for den lovgivning, som regeringen selv laver.

Ordføreren.

Jeg står helt på mål for den lovgivning og for regeringens energipolitik, som jeg også sagde i min tale. Jeg synes sådan set også, at det er en god lov. Man skaber nogle rammer for, at kommunerne kan melde det her ind. Men som det blev præsenteret, og som det er nu, er det op til kommunerne at vurdere, hvor de her energiparker skal placeres. Men ja, vi synes sådan set, at det er positivt, at vi får noget VE op på land. Det er godt for danskerne og for elpriserne, og det er godt for vores forsyningssikkerhed. Som jeg også sagde, kommer vi til at stå og mangle strøm, så det er godt, at det bliver udbygget. Vi vil gerne være med til at skabe nogle rammer for, at det kan lade sig gøre. Det ændrer ikke på, at det er op til kommunerne, hvor de her arealer skal udpeges.

Spørgeren.

Vil ordføreren ikke også medgive, at man skubber på for, at der kommer mere og mere grøn energi op i landdistrikterne, når man f.eks. laver nogle pengegaver til de forskellige kommuner, der har sat meget grøn energi op? Det er sådan nogle ting, der gør, at man sætter endnu mere op. Så vil jeg også gerne have ordføreren til at forholde sig til det her med, at man i årevis ude i landdistrikterne ikke har kunnet sætte en isbod op og ikke har kunnet modernisere en FDF-lejr, fordi der er nogle mega rigide planlovsrammer og kystbeskyttelseslinjer og alt muligt, der skal overholdes. Lige så snart det handler om en jernmark, må man åbenbart hvad som helst.

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, det er virkelig positivt, at vi har øget kompensationen til naboerne til de her energianlæg, ligesom jeg synes, at det er virkelig positivt, at vi belønner de kommuner, som tager ansvar for vores alle sammens grønne omstilling. Det forstår jeg ikke at Danmarksdemokraterne ikke er enig i. Vi øger kompensationen og belønningen til de kommuner, som lægger arealer til vores alle sammens grønne omstilling. Det synes jeg virkelig er positivt. Og i forhold til isboder tager jeg meget gerne en snak om, hvad der skal til, for at lokale isboder kan få lov til at komme og at stå.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jamen virkeligheden er jo, at kommunerne gør, ligesom Folketinget gør. Kommunerne lægger de der solcelleparker helt ude ved kommunegrænsen – der, hvor der bor færrest mennesker, for så mister man færre stemmer på det. Det er jo virkeligheden. Det er jo virkeligheden, at alle de her VE-anlæg kommer ved kommunegrænserne. Så kan nabokommunen så døje ... (Meddelelse over højtaleren i salen) .

Hver gang hr. Kim Edberg Andersen tager ordet, kommer der en eller anden melding. Så hr. Kim Edberg Andersen får lige muligheden for at starte forfra. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi tager den da gerne en gang til. Grunden til, at kommunerne gør lidt, ligesom Folketinget gør, er, at vi ikke sætter store VE-anlæg op inde i de store byer. Det gør de små kommuner heller ikke; de sætter dem ude ved kommunegrænserne. Man går glip af færre stemmer, fordi man sætter det så langt væk som muligt, og allerhelst så langt, at det kun generer borgerne i nabokommunen, som så ikke har indsigelsesret. Jeg forstår simpelt hen ikke det her med statsligt udpeget, for det, man gør, når man statsligt udpeger, er, at man fjerner det politiske ansvar i kommunerne. Kommunalbestyrelserne vil jo med glæde sende dem ind, for de står så bagefter og siger på alle møderne derude: Det er jo en statslig energipark nu, så vi skal ikke tage ansvar. Jeg vil gerne lige høre: Er det en meget stor problemstilling for Venstre at lave det sådan, at hvis en kommune nu, eventuelt ved næste kommunalvalg, har sendt noget ind om en statslig energipark – den er ikke blevet realiseret endnu – kan kommunen efterfølgende få lov til at trække det tilbage? Har Venstre noget imod det? For det har jeg spurgt en minister om, og der kunne jeg ikke få et svar, så nu kan jeg vel få det af en ordfører for et regeringsparti. Så kan man trække et ønske tilbage, når nu først det er kommet ind og er blevet en statslig energipark og man eventuelt har lavet en lokalplanlægning herindefra?

Ordføreren.

Først og fremmest synes jeg faktisk, at ordføreren taler ned til kommunerne, i forhold til at de er ude på at genere nogen for at sætte det her op. Jeg tror sådan set, at de fleste, som sidder og er kommunalt valgte, gerne vil træffe beslutninger, som dem, de repræsenterer, er glade for. Og jeg oplever, at de kommunale politikere også tager ansvar for de beslutninger, som de træffer. Jeg er blevet oplyst om, at der er udpeget i alt fem energiparker, og jeg har da sådan set indtryk af, at der, hvor man har bedt om at få det udpeget, har man også en interesse i at få det realiseret.

Spørgeren.

Man svarede ikke. Jeg forholder mig bare til fakta. Det er det, vi kan se ude i kommunerne: at det ligger oppe ved kommunegrænserne, altså langt væk fra de store byer. Så det er ikke noget med at tale ned til nogen. Det handler bare om, at man placerer det oppe langs kommunegrænserne. Aarhus, Rebild, Aalborg, vi kan jo tage alle kommunerne og gå det igennem. Det kan vi hurtigt lave. Men der var ikke et svar. Der var heller ikke et svar på, om man kan få lov til at rulle det tilbage, såfremt man får en ny kommunalbestyrelse og man ikke er gået i gang med at sætte jernmarker op. Det vil sige, at ved næste kommunalvalg kan man få lov til at rulle alt det her forfærdelige tilbage, hvis ikke det er kommet i gang. Til allersidst: Går Venstre virkelig ind for, at sådan noget som solceller skal have førsteret over for bilag IV-arter, såsom f.eks. flagermus, som vi faktuelt ved bliver påvirket i deres fouragering af de her solcellemarker? Har man taget højde for det i Venstre?

Tak. Ordføreren.

Der var mange kommentarer i det også. I forhold til hvornår man kan trække sit ønske om en energipark tilbage, tror jeg sådan set, at vi vil se, at der vil være nogle her efter kommunalvalget, som ikke er interesseret i mere VE på land rundtomkring i kommunerne. Men de konkrete vurderinger af, om de her fem energiparker, som er udpeget, kan trækkes tilbage, må du hellere få et svar fra landdistriktsministeren på. Det er jeg ikke den rette til at stå og juridisk vurdere. I forhold til din kommentar tidligere om by og land vil jeg sige, at der jo sker en markant udbygning af solceller på tagene, og det er jo i byområder.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi siger tak og går videre til den næste, og det er hr. Claus Jørgensen fra SF.

