Møde i salen

Mødet er åbnet.

Fra medlem af Folketinget Louise Brown (LA), der har orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at hun fra og med den 14. november 2025 atter kan give møde i Tinget. Lisa Perkins' (LA) hverv som midlertidigt medlem af Folketinget ophører fra nævnte dato at regne.

Fra medlem af Folketinget Aki-Matilda Høegh-Dam (N), der har orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at hun fra og med den 5. november 2025 atter kan give møde i Tinget. Elvira Küitses (N) hverv som midlertidigt medlem af Folketinget ophører fra nævnte dato at regne.

I dag er der følgende anmeldelser:

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (Torsten Schack Pedersen):

Lovforslag nr. L 76 (Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelsesrum og CER-loven. (Styrkede beføjelser og tilsynsforanstaltninger på beskyttelsesrumsområdet m.v.)).

Pelle Dragsted (EL) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 26 (Forslag til folketingsbeslutning om lavere moms på fødevarer og styrket forbrugerbeskyttelse).

Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører fru Sara Emil Baaring, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her lovforslag handler kort og godt om at gøre sproget mere enkelt og forståeligt, og det betyder, at det, der i dag kaldes pædagogisk læringscenter i folkeskolen fremover skal hedde det, som vi kender som skolebibliotek. Samtidig bliver lovteksten opdateret, så man beskriver, hvad skolebiblioteket skal bruges til. Det skal stille bøger og undervisningsmaterialer til rådighed, det skal støtte elevernes læselyst og læring, det skal hjælpe lærerne med undervisningen, og så skal det samarbejde med det lokale folkebibliotek. Så fjernes der også nogle gamle bestemmelser, som ikke længere er nødvendige. Det her lovforslag er i virkeligheden en lille påmindelse til os alle sammen her på sådan en skøn november morgen om, at når vi laver nye initiativer og opfinder nye ord, skal vi huske at holde det enkelt, og at det skal give mening for dem, som bruger det i hverdagen, i det her tilfælde både lærere og elever og forældre. For jeg tror helt ærligt ikke, at der er ret mange elever i 4. klasse, som, når de hopper ned ad gangen på skolen, siger: Jeg går ned på det pædagogiske læringscenter og henter en frilæsningsbog. Jeg tror sådan set, de siger, at de lige går ned på skolebiblioteket eller bare på biblioteket. Så jeg synes, det giver rigtig god mening, og Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan berolige ministeren med, at jeg ikke tror, der kommer regeringskrise over det her forslag. Jeg må indrømme, at jeg, da jeg åbnede sagen og læste lovforslaget, ikke havde begreb om, hvad pædagogisk læringscenter var for noget; det var i hvert fald ikke noget, der lige fik nogen klokker til at ringe hos mig. Nu er det også et par dage siden, jeg var i folkeskolen. Men nu kan jeg så forstå, at det er det samme som skolebiblioteket, og hvorfor så ikke kalde det det? Det er vel lige nøjagtig også det, der sker med det her forslag, så det kan vi i allerhøjeste grad støtte fra Venstres side. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Da jeg sad og skulle forberede mig på at behandle det her lovforslag, kom jeg sådan til at tænke på mit gamle skolebibliotek, da jeg gik på Rolloskolen i Faxe. Det var mindet om at gå rundt på det der bibliotek – jeg tror, jeg har været 9-10 år eller sådan noget – og kigge efter den der bog, man havde udset sig. Defter gik man op og lånte bogen og så bibliotekaren udfylde den der seddel, som man skulle lægge i omslaget, og så skulle man aflevere den igen inden for en måned. Det var jo i 1990’erne, og der hed det altså skolebibliotek. Det var også dengang, at alting var meget mere fysisk, i forhold til det der med, at man gik ned og slog op i en geografibog for at finde ud af, hvor det land egentlig lå, som man havde projektopgave om. De der bøger var tit ret klistrede, kan jeg huske, fordi de havde været igennem så mange børnehænder – så de var rigtig lækre at tage fat i. Men ikke desto mindre var det