Møde i salen

Mødet er åbnet.

I dag bliver der fremsat følgende forslag:

Victoria Velasquez (EL), Karina Adsbøl (DD), Astrid Carøe (SF), Katrine Daugaard (LA), Joachim Hoffmann-Petersen (KF), Mette Thiesen (DF), Lotte Rod (RV), Karin Liltorp (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Mike Villa Fonseca (UFG) og Theresa Scavenius (UFG):

Beslutningsforslag nr. B 56 (Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en juridisk ekspertgruppe, som skal udarbejde et oplæg til revision af forældelsesloven).

Forslaget kan findes på www.folketingstidende.dk.

Det punkt, som er opført som nr. 2 på dagsordenen, kan kun med Tingets samtykke behandles i dette møde, da betænkningen over forslaget blev omtrykt i går. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg samtykket som givet. Det er givet.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 1-3, stillet af erhvervsministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget. De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 1-7, stillet af erhvervsministeren og tiltrådt af et flertal, udvalget med undtagelse af DD og EL, som vedtaget. De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 1-10, stillet af erhvervsministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget. De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 1, stillet af skatteministeren og tiltrådt af et flertal, udvalget med undtagelse af DF og ALT, som vedtaget. Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 1-7, stillet af skatteministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og DF), som vedtaget. De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 1, stillet af børne- og undervisningsministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget. Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget i to lovforslag, stillet af børne- og undervisningsministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget.

[A. Forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser. (Hf som trædesten til erhvervsuddannelse og genindførelse af forhåndstilkendegivelse af ønsket studieretning)

B. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af kommunalbestyrelsens forsyningspligt vedrørende 10. klasse)].

Delingen af lovforslaget i to lovforslag er vedtaget.

Vi stemmer om det under A nævnte lovforslag.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 2, stillet af børne- og undervisningsministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget. Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Lovforslaget handler om at lette indsamlingen af elektroniske spor i straffesager på tværs af grænser. I dag ligger vigtige beviser på servere i andre lande, f.eks. beskeder, loginoplysninger eller filer hos store tjenesteudbydere. Formålet er derfor at sikre, at der er klare fælles EU-regler for, hvordan de oplysninger kan indsamles. I forhold til Danmark gennemfører vi med det her lovforslag EU's e-bevisdirektiv i dansk ret. Det ændrer ikke på, hvilke redskaber dansk politi og anklagemyndighed har efter dansk ret, men det stiller nogle nye krav til de danske tjenesteudbydere, der udbyder kommunikations- og onlinetjenester i flere EU-lande. For de udbydere betyder det, at de skal udpege en retslig repræsentant i et andet EU-land, hvor de i forvejen udbyder deres tjenester. Den repræsentant skal kunne modtage og håndtere kendelser om elektronisk bevismateriale fra andre EU-landes myndigheder. Med lovforslaget udpeges der også en central dansk myndighed, og den skal føre tilsyn med, at udbyderne lever op til deres forpligtelser. Hvor målet er at fastsætte klare rammer for virksomhederne, samtidig med at der fortsat er et effektivt samarbejde om at bekæmpe kriminalitet på tværs af det europæiske kontinent. På den baggrund støtter vi op om forslaget. Tak for ordet.

Der er et par stykker, der har indtegnet sig til en kort bemærkning. Vi starter med fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg vil gerne høre ordføreren, om det her stiller vores danske myndigheder ringere end de udenlandske på grund af vores retsforbehold.

Ordføreren.

Altså, det er jo de samme regler, der kommer til at gælde i Danmark, som det er nu, så det kommer ikke til at betyde ændringer for de danske myndigheder. Det kommer til at betyde, at der skal være den samme ordning i Danmark, som der er andre steder, og som jeg har fået oplyst fra Justitsministeriet, så er det, fordi den her pakke består af et direktiv og en forordning, og forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 82, stk. 1, som er omfattet af et retsforbehold. Omvendt er direktivet bindende for Danmark, da direktivet har sin hjemmel i traktatens artikel 53 og 62 om det indre marked. Derfor betyder det, for at svare på spørgsmålet, at Danmark er forpligtet til at gennemføre direktivet i dansk ret, men ikke er bundet af og kan ikke deltage i forordningens regler. Jeg håber, det er svar på ordførerens spørgsmål, i forhold til hvilken betydning det har.

Spørgeren.

Det var meget fint læst op – tak for det. Så vil jeg bare gerne lige høre ordføreren, hvor mange tjenesteudbydere i Danmark det her kommer til at dreje sig om.

Ordføreren.

Det er jo så noget af det, der skal følges op på i det videre arbejde med det her forslag, ligesom det også skal undersøges, hvad det er for en central myndighed, der skal være med til at kontrollere det. Det er der heller ikke taget stilling til endnu.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen, er den næste på talerstolen.

Tak for det. Indledningsvis skal jeg huske at hilse fra Moderaterne og sige, at de ikke har haft mulighed for at være repræsenteret i dag, så jeg taler også på Moderaternes vegne. Det kan måske lyde lidt langhåret, men direkte citeret drejer forslagets formål sig om at harmonisere regler for udpegning af bestemte forretningssteder og udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager. Som sagt er det lidt langhåret, men dybest set drejer det sig vel om at lette indsamlingen af bevismateriale. Og med »lette« menes, at det skal ske, ved at der udpeges en retslig repræsentant til at modtage og til at håndhæve de afgørelser, der måtte være tale om. Det vil altså sige, at forslaget ikke drejer sig om, i hvor høj grad danske myndigheder, danske firmaer, tjenesteudbydere er forpligtede til at udlevere oplysninger – det, der hedder edition – til andre politimæssige myndigheder. Forslaget drejer sig om, hvorvidt der skal udpeges en repræsentant til at tage sig af det hos de pågældende tjenesteudbydere. Men helt uden om det andet problem kommer vi nok ikke, og jeg kan også se, at der allerede er fremsat tre fornuftige spørgsmål til justitsministeren, som jeg også glæder mig til at få svar på, bl.a. om der med forslaget bliver adgang til oplysninger, som i dag kræver dansk kendelse, sådan at det ikke længere kræves. Sagt med andre ord drejer det sig om, om en udenlandsk myndighed skal kunne gå direkte til en dansk tjenesteudbyder og anmode om at få oplysninger om dette og hint, eller om den udenlandske myndigheders kendelse eller begæring skal en tur omkring de danske retsinstanser, altså typisk politi og domstol, med hensyn til at få en kendelse. Det står mig ikke fuldstændig klart, selv om det i hvert fald i forslaget her på side 4 anføres, at Danmark med enkelte undtagelser ikke har gennemført særlig lovgivning om gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med støtte i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Danmark kan imødekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med en tilsvarende national strafferetlig efterforskning. Det tyder på, at det er de samme regler. Men når vi nu behandler forslaget, gentager jeg, at det jo ikke er det, der er forslagets emne. Forslagets emne er en repræsentant, men når vi behandler reglerne, synes jeg måske godt, at vi kan, eller så skal vi bede om, hvad der egentlig gælder, når udenlandske myndigheder afsiger editionskendelser over for danske tjenesteudbydere. Gælder der det, at de kan gå direkte til politiet og bede om at få de pågældende effekter hentet, eller skal man ad rettens vej for også at få en dansk godkendelse? Det skal vi finde ud af under den videre behandling af forslaget her. Men umiddelbart kan jeg roligt sige, at Venstres indstilling er positiv. Vi gør alt for, at kriminalitet opklares i enhver henseende, og det gælder så sandelig også den kriminalitet, der udspringer fra udlandet. Det har desværre været tilfældet med specielt den økonomiske kriminalitet i Danmark, og så meget desto mere skal vi udlevere de relevante oplysninger.

Tak til ordføreren for Venstre. Den næste i talerrækken er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. I Danmarksdemokraterne kan vi godt se formålet med lovforslaget, nemlig at styrke mulighederne for at indsamle elektronisk bevismateriale på tværs af landegrænser. Det er vigtigt i en tid, hvor kriminaliteten stiger og i højere grad foregår digitalt. Men før vi kan tage endelig stilling til forslaget, har vi behov for at få svar på en række spørgsmål. For det første er det uklart, hvor mange tjenesteudbydere i Danmark der faktisk vil blive omfattet af den nye forpligtelse, og hvis det viser sig at omfatte en større gruppe danske udbydere, kan det reelt påvirke rækkevidden af vores retsforbehold. For os i Danmarksdemokraterne er det helt centralt, at Danmark kun implementerer direktivet i det omfang, som vi er forpligtet til, og ikke længere. Retsforbeholdet skal respekteres. For det andet er vi bekymret for risikoen for, at udenlandske myndigheder i praksis kan få lettere adgang til oplysninger om danske borgere, end vores egne danske myndigheder selv har efter retsplejeloven, og det vil være helt uacceptabelt. Vi skal ikke have en situation, hvor danske borgeres personoplysninger kan udleveres efter mere lempelige regler, blot fordi der er tale om en anmodning fra et andet EU-land. Derfor står vi nu sted, hvor vi både anerkender behovet for effektivt internationalt samarbejde om elektroniske beviser, men samtidig ser risikoen for, at retssikkerheden for danske borgere og respekten for retsforbeholdet kan blive udfordret. Så på den baggrund tager vi i Danmarksdemokraterne først endelig stilling til lovforslaget, når vi har fået svar på vores spørgsmål.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. SF's fru Karina Lorentzen Dehnhardt er den næste på talerstolen.

Tak for det. Det lovforslag, som vi behandler her, handler om at gennemføre e-bevisdirektivet i dansk ret. Formålet er at styrke den europæiske indsats mod digital og grænseoverskridende kriminalitet ved at sikre hurtigere adgang til elektroniske beviser på tværs af landegrænser. Det formål deler vi i SF; det er simpelt hen vigtigt, at efterforskningen også følger med den digitale udvikling. Men med det her lovforslag følger så også nogle retssikkerhedsmæssige spørgsmål, som vi skal tage alvorligt, og det gælder særlig den del af lovforslaget, der betyder, at udenlandske myndigheder kan få adgang til oplysninger om danske borgere gennem en retlig repræsentant i et andet EU-land, også selv om Danmark ikke deltager i de underliggende retsinstrumenter på grund af vores retsforbehold. Her lytter SF til Digitaliseringsstyrelsen og IT-Politisk Forening, som begge udtrykker bekymring. De peger på, at direktivet ikke tydeligt beskriver, hvordan udenlandske myndigheder lovligt kan indhente oplysninger om borgere i et land, der ikke deltager i EU's retlige samarbejde. De peger også på, at det i praksis kan omgå de danske garantier for domstolskontrol og retssikkerhed. I SF deler vi den bekymring. Hvis oplysninger om danske borgere kan udleveres gennem en repræsentant i et andet EU-land, uden at der først ligger en dansk retskendelse, rejser det naturligt nogle spørgsmål om retssikkerhed og kontrol. For SF handler det ikke om at være imod europæisk samarbejde, men om at sikre, at danske borgere ikke få svækket deres retssikkerhed, fordi vi implementerer et direktiv, hvor Danmark formelt står uden for centrale dele af forslaget. Og det er jo også baggrunden for, at vi allerede har oversendt de spørgsmål, som bl.a. hr. Preben Bang Henriksen refererer til, og som vi gerne vil have svar på, inden vi tager endeligt stilling til det her lovforslag. Så i dag vil det også fra SF's side være en uafklaret stillingtagen. Det vil afhænge af de svar, som vi får på de spørgsmål, vi har stillet. Vi bakker grundlæggende op om formålet med en bedre europæisk efterforskning og en stærkere indsats mod digital kriminalitet, men det skal jo selvfølgelig stadig væk ske på en måde, hvor vi respekterer borgernes rettigheder, de demokratiske spilleregler og de danske standarder for retssikkerhed.

Tak til ordføreren for SF. Hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance er næste på talerstolen.

Mange tak, hr. formand. Vi står jo som sagt her for at behandle et forslag, som på en række områder rækker frem og vil sikre, at vi i Danmark har effektive redskaber til at indsamle elektronisk bevismateriale i straffesager, herunder når tjenesteudbydere opererer på tværs af landegrænser. Umiddelbart lyder det jo uskyldigt og fornuftigt, og vi kan også allerede nu sige, at vi i Liberal Alliance i hvert fald støtter forslaget, som det er tiltænkt. Spørgsmålet er så, hvordan effekten af det reelt bliver. For det er vigtigt i en tid, hvor kriminalitet i høj grad bevæger sig online, at vi har tidssvarende regler for, hvordan tjenesteudbydere stilles over for efterforskning og retshåndhævelse. Så jeg støtter hovedtanken bag lovforslaget. For det første styrker det samarbejdet på tværs af grænser i EU og øger effektiviteten i efterforskningen af alvorlig kriminalitet, som udnytter digitale infrastrukturer. Det er entydigt godt. For det andet sender det et signal om, at Danmark tager det digitale spor alvorligt og ikke overlader grænseoverskridende bevisindsamling til chancen eller mærkelige trafikale samarbejdsformer, som vi oplever derude en gang imellem, alene. For det tredje giver det tjenesteudbydere klarhed om, hvilke forpligtigelser der gælder, når de opererer i flere medlemsstater, hvilket på længere sigt bør øge retssikkerheden og forudsigeligheden for både myndigheder og virksomheder. Der er selvfølgelig også lidt tidsler omkring det. For det første er det også en byrde for danske tjenesteudbydere, at de nu pålægges at sørge for denne indsamling og udpege en repræsentant. Det vil give nogle omkostninger; det er naturligt. Der er nylig overvågning i den forstand også. For det andet risikerer vi jo en forskelsbehandling, og det er også det, som spørgsmålene er gået på indtil nu, og som vi også er nødt til at diskutere. Men overordnet set støtter vi i Liberal Alliance forslaget, for vi ser virkningerne af det som værende over de umiddelbare problemer, der er, men vi kommer selvfølgelig til at følge det i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Den næste i talerrækken er Det Konservative Folkepartis fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Som flere af mine kollegaer allerede har været inde på, er det her en gennemførelse af et EU-direktiv. Formålet med det her EU-direktiv er på alle mulige måder sympatisk, og som flere ordførere også har været inde på, er det svært ikke at bakke op om formålet med den her implementering; det skal være lettere at indsamle elektronisk bevismateriale på tværs af landegrænser i straffesager. Det elektroniske bevismateriale kan være i form af trafikdata, indholdsdata, abonnentdata osv. Dermed pålægges de elektroniske tjenester forskellige forpligtelser. Det er klart, at det her så kompliceres af retsforbeholdet og de begrænsninger, der ligger i forhold til det. Vi er i Det Konservative Folkeparti positivt indstillet over for det her lovforslag, men jeg lytter også til den bekymring, der er rejst af flere af mine kollegaer, bl.a. fra Danmarksdemokraternes og faktisk også fra flere andre partiers side. Det er jo også noget, der fremgår af høringssvarene. Bl.a. peger Teleindustrien og IT-Politisk Forening på flere ting i deres høringssvar, som også SF's ordfører var inde på: afgrænsning, hvem der er omfattet, hvor mange det er, og rækkevidden af det. Jeg synes også, der sættes spørgsmålstegn ved byrder og omkostninger forbundet med det her. Det er jeg ikke selv så bekymret for i forhold til i hvert fald de svar, ministeriet giver om lige den del, men jeg synes, det er rigtig godt, at der bliver stillet yderligere spørgsmål til det her, og dem kommer vi til at læse og orientere os i. Men i udgangspunktet stiller vi os positivt over for forslaget. Tak.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Fru Rosa Lund fra Enhedslisten er den næste taler.

Tak. Med det her lovforslag skal Danmark implementere EU's direktiv om retlige repræsentanter for tjenesteudbydere. Formelt lyder det teknisk. Det handler om kontaktpunkter og procedurer for, hvordan udenlandske myndigheder kan få elektroniske beviser i straffesager. Men når man læser lovforslaget og høringsmaterialet igennem, står én ting klart. Det her er faktisk ikke teknisk; det er principielt. Det handler om danskernes retssikkerhed. For selv om regeringen understreger, at direktivet ikke strider imod retsforbeholdet, medfører L 55 i Enhedslistens optik reelt en alvorlig udhuling af det forbehold, der skulle beskytte danske borgere i det europæiske retssamarbejde. Af høringsnotatet fremgår det direkte, at udenlandske myndigheder via en retlig repræsentant i et andet EU-land kan pålægge danske tjenesteudbydere at udlevere oplysninger om danske brugere – uden en dansk dommer, uden en dansk retskendelse, og uden at danske myndigheder overhovedet har været involveret. Det er en markant ændring af retstilstanden, og det betyder, at en anklagemyndighed i et andet EU-land kan kræve udleveret oplysninger om personer bosat i Danmark, og det skaber en alvorlig utryghed. Vi har jo heldigvis stærke retssikkerhedsgarantier her i Danmark. Det er retssikkerhedsgarantier, der er langt stærkere, end man ser i andre EU-lande som f.eks. Ungarn. Vi mener i Enhedslisten ikke, at det er en god idé, at Orbáns politi uden videre domstolskontrol kan forlange private oplysninger om danske borgere. Det betyder også, at centrale danske retssikkerhedsgarantier som kildebeskyttelse og advokatfortrolighed ikke nødvendigvis vil blive respekteret. I stedet bliver det op til udenlandske myndigheder at vurdere, om danske borgere og danske særregler skal tages i betragtning. Det er ikke en teoretisk risiko. Det står sådan set i ministeriets eget høringsnotat. Det skaber en problematisk asymmetri. Danmark står uden for e-bevis-forordningen og kan derfor ikke selv bruge den hurtige ordning, som andre EU-lande har adgang til. Men andre EU-lande får til gengæld hurtigere adgang til danske borgeres data. Vi ender i en situation, hvor Danmark afgiver retssikkerhed uden at få retssikkerhed tilbage. Formelt deltager vi ikke i forordningen, men i praksis bliver danske borgere omfattet af dens virkninger uden dansk kontrol. Regeringen påpeger, at virksomhederne kan gøre indsigelse efter artikel 17. Men i virkeligheden vil danske virksomheder skulle stå over for udenlandske anklagemyndigheder og hævde, at dansk ret, som i den sammenhæng betragtes som tredjelandsret, forhindrer udlevering af data. Det er hverken en reel eller en rimelig beskyttelsesmekanisme. I Enhedslisten anerkender vi naturligvis behovet for internationalt samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse. Men samarbejdet må ikke ske på bekostning af borgernes grundlæggende frihedsrettigheder eller på bekostning af det forbehold, som et flertal af danskerne har vedtaget at vi skal have. Hvis lovforslaget skal kunne forsvares, må regeringen levere stærkere garantier end dem, vi har fået. Vi mangler klare afgrænsninger af, hvilke oplysninger der kan udleveres; vi mangler sikkerhed for, at danske beskyttelsesregler bliver respekteret, også når anmodningen kommer udefra; og vi mangler en reel sikring af, at retssikkerheden ikke forskydes til fordel for udenlandske myndigheder. Vi er ikke specielt positivt indstillede over for det her lovforslag, som I nok kan høre. Vi har også en del spørgsmål, som vi vil rejse i udvalgsbehandlingen, og som måske kan ændre vores stillingtagen, men foreløbig vil vi i hvert fald stemme imod lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Enhedslisten. Dansk Folkepartis ordfører, fru Mette Thiesen, er den næste i talerrækken.