Tak for det, formand. SF er en del af rammeaftalen om at sikre rammevilkår for den samlede elproduktion, for at sol- og vindenergi på land kan firedobles mod 2030. Vi er også en del af den opfølgende aftale om større energiparker på land og mere kompensation til naboer til både solceller og vindmølleparker. Det er to aftaler, som vi i SF mener er vigtige, hvis vi skal nå klimamålene og nå i mål med produktionen af den grønne energi. Der skal sikres grøn energiforsyning i fremtiden. Vi er derfor ikke enige i Danmarksdemokraternes ønske om at stikke en kæp i hjulet på de her aftaler. Det er helt legitimt, at nogle lokalsamfund og borgere har store bekymringer og gør indsigelser, når det kommer til etablering af energiparker. Derfor mener SF også, at tidlig inddragelse af borgerne i lokalsamfundene fremover skal spille en langt større rolle i forbindelse med projekter vedrørende vedvarende energi. Borgerinddragelse er vigtigt, og derfor fik vi også skrevet det ind i den seneste aftale om sol og vind på land fra oktober 2025. Vi erkender til fulde, at der også kan være gener ved at have en energipark nær sin husstand, og det kan være rigtig svært at opnå fuld enighed mellem borgere og kommuner, i forhold til hvor energiparkerne skal etableres. Det er også derfor, at vi med de seneste aftaler har arbejdet for at sikre bedre kompensation for de borgere, der bor tæt på energiparkerne. Når det er sagt, er det vigtigt, at vi i fremtiden planlægger energiprojekter, og at vi i højere grad har fokus på tidlig inddragelse af borgerne. Vores fælles forpligtelse til at sikre en grøn energiforsyning skal ikke opleves som noget, der bliver presset ned over borgerne; det skal være en proces, hvor vi har fokus på at træffe de rigtige beslutninger. I SF er vi også enige i, at hustage og vindmøller på havet fortsat skal udnyttes til opsætning af vedvarende energi, og vi er også med i den brede aftale, der blev indgået i efteråret, der netop har til formål at gøre det nemmere at opstille solceller og vindmøller i Danmark. Heri ligger, at kommuner og regioner vil få markant lettere ved at sætte solceller op på tage og bygninger. Men der er ingen tvivl om, at det er billigere at sætte solceller op i energiparker end på kommunale tage, og jeg forestiller mig heller ikke, at Danmarksdemokraterne er klar til at øge skatten med henblik på at betale folk for at opsætte solceller på tagene frem for på landbrugsjord. Grundlæggende sætter Danmarksdemokraterne i dette forslag spørgsmålstegn ved, om der fortsat er brug for en målrettet udbygning af vedvarende energi. Her må vi dog forholde os til realiteterne. Som det allerede er blevet nævnt, er der i den seneste klimafremskrivning skrevet, at Danmark står til at blive nettoimportør af strøm mange år ud i fremtiden, og det finder vi er problematisk. Derfor er svaret helt klart fra SF: Ja, den fortsatte udbygning af grøn energi er helt afgørende, og aftalen om energiparker er fortsat en væsentlig del af den nødvendige omstilling af vores energiforsyning. Derfor kan vi igen ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mads Fuglede.

Tak for indlægget. Kan ordføreren ikke forklare mig, hvorfor man ikke producerer grøn strøm der, hvor folk gerne vil have at man producerer grøn strøm, nemlig på tagene og på havet? Hvorfor skal det produceres der, hvor der er folk, der lokalt ikke ønsker det? Hvorfor skal man køre hen over dem? Er der ikke hos SF en tanke om, at at man bør producere den grønne strøm der, hvor der er en folkelig opbakning til den? Risikerer vi ikke at miste hele den folkelige opbakning til den grønne omstilling, hvis vi laver en grøn omstilling på den her facon?

Ordføreren.

Tak. Jeg tror generelt, at der stadig er opbakning til den grønne omstilling i den danske befolkning. Vi er jo i gang med en ret stor omkalfatring af det danske areal, også med den grønne trepart, og en del af det er jo også at udnytte arealerne på andre måder. Derfor skal vi selvfølgelig også bruge noget af den jord, vi har, til at sætte solceller og andre vedvarende energialæg op. Der er ingen tvivl om, at det er grønnest, billigst og mest sikkert, hvis vi stiller det op på land, fordi vi der har styr på det. Havvindmøllerne, som vi også er med i, og som vi selvfølgelig også skal have, kan jo blive udsat for f.eks. kabeltrækkeri hen over havbunden, sådan som vi har set det rundtomkring. Jeg ved, at vi i min egen kommune, Lejre Kommune, har undersøgt, om man kan sætte solceller op på tage i kommunen, og om det kan dække vores mål i forhold til at blive CO 2 -neutrale og til at producere mere grøn strøm, og det har vi fundet ud af at vi ikke kan. Så derfor er vi også nødt til at have den vedvarende energi derude på markederne.

Spørgeren.

Som jeg er orienteret, har man i Lejre Kommune undersøgt det i forhold til offentlige tage. Men der findes jo andet end offentlige tage i Lejre Kommune, man også kunne kigge på, så man får det svar, man ønsker at få, når man laver så åndssvag en undersøgelse. Men man nævner, at sikkerhed er vigtigt for SF. Er det ikke meget usikkert at gøre sig afhængig af klimaet og af industri fra Kina, og er det derfor, hvis man har et sikkerhedspolitisk perspektiv på sin energiinfrastruktur, ikke fuldstændig tåbeligt at opstille solceller, der kommer med et statstilskud, fra Kina?

Ordføreren.

Nu skal vi jo ikke kun have solceller op, vi skal også have vindmøller op, og det er vi jo gode til i Danmark. Vi har så ikke været så gode til at sætte dem op de sidste par år, men måske skulle vi til at komme i gang igen med nogle flere vindmøller. Så solceller er en del af løsningen, men det skulle måske være bedre at få sat vindmøller op på vores landbrugsjord.

Fru Susie Jessen.

Tak for det, og tak for talen. Jeg bed lige mærke i, at ordføreren sagde, at SF gerne vil kigge på mere borgerinddragelse. Hvad har SF helt konkret på tapetet i den henseende?

Ordføreren.

Tak. Jeg ved ikke, om jeg sagde, at vi ville kigge på mere. Men det, vi har aftalt med den nye aftale her fra efteråret, er jo, at der skal inddrages tidligere, og at vi skal have et rejsehold ud, som kan hjælpe med de processer, der skal være i forhold til at få det til at glide på den bedst måde. For der er jo ingen tvivl om, at vi har en buldrende klimakrise, og at vi skal have de her energiparker op at stå. For vi skal have firedoblet vores energiproduktion, og det er en ting, som det er bydende nødvendigt vi får gennemført. Så derfor skal vi altså have gjort noget ved det her.