rigtig vigtigt, at man havde de her fysiske bøger foran sig. Jeg starter med det minde, for i forbindelse med det her lovforslags baggrundsmateriale beskrives det også, at der i dag ikke er fysiske skolebiblioteker på alle skoler. I 2014 fjernede man lovkravet om, at et fysisk skolebibliotek skulle være der, og at der skulle være uddannede skolebibliotekarer på alle skoler. Det mener jeg egentlig rent ud sagt at der burde være, især når vi kigger ind i den her tid nu, hvor det egentlig går op for os, hvor meget det betyder at sidde og læse i en fysisk bog på papir i stedet for at læse det samme på en skærm. Der er altså bare forskel. Nogle havde jo håbet, at der med den her lovændring også ville ske en styrkelse af de fysiske skolebiblioteker på landets skoler, så vi kunne nå i mål med at få skolebiblioteket fysisk tilbage på alle skoler. Det er i hvert fald noget, som vi i Danmarksdemokraterne vil prøve at dykke lidt mere ned i. Jeg håber, at det er noget, som andre gerne vil dykke ned i sammen med mig, for jeg mener bare, det er så vigtigt at sidde og læse en fysisk bog. Nu vil jeg så gå til det her lovforslag. Selv om man aldrig skal dømme en bog ud fra dens omslag, er betegnelsen pædagogisk læringscenter uforståelig og træls. I Danmarksdemokraterne er vi også enige med ministeren i, at ord betyder noget. Begrebet er elitært, og det er indforstået, og derfor bakker vi også op om at lade betegnelsen gå tilbage til at hedde skolebibliotek, ikke mindst fordi det med denne ændring understreges, at læsning af fysiske bøger er en central opgave for skolebiblioteket. Vi bemærker, at der har været en bekymring for, at funktionerne omkring de pædagogiske læringscentre bliver indskrænket eller ændret, og vi lægger i den forbindelse også vægt på, at ministeriet præciserer, og jeg citerer: Ændringen af betegnelsen vil ikke medføre nogen indholdsmæssige ændringer i forhold til den funktion og de opgaver, der varetages af de pædagogiske læringscentre i dag. På den baggrund kan vi kun finde positive elementer i dette lovforslag, og derfor bakker vi op. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Sigurd Agersnap, SF. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det her lovforslag handler, som de tidligere ordførere også har sagt, om at kalde tingene, hvad de er. Det handler også lidt om at give skolerne mere frihed, og lad mig starte med det første. Et pædagogisk læringscenter vækker ikke mange billeder for folk. Jeg tror, mange har det som hr. Preben Bang Henriksen, nemlig at man lige skal tænke sig om en ekstra gang, før man helt kan huske, hvad det er, og endnu færre billeder vækker forkortelsen plc. Men skolebiblioteket kan man se for sig, for det ved man, hvad er. Her hænger Halfdan Rasmussens ABC på væggen, der er læsekroge, bogreoler, udstillinger på bordene, og der er lange rækker af reoler, som man kan fare vild imellem. Min gode SF-kollega i Aarhus Thomas Medom har spurgt medarbejderne i kommunens pædagogiske læringscentre, hvad de egentlig kalder det i daglig tale. Og der fortæller over halvdelen af skolerne, at de allerede kalder deres plc for skolebiblioteket, netop fordi det er det begreb, forældre og elever forstår, og fordi de oplever, at det skaber en unødvendig distance at kalde det et pædagogisk læringscenter. Og det med distancen tror jeg er vigtigt. Lige adgang til skolebiblioteker handler også om at kunne afkode, hvad det er, og det handler også om, hvad vi kalder det. Og det er en selvstændig pointe, at det ikke skal være for kompliceret eller for akademisk. Derfor giver det mening at bruge et ord, som forældre, børn og lærere allerede bruger og forstår i dag. Jeg kan så læse i høringssvarene, at nogle er bange for, at man udvander noget af pædagogikken eller noget af arbejdet ved at fjerne netop det pædagogiske læringscenter fra navnet. Men det er jo ikke navnet i sig selv, som skaber pædagogikken; det er de skolebibliotekarer, lærere og pædagoger, som har deres hverdag med børnene. Jeg synes, der er en misforståelse i nogle af høringssvarene om, at et bibliotek skulle være en