Tusind tak. Nu kommer I til at opleve noget, som sker meget sjældent, og det er, at jeg erklærer mig fuldstændig enig i det, som fru Rosa Lund lige har sagt heroppe fra talerstolen. I Dansk Folkeparti mener vi sådan set også, at der er meget, meget store bekymringer i forhold til det her konkrete lovforslag. Én ting er det her med en udhuling af det retsforbehold, vi i Dansk Folkeparti mener at danskerne meget klart og tydeligt har sagt at de gerne vil bevare. Det ønsker vi ikke at udhule. Vi ønsker heller ikke, at danske borgeres retssikkerhed, hvad skal man sige, kommer i klemme i forhold til det her. Det er jo meget klassisk, når der er ting, der kommer fra EU, som eksempelvis det her, at man tænker: Jamen intentionen er rigtig fin, men det ender alligevel med noget rigtig, rigtig skidt. Og det er sådan set det, jeg læser i det her lovforslag. Vi stiller os også på den måde i Dansk Folkeparti, at vi ikke kan støtte lovforslaget, sådan som det ligger nu. Vi kommer også til at stille en masse opklarende spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen, fordi der er nogle ting, som jeg synes er uklare, i forhold til det konkrete lovforslag. Men jeg synes, at det her lovforslag meget klart og tydeligt viser, at det her er noget, der kommer fra Bruxelles, og der ender man reelt set med, at andre stater kommer til at have bedre rettigheder i forhold til danske borgeres informationer end de danske myndigheder selv, og alene det, at det de facto er en udhuling af vores retsforbehold, gør selvfølgelig, at vi ikke kan støtte det fra Dansk Folkepartis side. Men vi kommer til at stille en masse uddybende spørgsmål, som jeg også kan høre at der er rigtig mange andre der gør, i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Radikale Venstres ordfører er den næste i talerrækken, og det er fru Zenia Stampe.

Jeg kan sige, at det klart er vores intention at ende med at stemme for det her forslag. Men vi har selvfølgelig også nogle betænkeligheder i overensstemmelse med de ordførere, der har været heroppe før mig, og dem glæder vi os til at få afdækket. Er det rigtigt, at det her vil stille danskere dårligere i forhold til retssikkerheden end borgere i andre lande, altså som en form for asymmetri, på grund af vores forbehold? Det synes vi er lidt svært at gennemskue, og det glæder vi os til at få svar på. Når det så er sagt, er vi jo tilhængere af, at der findes fælles regler og lovgivning på det her område. Vi mener slet ikke, at Danmark skulle være omfattet af et retsforbehold. Så det er klart vores hensigt, at vi ender et sted, hvor vi kan stemme for det her lovforslag, men vi ønsker selvfølgelig at få svar på de spørgsmål, som andre ordførere har nævnt, sådan at vi ikke ender med at stille danske borgere dårligere på grund af vores forbehold.

Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Jeg ser ikke nogen fra Alternativet eller privatister, så den næste, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for det, tak for ordet, og også tak for de indlæg, vi har hørt her i salen. Det lovforslag, vi behandler i dag, har til formål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale i straffesager på tværs af landegrænser. Men jeg medgiver, at det ikke er det samme, som at det er let at forstå, og jeg vil derfor bruge lidt af min tid her på talerstolen til at sætte ord på indholdet af lovforslaget. Forslaget gennemfører et EU-direktiv, der pålægger visse tjenesteudbydere i EU at udpege retlige repræsentanter. Direktivet har sammenhæng med en forordning, som er omfattet af retsforbeholdet og derfor ikke vil gælde i Danmark. Det vender jeg tilbage til lige om lidt. Flere ordførere har også allerede adresseret det her spørgsmål. Lovforslaget handler helt grundlæggende om at styrke det retlige samarbejde i EU efter princippet om gensidig anerkendelse. Med de nye regler vil myndighederne i ét EU-medlemsland kunne sende en kendelse om udlevering eller sikring af elektronisk bevismateriale til brug i en straffesag direkte til en tjenesteudbyder eller dennes retlige repræsentant. Det vil som udgangspunkt ske, uden at myndighederne i virksomhedens hjemland inddrages, idet ordningen bygger på princippet om gensidig anerkendelse. Formålet med direktivet er at sikre, at navnlig elektroniske tjenesteudbydere udpeger et eller flere kontaktpunkter, som kan modtage og sikre efterlevelse af kendelser om udlevering eller sikring af elektronisk bevismateriale. De tjenesteudbydere, som vil blive omfattet af reglerne, er bl.a. traditionelle teletjenester, udbydere af internettelefoni, e-mailtjenester og domænenavnsudbydere. For at være omfattet af reglerne skal man udbyde tjenester i mere end ét EU-medlemsland. Der lægges i lovforslaget op til, at de tjenesteudbydere, der er etableret i Danmark, forpligtes til at udpege mindst én retlig repræsentant i et andet medlemsland, hvor udbyderne i forvejen udbyder tjenester. Det skyldes, at den tilhørende forordning, der fastsætter regler om udlevering af visse typer af elektronisk bevismateriale, ikke gælder i Danmark på grund af retsforbeholdet. En retlig repræsentant i Danmark vil således ikke kunne behandle kendelser fra andre medlemsstaters myndigheder efter de retlige instrumenter, som Danmark på grund af retsforbeholdet ikke deltager i. Danske tjenesteudbydere vil derfor blive omfattet af de foreslåede regler om udpegning af retlige repræsentanter, uden at danske myndigheder vil kunne drage fordel af de nye muligheder, som den tilhørende forordning giver for at øge effektiviteten i samarbejdet om straffesager på tværs af landegrænser. Forklaringen er retsforbeholdet. Når det er sagt, ser jeg alligevel meget positivt på de nye regler i direktivet og lovforslaget, fordi de forfølger et grundlæggende godt formål om at skabe et endnu bedre retligt samarbejde i EU om efterforskningen i straffesager. De nye regler i direktivet supplerer de eksisterende regler om retligt samarbejde i EU som f.eks. EU-retshjælpskonventionen og Europarådets retshjælpskonvention. Direktivet medfører totalharmonisering for så vidt angår tjenesteudbydernes forpligtelse til at udpege retlige repræsentanter. Lovforslaget er dog udtryk for den mest muligt skånsomme direktivimplementering i forhold til de byrder, der pålægges tjenesteudbyderne. Ifølge direktivet skal reglerne være implementeret senest den 18. februar 2026. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget, og vi agter selvfølgelig at svare på de spørgsmål, der måtte blive stillet i den forbindelse, og som er annonceret i dag. Tak for ordet.

Der er en enkelt indtegnet til en kort bemærkning, inden justitsministeren forlader talerstolen. Det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.

Tak for det. Jeg kunne selvfølgelig bare afvente svar på de spørgsmål, jeg også har stillet, men jeg bliver alligevel lidt nysgerrig. Som jeg forstår ministeren, så betyder det her ikke, at der er nogen danske retsgarantier, som eksisterer i dag, der bliver ændret, eller som man kan omgå med det her forslag. Hvis der ikke er det og det ikke rigtig gælder for danske tjenester, hvad er så den umiddelbare fordel ved at implementere forslaget? Det har jeg faktisk lidt svært ved at forstå.

Ministeren.

Den umiddelbare fordel er jo, at det stadig væk vil være et bidrag til at sikre en nemmere adgang, om end det er ad omveje og lidt mere bøvlet, end hvis ikke vi havde et retsforbehold. Det er jo derfor, vi stadig væk samlet set mener, at selv om Danmark ikke drager nytte af det fulde, som forordningen lægger op til, så vil direktivet og lovforslaget samlet set stille Danmark bedre end i dag.

Spørgeren.

Så var der lige spørgsmålet om, at der ikke er nogen danske retsgarantier, der ændrer sig. Der er ikke nogen oplysninger, der kan indhentes, som, hvad kan man sige, omgår de regler, vi har på området i dag. Det vil jeg bare gerne lige have klarhed over. Er der f.eks. nogle steder, hvor bruger kendelser, og hvor man så ikke længere skal det, fordi der i princippet er en gensidig anerkendelse? Kunne ministeren sige lidt om det?

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald sige, at vi meget gerne vil oversende skriftligt svar på det spørgsmål i en overskuelig form, sådan at det også kan bruges i den videre udvalgsbehandling.

Tak til justitsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Inden vi begynder på dette punkt, skal jeg oplyse, at dele af debatten gennemføres med simultantolkning til og fra grønlandsk. De folketingsmedlemmer, der er til stede, vil kunne lytte til oversættelsen ved at benytte høretelefonerne på pladserne. Samme mulighed er desværre ikke tilgængelig i dag for tilstedeværende i presselogen eller på tilhørerpladserne. Det vil være muligt at streame mødet med enten dansk eller grønlandsk tale på Folketingets hjemmeside. For at sikre kvaliteten af tolkningen er det meget vigtigt, at tolkene kan nå at færdiggøre simultantolkningen, inden ordet gives videre til næste taler. Jeg vil derfor vente lidt længere end sædvanligt med at give ordet videre. Det betyder også, at det er vigtigt, at ordførerne først begynder at tale, når formanden har givet ordførerne ordet. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Med lovforslaget følger vi op på et ønske fra den grønlandske regering om at tilpasse kriminalloven til den virkelighed, som man ønsker i Grønland. Det er helt naturligt, at ændringer på det grønlandske område sker i tæt dialog med dem, der har det daglige ansvar for sikkerheden og retfærdigheden i det grønlandske samfund. Forslaget handler i al sin enkelhed om at hæve loftet for tidsbestemt anstaltsbringelse fra 10 til 16 år i de mest alvorlige kriminalsager. Det gælder især grov personfarlig kriminalitet, som drab, voldtægt og alvorlige voldshandlinger. Lovforslaget fastholder, at unge under 18 højst kan idømmes 10 års anstaltsanbringelse. Socialdemokratiet er glade for, at vi kan følge op på ønsket om at hæve tidsbestemt anbringelse, hvad vi ved længe har været et ønske fra den grønlandske regering. Det ligger fint i tråd med det tætte samarbejde inden for Danmarks Fængsler, der har været imellem Danmark og Grønland. Med de ord kan jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Den næste i talerrækken er fru Louise Elholm fra Venstre.

Tak for ordet. L 62 handler om at justere kriminalloven for Grønland på et meget afgrænset område. Det kommer efter et ønske fra naalakkersuisut, og det er et udtryk for et samarbejde i rigsfællesskabet, som jeg jo altid synes er vigtigt. Så når man i naalakkersuisut ønsker længere straffe, synes jeg også, at vi skal efterkomme det ønske, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi får behandlet det her lovforslag i dag. I dag er det i Grønland således, at den tidsbestemte maksimumsstraf er 10 år, og med det her lovforslag bliver det forlænget til 16 år. Som sagt er det efter de ønsker, der er, og det giver mulighed for, at man kan sætte folk i anstaltsanbringelse i længere tid. For os er det vigtigt, at al lovgivning, der vedrører Grønland, sker i et tæt samarbejde med Grønland. Det er også sket i det her tilfælde, og på den baggrund bakker vi i Venstre op om lovforslaget.

Tak til ordføreren fra Venstre. Den næste i talerrækken er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg skal lige sige, at jeg står her i stedet for vores grønlandsordfører, Kenneth Fredslund Petersen, som er optaget til anden side. Med det her lovforslag ønsker regeringen i et samarbejde med naalakkersuisut at udvikle de danske ansvarsområder i Grønland. Konkret foreslås det, at maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse i kriminalloven forhøjes fra 10 år til 16 år. Baggrunden for det er et ønske fra naalakkersuisut om at give domstolene bedre mulighed for at differentiere strafudmålingen i de mest alvorlige sager, altså navnlig i forbindelse med personfarlige forbrydelser, men i visse tilfælde også grov narkokriminalitet. I dag er maksimum 10 år, og det betyder, at domstolene ofte ligger meget tæt på grænsen. Med en forhøjelse på op til 16 år får man et mere fleksibelt spænd, hvor der i særlig grove tilfælde kan idømmes en længere anstaltsanbringelse. Det er vigtigt at understrege, at det nuværende foranstaltningsniveau som udgangspunkt videreføres. Der er altså ikke tale om en generel skærpelse, men om at give domstolene et bedre værktøj i de mest alvorlige sager. Samtidig fastholdes den klare regel om, at gerningsmænd under 18 år ikke kan dømmes til mere end 10 års anstaltsanbringelse. I Danmarksdemokraterne støtter vi forslaget. Vi lægger vægt på, at ønsket kommer fra Grønland selv, og vi mener, det er rimeligt at give mulighed for en mere nuanceret strafudmåling ved de groveste forbrydelser. Det er et signal om, at vi både tager retssikkerheden og befolkningens tryghed alvorligt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Den næste i talerrækken er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg er i dag vikar for hr. Karsten Hønge, som desværre ikke kan være her, da han er på en udlandsrejse. Men jeg kan jo se, at noget af det, som forslaget her handler om, også er noget, vi har beskæftiget os med i Retsudvalget på Retsudvalgets rejser, nemlig det her med, at man forhøjer maksimum for en tidsbestemt anstaltsanbringelse fra 10 til 16 år. Det er fremsat efter ønske fra naalakkersuisut og bygger på en grundig behandling i deres lovudvalg. Men det er som sådan noget, vi har hørt om som et grønlandsk ønske igennem lang tid, og derfor glæder det mig da, at det så kommer igennem. Med forslaget får domstolene et mere fleksibelt værktøj i de mest alvorlige sager, særlig i relation til personfarlig kriminalitet som alvorlige seksualforbrydelser og drab. Lovgivningen skal kunne håndtere sådan nogle sager tidssvarende, og der skabes nu mulighed for en mere præcis udmåling i de tilfælde, hvor de nuværende rammer ikke er tilstrækkelige. Samtidig understreges det, at hovedreglen fortsat vil være foranstaltninger på samme niveau som i dag. Under førstebehandlingen var der tilslutning til forslaget, og debatten afspejlede samtidig en generel interesse for at udvikle retssystemet, så det i højere grad matcher befolkningens retsfølelse og forventninger til retfærdighed. Flere efterspurgte overvejelser om eventuelle strafferammer og et mere gennemskueligt system, og det er et synspunkt, som vi i SF anerkender som en del af den videre drøftelse. I naalakkersuisuts svarnotat understreges det endvidere, at ændringen bør ses som første skridt i en større proces. Der er lagt op til en kommende reform af retsvæsenet, herunder mulighederne for hjemtagelse af kriminalretten, og en drøftelse af principperne bag foranstaltninger kontra straf samt eventuelle strafferammer. Partierne er allerede indkaldt til dialog om de grundlæggende spørgsmål. På den baggrund vurderer SF, at forslaget er relevant og velbegrundet i den videre udvikling af retssystemet, og derfor stemmer vi naturligvis for her i Folketinget.

Tak til ordføreren for SF. Liberal Alliances hr. Ole Birk Olesen er næste taler.

Tak for det. L 62 er et lovforslag, der på et afgrænset område justerer den grønlandske kriminallov. Indholdet af lovforslaget er allerede udlagt af ordførerne på talerstolen før mig. Lovforslaget er udarbejdet efter ønske fra og aftale med den grønlandske regering. Det ligger også eksplicit i fremsættelsen, at forslaget indgår i et fælles arbejde mellem regeringen i Danmark og regeringen i Grønland om at udvikle de danske ansvarsområder i Grønland, hvilket er vigtigt for LA. Når et forslag fremsættes på dette grundlag, og når det grønlandske ønske klart fremgår, er det naturligt, at det danske Folketing respekterer det. Liberal Alliance finder forslaget fornuftigt og velbegrundet. Det imødekommer et konkret grønlandsk ønske og styrker samtidig retspraksis og giver mulighed for at håndtere de alvorligste sager på fornuftig vis. Derfor kan jeg på vegne af Liberal Alliance meddele, at vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Den næste taler i talerrækken er hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. I dag behandler vi et lovforslag, som bygger på et tæt og respektfuldt samarbejde med Grønland, og vigtigst af alt er det fremsat efter ønske fra naalakkersuisut. Det betyder meget, for ændringerne på det grønlandske retsområde skal ske sammen med Grønland og i respekt for deres vurderinger og behov. Lovforslaget går kort sagt ud på at give domstolene mulighed for at gå længere op i de mest alvorlige sager, altså der, hvor det virkelig handler om vold, drab eller alvorlige seksuelle forbrydelser – de handlinger, der rammer mennesker og lokalsamfund hårdest. Det ændrer ikke retspraksissen generelt, og det ændrer heller ikke principperne i den grønlandske kriminallov. Foranstaltningen skal stadig afspejle både handlingen og grovheden af hensyn til resocialiseringen. Det er vigtigt for Moderaterne, og det er vigtigt for Grønland. Det her er heller ikke et skifte i retning af mere straf generelt. Det er en præcis justering, der giver domstolene større råderum i de allermest grove sager, og det sker, fordi Grønland selv har sagt, hvor de ønsker denne mulighed. Samtidig fastholder vi, at unge under 18 år aldrig kan idømmes mere end 10 års anbringelse. Det er en sund og ansvarlig afvejning. For os i Moderaterne er det her et godt eksempel på, at rigsfællesskabet fungerer bedst, når vi samarbejder og vi lytter til hinanden, ikke bare på papir, men også i praksis. Moderaterne støtter forslaget. Det er rimeligt afbalanceret, og det er respektfuldt over for Grønlands ønske og retsopfattelse. Tak for ordet, formand.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Den næste i talerrækken er fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti.

