Møde i salen

Mødet er åbnet.

I dag bliver der fremsat følgende forslag:

Social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen):

Lovforslag nr. L 84 (Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere)).

Forslaget kan findes på www.folketingstidende.dk.

Jeg skal gøre opmærksom på, at både ændringsforslag og forslaget kan kommenteres, og at det også vil være tilladt at kommentere lovforslagene L 2 og L 3 om udgiftslofter.

Finansministeren har meddelt mig, at han ønsker at trække ændringsforslag nr. 161, 264, 270, 272, 273, 280, 281, 293, 294, 391, 392, 393, 395, 456, 628, 629, 630, 631, 632, 633 og 635 tilbage. Ønsker nogen at optage disse ændringsforslag? Da det ikke er tilfældet, er ændringsforslagene bortfaldet.

Forhandlingen er nu åben, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet.

Tak for velkomsten, formand. Vi nærmer os juletid, og traditionen tro betyder det også, at vi i dag og i morgen foretager den afsluttende behandling af finansloven for det kommende år. Meget er, som det plejer, men der er faktisk noget, der ikke er helt, som det plejer, for i år har embedsværket i Finansministeriet haft ekstra god tid til at udarbejde de nødvendige ændringsforslag, der følger af finanslovsaftalen. De har haft den her ekstra gode tid, fordi forhandlingerne om finansloven for næste år blev afsluttet allerede i oktober. Samtidig har kommunal- og regionsrådspolitikere haft fred og ro til at føre valgkamp landet over. Den valgkamp har de kunnet føre på ryggen af de bedste økonomiaftaler i årtier. Med økonomiaftalen fra sidste år og den fra i år investeres der i den grad i den borgernære velfærd. Folketinget afsætter midlerne, men det er naturligvis byrådet og regionsrådet, der foretager de konkrete prioriteringer. Netop i disse dage kan vi i Danmark glæde os over, at vi for fjerde år i træk har en ledighed på under 3 pct. Jeg er ikke selv gammel nok til at kunne have oplevet den jobfest, der prægede det danske arbejdsmarked tilbage i 1960'erne, men jeg er dog gammel nok til at kunne huske, hvordan det gik efterfølgende. At være ung i 1980'erne med massiv arbejdsløshed var ikke nogen dans på roser. Det var no future-generationen, der voksede op i de år – os, der sang med på sange af The Smiths, Killing Joke, The Cure og ikke mindst The Clash-sangen »London Calling«. Frustrationerne var til at tage at føle på og med god grund, for udsigterne til et vellønnet arbejde var dengang lange. Med statsminister Poul Nyrup Rasmussens regering og den socialdemokratiske plan »Gang i 90'erne« lykkedes det at vende udviklingen. Nu står vi et sted, hvor beskæftigelsen med undtagelse af under coronapandemien er steget støt siden 2013, og i dag har vi nået et historisk højt niveau. Som den seneste udgave af Økonomisk Redegørelse viser, vil vi fortsat opleve fremgang i beskæftigelsen i de kommende år, om end i et mere beskedent tempo, end vi hidtil har set. Men alt peger i retning af, at vi også til næste år på samme tid kan fejre en ledighed på under 3 pct. På mange måder rimer dansk beskæftigelse anno 2025 på de glade 1960'ere. Men i modsætning til dengang for mere end 50 år siden er dansk økonomi dog langt bedre i stand til at modstå udefrakommende pres. Tænk bare på, hvordan vi f.eks. i det forgangne år har været i stand til at investere i vores forsvar og hjælpe Ukraine i deres frihedskamp, uden at vi samtidig har skullet skære i den offentlige velfærd eller reducere vores klimaambitioner. Ikke mindst kan vi til næste år sågar lægge til, at det med afgiftslettelser, øget beskæftigelsesfradrag og sænket brugerbetaling er muligt at øge købekraften for alle befolkningsgrupper. Den høje beskæftigelse er fundamentet for den stærke danske økonomi. Det er ikke kommet af sig selv, men er sket på baggrund af langsigtede, kloge investeringer og et innovativt erhvervsliv, der nyder godt af det fleksible danske arbejdsmarked. Som følge af coronapandemien og den efterfølgende forsyningskrise blev store dele af verden ramt af omfattende inflation, der toppede i 2022. Selv om inflationen er kommet tilbage til et rimeligt niveau, er det dog ikke det samme, som at eksempelvis fødevarepriserne er faldet. Det er derfor et særligt fokuspunkt, ikke mindst i denne finanslov, at sikre øget købekraft for danskerne. Initiativerne i finansloven vil tilsammen med tidligere gennemførte initiativer, herunder lavere skat på arbejde, betyde, at en arbejderfamilie med to børn, som bor i egen bolig, vil have godt 15.000 kr. mere til forbrug i 2026. Hvis man så kombinerer det med de generelle lønstigninger, der har været, vil arbejderfamilien med to børn til næste år have 30.000 kr. mere at gøre godt med, end de havde i 2024, og det er vel at mærke, efter at der er taget højde for de stigende priser.

For en enlig dagpengemodtager er tallet ca. 10.500 kr., mens det for en enlig pensionist er ca. 12.000 kr., når der tages højde for opregulering af ydelserne. Selv om det ikke i sig selv får smørret eller mælken til at blive billigere, giver det mere rum til at håndtere de høje fødevarepriser. Jeg skal ikke lægge skjul på, at det ikke mindst er lettelsen af elafgiften, der får betydning for alle danske husstande – en lettelse, der i øvrigt fordelingsmæssigt medfører et fald i uligheden målt på den indikator, der benævnes Ginikoefficienten. Det skyldes, at en forbrugsafgift som elafgiften rammer husstande med lave indkomster relativt hårdere end dem med mellem- og højindkomster. Som følge af det, betyder det også mest for den disponible indkomst i husstande med lave indkomster, når man nedsætter sådan en afgift. Da regeringen med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne i august fremsatte regeringens forslag til finanslov for 2026, var de fem hovedelementer: velfærd, billigere og bedre hverdag for danskerne, vækst og grøn omstilling, sikkerhed og tryghed og kulturliv og styrkelse af demokrati m.v. Efter at have indgået en endelig finanslovsaftale med Det Konservative Folkeparti omfatter finansloven desuden en forlængelse af de nuværende satser for bilafgifter, så elbilerne ikke kommer til at stige i pris til næste år, mens en ekspertgruppe i øvrigt samtidig kommer med forslag til fremtidens system for bilafgifter, et løft af midlerne til klimasikring, et forbedret beskæftigelsesfradrag for seniorer, en målrettet indsats i folkeskolen, der forebygger og afhjælper langvarigt bekymrende ufrivilligt skolefravær og ret til sorgorlov til den efterladte retlige forælder. Alt i alt kan man vel konkludere, at en god finanslovsaftale blev bedre med de elementer, og jeg vil gerne takke De Konservative for det gode samarbejde. I sidste uge præsenterede regeringen som tidligere nævnt et opdateret skøn for dansk økonomi med Økonomisk Redegørelse. Det er den, der udgives tre gange årligt. Fra den vil jeg gerne fremhæve tre elementer. For det første halveres inflationen til næste år. Den generelle inflation har været tæt på eller under 2 pct. siden september 2023. Det holdes oppe af prisudviklingen på fødevarer og drikkevarer, der det seneste år er steget med 4½ pct. I 2026 forventes inflationen at falde markant til omkring 1 pct., og det skal særlig ses i lyset af finanslovsaftalen, som banker elafgiften i bund og sanerer en række afgifter. For det andet er der markant fremgang i beskæftigelsen blandt seniorer. Seniorer står for en stor del af den fremgang, der i beskæftigelsen har været i de senere år. Der er aktuelt mere end 400.000 beskæftigede, der er over 60 år. Det er 100.000 flere end i 2019. Samtidig arbejder de enkelte flere timer om ugen, end de gjorde tidligere. For det tredje har vi for fjerde år i træk som sagt en lav arbejdsløshedsprocent og med en udsigt til et femte. I de senere år her arbejdsmarkedet været historisk stærkt. I de kommende år ventes beskæftigelsen fortsat at stige svagt, og samtidig er der udsigt til, at arbejdsløsheden målt i procent af arbejdsstyrken vil forblive under 3 pct. Det vil så betyde, at arbejdsløsheden har været så lav 4 år i træk, og aktuelt er forventningen altså, at det vil fortsatte til næste år. Det er den længste uafbrudte periode med så lav en arbejdsløshed i 50 år. Jeg vil gerne takke Folketingets partier for forhandlingerne om næste års finanslov, også de partier, der ikke kom med i den endelige finanslovsaftale. I har også medvirket til, at dette års forhandlinger foregik i en god proces. Med disse bemærkninger skal jeg blot bekræfte, at Socialdemokratiet stemmer for finansloven for 2026, ligesom vi i sagens natur stemmer for lovforslagene L 2 og L 3.

Tak for det. Der er foreløbig syv indtegnet for korte bemærkninger. Først er det hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for talen. Jeg kunne godt tænke mig at komme ind på noget af det, som ordføreren også selv var inde på, nemlig de stigende fødevarepriser, som jeg tror berører rigtig mange derude. Altså, de oplever, at kødsovsen bliver svær at betale for. Selv ganske almindelige fødevarer, basisvarer, er blevet dyrere. Nu kunne jeg godt tænke mig at høre Socialdemokratiet, hvad man har af holdning til at sænke momsen på fødevarer. Jeg er med på, at man har sagt, at man gerne vil undersøge at bane vejen for, at man kan gøre det på et tidspunkt, men jeg er ikke helt blevet klog på, hvad man egentlig mener om det. I Danmarksdemokraterne har vi foreslået, at man til at starte med sænker den 5 pct., men hvad mener Socialdemokraterne egentlig om en differentieret moms eller at sænke momsen på fødevarer?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at det har været helt afgørende for os at gøre noget, der virker her og nu, og det gør vi jo ved at sænke en række afgifter. Ikke mindst elafgiften kommer til at betyde meget. Hvis man kigger samlet set på initiativerne, kommer det til at have en omfattende betydning, og det kommer dermed til at sikre, at folk har flere penge i tegnebogen. Med finanslovsaftalen er det jo også slået fast, at det arbejde, som regeringen har sat i gang, også indgår i finanslovsaftalen, altså det at kunne lave et differentieret momssystem i fremtiden, og det kan være en løsning. Jeg tror ikke, at vi er i mål med at kigge på det område. Jeg tror da også, at vi er mange, og det er klart, der undrer os over, at det er muligt i det daglige at have en pris på en pakke smør, som overstiger 30 kr., men at når vi så i øvrigt når frem til julen, kan man få det til en brøkdel af den pris. Så der er selvfølgelig også et element af, hvad avancerne er ude i supermarkedskæderne, som vi også er nødt til at kigge på.

Spørgeren.

Tak for svaret. Der var ikke så meget svar på, lige hvad Socialdemokratiets holdning er til en lavere moms. Men der er jo noget paradoksalt i, at hvis man går ned og køber 1 l mælk til 10 kr., ender det faktisk med, når man tager afgifter og moms fra, at staten tjener flere penge pr. liter mælk end mælkebonden for den liter mælk, han afleverer. Derfor kunne det jo godt være tegn på, at det nok er momsen, der også er en del af problemet på de stigende fødevarepriser, fordi vi skovler så mange penge ind i statskassen. Så igen vil jeg egentlig bare spørge: Hvad er Socialdemokratiets holdning til, at man får en lavere moms på fødevarer? Jeg er med på, at man har sænket momsen på bøger, men det kan man trods alt ikke leve af. Så hvad er holdningen til, at man sænker momsen på fødevarer?

Ordføreren.

Vi sætter jo ikke gang i arbejdet med at kigge på et differentieret momssystem, hvis det er noget, som vi slet ikke har med i vores overvejelser. Selvfølgelig er det noget, der er med i vores overvejelser. Men vi skal også kunne gennemføre det i praksis, og det kan vi ikke gøre fra den ene dag til den anden. Derfor gør vi noget andet, altså bl.a. sænker elafgiften så markant, som vi gør, og dermed sikrer, at folk har flere penge at gøre med i dagligdagen, som jeg var inde på. Alene med regeringens initiativer får en arbejderfamilie med to børn i eget hus 15.000 kr. mere at kunne disponere over til næste år.

Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

For lidt over et år siden meldte statsministeren ud på Socialdemokratiets sommergruppemøde, at man ville kigge på en mere retfærdig pensionsmodel, at man var optaget af igen at gøre noget for dem, der var mest nedslidte på arbejdsmarkedet, altså dem, der ikke kunne arbejde helt til pensionsalderen, og at man også ville kigge på den der automatiske stigning i den løbende pensionsalder. Nu har man så i en finanslovsaftale, hvor det har været meget tydeligt, at man i regeringen ikke har kunnet blive enige om at gøre noget for at hjælpe dem på nedslidt pension – det har vi jo ellers tidligere kunnet gøre sammen i SF og Socialdemokratiet – men nu har vi så en finanslov, hvor man bruger 5 mia. kr. på at sænke beskæftigelsesfradraget for dem, der kan arbejde helt til pensionsalderen. Det er jo ikke dem, der er nedslidte; det er jo dem, der er raske nok til at arbejde helt til pensionsalderen. Er det for ordføreren som socialdemokrat ikke ærgerligt, at det er den løsning, man har kunnet blive enige om i forhold til de ældre, i stedet for at hjælpe dem, der faktisk er mest nedslidte?

Ordføreren.

Vi har meldt klart og tydeligt, at inden vi næste gang skal kigge på pensionsalder, altså i 2030, skal vi jo også kigge på det område. Det er jeg overbevist om at vi kan finde god samklang om også med SF. Men det ændrer jo ikke på, at vi ikke også gerne vil gøre noget andet for at sikre, at seniorer har et godt arbejdsliv. Det er faktisk ret væsentligt, ikke kun for den enkelte seniormedarbejder, at man har et godt arbejdsliv, men det er faktisk også godt for dansk økonomi, som den økonomiske redegørelse også vidner om. Når vi har 100.000 flere seniorer, som er i beskæftigelse, så vidner det jo også om, at det er nogle mennesker, som har et godt liv, og som har lyst til at bidrage. Så vi skal gerne kunne stå på mere end ét ben, når det handler om seniorer. Vi skal både gøre noget godt for dem, som er nedslidte, men vi skal altså også gøre noget godt for at sikre, at de, som har lyst, også kan arbejde. Det er jo i øvrigt også et klart budskab herfra til arbejdsgiverne: I skal altså også huske at tilbyde jeres seniorer et godt arbejdsliv.

Spørgeren.

Problemet er jo, at når man ikke gør noget for dem, der er nedslidte, og når man ikke forbedrer Arnepension, jamen så bliver uligheden jo bare større. For det eneste, regeringen gør, er jo at give en skattelettelse til dem, der er raske og friske nok til at arbejde, indtil de når pensionsalderen, mens dem som Arne Juhl, som ikke er friske nok til at arbejde til pensionsalderen, jo bliver efterladt uden en hjælpende hånd. Så når ordføreren siger, at det er både-og, er det jo lige nu kun »og«. Altså, det er jo kun for dem, der er friske nok til at arbejde helt til pensionsalderen. Og det øger jo uligheden i vores pensionssystem. Så jeg synes, at man i forhold til den socialdemokratiske melding lige nu mangler at levere på det, der er det vigtigste, og det er at hjælpe dem, der er nedslidte.

Ordføreren.

Nu skal man jo altid passe på med at sagsbehandle enkeltsager i Folketingssalen, men mig bekendt er hr. Arne Juhl altså gået på pension med en god model. Og så får han i øvrigt også gavn af bl.a. den nedsatte elafgift, som sikrer, at også hans råderum bliver øget til næste år.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg kan godt forstå, at hr. Benny Engelbrecht er glad for den høje beskæftigelse og den lave ledighed. Det er vi alle i det danske samfund. Men når man hele tiden nævner det, har det sådan lidt karakter af, at man fra socialdemokratisk side mener, at det ligesom er Socialdemokratiets fortjeneste. Og der må man bare sige, at på kort sigt betyder konjunkturer supermeget for beskæftigelsen, men på lang sigt er det strukturer, der betyder meget for beskæftigelsen. Her er det rigtigt, at f.eks. Poul Nyrup Rasmussen som statsminister lavede om på strukturerne, sådan at man f.eks. gik fra en dagpengeperiode, som var uendelig, til en dagpengeperiode, som var 4 år, hvilket har betydet noget for, at vi i dag har en højere beskæftigelse og en lavere ledighed. Også forhøjelsen af pensionsalderen har betydet noget for strukturerne og dermed for beskæftigelsen. Hvor meget af den høje beskæftigelse og lave ledighed, vi har i dag, er egentlig et produkt af, at de socialdemokratiske regeringer siden 2019 har ført strukturpolitik, hr. Benny Engelbrecht?

Ordføreren.

Hvis man alene kigger på de elementer, der handler om seniorer, som er i beskæftigelse, så er der i hvert fald ingen tvivl om, at de strukturer, vi har ændret, f.eks. fjernelsen af modregning på pensioner, har haft en ekstremt stor betydning.

Spørgeren.

Det har betydning, men det er småtteri i det store billede. Det store billede er, at man har skåret ned på dagpengeperioden begyndende med socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen. Det store billede er, at man hæver folkepensionsalderen begyndende under Anders Fogh Rasmussen, men fortsat af efterfølgende regeringer. Derfor spørger jeg igen: Hvad har Socialdemokratiet siden 2019 i det store billede så egentlig ført af strukturpolitik, som gør, at man kan stå på talerstolen og besmykke sig med høj beskæftigelse og lav ledighed?

Ordføreren.

Jeg kan huske, at der engang var en debat i den her Folketingssal, hvor man diskuterede prisen på et par sko, og jeg tror, man skal passe på med at gentage den debat ved at negligere, at 100.000 flere seniorer er i beskæftigelse på arbejdsmarkedet, og kalde det småting.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Det er jo rigtigt, at vi her for nylig fik Økonomisk Redegørelse, som understregede, at dansk økonomi er bomstærk. Der er sådan set overskud hele vejen rundt, og der er ikke nogen grund til bekymring. Samtidig oplever vi jo en situation, hvor vi har rigtig mange familier, som oplever utryghed i deres økonomi. Det er pensionisten, som skal overveje, om der både kan være råd til at købe madvarer og betale husleje og medicin, men det er jo også de kontanthjælpsmodtagere, som nu også oplever en forringelse af deres fritidstillæg. Derfor vil jeg godt høre Socialdemokratiets ordfører, hvad budskabet til de familier egentlig er, når vi står i en situation, hvor statsfinanserne er stærke og trygge, men de oplever en økonomi, som bliver mere og mere presset. Er Socialdemokratiet f.eks. villige til at halvere fødevaremomsen og fjerne den på frugt og grønt, som Enhedslisten har foreslået, og er Socialdemokratiet også villige til at sikre, at det tilskud, man som kontanthjælpsmodtagerfamilie har fået som et fritidstillæg, får man permanent uden nogen form for dokumentation?

Ordføreren.

Jeg skal lige minde hr. Peder Hvelplund om, at det jo er sådan, at alle familier i Danmark betaler elafgifter, og når vi fjerner elafgiften kommer det til at betyde noget for alle familier. Når jeg er lidt optaget af det, er det også, fordi det jo med al ønskelig tydelighed viser, at når man regner med den målemetode, som vi plejer at regne med, når vi regner ulighed, nemlig Ginikoefficienten, så er det at fjerne elafgiften noget af det, som har den største virkning i forhold til at øge det disponible beløb for de familier, som har absolut mindst. Så man kan godt vælge at bruge nogle andre metoder, og det er jo helt fair, at man gerne vil gøre noget, som måske kan have en virkning på et eller andet tidspunkt ud i fremtiden, hvis ellers nogle it-systemer kan virke, men det at sænke elafgiften fra den 1. januar 2026 kommer til konkret at betyde, at alle befolkningsgrupper får flere penge at gøre godt med.

Spørgeren.

Jamen jeg kan godt forstå, at hr. Benny Engelbrecht, når han griber ned i skuffen efter svar på spørgsmål, som ikke er blevet stillet, så tager fat i elafgiften. For det er jeg sådan set fuldstændig enig i, og det er vi i Enhedslisten også helt enige i. Den har en rigtig social profil. Jeg så gerne, at man havde gjort det permanent. Men jeg kan godt forstå, at han bruger det som eksempel frem for f.eks. chokoladeafgiften. Men når nu ordføreren selv siger, at vi skal gøre noget, der virker her og nu, ville f.eks. en nedsættelse af momsen jo være noget af det, der kunne virke her nu. Det ville det også kunne at permanentgøre det fritidstillæg, som man nu fjerner fra kontanthjælpsmodtagerfamilier. Så hvorfor ikke gøre det for nogle af de familier, som oplever stor utryghed i deres økonomi?

Ordføreren.

Det er jo præcis derfor, vi så har valgt at prioritere de 7 mia. kr., som det koster at sætte elafgiften ned til det absolutte minimum. Det er, fordi det kommer til at have en mere umiddelbar og konkret effekt. Det er jo et spørgsmål om prioriteringer, og jeg hører ikke hr. Peder Hvelplund sige, at man så ikke ville sænke elafgiften. Så det er bare lige for at få den her balance ind i det. Det er fair nok, at man gerne ville have brugt endnu flere penge. Nu har man altså valgt fra regeringens side og fra Socialdemokratiets side at prioritere det her område med den allerstørste andel.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

For nylig besøgte jeg købmanden i Bylderup-Bov. Han fortalte om de høje afgifter, herunder jo fødevaremoms, i Danmark sammenlignet med Tyskland og andre lande, og hvilken betydning det har for hans virksomhed. Og det er jo virkelig en forretning, hvor mange kæmper i den her branche. Branchen kæmper mod den konkurrence, der er ude omkring os, men også forbrugerne, der må lægge ryg til nogle meget, meget høje priser, som kunne have været lavere, hvis den her regering havde villet gøre noget ved det, og det ville den her regering ikke. Jeg tror, der er mange danskere, der føler sig glemt. Det er altid EU's tur eller Ukraines tur eller Afrikas tur eller ulandsbistandens tur, men hvornår bliver det egentlig danskernes tur? Man kan det her i Sverige, hvor man sænker fødevaremomsen fra nytår, og i Danmark har vi en regering, der foran sig skubber en undskyldning om, at der er noget med nogle it-programmer, der først kan være klar om flere år. Hvad siger det egentlig om jeres evne til at regere det her land?

Ordføreren.

Vi sænker elafgiften som nævnt, og vi sænker også andre afgifter, f.eks. kaffeafgiften og afgiften på chokolade. Jeg har godt bemærket, at Dansk Folkeparti har nogle øvrige ønsker i deres ændringsforslag. Som jeg husker det, er det f.eks. at fjerne afgift på konsumis og på mousserende vin. Og det er fair nok, at det er nogle områder, man gerne vil prioritere. Jeg tror ikke, det er det, der har størst betydning for købmanden i Bylderup-Bov, som jeg i øvrigt har den allerstørste respekt for. Det, der kommer til at betyde noget, er bl.a., at danskerne får flere penge mellem hænderne til næste forår. Og det går jeg ud fra at også hr. Peter Kofod anerkender, altså at danskerne får flere penge mellem hænderne til næste år.

Spørgeren.

Regeringen gør jo ikke det, den kan. Regeringen bruger jo ikke det handlerum, der er for bl.a. at fødevarepriserne ned ved at sænke fødevaremomsen. Der kommer man med en eller anden langhåret undskyldning om, at det kan man måske finde på om nogle år, når nogle it-systemer er klar. Har de ikke også it-systemer i Sverige? Hvad er grunden til, at vi halter efter resten af ikke bare Vesteuropa, men også Østeuropa, når det kommer til at få styr på vores skattevæsen? Det er da en dårlig undskyldning. Hvorfor er det, at den svenske regering kan give det her til deres borgere, og at den danske kryber udenom og ikke vil til lommerne, for at danskerne kan få nogle lavere priser i butikkerne?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at der er nogle lande, herunder Sverige, som i mange år har haft differentieret moms. Hvis vi skal lave det om, tager det desværre lidt tid. Men fair nok, at hr. Peter Kofod går meget op i at sænke nogle afgifter; det synes jeg er fint. Det er åbenbart meget vigtigt for Dansk Folkeparti også at sænke afgiften på champagne. Det siger måske mere om Dansk Folkeparti, end det siger om regeringen.

Hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Til det sidste kan man sige, at jeg da hellere vil have champagne, end jeg vil læse en bog. Nu var ordføreren så lystig over de sidste kommentarer til hr. Peter Kofod. Jeg synes, det er en lidt besynderlig prioritering, vi oplever fra den her kongeligt privilegerede regering, vi har her i Danmark efterhånden, altså at bogmoms er blevet sådan en fantastisk ting at gå i gang med. Men jeg vil nu gerne spørge ordføreren om noget helt andet, for finansloven handler jo grundlæggende om prioritering, og vi kan se, at regeringen italesætter de stigende fødevarepriser, men de gør ikke noget ved dem. Og så kan vi samtidig se, at alene siden sidste folketingsvalg er udviklingsstøtten årligt steget med over 5 mia. kr., og nu lægger ordførerens parti så op til, at vi skal øge støtten til Afrika med over 300 mio. kr. yderligere. Oven i det så øger vi vores EU-bidrag med over 2 mia. kr. Det er faktisk mere end 5 procentpoint i forhold til den fødevaremoms, som vi oplever i dag, som er cirka 6,5 mia. kr. Er det virkelig den måde, man prioriterer på i Socialdemokraterne?

Ordføreren.

Man kan også tilføje, at på andre områder, hvor vi har bestemt os for i Folketinget, at man skal følge bnp-udviklingen i en given takst, stiger udgiftsniveauet også, f.eks. tilføres der markant flere penge til forskningsområdet. Vi kommer også til at skulle bruge markant flere penge på forsvaret i de kommende år, bl.a. fordi bnp jo stiger. Det er positivt, at bnp stiger, men når vi har fastsat os på nogle bestemte niveauer på det, stiger det sådan set ganske automatisk. Det kan man selvfølgelig altid diskutere: Skal det det? Men der er jo brede aftaler på de områder, og det er selvfølgelig også det, som finanslovsforslaget afspejler.

Spørgeren.

Men det ændrer jo ikke på, at politikere er folkevalgte, og det betyder også, at de sådan set har en forpligtigelse til at prioritere den økonomi, vi har til rådighed her i Danmark. Og der er det jo bare en kendsgerning, at ordførerens parti prioriterer, at vi siden 2022 har skullet øge udviklingsbistanden med over 5 mia. kr., samtidig med at fødevarepriserne i Danmark er steget med omkring 30 pct. Det er jo den skinbarlige sandhed, hr. Benny Engelbrecht. Hvorfor er det så et problem for Socialdemokraterne, så de gør det til en diskussion om forsvarspolitik? Det var det, vi oplevede lige nu: at ordføreren gør det til noget omkring forsvaret. Æbler for sig, pærer for sig.

Ordføreren.

Hr. Skibby er selv med i en aftale omkring forsvar, og det er jo et udtryk for, at når der er brede aftaler, skal finanslovsforslagene også i sagens natur afspejle det. Hr. Skibby forsøger her at antage, at der er en direkte sammenhæng mellem, hvordan man bruger penge på forskellige områder, og stigende fødevarepriser. Jeg tror, man skal til USA for at prøve at finde nogle, som vil gå med på den slags bemærkninger. Der er årsager til, at fødevarepriserne er steget. Dem var jeg også inde på i min ordførertale. Men det er jo ikke regeringen, der bestemmer, hvad prisen er på smørret nede i butikkerne.

Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil gerne blive lidt i sporet med de besynderlige prioriteringer. Man måtte forstå på ordføreren, da hr. Sigurd Agersnap spurgte til pensionsspørgsmålet, at de danskere, der har slidt og slæbt i deres arbejdsliv og er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, må vente til 2030 med at få en forklaring fra Socialdemokratiet på, hvad det er for en håndsrækning, de kan få, når pensionsalderen er steget til 70 år. Dem, der til gengæld ikke skal vente på et svar, er dem, der sad og tænkte: Jeg skal da have en elbil til 1 mio. kr. – det skal jeg da have. Så fik de dæleme lige med den her finanslov en afgiftsrabat på 80.000 kr. Det koster 1,3 mia. kr. af statens økonomiske råderum at give elbilsrabatter til de mest velhavende danskere. På hvilken måde kan det være en socialdemokratisk retfærdig prioritering?

Ordføreren.

Flertallet af de elbiler, der bliver solgt i øjeblikket, er jo helt almindelige familiebiler, og de får ganske rigtigt også en fastholdelse af den pris, som de har kostet de senere år. Det er i øvrigt en ordning, som også ordførerens parti har været med til at lave tilbage i 2020 med hele det formål at få flere elbiler ud på de danske veje med det formål at sænke CO 2 -udslippet. I øvrigt må man sige, at det er en retning, som har været meget afgørende, en sand revolution inden for den danske transportsektor. Det synes jeg vi skal være glade for. Vi må også erkende, at vi er nødt til at lave et nyt afgiftssystem. Vi er nødt til at nytænke det for at være sikre på, at vi også i fremtiden kommer til at have en høj andel af elbiler på vejene. Jeg ved, at spørgeren også selv sætter pris på den revolution, der er sket, ligesom jeg også selv gør. Vi, som transporterer os meget, har et behov for det og sætter også pris på, at det er muligt at gøre det på en måde, hvor vi ikke udleder CO 2 .

Spørgeren.

Der er intet mit grønne hjerte hellere vil, end at vi får en grøn omstilling af Danmark. Det her er bare skævt. For SF er det vigtigt i den grønne omstilling, at der både er rimelighed og retfærdighed, og at vi kommer fremad med den grønne omstilling. Det er ikke nødvendigt at sænke afgifterne på elbiler i så høje prisklasser. Det er ikke nødvendigt. Man kan også se, at det giver forsvindende lidt i CO 2 -reduktion. Det her er en skæv rød prioritering – skæv, fordi de penge, de over 1,5 mia. kr., det kommer til at koste statskassen fremadrettet, kunne være brugt på at hjælpe busserne ude i landdistrikterne, hvis det var det, man ville, eller de kunne være brugt på andre gode prioriteringer. Det er jo bare en skæv prioritering.

Ordføreren.

Det, at vi giver en ro på området, gør så også, at der bliver mulighed for at arbejde videre. Nu er det Michael Svarer, der er blevet formand for den ekspertgruppe, der er blevet nedsat til at arbejde på det her område. Jeg ser meget frem til deres anbefalinger. Der skal i hvert fald ikke være nogen tvivl om set fra mit synspunkt, at det er meget vigtigt, at den positive udvikling, der er i forhold til den grønne transport, fortsætter. Det, man skal huske, er, at det jo ikke kun er nysalg af biler, som er afgørende her. Det er sådan set også, at der også kommer til at være et større og større brugtmarked for elbiler. Det er som regel nysalget, vi fokuserer på. Man skal bare huske, at jo flere nye biler der bliver solgt, jo flere brugte elbiler kommer der også på markedet til en overkommelig pris, som almindelige familier f.eks. med mange børn også har mulighed for at købe.

Tak for det. Så er det fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Mange tak, og tak for talen. Jeg besøgte her i efteråret en lokalforening af Dansk Blindesamfund i Nordsjælland, hvor jeg også er valgt. Noget af det, de var dybt forfærdede over, var udsigten til, at den her ledsagerordning for ældre over 67 år, som er blinde eller stærkt svagsynede, stod til at skulle udløbe med årets udgang i år. Det har været en forsøgsordning i nogle år, men det er noget af det, der giver rigtig, rigtig meget livskvalitet for de her mennesker, for det at være blind eller stærkt svagsynet begrænser en virkelig meget i forhold til at kunne leve et liv ligesom alle os andre. I dag har de jo en ordning, indtil de fylder 67 år, og derfor var det jo vigtigt både for dem, men selvfølgelig også for Danmarksdemokraterne, at det kunne fortsætte. Vi prøvede at få det med i SSA-forhandlingerne. Det skete ikke. Nu har vi så stillet et ændringsforslag til finansloven, og jeg kan høre, at regeringen også bakker op om, at der nu skal ske noget, men kun for 2026. Hvorfor det?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at der er en forsøgsordning. Den stod faktisk til at udløbe med udgangen 2024, og så blev den forlænget til 2025, og ved et aktstykke er den nu også blevet forlænget til 2026. Jeg husker faktisk også, at ordførerens parti har støttet det aktstykke i Finansudvalget. Jeg mener, det er sådan, at I også har støttet det. Jeg tror, der bliver nikket dernedefra – ja. Jeg beklager, at jeg ikke har alle voteringer på alle aktstykker sådan lige i hovedet. Det betyder, at ordningen står til at fortsætte til næste år. Da det er en forsøgsordning, er det klart, at sådan en selvfølgelig også skal evalueres, og det går jeg også ud fra at Folketingets partier er interesserede i at kigge nærmere på.

Spørgeren.

Dansk Blindesamfund har jo allerede evalueret ordningen. 92 pct. af dem, der bruger ordningen i dag, er enten tilfredse eller meget tilfredse med ordningen. Den giver øget livskvalitet. Derfor virker det meget underligt både for mig, men også for dansk blindesamfund, som jeg er i dialog med, at den her ordning ikke bliver gjort permanent. Det vil vi i Danmarksdemokraterne kæmpe for. Så vil jeg bare gerne høre den socialdemokratiske ordfører: Vil man også i Socialdemokratiet kæmpe for at gøre ledsagerordningen her permanent?

Ordføreren.

Vi har ikke taget stilling til se, hvordan en sådan ordning skal se ud efter 2026. Jeg har bare noteret mig, at ud over at der er en stor tilfredshed med ordningen – det anerkender jeg fuldstændig – er der også visse diskussioner om, hvordan den så skal udformes. Hvor fleksibelt skal det være, i forhold til hvordan man kan bruge sin ledsager m.v.? Det synes jeg da er naturligt at kigge på, inden man beslutter sig for, hvordan en ordning skal se ud på længere sigt.

Fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi har de sidste par uger set en række aktstykker om at sikre julehjælp til nogle af de mest fattige familier i Danmark, bl.a. på socialområdet. Det er jo en tendens, vi har set i en del år efterhånden, altså at man her mod årets afslutning finder nogle penge i kassen, som man så bruger på julehjælp. Jeg synes jo, det er godt, at vi sammen finder nogle løsninger, sådan at de familier, der har brug for det, kan få noget julehjælp og har mulighed for at holde jul, og der bliver jo flere og flere af dem. Men alligevel synes jeg også, at det er lidt ærgerligt. Først og fremmest synes vi i SF, at det er en symptombehandling, for familierne er jo fattige hele året, og når januar rammer, er det vinterstøvler og flyverdragter, man ikke råd til i stedet for julehjælp. Derfor vil jeg først og fremmest spørge, om Socialdemokratiet ikke kunne tænke sig, at vi, som vi tidligere har gjort i fællesskab, kigger på at få sikret, at der kommer færre fattige børn i Danmark, end vi har nu. For tallet er jo desværre stigende, og det går i den modsatte retning.

Ordføreren.

Selve det, at vi sikrer, at der kan gives julehjælp, synes jeg også, ligesom fru Astrid Krag, er positivt. Jeg er ikke så optaget af, hvordan man sikrer det, for sandheden er jo, at det har man fundet løsninger på under skiftende regeringer, og det er jeg tryg ved at vi også kan gøre fremadrettet ud fra det behov, der nu engang måtte være. Uagtet at det her er væsentligt generelt set, må jeg også bare sige, at al den stund vi har få lavet en kontanthjælpsreform, som spørgerens parti jo også er en del af, så er det jo et godt skridt på vejen i forhold til at sikre netop børnefamilier. For netop inden for den kontanthjælpsreform er det i høj grad familier, der prioriteres. Det er relativt nyt, at reformen er trådt i kraft, og derfor synes jeg også, at vi skal give den lidt tid til at virke. Nu har vi også foretaget en justering, også i samarbejde med spørgerens parti, på et område her i forhold til dem, der potentielt er presset på deres husleje. Så jeg synes, det giver god mening også at lade det virke.

Tak for det. Så er det spørgeren igen. Værsgo.

Det er vi også enormt positive over for i SF, og vi skal jo behandle forslaget i næste uge her i Folketingssalen. Spørgsmålet er, om det er nok, men det må vi jo se på sammen. Jeg hører ordføreren sige, at det ikke gør noget, at man bare finder pengene i kassen i slutningen af året, for det er vi lykkedes med de senere år. Men når vi kan se, at julehjælpsbehovet er stigende, og at vi jo ikke kan være sikre på, at vi år efter år finder penge i kassen i december, kunne det så ikke være en idé, at man kiggede på at sikre den her julehjælp lidt mere fast på finansloven fremadrettet?

Ordføreren.

For at gentage mig selv vil jeg sige, at det jo faktisk er lykkedes at finde også ganske pæne summer i de forgangne år. Det tror jeg også man kan gøre fremadrettet. Hvis det er noget, man har et ønske om, kan man jo altid tage det med til konkrete forhandlinger med regeringen.

Fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførerens tale. Ordføreren taler meget om velfærd i sin tale, og så vil jeg høre, om ordføreren mener, at det er sådan et velfærdssamfund, man gerne vil have, i forhold til at man først giver en undskyldning til Regine på 95 år, som er den sidste nulevende sprogøpige, og hun får så en erstatning i byretten på 50.000 kr. Det var faktisk ordførerens tidligere kollega Pernille Rosenkrantz-Theil, der gav den undskyldning. Men nu er det så sådan, at den nuværende socialminister har søgt om at få Procesbevillingsnævnet til at anke den her sag mod den 95-årige Regine, altså den sidste nulevende sprogøpige. Man vil simpelt hen fra statens side lægge en sag an mod hende og fratage hende den erstatning, hun kunne have fået, på 50.000 kr. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om den socialdemokratiske finansordfører mener, at det er sådan, man skal bruge midlerne, altså at det simpelt hen er ved først at give en undskyldning og så bagefter køre en sag mod en 95-årig, som har fået en erstatning.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at de mange, der har været omfattet af omsorgssvigt – det handler ikke kun om sprogøpigerne; det handler også om godhavnsbørnene og mange andre – har fortjent deres undskyldning fuldt og helt. Det gælder i øvrigt også de undskyldninger, der er givet i forhold til grønlandske kvinder. Jeg kender ikke den konkrete sag godt nok til at kunne forholde mig til den. Jeg skal indrømme, at der er mange ting, jeg har læst op på forud for finanslovsdebatten, men ikke konkrete enkeltsager og erstatningssager. Det beklager jeg.