Spørgeren.

Jeg er ret sikker på, at SF sagde, at der skulle ske en større borgerinddragelse. Derfor er jeg jo bare nysgerrig efter at høre, om SF egentlig har noget på tapetet i forhold til det, eller om man mener, at det er godt med det, man nu har gjort, med de der småkompensationer, som i øvrigt overhovedet ikke dækker i forhold til det kæmpe værditab, man har på sine huse, når der kommer sådan et stort solcelleanlæg. Men lige her til sidst på falderebet kunne jeg godt tænke mig at høre SF om noget. De var jo engang et parti, der gik op i sådan noget med åbeskyttelseslinjer og nogle salamandere, der svømmede rundt osv. Hvad mener SF egentlig om, at der er så mange dispensationer fra alle de her forskellige åbeskyttelseslinjer, kystbeskyttelseslinjer og naturbeskyttelseslinjer, som engang betød noget for SF?

Ordføreren.

Det betyder skam stadig rigtig meget for SF. Noget af det, som er med i aftalen, er jo også, at vi stadig skal leve op til den EU-lovgivning, der er, og og den EU-lovgivning, der er, er faktisk typisk skrappere end den danske lovgivning. Så hvis vi lever op til EU-lovgivningen, er vi jo stadig væk rigtig godt på vej. I forhold til det her med den lokale inddragelse er det, vi snakker om, at man kommer tidligt ind, og at man fra starten af får borgerne med. Jeg tror, det var ordføreren selv, der nævnte det her med, at man først kom ud til borgerne, når det hele er planlagt, men man skal altså simpelt hen have borgerne med i opstartsfasen, sådan at de er med til de første møder med developere osv. Så det handler om en tidlig inddragelse, også meget tidligere, end det er nu. Vi har i Transportudvalget også haft fokus på det, hvor vi netop har kigget på, at en tidlig inddragelse er meget vigtig.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Det er – ligesom meget, der kommer fra SF – sådan lidt kortsigtet. Nu er det det nye grønne, og så skulle vi sætte de her solceller op. Men ordføreren ved jo godt, at lige nøjagtig solceller som det eneste elektronikprodukt i Europa må indeholde bly. Ordføreren ved også godt med hensyn til de solceller, vi sætter op, at der ved vi ikke, hvordan vi skiller dem ad, så dem graver vi ned. Så der er jo bare en kæmpe miljøbombe, som man ikke har forholdt sig til endnu. Det er jo bekymrende. Det er også bekymrende at høre, at SF fortsætter. Jeg køber ind på præmissen, og jeg kan godt lide den grønne omstilling, men vi har jo arbejdspladser, som bliver skabt, ved at vi laver vindmøller. Vi har en meget lang historik i forhold til at sige, hvad for nogle problemstillinger der kommer med de her vindmøller. Nu kommer jeg ikke ind på vingerne, og at vi ikke ved noget om dem endnu, men hvordan forholder SF sig egentlig til det lidt mere langsigtede mål, i forhold til at der er en kæmpe miljøbombe, fordi man bare har tænkt sig at putte 40.000 ha solceller op, som vi så skal grave ned et eller andet sted? Altså, SF er forhåbentlig også i Folketinget om mange år, og der kommer SF's efterfølgere jo så til at skulle stå og forklare mig – og der er jeg nok 150 år til den tid – om alt det her bly, hvor længe vi skal rense for det, og hvem der skal betale regningen, for det ved SF også godt at vi heller ikke har styr på. Så er SF slet ikke bekymret for, at man gør noget kortsigtet og bare laver en kæmpe bombe under miljøet?

Ja tak! Ordføreren.

Nu er det heldigvis sådan, at vi har producentansvar på mange områder, og det skal vi selvfølgelig også have her, sådan at det er dem, der sætter solcellerne op, der skal sikre sig, at de bliver behandlet forsvarligt, når de skal tages ned igen. I Lejre Kommune – for at vende tilbage til min egen kommune – er det sådan, at vi i forhold til solcellerne har et krav om, at det skal sikres, hvordan de bliver pillet ned, når de ikke længere skal anvendes, og hvordan de bliver bortskaffet. Så det er selvfølgelig producenten, der har ansvaret for det.

Spørgeren.

Jo jo, men bortskaffelse betyder bare, at man kører dem hen til det hul, hvor man så graver dem ned, for det er den mulighed, man har. Altså, vi kan jo ikke skille dem ad nu, og det ved ordføreren også godt. Det kan være, at man i fremtiden får nogle dele, så man kan skille dem ad. Fred være med det. SF lever med den del, og det er så fint, og så finder vi en løsning på det om 30 år. Men virkeligheden er jo så, at man må spørge: Hvad så med dyrene? Hvad så med det forhold, at vi sætter solceller op, når vi nu ved, at bilag IV-arter som f.eks. flagermus bliver hæmmet i deres fødesøgning hen over de her solceller, men at vi sætter dem op alligevel? Vil SF være villige til at sige, at vi skal være sikre på, at vi ikke generer bilag IV-arter, når vi sætter de her gigantiske jernmarker op rundtomkring?

Ordføreren.