meget snæver betegnelse. Det er rigtigt, at hvis man slår den oldgræske definition af bibliotek op, er det en samling af materialer. Men hvis man kigger på landets folkebiblioteker, er det jo forsamlingshuse, det er mødesteder, det er steder, hvor der er forelæsninger, og det er steder, hvor der foregår alt muligt forskelligt. Så for mig er et bibliotek ikke en snæver betegnelse. Det kan rumme rigtig mange forskellige ting. Det var det med navnet. Det andet er, at man få lidt mere luft lokalt. Ministeriet trækker sig fra at regulere, hvordan læringscentrene – eller altså i fremtiden skolebibliotekerne – skal fungere præcist. Det overlades til de fagfolk, der ved bedst. Det er dem, der ved, om der skal være en Warhammer-udstilling, eller om det er en dyreudstilling, der er brug for i den her periode. Det er fornuftigt, og i SF har vi tillid til, at skolerne, lærerne, pædagogerne, skolelederne og skolebibliotekarerne, som møder børnene hver dag, bedst kan bruge et skolebibliotek. Derfor støtter vi lovforslaget, og jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at det gør de også.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Betegnelsen pædagogisk læringscenter er noget tungt og noget teknokratisk. Det afspejler lidt en tid, hvor man troede, at man kunne gøre ting smartere ved at finde på nye ord og koncepter for det. Men virkeligheden er jo, at børn stadig væk siger: Jeg skal ned på biblioteket, hvis de er så heldige, at der faktisk er et bibliotek på deres skole. Det er desværre en udvikling, vi har set, at flere og flere skoler har lukket deres biblioteker. Lærerne bruger det jo, som de altid har gjort, til at skabe læselyst, fordybelse og nysgerrighed. At kalde det for skolebiblioteket igen er et valg for klarhed, genkendelighed og nærhed frem for pædagogisk managementsprog. Det her lovforslag er jo ikke noget, der sådan revolutionerer folkeskolen, men jeg synes alligevel, det er et godt eksempel på den tid, folkeskolen er på vej ind i, ligesom fællesmålene nu laves om til fagplaner i et sprog, som både lærere, elever og forældre kan forstå. Folkeskolen bliver heldigvis igen mindre og mindre akademiseret. Vi er dog ikke færdige med at rydde op efter den forfejlede folkeskolereform, men vi støtter lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at istemme budskabet fra de foregående ordføreren og sige, at det nok er de færreste, der egentlig ved, hvad et pædagogisk læringcenter er, og at det derfor også er godt, at vi vender tilbage til det, som børn, forældre og lærere faktisk kender, nemlig et skolebibliotek, som jo kan være et sted, hvor man går hen for at opdage bøger, få inspiration og forhåbentlig også blive nysgerrig på verden. Det her med læsning er noget, vi i det hele taget bør gøre mere for at understøtte herindefra. Det er jo ret bekymrende at se statistikkerne for både læselyst, men også evnen til at kunne læse; de ting er stærkt nedadgående. Vi ved, at læsning i fysiske bøger har en ret så stor betydning. F.eks. viser forskning, at det at læse kompleks skønlitteratur skærper vores empatiske evner, fordi det træner os i at forstå andres tanker, følelser og motiver. Et studie har vist, at blot en kort læseoplevelse med litterær fiktion svarende til cirka 10 minutters læsning midlertidigt kan forbedre vores evne til at aflæse andres tanker og følelser. Og så betyder det selvfølgelig meget for både sprogudviklingen og fagligheden, men jo også for børns evne til ro og fordybelse. I en tid, hvor meget læring foregår digitalt, er det sundt at holde fast i nogle analoge ankre, og der kunne skolebiblioteket passende være et af dem. Derfor bør det også hedde et skolebibliotek. Forhåbentlig kan det at stifte bekendtskab med et bibliotek på skolen være en af de første indgange til bøgernes verden. Og forhåbentlig kan det gøre, at man finder glæde ved at frekventere biblioteker i resten af sit liv. Det er i hvert fald svært at frekventere pædagogiske læringscentre, efter man ikke længere går i skole. Så også af den grund bør det nok hedde biblioteker. Moderaterne støtter lovforslaget.