Spørgeren.

Så lad os holde det generelt, i forhold til at man giver en undskyldning fra statens side. Der er rigtig mange, der fortjener den undskyldning. Men hvad mener man så med den undskyldning? Altså, mener man den undskyldning, når man hiver dem, man har givet en undskyldning, i retten? Og der kan vi snakke om Regine her, hvor man nu har ansøgt Procesbevillingsnævnet om at anke sagen til landsretten, men der er jo også andre, der skal kæmpe for at få erstatning for de omsorgssvigt, de har været udsat for. Er det simpelt hen velfærd i finansordførerens politik?

Ordføreren.

Erstatningssager er kompliceret stof, og jeg kan ikke gå ind i enkeltsager. Det, jeg erindrer ret tydeligt, er godhavnssagen, hvor jeg også erindrer, at det var meget magtpåliggende for dem, der var ramt af den sag, at de fik en undskyldning, og de gjorde også meget tydeligt opmærksom på, at for dem var det egentlig ikke erstatningen, der var det afgørende, men selve undskyldningen. Men i forhold til hvordan sådan en sag skal føres, kan jeg ikke gå ind i den konkrete sagsbehandling.

Hr. Claus Jørgensen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til de grønne visioner i finansloven og i regeringens politik. Forleden kom det frem, at Statsrevisorerne er meget kritisk over for den måde, man ikke får fornyet de mest forurenende virksomheders miljøgodkendelser. Det er ikke noget nyt, det er noget, man igen og igen har oplevet, altså at de her godkendelser udløber og ikke bliver fornyet, og derfor er det så det, der er gældende. Det betyder så, at de får lov til måske at forurene, fordi vi er blevet klogere siden det. Samtidig har Det Økonomiske Råd også været ude at sige noget om PFAS i vores miljø, i vores drikkevand. Hvad bliver der gjort for at gøre noget ved det? For når miljømyndighederne ikke kan følge med og ikke kan få lavet vurderinger og få fornyet de her godkendelser, skal der så ikke gøres noget ekstra for at få det her sat på plads?

Ordføreren.

Jeg har godt noteret mig Statsrevisorernes kritik af Rigsrevisionens rapport. Vi har den på på et kommende møde i Finansudvalget, og der synes jeg da, at det er helt naturligt at dykke ned i det. Præcis hvor mange penge der skal sættes af til den statslige administration på det her område, kan jeg ikke vurdere endnu, for jeg ikke sat mig dybt ned i Statsrevisorernes kritik på det her punkt. Men det er klart, at det skal den ansvarlige minister selvfølgelig også svare på. Hvis det sådan, at der er et ressourcebehov, må man jo kigge på det ved fremtidige finanslovsforslag. Men det er i hvert fald ikke noget, der er indgået i arbejdet op til den her finanslovsvedtagelse.

Spørgeren.

Men noget af det, der er indgået er, at der skal ske besparelser på de forskellige områder. Der er bl.a. blevet nedlagt en masse stillinger i Energistyrelsen, og der er også blevet nedlagt en masse stillinger i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Det betyder noget for det arbejde, der skal udføres, bl.a. har vi jo vedtaget en aftale om, at der skal mere vedvarende energi ud på vores land her i Danmark. Hvordan hænger det sammen, at vi skærer i styrelserne og så samtidig vil en hel masse på det grønne område?

Ordføreren.

Målsætningen om at gennemføre det statslige arbejdsprogram er jo ikke noget, som bare er grebet ud af en fri fantasi. Det er noget, som også spørgerens eget parti har ønsket vi kigger på, altså at gøre den statslige administration slankere. Det skal ses i lyset af, at kommuner og regioner over årene har gennemført ret omfattende effektiviseringer og slanket deres administration ret betydeligt, og derfor har det været et naturligt krav, også for kommuner og regioner, at staten også, om jeg så må sige, spiser sin egen medicin og gør tingene mere effektivt. Men derfor skal vi selvfølgelig stadig væk kunne sagsbehandle. Nu tror jeg ikke, at der er nogen sammenhæng mellem Energistyrelsen og miljøgodkendelser, men jeg forstår godt, hvad det er, spørgeren tænker på.

Så blev det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Ordføreren bliver nødt til sådan at give mig noget venlighed, for nu er jeg jo en simpel nordjyde. Sådan som jeg hørte ordføreren, stod ordføreren og sagde, at fødevarepriserne ikke var noget, som regeringen havde med. Men anerkender ordføreren, at hvis man som regering pålægger fødevareproduktionen afgifter, stiger fødevarepriserne?

Ordføreren.

Hvis hr. Kim Edberg Andersen tænker på en afgift på CO 2 i landbruget, som kommer i det næste årti som følge af den aftale, trepartsaftalen, som er lavet inden for landbruget, så er det jo rigtigt, at der på sigt vil komme en afgift, og at den også kan have en betydning dér. Men her må jeg lige minde om, at den ikke er indført endnu, og at derfor har den heller ikke nogen effekt.

Spørgeren.

Det er alligevel en socialdemokrat, der er bange for at stå ved sine egne handlinger, kan man sige, for vi er meget tæt på den 1. januar. Så velkommen til Socialdemokraternes politik, danskere. Det bliver dyrere at købe fødevarer fremadrettet. Det ved vi jo alle sammen, og nu har I så smidt en kvælstofafgift oveni. Det gør det endnu dyrere. Samtidig har man så en regering, som ikke vil ændre på fødevaremomsen, så danskerne kan få billigere mad. Det er da noget af en erkendelse. Jeg tænkte, at selv finansministeren jo ville blive nødt til at se forundret op på sin ordfører, hvis han havde påstået andet, end at når man pålægger fødevareproduktionen afgifter, bliver maden nede i køledisken dyrere, og det er det, danskerne kan takke regeringen for. Er det ikke bare korrekt?

Ordføreren.

Her bliver jeg nødt til at korrigere hr. Kim Edberg Andersen; jeg er ked af det. Men når hr. Kim Edberg Andersen antyder, at den klimaafgift, som er besluttet af et bredt flertal i Folketinget, skulle træde i kraft den 1. januar 2026, er det ikke korrekt. Det bliver i næste årti, det kommer til at ske, altså ikke næste år, men næste årti. Jeg ved godt, at både hr. Kim Edberg Andersen og i øvrigt også Dansk Folkepartis formand, hr. Morten Messerschmidt, forsøger at italesætte, at det er en afgift, som har en effekt på fødevarepriserne nu. Det er det ikke.

Så kom der lige en sidste ind med en kort bemærkning. Hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg er nødt til at gå lidt videre med de her afgifter, for der er flere forskellige afgifter, der har indvirkninger; det er ikke kun i forhold til landbruget. Der er også kommet en CO 2 -afgift på fiskeriet. Den er indført i år, og de betaler den afgift lige nu, mens vi snakker. Så er jeg med på, at de har fået lovning på at få refunderet 100 pct. i år og så blive fritaget i 2-3 år, inden den så kommer igen. Men faktum er bare, at de stadig væk den dag i dag kun får 53 pct. af deres afgift, selv om de har fået lovning på 100 pct. Fiskerne står og leger bank for staten lige nu, fordi man ikke tilbagebetaler den afgift, som man har lovet dem. Det her har indflydelse på udenlandske fiskere, der fravælger danske havne, der ikke lander deres fisk der, der bonker i udlandet. Vi har danske fiskere, der lander fisk i udenlandske havne. Det har en indflydelse på priserne. Anerkender ordføreren slet ikke det?

Ordføreren.

Der har været et langt forløb omkring fiskeriområdet; det må man sige. Og der er også kommet en løsning, som, så vidt jeg forstår det, er blevet taget positivt ned af fiskerierhvervet.

Spørgeren.

Vi er enige om, at fiskerne selvfølgelig er glade for, at de lige om lidt får 2-3 år mere uden en afgift. Men der er ingen fiskere, der går rundt og er glade for og tilfredse med, at man skal lege bank for staten og kun får refunderet 53 pct. af en afgift, når man har fået lovning på at få refunderet 100 pct. Der er ingen udenlandske fiskere, der er glade for, at vi har en afgift i Danmark. Så vælger de et andet sted, og det får indflydelse på fødevarepriserne. Det er faktum.

Ordføreren.

Nu minder jeg bare om, at når jeg korrigerede Kim Edberg Andersen før, var det, fordi hr. Kim Edberg Andersen antydede, at der skulle være en klimaafgift på landbruget, som trådte i kraft den 1. januar 2026, og det er ikke tilfældet.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Louise Elholm fra Venstre.

Jeg har glædet mig rigtig meget til at stå her i dag og holde den her tale. Jeg har glædet mig, dels fordi det er første gang, jeg står her som ordfører på finansloven for Venstre, og dels fordi jeg synes, at det er en finanslov, man med rette kan være stolt af. Den leverer nemlig både på, at det skal være billigere at være dansker, og på at fjerne byrder for virksomheder; der er både velfærd og skattelettelser. Den skaber med andre ord balance. Samtidig er det en finanslov til tiden. Den leverer løsninger på nogle af de udfordringer, som danskerne oplever lige nu. Lad mig starte med en udfordring, som jeg ved fylder rigtig meget hos danskerne, nemlig hvor høje fødevarepriserne er blevet. Selv om inflationen er lav og under kontrol, er priserne i supermarkederne fortsat betydelig højere, end de var for bare få år siden. Det mærker danskerne i budgettet, det mærker danskerne i hverdagen. Det er blevet dyrere for forældrene at fylde indkøbskurven op til familiens aftensmad, det er blevet dyrere for den unge at købe ind til filmaften med venneflokken, det er blevet dyrere for den ældre at købe ind til kaffebordet, når børnene kom på besøg, og det er blevet dyrere for den arbejdende dansker at købe ind til madpakken til frokostpausen. Hverdagsøkonomien er noget, vi alle bekymrer os om: Kan vi virkelig får råd til det hele, når nu priserne er blevet så høje? Den problemstilling er jeg og Venstre dybt optaget af, for det er ikke rimeligt, at helt almindelige danske familier ved middagsbordet skal fyldes med bekymring over de høje priser. Derfor har regeringen sammen med vores gode venner i Det Konservative Folkeparti valgt at bruge den her finanslov på at lette presset på danskerne og styrke deres hverdagsøkonomi, for når danskerne har svært ved at få enderne til at mødes, på trods af at de knokler, på trods af at de gør alt det rigtige, så er det et politisk ansvar at gøre det billigere at være dansker. Og det bliver det også i det nye år, for en gennemsnitlig funktionærfamilie med to børn vil få over 15.000 kr. ekstra til sig selv næste år. Det får de, bl.a. fordi den her finanslov banker elafgiften i bund i 2026 og i 2027, vi afskaffer afgifterne på chokolade og kaffe permanent, og vi sænker forældrebetalingen i daginstitutionerne. Derudover byder 2026 også på indførelsen af vores historisk store personskattelettelser, fjernelsen af am-bidraget for unge under 18 år, og det kommer oveni, at vi allerede har genindført håndværkerfradraget og hævet servicefradraget. Og listen fortsætter. Vi har gjort det billigere at være pensionist. Vi har allerede hævet ældrechecken med 3.100 kr. efter skat, og vi har sænket egenbetalingen på den mad, som ældre får leveret derhjemme af kommunen. Og så får seniorer med op til 5 år til pensionsalder nu en endnu stærkere tilskyndelse til at fortsætte arbejdet. Det er en idé, som De Konservative har bragt til bordet, og det er en god idé, som vi kun kan bakke helhjertet op om. Alle disse skattelettelser betyder noget, og dem kan danskerne mærke. Det er præcis den ansvarlige, borgerlige retning, som vi ønsker for Danmark. Onde tunger vil sige, at denne finanslov med sit fokus på skattelettelser fokuserer for meget på at gøre danskerne rigere og for lidt på at gøre Danmark bedre. Jeg kunne ikke være mere uenig. For det handler faktisk slet ikke om pengene, det handler om tryghed. For det er tryghed, når mor og far får mere luft i budgettet med skatte- og afgiftslettelser, det er tryghed, når mor og far får en billigere daginstitution. Det bliver den ikke dårligere af, for vi sikrer samtidig flere penge til flere voksne i den daginstitution. Det er et klart eksempel på, at skattelettelser og velfærd godt kan gå hånd i hånd. Det er tryghed, når bedstemor og bedstefar roligt kan tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, fordi vi gør det mere attraktivt for seniorer at arbejde. Og det er tryghed, når oldemor og oldefar lidt længere nede ad vejen får en billigere kommunal madservice.

Vi politikere har ikke kontrol over, hvordan verdensmarkedet bevæger sig, men vi har kontrol over, hvor mange af deres egne penge, vi lader danskerne beholde, og denne finanslov betyder, at vi nu lader dem beholde betydelig mere. Økonomisk tryghed er vigtig, men den kan ikke stå alene, hvis vi vil have et bedre Danmark. Det kræver, at vi også sætter fokus på danskernes fysiske tryghed. Derfor løfter vi med denne finanslov politiet, og derfor investerer vi i ordentligt udstyr, bedre beredskab og flere betjente tættere på borgerne. Det giver ro og sikkerhed dér, hvor danskerne har deres hverdag. Samtidig fortsætter vi de historisk store investeringer i forsvaret. Danmark lever i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, og det kræver politisk mod at prioritere. Det gør vi! Vi investerer, vi opruster, og vi sikrer, at Danmark står stærkt, når verden er et usikkert sted. Tryghed er også, at familien Danmark kan sove om natten fri for krig og kriminalitet. Det leverer den her finanslov på. Så handler tryghed også om at være klar, når stormene rammer – bogstavelig talt. Derfor fortsætter vi investeringerne i klima og kystsikring. De ekstreme vejrhændelser bliver flere og flere, og det kræver politisk handling. Derfor investerer vi i fortsat klimatilpasning, og vi afsætter midler til kystsikring over hele landet. Også her har De Konservative gjort en god finanslov endnu bedre. Vi gør det billigere at vælge klimavenlige løsninger i hjemmet, f.eks. når man skifter til varmepumpe, og vi rydder op i unødvendigt bureaukrati, så kommunerne får lettere ved at opsætte solceller på deres egne bygninger. Når jeg kigger mig rundt i denne sal, slår det mig, hvor meget anderledes den her finanslov kunne have været, for der sidder faktisk et flertal af røde politikere herinde, og jeg er sikker på, at mange af dem slår sig på min tale og på den her finanslov, og det gør mig faktisk ikke ret meget. For det er svært at tage det seriøst, når man som SF vil brandbeskatte danskerne med over 38 mia. kr. i en tid, hvor danskerne ikke bare har lyst til, men også brug for at beholde flere af deres egne penge, og det er lidt svært at tage det seriøst, når man går og giver løfter til højre og venstre, men ikke vil pege på nogen ansvarlig, holdbar finansiering. Vi er nogen, der ved, at velfærd og skattelettelser går hånd i hånd. Forudsætningen for, at vi kan investere i vores velfærdssamfund, er, at vi har et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der gør landet rigere. Det kræver reformer, der gør, at det er attraktivt at arbejde. Vi leverer samlede skattelettelser for over 13 mia. kr., som gør det både billigere at være dansker og nemmere at drive virksomhed. Alene i den seneste valgperiode blev skatterne hævet med 4 mia. kr. Det gør altså en forskel, når Venstre tager ansvar og skubber Danmark i en mere borgerlig retning. Venstre har i denne regering gennemført reformer, der løfter arbejdsudbuddet med over 32.000 fuldtidspersoner. Det er mere end fem gange så mange, som de seneste to regeringer tilsammen. De bidrager til et løft af Danmarks velstand med knap 36 mia. kr. Når kalenderen lige om lidt siger 2026, vil danskerne mærke, at regeringens politik og den her finanslov helt konkret kommer dem til gavn, for de vil hurtigt kunne mærke, at de har flere penge mellem hænderne, og det står i skærende kontrast til, hvad der var sket, hvis et parti som SF havde siddet i regering, og det står i skærende kontrast til, hvad der sker, hvis SF vinder regeringsmagten efter næste valg. For så bliver det ikke billigere at være dansker, tværtimod. For når SF skal finde pengene til deres mange løfter til vælgerne, samtidig med at man ingen reformer vil lave, er der kun ét sted at finde dem, og det er i danskernes lommer. Når kapitlet om denne finanslov skal skrives ind i historiebøgerne, bliver det med overskriften, at det blev billigere at være dansker, og det gælder, uanset om man er ingeniør i Bjerringbro, lærer i Ringsted, pensionist i Nyborg eller studerende i København. Det bliver billigere at være forældre, det bliver billigere at være ung, det bliver billigere at være oppe i årene, og det bliver billigere at være en arbejdshest, det bliver billigere og tryggere at være dansker hele vejen rundt, og det er jeg utrolig stolt af. Tak til alle jer, der har samarbejdet om denne finanslov, og tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig seks med korte bemærkninger. Først er det hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Først tillykke med debuten som finansordfører. Vi har jo debatteret mange gange før og på mange områder, og nu gør vi det så også på finansområdet, og det skal nok blive spændende, og jeg glæder mig til samarbejdet. Jeg vil egentlig også gerne takke for den melding, der kom fra Venstre i lørdags, jeg mener, det var i Berlingske, om, at man gerne vil gøre op med statsborgerretskonventionen, som jeg tror den med et meget mundret ord hedder, altså at man først i 2026 vil undersøge, om man kan ændre den, og at man, hvis man ikke kan det, så vil ud af den, og den retning er vi sådan set i de andre blå partier enige i. Så tak for det. Men det er noget, jeg gerne vil spørge om, hvis man gerne vil sætte et pres på at få ændret konventionen i 2026. Det er jo sådan, at der i dag kun er ansat en halvtidskonventionsambassadør til at lægge det pres. I Danmarksdemokraterne har vi stillet et ændringsforslag om, at man skal opgradere det til en fuldtidsambassadør. Så jeg vil egentlig høre, om Venstre ikke er enig i det, altså om man ikke, hvis man mener, at man gerne vil ændre konventionen, så bør sætte flere penge af til det, og der måske også skal mere end en halvtidsambassadør til at løse den opgave.

Ordføreren.

Det er helt klart, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at ændre konventionerne. Jeg ved også, at der bliver arbejdet rigtig hårdt på det, og der er, så vidt jeg forstår det, i dag også et møde omkring det. Så jeg tror godt på, at vi kan ændre konventionerne. Vi er altid åbne over for at se på, hvad der skal til, før vi kan opnå vores mål. Her og nu mener vi, at vi har lavet de rigtige prioriteringer, og at vi er kommet den rigtige vej, men vi er også, når vi løbende ser, hvordan det går, klar til at se på, om det, vi har prioriteret, slår til.

Spørgeren.

Betyder det så, at Venstre vil støtte Danmarksdemokraternes ændringsforslag her senere i dag, hvor man opgraderer det fra en halvtids- till en heltidsambassadør? Man kan også vende det om og sige, at det af Økonomisk Redegørelse fra sidste uge med regeringens egne tal fremgår, at der fra 2025, 2026 og 2027, altså over en 3-årig periode, skal komme 11.000 flere offentligt ansatte, men at man dermed stadig væk kun har råd til en halvtidsambassadør til at kigge på konventionen. Så kunne det måske være noget, som regeringen kunne tænke sig at geare lidt op på? For hvis man gerne vil gøre noget ved konventionerne, hvilket vi er glade for og enige i, så kunne det godt være, at der skulle mere til at løse det end en konventionsambassadør, der er på halv tid.

Ordføreren.

Det er sådan set mit indtryk, at vores ambassadør med konventionerne arbejder rigtig godt med det og er kommet et rigtig langt med det, og at det går den rigtige vej. Så det er mit indtryk, at det til fulde kan lykkes med den indsats, som vi allerede har lagt for dagen. Jeg er da klar til løbende at se på, om vi når derhen, hvor vi gerne vil. Men det betyder ikke, at jeg ikke mener, at det er det rigtige, vi nu har ramt. Selvfølgelig mener jeg, at vi nu har ramt det rigtige. Jeg synes, at vores ambassadør for konventioner gør det godt, og jeg tror på, at vi godt kan rykke noget. Det er mit klare indtryk.

Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu gik fru Louise Elholm i talen meget op i en ansvarlig økonomisk politik, at pengene skulle passe, og at man skulle sikre finansiering. Jeg tror, der blev sagt, at alle de skattelettelser betyder noget, og at man fører en ansvarlig borgerlig politik i en ansvarlig borgerlig retning. Så er mit spørgsmål bare: Kan ordføreren så ikke forklare, hvordan det er, man finansierer de skattelettelser for mere end 43 mia. kr. frem mod 2030, som er vedtaget med den her finanslov? Hvordan er de finansieret?

Ordføreren.

Man kan sige, at alle pengene jo er finansieret, og det er sådan lidt i modsætning til SF's ændringsforslag til finansloven, for de er ikke fuldstændig finansieret. Der er jo en manko, der ikke er finansieret, som jeg tror bare går fra regeringsreserven. Så på den måde er indkomsten, uden at jeg kan huske det helt, fra SF's ændringsforslag at fjerne lettelsen af chokoladeafgiften, der jo er med til at give mere luft i økonomien for de ganske almindelige danskere, når de skal ned og fylde indkøbskurven, men ikke så meget andet end det. Og udgifterne er højere end som så.

Spørgeren.

Jeg vil foreslå, at fru Louise Elholm lige når at få læst ændringsforslagene, inden vi skal stemme om dem senere, for det passer simpelt hen ikke. Der er mange andre ændringsforslag fra SF, der skaffer finansiering. Men vi fik ikke svar på, hvordan det er finansieret. Og det forstår jeg egentlig godt at Venstre ikke har lyst til at svare på, for svaret er, at det er det ikke. Det er ikke bare ufinansierede skattelettelser, hvor man tager fra råderummet, men man optager lån for at give skattelettelser. Det står sort på hvidt i finansloven, at nu vil man optage lån for at give skattelettelser. Er det en ansvarlig borgerlig retning? Er det en ansvarlig økonomisk politik, at man kommer med en løftet pegefinger over for andres økonomiske politik, men at man nu belåner sig for at give skattelettelser? Det hænger jo simpelt hen ikke sammen.

Ordføreren.

Altså, det er en fuldstændig økonomisk ansvarlig finanslov, vi lægger frem, også med vores skattelettelser. Der vil være fuldstændig styr på økonomien. Der kan SF være helt rolige.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Vi lever jo i mærkelige tider, hvor det kan være svært at kende forskel på partier, der kalder sig blå, og partier, der kalder sig røde. Men der var dog engang, hvor man sagde: De røde er dem, der sørger for, at den offentlige sektor kommer til at fylde mere i Danmark, og de blå sørger for, at den offentlige sektors vækst holdes i ro, så den ikke kommer til at fylde mere og måske endda også kunne komme til at fylde lidt mindre, sådan at borgernes privatforbrug kunne fylde lidt mere. Det, der sker i de her år, er jo, at den offentlige forbrugsvækst er større end væksten i samfundet som sådan, og det vil sige, at den offentlige sektor hvert år under Venstres regeringsledelse kommer til at fylde mere. I 2025 vokser den danske økonomi med 2,6 pct., men den offentlige sektor vokser med 3,5 pct. Med det finanslovsforslag, vi taler om nu, vokser økonomien i 2026 med 2,2 pct., men den offentlige sektor vokser med 2,8 pct. Så den offentlige sektor kommer til at fylde mere i disse år. Er det en succes for Venstre, Danmarks Liberale Parti?

Ordføreren.

Man kan sige, at vi har valgt nogle helt klare prioriteringer. Vi vil gerne passe godt på Danmark, så noget af det, vi gør, er jo, at vi opruster. Det koster at opruste. Vi har også valgt at prioritere, at vi skal have en bedre sundhedsbehandling. Det koster også at få en bedre sundhedsbehandling. Synes jeg, det er liberalt? Ja, jeg synes, det er liberalt, at vi kan være frie og leve som frie mennesker. Jeg synes faktisk også, det er liberalt, at alle har ret til en sundhedsbehandling uanset deres pengepung. Så jeg synes egentlig, at det er nogle gode investeringer, vi laver. Jeg tror, man skal passe på med bare at tegne tingene sort-hvidt op på den måde, som hr. Ole Birk Olesen gør. Der er 12 partier i Folketinget, og jeg tror, det er svært at sige, at der nødvendigvis er noget, der er fuldstændig det samme for en gruppe af dem. Jeg tror, der er mange nuancer i politik, og der kommer kun flere, i takt med at vi bliver flere og flere partier.

Spørgeren.

Fru Louise Elholm synes, det er gode investeringer, vi laver, men jeg talte jo om forbrug. Fru Louise Elholm er jo uddannet i økonomi. Det er jeg ikke engang, og alligevel skal jeg nu fortælle, at når man forbruger mere, investerer man ikke; det er bare løbende forbrug. Det her, jeg taler om, er forbrug. Og der har det jo tidligere været sådan, at man som borgerlig godt nogle gange kunne ønske et højere forbrug ét sted, men så kunne man finde pengene et andet sted, hvor man syntes at forbruget var for stort. Det, der sker i de her år, er, at det samlede forbrug øges – ikke investeringer, men forbrug øges, sådan at det offentlige forbrug kommer til at fylde mere i samfundsøkonomien. Er det god politik for Venstre, Danmarks Liberale Parti?

Ordføreren.

Det er klart, at noget af det, som jeg kalder investeringer, også rent økonomisk eller statistisk vil betegnes som forbrug, f.eks. krudt og kugler. At købe krudt og kugler og lægge dem på en hylde i forsvaret er forbrug. Men jeg ser det som en investering i vores sikkerhed. Det er jo ikke ensbetydende med, at det skal kategoriseres som en investering, når du går ned og kigger på tallene, men ikke desto mindre mener jeg, det er ansvarligt at sørge for, at vi er i stand til at forsvare os selv. Betyder det så, jeg synes, at vi ikke skal sikre, at vi får en ordentlig sundhedsbehandling? Nej, det betyder det ikke, for vi har faktisk råd til det. Vi har en stigende velstand, og det gør, at vi har råd til det, og vi skal jo hele tiden blive ved med at sikre, at vi har den vækst, der gør, at vi har råd både til velstand og til skattelettelser.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til fru Louise Elholm for talen. Ordføreren nævnte i talen, at man var meget optaget af, at det var blevet dyrere for børnefamilier at købe ind, og at man skulle sikre at styrke deres hverdagsøkonomi. Nu står vi jo i den paradoksale situation, at der er en stor gruppe borgere i Danmark, også børnefamilier, som får forringet deres hverdagsøkonomi markant, ved at man har et fritidstillæg, som mange kontanthjælpsfamilier nu mister. Det betyder jo helt konkret, at de får sværere ved at få hverdagsøkonomien til at hænge sammen, og det betyder, at der er børn, der ikke længere kan gå til fritidstilbud, fordi der nu ligger et dokumentationskrav. Synes fru Louise Elholm, at det er ansvarlig økonomisk politik, at man brænder penge af på ufinansierede skattelettelser til dem, der i forvejen har mest, samtidig med at der er børnefamilier og børn, som ikke kan opretholde en hverdag, hvor det også er legitimt at kunne gå til fritidsaktiviteter?

Ordføreren.

Jeg går sådan set op i, at vi hjælper så mange som muligt. Man kan i hvert fald sige, at elafgiften jo hjælper os alle, og de afgiftslempelser, vi har, er faktisk rimelig ligeligt fordelt over indkomstgrupper, og derfor vil det sådan set også hjælpe de økonomisk svage. Men jeg tror, det er kontanthjælpsreformen, som ordføreren refererer til. Der synes jeg, det er vigtigt, at vi har lyttet til dem, som peger på, at reformen rammer nogle særlig hårdt, og derfor er jeg også glad for, at vi giver tilskud til kommunerne i hele 2026, så de kan give en hjælp. Det skal jo øremærkes personer og familier, som risikerer hjemløshed. Jeg er klar over, at ordføreren spørger mig til fritidspas, men det er bare for at sige, at vi jo både skal prøve på at sikre, at vi tager hånd om dem, der er svage, og det gør vi bl.a. med afgiftslempelserne, men samtidig skal vi også sikre, at der er et incitament til at fortsætte med at kunne tage et arbejde.

Tak. Der er et spørgsmål mere fra spørgeren.

Men elafgiften kompenserer jo langtfra for det indtægtstab, der ligger i forhold til den mistede indtægt i forhold til fritidstillægget. Er det virkelig ordførerens opfattelse, at man styrker incitamentet til at komme på arbejde, ved at børn ikke kan deltage i fritidsaktiviteter? Skulle det øge motivationen for at få et arbejde, når det tværtimod er med til at underminere familiernes økonomi, så man måske risikerer at skulle vælge mellem at købe medicin, betale husleje eller sikre, at børn kan deltage i fritidsaktiviteter?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg synes da, det er vigtigt, at unge og børn deltager i fritidsaktiviteter. Det er utrolig vigtigt i forhold til at være en del af vores aktive fritidsliv at få et liv ved siden af. Men når ordføreren påstår, at man skal vælge mellem at betale husleje, fritidsaktiviteter eller medicin, må man sige, at det her jo netop er målrettet det ekstra tilskud, altså at man skal undgå hjemløshed. Så kommunerne skulle gerne sikre, at det ikke er det valg, man står over for.

Tak. Så er det en kort bemærkning til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg fæstede mig lidt ved, at fru Louise Elholm nævnte, at borgerne i Danmark har brug for at beholde flere af deres egne penge selv, og det er da sådan noget, som de fleste blå nok kan nikke genkendende til. Og jeg tror faktisk også, at rigtig mange vælgere med måske lidt mere rød ballast i bagagen kan se det samme. Men det ændrer jo ikke på, at den regering, vi har, prioriterer besynderligt, og det er jo det, vi oplever nu, når vi har en finanslov, der skal igennem her igen. Den nuværende regering, som Venstre jo er en del af, udvider simpelt hen år for år udviklingsstøtten til andre lande end dem, der i hvert fald har danske statsborgere. Vi kan jo se, at udviklingsstøtten er steget med over 5 mia. kr. om året, siden Venstre trådte ind i den nuværende regering. 5 mia. kr. er rigtig mange penge, når man kan opleve, at danskerne oplever, at fødevarepriser og alt mulig andet i Danmark stiger – moms på fitness, zumba, skakklubber, bridgeklubber, musikskoler og danseskoler, og alt mulig andet kommer der afgifter på, f.eks. CO 2 -afgifter på vores godstransport. Imens står ordføreren her og siger, at det skal være billigere at være dansker, og at vi skal have flere penge imellem hænderne. Kan ordføreren ikke godt selv se, at det er sådan lidt en vittig tale, vi oplever?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Venstre lægger utrolig stor vægt på, at det skal være billigere at være dansker. Jeg synes, at 15.000 kr. for en gennemsnitlig funktionærfamilie med to børn er en stor skattelettelse, som jeg tror vil hjælpe rigtig mange børnefamilier. Så jeg mener helt konkret, vi leverer handling for ordene. I forhold til udviklingsbistand vil jeg sige, at det jo ikke bare er et spørgsmål om at passe på folk. Det synes jeg selvfølgelig er utrolig vigtigt, men det er også et spørgsmål om, at der er rigtig mange flygtninge rundtom i verden, og i Venstre har vi altid ment, at det er vigtigt at hjælpe i lokalområderne, i stedet for at alle flygtningene skal til Danmark. Men det kan vi jo kun gøre, hvis vi rent faktisk hjælper dem i lokalområderne, for ellers begynder de bare at bevæge sig mod Europa. Så for mig at se så har vi også et ansvar for at passe på Danmarks grænser, og det er jo en måde at sikre, at vi passer på Danmark, altså ved at sikre, at vi kan hjælpe dem i lokalområderne, i stedet for at de begynder at vandre mod Europa.

Tak. Værsgo til spørgeren.

På Danmarks skatteborgeres vegne vil vi da sige tusind tak for, at Venstre kerer sig om det. Vi kan jo bare se, hvad det er, pengene bliver brugt på. Sidste år, da vi stod her, var det en kokkeskole i Kairo, som regeringen excellerede i skulle holde horder af folk fra Afrika ude af det europæiske kontinent. En kokkeskole i Kairo! Det er jo langt fra det liberale Venstre, vi oplever i dag, hvor de sådan er lagt lidt i lænker hos fru Mette Frederiksen frem for at være et liberalt orienteret parti, som jo ikke bare vil se til, at 5 mia. kr. om året glider os af hænde.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Pengene glider os absolut ikke af hænde. Egypten tager sig af flere millioner sudanesiske flygtninge, der meget let kunne søge mod Europa, hvis ikke der blev taget hånd om de sudanesiske flygtninge i Egypten. Så det er ikke, fordi pengene, der går til Egypten, ikke går til at sikre Europa sikre grænser. Vi gør alt, hvad vi kan, for at passe på Danmark og passe på Europa. Og det er simpelt hen ikke rigtigt, når ordføreren prøver at påstå, at vi ikke leverer. 15.000 kr. for en funktionærfamilie med to børn er altså ret mange penge. Så jeg kan ikke se, hvorfor ordføreren påstår, at vi ikke gavner danskerne. Helt almindelige danskere får en væsentlig bedre økonomi af, at vi er med i regeringen og tager ansvar.

Tak. Så er det fru Signe Munk fra SF som spørger. Værsgo.

Finansloven her, som Venstre er med i, sørger for, at direktørfamilien i slutningen af dagen får allerstørst polstring af pengepungen. Samtidig er virkeligheden så også, at alle danskerne skal optage gæld for at kunne finansiere de skattelettelser. For det er svaret på det, ordføreren ikke tidligere ville svare min kollega Sigurd Agersnap på. Der bliver optaget lån for flere milliarder til at lave skattelettelser i den her finanslov. Det understreger, at Venstre tager fejl, når Venstre siger, at det er både-og. Der er både penge til velfærd og til skatte- og afgiftslettelser. Det er der ikke. Kronen kan kun bruges én gang. Der undrer det mig også, at Venstre mener, at det er vigtigere at sænke afgifterne på sukker end at lave madordninger til alle børn i skolerne. Hvorfor er det ikke vigtigt, at danske børn får et ordentligt måltid mad, frem for at slikposen bliver billigere?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Vi har et fokus på at sikre, at det skal være billigere at handle. Det er mange forskellige ting, man putter i en indkøbskurv. Noget af det, der er let at fjerne, er punktafgifter. Det kan man meget hurtigt fjerne, og derfor har vi fokuseret på nogle af de punktafgifter, som flest danskere oplever at betale. Det betyder ikke, at det er det, de skal købe mest af, men det betyder bare, at samlet bliver indkøbskurven billigere. Det gør den med de afgiftslempelser, vi laver – og med lempelsen af elafgiften betyder det jo 15.000 kr. for en gennemsnitlig funktionærfamilie. Det er noget, som en helt almindelig dansker vil opleve, og noget, som vil give flere penge mellem hænderne. Og vi sænker prisen for daginstitution for børnefamilier. Der kører jo en forsøgsordning med madordning, og den starter her fra nytår. Det ved jeg, for min egen datter er nemlig omfattet af den. Så jeg ved, at der går en forsøgsordning i gang, og forsøgsordninger skal jo også gerne have lov til at løbe, før man evaluerer på dem. Så jeg er jo spændt på at se, hvordan de her forsøgsordninger konkret kommer til at fungere. Så det er jo spændende at følge med i. Men jeg synes, at det, vi gør, er, at vi hjælper danskerne med at få råd til at fylde indkøbskurven, når de er nede at handle.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Synes fru Louise Elholm ikke, at der er andre end ordførerens datter, som skyldes at få en god madpakke hjemmefra? Jeg forestiller mig ikke, at fru Louise Elholm har givet en pose Haribo med som madpakke midt på dagen. For det er jo det, valget står imellem her. Vi skal i SF's øjne ikke gøre slik billigere. Vi skal til gengæld sikre, at alle børn kan få et ordentligt måltid mad i skolerne. Så prøv lige at forklare igen: Hvordan kan det give nogen som helst mening for helt almindelige danske børn, at slikket nu skal være billigere, frem for at der kunne være brugt penge på, at alle børn får en ordentlig madpakke nede i skolen?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nu ved jeg ikke, om det bare er, fordi det er min datter, at hun ikke skulle have en gratis madordning i skolen. Altså, jeg havde heller ikke noget behov for, at hun skulle have en gratis madordning. Hun kan sagtens selv lave sin madpakke, og jeg synes, det er godt at have det ansvar for sig selv, at man laver sin egen mad. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor det er, at lige præcis min datter ikke skulle have en madordning; men det må SF jo selv om – om det er, fordi det kun er nogle børn, der skal have gratis madordning, eller andre, ved jeg ikke, for det forstår jeg ikke helt ud fra det, som fru Signe Munk sagde. Jeg synes da ikke, man skal sende slik med; det er da heller ikke det, valget står mellem. Jeg forventer da, at langt de fleste forældre sender noget fornuftigt med deres børn i daginstitution. Altså, det er vel det helt normale. Jeg har da prøvet at være ordfører, da vi ville lave frokostordninger for daginstitutioner. Forældrene var rasende, for de syntes, at de sendte så god mad med børnene. Så jeg tror, at forældrene godt kan finde ud af at lave gode madpakker.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Det er jo svært som blå politiker at stå og se Venstre bruge en taktik, der hedder at tisse i bukserne for at holde sig varm, for at forklare danskerne, hvor meget man gør for dem. For virkeligheden er jo, at den helt store klump af de her skattelettelser er den midlertidige elafgift. Altså, det er jo noget, som man fjerner efter et valg. Det er sådan lidt princippet om, at man lover noget før et valg. Man lovede noget før valget sidst for så at gå i regering med Mette Frederiksen alligevel. På samme måde håber man nu, at vælgerne en gang til falder for det. Det er jo åbenbart en taktik. Er virkeligheden ikke, at kvælstofaftalen gør det dyrere at købe fødevarer fra 2027? Når CO 2 -afgiften er indført i 2030, gør den også fødevarerne dyrere. Og til den tid har man ikke lempelsen af elafgiften længere, for Venstre har kun behov for at få den, indtil man lige har fået folk til at stemme på sig. Det er en lidt useriøs politik. Men jeg vil gerne gribe fat i det her med de offentligt ansatte. På side 129 i Økonomisk Redegørelse, som man selv er kommet med, står der, at man vil have 11.000 flere offentligt ansatte fra 2025, 2026 og 2027 – mener jeg det er. Hvordan er det god Venstrepolitik at blive ved med at bruge mere i det offentlige forbrug? For i forvejen stiger forbruget i det offentlige jo mere, end stigningen er i bnp.