Som jeg også sagde før, skal vi jo stadig leve op til EU-lovgivningen, og der er mange af de her bilag IV-arter, som hører under den. Det skal vi selvfølgelig have styr på. Man kan sige, at hvis vi udskifter nogle af vores pesticidmarker med solcellemarker, får vi, som ordføreren for Socialdemokratiet, tror jeg det var, sagde, mere biodiversitet, og det betyder, at det faktisk er bedre for det lokale miljø.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre den næste ordfører, og det er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Vi stemte imod et lignende beslutningsforslag sidste år med den begrundelse, at vi ikke er imod, at der opstilles VE på land, hvis alle de relevante lokale interessenter og man i den demokratiske proces finder det givtigt. Det vil også være vores position i dag. Problemet opstår for os, når lokale borgere bliver kørt over, hvilket mange føler at de gør. Når det så er sagt, er dele af den danske energipolitik i vores øjne indstillet forkert. Man kunne nemt undgå behovet for at plastre landet til med VE-projekter, og det ville endda have mange andre markante positive sideeffekter. Energiformers densitet, tætheden, altså hvor stort et areal en stabilt leveret megawatt kræver, er et underprioriteret hensyn. Vi kunne frigive arealer på størrelse med Samsø til natur alene ved at bakke tilbage i forhold til VE på land-planerne og i stedet kigge på små modulære kernekraftværker. Det ville ovenikøbet også redde baltiske og brasilianske skove i forhold til vores ekstremt store biomasseforbrug til at dække de huller, hvor vores VE-anlæg ikke producerer grundet vejret. Det betyder dog ikke, at LA synes, at alle VE-planer skal standses alle vegne. Det kræver en lidt finere sigte end den, vi synes forslaget her giver. Noget VE på land har sin berettigelse og har opbakning og positive sider, og andre projekter skal vi undgå og redde borgere fra. Liberal Alliance kan derfor ikke stemme for de ellers gode grundtanker her i forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Vi går videre til den næste, og det er fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det er også sådan lidt deja-vu at stå her igen, for jeg kunne jo have taget min tale fra sidste år og sådan rystet støvet af den og læst den op en gang til, hvis altså der faktisk ikke var sket noget siden sidste gang, Danmarksdemokraterne sendte det her forslag frem, for forslaget er jo identisk med B 132 fra sidste år. Det er jo nok det mest bemærkelsesværdige, for siden sidst er der jo kommet ny viden. Der er indgået nogle nye aftaler, og Danmarksdemokraterne er blevet valgt ind i en lang række byråd, hvor partiet nu har mulighed for at træffe beslutninger om de her projekter lokalt. Danmarksdemokraterne taler, som om vi står midt i en ukontrolleret udrulning af sol og vind på land, men faktum er, at udrulningen sådan set er gået i stå. Der er stort set ikke sat vindmøller op på land de seneste 3 år, og i både den oprindelige aftale omkring vedvarende energi på land og den seneste aftale fra oktober bliver der ikke lagt op til, at vi skal have flere vindmøller, tværtimod. Der er fokus repowering, på at tage den gamle møller ned og stille nogle nye op, bedre placeringer og færre konflikter med naboer og lokalsamfund. Så mit spørgsmål er egentlig ret simpelt: Hvorfor forholder Danmarksdemokraterne sig slet ikke til det i det her beslutningsforslag? I forslaget kræver man, at energibehovet skal undersøges, men det bliver det jo allerede hvert eneste år gennem de årlige klimafremskrivninger, som vi alle sammen her i salen kender. Det er næppe, fordi Danmarksdemokraternes ordfører ikke læser sit materiale, men så må konklusionen jo være, at partiet af en eller anden grund vælger at ignorere det, og når man genfremsætter det samme forslag igen og igen, synes jeg, at man skylder Folketinget en forklaring på, hvorfor man ser bort fra den viden, der allerede er ligger på bordet. I forslaget foreslår Danmarksdemokraterne en politisk pause for udbygningen, men udbygning af sol og vind sker jo i dag på markedsvilkår og i øvrigt uden statsstøtte i modsætning til den havvindsaftale, som partiet var med til at indgå de sidste år. Projekterne på land bliver automatisk stoppet allerede i dag, hvis økonomien eller nettet eller efterspørgslen ikke er der. Hvis man så alligevel mener, at der er behov for en politisk pause, så må man jo stille sig det der lille spørgsmål om, om Danmarksdemokraterne ikke går ind for markedsøkonomi. Så er der det med i lokaldemokratiet. Ingen statslige energiparker bliver til noget som helst uden et flertal i et byråd. Danmarksdemokraterne har nu selv en lang række af nyvalgte byrådsmedlemmer rundtomkring i hele landet. Har man ikke tillid til, at de er i stand til at sige ja eller nej til konkrete VE-projekter lokalt? Eller mener partiet virkelig, at vi her i Folketinget er bedre egnede til at træffe den slags beslutninger end de kandidater, som partiet selv har opstillet, og de byråd, som borgerne selv har valgt? Når man samler det her, står man tilbage med et forslag, der gentager sig selv, ikke forholder sig til de nye aftaler, ikke løser reelle flaskehalse og i stedet foreslår et nationalt stopskilt, hvor løsningerne burde være lokale og konkrete. Derfor, og fordi vi er med i de bagvedliggende aftaler omkring statslige energiparker, kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mads Fuglede.

Mit første spørgsmål til ordføreren er dette: Hvis man bare lader markedsvilkårene råde, hvor kommer hele den grønne omstilling så til at foregå? Er man klar over det hos De Konservative?

Ordføreren.

Jeg tror simpelt hen ikke, jeg forstår spørgsmålet, fordi det, der ligger i beslutningsforslaget, er, at man skal vente og se, hvad efterspørgslen er, før man vil lave mere. Vi ved præcis, hvad efterspørgslen er, og der bliver ikke lavet mere. Den grønne omstilling, udbygningen af vedvarende energi på land, er jo gået i stå.

Spørgeren.

Så lad mig svare på spørgsmålet. Markedsvilkårene og rammevilkårene er skruet sådan sammen, at hvis man ikke gør noget fra Folketingets side, kommer hele den grønne omstilling til at foregå der, hvor det er billigst. Det er sådan, det vil være, hvis man bare lader markedet råde. Det vil sige, at den kommer til at være der, hvor man kan fortrænge folk billigst, og det kan man i vores landdistrikter. Så hvis man følger Konservatives energipolitik, er det vores landdistrikter, altså på land, ikke andre steder, hvor man gerne vil have den grønne omstilling, men på land, hvor man kommer til at lægge ryg til hele den grønne omstilling. Det er konsekvensen af De Konservatives politik, åbenbart med åbne øjne.

Ordføreren.

Igen vil jeg sige, at jeg altså ikke forstår, hvor ordføreren får det her fra. Vi har ikke nogen synderlig udbygning af vedvarende energi på land. Den er gået i stå. Vi har planlagt en masse energiudbygning på vand. Vi udbygger tre havvindmølleparker. Der er ikke nogen efterspørgsel efter mere energi.

Den næste er fru Susie Jessen.

Det var ikke meningen, jeg ville tage ordet, men nu er jeg nødt til at følge op på noget af det, som hr. Mads Fuglede spørger om. Hvis man lader markedsvilkårene råde, bliver den grønne energi produceret i landdistrikterne, fordi det er der, de store marker er, det er der, det er billigst, det er der, det kan gå allerhurtigst. Så hvis man ikke sætter nogle rammer op inde fra Christiansborgs side af, ender det med, at alt bliver placeret i landdistrikterne, og det er jo derfor, at vi i Danmarksdemokraterne bl.a. har lavet et udspil på det her område, nemlig for at sikre, at der kommer mere grøn energi op andre steder end ude i vores landsbysamfund. Så det var egentlig bare for at forklare det lidt ydeligere. Hvad er så Konservatives holdning til det? Skal vi ikke gøre yderligere herindefra for at skabe en god balance på den grønne energi? Skal vi bare lade markedet råde?

Ordføreren.