Vi har for tiden en række forslag, som vi skal behandle efter ønske fra Grønland, og L 62 er ingen undtagelse. Det handler om forhøjelse af kriminallovens maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse fra 10 til 16 år. Personfarlige forbrydelser og grov narkokriminalitet er noget af det mest alvorlige, der findes, og Det Konservative Folkeparti forstår til fulde det grønlandske ønske om at få mulighed for større differentiering end de nuværende 10 år, få mulighed for fastsættelse af anstaltsanbringelse i 9 eller 10 år og få mulighed for at benytte grænsen helt op til 16 år i de tilfælde, hvor det måtte give mening. Derudover ønsker vi at udvikle samarbejdet mellem rigsfællesskabets lande, og hvis dette er Grønlands eget ønske på kriminalområdet, er vi naturligvis lydhøre, og vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Jeg ser ikke Enhedslisten til stede i salen. Den næste i talerrækken er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Det er jo sådan set blevet ridset op heroppe fra talerstolen, hvad det her lovforslag går ud på. Det er et ønske fra Grønland selv, at man forhøjer den grønlandske kriminallovs maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse fra 10 til 16 år. Det er jo, fordi man har en lidt anden retsplejelov i Grønland, end man har her i Danmark. Meget af det er sådan set blevet ridset op, men det betyder grundlæggende, at domstolene i de mest alvorlige tilfælde af eksempelvis personfarlig forbrydelse, grov narkokriminalitet osv. kan gennemføre en større differentiering i udmålingen af de her tidsbestemte anstaltsanbringelser, end domstolene finder grundlag for i dag, hvor det maksimalt er 10 år, man har mulighed for at udmåle. Vi har egentlig ikke mere at tilføje, andet end at vi bakker op om det. Det er noget, Grønland selv ønsker, så det bakker vi op om i Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Næste i talerrækken er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Mine gode kollegaer har i høj grad allerede gennemgået lovforslaget her, så det vil jeg spare jer for. For Radikale Venstre er det naturligvis også afgørende, at ønsket om de her ændringer kommer fra den grønlandske regering selv, og vi bakker op om lovforslaget.

Det var hurtigt, at ordføreren for Radikale Venstre gik ned fra talerstolen, men tak for indlægget. Den næste i talerrækken var Alternativet, men de er ikke til stede, så det er nu fru Aki-Matilda Høegh-Dam fra Naleraq. Vi skal huske, at der er simultantolkning, så der kan jeg godt være lidt langsommere med hensyn til at give ordet videre.

Jeg håber, der også er simultantolkning den anden vej, for vi har jo også simultantolkning til borgerne hjemme i Grønland. Dem skal vi jo også tage hensyn til, når vi skal til at oversætte fra dansk og grønlandsk.

[Grønlandsk transskription og oversættelse til dansk er under udarbejdelse] .

Tak til ordføreren for Naleraq. Den næste i talerrækken er fru Aaja Chemnitz fra IA.

Tak for ordet. IA har længe set frem til at behandle det her lovforslag, som vi har kæmpet for i mange år, og som naalakkersuisut har anmodet Justitsministeriet om at prioritere siden 2019. Lovforslaget hæver den maksimale tidsubestemte foranstaltningsramme i Grønland fra 10 til 16 år. Det er allerede behandlet i Inatsisartut og har mødt bred opbakning, hvilket jo er rigtig godt, og vi kan vi også høre, at det samme gør sig gældende her i salen. Det er vigtigt at understrege, at formålet ikke er at hæve foranstaltningsniveauet generelt, men at give domstolene de nødvendige redskaber til at idømme de passende og proportionelle foranstaltninger i de mest alvorlige sager. Maksimalforanstaltningen på 10 år har ikke altid været tilstrækkelig, når vi taler om drab, voldtægt eller organiseret narkokriminalitet, og det har påvirket de normale straffe eller foranstaltningerne, som vi kalder dem i Grønland, og det har også åbnet op for en debat om, hvorvidt vi skulle have strafferammer. Typisk er foranstaltningen for et drab 7 år i Grønland; til sammenligning er det 12 år i Danmark. Det siger et eller andet om, at der er en skævvridning. Sager om drab og voldtægt efterlader dybe spor hos ofrene og deres pårørende, som står tilbage med livslange konsekvenser af de forbrydelser, som er sket. Og mange har ikke kunnet se sig afspejlet i de foranstaltninger, som der er blevet givet, men med dette lovforslag tager vi et vigtigt skridt i den retning, som befolkningen ønsker, og tager et hensyn til retsfølelsen hos mange af dem, der bor hjemme i Grønland, som igennem længere tid har følt sig svigtet i de allermest alvorlige sager. Forhåbentlig ser vi også som konsekvens af det her, at der vil være færre forvaringsdomme, fordi der er i stedet vil kunne idømmes en lang tidsbestemt anstaltsanbringelse, som er proportional med forbrydelsen. Men vi må ikke bilde os selv ind, at det er selve foranstaltningerne, som løser udfordringen, særlig ikke, når vi også ved, at det er vigtigt at investere i resocialisering i Grønland, og når vi ved, hvor vigtigt det er fortsat at forebygge kriminalitet. En tidlig social indsats og resocialisering må og skal være en integreret del af retspolitikken, hvis vi skal nedbringe antallet af ofre i Grønland og give mennesker en reel mulighed for at komme videre i livet. Derfor glæder det også Inuit Ataqatigiit, at vi kan se, at der i det kommende politiforlig bliver afsat op imod 44 mio. kr. til flere politibetjente, som kan være med til i langt højere grad at forebygge i det grønlandske samfund. Med disse ord støtter vi op om lovforslaget.

Tak til ordføreren fra IA, og så er det blevet tid til justitsministeren.

Mange tak for ordet, og tak for alle de positive indlæg, vi har hørt i dag. Der er også i Grønland blevet set meget positivt på lovforslag, som er fremsat efter ønske naalakkersuisut, og som det grønlandske selvstyre har tilsluttet sig. Det er vigtigt for mig, at der er grønlandsk opbakning til lovændringer for Grønland, fordi det er det grønlandske folk, der skal bestemme, hvad der skal gælde i Grønland. Det er i sagens natur dem med indgående kendskab til det grønlandske samfund og grønlandske forhold, som er bedst egnet til at vurdere, hvordan det grønlandske retssystem skal indrettes. Så jeg er glad for, at der også her i Folketinget tegner sig bred opbakning til det her forslag. Jeg tror, vi alle sammen kan være enige om, at et stærkt justitsområde er en forudsætning for et velfungerende og trygt samfund. Det er den forbindelse afgørende, at vi arbejder for, at standarden på danske ansvarsområder i Grønland følger standarden i Danmark med respekt for de forhold og de forskelle, der gælder i og mellem vores lande. Med lovforslaget, som vi behandler i dag, tager vi endnu et skridt i den rigtige retning for at styrke Justitsministeriets ansvarsområde i Grønland. Lovforslaget er udarbejdet i tæt dialog med naalakkersuisut. Med lovforslaget hæves den grænse for tidsbestemt anstaltsanbringelse, der fastsat i kriminalloven, fra 10 år til 16 år. Lovforslaget åbner for, at domstolene i de helt alvorligste tilfælde af navnlig personfarlige forbrydelser, men efter omstændighederne også f.eks. grov narkokriminalitet, kan gennemføre en lidt større differentiering af udmålingen af en tidsbestemt anstaltsanbringelse, end domstolene finder grundlag for i dag, hvor maksimum for en tidsbestemt anstaltsanbringelse er 10 år. Det vil give mulighed for, at der ved nogle af de forbrydelser, hvor foranstaltningen i dag fastsættes til anstaltsanbringelse i f.eks. 8 eller 9 år, fremover vil kunne fastsættes en anstaltsanbringelse i 9 eller 10 år eller helt undtagelsesvis til anstaltsanbringelse i mere end 10 år. Herover forudsættes det foranstaltningsniveau, der anvendes ved domstolene i dag, som udgangspunkt videreført uændret, og jeg er glad for, at vi med lovforslaget kan hæve grænsen for tidsbestemt anstaltsananbringelse, hvilket længe har været et ønske fra naalakkersuisut. Med de bemærkninger skal jeg endnu en gang takke for indlæggene. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Tak for ordet – qujanaq!

Tak til justitsministeren. Der ikke er flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Forslagsstilleren, hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti, ønsker at give en begrundelse for forslaget.

Tak. Jeg havde tænkt mig at ville give sådan en saglig begrundelse, men jeg håber, at kameramanden, som styrer Folketingets kameraer, kan prøve at zoome ind på den stol, som er lige nede foran her, for den er tom. Der sidder ingen statsminister, for statsministeren har ikke lige kunnet belemres med at være her i dag. Det synes jeg er meget sigende for den situation, vi står i med statsministeren, for at folkestyret, folketingsarbejdet herinde foregår, er i bund og grund bare lidt noget bøvl for statsministeren. Så når nu ordførerne har været på i dag, vil jeg anbefale, at folk tager det her med sig: Vi har en statsminister, som ikke engang kunne belemres med at være til stede i dag. Så kan man sige: Jah, men det er jo nok bare, fordi Borgernes Parti er et nyt lille parti. Jo, jo, men den her regering har vel omkring 30 eller 35 pct. af befolkningens opbakning. Der er tydeligvis et flertal af danskerne, som ikke gider statsministeren længere. Man har lige fået et vink med en vognstang til kommunalvalg, men alligevel er man fuldstændig tonedøv over for, hvad der sker derude med befolkningens bekymring omkring den her statsminister. Tydeligvis har statsministeren travlt med at turnere rundt i Europa med Finansministeriets checkhæfte for at sikre sig en toppost, og danskerne må sejle deres egen sø. Jeg håber, at folk tager det med, og det skal være min begrundelse for at starte den her debat, som jeg hilser velkommen.

Tak til forslagsstilleren. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for det. Vi behandler jo naturligvis og skal altid behandle alle beslutningsforslag, alle forespørgsler – alt, hvad der i øvrigt måtte komme til diskussion i Folketinget – meget, meget seriøst, og derfor havde jeg faktisk også skrevet en længere tale om, hvorfor regeringen naturligvis ikke kan støtte det her beslutningsforslag. Jeg synes omvendt også, at hr. Lars Boje Mathiesens begrundelse – jeg ved ikke, om man skal kalde det begrundelse – reelt ikke var nogen begrundelse. Der var ikke nogen saglig begrundelse for det beslutningsforslag, hr. Lars Boje Mathiesen har fremsat. Tværtimod var det vel en indrømmelse fra talerstolen af, hvad det egentlig handler om, nemlig at hr. Lars Boje Mathiesen bare skal have nogle tv-billeder fra Folketingssalen, som han kan bruge på sine sociale medier. Han appellerer i øvrigt til, at dem, der styrer kameraerne, skal sidde og pege kameraerne i bestemte retninger. Det synes jeg er synd og skam. Jeg synes, det på alle mulige måder er usagligt. Vi tager meget gerne en diskussion om, hvorvidt man kan have tillid til statsministeren; vi tager meget gerne en diskussion om konkrete sager; vi tager meget gerne diskussionen om, hvilken retning Danmark skal bevæge sig i. Men det er jo nødt til at være sagligt begrundet. Det, som hr. Lars Boje Mathiesen ønsker at fremsætte et mistillidsvotum på baggrund af, synes jeg er yderst usagligt. Han står bare og indrømmer det fra talerstolen af: Det handler i virkeligheden bare om at få skabt nogle tv-billeder. Så med den begrundelse, eller mangel på samme, kan regeringen naturligvis ikke støtte det her beslutningsforslag.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Nej, jeg ved godt, at det måske nogle gange er for meget ulejlighed for justitsministeren at læse bemærkningerne til forslaget, for der står jo netop en saglig begrundelse for, at vi stiller det her forslag om mistillid. Så hvis justitsministeren havde gjort sig den ulejlighed rent faktisk at have læst, hvad det var, vi havde sendt ind, ville man heller ikke stå med den her holdning, som man nu har. Men jeg vil da godt spørge, om justitsministeren slet ikke kan forstå, at der er en mistillid til statsministeren derude. Man har lige haft kommunalvalg, vi haft en minkskandale, vi har chatkontrol, vi har overvågning, vi har afgifter – en lang række ting, som den her regering kommer på og påbyder den danske befolkning. Er der ikke nogen som helst ting, der ræsonnerer lidt i, at der godt kunne være grund til, at borgerne derude har mistillid til den her regering?

Justitsministeren.

Jeg synes, det er helt legitimt løbende at have diskussionen både i lyset af de udfordringer, Danmark står over for, og konkrete sager for den sags skyld også, som vi kan være enige eller uenige om. Jeg har også fuld respekt for, at der er en opposition i Folketinget, der også godt kunne tænke sig en anden statsminister. Det har jeg meget stor respekt for. Det er også en del af den parlamentariske proces. Men det at fremsætte et mistillidsvotum er jo ikke bare et redskab til at udtrykke utilfredshed med. Det er det alvorligste redskab i den parlamentariske værktøjskasse i forhold til politisk ansvar. Det, at man som parti går tilbage ved et kommunalvalg, er jo ikke overhovedet en begrundelse for, at Folketinget så ikke skulle have tillid til den siddende statsminister. Man jo nødt til at begrunde det med noget bestemt. De forklaringer eller begrundelser, som hr. Lars Boje Mathiesen nu også giver her mundtligt – og han siger, der var en minkskandale, og det er i øvrigt en minkskandale, hvis man vil kalde det det, eller en minksag, der har været grundigt, grundigt belyst – altså de øvrige konkrete sager, som hr. Lars Boje Mathiesen nævner, bl.a. forordningen om at forebygge seksuelt misbrug af børn, er jo nogle konkrete politiske diskussioner, vi har i EU-regi.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Vi kan nævne i flæng: FE-sagen, sms-gate. 700 dage tog det, før man kunne få aktindsigt i det. Enhver, som så statsministeren med Kåre Quist, kunne jo se, at der var en statsminister, der var i gang med at dække sig ind juridisk og ikke at tjene befolkningen. Gang på gang har den her statsminister vist, at man tjener sig selv, før man tjener borgerne, og det er deri, at mistilliden ligger. Den alvorligste forbrydelse, en statsminister kan gøre, er, at man tjener sig selv og ikke tjener befolkningen.

Ministeren.

Med al respekt, hr. Lars Boje Mathiesen, skal det jo ikke være vores individuelle og respektive – de 179 medlemmer i den her sal – måde at håndtere medier på, der skal afgøre, hvorvidt man skal bruge eller misbruge Folketingssalen til at trække det mest alvorlige redskab i værktøjskassen. Jeg har fuldstændig respekt for, at hr. Lars Boje Mathiesen ønsker sig en anden statsminister. Det lægger hr. Lars Boje Mathiesen jo heller ikke skjul på. Hvem den statsminister skal være, fortjener vi andre jo så stadig et svar på, så vi kan have en ordentlig diskussion. Det har jeg meget stor respekt for. Men jeg har ikke respekt for, at man vil misbruge Folketingssalen og i øvrigt alle kollegaernes tid til et tv-show, der skal fodre ens sociale medier.

Fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Tak. En saglig begrundelse for mistillid til statsministeren er mørklægning af mange af de her forarbejder til det, som Folketinget skal behandle. Konkret er det f.eks. i forhold til baseaftalen. Der efterspurgte jeg i lovprocessen, om jeg kunne få notater omkring grundlovsmæssigheden i forhold til baseaftalen og det efterfølgende lovforslag, og det ville regeringen ikke udlevere. Efterfølgende har jeg søgt aktindsigt i flere måneder, og nu viser det sig, at det notat har fandtes siden 2023. Det vil sige, at det har været hemmeligholdt og mørklagt i 820 dage. Det er for mig et eksempel på, hvorfor Folketinget bør have mistillid til statsministeren, fordi hun leder en regering, som mørklægger væsentlig information, der er relevant for lovarbejdet her. Så vil justitsministeren forholde sig til den problematik, i forhold til hvorvidt Folketinget kan arbejde og have tillid til en regering, der tilbageholder information, der er væsentlig for lovarbejdet?

Ministeren.

Med forbehold for, at jeg ikke kender hverken den konkrete sag eller de spørgsmål, som fru Theresa Scavenius har stillet, så vil jeg bare gøre opmærksom på, at vi jo har ministerstyre i Danmark. Hvis fru Theresa Scavenius som folketingsmedlem føler sig uoplyst eller underbelyst eller på anden måde får den følelse på et ministerområde, skal hun jo tage den diskussion med den relevante fagminister, og det lyder for mig, som om det er forsvarsministeren.

Spørgeren.

Det undrer mig, at justitsministeren siger, at han ikke kender til den her sag. Der har jo været indkaldt til et samråd med den pågældende minister, alle de pågældende spørgsmål er stillet til justitsministeren, jeg har fået utallige svar, som så godt nok er ikkesvar, fra Justitsministeriet, og den pågældende aktindsigt handler også om Justitsministeriet og Statsministeriet. Så det her er en sag omkring Statsministeriet og Justitsministeriet, ikke Forsvarsministeriet.

Igen har jeg fuld respekt for, at man har politiske synspunkter, hvor man mener, at en anden regering ville kunne gøre et bedre stykke arbejde. Det er jeg dybt uenig i. Det var et flertal af danskerne også uenige i efter sidste folketingsvalg. På trods af de sager, som også hr. Lars Boje Mathiesen nævner i sit grundlag for det her beslutningsforslag og også i sine spørgsmål til mig, ikke i sin mundtlige begrundelse, så var sandheden jo, at Socialdemokratiet gik styrket ud af det sidste folketingsvalg. Jeg har respekt for, at man ønsker sig en anden parlamentarisk sammensætning, men hvis man ønsker sig det, må man jo arbejde for det og afvente det folketingsvalg, som, uanset hvordan man vender og drejer det, ikke er meget langt ude i fremtiden.

Når jeg rejser mig op, er justitsministerens taletid gået, og jeg skal også give ordet til justitsministeren. Den næste i talerrækken er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan ikke lade være med at spørge justitsministeren om grunden til, at så mange danskere er ved at være trætte af den her regering. Spørgsmålet er, om det ikke er noget af det, som justitsministeren lige har lavet en opvisning i: Sms-sagen blev sådan lige viftet væk, det måtte man forstå på nogle af de tidligere besvarelser, der er blevet givet, nærmest er en konspirationsteori, hvis man spørger Socialdemokratiet; og hvis man ikke vil være med til chatkontrol, betyder det, at man vil understøtte, at der er nogle, der forgriber sig på børn, og at det bliver spredt ud på nettet. Men danskerne er kloge. De kan godt se igennem alt det der og se, at det er nogle søforklaringer, og at det er en bortforklaring af, hvorfor man ikke vil tage ansvar, hvorfor man forsøger at tale udenom, og hvorfor man ikke vil stå til ansvar for det, som man egentlig burde. I virkeligheden har justitsministeren jo lige givet sådan en opvisning i, hvorfor mange er trætte af den her regering. Har I egentlig ikke nogen større selvrefleksion i Socialdemokratiet over, hvad jeres krise består i? Og hvorfor er statsministeren ikke kommet her i dag? Altså, hvis ens job står på spil, er det da naturligt, at man møder op og mener noget om det.

Ministeren.

Det er helt naturligt, at det er justitsministeren, der behandler et sådant spørgsmål, også når det ligger under Udvalget for Forretningsordenen. Og med al respekt, hr. Peter Kofod, synes jeg, det er en mærkelig begrundelse at sige, at en årsag til, at danskerne skulle have mistillid til den her regering, er et forslag, der lige nu bliver forhandlet i EU, og som i øvrigt har ændret karakter. Det har ændret karakter for ganske nylig i de her forhandlinger. At man nævner, at det handler om at forebygge spredning af materiale, der indeholder seksuelt misbrug af børn, er da ikke at vildlede eller at tale ned til danskerne. Det er at fortælle, hvad det handler om. Jeg har meget respekt for, at der også kan være nogle andre hensyn, hvis man har en mere liberal verdensindstilling osv. Det har jeg stor respekt for, men du må da ikke forklejne, hvad det er, det handler om. Det handler om at finde den mest rigtige metode til at kunne forebygge og forhindre, at børn bliver seksuelt misbrugt. Så har jeg respekt for, at hr. Peter Kofod og andre er uenige i de værktøjer, vi gerne vil tage i brug, men det er da ikke en fordrejning af, hvad det handler om.