Ja tak! Taletiden er overskredet. Værsgo til ordføreren.

Jamen vi er optaget af, at vi ikke skal ansætte folk til bare at lave bureaukrati, og derfor har vi det statslige arbejdsprogram, der reducerer antallet af offentligt ansatte. Men når det er sagt, har vi jo også taget nogle helt klare valg. I Venstre vil vi gerne have, at der er mere politi, der skaber et tryggere Danmark. Vi vil gerne have, at vi har et forsvar med flere ansatte; et forsvar, der leverer et tryggere forsvar af Danmark. Det har vi brug for, især i sådan en usikker verden, som vi er i. Så når nu Danmarksdemokraterne foreslår i finanslovsforslaget at skære ned på alle de ekstra medarbejdere, som er kommet siden sidste valg, kunne jeg da godt tænke mig at vide, om det betyder, at vi skal til at lave fyrerunder både i forsvaret og politiet. For det er jo det, som Danmarksdemokraterne konkret foreslår.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg håber, at ordføreren kan dokumentere det, for man var lige hurtig nok deroppe. Så jeg vil gerne have, at ordføreren lige dokumenterer, at Danmarksdemokraterne nogen sinde har sagt, at man skal fyre folk i politiet f.eks. Det er jo noget vrøvl, og det ved ordføreren også godt. Men går den, så går den. Men vil ordføreren ikke bare lige svare på, om det ikke er rigtigt, at man tænker, at der kommer 11.000 flere offentligt ansatte, ud over de 18.000? Altså, det her er et plusplusregnestykke. Det er for søren noget, I selv har skrevet på side 129 i Økonomisk Redegørelse. Så i modsætning til påstanden om, hvad Danmarksdemokraterne har sagt, som jo er faktuelt forkert, håber jeg da, at det, I skriver i Økonomisk Redegørelse, er faktuelt rigtigt, altså at I har tænkt jer at ansætte flere mennesker. Er det ikke korrekt? Og er det ikke også korrekt, at danskerne skal huske på, at den der store brandtale om, at det bliver billigere at være dansker, kun gælder til lige efter valget? (Den fg. formand (Bjarne Laustsen): Ja tak!). Det er kun lige efter valget, at det bliver billigere.

Værsgo til ordføreren.

Nu er vi ikke typerne, der kun kommer med valgløfter lige op til valget og så ikke leverer på valgløfterne bagefter. Vi har sådan set gennemført de iværksætterforslag, som vi havde fremsat. Vi har lavet en meget ambitiøs iværksætteraftale, som har givet enormt gode muligheder for iværksætteri i Danmark. Det var en af de ting, som vi mente før valget, og som vi også mente efter valget. Så vi leverer sådan set på de løfter, som vi kommer med. Vi har jo valgt nu at sænke elafgiften i 2 år. Det gør vi for at hjælpe ganske almindelige danskere, fordi det skal være billigere at være dansker. Og ja, vi vil også ansætte flere folk både i politiet og i forsvaret. Danmarksdemokraterne skriver i deres ændringsforslag til finansloven, at de vil fyre medarbejdere, så vi kommer ned på samme antal medarbejdere i det offentlige, som der var, da regeringen trådte til. Det forstår jeg, som om man vil gå ind og fyre – det er også derfor, jeg spørger tilbage til Danmarksdemokraterne: Jamen betyder det så, at det er i politiet og forsvaret, hvor der jo er blevet ansat medarbejdere? For cirka halvdelen af de ansatte, der er kommet, er kommet i politiet og forsvaret og Skatteministeriet.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører, fru Louise Elholm. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Vi står her til tredjebehandlingen af finanslovsforslaget på baggrund af en sund dansk økonomi, hvor det danske erhvervsliv klarer sig godt og beskæftigelsen er utrolig høj, og det er positivt. Der er rigtig meget udenlandsk arbejdskraft, og der er også en situation, hvor seniorerne i større grad bliver på arbejdsmarkedet og er med til at bidrage til, at det hele løber rundt. Råderummet er også på den baggrund opjusteret flere gange, og det er jo alt sammen rigtig godt for vores land. Men der er også et men, et ret stort men, og det er, at væksten i det offentlige forbrug er utrolig høj, og spørgsmålet er jo så, om man bruger den gode økonomiske situation fornuftigt, og det mener jeg faktisk ikke at man gør. For hvis økonomien er så sund, hvorfor får danskerne så ikke store bededag tilbage? Samtidig kan vi se, at antallet af statslige ansatte, der alene beskæftiger sig med administration, er steget med 18.000 mennesker siden 2019, altså folk, der bare laver administration, ikke politimænd, sygeplejersker eller andet, men administration. Og kigger man i Økonomisk Redegørelse, altså regeringens egne tal, står der til at ville komme 11.000 flere offentligt ansatte i år, i 2026 og i 2027. Så man bruger ikke pengene fornuftigt. Sådan er det heller ikke, hvis man kigger på finanslovsforslaget, som vi behandler her i dag. I finanslovsaftalen handlede det mest om, at der var et forestående kommunalvalg, hvor man skulle dele gaver ud til højre og venstre for at please vælgerne. Heldigvis viser valgresultatet så, at det ikke har virket, og det kan man jo så glæde sig over, altså at danskerne ikke er så let til salg. Det er også en finanslov, der er uden retning, og hvor man bruger løs af skatteborgernes penge. Det viser sig jo meget godt, ved at væksten i det offentlige forbrug er historisk høj. I år er den helt oppe på 3,5 pct. Kigger man tilsvarende på, hvad den generelle vækst er i vores samfund, det, der hedder bnp-væksten, kan man se, at den kun er på 2,6 pct., og det er altså ikke sundt, at man hele tiden bruger flere penge, end man har der kommer ind. Hvis man skal lave en parallel til ens privatøkonomi, tror jeg, folk godt kan regne ud, at hvis man hele tiden har en højere stigning i sit forbrug end det, man får i lønforhøjelse, går det på et eller andet tidspunkt altså galt. Det kræver det ikke en kæmpe uddannelse at finde ud af. Kigger vi på det konkrete i finanslovsforslaget, er det en finanslov uden retning. Man skyder til højre og venstre og bruger bl.a. penge på alt fra scenekunst til en fjernelse af bogmomsen. Der er forsøg med borgerpligt, og der er flere penge til Afrika, naturligvis, fristes man til at sige, for det er der jo hvert år. Alene DR er nu oppe på at få over 4 mia. kr. hvert år, og kigger man bare på EU-bidraget, stiger det bare til næste år med 4 mia. kr., og det er om året. Så det gode spørgsmål er jo, når man har sådan en debat, hvad man ville kunne få, hvis man prioriterede anderledes end det, den her regering gør. Det kan man jo faktisk se, hvis man slår op i Danmarksdemokraternes finanslovsudspil, som man bl.a. kan finde på vores hjemmeside, hvis man gerne vil kigge i det. Der har vi nemlig prioriteret en anden retning. Vi har fire store pejlemærker, vi går efter. Den første er, at vi vil sikre en udvikling i vores landdistrikter og skabe et land, der hænger bedre sammen. For det andet vil vi sikre bedre vilkår for vores små og mellemstore virksomheder i Produktionsdanmark. For det tredje vil vi løfte social- og sundhedsområdet, og for det fjerde vil vi have en stram udlændingepolitik og retspolitik. Skal man tage det første af vores punkter, vi fokuserer på, et Danmark, der hænger bedre sammen, så har vi en række initiativer. Jeg kan ikke nævne dem alle sammen her, for så bliver det hurtigt sådan en opremsning, så jeg vil lave nogle nedslagspunkter. Men man kan som sagt se hele pakken på vores hjemmeside. Vi vil gerne have udflytning af statslige arbejdspladser. Der har simpelt hen været en skæv udvikling, hvor der har været en massiv ansættelse af statsligt ansatte specielt i vores hovedstad. Vi vil også gerne have lavet en pulje til at bevare små landsbyskoler ude i de små samfund, som er lukningstruede. For jeg tror egentlig, alle kan genkende, at lukker man først skolen i de små samfund, er der ikke ret mange børnefamilier, der flytter til, og at så er man inde i en negativ spiral. Skal man også have folk til at flytte dertil, vil vi også gerne fjerne tinglysningsafgiften på de første 500.000 kr. af et huskøb, som bl.a. skal være med til, at det er nemmere for unge mennesker at komme ind på boligmarkedet, men også noget, der vil gavne dem, der har de billigste huse, som ligger i landdistrikterne, forholdsvis mere. Har man nu slået sig ned og har fået børnene med, og skolen er der, kan det også være, man kommer i en situation, hvor man faktisk har brug for at komme ind til en uddannelse, eller man er ældre og ikke har kørekort mere. Derfor vil vi også gerne sætte penge af til kollektiv transport i landdistrikterne. For rigtig mange steder oplever man, at bussen går meget sjældent og i nok de værste tilfælde faktisk slet ikke går mere. Er man kommet i den studieaktive alder, er der også den udfordring for vores landdistrikter, at så er man nødt til at flytte væk for at få en videregående uddannelse. For i Danmark har vi fået lavet det sådan nu, at hele 96 pct. af alle videregående uddannelser ligger i de fire største byer – 96 pct.! Det kunne godt tænkes, at vi kunne lave en noget bedre fordeling af det, så man som ung ikke skulle flytte langt væk fra sit hjemmeområde for at tage en uddannelse. Vi ved jo, at mange gange er det svært at trække dem den anden vej igen, og så er man igen ude i en negativ spiral i vores landdistrikter.

Det andet ben, vi har, er bedre vilkår for Produktionsdanmark, for det er vigtigt, vi altid har fokus på vores erhvervsliv. I Danmarksdemokraterne har vi en erkendelse af, at pengene altså skal tjenes, før de kan bruges, og derfor er de gode vilkår for virksomhederne altafgørende. Derfor har vi også foreslået i vores forslag, at vi vil tilbagerulle en række afgifter, som rammer der, hvor der er længst mellem husene, men som også går ud over virksomhederne. Det er bl.a. vejafgiften på lastbiler, vi gerne vil af med, vi vil gerne have sænket dieselafgiften igen, og bare for at nævne det vil jeg sige, at der også er mere skidt på vej. Der er jo en CO 2 -afgift på landbruget, og der kommer en CO 2 -afgift på fiskeriet, som dog ikke er til næste år, men som er på vej, og som også er noget, der er dybt skadeligt for vores erhvervsliv. Så i Danmarksdemokraterne vil vi i en anden retning. Nogle af de tiltag, vi foreslår, er bl.a. et højere kørselsfradrag for de borgere, der bor i yderkommuner, og de virksomheder, der ligger der. Vi vil også gerne have forhøjet momsgrænsen fra de nuværende 50.000 kr. til 80.000 kr., så man ikke behøver at være momsregistreret, når man ligger inden for det spænd. Så er det nemmere at drive en lille virksomhed, lige meget hvor man er henne i landet, men det er sådan set en ganske positiv ting. Så har vi også en afgiftspakke med, som nok mest af alt kan betegnes som gakkede afgifter, vi gerne vil af med. Det er bl.a. luften i softice, der er afgift på, og som vi gerne vil af med. Der er også afgift på luftboblerne i mousserende vin, og der er afgift på engangsservice. Der er også en pvc-afgift, vi gerne vil af med. Hvad det er, kan lyde lidt teknisk, men det betyder, at der er afgift på regnjakker, på ringbind, på rullegardiner eller på gulvet på et hospital. Det er nogle af de ting, som jeg nok ikke tænker er det, vi vil have mindre af. Altså, afgifter er jo til for at regulere en eller anden ting, som folk skal have et mindre forbrug af, men vil vi have, at børnene skal have færre regnjakker? Det er nok ikke tilfældet. Så vi kunne godt tænke os, at vi fik ryddet op i nogle af alle de her gakkede afgifter som bl.a. luften i softice. Så er der sundheds- og velfærdsområdet, som det jo er vigtigt man har et fokus på, efter man har haft den her debat om, at pengene skal tjenes, før de kan bruges. Når de er blevet det, vil vi også gerne styrke specielt vores ældreområde, hvor vi har sat penge af til at udmønte et ældreudspil, som vi lancerede her for 3-4 uger siden, og som er på 1 mia. kr. Der er selvfølgelig også noget i den anden ende, for vi har også et stort problem her i landet med, at der er en ret lav fertilitetsrate, altså at folk får for få børn. En del af det, og jeg er med på, det er bredere, er, at vi gerne vil lave en national behandlingsgaranti på fertilitetsområdet, så man er sikker på, at man altid kan komme til inden for en ret hurtig tid, hvis man skal have kunstig befrugtning. Der er også noget andet i den anden ende. Man har måske brug for, når man så har fået børn, at få dem passet. Vi vil gerne være med til at lave en ordning, og det er der allerede i nogle kommuner, med, at man kan hjemmepasse sine egne børn i stedet for at skulle sende dem af sted i en institution. Men det er også klart sådan, hvis man skal pakke det ind, at skal man have et godt erhvervsliv og det skal være et godt sted at bo, skal vi også stadig væk have en kultur, som vi alle sammen kan være i, og det er udlændingepolitikken jo en ret vigtig del af. Der har været en del debat de sidste par dage omkring konventioner, og om man skal ændre dem og ud af dem, men det er klart, at skal man ændre dem, er man også nødt til at have noget kraft, og at der faktisk er fokus på det. I dag er det sådan, at der kun er en halvtidskonventionsambassadør, men i vores finanslovsudspil lægger vi op til, at der skal sættes penge af til, at der i hvert fald som minimum kan komme en heltidskonventionsambassadør. Der er også et andet problem på udlændingeområdet, og det er, at når der er nogen, der er kriminelle, skal de selvfølgelig forlade landet. I dag sidder de, mange af dem, på Kærshovedgård og chikanerer dem, der bor i lokalområdet. Vi foreslår, at man i stedet for laver et udrejsecenter i udlandet, altså ligesom man kunne lave et fængsel i Kosovo. Hollænderne er ved at lave et udrejsecenter til deres kriminelle i Uganda, har lavet et samarbejde med dem. Danmark bør egentlig gøre noget af det samme, så derfor har vi sat penge af til, at man kan komme i gang med den proces, for at man kan få lavet et udrejsecenter et andet sted og derved også få lukket Kærshovedgård. En sidste del på udlændingeområdet er, at vi vil have en screening af ansøgere til dansk statsborgerskab. Det er også noget, som har været fremme i medierne her det sidste stykke tid. Jeg tror nok, vi er enige om, at der er mange, der godt kan få dansk statsborgerskab. Hvis man nu kommer som englænder, nordmand eller amerikaner, er der ikke noget problem. Men der er desværre også mange, der får dansk statsborgerskab, og som ikke vil Danmark – som ikke vil vores kultur, og som egentlig bare vil modarbejde vores værdier. Derfor er der altså nødt til at komme en bedre screening af de her ansøgere til statsborgerskaber. Så er der det sidste emne, jeg vil løfte op, og det er de stigende fødevarepriser, som jeg synes vi burde prioritere langt højere i de her tider. For danskerne oplever, at deres leveomkostninger stiger ret voldsomt. Mange har ikke råd til basale fødevarer. Som statsministeren sagde, måtte kødsovsen ikke blive dyrere. Det er den så blevet. Derfor foreslår vi i Danmarksdemokraterne, at fødevaremomsen skal nedsættes 5 pct. Det er noget, som kan være med til at give noget luft i budgettet og gøre dagligdagen lidt lettere at få til at hænge sammen. For skal man prøve på at hjælpe statsministeren med at opfylde det valgløfte, hun havde, med, at kødsovsen ikke måtte blive dyrere, er det at sænke momsen på fødevarer et af de redskaber, der nok lettest gør noget ved problemet. Afslutningsvis kan jeg nævne, at alt det, jeg har nævnt af forslag her, har vi selvfølgelig og meget mere med i vores eget finanslovsudspil. Men vi har naturligvis også stillet alle de ændringsforslag her til tredjebehandlingen senere i dag. Så hvis man vil have en mere fokuseret retning, et Danmark, der hænger bedre sammen, og et fokus på produktionsvilkårene osv., vil jeg da bare opfordre jer alle sammen til at stemme for vores ændringsforslag ved afslutningen af debatten i dag. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale. Så er der en række korte bemærkninger. Det er først hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet som spørger. Værsgo.

Tak for talen. Jeg har jo selvfølgelig noteret mig, at der har været et samarbejde tidligere på året imellem flere af de borgerlige partier i Borgerligt fundament, og jeg er med på, at det ene af partierne, Konservative, er med i finanslovsaftalen. Men det, der overrasker mig lidt, er, at de øvrige partier ikke har fremlagt sådan et fælles bud på finanslov, i betragtning af at man jo tydeligvis ønsker et samarbejde. Altså, Danmarksdemokraterne har fremsat nogle forslag, Dansk Folkeparti nogle andre, og LA har slet ingenting fremlagt. Så er det et udtryk for, at nu er det så lagt til side og nu er der ikke noget Borgerligt fundament længere?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nej, det er nok lidt en overfortolkning, og tak for spørgsmålet. Jeg synes jo klart, der er et Borgerligt fundament og en klar anden retning. Altså, vi har haft et Borgerligt konvent, og det er et nybrud i dansk politik, at man kan stå sammen som fire partier om det. Vi har lavet en plan for, hvad vi vil gennemføre i de første 100 dage, som er ret ambitiøs. Det er jo noget, alle vi fire partier kommer til at gå til valg på. Men at man så ikke laver et fælles udspil til én forhandling, er ikke det, der er afgørende for, om man har et fælles fundament fremadrettet. Der er jo løbende forhandlinger. Der er også løbende kommunikation stort set på daglig basis blandt os partier, men der kan være masser af forhandlinger, hvor vi kommer samlet. Til nogle laver vi noget samlet, og til andre kommer vi enkeltvis, og sådan skal det også være i politik. Vi er trods alt stadig væk fire forskellige partier, og det er derfor ikke afgørende, at man skal have den samme politik til alle forhandlinger.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Men betyder det så, at når der er elementer i nogle af partiernes ændringsforslag til finanslovsforslaget, som der skal stemmes om senere i dag, som ikke indgår i det her Borgerligt fundament, så er det et udtryk for, at det helt sikkert ikke bliver en gennemført politik, hvis der skulle ske et regeringsskifte?

Værsgo til ordføreren.

Nej, og det ligger også i udspillet om Borgerligt fundament, for det er jo, hvad vi vil gennemføre inden for de første 100 dage. Der er en klar ambition om, at vi skal have et andet borgerligt flertal i mange, mange år fremadrettet. Så det her er, hvad vi har sagt at vi realistisk kan regne med at kunne gennemføre inden for 100 dage, og så kommer der jo masser af politik ud over det. Jeg tror egentlig også, at hvis man kigger på det og har i mente, at de her 50 punkter er på 100 dage, så tror jeg også, danskerne faktisk vil synes, det er ret ambitiøst, hvis vi kan levere på det.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Louise Elholm som spørger for Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg glæder mig også til samarbejdet med ordføreren her, nu hvor vi begge er på finansområdet, og hvor vi tidligere var på skatteområdet, så det bliver rigtig hyggeligt. Jeg vil også lige rose Danmarksdemokraterne for et ret gennemarbejdet udspil her med ændringsforslag. Jeg synes, at Danmarksdemokraterne er gået meget grundigt til værks. Det er meget forskelligt, hvordan partierne har grebet det an, men her synes jeg, at Danmarksdemokraterne er gået grundigt til værks. Jeg vil så stille et spørgsmål på baggrund af de ændringsforslag, som Danmarksdemokraterne har stillet. Det er nemlig ændringsforslag nr. 680, hvor Danmarksdemokraterne vil spare 3,2 mia. kr. ved at reducere antallet af statslige ansatte til niveauet før SVM-regeringen. Cirka halvdelen af de statslige ansatte, der er kommet, er kommet inden for justits-, forsvars- og skatteområdet. Så jeg vil bare høre, om det sådan skal ske over alle de steder, hvor der er kommet flere, eller om man vil friholde nogle områder. For det jo kommer givetvis til at have en betydning for trygheden, hvis det er, at man skærer ned både på forsvaret og politiet.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nu er det jo sådan, at siden Venstre kom i regering, er der kommet, jeg tror helt præcist, det er 5.202 flere i det administrative personale i staten, altså ikke folk, der kører rundt i politibil eller andre ting; det er administrativt personale. Jeg tror ikke, at der er nogen partier herinde, der kan, men det kan være, at Venstre kan forklare, hvad alle de ekstra administrative ansatte laver. Altså, hvad er det, der gør, at vi ikke kan klare os for mindre? Og det, mens vi i øvrigt pumper milliarder af kroner i digitalisering, som skulle skabe mindre administration rent lønkronemæssigt, men alligevel er der kommet ca. 5.206 flere siden valget. Der er det blot, at vi siger: Skulle vi ikke rulle det tilbage til det, som måske godt kunne lade sig gøre i f.eks. 2019, som jo er et endnu højere tal. Altså, er det så urealistisk? Det synes vi altså ikke i Danmarksdemokraterne. Jeg synes tværtimod, at det er ærgerligt, at Venstre som et borgerligt parti er med i en regering, hvor man jo blåstempler, at der, bare siden de selv kom i regering, er kommet over 5.200 flere til administrationen i staten. Det plejer da at være et fælles borgerligt standpunkt, at vi ikke skal have folk til at sidde og lave papirnusseri, men at vi skal have dem ud og gå på sygehusene eller i politiet eller i forsvaret eller andet og ikke sidde og lave papirarbejde.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Men nu foreslår Danmarksdemokraterne jo ikke kun, at det skal være det administrativt personale, der skal fyres. Det er jo alt det ekstra statslige personale, der er blevet ansat siden sidste valg. Det er det, der står i ændringsforslaget. Det er jo derfor, at jeg spørger til, hvordan man konkret vil gøre det. Vil man så bare sige, at alt, hvad der er blevet ansat i administration siden – også de der politiefterforskere, som kaldes administrativt personale – skal fyres? Hvilke af de her er det helt konkret, man her vælger at man gerne vil fyre? Er der noget, man har prioriteret frem for noget andet? For der står bare statsligt ansatte; der står ikke statsligt administrativt personale. Så hvordan har man tænkt sig at gøre det helt konkret?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tallet og beløbet er jo ikke noget, vi selv har fundet på. Det kommer jo faktisk fra en CEPOS-rapport, hvor man har kigget på, hvor mange statslige ansatte til administration der er kommet, mens Venstre har siddet i regering. Der er så ca. 5.200. Kigger man længere tilbage og kigger på tiden, hvor Mette Frederiksen har været statsminister, så er man oppe på 18.000. Man kunne måske også godt kigge på de 18.000, men det er måske ikke realistisk at nå allerede næste år. Vi har sådan set en ambition, som er mere end det, som Venstre har hevet det op med. Men det, der er meningen med ændringsforslaget, er altså at rulle de administrative medarbejdere tilbage til niveauet, før Venstre kom i regering. Det burde Venstre sådan set være med på at kunne se fornuften i.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Claus Jørgensen som spørger fra SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan se, at Danmarksdemokraterne har foreslået, at vi fjerner afgiften på pvc og ftalater. Det skal indbringe nogle ekstra midler i statskassen. Men lige præcis pvc og ftalater er meget miljøbelastende, og ftalaterne er også meget hormonforstyrrende. Det betyder jo så, at det udfordrer vores evne til at få børn – især ftalaterne. Pvc er et problem i affaldsfasen, og det er noget, som vi så skal behandle senere. Det har en udgift den vej. Derfor er det jo meget godt med sådan en afgift. Anerkender Danmarksdemokraterne, at vi har problemer med vores fertilitet her i Danmark, og at det derfor vil være et problem, hvis vi fjerner den her afgift, hvilket vil gøre, at man bruger flere ftalater, som kan udfordre vores fertilitet?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Der har tidligere været store problemer med nogle af de ting, der indgik i pvc og de her ftalater, men alle dem, der er hormonforstyrrende og meget problematiske, er blevet forbudt af EU, så det er ikke dem, der er der mere. Det betyder ikke, at man bare skal bruge løs, men man er også nødt til at kigge på, hvad vi bruger de her materialer til. Det er bl.a. regntøj til vores børn. Det kan være et rullegardin. Det kan være ringbind. Det kan være gulvet på hospitalet. Jeg ved ikke, om det underforstået i spørgsmålet skal forstås sådan, at børn ikke skal have regntøj, at vi ikke skal have det her slidstærke gulv på hospitalet, eller at det nu skal være forbudt at bruge ringbind. Jeg synes jo mere, at det er udtryk for en gakket afgift, hvis man lægger afgift på rullegardiner, ringbind, regntøj og den slags. Det er det, der ligger i den her afgift. Så jeg er med på, at det kan lyde rigtig negativt, at det er hormonforstyrrende, men de dele af det, der er hormonforstyrrende, er altså allerede blevet forbudt af EU. Så det er alt det gakkede vi gerne vil have væk med den her afgift.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg vil så sige, at det er meget omdiskuteret, om de alle sammen er blevet forbudt. Man kan sige, at de har forbudt dem, vi ved er klassificeret som f.eks. hormonforstyrrende, men der er rigtig mange af de her kemikalier, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Vi er bare ikke helt kommet i mål med klassificeringen, fordi EU nøler med det her. Det er, fordi man kigger på enkeltstoffer i stedet for at kigge på grupper. Når man kigger på grupper, viser det sig, at ftalater faktisk har de her hormonforstyrrende egenskaber. Så at begynde at sige, at vi godt må bruge de her stoffer, som kan gå ind og påvirke vores hormoner, vil gå ud over vores fertilitet i sidste ende. Det er vel også noget, som Danmarksdemokraterne vil gøre op med?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Men det ligger så også i spørgsmålet, at SF synes, at de skal forbydes. Men de er der jo i dag. Man lægger bare en afgift på dem, men man må gerne bruge dem. Det gør det bare lidt dyrere at købe regntøj, badeforhæng, ringbind og den slags. Hvis man synes, de skal helt forbydes, skal man jo foreslå det i stedet for. Det her handler jo om afgiften. Vi synes, det er gakket at putte en afgift på sådan nogle basale ting som regntøj. Det er klart, at finder man flere af dem, som er stærkt hormonforstyrrende, skal de jo forbydes i stedet for. Så skal det jo ikke være afgiftsbelagt. Så er det jo et helt andet sted, vi skal hen. Det har man gjort rigtig meget ned igennem EU-systemet, fordi det er noget, der er et problem i hele EU. Så de her produkter, som er skadelige, forbyder man i stedet for. I forhold til dem, som så ikke er skadelige, og som bl.a. bruges i regntøj eller gulvet på et hospital, synes vi, at det er lidt skørt, at man har en afgift på dem.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til hr. Dennis Flydtkjær for talen. Jeg vil bare lige spørge lidt ind til det ændringsforslag, der ligger omkring at lave en screeningsmodel i forhold til statsborgerskab. Jeg vil egentlig gerne høre, hvad det sådan helt konkret er, Danmarksdemokraterne har forestillet sig. Altså, er det samtlige ansøgere om statsborgerskab, som skal screenes, og hvilke kriterier er det, der skal lægges ind? Altså, hvilke holdninger er det, der skal kunne diskvalificere fra at få statsborgerskab? Og hvem skal egentlig stå for at definere, hvilke holdninger det er, der vil være uacceptable?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det mener jeg oprigtigt, for det er faktisk et rigtig godt spørgsmål. For det er nemlig også svært at definere helt præcis, hvordan man skal gøre det. Det tror jeg ikke der er ret mange der har en færdig model for herinde, for det kan jo potentielt blive rigtig mange mennesker. Om det så er ved interview, eller hvordan man skal gøre det, ved jeg ikke, men der er i hvert fald helt klart brug for den her screening. Vi har foreslået tidligere, at det bl.a. kunne være, at man skulle anerkende staten Israel; det kunne f.eks. være et parameter. Hvis man så har fået et dansk statsborgerskab og så efterfølgende render rundt og siger »From the river to the sea«, altså siger, at nu skal Israel stort set udryddes fra jorden, så har man jo fået statsborgerskab på et forkert grundlag. Det kunne være et parameter. Men jeg medgiver fuldt ud, at det er noget, der skal udvikles, og at vi skal have fundet ud af helt præcis, hvordan man gør det. For at hive samtlige mange tusinde, som lige nu søger om statsborgerskab, til en samtale i Indfødsretsudvalget, tror jeg, at vi alle sammen kan regne ud, at det nok ikke kan lade sig gøre. Skal det så være en styrelse, der skal tage interviewene, eller hvordan skal vi gøre det? Det skal vi have fundet ud af, men nu sætter vi i hvert fald nogle midler af til, at man kan komme videre i den retning og få lavet en model og få lavet de her behandlinger. Men jeg medgiver fuldt ud, at det ikke er noget, hvor man bare lige hurtigt trækker et forslag op af lommen og siger: Det er præcis den her model, vi skal køre videre med.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Men det præciserer jo lige præcis, hvorfor det er et temmelig besynderligt forslag at fremsætte, for hvad betyder den her finansiering, i forhold til hvilken model der skal vælges? Og det er jo lige så meget det rent principielle, i forhold til hvem der så skal bestemme, hvad det er for nogle spørgsmål, der skal stilles. Nu nævner ordføreren selv, at man skal anerkende staten Israel. Ja, det kunne være en mulighed, og det kunne også være at sige, at man skal afholde sig fra racistiske ytringer i enhver form. Skal man anerkende religionsfriheden, som den også er beskrevet i grundloven? Altså, hvem er det præcis, der skal bestemme det? Er det noget, vi skal sidde og stemme om herinde i Folketingssalen, altså hvilke holdninger den til enhver tid siddende statsmagt synes er plausible i en stat? Eller hvem er det, der skal beslutte, hvilken form for kriterier man skal lægge?

Tak. Værsgo til ordføreren.

For at tage det bagfra er det jo i sidste ende rigtigt nok, at det er Folketinget, der skal beslutte, hvem der skal have et statsborgerskab. Men i dag er det fuldstændig ugennemsigtigt for os, når vi sidder og stemmer om sådan en kæmpe liste med navne, om der er folk på den liste – og det er der jo næsten stort set hver eneste gang – som ikke vil Danmark, som ikke vil de danske værdier, men som vil noget helt andet og vil et helt andet samfund, typisk det samfund, de i øvrigt overraskende nok er flygtet fra. Det er jo dem, vi gerne vil have screenet bedre, for hvis man ikke vil Danmark som land og som samfund, så skal man jo ikke have et statsborgerskab. Der tror jeg, at vi er mange herinde – ikke bare i mit parti, men også i andre partier – som synes, at det altså er stærkt problematisk, at man giver statsborgerskab til folk, som slet ikke vil landet. Nu sætter vi så nogle ressourcer af, for det er jo klart, at skal man have den her sagsbehandling og gennemgå det mere hårdt, hvis man kan sige det, eller mere minutiøst, så skal man jo også have nogle ressourcer til det. Det er jo så det, vi sætter af her, og det synes jeg jo da er den saglige måde at gøre det på – i stedet for at sige, at man bare gør det uden at have nogen ressourcer til det.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare komme ordføreren lidt i møde, i forhold til at ordføreren talte om administrative medarbejdere kontra ikkeadministrative medarbejdere i den offentlige sektor. Jeg har lige haft fornøjelsen af at sidde sammen med Danmarksdemokraternes kollega og forhandle et nyt politiforlig, hvor der var mange, mange forskellige ting, der blev diskuteret – også mange forskellige ønsker, også fra ordførerens eget parti. Noget af det, vi talte rigtig meget om, var: Hvordan bekæmper vi økonomisk kriminalitet i vores samfund? Det bliver mere komplekst, og der er alt for mange mennesker, der bliver snydt og svindlet. Hvad gør vi ved det? Noget af det, vi kommer til at gøre i den aftale, som Danmarksdemokraterne jo også selv er med i, er, at vi kommer til at ansætte flere civile efterforskere. Det er administrative mennesker, som ikke skal ud i en blå uniform, men skal sidde bag et skrivebord og være med til at bekæmpe den kriminalitet, som foregår, når man snyder små virksomheder i Danmark eller helt almindelige mennesker, som har købt noget på nettet og er blevet svindlet eller er blevet ringet op og svindlet. De mennesker er jo administrative medarbejdere, og derfor kunne det jo være, at jeg skulle spørge ordføreren, om det også er den slags mennesker, som man i Danmarksdemokraterne nu alligevel ikke synes er en god idé. Der kommer til at være mange af dem, som kommer til at tælle med i det regnestykke der.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det giver jo også mulighed for at kunne sige, at det jo ikke er sådan, at al administration i samfundet skal væk. Altså, der er brug for administration på mange leder og kanter. Altså, det er jo også administration, kan man sige, hvis der er nogle, der sidder og sørger for, at vi får en tid ved lægen; det er også administration. Det, vi snakker om, er jo stigningen i administrationen, som vi gerne vil gøre noget ved. For der er brug for administration, også i politiet, men hvis man kigger på By- Land- og Kirkeministeriet, har de haft en stigning på 96 pct. af administrative medarbejdere. Det er godt nok fra et lavt antal, men er der noget, der retfærdiggør, at der er kommet 96 pct.s større behov for administration i By- Land- og Kirkeministeriet? I Transportministeriet er der kommet 1.035 ekstra ansatte til administration. Altså, hvad er det præcis, der er sat i gang på Transportministeriets område, der gør, at der skal være 1.000 ekstra ansatte til administration alene, altså ikke folk, der er ude at kontrollere lastbiler, udenlandske lastbiler, eller hvad det kan være? Det er simpelt hen administrationen, der er steget med 1.000 medarbejdere, bare i Transportministeriet. Det er jo det, vi gerne vil have bragt ned. Men ja, der er andre steder, hvor der brug for administration. Det kan være i politiet eller andre steder, ved grænsen og sådan nogle steder. Men stigningen på så mange tusinde medarbejdere bare siden valget synes vi ikke at der er en god forklaring på.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak for det svar. Jeg tror jo sådan set ikke, at vi så er så uenige. Altså, for den her regering er jo også optaget af at se på, at vi får fjernet unødvendig administration. Det derfor, man har gjort det til en bunden opgave i hver finanslov at finde medarbejdere, der ikke længere er brug for i staten. Jeg tror bare også, det er vigtigt, at Danmarksdemokraterne jo så anerkender, når man står deroppe og er med i aftaler, hvor vi jo ansætter flere folk, at det også kan være til nogle meget, meget vigtige funktioner, f.eks. til at bekæmpe kriminalitet. Vi gjorde det også sidste år, da vi lavede en ny domstolsaftale, som kommer til at ansætte mange flere medarbejdere til at sidde og sagsbehandle, fordi der er folk, der venter på at få afklaret deres sager ved de danske domstole. De mennesker skal selvfølgelig have en afklaring på de sager, som de er tiltalt i, eller som de er ofre for, sådan at de kan komme videre med deres liv. Det håber jeg bare også at Danmarksdemokraterne vil tage med videre, når de nu står der og dunker en masse af de mennesker, der arbejder i den offentlige sektor, i hovedet, altså at mange af dem faktisk også gør et rigtig vigtigt stykke arbejde.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg kommer så heller ikke med en kritik af alle medarbejderne derude. Der er rigtig mange, der udfører noget rigtig godt arbejde, og det er også godt i forhold til mange, der sidder med administration. Men det, jeg er efter, er jo stigningen i de administrative medarbejdere. For jeg synes ikke, det er til at forklare danskerne, hvorfor vi siden 2019, hvor fru Mette Frederiksen blev statsminister, skal have 18.000 flere til at sidde og arbejde med administration. Så er der selvfølgelig en del af de 18.000, der er ansat i politiet. Jeg har også selv været med til at stemme for, at der kom til at sidde flere i skattevæsenet. Men jeg husker lige så tydeligt, at vi snakkede om – det var også et socialdemokratisk valgslogan – at det var 1.000 flere, der skulle sidde i skattevæsenet, men der er jo kommet mange, mange tusind flere. Altså, det er jo ikke blevet ved de 1.000. Jeg tror heller ikke, at Socialdemokratiet kan forklare, hvor de 18.000 er henne. Det er jo ikke i skattevæsenet, at de alle sammen er ansat; nogle af dem er. Det er jo det, vi er efter, og det synes jeg egentlig er noget, vi burde være enige om, altså når det er steget med 5.200 bare siden valget og der er ingen, der ved hvorfor. Jamen så skal vi da have rullet det tilbage igen.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Så vi siger tak for indsatsen og går videre til hr. Sigurd Agersnap som ordfører for SF.