Jeg synes, det er noget vissevasse, for vi bliver ikke plastret til med vedvarende energi, fordi det er byrådene, der beslutter, om der skal udbygges vedvarende energi på land. Det er byrådene, der gør det. Vi synes, der er masser af ting, som man kan gøre. Vi vil gerne have en højere teknologineutralitet. Vi har indgået aftaler om bedre kompensation til naboer og om, at vi skal kigge på batterier. Vi er åbne for at lave rigtig mange gode ting. Jeg kan ikke se, at vi har et problem. Jeg forstår ikke, hvad det er for et problem, som Danmarksdemokraterne forsøger at løse. Vi ved, hvad det er for en energi, vi har brug for. Det kan vi se i klimafremskrivningerne. Der er ikke nogen udbygning af VE på land, fordi der er ikke et marked for det. Og hvis det er sådan, at landdistrikterne ikke vil have den vedvarende energi, så kan de sige nej.

Spørgeren.

Tak. Måske er det så bare tilfældigt, at jeg bor i et lokalområde, hvor de på den anden side af vejen planlægger et par 100 ha solceller og seks vindmøller, der hver er 150 m høje. Der er ni projekter i støbeskeen i Vordingborg Kommune, i min egen kommune, hvor jeg bor lige nu. Det er ikke en af de kommuner, der sætter allermest op. Hvis man tager en tur til Ringkøbing-Skjern, kan man ikke stå i et område i hele den kommune, uden at man kan se en vindmølle. Der er rigtig mange solcellerprojekter i gang i landdistrikterne i øjeblikket. Og jeg må sige, at det overrasker mig, at Konservative åbenbart slet ikke ved, at det foregår.

Ordføreren.

Jeg kan kun sige, at vi læser de årlige redegørelser, vi får, om, hvor meget der bliver opstillet. Så måske er det ikke os, der ikke læser det. Det kan godt være, der er planer. Jeg har også selv været med til at vedtage grønne projekter i Ikast-Brande Kommune. De bliver bare ikke til noget, for der er ikke nogen penge i at opstille dem. Desuden er der i øvrigt ventetid på at blive koblet på nettet. Vi har reelt ikke nogen udbygning af sol og vind på land. Den er gået i stå. Danmarksdemokraterne vil løse et problem, der simpelt hen ikke eksisterer.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det hedder rettidig omhu at udnytte, at det ser ud, som om vi har fået sat det lidt på hold. Det er da bare dejligt, og så er det rettidig omhu. Du ved, det der med at dele sol og vind lige betyder i Konservatives ordbog, at sol og vind skal stå ude på landet, og at det lige ligger i, at strømmen går ind til byen, lige ind til byen. Det er ret vildt at høre Konservative stå og negligere det, som om det ikke er et problem. Problemerne er der jo allerede. Altså, tag med Mads Fuglede og mig til Ringkøbing-Skjern, og så skal vi vise dig hundredvis af hektarer med solenergi, der står på land. Så det er jo et problem, der er der. At der så tilfældigvis lige nu ikke bliver udbygget med noget, er jo bare skønt set fra mit synspunkt, men det betyder jo ikke, at problemet ikke er der. Hvis ministeren ikke troede eller regeringen ikke troede, at der kom mere solenergi, hvorfor siger man så, at der skal være fire gange mere på land? Altså, det er 40.000 ha. Det kan godt være, at de ikke bliver bygget lige nu – det kan også være på grund af sneen, det ved jeg ikke – men det er da vildt at høre Konservative negligere det, som om det er et ikkeeksisterende problem. Det er jo et kæmpeproblem, og det er kun et problem der, hvor jorden er billig, og det er den altså derude på landet, hvor jeg så tilfældigvis bor. Anerkender ordføreren slet ikke, at det er et problem med så meget solcelleenergi?

Ordføreren.

Jeg anerkender, at der er et problem i Ringkøbing-Skjern, og jeg har i øvrigt selv boet i Ringkøbing-Skjern Kommune, nemlig i Videbæk. Men der er ikke nogen problemer i Lemvig, og der er heller ikke nogen problemer i Holstebro, som har udbygget nøjagtig lige så meget. Det handler jo om, hvordan det er, at man har tilrettelagt sine projekter, og om nogle byråd så måske ikke har haft borgerne med i hånden i forbindelse med projekterne. Men der er mange andre ting, jeg synes er et problem i Ringkøbing-Skjern. Sidst jeg kørte dertil, fik jeg jo et chok, da jeg så, hvordan man havde udbygget med sommerhuse ind mod Ringkøbing. Det ser forfærdeligt ud. Så hvis det er sådan, at man synes, det er vigtigt, at vi bevarer naturen, så er det jo ikke kun solceller og vindmøller, som man skal kigge på. Og så vil jeg én gang mere sige: Udbygningen på land er gået i stå.

Spørgeren.

Jeg tror, at man i Ringkøbing-Skjern bygger flere sommerhuse, fordi de har prøvet det, som er sket under den her regering og den forrige regering, og det er, at man mister flere og flere arbejdspladser og mister flere og flere indtægtskilder ude på landet. Den her regering har gjort alt med CO 2 -afgifter og transportafgifter for at gøre det endnu værre fremadrettet, og på et tidspunkt bliver vi så fattige, at vi siger ja til hvad som helst, og det bliver så solcellemarker lige omkring, hvor vi bor, altså fordi vi ikke har råd til andet. For det er jo økonomien, der driver det for kommunerne; det er jo derfor, de sætter det ude ved kommunegrænserne, så det også er nabokommunens borgere, der bliver generet. Men jeg vil gerne lige vende tilbage til det med anerkendelsen. Anerkender Konservative, at der er miljømæssige problemer med at sætte så mange solceller op nu – solceller, som vi ved er den eneste elektronikart i Europa, der må indeholde bly?

Tak. Ordføreren.