Spørgeren.

Jeg synes, der er to problemer her. Der er et politisk problem, hvor regeringen i højere og højere grad er på vej væk fra der, hvor danskerne står. Men jeg kan ikke forstå, at regeringen er blinde over for det attitudeproblem, som det første problem udløser. For det er noget, hvor man i stedet for at tage fat om nældens rod begynder at udvise den selv samme attitude, som ministeren havde, da han kom på talerstolen. Altså, alt det, som man måtte være uenig i, bliver bare sådan klasket væk. Det er sådan, at hvis man ikke er med på det der chatkontrol, så er det nok af den og den grund, og hvis man mener noget om de her sms'er, er det også et problem. Jeg synes virkelig, den her regering har et attitudeproblem, og jeg kan ikke forstå, at I ikke kan se det, for danskerne kunne godt se det i tirsdags, og det synes jeg man skulle tage at overveje lidt her før folketingsvalget.

Ministeren.

Nu prøver jeg med den største ydmyghed og respekt igen at sige, at det jo ikke er et udtryk for et attitudeproblem, at vi gerne vil have den politiske diskussion. Jeg står netop og siger, at jeg har respekt for, at man kan se sagerne anderledes, og så må vi jo politisk diskutere det. Men man starter jo ikke en politisk diskussion om de konkrete spørgsmål, som hr. Lars Boje Mathiesen har oplistet i sit beslutningsforslag, eller som hr. Peter Kofod nævner i sit spørgsmål, med at sige: Jeg har mistillid til dig. Så kan vi jo ikke have en politisk diskussion. Vi vil gerne have en politisk diskussion, både om det konkrete og det abstrakte.

Tak til justitsministeren. Den næste i talerrækken er hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Vi plejer jo at kalde Folketingets talerstol for landets fineste talerstol. Det gør vi jo ikke, fordi politikere er specielt fine; det gør vi, fordi talerstolen er central i det politiske lovgivningsarbejde, som har enormt stor betydning for alle danskeres hverdag. Vi kalder Folketingets talerstol for den fineste talerstol, fordi Folketingssalen helt generelt jo er rammen for ofte svære beslutninger og for det meste beslutninger, som har vidtgående betydning for rigtig, rigtig mange menneskers daglige liv. Det tror jeg vi skal have den allerstørste respekt for. Jeg tror, vi skal prøve at bevare respekten for den her talerstol og for det her rum. For hvis ikke der er en naturlig respekt for vores måde at arbejde på i Folketingssalen, tror jeg, at vores beslutninger, som ofte er svære, og som rammer mennesker, kan miste legitimitet, og så tror jeg, at tilliden er på spil. Jeg synes også, vi skal passe meget på med at reducere Folketingssalen og talerstolen til en kulisse for stunt på sociale medier, og det mener jeg at B 16 gør. Jeg har været i Folketinget i 10 år. Jeg har selv prøvet at være i opposition, og jeg har den største respekt for, at oppositionen mener, at man kan gøre det bedre end regeringen. Jeg mener, det er et passende, sundt princip, at man ønsker at vælte en regering. Det gør man jo med debatter og ved at tage forskellige konkrete politiske spørgsmål op, som man så diskuterer, men vi plejer ikke at bruge mistillidsafstemninger som et redskab i den almindelige politiske debat. Upåagtet hvad man stemmer, og jeg har stor respekt for, hvis oppositionspartier stemmer for at vælte regeringen, så vil jeg håbe og opfordre til, at vi – ikke for regeringens skyld, men for folkestyrets skyld og for respekten omkring det her rum – vil undlade at gøre det til et almindeligt standardredskab i den politiske debat, at vi udtrykker mistillid til hinanden. Jeg tror ikke, det er fordrende. Det siger jeg ikke af hensyn til Socialdemokratiet eller til regeringen; det siger jeg af hensyn til respekten for det her rum og dermed respekten, effektiviteten og tilliden til vores folkestyre. Tak.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Det er jo en velkendt strategi, at man bare prøver at nedgøre de mennesker, som kritiserer det, som man står for, i stedet for at gå ind i debatten. I vores parti er vi klare om vores mistillid til statsministeren. Vi mener, at statsministeren har brudt loven. Vi mener, at hun har udstedt en ulovlig ordre, hun har splittet danskerne, danske familier. Den tidligere regering og den her regering har stået på pressemøder og sagt, at unge mennesker levede livet farligt, hvis de ikke tog en forsøgsvaccine, hvilket var løgn. Man lukkede samfundet ned længere, end det var nødvendigt. Man har politiseret embedsværket, så embedsværket selv har råbt vagt i gevær og sagt, at de følte et politisk pres på at agere efter det. Man kørte en direktør for Sundhedsstyrelsen ud på et sidespor, fordi hr. Søren Brostrøm ikke ville være med til at lukke landet ned. Der er en lang række sager, hvor vi har direkte mistillid til den måde, som statsministeren vælger at agere på, og det er derfor, vi stiller et forslag om mistillid. Det er ikke noget stolt, det er ikke et teater, og alene det, at ordføreren tror, at det er det, viser jo den arrogance, som Socialdemokratiet desværre har.

Ordføreren.

Der er absolut ingen arrogance i det. Man kan godt blive ved med at sige det, men det er der naturligvis ikke. Der var ikke en eneste af de sager, som hr. Lars Boje Mathiesen nævnte, som jeg er enig med hr. Lars Boje Mathiesen i. Men det behøver vi jo heller ikke at være. Det er jo det fine ved demokratiet, og så kan vi jo tage en drøftelse af de sager, og det har vi gjort fra Folketingets talerstol af flere omgange, også nogle af de sager, der bliver nævnt. Så kan man som ordfører stille sig herop på talerstolen, som jeg gør, eller en minister kan stille sig herop, og så kan vi tage en drøftelse af de konkrete sager, og det gør jeg meget gerne, både her og i medierne. Men det kan jo ikke nytte noget at tage alle de sager og så gøre dem til genstand for en mistillidsafstemning. Så kan vi jo starte hvert eneste møde i hvert eneste Folketing under hver eneste regering med at have en mistillidsafstemning, fordi det altid er sådan, at oppositionen gerne vil vælte en regering. Jeg vil bare advare mod at gøre det redskab til et gængst og almindeligt redskab i vores parlamentariske arbejde. For det er useriøst, og jeg synes også, at hr. Lars Boje Mathiesens indledning var meget afslørende, i forhold til hvad man fra partiets side ønsker at bruge den her forespørgsel til.

Spørgeren.

Nej, hr. Christian Rabjerg Madsen, det er en unik situation. For vi har en flertalsregering, og det vil sige, at de gængse parlamentariske virkemidler, vi som Folketing har, er sat fuldstændig ud af spil. Ministeransvarlighedsloven er sat fuldstændig ud af spil, fordi vi har en flertalsregering. Så man har ikke nogen muligheder for at lave en reel parlamentarisk kontrol, som situationen er nu. Derfor tyer vi til de redskaber, som vi så har, og det er at stille et forslag om mistillid hernede i Folketingssalen.

Ordføreren.

Jo, oppositionen har de samme virkemidler, som man tidligere har haft, heldigvis, og hvis man bruger dem fornuftigt, kan man få ganske stor indflydelse på danskernes hverdag. Men hr. Lars Boje Mathiesen er helt åbenlyst mere interesseret i at få likes, end hr. Lars Boje Mathiesen er i at gøre nogen forskel for nogen danskere. Det må hr. Lars Boje Mathiesen jo så forklare sine vælgere, og jeg tror, det bliver svært.

Fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Tak. Ordføreren står her og repræsenterer et medlem af Folketinget og ikke regeringen. Så hvordan betragter ordføreren regeringens respekt for Folketinget? Jeg ved, at ordførerens parti og statsministeren har udtrykt til at starte med, at det handlede om, at vi skulle styrke demokratiet, da det var vigtigt at have respekt for Folketinget, og ordføreren snakker varmhjertet om den fine talerstol. Men hvad mener ordføreren så egentlig om regeringens respekt for Folketinget, f.eks. i forhold til at blive oplyst korrekt om konkrete lovarbejder og f.eks. i forhold til baseaftalen, hvor vi ikke kunne få et notat omkring grundlovsmæssigheden af baseaftalen, før loven blev vedtaget? Hvordan forholder ordføreren sig som medlem af Folketinget til det og også til, hvorvidt vi kan have tillid til regeringen?

Ordføreren.

Selv om vi kan være uenige om baseaftalen, som jo er afgørende for Danmarks og Europas sikkerhed, i forhold til at vi fastholder amerikansk engagement i Europa – jeg tror, det er vigtigt at være opmærksom på, at der vel er 80.000 amerikanske soldater på det europæiske kontinent, og at det er det, der er årsagen til, at både spørgeren og svareren kan gå sikre i seng – så mener jeg, at svaret på spørgsmålet er, at regeringen udviser respekt for Folketinget og også skal udvise respekt for Folketinget. Jeg vil også anbefale den til enhver tid siddende regering at udvise respekt for Folketinget, for gør man ikke det, risikerer man at blive væltet. Det er jo en af de fine ting ved vores demokrati.

Spørgeren.

Jamen det er jeg da glad for at vi er enige om. Men mit spørgsmål var: Mener ordføreren, at regeringen i den konkrete sag har gjort det? Der er tale om et notat, som har fandtes siden 2023. Det er 820 dage siden, og det er i forbindelse med, at der er blevet lavet en lov om præcis det her. Man har ikke informeret Folketinget om det, selv om der var et stort ønske om det, og selv om der var et samråd, og man har stadig væk ikke gjort offentligheden bekendt med det. Så er det et eksempel på, at regeringen respekterer Folketinget og i øvrigt offentligheden?

Ordføreren.

Nu mener jeg ikke at ordføreren er helt ordentlig. Jeg forstod i hvert fald spørgsmålet sådan, at det var et generelt spørgsmål, i forhold til om jeg mener, at regeringen respekterer Folketinget, og det synes jeg egentlig at jeg svarede relativt klart på. Så springer ordføreren over til en konkret sag, som jeg ikke har indgående kendskab til. Men helt generelt skal det jo være sådan, at regeringen oplyser alt det, den overhovedet kan. Kan der være ting, der ikke kan fremlægges i Folketinget? Ja, det kan der – der har vi så eksempelvis Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvor man kan fremlægge oplysninger, som ikke kan fremlægges i Folketinget, og det er sådan, Folketinget har bestemt at arbejdet og samarbejdet med regeringen skal være.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Venstres ordfører hr. Jan E. Jørgensen er den næste på talerstolen.

Tak for det. Det sker ikke så tit, at vi her i salen behandler et beslutningsforslag om et mistillidsvotum til statsministeren og dermed også til regeringen. Faktisk kan jeg ikke mindes, at vi i min tid her i Folketinget har behandlet et beslutningsforslag som det her. Folketingets mulighed for at udtrykke mistillid til regeringen er en grundpille i vores parlamentariske system. Det er det mest alvorlige redskab i den værktøjskasse, som Folketinget har til rådighed. Derfor er der selvfølgelig al mulig respekt for, at man har fremsat forslaget, men jeg vil også godt have lov til at sige, at jeg virkelig ikke håber, at det her skal skabe præcedens for, at vi sådan på ugentlig eller månedlig basis skal behandle forslag om denne eller fremtidige regeringers afgang, særlig når der, som jeg læser beslutningsforslaget, ikke sådan rigtig er en specifik anledning til forslaget, men blot en mere generel modstand mod statsministeren og regeringen. Men det står som sagt ethvert medlem af Folketinget frit for at stille et mistillidsvotum. Men jeg undrer mig måske lidt over, at Borgernes Parti ikke gjorde det som en del af åbningsdebatten, særlig når man jo under netop åbningsdebatten varslede, at der ville komme sådan et mistillidsvotum. Det til side. Det kommer næppe som nogen overraskelse, at vi i Venstre ikke støtter beslutningsforslaget. I Venstre har vi naturligvis tillid til den regering, som vi selv er en del af, ellers var vi jo ikke en del af den. Det giver næsten sig selv. I den nuværende regering har vi da også fået gennemført rigtig meget god Venstrepolitik, herunder mange af de forslag, som vi gik til valg på ved folketingsvalget for 3 år siden. Vi er i gang med en historisk oprustning af forsvaret, og Danmark ligger helt i front i støtten til Ukraine; vi har gjort det markant billigere at være dansker, herunder med massive lettelser af skatten for danskere i arbejde, senest har vi besluttet at banke elafgiften helt i bund; vi har lavet en grøn trepart, noget, som de fleste troede var en umulig opgave, og med den tager vi bedre hånd om klima, miljø og natur og sikrer samtidig, at vi fortsat har et stærkt dansk landbrug; vi har lavet en sundhedsreform, der skal sikre, at alle, uanset hvor de bor, har adgang til læge og sundhedstilbud; vi har sat folkeskolen, ældreplejen og beskæftigelsesindsatsen fri; vi har lavet en strafreform med markant hårdere straffe for personfarlig kriminalitet; og vi har skabt langt bedre vilkår for iværksættere og familieejede virksomheder – for nu bare at nævne nogle få af denne regerings mange resultater. Min taletid ville kun række til en brøkdel, hvis jeg skulle gennemgå dem alle. Med alt det, vi har gennemført, har vi mig bekendt ikke på noget tidspunkt i valgperioden vedtaget lovforslag, hvor kun regeringen stemte for. Det brede samarbejde og viljen til at finde kompromiser har man ikke i alle lande og alle politiske systemer. Det er efter min mening noget af det, som gør det danske demokrati særlig godt. Derfor er jeg da også glad for, at den her regering har formået at samarbejde om store emner i brede aftaler. Som allerede nævnt støtter Venstre ikke beslutningsforslaget, og jeg vil sige tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning, og den er til hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg kan oplyse, at når det er sådan, at det ikke blev fremsat under åbningsdebatten, er det af den simple årsag, at sagen så ikke ville komme til afstemning, for så ville der være en vedtagelsestekst af flertallet, og det ville jo være den, der blev vedtaget; resten ville så ryge fra. For os i Borgernes Parti er det vigtigt, at den her sag kommer til afstemning i Folketingssalen, hvor hvert folketingsmedlem kan tilkendegive deres holdning efter en tredjebehandling, når de skal trykke på knappen. Det er årsagen til, at det blev fremsat som et beslutningsforslag og ikke under åbningsdebatten. Vi vil gøre opmærksom på det, den dag vi vil gøre det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge Venstre om følgende: Inden den her regering trådte til, var man meget, meget skarp i kritikken af fru Mette Frederiksen. Man sagde, at den måde, som statsministeren agerede på, ikke var værdigt. Står man ved den kritik, som man havde af statsministeren inden det valg, der var i 2022?

Ordføreren.

Jeg kan simpelt hen ikke høre, hvad der bliver sagt, fordi der er en masse larmen og trommen i baggrunden. Det er meget svært for mig at høre, hvad hr. Lars Boje Mathiesen siger. Nej, pjat. Jeg kunne godt høre spørgsmålet. Der er udtrykt kritik; ikke bare fra Venstres side, det er der jo også gjort i diverse undersøgelser osv. Den kritik, vi havde dengang, står vi i det store hele på mål for – det gør vi da. Det tror jeg ikke kommer som nogen overraskelse.

Spørgeren.

Det er bare, fordi Venstre jo løb fra deres løfte til borgerne og valgte at gøre Mette Frederiksen til statsminister. Det var stik imod, hvad man havde sagt til danskerne. Så det er svært at regne med Venstre i de her sager. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om man mener, det er god regeringsførelse, at der skal gå 700 dage, før et medie kan få en aktindsigt, som tilfældigvis lige bliver givet, i takt med at ministeransvarlighedsloven udløber for fru Mette Frederiksen i minksagen?

Ordføreren.

Jamen jeg har det sagt før, og jeg har sagt det så mange gange, at jeg nærmest kan remsen uden ad. Det var ikke Venstre, der gjorde Mette Frederiksen til statsminister – det var den danske befolkning. Vi havde et folketingsvalg, og ved det folketingsvalg var der et rødt flertal, som jo ville pege på fru Mette Frederiksen som statsminister. Så kunne Venstre have valgt at sætte sig tilbage og sige: Årh, det er da også nogle mærkelige vælgere, vi har, der ikke kan finde ud af at stemme blåt. Men det gjorde vi ikke. Vi valgte at sige: Okay, der er et rødt folketingsflertal. Det røde folketingsflertal ønsker vi ikke skal manifestere sig i politikken de næste 4 år. Vi ønsker, at Venstre skal ind og have indflydelse; vi ønsker, at Venstre skal skubbe Danmark i en blå retning. Og det mener vi i al beskedenhed vi har gjort.

Fru Theresa Scavenius.

Lige til det allersidste vil jeg sige, at det faktisk ikke er korrekt. Der er ikke et rødt flertal, for jeg var det sidste mandat, og jeg ville ikke have støttet hendes regering. Så det er faktisk ikke korrekt. Det, jeg vil spørge om, er, i forhold til at ordføreren siger: Det er ikke nogen overraskelse, at Venstre støtte ikke støtter forslaget, for vi har selvfølgelig tillid til den regering, som vi er en del af. Så er mit spørgsmål bare: Står ordføreren her som repræsentant for regeringen, eller som et medlem af Folketinget? For det afgørende er jo, at her sidder vi og repræsenterer Folketingets interesser over for regeringen. Det handler om, at der skal være en magtdeling i det her land. Det vil sige, at det ikke nytter noget, at vi har en hel masse folketingsmedlemmer, som på grund af deres partiloyalitet og regeringsloyalitet skal beskytte regeringen, når vi er ude i nogle forfatningsstridige og grundlovsstridige spørgsmål, som det er vores opgave i det her hus at varetage. Så spørgsmålet er igen: Repræsenterer ordføreren her Folketinget eller regeringen?

Ordføreren.

Det var et meget mærkeligt indlæg. Skal jeg forstå det sådan, at fru Theresa Scavenius ikke er rød? I så fald vil jeg sige, at så skjuler hun det sørme godt. Det var det første. Det andet er, at jeg står her som medlem af Folketinget og som medlem af et parti, der er indgået i en regering. Så selvfølgelig støtter folketingsgruppen de ministre fra Venstre, der sidder i regering. Alt andet ville jo være absurd.

Spørgeren.