Tak for ordet, formand. Julemanden er rød. Han har et stort skæg og et stort, varmt smil. Det er ham, alle børn kan lide. Men så er der også en blå julemand. Ham kender vi mere fra J-dag. Du har måske mødt frem i S-toget en sen aften på vej hjem; brillerne lidt skævt på, blåt julemandskostume, en julebryg i hånden og sådan et lidt fjoget smil, som indikerer, at man godt ved, at man får hårde tømmermænd i morgen. Nu står vi her i december, julen står for døren, finansloven er den store julegavesæk, og man venter i spænding, meget spændt på, hvilken julemand der går ind ad døren i år, og så træder den blå julemand ind i stuen. Han har en politik med, som måske er en fed fest her og nu, men som giver lange og også ret hårde tømmermænd. Med en finanslov med skattelettelser for i alt 43 mia. kr. frem til 2030 – den dyreste finanslov, hvis ikke nogen sinde, så tæt på – har man valgt at proppe gavesækken med den ene helt store skattelettelsespakke efter den anden. Det er ikke ham den røde julemand, som børnene havde drømt om, altså ham, som værner om velfærdssamfundet og investerer i fremtiden. Spørgsmålet er, om partierne bag finansloven har læst ordentligt på danskernes ønskeliste, og om de har tjekket Ønskeskyen. Man fjerner sukkerafgiften, men de penge var bedre brugt på ældremad på plejehjemmene eller på skolemad i skolerne. I stedet for billigere fredagsslik for alle kunne man vælge at hjælpe der, hvor der virkelig var behov for det, sådan at alle børn fik et godt måltid mad at fylde maven med inden de sidste timer i skolen, så de faktisk fik noget ud af timerne, men også så man hjælper de børn, der ikke nødvendigvis får en god madpakke med hjemmefra. Eller for de samme penge kunne man forbedre ældremaden, så man ikke skal spise vakuumpakket mad, som fjerner appetitten, men at man faktisk får mad, som øger appetitten. I stedet for at give skattelettelser til de ældre, som er friske nok til at arbejde helt til pensionsalderen, kunne man sætte penge af til de ældre, som ikke kan arbejde helt til pensionsalderen: folk som Arne Juul, som er nedslidt, og dem, som har været længst tid på arbejdsmarkedet. Og i stedet for at gøre de allerdyreste elbiler billigere kunne man have prioriteret den kollektive transport og sænket priserne, så de studerende kunne tage toget hjem i juletiden. Den her finanslov er ikke bare rekordstor. Den er også skæv. Den bruger løs af råderummet, og tilmed optager den lån for at give skattelettelser. Det er ikke bare at tømme kassen for at give til dem, der har; det er også at efterlade en regning til fremtidige generationer for at kunne give store skattelettelser her og nu. Jeg tror, at man har skudt ved siden af, og jeg tror, at man er gået uden for danskernes ønskeliste, og som min kæreste siger: Hold dig til ønskelisten, altid! Det er ikke lavere bogmoms eller billigere slik, som har været det vigtigste for de fleste. Det er et rimeligt samfund, som hjælper dem, der har mindst, og som styrker den grønne omstilling og investerer i børnene, og som sørger for, at alle familier kan have en god jul og ikke skal være bange for, om pengene rækker til gaver i år. I stedet for har man i finansloven givet de største gaver til dem, der har mest. Man har glemt at prioritere det vigtigste. Tag noget så banalt som de små lokale initiativer, der er i finansloven. Regeringen og Konservative prioriterer en svævebane ved Hanstholm Havn, julekoncerter med Vejen Garden og en grussti ved Stenlille. Det er jo fine projekter, men de bærer mere præg af gode lokale historier op til et kommunalvalg end af at hjælpe der, hvor behovet er størst, især når man kan se, at vigtige børneorganisationer som Lær for livet, Psykiatrifonden og Mind Your Own Business ikke får de penge, som de har brug for. Så kan man altså ikke prioritere de andre ting. Det er at glemme at prioritere eller i hvert fald at prioritere forkert. Vi står med en rekorddyr finanslov, der er på kanten af det ansvarlige, og spørgsmålet er: Hvad har vi egentlig fået for den? Ja, vi har fået en god investering i vuggestuer og børnehaver. Den er vi glade for i SF. Man har udvidet mulighederne for sorgorlov for en mor eller far, som har mistet sin partner. Det er et godt initiativ. Og man har sat et lille beløb af til et videncenter mod skolevægring. Det er tre ting, som vi er glade for i SF, men de store bevægelser i finansloven er skæve. Den er den største gaveregn i årevis, og for mange vil den være en skuffelse. Man forbedrer ikke grundlæggende vores velfærdssamfund. Man investerer ikke grundlæggende i den skole, som har behov for det, og man bruger pengene på skattelettelser.

Direktøren står næste år til skattelettelser for 17.000 kr., og pensionisten står til skattelettelser for 1.500 kr. Det er skævt. I SF har vi de sidste 6 år indgået finanslovsaftaler, og vi dukker altid velforberedte og konstruktive op. I år var der ikke så meget at dukke op til, og det var ikke meget, der blev lyttet til vores ønsker eller forslag. Det er en skam, og derfor har vi i SF har stillet nogle forholdsvis enkle ændringsforslag til finansloven, som vi synes viser en bedre prioritering, uden at vi ændrer alting, for man kan gøre det med nogle ret få greb. Det er noget af det, man kunne have fået, hvis man havde forhandlet med os i stedet, og som er finansieret krone for krone ved at ændre på prioriteringerne i finansloven. Drop den billigere fredagsslik, men invester i ordentlig skole- og ældremad for de samme penge i stedet for. Drop skattelettelserne til de ældre, som arbejder frem til pensionsalderen, men lad os hjælpe dem, som er nedslidt. Vi vil prioritere børneorganisationer i stedet for nogle af de lokale initiativer, som mest af alt virker som en prioritering af kommunalvalget. Drop, at de største elbiler skal blive billigere, og viderefør i stedet for ledsagerordningen for blinde ældre permanent, og invester i lokalbaner. Der er mange af forslagene fra andre partier, som også er fine ændringsforslag – øg pensionen, genindfør store bededag, nedsat momsen på frugt og grønt, og sikr bedre vedligehold af lokalbanerne, som Danmarksdemokraterne har foreslået. I SF støtter vi retningen i mange af ændringsforslag. I en rekorddyr finanslov burde man have fundet penge til flere af de her vigtige ting, men skulle man gennemføre dem nu, ville kræve det en samlet økonomisk plan. Den kan man ikke bare finde frem fra den ene dag til den anden, især ikke, når regeringen ikke selv har fremlagt den 2035-plan, som skal give os et overblik over økonomien. Er kassen tom, eller er der flere penge tilbage? Vi ved det faktisk ikke på nuværende tidspunkt, og derfor kan vi i SF ikke stemme for de mest omfattende ændringsforslag, selv om vi er enige i retningen. For pengene skal passe, og det skal selvfølgelig finansieres. Nu det snart jul, og jeg har kun ét ønske: Det er fred i verden – og så også lige det, at vi får den røde julemænd at se næste år, ham, som faktisk prioriterer børnene, prioriterer velfærden og investerer i den grønne omstilling og fremtiden, og ham, der hjælper de ældre, som har mindst. Det kræver en ny rød regering.

Tak for den ordførertale. Så er der en kort bemærkning til hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet som spørger. Værsgo.

Jeg er meget, meget skuffet over hr. Sigurd Agersnaps ordførertale. For enhver ved jo, at årsagen til, at julemanden typisk afbildes i rødt, ikke skyldes vores traditioner, men derimod den kommercielle virksomhed Coca-Cola, som i 1930'erne begyndte at anvende julemanden i deres reklamer, og det gjorde man så i rødt. Der har igennem årene været mange forskellige afbildinger af julemanden. F.eks. var der den britiske Father Christmas, som i høj grad var inspireret af Odin, og som, fordi juletraditionen jo er hedensk, var afbildet i grønt. Det havde jeg måske forventet ville være det som hr. Sigurd Agersnap tog udgangspunkt i. Men al spøg til side. Jeg har bare et enkelt spørgsmål om de mange gaver, nemlig om hr. Sigurd Agersnap ikke vil give mig ret i, at den største gave, som ligger i finanslovsaftalen, er det, at man sænker elafgiften for 7 mia. kr. Det har jeg i hvert fald ikke hørt at SF er imod.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det tror jeg faktisk ikke jeg vil give ret i. Det er jo rigtigt, at det er den største gave næste år, men det er jo kun midlertidigt, og hvis man kigger på finansloven helt frem til 2030, så er der faktisk en del af de andre skattelettelser, som er større. Men det er rigtigt, at man sænker elafgiften næste år, og det synes vi i SF kan give mening. Det koster 9 mia. kr., og det er jo mange penge, men det hjælper primært dem, der har de laveste indkomster, og derfor synes vi, det giver mening. Det, vi kritiserer i den overordnede retning, er jo de mange andre meget store skattelettelser, som primært hjælper dem, der i forvejen har mest, og som får den fordelingsprofil, jeg nævnte, hvor direktøren får mere end ti gange mere end pensionisten, og det synes vi er skævt.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for at slå det fast. Jeg tror også, vi kan blive enige om, at det, at vi afskaffer kaffeafgiften, nok også går. For uanset om julemanden så er rød, blå eller grøn – det er den afbildning jeg godt kan lide – så er det, når man skal holde sig i gang i så mange timer, som julemanden skal det, meget godt at få en lille kop kaffe.

Ordføreren.

Vi har ikke noget imod, at man afskaffer kaffeafgiften. Vi synes, at prioriteringen af at nedsætte sukkerafgiften er forkert.

Tak. Så er det fru Louise Elholm fra Venstre. Værsgo.

SF vil hæve skatterne med 38 mia. kr., så det bliver markant dyrere at være dansker, det bliver sværere at få økonomien til at hænge sammen, og det bliver mindre attraktivt at arbejde. Hvorfor er det sådan, at SF ikke mener, at alle dem, som hver dag går på arbejde og gør en ekstra indsats for at få Danmark til at hænge sammen, skal få lettere ved at få deres egen hverdagsøkonomi til at hænge sammen?

Ordføreren.

Vi synes, det er afgørende, at vi har et stærkt velfærdssamfund, for at det danske samfund hænger sammen, at vi har gode vuggestuer og børnehaver, hvor man trygt kan aflevere sine børn for at gå på arbejde, at vi har en skole, som sørger for, at der er færre børn, der har skolevægring, og at man faktisk kan rumme dem, og at alle børn får noget ud af det, og det kræver jo, at man finder en finansiering til det, og det opstår altså ikke af sig selv. Men det kræver, at man har et samfund som det danske, hvor vi indkræver noget i skat og så bruger det på de fælles ting, som er vigtige for os alle. Det er også plejehjemmene, så vi ved, at der bliver taget godt hånd om vores ældre. Der synes vi, at dem, der har mest, skal bære det tungeste læs, og at de godt må betale lidt mere i skat, jo især med tanke på, at regeringen har delt meget skæve skattelettelser, for mere end 10 mia. kr., ud til dem, der har allermest i samfundet. Det er meget, meget velhavende virksomhedsarvinger, der har fået store skattelettelser, der er en skattelettelse på privatfly, og der er en skattelettelse i topskatten, og det synes vi simpelt hen svækker det, at man har et stærkt velfærdssamfund som grundlag for os alle sammen.

Tak. Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Noget af det, der har givet os den vækst, vi har i samfundet i øjeblikket, er jo bl.a., at der er seniorer, der arbejder ekstra, og som bliver ved med at arbejde, selv om de har nået pensionsalderen. Selv de skattelettelser, der bliver givet til seniorer, der bliver ved med at arbejde, vil SF rulle tilbage. Det kommer jo også til at have en betydning for, hvor mange hænder vi har i Danmark, både på det offentlige og det private arbejdsmarked, og hvilken velstand og vækst vi har i fremtiden. Så de skattestigninger, som SF kommer med, gør ikke bare folk fattigere, men de gør også kagen mindre, og derfor bliver der mindre velstand i fremtiden. Kan SF ikke se, at der er en sammenhæng mellem det, at man har brug for at skabe velstand, før man kan bruge pengene?

Ordføreren.

Venstre havde jo engang et meget godt slogan, der hed, at det skal kunne betale sig at arbejde, og det skal det, og det kan det også for de ældre, og derfor er der rigtig mange, der er tæt på pensionsalderen, der bliver ved med at arbejde. For der er en økonomisk gevinst ved at tage et arbejde, og når der er ledigt arbejde, vil folk det gerne. Hvis man spørger de ældre, hvad de rigtig efterspørger, er det jo så mere fleksibilitet i arbejdsvilkårene. Men for dem, hvor det ikke afgørende kan betale sig at arbejde, dem, der kan tjene rigtig mange penge på at eje penge i forvejen, dem, der står til at arve meget fra deres forældre eller arve en stor virksomhed, synes vi simpelt hen, at de skattelettelser er helt forkerte, og at de faktisk underminerer det, at det kan betale sig at gøre en indsats.

Tak. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for talen. Det er jo velkendt, at SF er imod de skattelettelser, der giver mest til dem, der har flest penge. Men man kan også vende den om, for hvis man lemper en afgift, er det lidt mere retfærdigt, for det gavner dem med de laveste indtægter forholdsvis mest. Men omvendt er det negativt, hvis man laver en afgiftsstigning, og SF har altså været med at stemme igennem, at dieselafgifen skal stige. Hvorfor ikke bare bekræfte, at det forholdsmæssigt rammer dem hårdest, der har de laveste indkomster, udover at det også rammer dem, der bor, hvor der er langt mellem husene, fordi de skal køre længere for at komme på arbejde og i skole, og hvor man nu ellers skal hen? Hvordan hænger det sammen med det, ordføreren står og siger på talerstolen, når man selv egentlig er fortaler for afgifter, der rammer dem, der har færrest penge? I Danmarksdemokraterne har vi stillet et ændringsforslag for netop at rulle den her højere dieselafgift tilbage. Vil SF så støtte det ud fra den ambition, man selv bruger i sin tale?

Ordføreren.

Nej, det vil vi ikke, for der er nogle afgifter, der er afgørende for den grønne omstilling og for, at vi kommer hen i et forbrug, hvor vi ikke har diesel, men f.eks. i stedet har elbiler. Det, der gør, at det hænger sammen i SF's politik, er, at man skal kompensere dem, der har mindst. Når man laver afgifter, der lægger et pres ned over alles økonomi, så har SF også kæmpet for, at der kommer en grøn check ud til dem, der har mindst, eller at man på anden vis går ind og kompenserer. For det er rigtigt, at det ellers vil det ramme unødig hårdt for dem, der har mindst. Men man er nødt til at gå på to ben. Man er nødt til at lave den grønne omstilling og samtidig kompensere dem, der har mindst.

Tak. Spørgeren.

Det er rigtigt. Man kan jo løse ved at kompensere på anden måde og sige, at man går på to ben. Men SF går vel kun på ét ben, for man kompenserer jo ikke en familie fra Lemvig, som måske kører til Holstebro for at arbejde, eller nogle fra Hjørring, der kører til Randers. De får jo bare den høje afgift. Hvad er det så, man har brugt det andet ben til, hvis man skal bruge den terminologi? Lige nu har man kun straffet de folk derude, der har de færreste midler, fordi man laver nogle højere afgifter, men man har jo ikke kompenseret for det. Så hvad vil SF gøre for at kompensere de mennesker, der får de højere dieselafgifter?

Ordføreren.

Det er jo eksempelvis den grønne check, som SF var et af partierne der tog initiativ til, og det er en måde at hjælpe dem med de laveste indkomster på. Det er jo klart, at i et Folketing, som det ser ud lige nu, får SF det ikke sådan, som vi vil have det i alle forhandlinger. Men stod det til SF, kompenserede man direkte dem, som har mindst, når man indfører afgifter.

Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Danmark har jo i disse år og også i de kommende år et forholdsvis stort råderum på de offentlige finanser, og under den her regering bruger man sådan cirka 90 pct. af det råderum på at øge de offentlige udgifter og sådan cirka 10 pct. på at lette skatter og afgifter. De 10 pct. er simpelt hen for meget for SF, og at 90 pct. af råderummet bruges på at øge offentlige udgifter er ikke nok for SF. Hvilke betingelser stiller SF til en kommende socialdemokratisk ledet regering? Er det, at 95 pct. af råderummet skal bruges på øgede offentlige udgifter og højst 5 pct. på lavere skatter og afgifter? Eller er det 99 pct. og 1 pct., eller er det 100 pct. af råderummet, der skal bruges på øget offentlige udgifter og 0 pct. på lavere skatter og afgifter ?

Ordføreren.

Jeg tror, man lige er nødt til at huske, hvad det er, råderummet er. Det er beregnet ud fra, at der ingen vækst er i de offentlige udgifter, og hvor mange penge er der så tilbage i dansk økonomi? Når der selvfølgelig skal være en vækst i de offentlige udgifter, er det, fordi der kommer flere ældre i fremtiden, og fordi velfærdssamfundet skal følge med, i takt med at vi bliver rigere. Det er jo for mig helt klart udgangspunktet, at råderummet skal sørge for, at velfærdssamfundet kan følge med, i forhold til at vi hver især bliver rigere, og at man følger det, man ligesom kan kalde det velstandskorrigerede træk, altså at når der kommer flere ældre, er det ikke nok bare at give en til en det samme, men det skal følge med, i forhold til hvor meget rigere vi bliver som samfund. Hvordan vi sætter krav og andet i en eventuel diskussion efter et valg og sådan noget må komme senere.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Men de offentlige udgifter stiger jo rigtig meget i de her år og sågar mere end under Poul Nyrup Rasmussens regeringer, hvor den borgerlige opposition sagde, at pengene fosser ud af statskassen. Det offentlige forbrug stiger mere i disse år end dengang, og det er så ikke nok. Det er simpelt hen for asocialt, at det ikke stiger endnu mere, forstår man på SF. Jeg vil gerne vide: Den regering, som SF vil støtte efter et valg, skal den bruge hundrede procent af råderummet på øget offentligt forbrug, eller må den gerne bruge 1 pct. af råderummet på lavere skatter og afgifter? Hvad skal der til, for at SF synes, at de offentlige udgifter er store nok?

Ordføreren.

Man er jo nødt til at se stigningen i det offentlige forbrug, i forbindelse med hvor meget rigere vi bliver som samfund. Og det, der er en stor udfordring for velfærdssamfundet lige nu, er det, man kalder velfærdsgabet, altså at vi hver især bliver rigere, og derfor forventer vi mere af vores velfærdssamfund, men vi bruger ikke tilsvarende flere penge på velfærden. Og det gør, at kommer man fra et velhavende villakvarter og kommer over på den lokale folkeskole, så tænker man: Hvad er der sket her? Hvorfor kan de ikke følge med tiden? Så SF’s politik er, at man følger med den velstandsstigning og bruger pengene i det økonomiske råderum på at forbedre velfærden.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Vores folkestyre er jo så mange ting, og man kan sige, at vores folkestyre i en forstand fungerer allerbedst, når vi er sammen om, hvad vi skal opnå, altså når vi på tværs af politiske skel vil det samme, fordi vi kæmper for de samme gode mål. Vi kæmper for Danmarks bedste, vi kæmper for grøn omstilling, vi kæmper for, at vi skal være et ordentligt samfund, også for de svage; den slags ting, vi er fælles om. Vi kæmper Danmarks sag, når USA truer med at tage Grønland fra os. Vi kæmper Danmarks og Europas sag, når Rusland angriber Europas grænse mod øst i form af Ukraine; så er vi fælles om det, og så er vi glade, og der er idyl herinde i Folketinget. Det er en god side af vores folkestyre, når det sker. Men man må også sige, at folkestyre også handler om, at meninger brydes, og der er interessemodsætninger i det danske samfund; der er holdningsforskelle i det danske samfund. Folkestyret er også en kampplads. Når man hører på røde mennesker, der henter deres inspiration i Karl Marx’ skrifter, så handler samfundets kampe om de rige mod de fattige, arbejdsgivere mod lønmodtagere, og den nordlige del af verden mod den sydlige del af verden. Den slags ting er kamppladsen for røde mennesker, også langt ind i Socialdemokratiet. Vi blå ser måske ikke altid modsætninger i samfundet så stærke, men der er dog nogle modsætninger, som vi også anerkender. Det er f.eks. modsætningen mellem folk, som går på arbejde og gerne vil bruge deres penge på forskellige ting og sager, og så på den anden side et Folketing engang imellem, som hellere vil bruge de penge, som folk tjener, på nogle andre ting. Der er et modsætningsforhold mellem lønmodtagere, der gerne vil bruge deres penge på ting, og så politikere, der gerne vil bruge lønmodtagernes penge på andre ting. Så mellem dem, der tjener pengene, og dem, der gerne vil bestemme over pengene, er der et modsætningsforhold. Her står vi i Liberal Alliance for, at der skal være en balance mellem de fælles interesser og de private interesser i samfundsøkonomien, og vi har i mange år syntes, at den balance ikke var der, og at politikeres interesse i at bruge pengene fyldte for meget på bekostning af borgernes interesse i at bruge deres penge på deres egne ting. I de senere måneder har vi oplevet, at flere og flere danskere er blevet enige med Liberal Alliance i, at det fylder for meget, hvad politikerne gerne vil gøre med økonomien, så der slet ikke er plads nok til, at borgerne selv kan disponere over deres privatøkonomi. Det er det, vi ser, når fødevarepriserne er steget og folk synes, det er blevet lidt for stramt derhjemme i privatøkonomien. Den offentlige sektor tager for mange af deres penge, så de ikke selv kan disponere, i en tid hvor folk synes priserne på helt basale varer er for høje. Derfor har vi den her diskussion om lavere moms på fødevarer. Det er jo et udtryk for, at der er nogle mennesker, der ikke længere betaler deres skat med glæde, for moms er også skat. De synes, at de betaler deres skat med noget andet end glæde. De betaler den med penge, som de gerne vil bruge på ting, de synes er vigtigere, end at Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og andre partier i Folketinget fordeler pengene til alt muligt. Vi har i Liberal Alliance et andet forslag til, hvordan folk kan få lov til at beholde flere af deres penge, i en tid hvor det kradser lidt med at få tingene til at løbe rundt. Vi synes, at vi skal lette indkomstskatten, og det er, fordi vi i det her forslag om lavere moms på fødevarer ser nogle uheldige ting. Der er meget bøvl ude i butikkerne, når man skal adskille, om det er fødevarer, folk får, eller om det f.eks. er en overnatning på et hotel. Er det morgenmad på hotellet, man betaler for, eller er det overnatning på hotellet? For hvis det er det ene, skal man betale en anden moms, og hvis det er det andet, skal man betale den første moms.

Det bøvl, der kommer der, både på f.eks. hoteller, men også inde i supermarkederne, når man skal opgøre moms på forskellige vis, kommer til at koste en masse bureaukrater, man skal have ansat i det offentlige til at administrere. Det kommer også til at medføre et formynderi, for de mennesker, der køber vinterjakker og varme til radiatoren og ny isolering til huset, skal betale mere moms end dem, der får varmen ved at spise en masse mad. Hvorfor egentlig det formynderi? Hvorfor ikke bare lade folk beholde nogle flere penge, når de betaler deres indkomstskat? Derfor har vi et forslag om, at ingen skal betale skat af de første 5.000 kr. af deres månedsløn. Det vil give folk i arbejde en lavere skattebetaling på 600 kr. om måneden, hvorimod en halveret fødevaremoms kun hjælper den gennemsnitlige forbruger med 200 kr. om måneden. Det er altså tre gange så mange penge, hvis man som lønmodtager i Danmark ikke skal betale skat af de første 5.000 kr. Den her finanslovsaftale og finanslov, vi nu behandler, gør lidt i den her retning med, at folk skal have større overskud i deres private økonomi. Man fjerner afgiften på kaffe, man sænker afgiften på elektricitet til det absolutte minimum, man forhindrer, at elbilerne stiger i afgift i det kommende år, og man fjerner afgiften på chokolade. Det synes vi er godt, men vi må jo også sige, at det, som den her finanslov først og fremmest gør, er, at den giver et meget højere offentligt forbrug. SVM-regeringen har konsekvent valgt, hver gang der er et større råderum i den offentlige sektor, at bruge ca. 90 pct. af det råderum på at øge de offentlige udgifter i stedet for at lette skatter og afgifter. Det fører i den her finanslov for 2026 til en offentlig forbrugsvækst på 2,6 pct. Det er meget. Det er mere, end hvad det var i Poul Nyrup Rasmussens regeringsår, dengang Venstres formand Anders Fogh Rasmussen sagde, at pengene fosser ud af statskassen. Med 2,6 pct. offentlig forbrugsvækst, samtidig med at den økonomiske vækst i Danmark som helhed, som samfund, forventes at være 2,2 pct. betyder det, at den samlede økonomi vokser med 2,2 pct., men at det offentlige forbrug vokser med 2,6 pct. Den offentlige sektor kommer til at fylde mere i Danmark i de her år, og det er jo det, der er årsagen til, at folk sidder derude i hjemmene og synes, at de har for lidt at bruge af privat. Det er, fordi den offentlige sektor bruger pengene i stedet for, fordi man ikke vil give danskerne mulighed for at have flere penge mellem hænderne ved at lette skatter og afgifter tilstrækkeligt, selv om man gør noget. Vi har brug for en ny borgerlig regering i Danmark, som ikke altid tænker mest på den offentlige sektors udgifter, men også tænker på danskernes udgifter i de private hjem. Det kan den her regering ikke gøre, og derfor er det glædeligt, at flere og flere meningsmålinger peger på, at danskerne er trætte af både de røde partier, men også af SVM-partierne, og nu giver et nyt borgerligt flertal til de borgerlige partier til højre for Socialdemokratiet og Moderaterne. Af disse grunde stemmer Liberal Alliance for ved enhver afstemning om de afgiftslettelser, der er en del af den her finanslov, men selve finansloven vil vi hverken stemme for eller imod til. For godt nok rummer den muligheden for disse lettelser af bestemte afgifter, men den rummer også, at vi har en regering, som bestandigt prioriterer en højere offentlig forbrugsvækst over en bedre privatøkonomi ude hos danskerne. Så det ene kan vi stemme for, det andet stemmer vi imod, og den samlede stillingtagen til finansloven bliver derfor et hverken for eller imod.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Noget af det, som vi jo kommer til at bruge rigtig mange penge på i den her finanslov, er en ny aftale til vores politi, til danskernes tryghed og til at bekæmpe kriminalitet i vores samfund. Den aftale er Liberal Alliance jo ikke med i. Og noget af det, jeg har kunnet forstå efterfølgende, er, at man i Liberal Alliance har gået og været lidt mavesur over, at man ikke kunne være med i den aftale, for det ville man rigtig gerne, også selv om den jo ville føre til en offentlig forbrugsvækst, hvis man skal bruge hr. Ole Birk Olesens egne ord. Man har været sur over, at man ikke kunne få lov til at være med i den aftale. Men noget af det, der gør, at man ikke er det, er jo, at Liberal Alliance har været ude at sige, at de ville bruge rub og stub af råderummet på at give skattelettelser, og en stor del af den her aftale er finansieret af råderummet. Derfor kan man selvfølgelig ikke begge dele. Man kan ikke blæse og have mel i munden. Man kan ikke både være med i en aftale, hvor man bruger råderummet på at ansætte flere politifolk til at bekæmpe kriminalitet og så bruge de samme penge på skattelettelser. Men det, jeg egentlig godt kunne tænke mig at spørge hr. Ole Birk Olesen om, er, om der er en anden opfattelse i Liberal Alliance. Altså, har man egentlig en opfattelse af, at man kan bruge de samme penge to gange?

Tak. Ordføreren.

Nej, det har vi da ikke, men det er jo et pjattet, pjattet argument, som aldrig nogen sinde er blevet brugt før i den her sal: I kan ikke være med i en aftale, fordi I har en politik, der går ud på noget andet på et andet område. Et partis politik er jo altid et udspil: Det er det, vi vil gøre, hvis vi får 90 mandater. Men så er der jo ingen partier, der har 90 mandater, og derfor går man på kompromis meget, meget jævnligt. Selv et stadig forholdsvis stort parti som Socialdemokratiet går også på kompromis meget jævnligt. Og hvis det var sådan, at Socialdemokratiet ikke kunne være med, hver gang der ligger en aftale på bordet, som på en eller anden måde ikke bruger pengene på samme måde, som Socialdemokratiet gik til valg på i 2022, så ville Socialdemokratiet da være et mærkeligt, ultimativt parti. Liberal Alliance er ikke sådan et ultimativt parti. Det er ikke os, der har forladt den aftale om politiet, som hr. Bjørn Brandenborg taler om. Det er regeringen, der har sagt, at vi ikke må være der, fordi vi har sagt noget andet på et andet tidspunkt. Men så kan vi jo ikke have Socialdemokratiet i nogen som helst aftaler efter næste valg, når Socialdemokratiet har tabt magten. For jeg er sikker på, at alle aftaler på en eller anden måde vil afspejle noget andet end det, Socialdemokratiet kommer til at gå til valg på.

Tak. Så det spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er jo heller ikke rigtigt, hr. Ole Birk Olesen. Nu er det vist mig, der har ordet, og det er ikke rigtigt, hvad hr. Ole Birk Olesen siger. Hvis vi endelig skal tage diskussionen omkring indholdet, er der jo ud over økonomien også det, der handler om at give politiet bare de værktøjer, der skal til for at bekæmpe kriminalitet, bl.a. i forhold til svenske børnesoldater. Det var man heller ikke klar til i Liberal Alliance. Men hvis vi skal holde fast i den økonomiske del, er det jo ikke rigtigt. For det, som Liberal Alliance ikke evnede og stadig væk ikke evner, er så, at hvis man har en plan og gerne vil være med i en aftale, må man justere den plan, man har. Og jeg har ikke på noget tidspunkt hørt hverken retsordføreren eller nu den finanspolitiske ordfører sige, at man havde en anden plan for, hvordan de penge skulle bruges, altså at man kunne bruge råderumspenge på politiforliget. Derfor hænger det jo ikke sammen.

Tak! Tiden er gået. Ordføreren.

Men det er jo noget værre, værre pjat. Liberal Alliance synes, at råderummet skal bruges på forskellige ting, heriblandt en demografi, der ændrer sig, så der er flere ældre eller flere børn, der har brug for offentlig service. Det skal man bruge penge til fra råderummet. Liberal Alliance synes også, man skal bruge penge fra råderummet til forsvaret. Hvis så Liberal Alliance gik med i en aftale om, at der også bruges penge fra råderummet på politiet, så ville vi selvfølgelig justere vores politik derefter. Det er da ikke noget, hr. Bjørn Brandenborg behøver at bekymre sig om. Det skal vi da nok selv sørge for. Derfor er det jo et pjattet, pjattet, populistisk, demagogisk, folkeforførisk argument, som Socialdemokratiet har brugt her, fordi man bare ikke ønsker, at Liberal Alliance skal være med i politiaftalen.

Tak. Så er det fru Louise Elholm, Venstre. Værsgo.

Det er lidt spændende, præcis hvad det er, Liberal Alliance foreslår, for det står jo ikke i nogen ændringsforslag; I har ikke lavet nogen ændringsforslag til finansloven. Det er der tre partier der ikke har, resten har. Derfor vil jeg også spørge ind til, om det er korrekt forstået, at Liberal Alliance vil bruge den seneste opdatering af råderummet udelukkende på skattelettelser. Skal det, som det blev opjusteret med sidste gang, gå til skattelettelser, og hvor hurtigt skal det ske? Altså, er det noget, der skal ske umiddelbart efter næste valg, eller vil man se, om råderummet holder, eller vil man bare udskrive en check lige fra den første dag?

Ordføreren.

Altså, det med, om man stiller ændringsforslag til finanslovsforslaget, er jo det samme som, om man fremsætter beslutningsforslag i Folketinget. Nogle gange synes man, at man skal gøre det for ligesom at statuere nogle eksempler, vise en retning osv., og andre gange tænker man, at det bare er at slå i dynen, for de bliver ikke vedtaget alligevel. Og uanset om man ender på det ene eller ender på det andet, gider jeg sådan set ikke at høre på moraliserende præk fra Venstre om det. Det synes jeg er lidt skørt, må jeg sige. For det er jo ikke sådan, at hvis vi havde stillet ændringsforslag, havde vi fået dem vedtaget. SVM stemmer jo alle ændringsforslag ned, så det ville bare være paradeforslag. Vi styrer selv, om vi laver paradeforslag; det behøver Venstre ikke fortælle os at vi skal. Vores forslag er, at i takt med at råderummet er til rådighed for finansloven, bruger man det til det, som partierne foreslår, og vi synes, at det øgede råderum skal bruges på lavere skatter og afgifter.

Spørgeren.

Jeg kunne ikke drømme om at fortælle Liberal Alliance, hvad de skal. Og hvis Liberal Alliance vil holde skjult, hvad man foreslår, og ikke vil lægge det åbent frem, er det helt op til Liberal Alliance selv. Men jeg forstod det ikke helt. Vil det sige, at man vil udskrive en check fra dag et, hvis man fik regeringsmagten og fik de 90 mandater selv, til skattelettelserne ud fra det, som råderummet siger her og nu, og som jo ikke er det samme, som Det Økonomiske Råd anslår at råderummet er. Hvordan vil man gribe det an?

Ordføreren.

Der er intet i Liberal Alliances politik, som er skjult, og det ved fru Louise Elholm udmærket godt. Vi fremlægger detaljeret, hvad vi vil, og hvordan vi vil finansiere tingene, i god tid før hvert valg. Det har vi også gjort den her gang, modsat Venstre. Vi ved stadig væk ikke, hvad Venstre ønsker at føre af politik efter næste valg i 2026. Det, jeg siger omkring, hvornår vi vil bruge af det ekstra offentlige råderum til lavere skat, er, at i takt med at det bliver realiseret, i takt med at det findes, vil vi bruge af det. Vi vil ikke bruge penge for 2030 i 2026.

Tak. Så er det hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg har jo egentlig respekt for, at man melder klart ud og siger, at når råderummet opjusteres, vil man bruge alle pengene på skattelettelser. Jeg synes bare, at den anden side af den melding må være, hvad det så er, man ikke skal kunne i velfærdssamfundet. Der er jo nogle fravalg. Der er nogle ting, som man måske ikke kan i sundhedssektoren, nogle ting, vi ikke kan tilbyde vores ældre, nogle ting, man ikke kan på skolerne eller i vuggestuerne og børnehaverne. Der synes jeg måske, at Liberal Alliance glider lidt let hen over, at der faktisk er en prioritering, ved at sige, at så må vi skære noget unødigt bureaukrati væk. Vil ordføreren ikke sige, at der er en konkret, klar prioritering af, at så er der nogle ting, vores velfærdssamfund ikke kan håndtere, og hvad er det så? Er det skolerne? Er det plejehjemmene?

Ordføreren.

Vi vil skære i bureaukratiet, og det er jo steget betragteligt både i kommuner, regioner og især i staten siden 2019, hvor fru Mette Frederiksen blev statsminister med SF som støtteparti. Det vil vi skære i, og selv om det går imod SF's politik at skære i administrationen, vil vi alligevel gøre det. Så er spørgsmålet, hvordan vi så får bedre offentlig service, og der har vi bare en anden tilgang, end at det system, som vi mener er i stykker, skal tilføres flere penge. Vores tilgang er at tilføre systemet mere frit valg, mere konkurrence, mere innovation, mere individualitet. Det er vores løsning og ikke det med bare at hælde flere penge efter et system, som er i stykker.

Spørgeren.

Det er jo alligevel en markant melding: at velfærdssamfundet er i stykker. Der må man også forstå, at Liberal Alliance siger, at det kan vi ikke rette op på, som det er nu; man er nødt til at have en helt ny samfundsmodel. Det, vi siger i SF, er jo, at der er nogle problemer i velfærdssamfundet. Dem skal vi løse. En af de store udfordringer er, at økonomien ikke er fulgt med, i takt med at vi er blevet rigere. Men hvad er det andet system, som Liberal Alliance vil sætte i stedet for den danske model, der har været omkring et velfærdssamfund i 50-60-70 år?

Ordføreren.

Det er ikke nødvendigvis et ganske andet system, for på finansieringssiden har vi ikke revolutionerende forslag om, at tingene ikke længere skal være offentligt finansieret. Så der er stadig væk den solidariske finansiering. Der, hvor vi synes, der skal laves noget om, fordi systemet er i stykker, er, når vi har at gøre med monopolistiske leverandører af servicen, at det kun er bestemte offentlige institutioner, der kan levere servicen. Der mener vi, at pengene i højere grad bør gå til producenter, uanset om de er offentlige eller private eller der er tale om foreningsinitiativer eller familier, som leverer den service, som man så fra den offentlige side betaler for.

Tak. Så er det fru Samira Nawa., Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Tak til Liberal Alliances ordfører for talen. Jeg hæftede mig ved, at ordføreren nævner, at man ikke vil stemme for en lettelse af momsen på fødevarer med den begrundelse, at det ikke skal være billigere at kunne spise sig til at holde varmen end f.eks. at energirenovere sig til at holde varmen. Men så vil jeg bare gerne spørge, når hr. Ole Birk Olesen så siger, at man gerne vil støtte en afgiftslempelse på sukker, chokolade og for kaffe, hvordan det så hænger sammen, altså at det skal være billigere at kunne spise sig gennem slik og chokolade til at holde varmen i stedet for at spise sig gennem frugt og grønt til at holde varmen?

Ordføreren.

Jamen vi går ikke ind for det der afgifts- og momsformynderi, som andre partier går ind for. Vi går ikke ind for, at man skal lægge flere penge i statskassen, når man køber sin kaffe, end når man køber en danskvand. Vi synes, at der skal være en ensartet moms på det hele, og der skal ikke være et formynderi i beskatningen af de forskellige forbrugsgoder. Det er også en af grundene til, at vi ikke går ind for en differentieret moms, men hellere vil lette indkomstskatten for folk, hvis krisen kradser derude og varerne er blevet for dyre. Det synes vi er det sunde princip, altså at folk bruger pengene på det, de gerne vil bruge dem på, og ikke bruger penge på det, som politikere begunstiger med lavere moms, eller omvendt ikke bruger pengene på ting, som politikere lægger en masse afgifter på, uden at det er begrundet med en negativ eksternalitet på samfundet.

Spørgeren for anden runde.

Det var også bare for at give LA og hr. Ole Birk Olesen en mulighed for, at man kunne stemme for Radikale Venstres ændringsforslag her, som jo handler om at annullere den afgiftslempelse, som regeringen og Konservative har lagt på kaffe og chokolade, men så bruge de samme penge på at halvere momsen på frugt og grønt eller i hvert fald lempe momsen på frugt og grønt, som jo så er sundere. En anden ting: Jeg hæftede mig ved, at der blev sagt, at man vil stemme gult til finansloven. Har Liberal Alliance gjort det tidligere også ved finanslove, hvor man ikke har været med? For set med mine briller er det økonomisk ansvarligt, at landet har en finanslov, og at man støtter, uanset om man er med eller ej.

Tak. Ordføreren.

Jamen det er da også forsvarligt, at landet har en trafiklov og en straffelov osv. Det betyder ikke, at alle partier skal stemme for alle ændringer og alle love. Så det er jo et pjattet argument, at landet skal have en finanslov, og derfor skal alle stemme for den. Nej, altså, der skal være et flertal for finansloven – så har man en finanslov. Vi, der synes, at finansloven skulle være anderledes, behøver jo ikke at stemme for den, for vi vil gerne have en anden finanslov. Vi har ofte stemt imod finansloven; jeg ikke sikker på, at vi har stemt hverken for eller imod før.