Ordføreren skal lige blive stående. Der er en kort bemærkning til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for talen, som jeg er ret enig i, i forhold til hvor vigtigt det er at læse i en fysisk bog. Det betyder rigtig, rigtig meget. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens holdning til, at der jo ikke er rent fysiske skolebiblioteker på alle skoler i dag. Det var jo noget, der blev ændret, så vidt jeg kan forstå i 2014, med en lovændring. Det synes jeg er ærgerligt, for det der med at have adgang til en fysisk bog er enormt vigtigt. Det er jo ikke givet, at alle har det i deres hjem. Så kunne Moderaterne måske i fremtiden være med på, at man kunne lave det her om, så man sikrer, at der er skolebiblioteker på alle skoler?

Ordføreren.

Det er en enormt vigtig debat, både det her med at sikre, at der er mange skolebiblioteker, gerne på alle skoler, men også, som ordføreren også spørger ind til, at sikre, at vi understøtter, at man kan stifte bekendtskab med fysiske bøger og læse i fysiske bøger. Der er også et studie fra Madrid, der viser, at læringsudbyttet kan være otte gange større, når man læser i fysiske bøger kontra på digitale medier. Jeg har kæmpet meget for, at vi skulle have flere fysiske bøger ind i folkeskolen. Og med den seneste folkeskoleaftale lykkedes det os jo at få afsat omkring 0,5 mia. kr. Så viste det sig jo så, at en del af det gik til noget pædagogisk kvalificering. Det har vi så også kæmpet imod, og heldigvis var det kun 4 pct. af det, der var udmøntet, sådan at fordelingen kan blive anderledes. Vi skal have flere fysiske bøger, og det kunne sagtens være en vej at gå at få sikret, at der er skolebiblioteker på så mange skoler som overhovedet muligt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Med det her lovforslag søger vi at modernisere og præcisere reglerne for skolebibliotekerne, som nu får en meget mere enkel og intuitiv betegnelse. Vi i Det Konservative Folkeparti er generelt positive over for ændringerne, da de tydeliggør bibliotekets rolle som motiverende for læsning og understøtter elevernes faglige udvikling. Dog er vi samtidig opmærksomme på de bekymringer, der er kommet frem i høringssvarene. Flere påpeger, at ændringerne kunne føre til begrænsninger af skolebibliotekernes funktion, særlig deres rolle som pædagogiske læringscentre, og at kvaliteten derfor kunne variere fra kommune til kommune. Det er vigtigt for os, at skolebibliotekerne fortsat fungerer som aktive medspillere i undervisning, både digitalt og fysisk. Vi mener, at der bør være klare minimumsstandarder, så alle elever har adgang til kvalitetsbiblioteker, uanset hvor de bor. Selv om lovforslaget siger, at ændringerne ikke vil få væsentlig betydning, vil vi i Det Konservative Folkeparti følge udviklingen tæt og sikre, at vi ikke ser en nedprioritering af bibliotekernes rolle i undervisningen. Vi bakker op om lovforslaget, men vil sikre, at kvaliteten af skolebibliotekerne opretholdes. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Man kunne jo godt sige, at det her var et meget simpelt, enkelt lille lovforslag. Man kunne også sige, at det her er et kæmpestort skridt – og hvorfor? Det er, fordi vi nu atter er en del af 2.500 års europæisk kulturhistorie. Ordet bibliotek er, som alle ved, et græsk ord, og det var grækerne, som forfinede bogsamlingerne. Der havde eksisteret biblioteker før grækerne, bl.a. i Egypten og hos assyrerne, men det var med biblioteket , at europæerne for alvor begyndte at samle bøger. Det lod vi være med at gøre i 2014 med folkeskolereformen. Det var under tidligere undervisningsminister fru Christine Antorini, at det skete. Jeg var meget imod det under forhandlingerne, og jeg nævnte også i min ordførertale, at jeg syntes, det var noget mærkeligt noget, men måtte leve med det, fordi det var en samlet pakke. Derfor er jeg virkelig glad for, at vi i dag under en socialdemokratisk minister atter kan kalde det for et bibliotek i stedet for et pædagogisk læringscenter. Det er ikke en lille ting; det er vigtigt, at man kalder tingene ved rette navn. Et pædagogisk læringscenter – det