Det kommer an på, hvad »rød« betyder i dag. Set med ordførerens briller er jeg sikkert rød, men det betyder jo ikke, at jeg ville have støttet Mette Frederiksen. Det er jo det, der har været hele humlen; det er derfor, jeg er løsgænger i dag. Men jeg vil vende tilbage til spørgsmålet. Hvis ordføreren så er repræsentant for Folketinget, hvordan mener ordføreren så det går med regeringen i forhold til at respektere Folketinget, f.eks. i forhold til sms-sagen og den manglende oplysning og mørklægningen af den samt mørklægningen af forarbejderne til baseaftalen?

Ordføreren.

Nu bliver det meget interessant. Skal jeg forstå det sådan, at fru Theresa Scavenius vaklede mellem, om hun skulle støtte Jakob Ellemann-Jensen som statsminister eller Mette Frederiksen som statsminister? Det er i så fald nyt for mig. Det skulle vi jo bare have vidst dengang, for så kunne vi sikkert have lavet regering med fru Theresa Scavenius. Det var måske ikke en regering, der havde holdt så længe – men det kunne da være interessant at prøve.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger, så vi siger tak. Vi går til den næste, og det er fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg vil gerne begynde min tale med at læse et citat op, for det minder os alle om noget helt centralt i den sag, som vi står og behandler i dag: Regeringen har brudt loven. Mette Frederiksen har groft vildledt danskerne, og Statsministeriet har spillet en helt, helt central rolle. Det er ikke et demokrati værdigt; det er ikke en retsstat værdigt. Der må og skal være en konsekvens. Sådan skrev daværende menigt folketingsmedlem og i dag minister hr. Morten Dahlin på sin facebookprofil den 30. juni 2022, og han er ikke alene om at mene netop det. Det mener store dele af den danske befolkning også. Og tilbage den 5. juni 2022 skrev indenrigs- og sundhedsminister fru Sophie Løhde på sin twitterprofil, og jeg citerer: Jeg kan bare sige helt klart, at ingen kan købe Venstre med ministerbiler i et fordækt forsøg på at undslå sig ansvaret for en skandaløs magtudøvelse. Det er helt vildt, hvis der er nogen partier, der lader sig købe på den her måde. Men på trods af det endte det jo alligevel med, at Venstre lod sig lokke af lædersæderne i ministerbilerne. Og som pris for at komme i regering med Mette Frederiksen måtte Venstre melde klart ud, at man ikke kan starte et regeringssamarbejde med en advokatvurdering af landets statsminister. Ved seneste folketingsvalg blev danskerne lovet, at Venstre aldrig ville støtte en statsminister, der havde vildledt befolkningen i den her sag. Men fru Mette Frederiksen blev igen statsminister i 2022 på Venstres mandater. Og den 4. november i år blev statsministeren så fredet af forældelsesfristen i minksagen, fordi der bl.a. ikke er flertal for at stille statsministeren til ansvar netop på grund af Venstre. Venstres u-vending i minksagen har været et helt enormt tillidsbrud. Ikke bare over for minkerhvervet, men over for hele den danske befolkning. I dag står Folketinget så med en mulighed for at rette op på det og med muligheden for at genskabe tilliden i befolkningen. Grundlovens § 15 siger det helt klart: Ingen minister kan blive siddende, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid. Og udtaler Folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne begære sin afsked, medmindre der udskrives valg. En mistillidsafstemning er et af de stærkeste værktøjer, vi har. Det bruges sjældent, og det skal bruges med ansvarlighed. Men der findes sager, hvor det er nødvendigt, og minksagen er lige præcis sådan en sag. I Danmarksdemokraterne mener vi, at minksagen har brug for et værdigt punktum. Statsministeren valgte at lukke et helt erhverv ned med et fingerknips uden gyldig lovhjemmel, og siden den beslutning har hun undgået at blive stillet til ansvar, indtil minksagen blev forældet. Derfor står vi i Danmarksdemokraterne i dag og siger helt klart: Vi har ingen tillid til statsminister Mette Frederiksen. Vi mener, at hun burde have stået til ansvar i minksagen. Og når Venstre og Moderaterne vælger at holde hånden under hende, vælger vi altså det modsatte: Vi vælger at holde hånden under det danske folkestyre. Vi stemmer for mistillid til statsministeren, og Danmarksdemokraterne støtter derfor beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg skal gøre det ganske kort. Jeg vil bare gerne takke Danmarksdemokraterne for at stå på den rigtige side af vores retssamfund – at stå fast på, at ligegyldigt hvor højt du kommer op i samfundet, skal du også stå til ansvar over for loven, ligesom du beder resten af befolkningen om at stå til ansvar over for loven. Så tak for det.

Ordføreren.

Selv tak.

Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren, så vi siger tak og går videre til den næste, som er fru Karina Lorentzen Dehnhardt for SF. Velkommen.

Tak for det. I SF lægger vi ikke skjul på, at vi ønsker en anden og en ægte rød regering, og der er meget i den siddende regerings politik, man velbegrundet kan kritisere den for. Et mistillidsvotum bør efter SF's mening handle om regeringens manglende prioritering af den grønne omstilling, negligeringen af kommunernes trængte økonomi eller den meget skæve prioritering af skattelettelser til de rigeste danskere på bekostning af vores kernevelfærd, som jo skranter rigtig mange steder. Men stilles der en mistillidsdagsorden, bør man som minimum være enig i de præmisser, som forslagsstilleren lægger til grund, og den ordlyd, som forslagsstilleren vælger. Det er SF ikke i forhold til det konkrete forslag, vi behandler her, og vi kan derfor ikke støtte forslaget. Det betyder i praksis, at vi stemmer gult til det her forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Når vi i Borgernes Parti fremsætter den her mistillid, har vi givet en begrundelse, men det står ikke i selve beslutningsforslaget. Så man kan tillægge statsministeren den mistillid, med hvilken begrundelse man har lyst til. Det er bare for at få det klarlagt. Det er kun til bemærkningerne. Derudover hørte jeg ordføreren være meget, meget kritisk omkring, at det tog 700 dage, for at der kunne blive givet en aktindsigt i noget helt, helt centralt for, at ministeren måske skulle stå til ansvar, og ministeransvarlighedsloven kan man måske sige skulle forlænges. Ville SF muligvis have haft en anden tilgang til det her spørgsmål, hvis det var sådan, at man havde fået den her sag belyst noget tidligere?

Ordføreren.

For det første vil jeg sige, at der jo står noget om sms'er i selve beslutningsforslaget. Så det passer jo ikke helt, at det her forslag ikke handler om minksagen. Og der ved Borgernes Parti jo godt, at SF står et lidt andet sted. Så havde man ønsket SF's opbakning, havde man nok formuleret det på en anden måde. I forhold til aktindsigten på de 702 dage vil jeg sige, at jeg vil medgive, og det sagde jeg jo også, sidst vi var i Folketingssalen omkring det her, at det er en meget lang sagsbehandlingstid. Og det handler i virkeligheden om, at vi har brug for en ny og bedre offentlighedslov – det har vi jo kæmpet for i rigtig, rigtig mange år – hvor man også udleverer aktindsigter og man udleverer mere, end man gør i dag. Så der kunne vi godt tænke os en opstramning. Vi ved jo også, at der sidder et eller andet udvalg og kigger på lige præcis det. Jeg må desværre sige, at det her jo nok ikke er den eneste regering, som ikke altid får udleveret tingene på en ordentlig og betryggende måde. Vi så jo i hvert fald i instrukssagen, at der både var blevet slettet mails, og at der ikke blev udleveret de ting til Folketinget, som man bad om, så der er nok ikke nogen regeringer, der har noget at lade hinanden høre. Men er det kønt? Nej, det er det i hvert fald ikke.

Spørgeren.

Lad mig bare lige citere: Folketinget udtaler sin mistillid til statsminister Mette Frederiksen. Det er det, beslutningsforslaget hedder. Det andet er i bemærkningerne. Mener ordføreren bare, at det var tilfældigt, at den her aktindsigt blev begravet i 700 dage, og at det bare var helt tilfældigt, at den så lige kommer frem nu? Det er jo der, mistilliden er, og det er der, jeg undrer mig over, at SF's ordfører bare siger: Nåh ja, men det er skidt, pyt, det er helt tilfældigt, at lige præcis den her aktindsigt bare lige forsvandt i 700 dage? Kan man ikke se, at der er noget i den her sag, som lugter, og at det er derfor, man godt kan have mistillid til sådan en regering, der agerer på den måde?

Ordføreren.

Det er jo i princippet et lidt mærkeligt spørgsmål, for jeg har jo allerede sagt, det gjorde jeg ved sidste behandling, at jeg synes, at 702 dage er en meget bemærkelsesværdig og en lang og også for lang sagsbehandlingstid. Jeg kan af gode grunde ikke vide, hvad der ligger bag ved det her. Så vil jeg igen sige, at hvis man havde ønsket SF's opbakning til det her, havde man nok stillet forslaget på en anden måde. Og ja, det står i bemærkningerne, men der står »sms'er«, og der ved hr. Lars Boje Mathiesen godt, at SF står et andet sted. Så havde man ønsket SF's opbakning, havde man nok formuleret det på en anden måde, og så havde man måske også rakt ud til SF. Det er jo derfor, at jeg måske også står lidt med en følelse af, at det her handler om, at hr. Lars Boje Mathiesen skal have nogle klip til sine sociale medier og ikke er ægte interesseret i et mistillidsvotum, for så havde man nok rakt ud til SF.

Fru Theresa Scavenius.

Tak. Jeg kunne ikke lige svare ordføreren fra Venstre før på, hvorvidt jeg ville have støttet en Venstreregering, og det vil jeg bare bekræfte at jeg ikke ville have haft gjort. Så selv om jeg ikke kunne støtte Mette Frederiksen, kunne jeg selvfølgelig heller ikke støtte op om Venstre. Det, jeg er, er et frit medlem, der stemmer fra sag til sag, fra lovforslag til lovforslag. Nogle dage kan jeg støtte Enhedslistens forslag, og andre dage er det Borgernes Parti. Det er sådan, jeg i øvrigt synes alle i Folketinget burde arbejde. Men jeg har et spørgsmål til ordføreren for SF. Det, jeg synes er grunden til, at der er bygget op til en mistillid, er det her med, at der ikke kun er tale om enkelte sager. Hvis nu det kun handlede om den her enkelte aktindsigt, som ikke var blevet blevet givet i 6-700 dage, så kunne der måske være en god grund til det eller sådan noget andet. Problemet er jo, at os, der har været herinde i flere år, nu kan se, at det er en systematisk linje. Jeg har et andet, frisk konkret eksempel; det er så om baseaftalen. Det er også en aktindsigt, vi ikke kan få. Så pointen er, at det er en systematisk linje. Så hvornår er det, SF også begynder at interessere sig for respekten for Folketinget og borgernes retssikkerhed, og at vi vedtager lovgivning, der er i overensstemmelse med eksisterende lovgivning, herunder grundloven?

Ordføreren.

Jeg kan love fru Theresa Scavenius, at SF har interesseret sig for retssikkerhed i længere tid, end fru Theresa Scavenius rent faktisk har siddet i Folketinget, og også for en bedre offentlighedslov på det område. Jeg kender ikke den konkrete sag og det konkrete notat, så det har jeg utrolig svært ved at redegøre for. Jeg ved bare, at der somme tider er ting, som man ikke kan give aktindsigt i, specielt når det handler om statens sikkerhed eller partnerlande, eller hvad det kan være. Jeg ved ikke, om det er det, der er sagen her. Men så bør man i hvert fald som minimum i en mindre kreds, synes jeg, kunne dele de vigtige oplysninger. For det er jo selvfølgelig klart, at Folketinget skal have de rette arbejdsbetingelser, og derfor ser jeg også meget frem til, at der kommer et udvalg, som afrapporterer om en ny offentlighedslov, for det tror jeg virkelig vi har brug for, så vi har noget mere håndfast at holde os til, også gerne med nogle sanktioner, f.eks. for lange behandlingstider vedrørende aktindsigter.

Spørgeren.

I den konkrete sag om baseaftalen handler det om de juridiske vurderinger. Hvis Folketinget ikke kan kende de juridiske vurderinger for et lovgrundlag, kan vi jo ikke behandle lovforslag. Så der er ikke noget hemmeligt her. Men jeg tænker bare, om ordføreren selv er tilfreds med de svar, ordføreren har fået fra justitsministeren. Det drejer sig om det her med at få bedre forståelse af FE-sagen og sms-sagen. Der har ordføreren ad to omgange spurgt ind til, hvorfor ordføreren ikke kan få svar på sine spørgsmål, og der kommer sådan nogle ikkesvar. Så er ordføreren selv tilfreds med, hvordan ordføreren bliver behandlet i forhold til at få svar på de spørgsmål, ordføreren har?

Ordføreren.

Jeg må med skam beklage, at jeg ikke lige helt ved, hvad det præcis er for nogle spørgsmål. Jeg er tit ikke særlig tilfreds med de svar, jeg får fra Justitsministeriet, hvor jeg synes jeg får ikkesvar. Heldigvis er jeg jo nok ikke nødvendigvis den eneste, der har det sådan. Jeg ved ikke, om det er, fordi de heller ikke altid kan forstå, hvad det er, man præcis spørger ind til. Men jeg kan i hvert fald sige, at der er mange gange, hvor jeg undrer mig over svarene, og det giver så anledning til at forfølge dem igen. Men det er jo sådan lidt kattens leg efter musen nogle gange, føler jeg, i forhold til at jagte et konkret svar. Nogle gange får jeg dem så, og andre gange må jeg jo desværre opgive, og det synes jeg faktisk er et demokratisk problem.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så vi siger tak. Så er den næste hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Først vil jeg lige slå fast, at Liberal Alliance jo aldrig har haft tillid til, at Mette Frederiksen var den rette statsminister for Danmark, og der er ingen, der er i tvivl om, at Liberal Alliance aldrig har haft tillid til, at hun er den rette statsminister for Danmark. Derfor har vi sådan set ikke det store behov for, at der skal være mistillidsafstemninger her i salen, medmindre der er et flertal, der vil stemme for det, så det kan gennemføres. For ingen er i tvivl om, at vi ikke har tillid til landets statsminister og den regering, hun repræsenterer. Når jeg siger, at vi ikke har tillid til, at hun er den rette statsminister, er der rigtig mange grunde til det. Jeg vil så nøjes med at nævne tre her i dag fra talerstolen. Den første er, at vi ikke mener, at landets statsminister har en god vision for Danmark, at hun har en god fornemmelse af, hvorfor hun er statsminister for Danmark, og hvad hendes opgave er som statsminister i Danmark. Der er ikke noget politisk projekt for den regering, som statsministeren er i spidsen for, som vi synes er en god forståelse af landets udfordringer og de løsninger, der kan være på landets udfordringer. I stedet bruges taler, vigtige taler fra denne talerstol til at gøre befolkningen bange for verden, gøre befolkningen bange for alt muligt i Danmark og ude i verden. Det skete senest, da vi havde Folketingets åbning, hvor statsministeren sagde disse særprægede ord – citat: Vi leder efter lyspunkterne i mørket, og det skal vi. Men nogle gange har vi nok en tendens til at tolke tingene for positivt. ... Undskyld, jeg er kommet til at skrive det lidt forkert, så derfor er jeg ikke sikker på, at jeg læser det rigtigt op. Nej, jeg har ikke skrevet det ordentligt ned. Det her var ikke et rigtigt citat, men det er sådan noget i den stil, hun siger – at nogle gange har vi nok en tendens til at tolke tingene for positivt – og så fortsætter hun: i stedet for at erkende, at det var glimt fra en verden, vi kendte engang. Det mørkesyn i stedet for at have positive visioner for Danmark, det mørkesyn, hvor man skal gøre befolkningen bange og hævde, at man selv er svaret på deres angst, at man kan få angsten til at gå væk, er ikke en god måde at være statsminister på. Det er ikke en måde at være statsminister på, som jeg har tillid til. Noget andet, der er gået galt, mens fru Mette Frederiksen har været statsminister, er et, synes jeg, groft misbrug af embedsapparatet og måden, man præsenterer embedsapparatet for befolkningen på, i den offentlige debat. Det er det der med, at man – f.eks. under corona, men der har også været andre tidspunkter – siger til befolkningen: Vores myndigheder siger sådan, og det skal I stole på, fordi vores myndigheder er uafhængige af politik. Hvis man ikke stoler på det, som myndighederne anbefaler, er det, fordi man sår mistillid i det danske samfund. Samtidig ved vi alle sammen, fordi statsministeren selv og hendes spindoktorer har pralet med det, at hun forinden havde banket myndighederne på plads til at mene det samme som hende omkring corona. Det er jo blevet rullet ud med hjælp fra statsministeren selv, hvordan statsministeren bankede myndighederne på plads, sådan at de repræsenterede statsministeren. Så kan hun jo ikke bagefter hævde, at når man sætter spørgsmålstegn ved myndighedernes vurderinger, så er det, fordi man sår mistillid til noget, der burde være neutralt og objektivt. Nej, så er det, fordi man er imod regeringens politik. Så er der det her med hele tiden at sige ting, som ikke passer. Der har været så mange eksempler. I en valgkamp for nu 3 år siden sagde statsministeren, at nedslidning var et kriterium for at komme på Arnepension, og hun gentog det mange gange, selv om det ikke er sandt. Hun har også sagt, at der er noget galt med danskernes mentalitet her i krigsårene med Ukraine, og at vi skal blive ved samlebåndet noget længere tid. Og når hun så bliver spurgt, hvorfor hun sagde det, og hvad hun mente med det, så benægter statsministeren bare, at hun har sagt det, selv om hun helt tydeligt har sagt det. Altså, man kan sætte de to klip over for hinanden, og statsministeren har sagt det. Så der er en mangel på troværdighed fra statsministerens side, som ikke er passende for en statsminister i Danmark. Af disse grunde vil vi stemme for det her beslutningsforslag om at erklære mistillid til statsministeren. Men vi har ikke noget behov for at have den her debat hver uge eller hver måned eller hvert halve år. For så længe der ikke er flertal for det, synes vi måske ikke rigtig at vi behøver at have de her debatter.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra fru Theresa Scavenius.

Tak. Det er bare en bemærkning. Ordførerens tale minder mig om, at det faktisk er en utrolig trist dag og et rigtig trist forslag, altså at vi skal have et forslag, der handler om mistillid til vores statsminister. For man kan jo sige, at uagtet at vi er politisk uenige om en hel masse hele vejen rundt, kunne man jo godt have respekt for hinanden og alligevel sige: Okay, statsministeren træffer nogle beslutninger, jeg er uenig i, men jeg kan godt se, at den måde, det er blevet gjort på, er professionel, altså at det er blevet håndteret ordentligt, er lige efter bogen og med respekt for Folketinget, så alle høringsprocesser er blevet overholdt, og at det hele har været rigtigt funderet på en god måde. Det ville have været et meget bedre samfund at være i. Der, hvor problemet er nu, er, at det ikke engang er politiske uenigheder, vi diskuterer; det er simpelt hen fundamentet for vores styreform og muligheden for overhovedet at have et arbejde her i Folketinget, som er relevant. Det var bare det, jeg kom til at tænke på i forbindelse med det, ordføreren sagde, netop fordi det var en god sætning: at den mangel på troværdighed, statsministeren repræsenterer på grund af de sager, der bliver nævnt, ikke er passende for en statsminister.