Vi har jo netop i oktober været med til at lave en ny aftale om vedvarende energi på land, som ikke handler om, at der skal være mere, men som kigger på at løse nogle af de udfordringer, der er – netop for at vi får flere solceller på bygninger, i stedet for at man nødvendigvis er nødt til at sætte dem ude i det åbne land. Det er jo en aftale, som Danmarksdemokraterne ikke har villet være med i. Vi har kigget på kompensation til naboerne, og det ville I heller ikke været med i. Vi har kigget på bedre lagring, og det ville I heller ikke være med i. Vi har taget ansvaret for alt det, I har bedt om, men I ville ikke være med til at løse problemerne.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og den næste ordfører, jeg kan se, er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Der er mange uansvarlige ting ved regeringens klima- og energipolitik. Man jager symboler og smadrer samtidig både natur, økonomi og energisikkerhed. Imens vi herhjemme spærrer smukke landskaber inde i kilometerlange solcelleanlæg og sætter kæmpe vindmøller op foran folks stuer, ignorerer regeringen den mest oplagte vej frem, nemlig dansk olie og gas og atomkraft. I stedet for at udnytte de ressourcer, vi allerede har under den danske havbund, vil regeringen hellere importere biomasse fra Baltikum eller udlandet og råstoffer fra Kina. Det hænger ikke sammen. Dansk Folkeparti siger derfor klart: Fremtidens energiforsyning skal ikke bygges på ønsketænkning og klimadogmer. Den skal bygges på realisme, forsyningssikkerhed og dansk suverænitet. Vi har olie og gas i Nordsøen. Det er ikke bare muligt, men nødvendigt, at vi fortsætter udvindingen og bruger den til at sikre vores egen energiuafhængighed. Vi har teknologien til atomkraft: moderne reaktorer, der kan levere stabil CO 2 -fri strøm uden at lægge hele landskaber øde. Atomkraft er fremtiden for de lande, der tør tænke langsigtet, og det burde Danmark også gøre. Hvad gør regeringen så? Jo, den spænder ben for sig selv med ideologiske benspænd, stikker hovedet i solcellen og håber, at det hele nok skal gå. Imens betaler danskerne regningen, både økonomisk og også naturmæssigt. Vi har brug for en ny retning, en energipolitik med ben i næsen og jordforbindelse, hvor vi udnytter vores egne ressourcer, olie og gas, mens vi investerer i fremtidens sikre teknologi, nemlig atomkraft. Det er ansvarlighed. Det er frihed, og det er sund fornuft. Det er Dansk Folkepartis holdning. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste. Det er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak, formand. Som det er blevet bemærket af ordførere, der har stået på talerstolen før mig, så er det ikke længe siden, vi stemte om et identisk beslutningsforslag, og Radikale Venstre stemte imod. Det kommer vi også til at gøre ved B 32, det beslutningsforslag, vi behandler nu. For det, Danmarksdemokraterne ønsker, er at sætte en stopper for de statslige energiparker. Men i Radikale Venstre mener vi ikke, at tiden er til at sætte den grønne omstilling på pause. Det er jo sådan, at vi for nylig har talt om, hvordan vi kan forbedre kompensationen for de samfund og de naboer, der lægger jord og baghave til de her statslige energiparker, og nabokompensationen blev i den forbindelse hævet. I Radikale Venstre havde vi et ønske om at inddrage lokalsamfundene endnu mere ved ikke bare at kompensere naboerne, men også kompensere kommuner og lokalsamfund. Det ønske lykkedes det os ikke at komme igennem med, men jeg synes alligevel, det hører til her i debatten, at det sådan set fortsat er vores politik. For jeg enig med forslagsstillerne i, at lokalsamfundene og kommunerne selvfølgelig skal inddrages mere, end at det blot skal være på et tidspunkt til orientering. Men beslutningsforslaget her om, at det skal stå helt stille, ønsker vi ikke at bakke op om. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mads Fuglede.

Det er bare til opklaring. Jeg vil gerne høre, hvordan og hvorfor man stiller den grønne omstilling på pause ved at lave grøn strøm et andet sted end i det åbne landskab.

Ordføreren.

Det her handler jo om at sætte en stopper for at sætte vindmøller og solceller op, og når man gør det, sætter vi tingene på pause, indtil, sådan som jeg forstår Danmarksdemokraternes forslag, vi tager et kig på, hvad det er for et behov, der er. Jeg mener nu, det er meget tydeligt. Hvis vi har en ambition om at være nettoeksportør af grøn strøm, hvad Radikale Venstre mener at Danmark skal være, så er der et behov, og det behov handler også om energiparker på land.

Spørgeren.

Jeg spørger til, hvorfor man stiller den grønne omstilling på pause, hvis man foreslår, at man skal producere grøn strøm i større mængder, bare et andet sted end i det åbne landskab. Det, der bliver sagt, hænger jo simpelt hen ikke logisk sammen.

Ordføreren.

Der er meget langt til det mål, at vi får grøn strøm i alle stikkontakterne og Danmark bliver selvforsynende. Og det handler ikke for mig at se kun om Danmark. Det handler jo også om en dekarbonisering af resten af Europa. Det er derfor, vi synes, vi skal være nettoeksportør, og derfor sætter man jo den grønne omstilling på pause, når man ikke ønsker at opsætte solceller og landvind.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg studsede lidt over det der med, at vi skal være nettoeksportør. Hvor stor en andel af Danmarks areal skal vi så have VE-anlæg på ifølge Radikale Venstre? For det er jo ret meget energi, vi bruger. Nu snakker vi jo ikke bare lamperne, nu snakker vi energi, og det skal vi være nettoeksportør af. Så hvor stor en andel af Danmark skal plastres til i jernmarker, hvis det stod til Radikale Venstre?

Ordføreren.

Jeg hørte godt, at hr. Kim Edberg Andersen stillede et lignende spørgsmål til en af de øvrige ordførere, men det handler jo ikke om at sætte en procentandel på, hvor stor en del af arealet i Danmark der skal være solcelleanlæg på. Det handler jo om, at de kommuner og de lokalsamfund, der træffer beslutning om, at man ønsker, at der skal være en energipark der, også får den nødvendige opbakning fra Christiansborg. Samtidig med det skal vi selvfølgelig også holde fast i brintrør og havvind og alle de andre ting, som samlet set kan gøre, at vi er på det rette spor.

Spørgeren.

Nu var det ikke mig, der stillede det spørgsmål. Det var Danmarks bedste energiordfører, hr. Mads Fuglede, der stillede det spørgsmål. Men jeg er da glad for komplimenten. Men ordføreren svarer jo bare ikke. Ordføreren siger, at Radikale Venstre vil have, at Danmark er nettoeksportør af grøn energi. Hvor stor en andel af Danmark skal så plastres til i grøn energi-produktion for at nå det mål?

Ordføreren.