Tak. Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for en som altid ideologisk betinget tale. Jeg spidser jo altid ører, når hr. Ole Birk Olesen begynder at udlægge de marxistiske teorier; det giver tit overraskende nye perspektiver i forhold til det. Jeg vil bare godt spørge om noget. For det, hr. Ole Birk Olesen berører, er jo det der med, hvordan vi fordeler de værdier, vi skaber her i samfundet, både i den private og i den offentlige sektor. Der kan jeg forstå, at LA's synspunkt er, at det er meget synd for de borgere, som i forvejen har meget, at de skal bidrage lidt mere. Det kan f.eks. være millionær- eller milliardærarvinger. Det er altså synd, at de skal bidrage lidt mere til, at f.eks. de mennesker, der uforvarende er havnet i arbejdsløshed – det kan være kontanthjælpsmodtagere – og i hvert fald de børn af forældre, som uforvarende er havnet i arbejdsløshed, så ikke mister noget af det, vi har givet dem, f.eks. det fritidspas, som gør, at man kan sikre, at børn kan gå til fritidsaktiviteter. Kan hr. Ole Birk Olesen ikke forklare, hvorfor det er så synd for dem, der i forvejen har mest, hvorimod dem, der så har mindst, kommer til at betale prisen for det?

Tak. Ordføreren.

Det er alligevel vildt, hvis en mangeårig marxist som hr. Peder Hvelplund synes, at det er et nyt perspektiv, når jeg siger, at marxisme handler om at opstille et modsætningsforhold mellem rige og fattige og mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Det er helt basal viden om marxisme, jeg her fremlægger, men det er altså et nyt perspektiv for den årtier gamle marxist hr. Peder Hvelplund. Det synes jeg er overraskende. Vi synes, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Det kommer f.eks. til udtryk, hvis man har en ensartet skat på 40 pct. af al indkomst, så dem, der tjener 4 mio. kr. om året, så betaler 10 gange så meget i skat som dem, der tjener 400.000 kr. om året. Dét er, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, og det går vi ind for.

Spørgeren.

Det var egentlig ikke et svar på spørgsmålet om, hvorfor det er så synd for dem, der i forvejen har mest, at de skal være med til at finansiere lidt mere, så vi kan sikre at dem, der har mindst, altså f.eks. børn af forældre, der uforvarende er havnet i arbejdsløshed, kan få mulighed for at gå til fritidsaktiviteter. Altså, hvorfor er det ikke, at vi netop skal sikre, at de også proportionelt skal bidrage med mere, så vi kan sikre, at de værdier, vi i fællesskab skaber i samfundet, også bliver mere ligeligt fordelt?

Ordføreren.

Nu går vi jo ikke på arbejde i fællesskab. Altså, det er hver enkelt, der går på arbejde, så derfor er det ikke i fællesskab, at den løn skabes; det er hver enkelt, der skaber sin løn. Men det er jo, fordi Enhedslisten mener, at samfundet er uretfærdigt, hvis man ikke bestandig øger skatten for nogle, der i forvejen betaler meget mere i skat end alle andre. Det er der, kæden hopper af for Enhedslisten, altså at vi hele tiden skal være i bevægelse mod, at dem, der i forvejen betaler meget, meget mere end så mange andre, skal betale endnu mere. Der hopper kæden af for Enhedslisten.

Tak. Så er det fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Jeg synes, vi skal glæde os over, at julestemningen sænker sig over Folketingssalen, når man kan høre, at Socialdemokratiet er så hjertevarme og har så rørende en omsorg for at sikre, at Liberal Alliance lever op til den økonomiske plan, Liberal Alliance har lavet. Det er jo fuldstændig rigtigt, som hr. Ole Birk Olesen siger: Det er fuldstændig normal procedure, at man som parti lægger frem, at hvis vi havde 90 mandater, så er det det her, vi ville gøre. Derfor er det jo bare det mest absurde argument i hele verden at afvise, at Liberal Alliance kan være med i et politiforlig, på den baggrund. Så jeg ville egentlig bare spørge hr. Ole Birk Olesen, om han ikke kan bekræfte mig i det og egentlig også bekræfte, at Socialdemokratiet måske bare skulle koncentrere sig om deres egen butik, for Liberal Alliance, I kan godt selv.

Ordføreren.

Tak, og tak for også at delagtiggøre andre end mig i, at vi ikke er de eneste, der synes, at det var en meget, meget mærkelig begrundelse, som her blev gentaget af hr. Bjørn Brandenborg. Hvis Socialdemokratiet går til valg på, at der skal bruges 5 mia. kr. fra en eller anden pulje til bedre sygehuse, og der så er et flertal i næste Folketing, som siger, at vi kun skal bruge de 2,5 mia. kr. fra den pulje på bedre sygehuse, for de resterende 2,5 mia. kr. skal bruges på bedre børnehaver, så skulle det resterende Folketing sige til Socialdemokratiet: Det kan I ikke være med til, for I har jo lovet, at alle pengene skulle bruges på bedre sygehuse; derfor kan I ikke være med til det her og kun bruge halvdelen af pengene på bedre sygehuse. Det er det, der er Socialdemokratiets og regeringens argument, for ministrene taler jo ikke kun på vegne af deres eget parti; de taler på vegne af hele regeringen. Så det er også Venstre og Moderaterne, der mener, at den måde at føre forhandling på er den rigtige måde at føre forhandling på. Og det synes jeg er meget skuffende.

Så er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen, som jo i overskrifter i hvert fald angriber, at vi investerer for mange af vores penge, må man forstå på Liberal Alliance, i bl.a. at udbygge velfærdssamfundet eller politiet, som det været tilfældet. Nu blev hr. Ole Birk Olesen en lille smule pikeret, da Venstres ordfører spurgte til nogle ting, og svarede: Der er intet, der er skjult i vores politik. Derfor vil jeg bare spørge: Står der et sted i Liberal Alliances politik, hvor mange penge man ønsker at bruge fra råderummet på at styrke politiet?

Ordføreren.

Der står i vores politik, at vi ønsker at bruge penge fra råderummet på bedre forsvar, demografi og lavere skatter og afgifter, men vi kan jo godt gå på kompromis med vores politik en gang imellem. Vi ved godt, at vi ikke har halvdelen af mandaterne her i Folketinget. Når vi mødes med andre partier, der vil noget andet, så har vi jo aldrig korslagte arme, og vi siger aldrig, at hvis ikke hundrede procent af den måde, man bruger pengene på, flugter med, hvad vi har foreslået, så vil vi ikke være med til noget som helst. Sådan en tilgang har vi aldrig haft, og sådan en tilgang har Socialdemokratiet heller ikke, og derfor er det jo noget underligt noget at kræve, at hvis et parti skal være med i en aftale, så skal det partis politik på forhånd være nøjagtig den samme som det, der står i aftalen. Det tyder på, at man bare har ledt efter en grund til, at man ikke ønskede at have den bredest mulige politiaftale.

Spørgeren.

Mit ærinde er i hvert fald et andet, nemlig at prøve at finde ud af, om det, man i virkeligheden går efter, er at love de bredest mulige skattelettelser, men uden at tænke på, at pengene også skal bruges til noget andet. For hvis man gør som Liberal Alliance, nemlig siger, at vi har forsvaret, at vi har noget demografi, og at resten af pengene skal bruges på skattelettelser, så er det klart, at det lyder som nogle meget høje skattelettelser. Men hvis sandheden er, at alle de aftaler, Liberal Alliance kommer til at lave fra nu af og til valget, gør de skattelettelser mindre – nu så jeg i går, at der var et facebookopslag om de skattelettelser – så er det vel rimeligt nok, at man på et tidspunkt begynder at sige: De her skattelettelser kan vi ikke levere, for vi vil også alt andet. Det er faktisk bare i al beskedenhed vores pointe, at man ikke kan det hele på en gang.

Ordføreren.

Men vi justerer da også løbende, hvad vi går til valg på. Hvis det er sådan, at vi deltager i aftaler her, som afsætter pengene på en anden måde end det, som vi spillede ud i sommeren 2024 at vi ville bruge pengene på, så justerer vi jo på det, sådan at vi ikke går til valg på noget, som ikke kan lade sig gøre, for nu er vi under indtryk af, at vi skulle finde flertal i Folketinget, og så har vi brugt pengene på en lidt anden måde end det, vi foreslog dér i forsommeren 2024. Det er da den naturlige måde at gøre det på, og jeg synes, at vi spiller med meget, meget åbne kort om, hvad Liberal Alliance vil. Det var jo derfor, jeg blev lidt indigneret over, at Venstre beskyldte os for at holde vores politik skjult.

Tak. Så er det hr. Kim Aas, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Man hører igen og igen ordføreren og LA sige, at færre offentlige udgifter vil gøre Danmark endnu rigere. Men kan ordføreren pege på nogle steder, hvor det faktisk vil gøre os rigere, hvis man har nedskæringer på skoler, på sygehuse, på ældrepleje osv.? Hvor er det, det gør den enkelte dansker og Danmark rigere?

Ordføreren.

Vi foreslår ikke nedskæringer på de ting, som hr. Kim Aas nævner. Det, vi engang imellem siger, når Socialdemokratiet siger, at vi nu har 100 mia. kr. ekstra i det offentlige kasser, så lad os bruge dem alle sammen, rub og stub, på at gøre den offentlige sektor dyrere, er: Arh, borgerne synes måske, at privatøkonomien er lidt trængt i øjeblikket, så kan vi ikke også bruge nogle af pengene, måske endda hovedparten af pengene, på at lette borgernes økonomi? Det er vel ikke altid den offentlige sektor, der skal komme først. Og så ønsker vi i øvrigt at gøre den offentlige sektors service bedre ved at introducere frit valg og konkurrence og individuelle løsninger i stedet for den standardiserede one size fits all-model for de kommunale institutioner. Det er den måde, vi ønsker at gøre den offentlige service bedre på. Det er ikke ved at tilføre flere penge til et system, som vi synes meget ofte er i stykker. Vi vil ændre systemet.

Tak. Hvis ordføreren ønsker endnu en kort bemærkning, må han gerne trykke sig ind. Værsgo.

Så jeg kan på den måde forstå, at man ønsker at fjerne en del af de offentlige udgifter og så i stedet for lade det private tage over. Igen har jeg svært ved at forstå, hvordan det skal gøre den enkelte dansker, som LA så også fuldstændig rigtigt siger kæmper for at få tingene til at hænge sammen, rigere. Hvordan vil en privatisering af mange af de institutioner, som den almindelige dansker bruger i dag, gøre det billigere at være dansker og gøre den enkelte dansker rigere? Tak.

Ordføreren.

Vi ønsker ikke at fjerne penge fra de her offentlige servicetilbud, som hr. Kim Aas nævner. Vi ønsker, at pengene fra det offentlige følger med borgeren derhen, hvor borgeren vælger at få sin service. Ligesom vi kender det fra den danske friskole model, og der er det endda kun 76 pct. af pengene, der flytter med fra den offentlige skole og over til friskolen. Vi ønsker en model, hvor 100 pct. af pengene følger med, når man vælger en privat vuggestue i stedet for en offentlig vuggestue, når man vælger et privat plejehjem i stedet for et offentligt plejehjem, eller når man vælger en privat klinik frem for en offentlig klinik.

Tak. Så er det hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Først vil jeg henvende mig til referenten og sige, at jeg tror, at den forhenværende transportminister tænkte på færdselsloven og ikke trafikloven, for sådan en findes mig bekendt ikke. Men når jeg bad om ordet, var det for at takke for roserne for fjernelse af diverse afgifter, altså registreringsafgiften på elbiler, som forlænges med et år, og chokoladeafgiften og kaffeafgiften. Tak for det. Jeg vil også give ros for de kloge betragtninger om differentieret moms, som er noget, man i hvert fald skal tage meget alvorligt, hvis man vælger at gå den vej. Men spørgsmålet gik på det her med, at Liberal Alliance jo ikke har fremsat sit forslag til en finanslov ved at stille ændringsforslag. Det er korrekt, at det jo er paradeforslag, kan man godt kalde det, som ikke bliver vedtaget, men ikke desto mindre giver det jo vælgerne et pejlemærke om, hvordan finansloven ville have set ud, hvis nu der havde været et blåt flertal med Liberal Alliance som en vigtig faktor. Derfor vil jeg bare spørge, om vi i hvert fald kunne få en eller anden idé om, hvordan en finanslov ville se ud, hvis LA kunne bestemme.

Tak. Ordføreren.

Jeg tror, at jeg talte om trafiklove eller en trafiklov, som gælder love, der gælder i trafikken. Det er ikke nødvendigvis specifikt færdselsloven, det er love, der gælder i trafikken. Jeg synes ikke, det er lige så vigtigt at vide, hvordan Liberal Alliance helt konkret ville have sammensat finansloven for 2026, som det er at vide, hvilken politik Liberal Alliance ønsker at føre i Folketinget efter næste valg, såfremt vi har fået de stemmer, vi håber på at få. Så der kan jeg så skyde tilbage til Venstre og sige, at det ved vælgerne faktisk, altså hvilken politik man får, hvis man stemmer på Liberal Alliance ved et kommende folketingsvalg i 2026. Derimod er der ingen vælgere, der ved, hvad de får, hvis de stemmer på Venstre. De ved ikke engang, hvilken regering Venstre kommer til at indgå i.

Spørgeren med sin anden korte bemærkning.

Beklager, jeg havde glemt, at hr. Ole Birk Olesen er ufejlbarlig. Spørgsmålet gik på det her med en samlet finanslov, for det har man ikke fremlagt, og det er der jo kutyme for. Venstre har altid fremsat vores forslag til en finanslov, når vi har siddet i opposition. Det er da også en interessant øvelse at sætte sig ned med alle tallene og se, hvordan det ville se ud: Er der penge til politiet, er der penge til forsvaret, er der penge til flere læger osv.? Det kunne da være interessant for vælgerne at kunne få et samlet indtryk af, hvordan en finanslov ville se ud, hvis hr. Ole Birk Olesen var finansminister.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvem det er, der opfører sig, som om vedkommende er ufejlbarlig i den her Folketingssal. Det er da ikke mig, der står og belærer et andet parti om, hvorvidt de skal stille ændringsforslag til en finanslov eller ej. Det er da hr. Jan E. Jørgensen, der gør det. Det lyder grangivelig, som om han mener, at Venstres måde at gøre det på er ufejlbarlig, mens Liberal Alliances måde at gøre det på er fuld af fejl. Jeg siger, at jeg ikke synes, det vigtigt, om vi stiller paradeændringsforslag til den her finanslov; jeg synes, det er vigtigt, at vælgerne ved, hvilken politik de får, hvis de stemmer på Liberal Alliance i 2026, og her lader Venstres adfærd meget tilbage at ønske.

Tak. Så er det hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Jeg synes, det er dejlig befriende med tydelig tale fra hr. Ole Birk Olesen i sin tale her, der jo også lidt antyder, hvordan kursen i Danmark kunne blive, hvis der skulle blive et andet flertal efter næste valg. Det er jo sundt at få det frem i en politisk debat. Konkret vil jeg omkring finansloven sige, at jeg synes, det er godt, at vi med sådan en finanslov viser, at vi både kan lave tiltag, der styrker den lokale velfærd, politiet og jo faktisk også imødekommer de familier, hvor man med lavere elafgift som det kraftigste redskab giver dem et større råderum i hverdagen. Det kan godt lade sig gøre i den samme finanslov; det er det, der sker med den her. Alligevel kan Liberal Alliance ikke bakke op den; de kan ikke stemme for den. Det er dejlig befriende at høre ordføreren sige ærligt, at man ikke ville få de normeringer i daginstitutionerne næste år, hvis Liberal Alliance bestemte, og at vi ikke ville få de lavere takster for de ældre, og at der ikke ville være penge til politiet. De ekstra penge til skolevægringsindsatser ville heller ikke komme. Er Liberal Alliance virkelig imod alle de ting?

Tak. Ordføreren.

Det er ikke rigtigt, som hr. Jesper Petersen siger, at Liberal Alliance vil stemme imod en lavere elafgift. Det kommer jo som et selvstændigt forslag her i Folketinget. Jeg går ud fra, at det er på vej igennem Folketinget. Det ville vi da stemme for. Men det, vi taler om nu, er finansloven, som er et stort samlet regnskab for statens finanser i 2026, og der er nogle ting der, som vi er tilhængere af, og som vi stemmer for hernede i Folketingssalen, når de isoleret bliver behandlet i et lovforslag, f.eks. en lavere elafgift, og så er der nogle andre ting, som vi er modstandere af, f.eks. at pengene fosser ud af statskassen. Det offentlige forbrug stiger helt vildt i de her år. Derfor stemmer vi hverken for eller imod finansloven. Vi er også for, at der skal bruges flere penge i politiet, men vi ville nok have fundet pengene et andet sted end via råderummet, hvis det var os, der havde flertallet Folketinget. Så kunne vi nok godt finde et sted i den offentlige sektor, hvor vi synes at der bliver brugt for mange penge på tant og fjas, og at pengene hellere skulle bruges på et bedre politi.

Spørgeren.

Jamen jeg er helt klar over, hvordan Liberal Alliances fremgangsmåde kommer til at være her, og hvordan man stemmer. Det er det, der er den samlede balance imellem det, at vi forbedrer velfærden og giver nogle bedre muligheder lokalt, altså fra kommunerne til den lokale velfærd med den ene hånd og samtidig gavner husholdningernes økonomi med den anden. Råderummet i hverdagen bliver også bedre. Men den balance kan Liberal Alliance ikke stemme for. Der bliver brugt for meget på at forbedre daginstitutioner, ældrepleje, indsats mod skolevægring og på at finansiere politiet osv. Det er jo det, man er imod. Det er jo det, der ligger under den stigning i det offentlige forbrug, som Liberal Alliance er så meget imod. ( Anden næstformand (Karina Adsbøl): Tak! Tiden er gået.) Hvis det skal være helt ærligt, så skal vi have svaret fra Liberal Alliance på, hvor man vil finde pengene i den offentlige sektor, og det bliver der ikke svaret på.

Når formanden rejser sig, er tiden gået. Man kan også se det på sin mikrofon, der blinker. Værsgo til ordføreren.

Jamen det er rigtigt, at vi ikke synes, at staten skal skyde flere penge i f.eks. de kommunale daginstitutioner. Det er ikke en del af vores politik, at staten skal gøre det. Der har vi et af de områder, hvor vi mener, at måden, man producerer service på i Danmark i dag under den her betonsocialdemokratiske offentlige sektor, er forkert. Og det at tilføre denne forkerte måde at producere service på løser ikke problemet; det gør bare problemet dyrere. Vi vil hellere lave det om, så borgerne får mulighed for at vælge en helt anden leverandør af børnepasning end kommunen. Det er det, der er vores løsning.

Tak. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg skrev mig først på her til sidst, og det var egentlig på grund af den her debat om, om man nu synes, at der bruges for mange penge i den offentlige sektor. Det er jeg enig i at der gør. Men man kunne bare forstå på socialdemokrater, at man åbenbart ikke kunne prioritere i det her land. Er hr. Ole Birk Olesen ikke enig i, at man jo godt kunne vælge at sætte udviklingsbistanden ned til 0,5 pct. af bni? Det har begge partier foreslået. Det er 6,5 mia. kr., man så kunne bruge på børn og ældre. EU-bidraget står til at stige med 4 mia. kr. bare næste år. DR får 4 mia. kr. i år. Grunden til, at jeg siger det, er jo, at der er en finanslovsaftale her, hvor der er nul finansiering. Man har ingenting fundet, hvor man kan prioritere det, man bruger i forvejen. Man bruger kun nye penge. Så måske er det et lidt ledende spørgsmål, men er hr. Ole Birk Olesen ikke enig i, at det jo er mangel på prioriteringer, der er problemet for regeringen? Det offentlige forbrug kan kun stige. I stedet for kunne man kigge på de penge, man allerede bruger i forvejen. Det bør man måske gøre noget mere.

Ordføreren.

Ja, og når hr. Dennis Flydtkjær nævner det, vi kalder udviklingsbistand, er det jo et virkelig godt eksempel på, at man bruger dumme penge. For jeg tror egentlig, at alle fornuftigt tænkende mennesker er enige om, at det fylder cirka nul for, hvordan et afrikansk land udvikler sig, om de får 0,5 mia. kr. eller 1 mia. kr. i udviklingsbistand fra Danmark, og det fylder ca. hundrede procent, om det land gennemfører de nødvendige politiske reformer for at blive et sundt og fornuftigt land i fremtiden. Det, at vi sender penge derned, gør, at man lader være med at gennemføre nødvendige reformer for at kunne blive et velfungerende og rigt land. Så det modarbejder direkte, at der gennemføres de nødvendige reformer i de lande. Så det skal vi holde op med. Vi skal give penge til nødhjælp, katastrofehjælp osv., fordi det kan lande ikke redde sig ud af, og vi ville også give det til rige lande, hvis de blev ramt af nød og katastrofe. Men udviklingsbistand er en rød løgn om, at andre lande i verden er fattige, fordi de ikke får penge nok af os.

Tusind tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den sidste ordfører, vi når inden frokostpausen, er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne, og jeg tænker, at de korte bemærkninger bliver taget op efter frokostpausen. Værsgo.

Tak for det, formand. Det skal lige siges, at jeg står her som vikar for fru Charlotte Bagge Hansen, som ikke kunne være her i dag. »Der er gang i den«, er jo noget, man ofte siger i et festligt lag, og i dag vil jeg også gerne sige noget omkring dansk økonomi, lidt ligesom mange af mine gode kollegaer har sagt. Der er gang i den på den rigtig gode måde. Det er der nemlig af flere årsager, bl.a. fordi rigtig mange går på arbejde i dag. Det er godt både for den enkelte, fordi man har noget at stå op til, men også for samfundsøkonomien generelt. Det er der brug for. Der er brug for, at der er gang i den, og derfor står vi også over for at kunne fortsætte med massive investeringer i vores forsvar, sundhed, velfærd og i danskernes hverdag. Derfor er jeg også glad for, at vi i dag skal debattere og stemme for et balanceret finanslovsforslag, for det er netop resultatet af, at vi i Moderaterne også sidder med ved bordet. Vi har en ansvarlig hånd på rattet. I en tid med stor usikkerhed er der behov for stabile rammer, både som borger og som erhvervsliv. Der er mange gode moderate aftryk at være stolt af i finanslovsforslaget, virkelig mange, men jeg har sådan set valgt at fokusere på tre elementer, som jeg synes er særlig gode. For det første sætter vi handling bag ordene. Når vi siger, at vi skal skabe et fleksibelt arbejdsmarked for vores seniorer, gør vi også noget ved det. Da vi på vores sommergruppemøde fremlagde vores vision om en større reform af pensionssystemet, skete det også med overskriften deltidspension. Bag overskriften gemmer sig også det simple budskab, at vi skal gøre det mere attraktivt at fortsætte på arbejdsmarkedet længere, selvfølgelig hvis helbredet tillader det. Det gør vi også ved at udvide adgangen til det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, som nu vil gælde fra 5 år før folkepensionsalderen. Derudover sætter vi også fradragssatsen markant op, så arbejdende seniorer nu får 8.000 kr. mere i hænderne om året. Det er både godt for dansk økonomi og for den enkelte. Arbejdslivet skal give mening og være fleksibelt hele livet. Siden 2019 har 100.000 seniorer over 60 år valgt at blive på arbejdsmarkedet. De bidrager med omtrent en fjerdedel af den velstandsstigning, vi oplever i disse år. Så vi står midt i en enormt positiv udvikling. Men derfor kan vi godt tillade os at fortsætte med at være ambitiøse, i hvert fald hvis man har en moderat tilgang til politik. Derfor er jeg også stolt af, at vi nu gør endnu mere og gør det endnu mere attraktivt for endnu flere at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, og jeg tror også helt bestemt på, at vi kommer til at snakke meget mere omkring pension og tilbagetrækning, når vi nærmer os et valg. Det skal også være billigere at være dansker. For det andet sætter vi også med det her finanslovsforslag ind der, hvor danskerne kan mærke det. Vi har alle set og mærket de stigende priser på en lang række dagligvarer, og selv om inflationen i dag er under kontrol, er der stadig mange, der oplever, at det er blevet sværere at få enderne til at mødes. Derfor er jeg også glad for, at vi med finansloven giver alle danskere en økonomisk håndsrækning. Vi kan ikke med et fingerknips ændre kursen på de globale fødevaremarkeder, men vi kan i hvert fald give danskerne nogle flere penge mellem hænderne. Vi banker derfor også elafgiften helt i bund de kommende 2 år, og hvis det stod til os, ville vi jo fjerne den permanent efterfølgende. Og for børnefamilierne giver vi også lidt ekstra luft i budgettet i forhold til lavere egenbetaling til børnehaver og vuggestuer. Samlet set sparer en typisk arbejderfamilie omkring 8.500 kr. om året, og hertil kommer jo også virkningerne af den store skattereform, der træder i fuld kraft fra årsskiftet. Det vil sige, at vi halverer topskatten for mere end 280.000 danskere fra 15 pct. til 7½ pct. Sidst, men ikke mindst, synes jeg også, der er et meget grønt moderat aftryk i forhold til at komme med et opgør i forhold til den usikkerhed, der også har været omkring afgiften på elbiler. Hvis vi ikke havde gjort noget nu, ville priserne på elbiler sådan set også stige fra næste år. Det er selvfølgelig ikke hele løsningen. Vi kunne godt have tænkt os, at vi gik endnu længere ind i den bane, men nu bliver der nedsat en arbejdsgruppe, som skal være med til at kigge på det her. Jeg er glad for, at vi med finansloven nedsætter, ja, den hurtigtarbejdende gruppe, som kan være med til de her ting her, fordi vi netop også har rundet over ½ million elbiler og vi jo slet ikke er færdige endnu. Nogle af de ting, som man gjorde både i Sverige og Tyskland i forhold til elbiler, da man begyndte at sætte en stopper for de her tilskud, gjorde, at salget af elbiler jo også faldt markant. Så det er jo i hvert fald nogle af de her ting, som vi er rigtig, rigtig glade for i finanslovsforslaget. Vi sikrer også investeringer i forsvaret, og vi gør det også billigere og grønnere at være borger i Danmark, præcis som det skal være. Det er det, politik sådan set bl.a. handler om. Og tak til De Konservative for også at være med her i finanslovsaftalen. Moderaterne stemmer naturligvis for finanslovsforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg skal lige høre, om der er bemærkninger til den her ordfører, for så tænker jeg, at vi lige kan nå en inden frokostpausen. Den første er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Der er jo mange diskussioner i det danske samfund, og spørgsmålet er jo også, om den vigtigste diskussion for øjeblikket er, om kaffeafgiften skal lempes eller ikke lempes. Jeg går i hvert fald lidt mere op i, hvad der kommer til at ske i det her Folketing efter næste valg, og i finanslovssammenhæng er mit spørgsmål til Moderaternes ordfører på talerstolen: Hvis der efter næste valg ikke dannes en ny regering på midten, fordi SVM har for få mandater, og det simpelt hen bliver for bredt, hvis man både skal have SF, Konservative og Venstre og alle muligt med, foretrækker Moderaterne så at lave deres finanslov i et parlamentarisk flertal sammen med Enhedslisten, Alternativet og SF, eller i et parlamentarisk flertal på den anden side af midten sammen med Liberal Alliance, Konservative og Danmarksdemokraterne?

Ordføreren.

Det synes jeg sådan set er et godt spørgsmål, og jeg synes da også, det er et relevant spørgsmål, også i forhold til at vi om 3 ugers tid rammer ind i et nyt valgår. Så det synes jeg sådan set er et fint spørgsmål. Jeg tror personligt, det vil være rigtig svært at kunne lave en finanslov med Enhedslisten og Alternativet. Jeg tænker ikke, der er særlig mange punkter, vi vil være enige om. Jeg ved da i hvert fald, at Moderaterne og Liberal Alliance har en del fælles punkter i forhold til erhvervspolitik og skattepolitik, så mon ikke også, vi vil kigge den vej?

Spørgeren.

Vil det sige, at hvis valget står mellem at indtræde i en S-SF-R-regering med Enhedslisten og Alternativet som støttepartier eller at være med ovre på den borgerlige side af midten ned gennem gangen her, så vil Moderaterne efter næste valg foretrække at være ovre på den borgerlige side og lave finanslov derovre?

Ordføreren.

Lad os nu se, hvordan valget udspiller sig; lad os nu se, hvordan vælgerne sætter deres kryds. Det er jo klart, at vi altid er interesseret i – som jeg tænker at mange andre partier sådan set også er interesseret i – at få mest mulig indflydelse, så det er sådan set det, der vil være vores pejlemærke.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne.

Nu er det jo velkendt, at der godt kan være lidt forskel på holdningen til udlændingepolitik mellem vores to partier, men jeg vil alligevel prøve at se, om der kunne være noget, vi kunne være enige om. Der er rigtig mange udlændinge i Danmark, som har fået afvist deres asylansøgning, og der er også mange, der er her stadig væk, selv om de har fået en dom for at være kriminel og skal udvises, og så er de typisk på Kærshovedgård. Vi har i Danmarksdemokraterne stillet ændringsforslag og har foreslået, at man opretter et udrejsecenter i udlandet efter forbillede fra bl.a. Holland, som har samarbejdet med Uganda. Jeg vil egentlig høre Moderaterne som regeringsparti, om det var noget, vi kunne enes om, altså at man skal arbejde i den retning. For når andre lande kan gøre det, kan Danmark også, og ville det ikke være bedre at give det klare signal til de udlændinge, som ikke skal være her, hvad enten de er afviste eller er udviste, at de slet ikke skal være i landet? Så det egentlig for at prøve at høre, om der kan være en eller anden vej, hvor Moderaterne kunne være med på Danmarksdemokraternes forslag.

Ordføreren.

Jamen jeg har jo den klare holdning, og det har Moderaterne sådan set også, at folk, der kommer til Danmark og begår kriminalitet og ikke indordner sig under de forhold og de love, vi har i Danmark, ikke skal være i Danmark. Det har jeg sagt flere gange, så det er jo ikke en ny holdning. Det er ikke noget, jeg lige har fundet på i dag; det er en holdning, vi sådan set altid har haft. Og vi kan jo se, at der er en europæisk bevægelse i øjeblikket, i forhold til at man begynder at kigge på modtagecentre i udlandet osv. Italien har lavet en samarbejdsaftale med Albanien osv. Om man så kan flytte Kærshovedgård til udlandet eller noget i den stil, ved jeg ikke, men lad os kigge på det. Vi vil overhovedet ikke være afvisende over for nogen af de der tiltag.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Tak for svaret og for trods alt at være imødekommende, sådan som jeg hørte det. For udfordringen er jo, at mange af dem, der er på Kærshovedgård, bliver ved med at gøre hverdagen utryg for de folk, der bor i lokalområdet, og fortsætter med at lave kriminalitet. Derfor var det måske bedre at sige til dem: Ved I hvad, når I har fået en dom og skal smides ud af landet, så mener vi det faktisk også. Så er det muligt, at de ikke kan komme hjem til deres hjemland, men det er altså ikke danskernes problem, og derfor må man så være på det her udrejsecenter i udlandet. Det kunne være Uganda, hvis man kan lave et samarbejde bl.a. med Holland og lave noget tilsvarende. Så hvis Moderaterne er med på at arbejde videre i den retning, vil det sådan set været ganske positivt.

Ordføreren.

Udfordringen er, at det ikke er så nemt. Nu var vi jo i Rwanda her for 2 år siden med den daværende udlændingeminister, og der havde vi jo også det spørgsmål med til Rwanda: Hvad nu, hvis I ville tage nogle er vores kriminelle udlændinge? Og det er jo ikke, fordi de står og jubler over det. Det tror jeg faktisk er sværere, end man lige tror. Det, jeg tror vi kan gøre, og det, jeg tror mere på, er, at vi kan prøve at se, om vi kan lave nogle udleveringsaftaler, f.eks. som da vores udenrigsminister var i Syrien, og prøve at forhandle en udleveringsaftale hjem, så vi kan få dem hjem til Syrien, i stedet for at man indlogerer dem et andet sted i den tredje verden.

Tak. Det sidste spørgsmål er til hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes jo også, det er interessant at kigge på, hvad der ikke er her i finansloven, og der er ikke kompensation til, at priserne på offentlig transport stiger efter nytår. Det betyder, at priserne vil stige efter nytår på busser, tog og metro, ligesom de steg i 2024, ligesom de steg i 2023 under den her regering. Sammenlagt er priserne på kollektiv transport steget med 17 pct., og samtidig bruger regeringen jo mange milliarder kroner på at gøre de allerdyreste luksuselbiler billigere. Derfor vil jeg gerne spørge Moderaterne, der jo har slået sig selv op på at være et parti, der går op i, at det ikke skal være dyrere at være dansker, hvorfor man gerne vil gøre det dyrere at være dansker, når det kommer til at bruge offentlig transport, men når det kommer til luksuselbiler, er man klar med en redningsplan til flere milliarder kroner. Hvordan kan man slå sig selv op på at være et parti, der kæmper for almindelige danskere der?

Ordføreren.

Det her handler ikke om at redde luksuselbiler. Det her handler om, at vi bliver ved med at holde fast i, at danskere og danske familier har råd til at købe en elbil. Det er jo det, det hele handler om. Det handler ikke om luksusbiler og alt muligt andet. Jeg er rigtig glad for det, for vi gik jo i maj måned netop ud og sagde, at vi simpelt hen bliver nødt til at gøre noget ved den her afgift, og jeg glædede mig jo faktisk også over, at vi nu sætter den her arbejdsgruppe i gang for at kunne se, hvordan vi i fremtiden kommer til at lave en pakke i forhold til biler, i forhold til elbiler. Det synes jeg sådan set kun er fair. Jeg synes, det er vigtigt, at alle danskere skal have råd til en elbil, også i fremtiden.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Men Moderaterne vil jo bruge 2 mia. kr. bl.a. på at sikre, at en Porsche Taycan 4, der koster lidt over 1 mio. kr., ikke skal stige med 80.000 kr. efter nytår. Det er jo en giga skattelettelse, afgiftslettelse, til de allermest velstillede her i landet. Samtidig får studerende, der skal bruge den kollektive transport, at vide, at der ikke er penge til at gøre det billigere, ligesom der ikke var i 2024, ligesom der ikke var i 2023. Er det ikke på tide, at man ændrer sloganet til at lyde: Det skal være billigere at være dansker, men kun for dem, der har råd til de her meget dyre luksuselbiler?

Ordføreren.

Prøv at høre: For os handler det jo sådan set om, at det skal være billigere at være dansker. Mange af de ting, der står i finansloven, indikerer jo også det i forhold til husholdningsøkonomien. Så det der med at stille op på den måde i forhold til tog, busser og elbiler køber jeg ikke.

Tak. Jeg vurderer, der ikke er flere, der har trykket sig ind med korte bemærkninger til den her ordfører. Så vi starter med en ny ordfører efter pausen, og det er så hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Vi udsætter mødet til kl.

Mødet er udsat. (Kl. 12:03).

Mødet er genoptaget. Vi er nået til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti, som er velkommen på talerstolen. Velkommen.

Tak for det, formand. Da jeg stod her sidst, den 9. september, for at drøfte SVM-regeringens udspil til finansloven for 2026, var jeg lige samme dag blevet tildelt finansordførerskabet for Det Konservative Folkeparti. Jeg havde selvfølgelig orienteret mig om indholdet i regeringens udspil, som vi Konservative faktisk fandt ret spiseligt på flere områder. Det vil jeg komme tilbage til. Jeg sagde også, at vi Konservative ville gå konstruktivt til opgaven med at udarbejde en finanslov, for vi skal jo have en finanslov på samme måde, som kommunerne og regionerne også er nødt til at have et budget. Men at det så også skulle ende med at lykkes, er vi selvfølgelig rigtig glade for. Derfor vil jeg også gerne takke regeringen for et godt, konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde omkring tilblivelsen af finansloven. Det var en fornøjelse. Vi fik selvfølgelig ikke alt, hvad vi bad om. Men henset til at der var lagt op til, at der kun var en forhandlingsreserve på 0,5 mia. kr., kan jeg jo sige i dag, at det beløb fik vi faktisk syvdoblet. For os Konservative er det vigtigt, at Danmark bliver et rigere land, at vi sikrer mere tryghed for befolkningen, og at vi sørger for at opfylde vores generationskontrakt, altså at vi kan se vores børn og børnebørn i øjnene og med god samvittighed sige, at vi gjorde det så godt, som vi kunne. Det gør vi med 1 mia. kr. til klimasikring, en ekstra milliard i skattelettelser til seniorerne og 1 mia. kr., som sikrer fastfrysning af registreringsafgiften på elbiler til samme niveau som i 2025, nemlig fastfryser det, så der ikke kommer en stigning i 2026. Beskæftigelsesfradraget til seniorerne forhøjes og forlænges. Perioden for det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorerne udvides fra de 2 år til 5 år før folkepensionsalderen. Det vil selvfølgelig øge arbejdsudbuddet, når seniorerne får lettet skatten med næsten 8.000 kr. og op til 11.000 kr. i 2030, inklusive de lettelser, der tidligere er blevet aftalt. Så er der fastfrysningen af registreringsafgiften på elbiler. Afgiftsforhøjelsen på elbiler udsættes jo og fastfryses på 2025-niveau i 2026. Vi var rent faktisk nervøse for, hvordan det ville gå med elbilsalget, hvis de planlagte afgifter blev implementeret. Det ville jo også være til skade for klimaet. Vi har så aftalt, at der nedsættes en hurtigtarbejdende ekspertgruppe, som skal komme med forslag til en ny model for bilbeskatning. Med klimasikringsmilliarden til klimasikring af hele Danmark afsættes der jo altså 1 mia. kr. til klimasikring fra 2026 til 2029. Med midlerne sikrer vi en forhøjelse og en forlængelse af kystpuljen og en pulje til klimasikring for boligejere til at sikre deres hjem imod oversvømmelser og vand nedefra. I puljen tilgodeses også bevaringsværdige bygninger. Kort sagt bliver dele af de udspil, vi tidligere er fremkommet med, inkluderet i finansloven. Så har vi også bekæmpelse af ufrivilligt skolefravær. Der afsættes 120 mio. kr. i 2026 til 2029 til at sætte ind over for ufrivillig skolevægring. Midlerne bruges til en enhed med viden om ufrivilligt skolefravær og til at implementere den handlingsplan for området, som vores beslutningsforslag B 128 dannede grundlag for. Vi skal simpelt hen have børnene i skole. Så er der sorgorlov til ægtefæller med børn, hvis den ene forælder dør. Retten til sorgorlov udvides til også at gælde efterladte retlige forældre, som mister den anden forælder og har børn under 18 år. Det er jo en forfærdelig situation at komme til at stå i, så det synes vi er helt på sin plads. Så har vi også bedre borgerberedskab. Folkeoplysningsforbundene står for en vigtig indsats, som bidrager til danskernes kompetencer inden for beredskab. Der afsættes 45 mio. kr. over 3 år, så indsatsen styrkes og danskerne bliver bedre rustet til at kunne klare sig i en krisesituation. Så er der også praktisk hjælp til småbørnsfamilier. Der afsættes jo 16 mio. kr. fra 2026 til foreningen Home-Start, som arbejder med praktisk hjælp og støtte til småbørnsfamilierne. Så er der også lokale projekter, som der er mulighed for at søge ind på. Der er også masser af gode initiativer der.