Ordføreren.

Tak for det.

Spørgeren ønsker heller ikke ordet igen. Så kan jeg stå og snakke lidt med mig selv, men jeg kan også give ordet til Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Nej, vi skal absolut ikke have de her sager løbende eller sådan en gang om måneden. Når vi i Borgernes Parti bringer den her sag på banen nu, er det jo, fordi tidsfristen i ministeransvarlighedsloven udløb og vi ikke kunne forlænge den, og så kunne statsministeren slippe. Samtidig kom det frem, at man fra regeringens side bevidst havde tilbageholdt et notat, som i vores optik var et vigtigt notat, i 700 dage. Og så må nok være nok, og derfor bliver vi nødt til at tage det her redskab i brug. Vi ved godt, at vi har en flertalsregering, men man kunne jo have håbet, at Venstre kom til fornuft en gang mere. Det skete så ikke. Men det her er ikke noget, vi tager let på i Borgernes Parti. Så vil jeg gerne lige hjælpe ordføreren, for man kan let komme til at sige noget forkert. Citatet lyder: Vi leder efter lyspunkterne i mørket, og det skal vi. Men nogle gange har vi nok en tendens til at overvurdere det, som kan tolkes positivt, i stedet for at erkende, at det var et glimt fra en verden, vi kendte engang. Citat slut. Så ordføreren var faktisk ret præcis.

Ordføreren.

Tak. Grunden til, at jeg bringer det op her til sidst, om vi skal have de her debatter hver uge, hver måned eller hvert halve år, er jo, at der er en tendens ude på de sociale medier. Jeg tror måske, det er nogle af hr. Lars Boje Mathiesens støtter, som gør det her. Når man siger, at man er meget kritisk over for statsministeren og hendes regering, så bliver man mødt af disse sociale medier-kombattanter, som siger: Det kan vi ikke tage alvorligt, for du har ikke erklæret mistillid i Folketingssalen. Hertil må jeg svare: Jamen det gør jeg den dag, jeg kan skaffe flertal for det, men jeg har ikke tænkt mig at lave en mistillidsdagsorden hver uge uden at kunne skaffe flertal for det. Det er måske den forståelse, jeg også synes at hr. Lars Boje Mathiesen kunne bidrage til, også hos sine støtter ude på de sociale medier, nemlig at blot fordi man ikke hele tiden laver en mistillidsdagsorden, så kan man godt stadig væk være imod, at den her regering sidder der, og at denne regering har den statsminister, som statsministeren er.

Spørgeren.

Nu er jeg sikker på, at ordføreren er kompetent nok til at kunne svare for sin egen sag til de folk, som skriver til ham på Facebook, og ikke behøver min hjælp til det. Så det vil jeg trygt overlade til ordføreren selv. Men i den her sag er det jo netop sådan, som ordføreren også ved, at vi i Borgernes Parti forsøgte at skaffe opbakning til at udskyde fristen i ministeransvarlighedsloven. Og hvis det var sket, havde vi heller ikke haft den her mistillidsdagsorden i Folketingssalen i dag, for så havde vi stadig væk med en ny regering og et nyt flertal kunnet have mulighed for at holde statsminister Mette Frederiksen ansvarlig for de lovbrud, som regeringen begik dengang.

Ordføreren.

Vi var klar til at stemme for at udskyde forældelsesfristen.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Den næste er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Jeg vil lige starte med at tage spændingen ud af min tale og gøre helt klart, hvor Moderaterne står i det her spørgsmål. I Moderaterne har vi fuld tillid til statsministeren, og det betyder også, at vi ikke kommer til at stemme for beslutningsforslag B 16. Så er det ligesom slået fast. Faktisk er vi i Moderaterne rigtig, rigtig glade for den regering, vi har. Vi har en utrolig effektiv regering, som leverer aftale efter aftale, og som adresserer rigtig mange af de udfordringer, som Danmark står med og har stået med. Ikke et ondt ord om regeringen; vi er super glade for, at det er lykkedes at få en bred regering hen over midten. Det var det, Moderaterne gik til valg på. Det har vi fået; den er effektiv, og den kører. Så hvis vi i Moderaterne sådan skal gøre regnebrættet op, kan vi, ligesom hr. Jan E. Jørgensen gjorde, begynde at remse op, hvor mange gode resultater, der er kommet i den her periode, men jeg har heller ikke taletid nok til at komme med alle de gode eksempler på, at vi har fået moderat politik igennem, så det vil jeg lade være med at gøre. Men jeg vil blot endnu en gang konstatere, at vi bakker fuldt ud op om statsministeren. Vi har fuld tillid til hende, og vi kommer ikke til at stemme for beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg er nysgerrig. Inden sidste valg var Moderaternes formand ude at sige, at man ikke ville gøre Mette Frederiksen til statsminister uden en advokatvurdering. Det løfte løb man jo så fra, lige så hurtigt som man kunne snuse til ministerbilerne. Så mit spørgsmål til Moderaterne er den her gang: Hvis der nu viser sig et andet flertal, løber man så også fra det her med, at man ikke vil have undersøgt sagen med Mette Frederiksen igen?

Ordføreren.

Nu tænker jeg jo, at det er et spørgsmål, der skal stilles direkte til den person, som altså konkret i tilfældet her er vores formand, Lars Løkke Rasmussen, så man kan kigge ind i hovedet på ham og se, hvad han har sagt. Men vi er fuldt ud tilfredse med det forløb, der har været omkring minksagen. Vi mener, at tingene er vendt, som de skal, at tingene er kørt, som de skal. Der var ikke flertal for en advokatvurdering. Hvorfor skulle vi så lave det? Så vi står på mål for det, der er sket.

Spørgeren.

Undskyld, står ordføreren og siger, at det, som hans formand sagde i valgkampen, ikke passede, at man bare løj over for danskerne for at få deres stemmer, og at man ikke mente, at der skulle være en advokatvurdering?

Ordføreren.

Nej, det har jeg bestemt ikke sagt. Så tænker jeg, at der er et eller andet med lyden herinde eller larmen ude bagved. Nej, jeg mener ikke, at min formand på noget tidspunkt har sagt noget, der ikke passer her.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er den næste er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Lad mig først dvæle lidt ved selve forslaget. For jeg har faktisk haft lidt svært ved at forstå forslaget. For det er jo meningen, at man skal stille et mistillidsvotum via et beslutningsforslag. Så for første gang i min tid her i Folketinget har jeg haft behov for at gå en tur forbi Lovsekretariatet for at finde ud af, hvordan man egentlig behandler forslag som disse, og på hvilken måde de skal forstås, og jeg kan jo forstå, at det er som et regulært beslutningsforslag. Normalt kommer et mistillidsvotum jo efter en specifik sag eller en åbningstale, og derfor synes vi også, at fremgangsmåden her er noget besynderlig. Det Konservative Folkeparti er borgerlige stemmer, der arbejder. Vi ønsker et borgerligt Danmark, og vi ønsker en blå regering. Det er det, vi arbejder efter, og det er sådan, som vi er som parti, og derfor er vi jo som udgangspunkt heller ikke begejstrede for at have en rødt ledet regering. Vi vil pr. automatik arbejde henimod, at der ikke er en rødt ledet regering, for vi er ikke enige med dem, og det er jo nærmest en naturlov, det siger sig selv. Hvis man ser på de sager, der har været, eller skal man bruge ordet skandaler, synes jeg, at en af de største, vi har været vidne til, har været fjernelsen af store bededag. Det var hen over hovedet på kirken og på den danske model, og man har på den måde gjort vold på arbejdsmarkedsprincipper og på vores kulturarv og decideret foretaget en åndelig nedrustning og vel at mærke uden at advare vælgerne inden valget. Men omvendt må jeg jo erkende, at det er en demokratisk ret, der er blevet benyttet. Så det skærer i hjertet i forhold til den sag. Det, der skærer allermest i forhold til den sag, kan ikke modsvares af mistillid, men af forundring og af frustration. Men omvendt har der jo været en række alvorlige sager som f.eks. den nævnte sms-sag eller minksagen, og nogle af de sager har jo også været taget demokratisk op til behandling i separate spor. Jeg vil her sluttelig gerne sige til Borgernes Parti, at vi på den ene side står med et uhørt forslag, hvor man vil stille mistillid til en statsminister via et beslutningsforslag i stedet for at benytte gængse demokratiske greb, og at vi jo på den anden side er et parti, der ønsker og altid vil arbejde for en borgerlig regering. Så når jeg nu kan informere om, at vi kommer til at støtte forslaget, så er det alene på grund af det faktum, at vi er et borgerligt oppositionsparti, som ønsker en anden regering. Vi ønsker en anden start, og det arbejder vi på hver dag, også selv om dagens beslutningsforslag ikke var kommet til behandling. Det havde ikke ændret på vores holdning. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Man er selvfølgelig undskyldt, hvis man ikke har hørt hele debatten, men årsagen til, at det er blevet fremsat som et beslutningsforslag, er, at det ellers ikke ville komme til afstemning. For os i Borgernes Parti er det vigtigt, at folketingsmedlemmerne tager stilling, og at danskerne derude kan se, hvad medlemmerne herinde i Folketingssalen mener om statsministeren og statsministerens måde at agere på. Så derfor blev det et beslutningsforslag. Hvis det var blevet fremsat under åbningsdebatten, var det ikke kommet til afstemning. Og når vi har fremsat det, er det heller ikke noget, vi har gjort let. Som jeg også har understreget, har vi gjort det, fordi vi forsøgte at få en udskydelse af ministeransvarlighedsloven, og Konservative støttede faktisk – og det takker jeg for – at vi skulle udskyde den. Men det var der ikke flertal for. Der var partier herinde, som holdt hånden under statsministeren og ville have den her sag afsluttet. Da det så kom frem, at man havde ventet 700 dage med et vigtigt notat, så havde vi ikke andre redskaber i værktøjskassen end at udtrykke mistillid til statsministeren, og det er derfor, det kommer nu.

Ordføreren.

Vi stemmer for et mistillidsvotum, når det kan lade sig gøre. Vi ved på forhånd, at der i den her sag ikke vil være et flertal for det. Så ja, vi kan godt tage afstemningen, og det gør vi, og vi stemmer på den måde, at vi siger, at vi gerne vil have en anden regering. Men det falder jo på forhånd, og det ved vi.

Spørgeren.

Jo, men det er en lidt mærkelig logik, at man ikke kan fremsætte noget, som man ved falder. Så skulle oppositionen aldrig nogen sinde fremsætte et beslutningsforslag, for man ved jo, at det falder, fordi der er en regering, som vil stemme imod det, og ofte er der et parlamentarisk grundlag, som heller ikke vil støtte det. Nu har vi endda en flertalsregering. Så hvis Konservative fremsætter et beslutningsforslag her, ved man jo også, at det bliver nedstemt, og så kan man bruge den samme logik. Så jeg forstår ikke rigtig logikken bag det her. Så skulle vi jo slet ikke fremsætte beslutningsforslag, men bare sætte os ned og vente 4 år.

Ordføreren.

Jeg er uenig. Vi har med ændringsforslag været med til at ændre forslag. Vi har fremsat beslutningsforslag, som er endt i reelle forslag. Lad mig som det seneste påpege det med elmarkedsregler, udbydere af el og forhandlingsmåder. Det startede med et konservativt beslutningsforslag, så det er ikke korrekt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Så er det hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det, formand. Mine ærede kollegaer må have mig undskyldt, men jeg tror altså, at kvaliteten af den her debat lidt afspejler den manglende kvalitet i det forslag, vi behandler her i dag. Jeg kan lige så godt med det samme sige til hr. Lars Boje Mathiesen i forhold til det med, at man ikke fremsætter et forslag til vedtagelse til en åbningsdebat, fordi det ikke kommer til afstemning, at så kan man jo indkalde til en forespørgselsdebat eller en hasteforespørgselsdebat og fremsætte et forslag til vedtagelse dér og se, hvilke partier der bakker op omkring det. Det afgørende i forhold til at udtrykke mistillid er jo ikke, om man kommer til at stemme, men det er, at man rent faktisk kan vælte en regering. Vi har stemt for at udskyde fristen i forhold til at ændre ministeransvarlighedsloven. Der var vi helt på linje. Men her er det afgørende ikke, om man kan holde ministre op på ministeransvarlighedsloven. Det afgørende her er jo den politiske tillid. Det er helt uagtet, hvordan det juridiske spor er. Så derfor synes jeg, det er en lidt søgt forklaring, og derfor synes jeg også, debatten bliver lidt mærkelig, for så kan vi alle sammen hver især gå herop og sige, hvor fantastisk den her regering er, eller hvor elendig den er. Og det er klart, at jeg selvfølgelig også vil benytte lejligheden til at påpege, hvor elendig vi i Enhedslisten synes den her regering er. Det er jo en regering, som efter regeringens egen opfattelse er en mærkelig regering, og det er jeg enig i. Den er blå, den er asocial, og den svigter velfærden, klimaet og miljøet. Der er jo ikke nogen tvivl om, at efter folketingsvalget var der et flertal af vælgerne, som havde sat kryds ved en rød-grøn retning for Danmark. Det svigtede Socialdemokraterne, i forhold til at de gik ind i den her besynderlige regering og lavede et politisk svigt, som har ført til den regering, vi har i dag, og som Enhedslisten også arbejder hårdt for at komme af med, hellere før end siden. Væk var løfterne om sammen med Enhedslisten at beskytte borgernes drikkevand. I stedet for har regeringen sammen med højrefløjen ladet forureningen fortsætte. Væk var den kontanthjælpsaftale, man lavede sammen med Enhedslisten, som skulle bekæmpe fattigdom. I stedet for har regeringen lavet en ny kontanthjælpsaftale sammen med højrefløjen, som gør, at borgere i dag kommer til at havne i hjemløshed. Vi fik en afskaffelse af store bededag, der kom som en tyv om natten. Vi har fået milliardstore skattelettelser i toppen af samfundet. Og vi ser stigende priser, uden at regeringen reelt er villig til at gøre noget konkret ved det. Det er nok ikke det, som mange røde vælgere, som skabte det røde flertal i 2022, havde stemt for. Ligesom dem ønsker jeg, at vi kan få den røde og den grønne politik tilbage i Danmark. Det betyder også, at hvis vi får muligheden for at vælte den her regering, gør vi det – i dag, i morgen eller i overmorgen. Det er et løfte. Danmark har brug for forandring; Danmark har brug for rød og grøn forandring. Når vi alligevel kommer til at stemme gult til det her beslutningsforslag, er det, fordi vi med det her beslutningsforslag ikke kommer en tøddel nærmere det mål at vælte den her regering. Er der noget, jeg sætter pris på her i Folketingssalen, er det, at vi er grundige og dedikerede i vores arbejde, og det her er ikke udtryk for et grundigt og dedikeret arbejde. Hvis man skal vælte den her regering, skal det være, fordi man har en konkret sag; så skal det være, fordi man laver sit forarbejde med at samle et flertal af partier, som er i stand til at kunne vælte den her regering; eller det skal være, fordi regeringen har mistet sit parlamentariske grundlag. Ingen af de tilfælde er det, vi ser her, og derfor synes jeg helt ærligt, at det er spild af Folketingets tid at komme med et beslutningsforslag af den her karakter. Uagtet at jeg er fuldstændig enig i intentionen om, at den her regering skal væltes, kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag, fordi man simpelt hen ikke har lavet sit arbejde grundigt. Så hvis hr. Lars Boje Mathiesen og Borgernes Parti har et ønske om at vælte den her regering – et ønske, som vi deler – kræver det altså også, at man er enige og er i stand til at finde en sag, som man kan samle et flertal om, så man kan skabe et flertal for en vedtagelsestekst, der udtrykker mistillid til regeringen. Det har vi tidligere været klar til, og det vil vi være igen. Vi har selv arbejdet hårdt for det både i forhold til sms-sagen og Samsamsagen, hvor vi har forsøgt at skabe et flertal uden om regeringen. Jeg har så sent som i dag siddet i et samråd med fire ministre på grund af det skandaløse svigt i forhold til at modtage medicinske patienter fra Gaza. Så i Enhedslisten arbejder vi hårdt for at kunne vælte den her regering, men arbejdet skal gøres ordentligt, og det skal være realistisk, at vi kan skabe et flertal uden om regeringen. Så desuagtet at vi støtter intentionen i det, kan vi ikke støtte det, som jeg vil betragte som et konspiratorisk beslutningsforslag fra den yderste højrefløj, og derfor kommer vi til at stemme gult.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Lars Boje Mathiesen.

Det glæder mig faktisk, at partier som SF og Enhedslisten kritiserer det her og mener, det er et konspiratorisk forslag, når man stiller et mistillidsvotum til en regering. For det er jo her, maskerne falder. Det er jo her, det bliver strategisk, med hensyn til hvor de her partier positionerer sig til tiden efter næste valg, og hvilken statsminister de måske skal pege på. Jeg tager det positivt ned, at man vrænger lidt over den måde, vi stiller forslag på i Borgernes Parti. Jeg tager det som et sundhedstegn, at der er systempartier herinde, og som ikke bryder sig om den måde, vi agerer på, som ikke bryder sig om, at vi faktisk kræver, at man skal trykke på en knap, så borgerne derude kan se, hvad man rent faktisk mener, så man ikke kan gemme sig bag ting, som ikke kommer til afstemning. Så tak for det. Vi tager det som et klap på skulderen, at Enhedslisten er meget utilfreds med den måde, som vi arbejder på i Borgernes Parti.

Ordføreren.

Jeg synes bare, at hr. Lars Boje Mathiesen og Borgernes Parti skylder at vise lidt mere respekt for Folketinget. Hvis hr. Lars Boje Mathiesen nu tænker lidt tilbage, så har vi jo stået sammen med resten af oppositionen – også oppositionen til højre for regeringen – når der har været konkrete sager. Det har vi gjort i forhold til Samsamsagen – der var Dansk Folkeparti så ikke med – og det har vi gjort i forhold til sms-sagen, hvor der var andre partier, der ikke var med. Så når der har været en konkret anledning, har vi jo ikke holdt os tilbage for at kritisere regeringen. Men her er der jo ikke nogen konkret anledning. Den konkrete anledning, hr. Lars Boje Mathiesen fremfører, er, at man syntes, det var upraktisk at fremføre det til åbningsdebatten, for så kom der ikke en afstemning, eller han taler om ministeransvarlighedsloven, som hverken har en døjt eller en tøddel at gøre med, om man har politisk tillid til en regering. Det er jo der, forskellen ligger: Der skal være en konkret anledning.