kunne man jo også kalde en skole. Et bibliotek er altså en del af en europæisk kulturhistorie, som vi skal værne om. Under de sidste forhandlinger om folkeskolen, hvor vi har lavet nogle glimrende ændringer, oplevede jeg for første gang, næsten, at være en del af tidsånden – det har jeg ikke prøvet i mange år – idet jeg foreslog, at vi bliver nødt til at vende tilbage til fysiske bøger i skolen og i undervisningen, og til min store overraskelse tog ministeren imod det med kyshånd og udarbejdede så forslaget om en boggave til 0,5 mia. kr., og det vil jeg gerne takke ministeren for. Jeg synes, det er stort, at man kan omgøre en socialdemokratisk fejltagelse fra 2014 her 10 år senere. Jeg synes, det er stort, at man kan lytte til ordførere, selv om de ikke er en del af regeringen, og jeg synes, det er stort, at man handler på det. Så tak til ministeren for at have lyttet, så vi atter får fysiske bøger rundtomkring på skolerne og vi atter kalder det et bibliotek. Som alle ved, er bibliotek jo ikke et tilfældigt ord. Det kommer jo fra græsk. Det har noget med bøger at gøre, og det har noget at gøre med, at man samler bøgerne et sted. Men i dag er biblioteker noget andet, end de var. Altså, op til 300-400-tallet læste man bøger højt, så når man gik på biblioteket i det gamle Alexandria i det nuværende Egypten, gik folk rundt og læste højt for sig selv eller sad i et hjørne og læste op. Det var først fra omkring Augustins tid og fremefter, at man begyndte at læse inde i hovedet. Så biblioteker har altid været et sted, hvor der har været gang i den, for at sige det på nudansk. Et bibliotek i dag er jo noget andet end dengang, hvor jeg gik i skole, og hvor man skulle være stille og sidde og læse. Et bibliotek er jo i dag et kultursted, et samlingssted, ikke bare for bøger, men for alt, hvad der har med det talte sprog at gøre. Det moderne skolebibliotek i dag er noget andet end dengang, hvor jeg gik i skole, og heldigvis for det! Bibliotekarer har jo udviklet konceptet, så man i dag forstår, at det talte og det skrevne og det læste sprog er en og samme ting. Der er biblioteket et fantastisk sted, fordi alle forstår, hvad et bibliotek er. Det er et sted, hvor det hele drejer sig om bogen, og den tradition skal vi jo fortsætte med at opflaske vores børn og vores unge med. Det kommer ikke af sig selv. Et pædagogisk læringscenter er altså ikke et sted, der er specielt attraktivt at gå hen, men et bibliotek er et attraktivt sted. Derfor er vi meget glade for lovændringen, og jeg vil endnu en gang takke ministeren for det glimrende samarbejde. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Hjemme på den tyske skole i Aabenraa var skolebiblioteket den øverste etage i den ene bygning. Det var sådan et ret brunt, mørkt sted med skrå vægge. Der var ikke meget center over det, tværtimod var det sådan et sted, hvor man kunne gå og hygge sig med at kigge på bøgerne, og også der, hvor man kunne se film på storskærm. Men jeg husker det netop som – ligesom Dansk Folkepartis ordfører siger her – sådan et særligt sted med en særlig stemning, hvor man gik hen. Som I ved, elsker jeg bøger; jeg elsker at komme på biblioteket. Jeg synes, vi i fællesskab er et spændende sted i tidsånden, som andre ordførere også var inde på – altså, vi har haft en lang periode her, hvor vi hele tiden har bedt børnene om at kigge indad og hele tiden føle, hvordan de selv havde det, og hele tiden skulle kunne svare på, hvordan de havde det. Og det, som bøgerne kan, det, som litteraturen og poesien kan, er jo at vise, at følelser ikke er sådan noget, der hænger sammen med selv at gå og kigge indad, men noget, hvor man kigger ud i verden, og hvor man kan få lov til igennem andres historier at få lov til at gennemleve alle mulige forskellige måder at have det på og alle mulige forskellige ting, man kan gøre, som gør verden større. Så for mig er det at få flere bøger, få flere historier, få flere eventyr og mere magi ind i børns liv, noget med at kigge mere ud i verden i stedet for hele tiden at skulle kigge så meget indad. Derfor synes jeg også, det her forslag er rigtig godt. Det