Endelig fik vi også i forrige uge sammen med regeringen løst problemet med ledsagerordningen for +67-årige, som der i første omgang ikke var fundet finansiering til. Det er jo en ordning, som blev sat i søen under VLAK-regeringen. Men det har selvfølgelig stor, stor betydning, hvis ældre blinde eller svagtseende kan blive ledsaget til en aktivitet eller komme ud i naturen, eller hvad de nu har lyst til. Jeg nævnte tidligere, at vi Konservative synes, at der var flere initiativer i regeringens udspil, som vi godt kunne se os selv i. Vi synes jo, at arveafgiften er en urimelighed, og at den bør fjernes, for der er jo tale om dobbeltbeskatning. Regeringen foreslog at afskaffe tillægsboafgiften med et beløb på 110 mio. kr., og tak for det. Det er bedre end ingenting, men der er plads til forbedringer, så virksomhederne ikke bliver drænet for kapital igennem generationsskifter. Nedsættelse af beskatningen af naturejendomme og kolonihaver er vi bestemt også glade for. Og så er det også positivt i forhold til sanering af punktafgifterne, både i forhold til at afskaffe noget af bureaukratiet, men selvfølgelig også i forhold til de lettelser, som følger med. Øget fertilitetsbehandling er vi store tilhængere af, for vi har jo alt andet lige en fertilitetskrise. Med andre ord fødes der for få børn, og de forældre, der ønsker flere børn, skal selvfølgelig også have mulighed for det. Regeringen satte også flere midler af til hjernerystelsesområdet, og det er virkelig positivt. Det har stort potentiale til at sikre, at flere kan komme godt videre, på trods af at de har været udsat for en hjernerystelse. Også nedsættelse af egenbetalingen til ældre og handicappedes madservice er kærkomment i en tid, hvor priserne er steget betydeligt. Det er jo rent faktisk sådan, at det er en reduktion på 16 kr. for et måltid. Over året bliver det trods alt til en pæn sum penge. Flere midler til velfærdsteknologi er vi selvfølgelig også glade for, henset til at der bliver flere og flere ældre, samtidig med at der i mange kommuner er stor vanskelighed med at skaffe tilstrækkeligt med personale. Også forhøjelsen af standardfradraget for dagplejere og lignende private pasningsordninger fra 60 til 65 pct. er vi glade for. Det er også glædeligt, at regeringen prioriterer 100 mio. kr. ekstra til privatinstitutioner og private pasningstilbud. Vi er også glade for – og vi synes, at det er helt på sin plads – at nedsætte forældrebetalingen, så det bliver mindre bekosteligt at have børn i institution. Mange småbørnsfamilier har jo en stram økonomi, så det er superfint, at der i en tid med stigende priser også er blevet plads til at lempe der. Så er det bare lidt ærgerligt, at kommunerne ikke rigtig ser sig i stand til at kunne honorere det fuldt ud før i 2027. Det havde vi faktisk håbet på kunne foregå lidt før. Men heldigvis ser det ud til, at der kommer flere pædagoger og bedre ledelse i daginstitutionerne, sådan at normeringen alt andet lige stiger. Det er da også superfint. Det er også en hjertesag for os Konservative at tilføre flere midler til politiet og anklagemyndigheden. Det er jo ganske forfærdeligt med de lange sagsbehandlingstider, og det kan vi simpelt hen ikke være bekendt, hverken over for de kriminelle eller i forhold til de konsekvenser, som det har. Vi hører jo tit om, at forbryderne får nedsat straf, fordi der er gået for lang tid, samtidig med at staten også tager en stor del af de omkostninger, der er i forhold til retssagerne. Det er selvfølgelig et forsøg på at nedbringe ventetiderne, der er lagt op til. Og der er også lavet en aftale, som vi Konservative selvfølgelig også er med i. På samme måde støtter vi selvfølgelig også op om forøgelse af forsvarets budget, hvor vi jo alt andet lige har et stort efterslæb. Også regeringens intentioner om fortsat støtte til Ukraine ser vi meget positivt på, for den ukrainske krig er også et forsvar af os i Danmark. Vi Konservative har længe ønsket at få fjernet elafgiften. Vi håber også, at den kan blive fjernet helt. For strøm er jo ikke nogen luksusvare; det er noget, vi alle sammen har brug. Og en reduktion af prisen er i hvert fald supergodt. Som nævnt er vi Konservative rigtig glade for at kunne være med til at forbedre regeringens udspil til finansloven for 2026. Der er samlet set rigtig mange gode elementer. Millioner af danskere vil kunne se forbedringer i forhold til både skattelettelser og øget velfærd, altså en god balance. Sluttelig vil jeg gerne takke regeringen for et godt og tillidsfuldt samarbejde, men jeg vil bestemt også gerne takke den øvrige blå familie for at unde os en sejr, som vi synes vi har fået. På samme måde under vi også de øvrige blå partier deres sejre. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Benny Engelbrecht. Værsgo.

Først og fremmest tak for talen til hr. Per Larsen, og tak for at trække i arbejdstøjet og være med til at indgå en finanslovsaftale. Når man har læst de politiske kommentatorers bemærkninger efter finanslovsaftalen, var der i hvert fald nogle af dem, der skrev med en vis forundring om den aftale, som blev indgået. Jeg var også til stede ved førstebehandlingen af finansloven, hvor hr. Per Larsen havde sin debutdag som finansordfører, og når man hørte, hvad der blev sagt på det tidspunkt, i forhold til at Konservative gerne ville bringe deres stemmer i arbejde, må jeg sige, og det er måske bare mig, at jeg får lyst til at spørge: Hvis nu journalisterne havde passet deres arbejde og fulgt med i, hvad der faktisk skete ved førstebehandling af finansloven, havde de så været helt så overraskede, da aftalen blev indgået?

Ordføreren.

Spørgeren kan have ret i, at der måske var nogle, som ikke havde fulgt helt med i debatten. For som jeg også har ridset op her, var vi positive over for rigtig mange af de tiltag, og derfor kunne man også undre sig lidt over, at der ikke var flere, der lige havde kigget og set og konkluderet, at der måske godt kunne være en oplagt mulighed for at lave en finanslov sammen med Det Konservative Folkeparti. Det har jeg også undret mig lidt over, men det er jo deres gebet, så det må de jo stå på mål for.

Så er det hr. Peter Kofod.

Tak for talen. Jeg havde ikke tænkt mig at tage ordet, men grunden til, at jeg alligevel gør det, er, at der har spredt sig sådan en socialdemokratisk konspirationsteori på Christiansborg om, at det blå Danmark ligger fuldstændig i ruiner, fordi Det Konservative Folkeparti har lavet en aftale med regeringen om finansloven for næste år. Jeg tror, vores reaktion var, at hvis De Konservative synes, at det var en god aftale, og at man gerne vil lave noget med regeringen, så fred være med det. Vi havde gerne gentaget det, der var sidste års forløb, men vi respekterer også, at Konservative har leveret en aftale, som man er glad for. Så det, jeg egentlig bare vil spørge hr. Per Larsen om, er, om hr. Per Larsen ikke stadig regner med, at Det Konservative Folkeparti er et borgerligt parti, der gerne vil det blå samarbejde. Og så vil jeg i øvrigt gerne kvittere for et, synes jeg, rigtig fornuftigt samarbejde i det daglige med Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren, værsgo.

Tak for det, og tak også den vej i forhold til et godt samarbejde. Vi synes jo, at vi kunne se os selv i en finanslovsaftale, og det var derfor, vi prøvede det af, og det lykkedes så. Vi er jo i allerhøjeste grad et blåt parti, og derfor er det også en fryd at se, at meningsmålingerne går vores vej i øjeblikket. Derfor håber jeg selvfølgelig også på, at der er et et blåt flertal efter næste folketingsvalg, sådan at vi kan komme til at trække Danmark i en bedre retning end det, som SVM har kunnet præstere. Det ser vi frem til kommer til at ske så hurtig som muligt.

Den næste er hr. Sigurd Agersnap.

Tak for ordet, og tak til hr. Per Larsen for talen og gennemgangen af finansloven. Det er jo rigtigt, at der er en del gode ting i finansloven, og det synes jeg også som SF’er. Der bliver nævnt nogle af dem, og sorgorlov har jo været noget, Konservative har kæmpet for i lang tid, og tillykke med at få det igennem. Det her med, at man sætter penge af til vuggestuer og dagtilbud, er vi jo også glade for i SF. Men der er en ting, jeg gerne vil spørge til sådan det konservative dna i. Jeg spurgte også Venstre om det tidligere, og det er den måde, man finansierer aftalen på. Det er jo en rekordstor aftale med rigtig mange skattelettelser, men pengene bliver taget fra råderummet, og så bliver de jo faktisk også taget ved, at man optager lån. Man øger underskudsgrænsen; man optager lån for at finansiere nogle af de her skattelettelser. Er det ikke noget, som man sådan hos Konservative i forhold den borgerlige ansvarlighed og det konservative dna om, at pengene skal passe, er lidt bekymret for kan blive en ny retning?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg synes jo sådan set, at det er helt relevant, for vi står jo også det sted, der hedder økonomisk ansvarlighed, i forhold til at pengene skal passe. Men det er jo modsat også sådan, at når man får mulighed for at komme ind i rummet på en måde, hvor man kan få nogle ting igennem, så frister det jo også, for det er jo ikke nemt at vide, hvornår det kommer til at ske igen. Sådan er det jo. Ret beset skal man holde sig på dydens smalle vej for at finansiere det, og det er også ganske begrænset, hvor meget det så lige er tippet over i forhold til målstregen.

Spørgeren.

Som jeg husker det, er det jo 1,3 mia. kr. næste og stigende til omkring 2,5 mia. kr. årene efter, i forhold til at man optager lån. Jeg synes jo, der er et brud, når man begynder at give ufinansierede skattelettelser og bare tager dem af råderummet. Men der er jo et nyt brud, når man også begynder at optage lån for faktisk at finansiere skattelettelser. Tidligere finansminister Bjarne Corydon har jo snakket om det her med frikvarteret i dansk politik, altså at nu var der mange penge, og så begyndte man bare at bruge af dem i stedet for også at være ansvarlig og finde ud af, hvor pengene skal tages fra. Jeg vil bare høre Konservative, om man ikke også er bekymret for, om det frikvarter varer ved, selv om der ikke er flere penge tilbage.

Ordføreren.

Nu er vi jo nede i promiller i forhold til statsbudgettet. Vi er jo stadig væk i øjeblikket i en situation, hvor der er store omkostninger af forskellig art, som forhåbentlig forsvinder. Det er f.eks. støtten til krigen i Ukraine, og sådan er der flere forskellige ting, som presser sig på. Det er jo noget, som vi ser ind i forsvinder, og selvfølgelig jo før jo bedre. Det er jo ikke sådan, at man fortsætter med at køre på den forkerte side af stregen

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger, så den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Jeg vil gerne begynde min tale med at citere afdøde Kim Larsen, som skulle have sagt: Jeg kan ikke forstå, hvad en regering skal gøre godt for, hvis det ikke er for at hjælpe de svage. De stærke skal sgu nok klare sig. Jeg beklager brugen af kraftudtryk, men det kan være svært nogle gange at citere afdøde Kim Larsen uden at benytte sig af dem. Jeg synes, det er kloge ord, og derfor kan jeg heller ikke forstå, hvad den her elitære SVM-regering skal gøre godt for. For vi har en regering, som er god til at føre politik for dem i toppen af samfundet, der har mest og nok skal klare sig, men som altså samtidig overser dem, der er mest pressede. Man giver skattelettelser til milliardærerne, imens ældreplejen lider. Man hugger en helligdag fra folk, som går på arbejde, men man reagerer ikke, når priserne stikker af nede i køledisken. Men freder sin egen pension, mens man hæver pensionsalderen for øvrige danskere. Man laver en kontanthjælpsreform, som skaber hjemløshed, og man fjerner et foreningsbidrag til børn af forældre, der ufrivilligt bliver ramt af arbejdsløshed. Enhedslisten redegjorde under førstebehandlingen for, hvorfor vi mener, at der her er tale om en undladelsesesfinanslov. Nu, hvor en socialdemokratisk ledet regering har indgået finanslovsaftale med Det Konservative Folkeparti, kan vi jo se på, om de ændringsforslag, der er i den aftale, så har affødt, at vi i Enhedslisten skulle ændre den vurdering. Og her er svaret nej. Der er stadig væk tale om, at den sidste finanslov, som den her socialdemokratisk ledede regering får vedtaget, er en undladelsesfinanslov, og ændringsforslagene har ikke gjort det bedre, tværtimod. De sænkninger af skatten på seniorers arbejdsindkomster, som man har lavet, er også uddelinger til direktører og andre, som man vist ikke rigtig kan sige mangler noget; det er folk, som nok skal klare sig. Der er tale om sænkninger i skatten for 1 mia. kr., og det er jo altså penge, man kunne vælge at bruge til en anden gruppe. Der er en afgiftsrabat for selv de helt store, heftige elbiler, som man kan spørge sig selv om der virkelig er brug for. For en periode koster det statskassen knap 2 mia. kr. om året. Jovist, som med regeringens finanslovudspil rummer aftalen også et element, som Enhedslisten godt kan støtte, f.eks. ret til sorgorlov, som er en klar forbedring. Tilbage står dog, at finansloven for 2026 samlet set ikke svarer på tidens store udfordringer, og at det er en finanslov for dem, som nok skal klare sig, ikke for dem, der har mest brug for hjælp. Man nøler med forbedringer af almindelige menneskers levegrundlag og deres fælles sikkerhedsnet, men deler med stor iver sænkninger af skatter og afgifter ud til dem, der har mest i forvejen. Og i forhold til klimakrisens omfang og Danmarks globale ansvar gør man langt fra nok. I den forstand er finanslovsforslaget jo ret sigende for, hvad der er sket med samfundet under den her regering: En fridag er blevet taget fra folk, de rigeste slipper nu billigere i skat, og frem for alt er leveomkostningerne steget gevaldigt. Det er noget, som Enhedslisten ved finansloven sidste år faktisk stillede et ændringsforslag om at gøre noget ved for pensionister m.fl. Det var noget, som vi også foreslog over for regeringen, men som blev totalt afvist. Ironisk nok kan vi nu lægge mærke til, at man rundt omkring på regeringstoppens kanaler på de sociale medier glæder sig over, at ydelserne i 2026 bliver forhøjet med en procentdel, som er større end de sidste mange år. Men det, Enhedslisten foreslog til sidste års finanslovsforhandlinger, var jo netop at fremrykke den stigning, så 2025 ikke havde behøvet at være så hård for landets ældre og øvrige overførselsindkomstmodtagere. Nu plejer det at være sådan, at der kun bliver flertal for de ændringsforslag til finansloven, som udmønter den finanslovsaftale, som regeringen har indgået med et eller flere af Folketingets partier. Vi nærer altså ingen illusioner om, at der skulle blive flertal for de ændringsforslag, som Enhedslisten stiller. Men på ryggen af behandlingen af sidste års finanslov og erfaringerne med, hvordan leveomkostningskrisen faktisk føles derude, som regeringen har gjort sig, skal de selvfølgelig ikke snydes for, regeringens glimrende forslag.

Noget af det, der ligger os mest på sinde at foreslå, er, at man forbedrer kontanthjælpsområdet, fordi et flertal herinde, forhåbentlig utilsigtet, har vedtaget det såkaldte fritidstillæg, hvorefter børnefamilier i kontanthjælpssystemet bliver skåret i deres ydelser. De sociale organisationer har påpeget, at det dels skyldes de krav om papirarbejde, som systemet har stillet til børnefamilierne, dels netop leveomkostningskrisen, fordi familierne ganske enkelt er nødt til at prioritere den i forvejen ekstra dyre mad og husleje over fritidsaktiviteter til børnene. I forvejen er det en skrækkelig situation at stå i for de familier, og det straffer man så nu fra systemets side. Derfor har vi stillet et ændringsforslag om grundlæggende at lave fritidstillægget om, så der udbetales en egentlig ydelse uden modkrav; det vil sige som resten af den ydelse, som familierne i forvejen modtager. Det skal man så regne med koster et par millioner om året, for vi ved fra tidligere års forhandlinger om kontanthjælpssystemet, at regeringen regner med, at en betydelig andel af familier så faktisk vil modtage pengene, end hvad tilfældet er i dag, eller at man omvendt faktisk har forventet, at en store andel af de familier, der i dag modtager fritidstillægget, vil blive mødt med tilbagebetalingskrav, så det offentlige skal budgettere med mindre, end hvis der havde været tale om en egentlig ydelse til folk, som de selv kunne disponere over. Det er under al kritik, og det bør man lave om hurtigst muligt. Der skal reel hjælp ud til de økonomisk pressede. Den nærighed, man har fra politisk hold, og den absolutte nidkærhed omkring midlerne til dem, der i forvejen har allermindst, er skammelig. Der er sikkert nogle, der vil indvende, at det jo er andre folks penge. Jeg vil vædde med, at de ikke tør sige det samme om arvingerne til landets virksomheder, som slipper billigere i skat, eller om deres nevøer og niecer, som også i det her finanslovforslag står til at slippe billigere i skat. Så hermed er der en mulighed for at gøre det nødvendige og stemme for de her ændringsforslag, som beløber sig til knap 50 mio. kr. året, og som vil omdanne fritidstillægget til en egentlig ydelse til børnefamilierne i kontantsystemet. Det burde være et lille, men vigtigt skridt imod den børnefattigdom, som stadig skænder det danske samfund, og som regeringen med åbne øjne har forværret. Derudover har Enhedslisten også forslag om at fremtidssikre Klimarådets bevilling, fordi institutionen er en nøgleaktør i forhold til at komme i mål med klimahandlingen og den grønne omstilling af samfundet. Og vi har stillet et ændringsforslag om, at støtten til det internationale aidsvaccineinitiativ fortsætter, dels fordi USA har skåret kraftigt på støtten, dels fordi forskningen på området aldrig har været mere lovende. I Enhedlisten kommer vi i øvrigt til at støtte ændringsforslag, som vi mener isoleret set kan være med til at trække samfundet i den rigtige retning, og vi vil stemme imod de ændringsforslag, som vi ikke mener gør det. Samlet set kommer vi til at stemme imod finanslovsforslaget. I en tid som denne, hvor de rigeste har kronede dage, bl.a. fordi de hjælpes til flere rigdomme af regeringens politik, hvor statskassen bugner nu og mange år frem, men hvor almindelige danskere presses af stigende leveomkostninger, kan vi ikke støtte, at man ignorerer netop de forhold. Den her finanslov bliver den her regerings sidste. Lad os håbe, at et valg giver Folketinget en sammensætning, der giver mulighed for at lave en markant anderledes finanslov, og som frem for at undlade faktisk tager fat om tidens største udfordringer: ulighedskrisen og den økologiske krise. Det er med Kim Larsens ord en finanslov fra en regering, som jeg ikke ved hvad skal gøre godt for. Det er en regering, som hjælper dem, der nok skal klare sig, og efterlader de svageste tilbage. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Louise Elholm.

Tak for talen. Vi bemærker, at Enhedslisten er indædt modstander af at lade folk beholde nogle flere af deres egne penge. Det kan godt undre mig i en tid, hvor danskerne har svært ved at få økonomien til at hænge sammen og priserne er stigende, at det, man snakker om, er at hæve skatten og tage flere af deres penge. Hvorfor er man så meget imod at give danskerne lov til at beholde nogle flere af deres egne penge, så de bedre har råd til hverdagen?

Ordføreren.

Det er jo, fordi det kommer an på, hvilke danskere det er, vi taler om. Enhedslisten havde f.eks. så sent som i sidste uge et forslag om at halvere momsen på fødevarer og fjerne den på frugt og grønt. Det vil jo netop være med til at hjælpe de borgere, som i dag står nede i supermarkedet og har svært ved at få pengene til at slå til, til, at de også kan sikre de basale fødevarer. Der, hvor vi så klart er af den overbevisning, at der er nogle, der har muligheden for at kunne bidrage mere, er jo netop i forhold til de ufinansierede skattelettelser, som regeringen deler ud med rund hånd, og som bl.a. handler om millionærarvinger, nevøer og niecer, til de store virksomheder og om de afgiftsstigninger, man udskyder, på de store elbiler. Altså, det er jo et spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at hele den brede befolkning også oplever, at det her er en regering, som er villige til at gøre det lettere at være dansker, netop også når man står nede i supermarkedet og skal købe ind.

Spørgeren.

Så jeg skal forstå det sådan, at hvis man er en helt almindelig lønmodtagerfamilie, skal man ikke have bedre råd til at få hverdagen til at hænge sammen; det skal man kun, hvis man er på overførselsindkomst. Altså, man vil simpelt hen have, at det skal være sværere at få økonomien til at hænge sammen for en ganske almindelig lønmodtagerfamilie. Det er jo dem, der opnår en rigtig stor skattelettelse. En gennemsnitlig funktionærfamilie med to børn oplever næste år en skattelettelse på 15.000 kr. om året. Det synes Enhedslisten er forkert, fordi man hellere vil give pengene til nogle, der ikke yder noget for Danmark.

Ordføreren.

Nu synes jeg, det er store ord at sige, at mennesker, der er på overførselsindkomst, ikke yder noget for Danmark. Altså, jeg tror, at det for de fleste mennesker, der oplever arbejdsløshed i løbet af deres arbejdsliv og liv, ikke er noget, man selv vælger. Det er jo, fordi arbejdsmarkedet har indrettet sig på en måde, så man bliver overflødig i en periode, og så har vi en forpligtigelse til at kunne sikre, at man også kan træde ind på arbejdsmarkedet igen. Så de fleste, der er arbejdsløse, er jo nogle, der oplever det i en periode, hvorefter de kan træde ind på arbejdsmarkedet igen. Det, som helt almindelige familier har brug for, er jo ikke kun, at der er penge på bankbogen. Det er også, at man har et velfærdssamfund, der fungerer. Det er, at man ikke går og har ondt i maven, når man afleverer sit barn nede i dagtilbuddet, og at man ikke er bekymret for de ældre pårørende, der skal på plejecenteret, og det kræver altså også, at de bredeste skuldre er med til at finansiere den velfærd, som vi alle sammen nyder godt af.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Nå jo, der kom lige en. Det havde jeg ikke set. Det er til hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Undskyld, hr. formand. Det var mig, der trykkede mig ind meget sent, så det beklager jeg. Jeg kom til at tænke på, at Enhedslisten bruger meget af sin tale på at tale om, at skattelettelserne rammer skævt, men Enhedslisten holder sig jo aldrig tilbage, når det handler om klimaafgifter. Kan Enhedslisten så ikke bekræfte, at hvis man lægger en højere afgift på diesel eller det er en CO 2 -afgift, man laver, så rammer det jo også forholdsmæssigt dem hårdest, der har færrest penge? Hvorfor går man aldrig op i det i stedet for? Det er altid, hvis der er nogle, der skal arve, eller hvis det er indkomstskatten, det handler om, men alle de afgifter, Enhedslisten selv er fortaler for, rammer jo også socialt skævt, når man altså laver en stigning af dem. Så hvordan hænger det sammen med Enhedslistens politik, at man ikke har noget imod, at det rammer dem med de laveste indkomster hårdest, når det bare er en klimaafgift? Så gør det ikke noget eller hvad?

Ordføreren.

Der, hvor vi altid retter skytset hen, er jo på dem, som især profiterer af de arbejdsfrie indtægter. Altså, det er kapitalindtægter. Det er der, hvor vi retter vores skattestigninger hen. Det er jo fuldstændig rigtigt, at hvis man laver afgifter, har de en tendens til at ramme socialt skævt, og det er netop derfor, vi også præcis insisterer på, at når vi taler om den grønne omstilling, skal den ske socialt retfærdigt. Det betyder også, at man så skal tilbageføre nogle af midlerne til netop de laveste indtægter gennem en grøn check. Det er jo den måde, man kan kompensere på. Det er både, at man bruger afgifterne til at gøre det dyrere at have den belastende adfærd og gør det billigere at have en mindre belastende adfærd, men også at man samtidig sikrer, at familier med de laveste indtægter også får en kompensation i form af en grøn check.

Spørgeren.

Men de får vel ikke den kompensation. Det kan godt være, at man har en drøm om det, men så skal man jo lade være med at lave afgiften, før man har kompensationen. Altså, er man nu en, der har et job med en forholdsvis lav indkomst, f.eks. i Netto, og ligger man og kører 20-30 km på arbejde, så får man en høj dieselafgift, men man får jo ikke noget den anden vej. Eller skulle man nu købe sine varer, som er pålagt en kilometerafgift i forhold til transporten i lastbilen, som sætter sig i fødevarepriserne, så rammer det jo også dem med de laveste indkomster, men de får ikke noget den anden vej. Sådan er det jo med alle de klimaafgifter, regeringen indfører med støtte fra Enhedslisten. De kommer til at betale ved kasse ét, men de får ikke noget den anden vej, så på den måde rammer det socialt skævt, når Enhedslisten har den her klimapolitik.

Ordføreren.

Nu insisterer Enhedslisten jo altid på, at der sker en eller anden form for social kompensation, for de borgere, som kan blive ramt, når vi indgår aftaler. Nu nævner hr. Dennis Flydtkjær selv en, der skal pendle frem og tilbage på arbejde, og som skal køre en dieselbil. Der kan jo være to svar. Det kan være, at man sikrer, at man gør det billigere at bruge kollektive transportformer i et eller andet omfang, eller at det, hvis man ikke kan benytte sig af det, så bliver mere attraktivt og billigere at anskaffe sig en elbil, som har en mindre klimabelastning. Og så er det klart, at oven i det skal der også være en konkret kompensation i forhold til det økonomiske tab, som kunne risikere at ramme socialt skævt.

Så ser jeg ikke flere indtegnede. Så siger vi tak til ordføreren, og vi går videre til den næste. Det er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Nu er det snart jul igen. Det er her, vi kan mærke, hvordan hyggen så småt begynder at snige sig ind i hverdagen. Lysene tændes, kalenderens små ritualer begynder, og vi finder tid til at trække vejret lidt dybere. Julen minder os om alt det, som virkelig betyder noget: nærvær, fællesskab og de små stunder og øjeblikke sammen. Alligevel er noget anderledes i år. Flere og flere danskere oplever, at der må prioriteres hårdere. Oksekødet er pludselig blevet sat under lås og slå i butikkerne; antallet af danskere, der må søge om hjælp for at holde jul, sætter ny rekord; og hvad der før har været normalt i Danmark, er nu blevet reduceret til noget, vi engang havde. Basale fødevarer som smør, mælk, fløde og ost er steget i pris – faktisk nu så meget, at der er mere til statskassen, end der er til bondemanden. Siden Mette Frederiksen overtog landet som statsminister, er priserne på fødevarer steget med omkring 31 pct. Det er noget, danskerne mærker til, også i julen, og derfor skinner det også igennem, at regeringen fortsætter sin politik med at gøre livet træls for danskerne. Undskyldningerne er der mange af. Regeringen siger, at de først kan gøre noget ved moms på fødevarer i 2030, og at det tager op til 3 år at lave et it-system, der overhovedet kan fungere med differentieret moms. Vi må forstå, at regeringstoppen har gjort os til et teknologisk uland i modsætning til stort set alle andre lande i EU, der i dag har differentieret moms. Lande som Rumænien og Ungarn slår åbenbart Danmark i it-kompetencer, men også på den anden side af Øresund bliver svenskernes moms på fødevarer sat ned fra næste år. At Dansk Folkeparti har foreslået en halvering af fødevaremomsen, er heller ikke nyt. Vi sagde det for flere år siden, og vi siger det stadig væk. Det vil altså sige, at selv med regeringens enestående it-inkompetence kunne vi have gennemført en halvering af fødevaremomsen, hvis regeringen i tide havde lyttet til Dansk Folkeparti. I stedet har regeringen brugt tiden på utallige pressemøder og nu på et EU-formandskab, der har fyldt regeringskontorerne i det her efterår med topmøder, hvor de mange regeringsledere er kommet forbi vores dejlige land, og hvor vi i Folketinget endda er blevet bedt om at spørge mindre til ministrene under regeringens travle program. Måske statsministeren skulle have brugt tiden og lejligheden til at spørge sin rumænske eller ungarske kollega om tip til, hvordan man sænker momsen på fødevarer. Jeg vil ikke påstå, at der ikke er kommet resultater ud af EU-formandskabet indtil videre. Regeringen er indtil videre gået i front for et større EU-budget, og det er man jo lykkedes med. Det betyder, at det nu bliver markant dyrere at være dansker, fordi Danmark fremadrettet kommer til at betale i milliarder mere om året i EU-bidrag. For næste år hæves bidraget med 4 mia. kr., og året efter er der budgetteret med yderligere 3 mia. kr. Så stod regeringen også i front for de nye EU-klimamål. Nu skal landene reducere deres udledninger markant inden 2040, og her i Danmark har klimaministeren indkaldt til forhandlinger om de næste klimamål. Det bliver en bold tyret direkte ind i dansk og europæisk konkurrencedygtighed, at danskerne kommer til at løbe endnu længere på grønsværen for at få råd til at få dagligdagen til at hænge sammen. Det kommer oven i de allerede vedtagne klimaafgifter, der gør Danmark til et af verdens dyreste lande. For der er i dag en række klimaafgifter, som øger prisniveauet, og som vi her i Folketinget ville kunne fjerne. Det gælder den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler, der betyder højere og konkurrenceforvridende meromkostninger til og fra slagterierne, men også når varerne skal køres ud til supermarkederne. Som altid betaler forbrugerne prisen. Det gælder den nye emballageafgift, der har givet priserne et stort nøk op i supermarkederne. Som altid er det forbrugerne, der skal betale prisen. Det gælder CO 2 -afgiften på industrien, der gør det dyrere at være virksomhed. Som altid er det forbrugerne, der betaler. Det gælder den kommende CO 2 -afgift på landbruget, der allerede nu har konsekvenser for investeringer i branchen, og som altid er det forbrugerne, der ender med regningen.

Derfor har vi i Dansk Folkeparti også stillet en række ændringsforslag, som vil betyde, at vi får taget et afgørende opgør med de afgifter, der svækker dansk konkurrenceevne og hæver priserne i supermarkedet. Det her er en åben invitation til, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti nu har muligheden for at tage danskernes udfordringer alvorligt. Men lad os også være ærlige. Fru Mette Frederiksen mener, at en aldersgrænse på sociale medier åbenbart er vigtigere end prisen på fødevarer. Det er en meget ærlig udmelding af, hvor statsministeren er politisk, og det står i skærende kontrast til, tror jeg, hvor de fleste danskere står. Det står i hvert fald i kontrast til, hvor Dansk Folkeparti står. Derfor regner jeg heller ikke med, at regeringen vil stemme for nogen af vores forslag. Men den gode nyhed er, at det her bliver regeringens sidste finanslov, og at det også bliver statsministerens sidste finanslov. Når valget er overstået, skal den socialdemokratiske afgiftshær afmonteres, og pengene skal tilbage til danskerne. Arveafgift, registreringsafgift, benzin- og dieselafgift og mange andre høje og unødvendige afgifter og skatter, der i dag pålægges danskerne, skal under kærlig behandling. Så ønsker vi, at pensionisterne og vores danske ældre for en gangs skyld bliver prioriteret. Dansk Folkepartis politik er klar. Vi vil ikke acceptere, at danske pensionister – det gælder både nuværende og fremtidige – bliver overset. Det er derfor, vi stemmer nej til øget pensionsalder, og det er derfor, at vi i dag har stillet ændringsforslag om at hæve pensionstillægget med 12.000 kr. skattefrit om året. Vores mange forslag koster – selvfølgelig. For nylig var der en måling i Weekendavisen om danskernes holdning til remigration. Er danskerne enige med Dansk Folkeparti, når vi siger, at vi ikke vil have kriminelle og arbejdsløse udlændinge i Danmark? Svaret var et rungende ja. Ikkevestlige indvandrere og efterkommere fik 18 mia. kr. i offentlige ydelser i 2024. Halvdelen af de mange milliarder gik til ikkevestlige på førtidspension. Det er et ekstremt milliardbeløb. Særlig hvad angår førtidspension, er det løbet løbsk i Mette Frederiksens tid som statsminister. Og kigger vi på det samlede billede, koster indvandrere fra ikkevestlige lande årligt omkring 27 mia. kr. netto hertillands, når vi har medregnet de samlede skatter og udgifter til samfundet. Så lad os gøre det, som danskerne siger de er enige i, nemlig sige stop og i stedet bruge pengene på danskerne. Lad os få et endeligt opgør med den forfejlede og lempelige udlændingepolitik, som vi har nu. Og lad os få et opgør med den enorme udviklingsbistand, der betyder, at vi sender store tocifrede milliardbeløb af sted til ulandene hvert evigt eneste år, hvor regeringen ynder at bruge penge på alt fra Lars Løkke Rasmussens prestigeprojekter som »Afrikas århundrede« til ngo'er, hvor der årligt sendes 1,2 mia. kr. til såkaldte strategiske partnere, altså organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam IBIS. Men vi kan også bruge pengene bedre i den offentlige sektor. Under Mette Frederiksen rundede antallet af administrative medarbejdere i det offentlige sidste år 100.000. Vi må og skal have vendt den udvikling. Lad os i stedet for administrativt personale få personale på vores hospitaler, skoler og plejehjem. I Dansk Folkeparti vil vi sætte en stopper for de mange energiprojekter, der ingen ende vil tage. Et massivt havvindsudbud, der kan koste op mod 60 mia. kr., den fordyrede Energiø Bornholm og et brintrør, der skal sikre billigere brint til tyskerne, er blot blandt de sidste eksempler. Det er alt sammen milliarder, der kunne bruges bedre på danskerne. Hvis der ikke er flertal for Dansk Folkepartis ændringsforslag, kan vi heller ikke støtte det samlede finanslovsforslag. Vi er trætte af en regering, der nægter at kigge på vores lands udfordringer, og som hellere vil sende penge til Afrika og EU end at hjælpe danskerne. Vi er trætte af en statsminister, der hellere vil fotograferes med de europæiske ledere end at lytte til danskerne. Så slut med søforklaringerne – vi vil have en ny regering, der sætter danskerne først. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at der flere gange blev sagt fru Mette Frederiksen. Fru Mette Frederiksen er statsminister, og her siger man statsministeren og udenrigsministeren og nævner dem ikke ved navn. Så tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er til hr. Kim Aas.

Tak for ordførertalen. Det er jo altid interessant, når man hører DF udlægge en helt anden verden end den, man selv lever i. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide noget. Ordførerens formand har for nylig skrevet, læste jeg, at han vil afskaffe alle de her tossede klimaafgifter – afgifter, som man så fandt ud af ikke rigtig findes. Kan ordføreren nævne nogle af de her klimaafgifter, man ligesom vil fjerne på fødevarer, og hvad det så egentlig vil komme til at betyde af prisændringer for fødevarerne?

Ordføreren.

Det mindste, man kunne gøre, var da at høre på min tale. Jeg ridsede sådan set flere afgifter op i min tale. Det er også omdrejningspunktet for nogle af de ændringsforslag til finanslovsforslaget, som Dansk Folkeparti har stillet. Men jeg kan da bare for god ordens skyld nævne dem igen, så jeg svarer helt præcist på spørgsmålet. Vi taler om den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler. Vi taler om den nye emballageafgift. Vi taler om CO 2 -afgiften på industrien og om CO 2 -afgiften på landbruget. Det er det, jeg nævnte i min tale.

Spørgeren.

Det er meget interessant, men for det første er CO 2 -afgiften ikke indført endnu; det er først i 2030, det kommer til at ske. Og for det andet har mange af de her afgifter, som ordføreren nævner, jo reelt ikke rigtig noget med de her fødevarepriser, som der bliver talt så meget om i øjeblikket, at gøre. Hvad tænker ordføreren? Altså, hvis vi nu afskaffede alt det her, hvad ville det så betyde for fødevarepriserne generelt, og hvad ville det koste staten af udgifter, hvis man skulle gøre det? Har DF regnet på det?

Ordføreren.

Det er jo typisk sådan socialdemokratisk, at man starter med at tale om, hvad det her skal koste staten. Altså, jeg er meget optaget af, hvad priserne er ude i butikkerne, hvor danskerne lider og har ondt, hver gang de skal fylde indkøbskurven. Vi har jo fremlagt en lang række forslag, bl.a. jo også om en halvering af fødevaremomsen. Og indtil videre har jeg ikke rigtig hørt nogen gode forslag fra Socialdemokraterne. Jo, man gør noget ved elafgiften, som man så vil indføre igen efter et folketingsvalg; man har i hvert fald gjort det midlertidigt i 2 år i stedet for at gøre det permanent. Det er fair nok, men det skal man bare vedstå sig. Jeg synes jo, at vi mangler nogle rigtig gode idéer fra den regering, der faktisk har et flertal i Folketinget, og som ville kunne indføre en ny politik den dag, den ville.