Jeg synes, jeg svarede på spørgsmålet, for hvis man ønsker at være nettoeksportør, er der ikke kun én måde at gøre det på. Det er ikke sådan, at det alene kan løses ved udrulning af statslige energiparker, altså at det alene skulle kunne løses ved solceller og landvindmøller. Der skal sådan set også havvind til. Det er jo noget af det, som vi i fællesskab med regeringen forsøger at skubbe på for, ligesom vi også laver løsninger for f.eks. at få solceller på tagene. Det handler ikke om at have det hele på jorden.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi til den sidste ordfører, i hvert fald indtil videre, hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. Alternativet stemmer imod det her forslag, og det skulle jeg hilse fra Enhedslisten og sige at de også gør. Men i Alternativet kan vi rigtig godt forstå, hvor det her forslag kommer fra. For ca. 10 år siden, da jeg kom i Folketinget, blev vi kontaktet af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi oppe i Thy, fordi vi arbejder aktivt for, at udvindingen af alternativ energi i landdistrikterne skal komme landdistrikterne langt, langt mere til gode, end det gør. Der refererede man til de to møller, man havde lavet i Hvide Sande, to store vindmøller, som var lavet i et samarbejde mellem banken og lokalbefolkningen. Det vil sige, at en meget, meget stor del af den profit, der kom fra de møller, kom lokalområdet til gode. Og det vil også sige, at man pludselig skabte næring omkring de her møller. Man kunne sikre, at skolerne kunne blive i lokalområdet, at plejehjemmet kunne blive i lokalområdet, og så blev Brugsen der også, og på den måde oplevede man faktisk en lokal vækst. Som en af de lokale sagde, så er det godt nok lettere at lytte til den vindmølle eller glo på den, når det er sådan, at man ved, at den sikrer, at man kan bo der, hvor man gerne vil bo, i stedet for at ens område bliver affolket. Det er også nogle af de bekymringer, som er i det her beslutningsforslag. Det er, at udvindingen af alternativ energi i landdistrikterne kommer til at koste skolen livet og koste dagligvarebutikken og betyde affolkning. Jeg synes slet ikke, vi er gode nok til, når vi laver lovgivning på det område, at sikre, at en stor del af indkomsten fra de her projekter kommer til landdistrikterne. Der er ikke mange ressourcer derude, og her er en kæmpe ressource. Den skal naturligvis komme lokalområderne til gode. Nogle kalder det folkemøller, altså at de i så høj grad som muligt er ejet af de mennesker, der skal se på dem. Vi prøvede, så godt vi kunne, da vi lovgav, at sikre større kompensation til naboer og lokalområdet. Jeg synes ikke, det lykkedes nok. Vi vil meget, meget gerne videre ned ad den vej, sådan at man måske endda en dag tænker, at det er en god nyhed at stille sit område til rådighed til udvinding af alternativ energi. Det betyder, at man kan blive der, hvor man gerne vil bo, og beholde sin landsby osv. Det er klart, at i Alternativet vil vi gerne have så meget alternativ energi som muligt, men vi har fejlet i forhold til at sikre lokalt ejerskab og ikke mindst, i forhold til at lokalområderne får adgang til den profit, som det skaber.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Mads Fuglede.

Tak for ordførerens indlæg, og jeg kunne især godt lide bemærkningen omkring det her med at have lokalt ejerskab til energiproduktion. Hvide Sande er jo et meget, meget lukrativt område. De er en del af et område, der i turismeindustrien omsætter for 3,5 mia. kr. De lider ingen nød i Hvide Sande. Pengene fra vindmøllerne går ikke til skolerne; de går til fjernvarmeregningen, som de godt kan lide er lav. Man lider ikke nød på de kanter, men det er vel vejen frem for en folkelig opbakning, at man laver grøn omstilling sådan, at de, der bor tæt på den, kan lide den? Så lad os tage fat der, og kan vi så blive enige om, at hvis der er stor lokal modstand mod det, man foreslår skal opsættes, på trods af hvad et byråd måtte vedtage hen over hovedet på dem, der bor i tyndtbefolkede områder, bør man også sige nej til sådanne projekter?

Ordføreren.

Jeg vil meget hellere arbejde med at gøre det attraktivt for lokalområdet. Vi har brug for den grønne energi. Vi har brug for det. Vores planer om grøn energi går rigtig, rigtig dårligt. Vi forsøger at lave store vindmølleøer til havs, og der er ikke engang kommet nogen bud. Vi skulle have firdoblet VE på land. Det er heller ikke lykkedes. Vi vil ikke gå på kompromis med at sikre udbygning af VE, men vi vil gøre det sådan, at det bliver en god nyhed for lokalområderne i så høj grad, det overhovedet er muligt. Der vil altid være modstand, men det skal være en langt bedre nyhed for lokalområderne, at der skal udbygges VE.

Spørgeren.

Det hører jeg som et nej til mit spørgsmål. Der er en række projekter, som foregår i habitatområder, hvor vi ved der bor oddere, flagermus, ugler, særlige tudsearter, særlige mågearter og andet, hvor man sætter store solcelleprojekter op. I et lokalt projekt, Stenmoseprojektet, er alle de habitattyper plus en habitattype, som man i Alternativet er meget begejstret for, ulve, også til stede. Synes man i Alternativet, at naturen må vige for de her energiprojekter?

Ordføreren.

Jeg er glad for Danmarksdemokraternes bekymring for miljøet. Jeg ville ønske, at den også gjaldt for havet i forhold til udledninger af f.eks. kvælstof fra landbruget. Men nu, når vi i dag ser den bekymring, rammer den også os. Enhver udbygning af VE har en miljømæssig konsekvens, og det skal vejes på en vægtskål hver gang, men jeg har været i Folketinget længe nok til at sige, at hvis der ikke var en hasselmus eller en vandsalamander, der måtte lade livet noget sted, så fik vi ikke noget VE. Så det er en afvejning hver gang.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Nu er jeg jo miljøordfører for Danmarksdemokraterne, så jeg tog den der med, at vi ikke kerer os om miljøet i havet, lidt personligt. Det gør vi jo, og det ved ordføreren også godt. Ordføreren ved også, at jeg længe har snakket om spildevandsanlæg. Vi kunne jo starte med at rense spildevandet, inden vi hælder det ud fra de store byer, for det er sjovt nok der, fiskene dør først, altså uden for de store byer. Men lad nu det ligge. I forhold til det der med bilag IV-arter og flagermus, så synes jeg, at Alternativet kommer lidt nemt omkring det. Aarhus Universitet har fortalt, at flagermusenes mulighed for at fouragere over de her solcelleparker bliver ødelagt. Jernørkenerne gør det simpelt hen umuligt for dem at finde føde. Det er en bilag IV-art. Jeg vil gerne følge op på det. Hvis vi nu tager bilag IV-arten flagermusen, kan Alternativet så leve med, at en bilag IV-art får så forringede vilkår i et område? F.eks. er det sådan der, hvor jeg bor, som jo er tæt på Thingbæk Kalkminer, hvor der er rigtig mange flagermus, at kommunen har planlagt at der – sjovt nok tæt på kommunegrænsen – skal være 100 ha med solceller. Kan Alternativet leve med, at også bilag IV-arter må vige for, at vi kan få solceller på land?

Ordføreren.

Grunden til, at vi kan leve med de ofre, er, at alternativet er langt værre. Altså, hvis vi i stedet for skal leve af fossil energi, så kræver det meget større ofre. Global opvarmning dræber langt, langt flere dyr og planter end det, at vi desværre er nødt til at gå på kompromis med nogle miljømæssige hensyn for at udbygge VE.

Spørgeren.