Jeg er lidt i tvivl om, om jeg skal irettesætte ordføreren, så jeg lader være. Jeg giver ordet til spørgeren. Værsgo.

Det behøver man ikke. Jeg er fra Jylland, og jeg forstår fuldstændig, hvad ordføreren siger, så der er ikke noget problem der. Når vi fremsætter det nu, er det jo, fordi der ikke var flertal for at forlænge forældelsesfristen i ministeransvarlighedsloven, og vi har ikke andre muligheder for at kunne stille den her regering til ansvar. Vi kunne håbe på, at der var nogle partier, som ville ændre holdning til det og udtrykke mistillid til den. Den konkrete anledning er også, at vi kunne se, at et vigtigt dokument – så kan man tillægge det så meget betydning, man vil, men for os var det et yderst vigtigt notat – blev holdt tilbage i 700 dage. Det sker jo ikke tilfældigt. Det bliver gjort bevidst.

Ordføreren.

Jeg bliver bare nødt til at korrigere hr. Lars Boje Mathiesen, for ministeransvarlighedsloven har jo intet at gøre med, om vi i Folketinget kan udtrykke mistillid til en minister. Det kan vi jo bare gøre. Vi stemte for at forlænge fristen i ministeransvarlighedsloven, så der var vi helt på linje, men det har jo ikke noget at gøre med, om vi kan udtrykke mistillid til en minister eller en regering. Det står da altid Folketinget frit for at gøre. Jeg er helt enig i det fuldstændig uacceptable i, at man tilbageholder et notat, men så lad os da forfølge den sag; lad os da forfølge den ansvarlige minister, eller lad os forfølge regeringen, eller lad os vælte regeringen, men der skal da gøres et ordentligt fodarbejde, før vi kan gøre det.

Fru Theresa Scavenius.

Tak. Jeg kender Enhedslisten som et af de partier, som faktisk arbejder hårdest her i Folketinget med det parlamentariske arbejde og virkelig sætter sig mest muligt ind i det i forhold til mange af de andre partier, men som jo også stadig væk er meget ideologisk drevet og er drevet af de forslag, som Enhedslisten synes. Derfor vil jeg nævne det her, ordføreren sagde, om, at realisme forstået som et folketingsflertal er et kriterie, og at det derfor kan være en kritik af Borgernes Partis forslag. For som hr. Lars Boje Mathiesen sagde: Hvis alt kun skulle fremsættes, hvis der var et flertal for det, så var der altså mange af os, der ikke kunne lave noget arbejde. Folketinget handler om at fremsætte forslag på baggrund af det mandat, man har fået af borgerne. Det ville jeg bare lige kommentere på. Jeg synes i øvrigt også, at Enhedslisten netop gør det rigtig fint. Den anden ting, jeg bare lige vil kommentere på, er: Ordføreren sagde igen også det her med det rød-grønne flertal efter valget. Det var der faktisk ikke, for statsministeren insisterede på, at alle skulle stemme for, at der ikke skulle være en advokatundersøgelse. Og det var der nogle af os, herunder mig, der nægtede at gøre, og derfor var der ikke det flertal. Hun ville føre en blå og antidemokratisk politik, og det har hun gjort.

Ordføreren.

Jeg vil bare lige tage den sidste ting først: Jeg tror nu, de fleste af de vælgere, der stemte på Alternativet, havde opfattelsen af, at Alternativet ville kæmpe for at få en rød og grøn retning for Danmark. Så kan man diskutere, om det var muligt med Mette Frederiksen som statsminister i det hele taget. Det er der meget der tyder på at det måske slet ikke har været. Men det er bare for at sige i forhold til det beslutningsforslag, at det slet ikke har noget at gøre med, om der er flertal for det eller ej. Det, der er pointen her, er, at der ikke er en konkret sag i forhold til det. Altså, når jeg læser bemærkningerne til lovforslaget, er det jo sådan lidt en rodebutik af forskellige argumenter for, hvorfor man skal stemme for det her. Og hr. Lars Boje Mathiesen siger jo selv, at hvis ikke man er enig i den her begrundelse, kan man bare have sin egen begrundelse for at stemme for. Og det mener jeg bare ikke er en måde at arbejde på her i Folketinget. Der bliver vi nødt til at være konkrete, for det skylder vi faktisk den befolkning, som sidder derude og følger med i vores debatter, og som er underlagt vores lovgivning.

Spørgeren.

Det sidste er jeg faktisk enig i. Jeg havde også gerne set en længere begrundelse, hvor man ligesom også kunne have brugt nogle af de eksempler, som jeg selv kommer til at nævne i min egen tale, for selvfølgelig skal det være meget, meget grundigt begrundet, før man kan fremsætte så alvorlige forslag. Det er jeg meget enig i. I forhold til valget var det netop, fordi statsministeren jo ikke ville føre en rød-grøn politik. Det var det, der var problemet. Hun sagde det på papiret, men i virkeligheden var det det jo ikke. Og det var så heller ikke en demokratisk politik.

Ordføreren.

Det er rigtigt i forhold til Socialdemokratiet, at i hvert fald i valgkampen førte de jo ligesom en dobbeltkampagne, hvor man både ville sige, at der skulle være en grøn fremtid med et rødt flertal, og så samtidig også insisterede på, at man ville lave et samarbejde hen over midten. Jeg tror endda, at mange af de vælgere, som satte deres kryds ved Socialdemokratiet, havde en opfattelse af, at det skulle betyde, at der skulle føres en politik, som både var markant rødere og grønnere end den blå politik, vi ser regeringen føre i dag.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Lad mig gå direkte til sagens kerne og til konklusionen: Vi har ikke tillid til regeringen eller til statsminister Mette Frederiksen. Regeringen har fejlet, statsministeren har fejlet. Der ligger en grædemur af møgsager, skandaler og nederlag bag statsministeren. Minksagen, de glemte og skjulte sms'er, FE-sagen, og listen er endnu længere. Jeg må bare sige: Vi gider det ikke mere. Danskerne gider det ikke mere. Vi er trætte af den her situation. I sidste uge sendte vælgerne så et fuldstændig klart og utvetydigt signal. Socialdemokratiet fik vælgertæsk – på landet, i byerne, i Jylland og på Sjælland. Selv her i København, hvor man har siddet på tronen i over 100 år, fik man tæsk. Budskabet var klart: Danskerne gider ikke mere. Vi vil have valg, vi vil have en ny regering, vi vil have en ny statsminister, en ny politik, en ny start. Regeringen og statsministeren kommer ikke til at løse Danmarks og danskernes problemer med priserne, der er stukket af, med indvandringen, der er løbet løbsk, med velfærden, som mange oplever skrider, eller på ældreområdet, der mange steder sejler, eller på det tillidstab, der mange steder opleves i forhold til myndighederne som en direkte konsekvens af Mette Frederiksens måde at håndtere tingene på og regere Danmark på. Lad os være ærlige. Det her Folketing kommer ikke til at afsætte statsministeren. Alt for mange herinde ved godt, at et valg vil betyde, at man bliver skiftet ud, og det vil man ikke. Men valget kommer – bare rolig – og den dag, danskerne går til stemmeurnerne igen, så tror jeg, at regeringen falder. Den gode nyhed er, at det skal ske inden for et år, og vi er så klar. Lad os give Danmark en ny start, hellere i dag end i morgen. Vi siger ja til at vælte regeringen og ja til at vælte statsminister Mette Frederiksen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg vil gerne bruge anledningen til at takke Dansk Folkeparti for opbakning til Borgernes Partis forslag her. Vi trænger til en frisk start i Danmark. Vi trænger til at få rettet op på de lovbrud, der er sket, og i forhold til den mistillid, som befolkningen har til regeringen og til det her Folketing. Det kan vi ikke være tjent med fortsætter. Så tusind tak for opbakningen.

Ordføreren.

Det er mig, der takker.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre til den næste. Det er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Mange tak, formand. I Radikale Venstre er vi politisk uenige med regeringen om meget. Det kunne være på klimaområdet, hvor vi synes at regeringen nøler og slet ikke gør nok, det kunne være på uddannelsesområdet, hvor regeringen skærer i stedet for at investere i vores uddannelser, og jeg kunne fortsætte rækken af politiske uenigheder. Men i forhold til det her konkrete beslutningsforslag, hvor hr. Lars Boje Mathiesen stiller mistillid til statsministeren, altså med et beslutningsforslag og ikke med en vedtagelsestekst i kølvandet på åbningsdebatten, så må jeg bare sige, at uanset hvor mange uenigheder vi måtte have med regeringen, er det her for os at se ikke måden at gøre det på. Når man kigger på beslutningsforslaget, synes jeg, at alene det, at det kun er fremsat af hr. Lars Boje Mathiesen og der ikke er søgt andre partiers opbakning til det, vidner om, at der er et ønske om noget. På en eller anden måde er Folketinget, altså os, der er samlet her i dag, jo statister i et show, som handler om at få skabt sig nogle gode klip til sociale medier. Det tror jeg vi kommer til at se fra bl.a. hr. Lars Boje Mathiesen. Og det deltager vi ikke i i Radikale Venstre. Selvfølgelig tager vi alle beslutningsforslag alvorligt, når de bliver fremsat, og det er derfor, at jeg er til stede her i salen og lytter til argumenter, men det er også derfor, at jeg hermed meddeler, at Radikale Venstre ikke kommer til at støtte det her beslutningsforslag. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg forstår ikke rigtig Radikales modstand mod at bruge de sociale medier. Det er en fantastisk måde at komme i direkte kontakt med borgerne derude på uden om mainstreammedierne. Så det kan jeg kun anbefale at man bruger. Det er et meget godt redskab. Når det så kommer til det næste, lægger jeg ikke skjul på, at vi i Borgernes Parti agerer anderledes end andre partier. Vi syntes, det var vigtigt, at det her var et beslutningsforslag. Det er fuldt bevidst, vi har lavet det som et beslutningsforslag, fordi vi synes, at danskerne fortjener at vide, hvad Folketingets partier stemmer, og så de ikke bare kan gennem sig bag sjove kampagner på de sociale medier, hvor man siger et og så gør noget andet herinde, når man skal trykke på knappen. Så det er fuldt bevidst, ja.

Ordføreren.

Det er jeg slet ikke i tvivl om er fuldt bevidst. Vi bruger skam også sociale medier, og jeg gør det, også til at kommunikere med vælgere, men det er ikke sådan, at jeg tager mine kollegaer som gidsler i forhold til at sidde i lang tid i Folketingssalen, sådan at jeg kan få lige præcis det klip, som jeg ønsker mig. Så må jeg stille mig op et andet sted og sige det, jeg mener. Vi har jo tidligere, også her i Folketingssalen, diskuteret mistillid til klimaministeren. Det synes jeg er en anden sag. Der var et flertal i udvalget af klimaordførere og energiordførere, der ikke havde tillid til den siddende minister. Det er sådan noget, som er relevant at bringe ind i Folketingssalen, og det havde vi også en god diskussion og afstemning om, hvor alle Folketingets medlemmer var til stede. Så det er jo ikke, fordi vi i Radikale Venstre ikke synes, at man skal kunne diskutere den slags, men måden, det bliver gjort på her, og bevæggrunden, kan vi ikke bakke op.

Spørgeren.

Nej, men jeg beklager da meget, at jeg skal ulejlige ordføreren for Radikale Venstre i forhold til at komme og passe sit arbejde her i Folketingssalen. Jeg kan bare sige, at det bliver en kold dag i helvede, på det tidspunkt hvor Radikale Venstre skal bestemme, hvilke beslutningsforslag Borgernes Parti skal fremføre i Folketingssalen.

Ordføreren.

Jeg kommer ikke til at bestemme noget som helst af det, som hr. Lars Boje Mathiesen bringer til Folketingssalen. Og ja, jeg er her, fordi jeg passer mit arbejde, men der var også to møder med bl.a. skatteministeren, som jeg så er gået glip af. Det havde også været at passe mit arbejde. Men nu er jeg her, og vi tager debatten. Hr. Lars Boje Mathiesen synes, at der skal stemmes for. Jeg og Radikale Venstre synes, vi skal stemme imod.

Den næste er fru Theresa Scavenius.

Tak. Ordføreren hæfter sig rigtig meget ved proces og forslag på den ene eller den anden måde, og så er der rigtig mange kommentarer om sociale medier. Igen vil jeg sige, at jeg synes, det er lidt ufint, for vi bruger alle sammen sociale medier til at kommunikere på, og at hr. Lars Boje Mathiesen også gør det og gør det rigtig godt, synes jeg ikke er relevant at inddrage her. Jeg synes, at vi skal holde os til substansen. Ordføreren siger, at hun ikke kan støtte det. Det er jo helt fair. Men kan vi ikke forholde os til substansen? Det handler jo om, hvorvidt Folketinget skal udvise mistillid til regeringen, og det er to sager bl.a., der er blevet debatteret, og det er sms'er sagen, men også baseaftalen, og det handler om, hvorvidt regeringen har respekteret Folketinget i forhold til at give korrekte oplysninger. Og vi har nogle konkrete eksempler med, at der er blevet tilbageholdt konkret information specifikt i en lovbehandlingsproces og i nogle lange aktindsigter. Så det er noget med at gå tilbage til substansen: Hvad mener ordføreren for Radikale Venstre om den manglende respekt, regeringen har for Folketinget? Er det bare noget, vi skal være ligeglade med? Det her forslag er jo et anledning til at diskutere det politiske indhold.

Ordføreren.

Det er bl.a. to sager, som er blevet diskuteret, også blandt de relevante ordførere, og der har vi også været fuldt til stede i Radikale Venstre. Det kan godt være, at vi ikke altid har delt det samme syn på tingene som fru Theresa Scavenius, men vi har været til stede i de debatter, og vi har taget dem i de fora, hvor der har været en anledning. I forhold til sms'er vil jeg sige, at der jo var en hasteforespørgsel, som vi bl.a. var medindkalder på, fordi der var nogle spørgsmål, der skulle besvares af justitsministeren og af statsministeren, og dem fandt vi også fuldt besvaret. Så nej, vi synes ikke, at vi, når det indgår som grundlag for det her beslutningsforslag, så skal til at tage den samme debat en gang til, for den har vi været til, vi har selv indkaldt til den, og vi har også tilkendegivet vores holdning, nemlig at den sag er endevendt. Og jeg tror ikke, at jeg behøver at minde nogen om, at Radikale Venstre også selv tog nogle meget store konsekvenser af lige præcis alt, hvad der omhandlede mink og sms'er.

Spørgeren.

Tak for at anerkende, at ordføreren også finder de her sager meget alvorlige og har deltaget i debatterne. Så er der så nogen, og i det her tilfælde hr. Lars Boje Mathiesen, som synes, at det her er relevant at diskutere igen. Det støtter jeg, for jeg er sådan set enig i, at vi ikke er færdige med at diskutere de her spørgsmål, for der ligger meget mere i det. Det handler meget mere grundlæggende om, at de her eksempler, vi har, er nogle eksempler på en systematisk behandling af Folketinget, som jeg også mener det er relevant vi skal diskutere. Derfor synes jeg ikke, det er fair, som ordføreren siger, at vi nu har diskuteret det en gang, og så er den ligesom lukket. Så kan ordføreren ikke igen sige, om ordføreren er tilfreds med den måde, regeringen generelt behandler Folketinget på i forhold til oplysninger osv.?

Ordføreren.

Men jeg synes, at der er en forskel på, hvordan fru Theresa Scavenius går til sagerne på, og hvordan Borgerens Parti går til forskellige sager på. Det, jeg konsekvent hører fra fru Theresa Scavenius' side, er en kritik af systemet, og det er regeringen over for Folketinget, og det er noget, som spørgeren bringer ind i rigtig mange sager, og hvor hun sætter sig ned og stiller ændringsforslag, som vi behandler her i salen. Det synes jeg er en anden, struktureret og også meget konsekvent tilgang til tingene, og jeg håber også, at ordføreren oplever, at vi tager det alvorligt, når hun stiller de forskellige spørgsmål og stiller ændringsforslag til de lovforslag, der er.

Vi siger tak til ordføreren og går videre til hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak, formand. Når man kommer fra Alternativet og går ind for bæredygtig omstilling og social retfærdighed, er den her regering en katastrofe. På klima-, miljø- og naturområdet ser det ud, som om klimaloven får et ekstremt uambitiøst mål i 2035. Vi så den grønne trepart, som vi ikke er med i, blive lavet, og den satte alt for lave grænser for udledning af kvælstof og lavede nærmest en latterlig CO 2 -afgift til landbruget. På handicapområdet, på beskæftigelsesområdet, på socialområdet synes vi også regeringen underpræsterer. Vi så en handicaprammeaftale, som har gjort mennesker med handicap ekstremt bange for, om de i virkeligheden er en spareøvelse. Vi så en beskæftigelsesreform, som egentlig var en spareøvelse på 3 mia. kr., som endte med at give kommunerne lov til faktisk at behandle de ledige lige så ringe, som de blev behandlet i forvejen. Vi har i dag hørt om den kontanthjælpsreform, som gør, at folk går fra hus og hjem i øjeblikket. Storebededagsmiseren taler næsten for sig selv. Holdningen til Gaza, altså det, at regeringen ikke har villet tage utvetydigt afstand fra Israels handling i Gaza, synes vi også er et stort problem. Man konkurrerer nærmest i øjeblikket med DF om at være allermest skinger i forhold til indvandrerne, allerhårdest over for indvandrerne, og der bliver taget nogle ord i brug i den her sal, som man aldrig ville have troet muligt. Som I kan høre, kan jeg blive ved. Jeg synes, den her regering har bragt dansk politik væk fra alt det, som Alternativet står for, og på en eller anden måde er Socialdemokraterne, synes jeg, blevet blå. Det er nærmest sådan en ny normal, at kampen for en stærk holdning nærmest er forsvundet i sådan et eller andet midtermiskmask, som vælgerne jo også diskvalificerer total. Men nu er det jo altså lovligt at være uenig politisk. Det er faktisk sådan, at den regering er der også nogle der har stemt på. De har faktisk ret til at have en stemme, og man har så meget ret til at være så politisk uenig med Alternativet, som man overhovedet vil. Så hvis det her havde været sådan en politisk mistillidsdagsorden, havde vi hamret på den grønne knap, men det er det jo altså ikke. Det handler om mistillid, og med hensyn til det politiske, er det jo vælgerne, der er dommerne. De skal nok gøre brættet op til folketingsvalget. Men for at det skal kunne være en mistillidsafstemning, synes vi i Alternativet, at der skal være en tydelig sag. Der skal simpelt hen være en klar, velforberedt sag, man kan tage udgangspunkt i, og det synes vi ikke rigtig der er her. Jeg synes, det er for utydeligt. Så vi mangler den der klare rygende pistol, som vi kan samles om, hvor vi kan sige: Det der var forkert. Vi har selv ønsket en stærkere undersøgelse af sms-sagen i den forespørgselsdebat, vi havde om det emne her i salen for nylig, og det kan vi ikke få. Det synes jeg ville være fint at man fik. Men vi synes som sagt ikke, der er en tydelig rygende pistol. Vi kan dog ikke få os selv til at stemme nej, så vi ender også på gult.