Den næste er hr. Sigurd Agersnap.

Tak for ordet. Vi havde en diskussion med Liberal Alliance tidligere om, hvad man gerne vil bruge det råderum, der er i dansk økonomi, til. Skal det bruges på at forbedre velfærdssamfundet, eller skal det bruges på at give skattelettelser? Jeg mangler måske at høre, hvor Dansk Folkeparti placerer sig i den prioritering. Altså, er man optaget af, som fru Pia Kjærsgaard går rundt og siger, at vi skal løfte ældreplejen, at vi skal gøre det bedre, og at vi skal sætte penge af til det område, eller er man mere optaget af at give topskattelettelser som nogle af ens borgerlige venner?

Ordføreren.

Vi har råd til både at give skattelettelser, men også til at løfte velfærden. Vi har råd til begge ting. Der er et enormt råderum i dansk økonomi, og der er i øvrigt også et enormt spild i den måde, det offentlige bruger pengene på i dag. Jeg har brugt en del af min tale på at ridse noget af det op, som jeg mener er meget vigtigt at en borgerlig regering efter et valg gør bedre. Det er bl.a. antallet af statslige administratorer, som er eksploderet helt vildt. Det er jo ét godt eksempel på, at der er masser af penge i den offentlige sektor, men at for mange af dem bruges forkert. Det mener vi er en bunden opgave for en kommende regering, altså at gøre det om. Så svaret på spørgsmålet er, at jeg vil begge dele. Jeg synes også, at jeg i min tale brugte meget tid på at sige, at det er begge elementer, både særlig afgiftslettelser, som vi går op i, men jo også velfærd.

Spørgeren.

Det der er jo lidt ligesom at spørge min 2-årige søn: Vil du have lagkage eller kagemand? Så siger han både-og, og så siger man, at der kun er en mulighed. Politik er jo at prioritere. Det er jo at vælge mellem ting, som kunne være fede, men at sige, at der er en af dem, der er vigtigere end det andet. Jeg har godt lagt mærke til, at Dansk Folkeparti foreslår her i forbindelse med finansloven at skære 13 mia. kr. på offentlig administration. Jeg har bare ikke hørt Dansk Folkeparti noget sted sandsynliggøre, hvor det er, man vil finde 13 mia. kr., og så bliver det jo lidt fri leg, hvis man bare finder på et tal og siger, at vi har råd til det hele.

Ordføreren.

Vi har taget udgangspunkt i, hvad udgifterne har været undervejs, både i den her regerings levetid, men også under den tidligere socialdemokratiske etpartiregering. Jeg mener, vi har råd til begge dele, og når blå blok vinder et valg, må man jo holde os op på det. Så er det jo rigtigt, at vi er nogle forskellige partier. Altså, vi kommer med nogle afgiftslettelser, som vi synes er vigtige at putte ind i en kommende skattereform, på skattesiden. Så vil der nok også være nogle andre partier i blå blok, som har måske nogle andre ønsker og prioriteringer, og det kommer vi så til at tage en snak med dem om efter valget, og så skal vi nok finde ud af det også.

Den næste er fru Karin Gaardsted.

Tak for det. DF's formand, hr. Morten Messerschmidt, har på Facebook præsenteret sine syv tiltag under en overskrift, som han har kaldt »HER ER MIN STORE PLAN FOR EN VÆRDIG ALDERDOM«. Under punkt 2 skriver han, at han vil hæve folkepensionen betydeligt. Nu er det sådan, at jeg selv er folkepensionist, og jeg er derfor rigtig, rigtig nysgerrig efter at finde ud af, hvad det der ord betydeligt dækker over. Hvor stort et beløb tænker DF på?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er jo også det, der fremgår af et ændringsforslag her, nemlig at vi ønsker at hæve pensionstillægget med 12.000 kr. skattefrit om året. Det tror vi vil betyde rigtig meget for mange folkepensionister, altså at man laver det løft. Vi synes kun, det er rimeligt og fair.

Spørgeren.

Der er 1.091.000 folkepensionister i Danmark. Hvis de nu skal have en stigning på 12.000 kr. om året, så er det 1.000 kr. om måneden. Er det det, som ordet betydeligt dækker over, altså 1.000 kr. ekstra om måneden? Nu forstår det sådan, at det skal være skattefrit; man skal ikke betales skat af det, men man skal betale skat af sin normale folkepension. Er det sådan, DF regner?

Ordføreren.

Det er korrekt, at det er 1.000 kr. skattefrit om måneden, som vi har regnet med i den plan, som vi har lagt frem for flere år siden. Men jeg vil gerne vedstå mig, at den plan jo er håbløst forældet. For siden vi lavede den plan, har finansministeren jo hævet det økonomiske råderum en hel del gange. Så det vil sige, at den plan nu må være overfinansieret, i forhold til da vi lavede den dengang.

Den næste er hr. Frederik Vad.

Tak for det. Jeg synes, det er lidt arrogant, at Dansk Folkeparti tager for givet, hvad danskerne stemmer ved næste folketingsvalg. Det var det, der gennemsyrede ordførerens tale. Men det må Dansk Folkeparti selv om; det er vælgerne, der beslutter det. Ordføreren latterliggjorde det danske EU-formandskab og sagde, at der ikke var kommet andet end billeder ud af det. Kan ordføreren ikke bekræfte, at vi for et par dage siden fik en nyhed om, at det er lykkedes de sidste 5-6 år at flytte europæisk udlændingepolitik, sådan at den danske model, den danske vej, den danske idé om et modtagecenter i et tredjeland, den danske idé om et udrejsecenter i et tredjeland og om hjemrejsepolitik – alt det, Socialdemokratiet i Danmark foreslog i 2018, og som blev fejet af bordet i resten af Europa – er der nu flertal for i EU? Kan ordføreren ikke bekræfte, at den største forskel, det danske EU-formandskab har gjort i det her halvår, er at flytte europæisk udlændingepolitik og få EU's lande til at købe den stramme, danske udlændingepolitik?

Ordføreren.

Allerførst vil jeg sige, at vi ikke tager danskernes støtte eller opbakning for givet, men jeg konstaterer i min tale, at der er to valgmuligheder for danskerne. Man kan vælge alt det, man kender og har – og som jeg tror ret mange kan sige at de er trætte af – eller man kan prøve noget nyt. Man har et alternativ. Vi er meget, meget ydmyge over for det valg, danskerne står over for. Det kan godt være, at spørgeren ryster på hovedet, men det er vi. Det er den ene ting. Den anden ting er så udlændingepolitik. Altså, jeg håber meget, at Socialdemokratiet vil gøre det her til et varemærke på vejen til valget, for vi vil gerne diskutere der, hvor Socialdemokratiet og Danmark er på udlændingepolitik. For vi synes, at vi er et dårligt sted. Vi er et sted, hvor vi ikke kan være tilfredse med den udlændingepolitik, der er, som i alt for høj grad tager hensyn til folk, der ikke burde være i Danmark. Dem vil vi have et opgør med.

Spørgeren.

Man kan godt høre, at ordføreren har været i Europa-Parlamentet og Folketinget i næsten alt for mange år, for det er ren politikertale om det her, ren bragesnak. Der blev ikke svaret på noget. Jeg spurgte, om ordføreren kan bekræfte, at den største gevinst ved det danske EU-formandskab er, at det nu er lykkedes EU at sige: Den socialdemokratiske idé om et modtagecenter i et tredjeland er en god idé. Den idé skal hele EU købe og handle på. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at jeg har siddet i Europa-Parlamentet. Der har jeg bl.a. lært nogle af hr. Frederik Vads bekendte og venner ude i Europa at kende, og jeg må bare sige, at det jo er bragesnak. Hvis der er noget, der er bragesnak, er det at tro på, at Socialdemokratiet ude i Europa kommer til – man må gerne sidde og vifte med armene, det får man ikke ret af, man skaber sig i Folketinget – at løse det her problem for danskerne eller europæerne, for det kommer ikke til at ske.

Den næste er fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Det kan jo nok ikke rigtig sådan komme bag på nogen, at Socialdemokratiet lever i en fuldstændig anden verden end den, som mange danskere lever i. Det blev nævnt tidligere af en af spørgerne, at det ikke var den virkelighed, man oplevede, men det kommer jo sådan set nok ikke bag på så mange. Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig, at ordføreren bekræftede, at det, vi ser i Europa generelt, er nogle lande, hvor der har siddet en dybt uansvarlig ledelse og bare åbnet sluserne for massevis af migranter, der aldrig nogen sinde burde være lukket ind. Nu begynder man at se konsekvenserne i sit eget land. Så det her har sådan set ikke nødvendigvis noget at gøre det EU-formandskab, man har; jeg synes, at det er ret vildt, at Socialdemokratiet selv står og siger, at det er vores skyld. Det har sådan set noget at gøre med, at vi forhåbentlig kan se, at befolkningen i de forskellige lande begynder at gøre oprør imod, at man lukker forbrydere, voldtægtsforbrydere og dybt kriminelle mennesker ind i deres land. Så jeg vil bare høre, om ordføreren ikke kan bekræfte det.

Ordføreren.

Det kan jeg bekræfte.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren, og vi går videre til den næste. Det er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen til.

Tak, formand. Da den socialdemokratiske ordfører stod heroppe på talerstolen for nogle timer siden, takkede han i sin tale både de partier, der var med i finanslovsaftalen, men også os, der ikke var med i finanslovsaftalen. Jeg kvitterer gerne med et selv tak, om end jeg tror, at vi havde haft lidt mere at takke hinanden for, hvis nu Radikale Venstre havde været med i aftalen. Det var ikke på eget initiativ, at vi ikke var med, og vi havde faktisk en hovedprioritet, som vi havde håbet at kunne nå til enighed med regeringen omkring, nemlig at få afsat nogle penge i finansloven til at få renset vores søer, åer og vandløb. For engang havde hver by sin egen friske sø, hvor lokale kunne fiske om foråret, hvor børnene kunne bade om sommeren, og hvor fisk, insekter og planter trivedes året rundt. Men i dag tør de færreste at fiske i søerne, og en badetur ender med at give langt de fleste kløe og udslæt, og det er jo sådan, at ingen af de ca. 1.000 søer, der indgår i regeringens planer for at opfylde EU's vandrammedirektiv, i dag er i en god tilstand. Så det havde været en god idé at få afsat nogle penge til at få renset vores søer, men det håber jeg at vi sammen kan kæmpe videre om i andre sammenhænge. Hvis jeg skal kommentere lidt på det finanslovsforslag og de ændringsforslag, som vi behandler i dag, synes jeg faktisk, at der er mange gode elementer at tage fat på, både i det, som regeringen selv lagde frem, men også flere af de tiltag, som Det Konservative Folkeparti fik forhandlet igennem. Det gælder f.eks. det øgede beskæftigelsesfradrag og den udvidede periode, der er tale om, til seniorer. Det er en god økonomisk tilskyndelse til at blive på arbejdsmarkedet helt frem til pensionsalderen. Der er også blevet afsat 1 mia. kr. til klimasikring. Det bakker vi selvsagt også op om. Der er sænkelsen af elafgiften, som også er blevet nævnt her på talerstolen ad nogle omgange. Vi synes dog i Radikale Venstre, at det havde været bedre med en permanent elafgiftslempelse. Endnu en ting handler om udskydelsen af de her bilafgifter på vores elbiler, der skulle træde i kraft fra den 1. januar. Vi er også glade for, at det løb bliver udskudt. Igen havde vi nok gerne set, at regeringen var kommet i gang med de her forhandlinger i lidt bedre tid, så vi kunne have nået at lande en permanent løsning på nuværende tidspunkt i stedet for blot at udskyde med et år. Samlet set kommer vi jo i Radikale Venstre til at stemme for den samlede finanslov. Det gør vi sådan set altid, uanset om vi er med i en aftale eller ej. Det synes vi er det eneste økonomisk ansvarlige. Landet skal have en finanslov, og ja, det skal også have en færdselslov og alt muligt andet, men det er nu engang sådan, at finansloven må stå over en del andre love, fordi det er herfra, at pengene til alle de øvrige aftaler også bliver bevilget. Men vi har også stillet fire ændringsforslag til finansloven, og der var jo den debat, da Liberal Alliances ordfører var på talerstolen, om, hvorvidt ændringsforslag giver mening at stille eller ej, fordi de måske alligevel ender med at blive stemt ned, men jeg synes sådan set, det er vigtigt at tilkendegive, hvad det er for nogle hovedprioriteter, man ville have lavet anderledes, hvis det nu var en mulighed. De fire ændringsforslag, som Radikale Venstre har stillet, handler for det første om at annullere den afgiftslempelse, som regeringen og Konservative gerne vil have på sukker, kaffe og chokolade. Vi vil for det andet bruge provenuet på at lempe momsen på frisk frugt og grønt. Det er sundt og i øvrigt grønt. For det tredje har vi et ændringsforslag med om at afsætte midler til Det Økonomiske Råd. Vi havde en debat her i Folketingssalen, hvor flere partier rejste en bekymring om, at Det Økonomiske Råd ikke får tilført penge nok til at kunne fuldføre deres lovpligtige opgaver, og den bekymring tager vi meget alvorligt, og vi håber også, at andre partier kan se idéen med det ændringsforslag. Endelig har vi også et ændringsforslag med om at annullere tiltaget omkring fysisk indgriben mod vores skolebørn.

Andre partier er også kommet med gode ændringsforslag og også en god portion ændringsforslag, som faktisk godt kunne være god radikal politik, men I og med at vi synes, at der skal være finansiering til stede, kommer vi til at stemme imod de fleste. Den eneste undtagelse, vi gør, er, at vi stemmer for SF's ændringsforslag om Danmarks Evalueringsinstitut, og finansieringen findes ved at stemme imod regeringens ændringsforslag om at reducere bevillingen til Danmarks Evalueringsinstitut. Alt i alt stemmer vi for det samlede finanslovsforslag, og sådan plejer vi altid at gøre, da landet her skal have en finanslov. Tak for ordet, formand.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Louise Elholm.

Tak for talen. Jeg vil også bare lige rose Radikale Venstre for at have stillet ændringsforslag til finansloven. Jeg synes, det er godt at lave sit rugbrødsarbejde. Så det er dejligt at se. Jeg kunne egentlig stille to forskellige spørgsmål, men nu ender jeg med at spørge om en ting, som De Radikale tidligere har nævnt, og det var, at man ønskede, at prisen på oksekød skulle være højere. Nu er priserne på oksekød steget ret meget den senere tid. Er det stadig De Radikales ønske at lægge ekstra afgifter på oksekød i Danmark?

Ordføreren.

Tak, og også tak for rosen. Især da Radikale Venstre jo ikke har haft plads i Finansudvalget, føles det lidt som ekstraarbejde. Men vi synes også, det var på sin plads at gøre det. Vi synes, at de varer, som er klimabelastende og har et negativt klimaaftryk, skal afgiftspålægges. Vi ser afgifter som et godt instrument til at adfærdsregulere, uanset om det handler om vores spisevaner, vores tøjvaner, eller hvad det måtte være. Derfor er vi ikke bange for at sige, at oksekød gerne må være dyrere, da der også følger en meget stor klimabelastning fra det.

Spørgeren.

Der må jeg sige, at der er vi jo politisk uenige. Jeg synes, oksekød er så rigelig dyrt, og jeg synes, folk skal have råd til at købe oksekød, så for os er det en prioritet, at man skal have mulighed for at kunne spise oksekød. Men mit spørgsmål går mere på, hvor høj en afgift man så synes der skal være på oksekød.

Ordføreren.

Den afgift, som vi gerne vil lægge, er jo en afgift på landbruget. Vi har tidligere fremlagt et større udspil, som handler om lige præcis de her grønne afgifter. Vi har fundet en række varegrupper, som vi synes skulle være dyrere, herunder oksekød. Det handler om cement. Det handler om tekstiler. Så der er på den måde en række varegrupper, der burde være dyrere, fordi der er et negativt klimaaftryk fra dem.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for ordet. Jeg beklager, at jeg trykkede lidt sent ind igen. Jeg blev bare lidt nysgerrig, også på baggrund af den foregående debat. Hvor dyrt skal 1 kg oksekød så være? Det er ikke unormalt nu, at den kan ligge mellem 150 og 170 kr. for 1 kg oksekød, og Radikale synes jo så, at den skal være endnu højere. Så skal den så op på 200 eller 250 kr.? Altså, hvor høj skal prisen på oksekød være ifølge Radikale Venstre?

Ordføreren.

I det udspil, vi tidligere har lagt frem, og i de beregninger, som vi tidligere har lavet – jeg er med på, at der er sket noget, siden vi præsenterede det for halvandet års tid siden – har vi regnet med ca. 10 kr. pr. halve kilo.

Spørgeren.

Undskyld, jeg siger det lidt direkte, men det virker bare lidt virkelighedsfjernt i forhold til den situation, rigtig mange danskere står i derude, hvor de har svært ved at få råd til basale fødevarer. Så er svaret så fra Radikale Venstre, at det skal simpelt hen lige stige markant mere. Har man slet ikke respekt for, at der er mange mennesker, der har svært at få enderne til at mødes? Det er måske ikke lige nu, man skal komme og sige, at fødevarepriserne skal stige endnu mere. Man burde måske fra Folketingets side gøre det modsatte og sige, at prisen på oksekød måske skulle falde i stedet for.

Ordføreren.

Jeg synes, at det er fair, at vi har den her politiske uenighed. Men jeg håber også, hr. Dennis Flydtkjær lyttede til min tale og også har læst ændringsforslagene, hvor Radikale Venstre bl.a. foreslår at lempe momsen på frugt og grønt. Så det er jo ikke sådan, at vi gerne vil hæve afgifterne på fødevarer generelt eller mener, at fødevarer skal være dyrere. For selvfølgelig har vi lige nu en situation med stigende fødevarepriser, og det kigger vi jo alle på, altså alle partier her i Folketingssalen, og det vil vi gerne finde en løsning på. Vores løsning handler bare om, at det skal være relativt billigere at handle grønt og sundt.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Tak. Man kan jo ikke andet end at elske Radikale Venstre. Når alle i hele Danmark taler om problemerne med de stigende oksekødspriser, indtager Radikale Venstre det ledige standpunkt og siger, at de skal være endnu højere. Så eller andet sted må man have respekt for det. Men jeg vil alligevel så godt spørge om noget, for jeg kan så forstå, at man vil hæve prisen med 20 kr. pr. kilo. Har Radikale Venstre en idé om, at det vil betyde, at salget vil falde sådan mærkbart? Nu har vi haft en chokoladeafgift i over 100 år, og ikke desto mindre er Danmark det land i verden, hvor der bliver spist mest slik og chokolade. Så den har jo nok ikke haft sådan den helt store effekt. Altså, tror man virkelig, at det virker?

Ordføreren.

Det er jo ikke mig, der har bragt oksekødspriser på banen her. Tværtimod har jeg talt om at lempe momsen på frisk frugt og grønt. Men det er et ja til hr. Jan E. Jørgensens spørgsmål. Jeg tror på økonomiske incitamenter. Jeg tror på, at hvis der er noget, vi gerne vil have mindre af, skal vi gøre det dyrere, og at hvis der er noget, vi gerne have mere af, skal vi gøre det relativt billigere. I Radikale Venstre, uagtet hvad resten af Folketingets partier måtte mene, synes vi, at det skal være relativt billigere og dermed nemmere at træffe de grønne valg, også når det handler om de grønne valg i indkøbskurven.

Spørgeren.

Jeg tror selvfølgelig også på økonomiske incitamenter. Omvendt tror jeg altså også, at de økonomiske incitamenter skal være forholdsvis store, før det har en betydning ude i virkelighedens verden. Altså, tag f.eks. cigaretafgifter. Det er jo ikke afgifter i den størrelse, man taler om. Men nu nævner ordføreren det her med at lempe momsen på frugt og grønt. Anerkender Radikale Venstre, at det ikke kan lade sig gøre inden for det næste finansår ud fra de svar, vi har fået fra Skatteministeriet?

Ordføreren.

Jeg bemærkede godt, at hr. Jan E. Jørgensen tidligere i et spørgsmål sagde, at man ikke gik ind for differentieret moms, og at det var besværligt. Men det er jo lykkedes at få bogmomsen med i den her finanslov. Vi kigger da også til de andre lande, der ligger omkring os, og kan se, at man har meldt ud i Sverige, at momsen på fødevarer skal lempes. Det har de meldt ud, et halvt år før det skal træde i kraft. Så på den måde handler det jo også om, hvad det er, vi politikere er villige til at gennemføre af beslutninger, og der er vi altså villige til at træffe den beslutning.

Så ser jeg ikke flere med korte bemærkninger. Så siger vi tak til ordføreren, og vi går videre til den næste. Det er fru Karin Liltorp fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg har fået lov at vikariere på grund af sygdom, og det er jo en stor ære. Jeg vil starte min tale med at bringe et citat af den tidligere svenske FN-generalsekretær og nobelprisvinder Dag Hammarskjöld, som jeg har tænkt over i forbindelse med de her finanslovsforhandlinger. Han sagde: Den længste rejse er indad. Det lyder stort, men rejsen indad handler om værdier, om det, vi dybest set sætter højest her i livet, og om det kompas, der bør guide os, også når vi laver finanslovsforslag. For os i Alternativet handler det bl.a. om frisk luft i lungerne, om rent drikkevand, en natur i balance, visheden om, at vores unge har det godt, og visheden om, at alle mennesker i Danmark har mulighed for at leve et meningsfuldt liv. De værdier, vi bærer indeni, former de valg, vi træffer udadtil, og det ansvar, vi tager eller undlader at tage i fællesskab. Men den rejse kan godt nok være lang, især i politik. For alt for ofte bliver værdier og langsigtede fælles hensyn ofret på den korte vej – den vej, der nogle gange er brolagt med spin og strategi og taktiske manøvrer frem for visioner og ansvar. Vi må jo konstatere, at i denne finanslovsproces valgte regeringen den korte vej og den taktiske vej. Det var en proces, hvor man nøje udpegede, hvem der måtte være med, og hvem der på forhånd blev holdt udenfor, ikke ud fra indhold, men ud fra en strategisk kalkule, muligvis om at splitte blå blok og fremstå som en midterregering, der behersker det politiske håndværk. For os så det ud, som om spillet blev vigtigere end de gode løsninger. Det kunne måske have været legitimt, hvis man samtidig havde lyttet til de forslag, som en bred kreds af partier bragte frem til bordet. For mon ikke flere perspektiver kunne have gjort nogle af løsningerne endnu bedre? Men det gjorde man desværre ikke. Vi blev afskrevet på forhånd. Det her ser vi som taktik frem for god politik og som splittelse frem for fokus på reelle problemer i danskernes hverdag. Min kollega fru Christina Olumeko, som desværre ikke kan være her i dag, beskrev forløbet meget præcist i medierne: Hele finanslovsforløbet minder mest af alt om en dårlig tinderdate. Vi mødte op med åbent sind, seriøse forslag og et oprigtigt ønske om samarbejde, og vi blev ghostet – ikke et svar, ikke et sagligt modargument, bare stilhed. I Alternativet tror vi dog stadig på, at de bedste løsninger opstår, når man lytter til mange forskellige perspektiver. Og problemerne er der skam derude i samfundet. Vi ser unge mennesker, der brænder ud. Vi ser fællesskaber, der smuldrer. Vi ser natur, der lider, og fjorde, der dør. Og vi ser fødevarepriser, der stiger, samtidig med at regeringen gør det billigere at købe slik end grønsager. Derfor spørger vi selvfølgelig igen, som vi gjorde ved førstebehandlingen: Hvem får en bedre hverdag af, at slik er billigere end gulerødder? Jeg tror, at det spørgsmål skylder regeringen stadig et svar på. I Alternativet havde vi masser af forslag til, hvad vi gerne ville have budt ind med: realistiske, betalelige og ansvarlige forslag. Bl.a. så vi gerne, at man gjorde det billigere at købe økologisk frugt og grønt, så det også økonomisk bliver det letteste valg at leve grønt. Ikke overraskende ville vi jo også have foreslået, at vi investerede meget mere markant i klima og naturgenopretning, ikke som små dryp, men som en reel oprustning. For prisen for at lade være bliver langt højere på sigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvad det kommer til at koste os som samfund, hvis bierne uddør. Tænketanken CONCITO har kaldt finanslovsudspillet »en gigantisk forpasset grøn mulighed« og kritiserer regeringen for ikke at bruge det store råderum til at tage afgørende skridt mod et grønt og robust samfund. Den kritik har vi jo nok tendens til at dele. For ja, der er sat penge af til klimasikring, men det er jo i høj grad symptombehandling. Det ændrer ikke den måde, vi lever på, og det bringer os ikke tættere på reel bæredygtighed. Desuden havde vi meget gerne set, at vi investerede i stærkere fællesskaber, så færre mennesker står alene. Ensomhed er et massivt problem i Danmark, og de samfundsøkonomiske omkostninger løber op i et tocifret milliardbeløb hvert eneste år. Desværre fandt man ikke i denne finanslov en eneste lille symbolsk krone til at videreføre den nationale ensomhedsstrategi, som ellers blev udarbejdet for få år siden med input fra et bredt udvalg af aktører. Det er så ærgerligt, for potentialet her er enormt, både menneskeligt og økonomisk.

Samtidig synes vi igen, at endnu en oplagt mulighed blev overset: at investere i de frivillige foreninger. Det er foreninger, der år efter år må tigge småbeløb for at hjælpe mennesker; de mennesker, som velfærdsstaten ikke formår at hjælpe. Alene på det sociale område er der omkring 10.000 foreninger, som tager ansvar der, hvor staten svigter. Det drejer sig om hjælp til psykisk syge, til hjemløse, til ofre for seksuelt misbrug, til unge på kanten af samfundet og meget andet. Igen i år måtte de nøjes med krummer på trods af veldokumenterede økonomiske gevinster for samfundet. Civilsamfundet hyldes altså flittigt i regeringens skåltaler, men den nødvendige økonomiske støtte bliver ved med at udeblive. Man har måske en forventning om, at de løser nogle af de store velfærdsproblemer, men undlader at hjælpe dem med at betale noget så basalt som husleje, og desværre ser vi allerede nu konsekvensen: Flere foreninger må dreje nøglen om, og regningen kommer helt sikkert til at dukke op senere. Så nej, vores forslag var ikke luftkasteller eller utopier. Vi synes skam, de er både gennemarbejdede, faktabaserede og ansvarlige, og vi tror på, at det ville have gjort den her finanslov noget stærkere, hvis man havde villet lytte, ikke bare til os, men også til de input, der kommer fra de andre partier. Men i stedet har regeringen valgt at sænke afgiften på sukker, chokolade og kaffe med 2 mia. kr. og at sænke elafgiften midlertidigt for 14 mia. kr. Det kan måske føles som en kortsigtet lettelse, men den del ser vi hverken som langsigtet, ansvarlig eller forebyggende, tværtimod. Samlet set har det været et rigtig ærgerligt forløb og langt fra den politiske kultur, vi mener Danmark har brug for – en kultur, hvor vi faktisk lytter til hinanden. Dette finanslovsforslag skaber derved færre muligheder, end det kunne have gjort. Det kunne have samlet brede dele af Folketinget om trivsel, klima og retten til et meningsfuldt liv, men i stedet blev det i højere grad til et taktisk byggeprojekt. Men i Alternativet lader vi os ikke slå ud af at blive ghostet, for vi ved, hvem vi er, og vi står fortsat klar med seriøse, faktuelt funderede og langsigtede løsninger på de udfordringer, danskerne står over for. Så vi kommer til at stemme for finanslovsforslaget, netop fordi vi anerkender, at der er brug for, at vi har en finanslov her i landet, men vi krydser fingre for en bedre proces næste gang. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for ordet, og tak for talen. Grunden til, at jeg tager ordet, er, at der i talen sådan set var utrolig mange ønsker, altså, det kunne være sådan noget med fødevarepriserne, og at der skulle kigges på noget klima, frivillige foreninger og alt muligt andet, og det, jeg undrer mig over, er, hvorfor der så ikke er nogen ændringsforslag fra Alternativet til de her ting. For man står jo og siger, at det jo ikke bare skal blive ved skåltalerne, men det, man havde her, var det ikke lige præcis en skåltale, når der ikke er et eneste af de ændringsforslag, som vi skal stemme om senere i dag, som faktisk viser, hvordan man vil ændre nogle af de ting, man vil. Så kan ordføreren ikke bare forholde sig til: Er det ikke præcis en skåltale, vi lige har hørt, hvor man står og kaster rundt med alle mulige ønsker, men ikke har stillet et eneste ændringsforslag, til en finanslovsdebat?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, en af de tidligere ordførere, hr. Ole Birk Larsen, sagde det meget godt. Vi ved godt, at det her med ændringsforslag er en total skinmanøvre, og hvis der er nogen, der er i tvivl, vil jeg sige, at vi stillede ikke mindre end 13 ændringsforslag til et lovforslag, der var i salen i går, og der blev ikke lyttet. Altså, det er jo reelt bare et spil for galleriet. Det kan være, jeg kan bruge det på et SoMe-opslag og sige: Se, hvad jeg har sagt! Men jeg er jo realistisk nok til at vide, at det ikke kommer til at give noget derude. Så at andre partier vælger at bruge deres tid på at skrive det her, er super fint, men det nytter jo ikke noget, så længe vi har en regering, der ikke lytter til det.

Jeg er sikker på, at ordføreren mener hr. Ole Birk Olesen . (Karin Liltorp (ALT): Nå ja). Spørgeren.

Det er jo den virkelige verden, vi sidder her og arbejder med. Vi sidder som folketingsmedlemmer og behandler en finanslov. Det er jo ikke Facebook, vi sidder og arbejder på. Jeg synes ikke, det er for meget at forlange, at man, når man kommer og efterlyser en masse tiltag og beskylder andre folk for skåltaler, så selv gør sit hjemmearbejde og stiller ændringsforslag. Altså, det er jo ikke for sjov, vi sidder herinde. Så når man nu mener, at man har så mange ønsker til alverdens ting, burde man så ikke vise, hvad man gerne vil gøre i stedet for? Noget koster penge, noget giver penge, og så skal regnestykket gå op. Det er vel den seriøse tilgang til det? Så er det ikke bare igen en skåltale, at man står og siger en masse ting, man gerne vil, men at man ikke har stillet et eneste ændringsforslag til det?

Ordføreren.

Nu håber jeg, at ordføreren har respekt for, at vi arbejder på hver vores måde, og hvis ordføreren betvivler, at vi arbejder hårdt på den her dagsorden, bliver jeg meget ked af det. Vi synes ikke, at ændringsforslag nødvendigvis er den bedste tilgang til det her, for vi ved godt, at der ikke kommer til at være nogen ændringer. Derimod har vi flere gange inden for den sidste måned indkaldt finansministeren i samråd for netop at høre hans stillingtagen i den her slags problem. Det er der, vi føler vi bruger kræfterne bedst. For ja, vi ønsker noget andet, men om man synes, det vigtigste er at skrive de her ændringsforslag, som man ved ikke kommer til at blive taget til efterretning, eller ej, er jo et udtryk for måden, vi arbejder forskelligt på politisk.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Jeg kan ikke se flere ordførere, der ikke har været heroppe, så vi går faktisk videre til finansministeren. Velkommen.

Tak for det, og tak for en rigtig god debat, hvor jeg tænker, at nu kan julefreden også snart sænke sig over Christiansborg. Det har været en debat, hvor man har været enig om nogle få ting: Den ene er, at det snart er jul, og den anden er, at regeringen bruger mange penge på en række formål, og så er der i øvrigt større eller mindre enighed om, hvorvidt vi bruger dem på det rigtige. Jeg synes, det er en rigtig god finanslov, vi vedtager i dag, og jeg skal om et øjeblik komme tilbage til, hvorfor jeg gør det. Men inden da vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke Det Konservative Folkeparti og også hr. Per Larsen for et rigtig, rigtig godt samarbejde i forbindelse med den finanslov, vi har lavet i fællesskab. Det er rigtigt, at den konservative ordfører, da vi havde førstebehandlingen af finansloven, havde sin første arbejdsdag, ikke som medlem af Folketinget, men som finansordfører. Hvis det var i fodboldens verden, måtte man jo sige, at det er en angriber, der bliver sat på banen og løber direkte ind og laver et mål, og når man som jeg kommer fra Aarhus og holder med AGF, så holder man meget af fodboldmetaforer i de her dage, og der vil jeg sige, at de passer strålende på Det Konservative Folkeparti her. Så tak et rigtig godt samarbejde, også til de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer for, at vi også der har kunnet træffe en række beslutninger, som kommer til gavn og glæde for rigsfællesskabet og også for Grønland og Færøerne respektivt. Det er rigtig vigtigt, at vi kan gøre det og også på den måde styrke vores fælles bånd mellem lande og folk. Så er der flere, der har nævnt, at der ikke var så mange møder i forbindelse med dette års finanslovsforhandlinger. Det kan jeg bekræfte: Der var ikke så mange, som der plejer at være. Men det skal ikke betyde, at jeg ikke gerne vil sige tak til partierne for at være mødt frem og komme med deres bud på tingene. Jeg blev bl.a. spurgt, da vi præsenterede finansloven, om det set fra min stol som socialdemokratisk finansminister var et fravalg af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet, og til det var svaret: Nej, det var det ikke – det var i den her konkrete finanslov et tilvalg af Det Konservative Folkeparti. Vi har i øvrigt et rigtig godt samarbejde med de øvrige partier, og jeg har også selv lavet mange finanslove, og hvem ved, hvad fremtiden bringer, men mon ikke, at der ligger mange aftaler for os alle sammen forude. For at blive ved SF et øjeblik så anerkender man fra SF's side, at der er mange gode elementer i finansloven, og det vil jeg gerne erklære mig enig i. Men man synes også, at man skulle have prioriteret nogle andre ting. Man taler om en rød julemand og en blå julemand, og jeg måtte forstå det sådan, at man vist mente, at det var den blå julemand, der var blevet set mest. Jeg ved ikke, om det var en reference til undertegnede. Jeg føler mig nu mere som rød end som blå – at være julemand har man sjældent lejlighed til som finansminister. Men når det alligevel er lidt interessant med den skelnen mellem julemænd, vil jeg komme tilbage til det lidt senere i min tale. Hvorfor synes jeg, at det her er en god finanslov? Det synes jeg, fordi det er en finanslov, som tager fat om de vigtigste opgaver, der er i forhold til at passe godt på Danmark og danskerne lige nu. Den tager fat om den opgave, at vi desværre står i et Europa, hvor der er krig på vores kontinent. Putins forfærdelige krig mod Ukraine har enorme konsekvenser, og det har den også for vores sikkerhedssituation. Derfor er det afgørende vigtigt set med regeringens øjne og set med mine øjne som finansminister, at vi passer godt på Danmark og danskerne. Det gør vi i forhold til forsvar, det gør vi i forhold til beredskab, og det gør vi også, når det gælder politiets indsatser. Det er også en finanslov, hvor vi investerer i vores velfærdssamfund. Noget af det, som sjældent bliver nævnt så meget, men som i virkeligheden er rygraden i enhver finanslov, er de aftaler, vi laver med kommunerne og regionerne lige før sommerferien, og det er de bedste aftaler, vi har lavet i 15 år, forstået på den måde, at her er der blevet mulighed for at investere mere, end man tidligere har kunnet, i vores velfærd, i vores daginstitutioner, i vores skoler, i vores sundhedsvæsen og i vores ældrepleje. Det er for mig helt afgørende beslutninger og helt afgørende prioriteringer.

Betyder det så, at alle problemer er løst i kommunerne og regionerne? Nej, naturligvis ikke, men det har været et meget vigtigt skridt på den vej, som gør, at vi kan passe godt på vores velfærdssamfund i en tid, hvor der også er rigtig mange andre opgaver, der skal løses. En af de opgaver, der også skal løses, og som der har været meget debat omkring i dag, med god grund, er, hvordan vi håndterer den situation, at der er meget høje fødevarepriser, ikke alene i Danmark, men i det meste af verden. Nu har vi jo ansvaret for danskerne, så det er her, vi tager vores udgangspunkt. Vi har fra regeringens side med den her finanslov taget beslutninger, der er med til at gøre, at der kommer flere penge ud til danskerne, bl.a. ved at fjerne nogle punktafgifter, men også ved at banke elafgiften så meget ned, som vi overhovedet kan, både for private og for virksomheder. Vi har derudover også taget andre initiativer, som gør, at en ganske almindelig dansk familie, når vi kommer på den anden side af nytår, hvor de her initiativer slår igennem, vil kunne få flere tusind kroner mere mellem hænderne, end man ellers ville have fået. Det er vigtigt, og det er af betydning for den enkelte familie, for den enkelte husstand. Hvad enten man er en familie med børn i institutioner eller man er pensionist, eller hvem man end er, oplever man, når man går ned og handler ind, at det er blevet rigtig, rigtig dyrt. I dag er der så også kommet den glædelige nyhed, at fødevarepriserne for fjerde måned i træk så småt er på vej nedad. Det er jo dejligt og positivt, men det ændrer ikke på, at de stadig væk er meget, meget høje. Derfor er det også for regeringen en klar prioritet – og vi har også meldt det ud – at der ud over de initiativer, vi allerede har taget, vil komme yderligere initiativer fra regeringens side. Det her er noget, der naturligt fylder utrolig meget i den enkelte husholdning overalt i Danmark. Vi har også sat ind over for den store udfordring, vi har med klima, med flere penge til klimasikring. Bl.a. i et godt samarbejde med Det Konservative Folkeparti har vi lagt vægt på, at vi kan give bedre muligheder for, at man kan beskytte ejendomme i Danmark mod de udfordringer, som klimaforandringer bærer med sig. Vi har også valgt at sige i forhold til den grønne dagsorden, at vi forlænger de eksisterende ordninger for elbiler, sådan at vi dér kan fortsætte den store forandring af bilflåden i Danmark fra benzin- og dieselbiler hen imod elbiler. Samtidig skal vi også have kigget på – og det har vi så nedsat et ekspertudvalg til at gøre – hvordan vi kan lave den fremtidige struktur. For der er selvfølgelig altid en afvejning mellem, at man gerne vil fremme en grøn omstilling, men at der også skal nogle afgiftspenge i kassen, for at det hele kan hænge sammen. Det med, at det hele kan hænge sammen, har også noget at gøre med, at vi har en bundsolid, stærk dansk økonomi. Jeg tror, at det bl.a. er hr. Dennis Flydtkjær, der ved de debatter, vi har haft her, meget sagligt og ordentligt, synes jeg, anerkender, at vi står et ret robust sted, at dansk økonomi står et stærkt sted. Og det er jo rigtigt. Vi har aldrig i danmarkshistorien haft så mange mennesker i arbejde, som vi har nu. Vi har en meget lav arbejdsløshed. Vi har en meget lav gæld sammenlignet med andre lande. Der er styr på butikken. Det er vigtigt, for vi står også over for nogle meget, meget store udfordringer. Det er blevet sagt af flere, at der er masser af penge i kassen. Til det er der at sige: Ja, vi har et rigtig solidt råderum. Det er den gode nyhed. Men der er også den anden side af mønten, om man så må sige, og det er, at der også ligger meget store regninger, bl.a. til forsvar og sikkerhed og til, hvis vi fortsat vil have et højt velfærdsniveau i Danmark, hvis vi vil give danskerne nogle flere penge mellem hænderne – og det vil vi – og hvis vi også vil styrke og sikre den grønne omstilling. Så er der lige pludselig ikke lige så mange penge til alt muligt andet.