siger jo også noget om, hvor lang tid politik tager. Det var i sin tid Jacob Mark og mig og nogle andre, som snakkede om, om ikke vi skulle ændre det navn. Det er jo lang tid siden, Jacob har været her, så på den måde synes jeg måske også, det er på sin plads, at han også får sin del af æren for det. Jeg synes så også, at vi, når vi ændrer navnet tilbage til skolebibliotek, selvfølgelig skal holde fast i, hvad der egentlig var tanken med, at man lavede det om i sin tid. Det var jo at få lidt mere fokus på, at det ud over at handle om bøger og læsning, også handler om, at skolebibliotekerne er med til at understøtte hele fagrækken i skolen. Det er jo noget af det, som Danmarks Lærerforening har været bekymrede for i deres høringssvar. Nogle gange skal man lige spidse ører, når en minister siger, at vi forenkler, altså om det rent faktisk er en forenkling, eller om der faktisk også forsvandt noget, som var vigtigt, og som der lige blev sparet væk. Derfor har jeg også undervejs i processen her skrevet frem og tilbage nogle gange med ministeren om, at Danmarks Lærerforening var meget optaget af, at vi ikke fik smidt det ud, at skolebibliotekernes opgave fortsat er at understøtte hele fagrækken og ikke bare læsning. Derfor vil jeg også gerne sige tak til ministeren for, at vi fandt en meget god løsning på det, og at ministeren har skærpet det i § 1 nr. 2, så det nu står fuldstændig tydeligt. Så på den måde er det faktisk endt et rigtig fint sted. Men ellers har jeg det sådan, som andre ordførere har været inde på, at det jo er ret vildt, at der stadig er skoler, som ikke har et skolebibliotek. Det er også noget af det, som jeg har skrevet til ministeren om, altså om ikke vi burde bruge den her anledning til faktisk at kigge på, hvad det ville koste, og hvad det ville kræve at stille krav til, at selvfølgelig skal børn i hele Danmark have muligheden for at kunne komme hen på et skolebibliotek. Men det vil regeringen ikke. Jeg er også ret optaget af, at det skal være dygtige bibliotekarer, der er på biblioteket. Det er jo vigtigt for alle børn, men det er især vigtigt for de børn, som faktisk ikke kan lide at komme på biblioteket, og som tror, at de ikke kan lide at læse, og som ikke ved, hvad de interesserer sig for. Der gør det jo en verden til forskel, at det er en sindssygt dygtig børnebibliotekar, som ved, præcis hvad den enkelte elev interesserer sig for: Okay, du interesserer der for det der, jamen så kunne den her bog være den, som åbner døren ind til bøgernes verden for dig. Og derfor betyder det jo sindssygt meget, at der en stærk faglighed og også, at der selvfølgelig er adgang til både et bredt udvalg af bøger, men også alt det rundt om bøgerne, som gør, at de børn, som ellers ikke ville læse, får lyst til det. Derfor vil jeg sige, at selv om vi i Radikale Venstre støtter forslaget, mener vi stadig, der er brug for vores børneløfte, sådan at vi kan få flere bøger og flere dygtige folk i skolen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Helene Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, formand. Da jeg læste lovforslaget første gang, tænkte jeg helt intuitivt, at det selvfølgelig var en god idé. Da jeg så læste høringssvarene, kunne jeg jo godt se, at der alligevel var nogle forskellige holdninger fra relevante aktører, så jeg tænkte: Nu spørger jeg bare min datter til råds. Hun går i 2. klasse og er 8 år, og vores samtale foregik nogenlunde sådan her: Skat, ved du, hvad et pædagogisk læringscenter er? Nej, sagde hun. Ved du, hvad et skolebibliotek er? Ja, sagde hun. Hvor låner du dine bøger på skolen, skat? Det gør jeg på skolebiblioteket. Så sagde jeg så til hende, at det faktisk hedder et pædagogisk læringscenter. Arh, jeg forstår ikke, hvad det er, sagde hun så. Synes du så ikke bare, vi skal kalde det et skolebibliotek? Jo, det forstår børn i hvert fald hvad er, svarede hun så. I Alternativet er vi store tilhængere af at lave politik i børnehøjde, så jeg tænker, at vi følger Selmas råd i den her omgang, og jeg kan jo også høre, at alle ordførere er enige om, at vi skal stemme ja til det her lovforslag. Jeg vil