Jeg kan ikke se nogen, der ønsker en kort bemærkning, så vi siger tak til ordføreren. Så har fru Theresa Scavenius, uden for grupperne, bedt om ordet som privatist. Værsgo.

Hvornår kan og skal man erklære mistillid til en statsminister? Det er meget alvorligt, når man gør det, og derfor skal der være en meget, meget god grund til, at man gør det. Det mener jeg faktisk også at der er. Hr. Lars Boje Mathiesens forslag er begrundet bl.a. med sms-sagen. Det er en af de sager, der om nogen har skabt mistillid. Den seneste krølle med FE's kritik af regeringen og politiets undersøgelser gjorde det meget værre. Jeg stillede f.eks. en række konkrete forslag til justitsministeren om hvem og hvornår og hvorfor osv., men jeg fik ikke noget svar. Det var et ikkesvar. I stedet for svaret henviste justitsministeren til et andet svar, som heller ikke gav noget svar. Det er meget sigende for, hvordan vi – hvad i øvrigt også ordføreren for SF bekræftede – som folketingsmedlemmer har meget svært ved at arbejde, fordi vi ikke får den information, vi skal have. Vi har ikke en stor administration; vi er afhængige af regeringen. Så det er en sag om mørklægning, som skaber mistillid, og det er ikke en sag, der står alene. Jeg arbejder i øjeblikket intenst med baseaftalen, og i den forbindelse spurgte jeg ved lovbehandlingen også ind til grundlovsmæssigheden af det lovforslag. Det er en baseaftale, der giver amerikanske soldater myndighed over danske civile statsborgere på dansk territorium, og det må man ikke ifølge grundloven. Så det spurgte jeg til. Hvad fik jeg som svar fra justitsministeren? Jeg fik denne besked: »Den nuværende regering er ... ud fra et hensyn til regeringens interne beslutningsproces meget tilbageholdende med at oplyse om interne overvejelser og drøftelser over for Folketinget.« Det er jo absurd, når det er Folketinget, som skal træffe beslutningerne, men det skal altså ske på uoplyst grundlag, fordi regeringen ikke mener, den information, de sidder med, er noget, som folketingsmedlemmerne skal have. Det betyder altså, at vi er i den situation, at regeringen har sat alle folketingsmedlemmer i den situation, at de var tvunget til at stemme om en grundlovsstridig lov, som de var utilstrækkeligt oplyst om. Jeg vil lige minde om, at vi jo alle sammen som folketingsmedlemmer er forpligtede til at overholde grundloven – det har vi skrevet under på – så sagen giver indtryk af, at vi faktisk har en forfatningsstridig holdning og praksis fra regeringens side. Mørklægningen af baseaftalens grundlovsmæssighed er fortsat. Jeg har søgt aktindsigt i de her notater, som regeringen ikke ville fremlægge i lovprocessen. Nu har jeg brugt flere måneder på at få den her aktindsigt, fordi de flere gange har udskudt den, og til sidst sagde justitsministeren, at de ikke kan komme med den, fordi den lige skal vendes med Statsministeriet. Så klagede jeg til Ombudsmanden, og det medførte så, at der skete noget, og jeg fik så en dokumentliste, der nu bekræfter, at der findes en masse notater om baseaftalens grundlovsmæssighed. Der findes et specifikt notat, som Folketinget ikke har fået. Det notat er indtil videre blev tilbageholdt i 820 dage. Igen skaber det, at Folketinget ikke må se de notater i nogle så alvorlige lovforslag, mistillid mellem Folketinget og regeringen. Så sms-sagen og baseaftalen minder altså med andre ord meget om hinanden: Det er sager om mørklægning. Men det er ikke sager, som står alene. Der rejses og vindes hele tiden sager, som rejses imod regeringens lovarbejde og administrative praksis. For par uger siden var det en sag om Hejrefeltets vvm, hvor det blev afgjort, at regeringen havde haft en ulovlig praksis. Der er også verserende sager om en tredje Limfjordsforbindelses miljøkonsekvensrapporter. Alle de her sager viser, at regeringens lovarbejde og administrative praksis er meget hullet. Vi ser simpelt hen lovkvalitet, som er alt for dårlig, og det fører til spild af statens ressourcer, fordi det kræver juridiske processer for at kunne rette op på det dårligt lovarbejde. Heldigvis har vi rigtig mange civile borgere og ngo'er, som faktisk arbejder hårdt på at rette op på regeringens fejl, men det burde jo ikke været den måde, det foregik på. Så det, jeg ser, er, at der ikke er enkelte tilfælde her. Der er tale om en systematisk linje fra regeringens side, som statsministeren er i spidsen for. Jeg møder dagligt lovforslag, som af den ene eller anden grund ikke overholder eksisterende lovgivning, hvad enten det er dansk, europæisk eller international lovgivning og retslige forpligtelser. Det er ikke at tage Folketinget alvorligt, at regeringen tillader sig at fremsætte lovforslag af så dårlig kvalitet, som ikke engang overholder eksisterende lovgivning. Men ikke engang de sager står alene. Endnu et forslag, der bekræfter mistilliden, er hasteloven om forsvarsanlægsprojekterne, der giver forsvarsministeren mulighed for ikke at overholde dansk lovgivning, og som mørklægger beslutninger ved at nedlukke offentlige klagemuligheder og offentlige høringsprocesser, der ellers skulle have kvalificeret anlægsarbejdet. Så det, det i det hele taget minder mig om, er, at vi ikke kan have tillid til den her regering, for der er en systematisk misrepræsentation af viden i forhold til Folketinget. Derfor støtter jeg forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for støtten, og også tak for det samarbejde, vi har om netop de her dagsordener, hvor vi fuldstændig deler holdning om, at vi har et demokratisk problem, hvad angår den måde, vores folkestyre virker på i dag. Også tak for, at fru Theresa Scavenius står som en slående kontrast til Alternativet, som her vælger strategi og positionering frem til det kommende folketingsvalg i stedet for stå på, hvad vi burde stå på, nemlig den grundlov, som vi alle sammen er forpligtet til at overholde.

Ordføreren.

Selv tak. Jeg er også glad for, at vi netop i forbindelse med forskellige sager kan arbejde på tværs af Folketinget og komme ind i forskellige kroge, selv om vi normalt er meget uenige. Jeg er rigtig glad for Borgernes Partis arbejde for netop også at udøve den her systematiske systemkritik, for der er alt for mange mennesker, også her i Folketinget og særligt i regeringen, som prøver at bevare status quo, og som bare sovser det hele til og lægger en dyne ned over det, sådan at vi som folketingsmedlemmer, som opposition og som offentlighed ingen indsigt kan få i, hvad der foregår. Det håber jeg at vi kan have et fortsat samarbejde om at tage et opgør med.

Der er ikke flere bemærkninger, så vi siger tak til fru Theresa Scavenius. Så går vi til forslagsstilleren, hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti. Velkommen.

Tak, formand. Så faldt maskerne. Folketinget har brugt et par timer på at kritisere Borgernes Parti for bare at tillade sig at fremsætte det her beslutningsforslag. Man har talt om proces, og man har talt om det ene og det andet. Men det er præcis derfor, at vi i Borgernes Parti fremsætter det som et beslutningsforslag. Det er, for at partierne ikke længere skal kunne gemme sig for befolkningen derude. For det har jo afsløret, at partier som Moderaterne godt kunne leve med, at de løj over for befolkningen og gjorde det stik modsatte af, hvad de sagde før valget. Et parti som Venstre, som sagtens kan stå ved det, de sagde, om, at de ikke ville gøre Mette Frederiksen til statsminister. Det gjorde de alligevel, og så glemte de alt, hvad de havde lovet vælgerne. Og nu ser vi partier som Enhedslisten og SF og endda Alternativet være i fuld gang med at positionere sig frem mod næste folketingsvalg, hvor de bliver nødt til at pege på Mette Frederiksen som statsminister, og så kan man jo ikke stå her og udtrykke mistillid til en, som man om et år måske skal gøre til statsminister. Men man vil heller ikke helt sige, at man ikke vil, for man er bange for vælgernes dom. Man er bange for borgernes reaktion, hvis man stemmer rødt, så derfor stemmer man gult, for så har man helgarderet sig. Så kan man bagefter gå ud på de sociale medier og køre sin kampagne, samtidig med at man har gjort sine hoser grønne hos Mette Frederiksen til næste valg. Så maskerne er faldet herinde. Så skal vi jo huske på, hvad det er, vi står over for. Hvorfor er vi her i dag? Vi er her, fordi der er en grænse for, hvor langt en regering og en statsminister kan gå, før borgerne må sige, at nok er nok. For det, vi står over for, er ikke bare en dårlig beslutning. Det er ikke bare én sag, som gik skævt. Det er en perlerække af sager, som gør, at vi står her i dag, og hvor man ikke med fornuften i hånden kan udtrykke andet end mistillid til den her statsminister. Vi har at gøre med en statsminister, som under corona af taktiske årsager lukkede landet ned i længere tid end det, der var nødvendigt. Skolebørn blev hjemme fra skolen i længere tid end nødvendigt. Vi taler om en statsminister, som udskammede dele af befolkningen på et falsk grundlag, fordi de ikke ville tage en forsøgsvaccine. Og hendes taktiske irrationelle frygt på diverse pressemøder gjorde, at familier blev splittet ad. Vi taler om en statsminister, der gav en ulovlig ordre og slettede sporene, og bagefter forsøgte systemet at bilde befolkningen ind, at alt var forsøgt for at finde sandheden, hvilket ikke passede. For fakta står stadig: En ulovlig ordre blev givet, en beslutning, der kostede familier deres levebrød, en ulovlig ordre, som sendte en unødvendig regning til danskerne på over 30 mia. kr., et girokort på 25.000 kr. til hver familie. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis folk faktisk havde oplevet at have fået det girokort, ville kritikken af statsministeren og regeringen nok have været noget anderledes. Men når det er fra fælleskassen, mærkes det jo ikke rigtig. Alt det her blev gjort uden lov, uden ret og uden respekt for grundloven. Men det stopper ikke dér, for midt i den største politiske og juridiske krise i nyere tid forsvandt beviserne pludselig i, hvad man bedst kan betegne som en sms-gate, hvor den ene bortforklaring efter den anden – og den ene mere mærkelig end den anden – står tilbage. Når regeringen bagefter siger, at alt var forsøgt for at genskabe beskederne, så fremkommer der, lige når ministeransvarlighedsloven er på vej ind ad døren, viden om, at der faktisk var flere muligheder, men at de så bare var gemt væk for offentligheden i 2 år. Og gudhjælpemig om der ikke er folk, der siger: Nå ja, men det var nok bare en tilfældighed. Det var en tilfældighed, at et centralt notat bliver holdt væk fra offentligheden i over 700 dage! Så er der medlemmer af Folketinget, der siger: Nåh, men derfor behøver vi da ikke have mistillid til en regering, som handler på den måde. Jo, det er præcis derfor, vi skal have mistillid til en regering, som handler på den måde. For det er ikke sådan, man bevarer tilliden, og det er ikke sådan, man viser lederskab. Nej, det er sådan, man forsøger at slette sporene. Og når jeg taler med folk derude, er der ikke en eneste, der så statsministeren på DR med Kåre Quist, som ikke kunne se, at der sad en statsminister, som var i fuld gang med at dække sig selv ind juridisk, og ikke en statsminister, som tjente befolkningen.

Men det stopper ikke med minkskandalen, chatkontrol, overvågning, unødvendige afgifter, sms'er, der forsvinder, en fjernelse af vores fridag, store bededag, stigende priser og afgifter, nepotisten, som lige pludselig gav sin mand et arbejde for Zelenskyj, FE-sagen, covidhåndteringen. Det står i kø, og befolkningen derude er træt. De er trætte helt ind til benet. De er trætte af stigende priser, de er trætte af en regering, der strategisk taler kriser unødvendigt op, og de er trætte af forbud, afgifter og beslutninger, der bliver trukket ned over hovedet på os. Det er alt fra solcelleparker til chatkontrol og fra overvågninger til en begrænsning af vores ytringsfrihed. Vi er trætte af en statsminister, der gerne taler om ansvar og fejl i flertal, men som aldrig selv tager ansvaret på sig, når det virkelig kommer til stykket. Da store bededag blev fjernet, var kritikerne dovne; da minkskandalen rullede, blev et grundlovsbrud til et lev med det; da FE-sagen ramte, forsvandt ansvaret ind i mørket af hemmelige dokumenter gemt godt væk i regeringen; og da kommunalvalget fejlede, var det bare danskerne, som ikke rigtig forstod tingene. Når borgerne derude har fået nok af kriminalitet, vold og trusler begået af udlændinge, sætter statsministeren de kriminelles rettigheder foran landets borgere, og det er et svigt. For den ypperste og fornemste opgave for en statsminister er at passe på sit land og passe på sin befolkning, og det er et utilgiveligt svigt, som foregår fra statsministerens side i de her år. Man gør intet ved, at de kriminelle udlændinge begår kriminalitet, og man gør intet imod den demografiske udvikling, som foregår, og som gør, at vi danskere potentielt kigger ind i, at vi kommer i mindretal i vores eget land. Det er en utilgivelig fejl, og det er et utilgiveligt svigt, og det her handler ikke om rød eller blå; det handler om ret eller uret. Det handler om, hvorvidt vi som Folketing vil se væk eller stå fast på de principper, som hele Danmark burde bygges på. Derfor har vi i Borgernes Parti på vegne af borgerne derude fremsat dette mistillidsvotum, for at give Folketinget herinde en mulighed for at lytte til de mange opråb fra befolkningen derude. Vi gør det ikke som hævn, og vi gør det ikke som et politisk teater eller en facebookopdatering, eller hvad der ellers er blevet nævnt. Nej, vi gør faktisk det her af respekt for folkestyret og de borgere derude, som vi burde tjene. Kære statsminister, befolkningens opbakning derude er væk. Gør det rigtige, træd af, og udskriv valg. I Borgernes Parti udtrykker vi mistillid til statsministeren.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Theresa Scavenius.

Tak. Jeg kan godt lide formuleringen om, at maskerne skal falde. Jeg har selv en formulering om, at der skal prikkes hul på boblen herinde, for jeg oplever også rigtig meget den der manglende sammenhæng mellem, hvad folk siger ude til kampagnerne, og hvad de så faktisk arbejder for og stemmer igennem. Det er så frustrerende, og den viden er meget svær at få ud til borgerne, for de hører jo alle mulige søde kommentarer derude om, hvad de synes politisk, men i virkeligheden bliver der arbejdet på en anden måde. Jeg ser virkelig, at ordførerens arbejde også er en mulighed for ligesom at disrupte det eller i hvert fald skubbe godt til det. Så det synes jeg er rigtig, rigtig godt. Derfor synes jeg også, der har været lidt ærgerligt, at der i den diskussion, der har været, har været for lidt fokus på substansen; det begynder at handle meget om proces og taktik. Men det er jo, fordi man i den kultur, vi har herinde, ikke kan lide sådan nogle som os to, for vi spiller ikke efter de store piger og drenges klaver, og vi bliver ikke bange, og vi kan ikke trynes. Vi siger det, vi mener, og gør det, vi synes er det rigtige. Så kan man bagefter diskutere, om det er rigtigt, og vi kan have alle vores politiske uenigheder, men det der med at forstå, hvad folkestyret faktisk handler om, og komme ind til kernen af det, tror jeg virkelig vi deler.

Ordføreren.

Tak. Jeg er ikke i tvivl om, at der er rigtig mange herinde, der ønsker mig og Borgernes Parti hen, hvor peberet gror, for vi er en torn i øjet på dem, og det bliver vi ved med at være. Men der er behov for det, for hvis der ikke var en fru Theresa Scavenius eller en hr. Lars Boje Mathiesen i Folketinget, så var der frit spil, og det duer ikke. Befolkningen har brug for nogle vagthunde herinde. Det viser de sidste 6 år med Mette Frederiksen som statsminister i høj grad.

Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Man skal jo huske at udtale respekt, når der er mulighed for at gøre det, så jeg vil bare udtale respekt for hr. Lars Boje Mathiesen for at holde en tale, som faktisk meget tydeligere end min egen tale klargjorde, hvorfor det var en dårlig idé at stemme for det forslag, som hr. Lars Boje Mathiesen har fremsat. For det viser sig jo være en bred samling af alle mulige argumenter. Nogle kunne jeg være enig i, men når hr. Lars Boje Mathiesen begynder at tale om tanker, som lyder som noget med remigration og befolkningsudskiftning, så kan jeg i hvert fald konstatere, at der står jeg af. Det er lige præcis der, hvor uenigheden ligger i forhold til det her, for hvis det handler om sms-sagen, er vi jo nogle, der har lavet vores parlamentariske arbejde og både rejst sagen hernede som en hasteforespørgsel og også har rejst den i Granskningsudvalget og bedt om at få en granskningskommission, så vi får debatten hernede i Folketingssalen igen, hvor vi får muligheden for at tage stilling til det. Det samme gør sig jo gældende i forhold til Samsamsagen, hvor vi igen kan tage stilling til det der. Det er jo det, parlamentarisk arbejde nogle gange går ud på; det er jo at grave sig ned i en sag og vise, at der er et sted her, hvor regeringen har svigtet og der derfor er behov for at udtrykke mistillid. Men at lave det hele til en stor rodebutik synes jeg simpelt hen ikke er at respektere de vælgere derude, som vi skylder respekt.

Ordføreren.

Hvis vi først lige tager det med remigration, er det det modsatte af migration. I årevis har vi haft en forfejlet indvandring, som har kostet danske skatteborgere nogle penge, gjort landet mere kriminelt og medført en totalitær ideologi, islam. Remigration er at vende det om, således at danskerne ikke skal betale for en forfejlet indvandring, og således at landet bliver mere sikkert, altså ved at der bliver mindre islam i Danmark. Og enhver, som ikke kan støtte remigration, må jo hade sit land ufattelig meget. Så er den lukket ned. Når vi kommer til det her spørgsmål, har vi jo netop i Borgernes Parti udfærdiget beslutningsforslaget, så der bare står: »Folketinget udtaler sin mistillid til statsminister Mette Frederiksen.« For vi vil netop ikke pålægge, hvad det er, partierne lægger til grund for at have mistillid. Vi har mistillid, fordi vi mener, det er et resultat af et system, som der ikke er offentlighed om på en lang række områder. Så kan det være, at vi har nogle uenigheder omkring det, men mistilliden til den siddende regering – den regering, som er der nu – burde vi være enige om.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Da der ikke er flere, der er bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Er der ingen, der gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, onsdag den 26. november 2025, kl. 13.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 15:49).