Derfor er politik jo også at prioritere: Hvad er vigtigt? Hvad betyder noget? For os i regeringen betyder det noget at passe på danskerne, give dem flere penge mellem hænderne, sørge for, at vi har et godt og stærkt velfærdssamfund og samtidig også stå vagt om den grønne omstilling. Det kan man jo være enig eller uenig i, men det er vores udgangspunkt. Som finansminister og i øvrigt også som socialdemokrat står jeg rigtig, rigtig godt i det. Jeg er med på, at en debat som den, vi har i dag, også er der, hvor partierne skal trække nogle forskelle op, i forhold til hvordan man synes man ellers kunne have gjort det. Jeg vil gerne rose de partier, der har gjort det ved at komme med ændringsforslag eller rent faktisk at præsentere mere gennemarbejdede udspil. Igen vil jeg sige – jeg håber ikke, at det giver problemer i blå blok, at jeg siger det her – at hr. Dennis Flydtkjær jo er et eksempel på en, der går ind og laver et solidt parlamentarisk stykke arbejde. Det betyder ikke nødvendigvis, at man er enige om prioriteterne, men det gør, at danskerne får syn for sagen, i forhold til hvor der er nogle forskelle. Det synes jeg er vigtigt i en tid som den, vi lever i, hvor der er utrolig meget flimmer, og hvor det måske kan være meget vigtigt, at man som borger også kan gå ind og se noget substans, og det kan man så her. Hr. Sigurd Agersnap var inde på det med, hvilken farve man ville have, hvis man nu skulle være julemand. Når jeg hørte hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, er der ingen tvivl. Her har vi at gøre med en blå julemand, vel nærmest en bad santa, i forhold til hvordan man ser på velfærdssamfundet, altså hvad det er, man gerne vil, og hvordan man gerne vil bruge pengene. Hr. Ole Birk Olesen ser det som noget meget slemt, at den her regering investerer i at have et offentligt forbrug, der bl.a. er med til at finansiere et stærkere politi, et stærkere forsvar og et velfærdssamfund, hvor vi har brug for flere helt ude ved borgerne, bl.a. i forhold til social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, sygeplejersker og pædagoger. Man vil hellere bruge pengene på skattelettelser. Jeg mener, at det udspil, der er kommet fra Liberal Alliance, om, at alt, hvad der ikke – sådan forstår jeg det – skal gå til forsvar og demografisk træk, vil man gerne bruge på skattelettelser, er meget, meget skævt. Jeg siger ikke, at der ikke kan være behov for, og det har jeg netop også sagt, at danskerne får flere penge mellem hænderne. Men man vil bruge rub og stub, altså hver en krone, på at give skattelettelser i stedet for at sige: Det kunne jo godt være, at der var nogle steder i vores sundhedsvæsen, i vores folkeskole eller i vores ældrepleje, hvor der var brug for, at vi gjorde mere. Det er en markant skillelinje i dansk politik. Jeg vil egentlig gerne kvittere for, at den skillelinje er der. Det giver folk et reelt valg, og det synes jeg er positivt. Det hører så også med til historien, at i det skatteudspil, Liberal Alliance kom med, vil konsekvensen af det være, at dem, der får den allerallerstørste gevinst, altså de mennesker, der i forvejen har allerallermest, pr. person vil kunne få, hvad der svarer til en skattelettelse på 12 mio. kr. om året. Det synes jeg er en hamrende uretfærdig brug af pengene på et tidspunkt, hvor vi har så mange opgaver, vi står over for, og hvor der er så mange i det danske samfund, som har brug for, at vi hjælper og tager et ansvar. Men det må man jo selv forklare i Liberal Alliance, og vi glæder os til diskussionen.

SF's ordfører sagde, at han måske ikke synes, at ønskesedlen helt passede med det, som han kunne have forventet – ønskesedlen forstået som det, vi valgte at bruge penge på i finansloven. Han sagde også, at et råd fra hans bedre halvdel var, at man altid skulle følge ønskesedlen. Jeg tror, at vi er mange mænd, der har gjort os den erfaring igennem tiden, at det kan være klogt. Men der kan faktisk også være tidspunkter, hvor man kan overraske positivt. Jeg siger det bare som et velment råd. Under alle omstændigheder er det jo sådan med ønskesedler, og det er, uanset om det gælder mænd eller kvinder, at når det gælder den ønskeseddel, der hedder en finanslov, så er vores opgave som regering at tage nogle beslutninger og bruge penge på opgaver, som ikke nødvendigvis står på alles ønskeseddel, men som er enormt vigtige for, at vi har et godt samfund. Det er det, jeg mener at vi også gør med den her finanslov. Jeg mener, at det er en ansvarlig og også en socialt retfærdig vej, vi har anlagt. Vi investerer nogle af de steder, som også SF har peget på. Bl.a. på børneområdet har vi afsat meget betydelige midler til at styrke indsatsen, og det er der behov for, hvis vi skal give vores børn den opvækst, vi gerne vil. Der blev så også sagt fra SF's side, at man havde fred i verden på ønskesedlen, og det ønske deler jeg fuldt og helt, men det ligger nok lidt ud over mine muligheder som finansminister at klare det med en finanslov. Men jeg synes, at her i juletiden er det et smukt ønske, som forhåbentlig finder genklang flere steder på jorden, end tilfældet er lige nu. Også tak til Dansk Folkeparti. Det var en meget, meget lang indflyvning om alt det, man synes var galt med Danmark i almindelighed og regeringen i særdeleshed. Her kan man i hvert fald også sige, og det tænker jeg at Dansk Folkeparti vil være enig med mig i, at der er nogle forskelle på, hvad man synes er vigtigt, i hvert fald når det gælder synet på regeringen. Jeg står i den grad på mål for, at vi passer godt på Danmark, at vi investerer i forsvar og sikkerhed i en desværre meget, meget urolig verden, hvor der er krig i Europa. Jeg står også i den grad på mål for, at vi passer godt på vores velfærdssamfund. Der var også engang, hvor Dansk Folkeparti var meget optaget af, hvad vi gjorde for de ældre, for børnene og for de syge. Det virker, som om det er gledet mere i baggrunden, til fordel for at man er hoppet med på en blå vogn, hvor det hele handler om, at man helst skulle give skattelettelser. For mig at se er det gode ved Danmark, at når vi tænker os om og gør tingene klogt, er der mulighed for både at investere i vores velfærdssamfund og give danskerne nogle flere penge imellem hænderne. Det er det, vi gør. Det er det, den her regering gør. Når man lægger al retorikken til side, er det det, der er indholdet af den her finanslov. Så kan vi være uenige, også om den grønne dagsorden, og det tror jeg er meget tydeligt at vi er, men ikke desto mindre tror jeg, at det er rigtig, rigtig vigtigt for Danmark og kloden, at vi stadig væk i en tid, hvor de gule bjælker ikke nødvendigvis kommer, når der er grønne historier, tager et ansvar, også for de næste generationer og ikke bare i forhold til næste valg. Så kan jeg jo fornemme, at der nærmest er en sikkerhed hos hr. Peter Kofod om, at det ender med et blåt flertal efter næste valg. Det må tiden jo vise. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at det ikke ender sådan, men jeg tror i det hele taget, at man skal have meget stor respekt for, at vælgerne foretager deres egne valg. Det skal vi ikke stå og afgøre her på deres vegne. Det skal bare være et godt råd til Dansk Folkeparti. Jeg tror ikke, at det er klogt at gå ned ad den vej.

Enhedslisten kaldte det en undladelsesfinanslov. Det kommer nok ikke som noget chok, at det er jeg ikke enig i. Af de grunde, jeg netop har været inde på, er det for mig at se ikke en undladelsesfinanslov. Det er det stik modsatte. Det er en finanslov, der tager hånd om nogle af de allervigtigste samfundsudfordringer, vi står med. Det er i al sin enkelhed også den opgave, en hvilken som helst regering står over for, uanset om den i øvrigt er funderet til venstre, til højre eller på midten af dansk politik. At passe godt på Danmark og at passe godt på danskerne er det, det handler om, og det er også det, den her finanslov som sagt handler om. Ja, der er også prioriteter i det her, hvor vi giver flere penge ud til danskerne. Det har vi også gjort med nogle af vores skattelettelser, bl.a. i forhold til beskæftigelsesfradraget, som gør, at for ganske almindelige arbejdere vil det være sådan, at man får lidt mere til sig selv for arbejdsindsatsen. Hvis man er enlig forsørger, er der også en gevinst forbundet med det, for vi ved, at enlige forsørgere, ikke mindst i en tid, hvor fødevarepriserne er så høje, som de er lige nu, i den grad har brug for det ekstra økonomiske rum, det kan give. Også her vil jeg sige, at vi har haft mange debatter omkring den økonomiske politik. Vi har lavet gode finanslove med Enhedslisten. Vi havde på et samråd for nylig lejlighed til lige at minde hinanden om, at det har vi også prøvet. Det, jeg sagde til Enhedslisten ved den lejlighed, vil jeg også gerne sige i dag. Jeg var glad for de aftaler, vi lavede, fordi de var gode og fornuftige, ligesom jeg er glad for den aftale, vi har lavet her, og vi laver aftaler fra år til år og vurderer, hvad der tjener Danmark bedst. Så i forhold til Alternativet, der siger, at man stemmer for finansloven, men at man gerne ville have været inddraget mere i den, vil jeg sige, at det jo er et fair synspunkt. Jeg vil også gerne dér kvittere for et, synes jeg, konstruktivt forhandlingsindspark. Også med Alternativet har jeg som finansminister i forskellige sammenhænge haft et godt samarbejde, og jeg forventer også at have det fremadrettet. Der blev sagt, at man følte sig lidt ghostet. Det er jeg ked af. Jeg synes nu, at vi var klare omkring, hvad processen ville være i forhandlingerne, altså at vi ville vende tilbage, efter at der havde været efterårsferie, og at vi så ville meddele, hvordan regeringen så det videre forløb, og det var præcis det, vi gjorde. Det korte af det lange er, at som jeg forstår det, er der ud over regeringen, de nordatlantiske medlemmer og Det Konservative Folkeparti også en række andre partier, der tager ansvar, bl.a. Radikale Venstre, som siger, at man selvfølgelig stemmer for finansloven. Man havde gerne set, at vi havde haft lidt mere tid sammen til at lave aftaler med hinanden. Man havde også gerne set et stærkere grønt fokus. Jeg synes som sagt, at det også er en grøn finanslov, vi her har lavet. Men alle de gode forslag, som man fra partiernes side har haft med under armen, vil der jo blive lejlighed til at man kan tage med, næste gang vi skal forhandle finanslov. Jeg vil ikke stå her og forhåndsdiskontere, hvem der får muligheden for at lave den forhandling næste gang. Det ville være lidt i strid med det råd, jeg gav for et øjeblik siden. Men jeg vil i hvert fald sige, at det glæder mig på en dag, hvor julen er tættere, end den har været længe, at der hos en række partier er, selv om vi om lidt er i et valgår, en konstruktiv tilgang til det her; man rækker hånden frem til et samarbejde. Så er der også et parti, der siger, at man ikke vil stemme for, medmindre man får alle sine forslag igennem. Jeg tror faktisk, at der blev spurgt til hr. Ole Birk Olesen, om man før havde stemt gult, og jeg sad faktisk også og tænkte over det, da hr. Ole Birk Olesen holdt sin tale. Jeg tror, at det er fair at sige, at man i hvert fald har stemt imod nogle gange, og det tror jeg også at hr. Ole Birk Olesen selv konkluderede, men det at stemme gult er nyt. På den måde kan man sige, at der er sket en fornyelse her i forbindelse med den her finanslovsdebat, altså at man i hvert fald fra Liberal Alliances side kan se, at der er nogle gode ting, men at der også er nogle ting, man ikke er så glad for, og derfor ender man så med at stemme gult. Det korte af det lange er, at når der bliver trykket på knapperne om finansloven og den bliver endeligt vedtaget, vil man se, at det ikke alene er regeringen, Det Konservative Folkeparti og de nordatlantiske medlemmer, men et bredt flertal i Folketinget, der stemmer finansloven hjem. Det vil jeg gerne kvittere for. Tak.

Tak til ministeren. Vi går i gang med spørgerrækken. Den første er hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for talen. Finansministeren står jo i spidsen for en regering, der er ansvarlig for, at der er en historisk høj vækst i det offentlige forbrug. Min opfordring til finansministeren er, at man måske bliver lidt bedre til at passe på skatteborgernes penge, for så vil der også være lidt rum til at håndtere nogle af de store udfordringer, som danskerne står med, og her tænker jeg specielt på de stigende fødevarepriser. For hvis man kigger på, hvad der bliver brugt penge på, så står EU-bidraget – det, man giver hvert år – til at stige med 4 mia. kr. med den her finanslov. Det, man giver ekstra i udviklingsbistand bare under den her regering siden sidste valg, er steget med 5 mia. kr. om året. Tager man aftalen om 10. klasse, som bliver afskaffet, så koster den 2 mia. kr. om året. Sammen giver det 11 mia. kr. Skulle man sænke fødevaremomsen med 5 pct., ville det koste 6,5 mia. kr., så det er stadig væk et ret stort rum, man så kunne bruge på de ældre, på de syge og på børnene. Men det handler jo om prioriteringer. Men udfordringen for den her regering er, at man ikke prioriterer. Man bruger bare flere penge. Det viser de tal, man selv har, også, nemlig at væksten i det offentlige forbrug er tre gange højere end det, gennemsnittet har været de sidste 25 år. Så finansminister, skulle man måske ikke passe lidt bedre på borgernes penge og prioritere lidt mere i stedet for bare at øge forbruget?

Ministeren.

Som finansminister er jeg dybt optaget af at passe på pengene, men jeg er også dybt optaget af, at vi passer på Danmark og også på danskerne. Det, vi gør med den her finanslov, er, at vi investerer i noget af det, der er allervigtigst for danskerne: forsvar, sikkerhed, politi, et stærkt velfærdssamfund, flere penge ud til danskerne og i øvrigt også, at vi klimasikrer vores land. Det er meget vigtige ting. Når det gælder beslutningerne omkring de høje fødevarepriser, som jeg også sagde, er der en række elementer i den her finanslov, der gør, at danskerne, en ganske almindelig dansk familie får flere tusinde kroner mere i hænderne til næste år, end man havde før, direkte på grund af finansloven. Hvis man så derudover tager alle regeringens øvrige initiativer, er det rigtig mange flere tusinde kroner, en almindelig familie har at gøre godt med næste år. Det er godt på et tidspunkt, hvor priserne er så høje.

Spørgeren.

Jeg anerkender fuldt ud, at man bl.a. sænker elafgiften. Det er vi tilhængere af. Det burde måske bare ikke kun være i 2 år. Jeg tror, problemet også godt kunne være der efter det. Men en ting er skattelettelser, en anden er væksten i det offentlige forbrug. Skattelettelser er jo ikke offentligt forbrug. Væksten i det offentlige forbrug er altså historisk høj, tre en halv gang højere end det, den har været de sidste 25 år. Man har fundet penge til at give 4 mia. kr. mere i EU-bidrag og 5 mia. kr. mere om året til udviklingsbistand end det, man gjorde ved valgdatoen. Bare det at afskaffe 10. klasse, som jeg siger, er en regning på 2 mia. kr. om året, der kommer der. Så igen vil jeg spørge: Skulle vi så ikke prioritere lidt i det? Det er jo så penge, vi ikke kan bruge på at nedsætte fødevarepriser eller på børn eller på ældre eller sundhedssystemet – der er masser af ting. Men problemet er, at regeringen jo ikke prioriterer; den bruger bare penge hele tiden.

Ministeren.

Vi prioriterer i regeringen. Noget af det, vi jo gør, og som gør, at der er et højt offentligt forbrug, er, at vi investerer i vores sundhedsvæsen. Vi har bl.a. lavet lønløft for social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, vi har gjort det i forhold til sygeplejersker, vi har gjort det i forhold til jordemødre, og vi har gjort det i forhold til pædagoger, fordi vi har brug for de folk ude i vores velfærdssamfund. Det koster nogle penge, men vi vil gerne investere i vores velfærdssamfund, og det står vi helt på mål for.

Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak til finansministeren for talen. Jeg ved, at vi begge to har en kommunal baggrund, nogle har flere stjerner på skuldrene end andre, men vi har begge to siddet i kommunalbestyrelser. Min erfaring derudefra er, at man følger ret godt med i, om pengene bliver brugt. Når man har lavet en budgetaftale, følger man løbende og i løbet af året med i, om pengene egentlig kommer til at virke, som man har regnet med. Er der nogle steder, hvor vi får brugt flere penge, og er der andre steder, hvor vi får brugt færre? I en del kommuner, især de store, mødes man også løbende og siger: Hvis nu vi bruger mange færre penge på det her område, end vi havde regnet med, skal vi så ikke sørge for, at de bliver brugt på noget, der kan sikre velfærden på et andet område? Det gør man ikke rigtig på det statslige område. Hvis man kigger på de sidste 10 år, har vi haft et mindreforbrug på 8 mia. kr. Det er jo penge, der kunne være blevet brugt på velfærden, penge, der kunne være blevet brugt på skolerne og på vuggestuerne, og jeg synes, det er et tilbagevendende problem, at vi ikke i Folketinget rigtig kan få overblik over det mindreforbrug. Det kan man, hvis man sidder med i lang tid inde ved finanslovsforhandlingerne, men ellers har Folketinget ikke noget indblik i det. Når pengene nu, nogle af dem, bliver brugt til julehjælp, har vi jo ingen mulighed for at vide det på forhånd. Er det ikke et problem, finansministeren kunne tænke sig at kigge på?

Finansministeren.

Jeg er glad for, at vi har mulighed for også at give julehjælp i år, for det er der behov for. Desværre er der mange familier, der står i en situation, der er meget vanskelig, og der kan vi så være med til med julehjælpen at give et bidrag til at hjælpe på den situation her i julen. I forhold til det mere principielle vil jeg sige, at jeg altid synes, at man skal være opmærksom på, at man følger, hvad man har af udgifter, tæt, og om det lever op til det, man havde forventet. Det synes jeg også vi i al almindelighed gør fornuftigt. Så er det jo også sådan, og det gælder nok både i kommunerne og i staten, at man ikke har noget ønske om at overskride sine budgetter, men man skal jo selvfølgelig prøve at ramme dem så tæt som overhovedet muligt.

Hr. Sigurd Agersnap.

Grunden til, at jeg også nævner julehjælp, er jo, at vi de sidste 5 år har set, at der er blevet givet julehjælp for et stadig større beløb, og at det ser ud, som om behovet er større og større. Derfor burde det jo også være noget, man løste i finanslovsforhandlingerne, og ikke noget, som kom som sådan et hovsaaktstykke i ellevte time. Der er simpelt hen noget, der går galt, når man ikke vil oplyse Folketinget sammenhængende om, hvad det er, der er af mindreforbrug i staten, og man så i stedet måske kommer lidt og leger julemand i december måned og siger, at nu er der penge til julehjælpen. Der er noget i strukturen der, der er helt gal.

Finansministeren.

Jeg er som sagt glad for, at socialministeren har haft mulighed for igen i år at give et statsligt bidrag til julehjælp. Jeg opfatter det ikke som et hovsaaktstykke. Jeg opfatter det som, at man her, forhåbentlig med bred opbakning fra Folketingets side, går ind og giver en hjælpende hånd til nogle familier, der i den grad har brug for det. Det synes jeg man skulle være glad for i stedet for at kritisere.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Når man laver finanslovsforhandlinger, finanslovsaftaler og finanslov, kan man jo både gå op i finanslovens indhold, men man kan også gå op i den forhandlingsproces, der har været, og kredsen af partier, der endte med at være med i finanslovsaftalen. Jeg har altid gået mest op i lovens indhold, men finansministeren har altid gået meget op i processen, og hvor mange partier der var med i finanslovsaftalen. Så har finansministeren stået foran glasdøren og sagt: Det her er virkelig en super aftale. Se, hvor mange partier der er med. Se, hvor dygtig jeg var som finansminister, at jeg fik så mange partier med. Men den her gang har finansministeren meget omhyggeligt kun ønsket ét parti med, nemlig Det Konservative Folkeparti, og alle andre partier er kun blevet indkaldt til sådan et høflighedsmøde og er ikke blevet indkaldt til flere forhandlinger. Hvad er egentlig årsagen til, at det normalt er en rigtig god finanslov, hvis der er mange partier med, ifølge finansministeren, mens det i år var en supergod aftale, fordi kun et parti var med, hvilket var det, finansministeren stilede efter?

Finansministeren.

Jeg har godt hørt, at hr. Ole Birk Olesen har den udlægning, at jeg skulle være mere interesseret i, hvem der står uden for døren, end hvad der er aftalt bag døren – eller sagt på en anden måde: hvad der er indholdet af finansloven. Der er jeg glad for nu at kunne mane den misforståelse i jorden. Det, jeg er optaget af i en hvilken som helst finanslov, om jeg laver den med Enhedslisten, med hr. Ole Birk Olesen, med Det Konservative Folkeparti, eller hvem det måtte være, er, om det her er en finanslov, der er god for Danmark, og om det bringer os et skridt i den rigtige retning. Det, vi så med forhandlingerne i år, var, at vi sammen med Det Konservative Folkeparti kunne lave en rigtig god finanslov. Der var også et år, hvor vi lavede en finanslov, hvor Liberal Alliance var med. Det var også en rigtig god finanslov. Det syntes vi. Jeg så godt, at hr. Ole Birk Olesen, 1 minut efter at han havde lavet aftalen, ikke længere syntes, at det var en god aftale. Men det ændrer ikke på, at jeg syntes, at det var en god aftale. Så for mig er det vigtigste ikke, hvilke partier der er med, men indholdet af aftalen. Og sådan håber jeg da også at det må være for de fleste.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men det var jo tydeligt for alle, at i år ønskede finansministeren kun at lave en aftale med ét parti. Altså, alle andre blev meget aktivt holdt udenfor og kun indkaldt til ét høflighedsvisit og så ikke flere møder, for finansministeren ville kun lave en aftale med Det Konservative Folkeparti. Er det sådan, at finansloven ville blive en dårlig finanslov, hvis der var et eller to partier mere med, siden finansministeren havde det ønske om, at der kun måtte være ét parti med i aftalen i år? De andre år var det et ønske at have rigtig mange partier med.

Finansministeren.

Altså, om det var blevet meget dårligere af, at der var et parti mere med, kommer nok lidt an på, hvad det var for et parti. Jeg kan komme i tanke om et enkelt, som hr. Ole Birk Olesen repræsenterer, og som jeg ikke tror havde gjort, at det var blevet en bedre finanslov. Men det korte af det lange er, at hr. Ole Birk Olesen snakker utrolig meget om proces. Jeg er mere optaget af en god finanslov for danskerne, og jeg tror egentlig også, at det er det, danskerne er optaget af, og ikke, hvem der sad hvor mange gange ved hvilket bord.

Fru Karin Liltorp, Alternativet. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Jeg vil til gengæld også gerne spørge lidt ind til processen, for jeg blev vildt glad, da finansministeren nævnte det her med, at det var dejligt, at der var kommet en masse ændringsforslag. Jeg må indrømme, at jeg selv er blevet lidt mismodig i forhold til det med ændringsforslag. Det kan være, de bliver bearbejdet grundigt ovre i ministeriet, men jeg har i hvert fald til gode at se, at nogen af mine ændringsforslag på nogen måde har ført til en reel ændring. Men da ministeren sagde det, tænkte jeg, at der måske er hul igennem her, så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvilke konkrete ændringer i det endelige udspil der er blevet lavet på baggrund af de ændringsforslag, der er indkommet.

Finansministeren.

Min bemærkning om ændringsforslag var mere af demokratisk karakter. Det er noget, jeg også oplever at Alternativet plejer at være optaget af, nemlig, at det er vigtigt, synes jeg – og det var også derfor, jeg sendte roser i retning af hr. Dennis Flydtkjær og Danmarksdemokraterne – at man, selv om man ikke er med i en aftale, laver et stykke solidt politisk arbejde, hvor man fremlægger sine forslag. Det har jeg respekt for. Jeg har selv været i opposition på et tidspunkt. Jeg var da lige så frustreret, som mange i det her lokale kan være, over, at jeg ikke fik mine ændringsforslag vedtaget. Men når man laver dem, er det jo også en måde at vise danskerne, hvordan det ville se ud, hvis det var nogle andre, der havde ansvaret. Så jeg synes, at ud fra en demokratisk tilgang er det godt, at man laver dem. Så er det også sådan, at regeringen selv har lavet en række ændringsforslag på baggrund af de forhandlinger, der har været, og det er de ændringsforslag, vi også kommer til at stemme for.

Fru Karin Liltorp.

Hvis jeg må være lidt fræk, er det, der måske adskiller os, at vi bedre kan lide det, hvis det sådan er reelt demokrati, så man faktisk ser på ændringsforslagene og så laver nogle ændringer på baggrund af dem, og ikke bare siger: Det var vel nok dejligt, at vi fik nogle forslag. Men lad nu det ligge. Kunne jeg få ministeren til at love, hvis vi er i den situation, at ministeren sidder for bordenden næste gang, der skal laves finanslovsforhandlinger, at man faktisk indkalder alle partier og først begynder at skille dem ud, når man kan se, at der ikke er enighed om vejen frem. Er ministeren enig i, at vi nogle gange kan få en bedre lov, hvis man lytter til en masse aktører? Det er jo ikke, fordi vi alle sammen skal have vores vilje, men det kunne jo være, man kunne finde et bedre kompromis.

Ministeren.

Jeg er enig i, at det er en god idé at lytte til alle partier. Det har vi sådan set også gjort den her gang. Alle partier var forbi og havde mulighed for at give deres holdninger til kende. Det er bare, så der ikke skal stå en misforståelse tilbage omkring det. Hvordan finanslovsforhandlingerne bliver næste gang, ligger et stykke ude i fremtiden. Inden da har der nok også været et folketingsvalg, tænker jeg, og derfor tror jeg, vi skal tage det til den tid og se, hvordan de forhandlinger skal afvikles.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til finansministeren. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og så skulle vi gå til afstemning. Det gør vi også, men vi holder en kort pause, og jævnfør dagsordenen genoptages mødet kl. 16.00.

Mødet er udsat. (Kl. 14:40).

Mødet er genoptaget. Til orientering kan jeg oplyse om, at der er 70 afstemninger, og at det forventes at tage mellem fem kvarter og halvanden time.

Til § 5. Statsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 6. Udenrigsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 4-10 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 639 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 21 (DD, LA, DF og 1 KF (ved en fejl)), imod stemte 75 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 11-13 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 713 af DF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 5 (DF, 1 DD (ved en fejl) og 1 KF (ved en fejl)), imod stemte 84 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 7 (DD).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 640 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DD, LA og DF), imod stemte 77 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 14-19 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 712 af EL. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 16 (SF, EL og ALT), imod stemte 81 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 20-24 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 641 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DD, LA og DF), imod stemte 76 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 25-30 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 7. Finansministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 31-39, 734 og 40-49 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 714 af DF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 11 (DD og DF), imod stemte 83 (S, V, SF, LA, M, KF, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 5 (EL).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 642 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DD, LA og DF), imod stemte 74 (S, V, SF, M, KF, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 4 (EL).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 50-53 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 8. Erhvervsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 54-59 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 643 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 14 (DD, DF og ALT), imod stemte 85 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 60-68 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 9. Skatteministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 69-86 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 10. Økonomiministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 87 af finansministeren? Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 729 af RV. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 22 (DD, SF, RV og ALT), imod stemte 63 (S, V, M, KF, DF og SP), hverken for eller imod stemte 14 (LA og EL).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 88 af finansministeren? Det er vedtaget.

Til § 11. Justitsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 89-97 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 644 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 11 (DD og DF), imod stemte 88 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 98-108 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 12. Forsvarsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 109-133 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 13. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 134-141 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 645 af DD som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 142-154 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 646 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DD, LA og DF), imod stemte 79 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 155-157 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 647 af DD som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 158-160 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 648 af DD som forkastet. Det er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 649 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 11 (DD og DF), imod stemte 78 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 9 (LA).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 735 og 162-164 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 650 af DD som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 165 af finansministeren? Det er vedtaget.

Til § 15. Social- og Boligministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 166-185 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 707 af SF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 16 (SF, EL og ALT), imod stemte 72 (S, V, LA, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 11 (DD og DF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 186-188 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 651 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 22 (DD, SF, DF og ALT), imod stemte 63 (S, V, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 14 (LA og EL).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 736-741 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 652 af DD som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 189-193 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 638 af DD og SF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 36 (DD, SF, LA, EL, DF og ALT), imod stemte 63 (S, V, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 715 af DF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 27 (DD, SF, EL, DF og ALT), imod stemte 72 (S, V, LA, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 194-211 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 653 og 654 af DD som forkastet. De er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 212-214 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 215-228 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 655 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DD, LA og DF), imod stemte 76 (S, V, SF, M, KF, EL, RV og SP), hverken for eller imod stemte 3 (ALT).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 229-256 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 716 af DF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 18 (SF, EL, DF og ALT), imod stemte 63 (S, V, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 17 (DD og LA).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 656 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 23 (DD, LA, DF og ALT), imod stemte 76 (S, V, SF, M, KF, EL, RV og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 257 og 258 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 17. Beskæftigelsesministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 259-263 og 742 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 710 af EL. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 8 (EL og ALT), imod stemte 82 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 8 (SF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 265-269, 743, 271, 744, 745 og 274-279 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 657 af DD som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 746, 747, 282-292, 748, 749 og 295-311 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 717 af DF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 8 (EL og DF), imod stemte 83 (S, V, DD, LA, M, KF, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 8 (SF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 312-314 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 658 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DD, LA og DF), imod stemte 79 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 315-319 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 701 af SF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 16 (SF, EL og DF), imod stemte 80 (S, V, DD, LA, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 3 (ALT).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 320-322 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 18. Ældreministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 323-326 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 704 af SF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 13 (SF og EL), imod stemte 72 (S, V, LA, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 14 (DD, DF og ALT).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 705 af SF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 13 (SF og EL), imod stemte 72 (S, V, LA, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 14 (DD, DF og ALT).

Ændringsforslaget er forkastet

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 327-338 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 339-360 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 659 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 11 (DD og DF), imod stemte 83 (S, V, SF, LA, M, KF, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 5 (EL).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 361-370 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 371 af finansministeren. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 80 (S, V, DD, LA, M, KF, DF og SP), imod stemte 19 (SF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er vedtaget.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 372-387 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 718 af DF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 12 (LA og DF), imod stemte 79 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 8 (DD).

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 660 af DD som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 388-390, 750-752, 394, 753 og 396-403 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 20. Børne- og Undervisningsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 404-416 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 706 af SF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 13 (SF og EL), imod stemte 83 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 3 (ALT).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 417-419 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 661 af DD som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 420-422 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 719 af DF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 27 (DD, SF, EL, DF og ALT), imod stemte 72 (S, V, LA, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 423-454, 455, 754, 457 og 458 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 21. Kulturministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 459-461 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 662 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DD, LA og DF), imod stemte 79 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 462 af finansministeren? Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 663 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DD, LA og DF), imod stemte 79 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 463 og 464 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 664 af DD som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 465-487 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 22. By-, Land- og Kirkeministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 488 og 489 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 666 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 11 (DD og DF), imod stemte 88 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 490-493 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 665 af DD som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 494 af finansministeren? Det er vedtaget.

Til § 23. Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 495-507 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 508-522 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 25. Digitaliseringsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 523-528 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 667 af DD som forkastet. Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 529-531 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 673 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 24 (DD, SF, EL og DF), imod stemte 74 (S, V, LA, M, KF, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 532 af finansministeren? Det er vedtaget.

Til § 27. Ministeriet for Grøn Trepart.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 533-546 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 28. Transportministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 547-552 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 668 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 8 (DD), imod stemte 88 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 3 (DF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 553-555 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 670 af DD som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 556 af finansministeren? Det er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 669 af DD som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 557-561 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 671 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 27 (DD, SF, EL, DF og ALT), imod stemte 72 (S, V, LA, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 562 af finansministeren?

Ændringsforslaget er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 672 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 27 (DD, SF, EL, DF og ALT), imod stemte 72 (S, V, LA, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 563-571 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 572-577 og 755 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 711 af EL. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 16 (SF, EL og ALT), imod stemte 83 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 578-580, 756, 581-599, 757 og 600 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 35. Generelle reserver.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 709 af SF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 19 (SF, EL, RV og ALT), imod stemte 80 (S, V, DD, LA, M, KF, DF og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 601 af finansministeren? Det er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 674 af DD som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 602 og 603 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 675 af DD som forkastet. Det er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 731 af RV. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 11 (EL, RV og ALT), imod stemte 88 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 604 af finansministeren? Det er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 676 af DD som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 605 og 606 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 677 af DD som forkastet. Det er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 708 af SF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 27 (DD, SF, EL, DF og ALT), imod stemte 72 (S, V, LA, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 607-616 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 678 og 679 af DD som forkastet. De er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 617-627 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 680 af DD. Afstemningen starter, og vi må godt lige få lidt ro i salen, så jeg også kan høre heroppe. Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DD, LA og DF), imod stemte 78 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 681 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 11 (DD og DF), imod stemte 88 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 682-686 af DD som forkastet. De er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 687 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 27 (DD, SF, EL, DF og ALT), imod stemte 72 (S, V, LA, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 689 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 17 (DD og LA), imod stemte 82 (S, V, SF, M, KF, EL, DF, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 690 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 16 (DD, EL og DF), imod stemte 71 (S, V, LA, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 11 (SF og ALT).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 691 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 11 (DD og DF), imod stemte 83 (S, V, SF, LA, M, KF, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 5 (EL).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 720 af DF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 11 (EL, DF og ALT), imod stemte 88 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 721 af DF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 11 (EL, DF og ALT), imod stemte 80 (S, V, SF, LA, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 8 (DD).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 722 af DF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 12 (LA og DF), imod stemte 79 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 8 (DD).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 702 af SF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 16 (SF, EL og DF), imod stemte 80 (S, V, DD, LA, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 3 (ALT).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 688 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 28 (DD, LA, EL, DF og ALT), imod stemte 63 (S, V, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 8 (SF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 730 af RV. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 19 (DD, EL, RV og ALT), imod stemte 72 (S, V, LA, M, KF, DF og SP), hverken for eller imod stemte 8 (SF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Til § 37. Renter.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 758-795 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 38. Skatter og afgifter.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 692 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 11 (DD og DF), imod stemte 87 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 796-802 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 693 af DD som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 803-806 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 723 af DF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 8 (EL og DF), imod stemte 80 (S, V, SF, LA, M, KF, RV og SP), hverken for eller imod stemte 11 (DD og ALT).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 694 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 11 (DD og DF), imod stemte 83 (S, V, SF, LA, M, KF, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 5 (EL).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 807 af finansministeren? Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 724 af DF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 3 (DF), imod stemte 88 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 8 (DD).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 695 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DD, LA og DF), imod stemte 79 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 808 og 809 af finansministeren? De er vedtaget.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 696 af DD som forkastet. Det er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 810 af finansministeren. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 80 (S, V, DD, LA, M, KF, RV og SP), imod stemte 16 (SF, EL og ALT), hverken for eller imod stemte 3 (DF).

Ændringsforslaget er vedtaget.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 811 af finansministeren? Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 697 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DD, LA og DF), imod stemte 78 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 727 af DF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 19 (DD, LA og DF), imod stemte 79 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 728 af DF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 3 (DF), imod stemte 79 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 17 (DD og LA).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 698 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DD, LA og DF), imod stemte 79 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 812 og 813 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 725 af DF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 3 (DF), imod stemte 78 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 17 (DD og LA).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 699 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DD, LA og DF), imod stemte 79 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 814 og 815 af finansministeren? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 726 af DF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 10 (DD og DF), imod stemte 79 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 9 (LA).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 703 af SF. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 15 (SF, EL og RV), imod stemte 80 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, SP og 1 RV (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 3 (ALT).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 733 af RV. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 19 (SF, EL, RV og ALT), imod stemte 80 (S, V, DD, LA, M, KF, DF og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 700 af DD. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DD, LA og DF), imod stemte 79 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 816 af finansministeren? Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 732 af RV. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 6 (RV og ALT), imod stemte 93 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF og SP), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 817-822 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 40. Genudlån m.v.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 823-828, 634, 829-833, 636 og 637 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 41. Beholdningsbevægelser m.v.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 834-837 af finansministeren? De er vedtaget.

Til § 42. Afdrag på statsgælden (netto).

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 838-840 af finansministeren? De er vedtaget.

Hermed er afstemningen om ændringsforslagene slut.

Jeg foreslår, at forhandlingen om finansloven standses, og at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling i Finansudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette forslag, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Sagens behandling stilles herefter i bero.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, torsdag den 11. december 2025, kl. 10.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 16:33).