Det er lidt ligesom at høre Radikale sige, at vi sagtens kan plastre hele Danmark til, bare vi kan eksportere grøn strøm. På samme måde siger Alternativet nu, at det er o.k., at dyrene i Danmark lider overlast, og begrunder det med den globale opvarmning. Men uanset om vi så lavede grøn strøm fra Gedser til Skagen, altså satte solceller op hele vejen ned, så ændrer det jo ikke noget ved den globale opvarmning. Er det ikke fuldstændig korrekt? Det ændrer jo ingenting. Så jeg vil lige vende tilbage til spørgsmålet: Mener Alternativet det her helt seriøst? Altså har man nu malet sig så meget op i et hjørne med de her jernmarker, at man er villig til at sige, at så må biodiversiteten simpelt hen lide skade, fordi man bare skal ud og sige til sine vælgere: Se, hvad vi har gjort? Vi siger jo ikke, at vi ikke vil have grøn strøm – vi vil bare f.eks. flytte den ud på havet. Der er også støjgenerne fra vindmøllerne, vi skal til at skal tænke på.

Ordføreren.

Vi er klar over, at vi er nødt til at gå på kompromis med nogle miljøhensyn for at udbygge VE, hvor sørgeligt det end er. Til gengæld er vi nødt til at være ærlige om det.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så vi siger tak. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Som jeg gjorde opmærksom på i min indledning, er den grønne omstilling noget, der især foregår i vores landdistrikter, og det gør, at vi skal være meget nænsomme i den måde, som vi tænker vores landdistrikter på. Det er et problem i forhold til Danmarksdemokraternes måde at anskue den grønne omstilling på. For os er det et problem, at man lægger et pres på vores landdistrikter, hvor man alt for ofte ikke hører dem, der bor der, eller også skaber man nogle rammer, der gør, at de økonomiske interesser, man sætter fri, er så enorme, at det er meget svært at stå imod dem i vores landdistrikter. Jeg bor i en kommune, hvor det her er blodig alvor hver eneste dag. Man skal lede i uendelig lang tid i eksempelvis Nordsjælland for at finde nogle af de 350 vindmøller, man har i Ringkøbing Skjern – det siger jeg med understregningen af ordet uendelig, da jeg, så vidt jeg kan se, når jeg undersøger det, ikke kan finde en eneste elproducerende vindmølle på land i Nordsjælland. Det at fortrænge mennesker fra et lokalområde for at opstille VE betyder, at der, hvor jorden er dyrest, og der, hvor der er en høj frekvens af advokater pr. kvadratmeter, er det meget sværere at lave grøn omstilling, end hvis man eksempelvis vælger vores landdistrikter. Så når man indgår en række aftaler om, som man kalder det, et mere grønt og sikkert Danmark ligesom den, der blev indgået i 2020, eller lignende aftaler senere, så er det en række aftaler, hvor man har besluttet sig for at etablere en række energianlæg på tværs af landet, som rammer vores landdistrikter rigtig hårdt. Da Ugebrevet Mandag Morgen udkom med nummer 39 i november 2024, var der på forsiden en stor grøn banan, der dækkede det, der tidligere har fået den nedsættende betegnelse den rådne banan, og vi, der bor i vores landdistrikter, vil nok helst frabede os al den her banansnak. Vi vil gerne fortsat tage et hovedansvar for den grønne omstilling, men vi vil gerne have, at det sker på en facon, der ikke ødelægger glæden ved at leve og bo på landet eller ødelægger den meget lille friværdi, men tit har formået at opbygge i et hus på landet. Sidst vi havde den her debat, blev vi, der ønsker at gentænke vores ambitioner om at lade det åbne landskab i vores landdistrikter blive erobret af klimaindustrien, beskyldt for at være bagstræberiske og modstandere af den grønne omstilling. Det er vi ikke. Der er ikke noget nostalgi eller nogen bagstræberiske betragtninger, der driver os i Danmarksdemokraterne. Den grønne omstilling er en bunden opgave, og den grønne omstilling kan føre til vækst, hvis vi griber den rigtigt an. Vi i Danmarksdemokraterne vil gå meget langt for eksempelvis den havvindmølleaftale, vi har indgået, og vi vil også være med til at fremrykke den, hvis det er det, der skal til, for at skabe mere grøn strøm nu. Vi vil også gerne finde penge til, at man kan understøtte, at europæisk producerede solpaneler bliver sat op på hustage hos private. Vi vil gå rigtig langt på alle de her stræk. Det, der gør, at vi er så begejstrede for havvindsaftalen, er, at vi knæsætter det princip, at det ikke kun er der, hvor det altid er billigst, at vi laver den grønne omstilling. Hvis vi altid gjorde alt her i landet der, hvor det var billigst, så ville vores ældrepleje se meget anderledes ud. Vores åbne landskaber og de, der bor på landet, fortjener ikke, at det bare er de rå markedsvilkår; vi vil gerne støtte, at man gør det her på en facon, sådan at man kan bo side om side med eller i nærheden af den grønne omstilling. For opsætning af havvindmøller foregår også i vores landdistrikter, og vi er glade for havvindsaftalen, fordi den 1) ikke gør os lige så afhængige af kinesisk energiteknologi som eksempelvis solceller og skaber arbejdspladser i Europa og i Danmark – det synes vi er fornuftigt – og fordi den 2) ikke ødelægger det åbne landskab og kan skabe vækst der, hvor strømmen fra havvinden kommer i land, i vores landdistrikter, og det synes vi også er rigtig fornuftigt. Der produceres meget grøn strøm i Danmark i dag. Lad os producere mere af den og meget mere af den, men lad os gøre det på hustage og gerne med krav om solceller fra europæiske producenter, og lad os også gøre det på havet, og lad os bruge de omlægninger, der foretages af dansk landbrug, til at producere mere biomasse, der kan levere en mere stabil grøn strøm, end vind og sol er i stand til, og lad os omfavne de muligheder, som de kommende generationer af kernekraftteknologi giver os, for også at kunne producere den strøm og energi andre steder end bare på landet.

Så dette beslutningsforslag er ikke et angreb på den grønne omstilling. Jeg har ellers hørt mange tilløb til det i dag. Det er udelukkende et ønske om, at vi laver en grøn omstilling, ikke ødelægger mere af det, vi i forvejen har alt for lidt af i Danmark, nemlig vores åbne landskaber. Derfor ønsker vi, at man standser udrulningen af de statslige energiparker og styrker den grønne omstilling på en facon, der har en bredere folkelig opbakning. Vi vil aldrig tilgive os selv, hvis vi sætter den folkelige opbakning til den grønne omstilling over styr, og vi vil heller ikke tilgive os selv, hvis vi skal stå og se på endeløse landskaber med klimaindustri, hvor det kunne have været grebet helt anderledes an. Derfor har vi fremlagt det her forslag, som jeg fornemmer ikke bliver vedtaget, og derfor bliver vi nok nødt til at genfremsætte det på et tidspunkt, og så kan vi jo glæde os til at tage endnu en omgang med debat om netop dette emne. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, onsdag den 7. januar 2026, kl. 13.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 16:14).