så sige, at jeg også bakker op om det, Danmarksdemokraterne sagde, og vi vil i Alternativet rigtig gerne samarbejde med Danmarksdemokraterne, og også mange andre ordførere, kan jeg høre, om, at alle skoler skal have et skolebibliotek, og at vi også udbreder adgangen til fysiske bøger for børn. Så det glæder jeg mig da rigtig meget til også at samarbejde om. Men vi stemmer for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Da vi er igennem ordførerne, bliver det nu børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Tak. Hvor mange danskere ved egentlig, hvad et pædagogisk læringscenter er, et såkaldt PLC? Jeg anede det i hvert fald ikke, før jeg blev undervisningsminister, og jeg har endda haft flere børn i folkeskolen. Med det her lovforslag ændrer vi betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek, fordi vi skal væk fra elitære og indforståede begreber og tilbage til almindeligt sprog og tilbage til sund fornuft, fordi ganske almindelige elever og fordi ganske almindelige forældre, og for den sags skyld fordi ganske almindelige ikke længere skal fremmedgøres med alverdens mærkværdige betegnelser. Nej, det er ikke ligegyldigt, hvad skolens funktioner hedder. Folkeskolen er hele befolkningens ejendom. Vi skal alle sammen kunne deltage i samtalen om folkeskolens udvikling, og vi skal kunne forstå, hvad det er, vi taler om. Jeg mener, man skal føle sig hjemme, når man træder ind på en folkeskole, og derfor skal folkeskolens fag og folkeskolens lokaler og stillingsbetegnelser og funktioner og kommunikation være let tilgængelig og ikke fremmedgørende. Det er derfor, vi siger nej tak til uforståeligt PLC og ja tak til skolebibliotek. Det er også, fordi det faktisk er en vigtig opgave, der skal løses på sådan et skolebibliotek. Der skal bl.a. stilles undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder bøger og vejledning til elevernes fritidslæsning, og det er derfor vigtigt for mig at understrege, at selv om funktionen ændrer navn, ændres der ikke i de centrale opgaver. Det fremgår også klart af lovforslaget. Med lovforslaget tydeliggøres det dog direkte i folkeskoleloven, at understøttelse af elevernes læsning og vejledning i brug af fysiske bøger i undervisningen og til elevernes fritidslæsning er en central opgave for skolebiblioteket. I en digital tid er det centralt med fortsat fokus på, at børnene skal have hjælp med og inspiration til at læse fysiske bøger – noget, den her generation af skoleelever i den grad har brug for hjælp til at komme i gang med. Samtidig med navneændringen foreslår vi, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål og funktion ophæves. Forslaget indebærer, at den tilhørende bekendtgørelse om folkeskolens læringscentre afskaffes. Med lovforslaget skriver vi samtidig det, der er det centrale i skolebibliotekets funktion og opgaver, direkte ind i folkeskoleloven, hvorved bekendtgørelsen er overflødig. Det vil forenkle og derved tydeliggøre rammerne for det rum til lokal udmøntning i de enkelte kommuner og på de enkelte skoler, der er efter gældende ret, for så vidt angår centerets funktion og opgaver. Tak for debatten. Jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Jeg har allerede fået svar på mit, nemlig at bibliotek stammer fra oldgræsk. Tak for ordet.

Tak. Det første spørgsmål er til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til ministeren for talen. Jeg er enig i, at ord betyder rigtig meget osv., men jeg er også sådan lidt optaget af, at der er de her skolebiblioteker, og at de ligesom er der på alle skoler. Jeg kunne læse mig frem til, at den her ændring skete i 2014, hvor det så ikke længere var lovpligtigt, at der skulle være et skolebibliotek på alle skoler med en tilhørende skolebibliotekar. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren: Når nu vi ændrer navnet, skulle vi ikke se også at få sikret, at der er fysiske skolebiblioteker på alle skoler i vores land? Vi er jo enige om – det er jeg sikker på vi er – hvor vigtigt det er at have adgang til fysiske bøger. Det er ikke sikkert, at alle har det i deres hjem, og der er det netop så fantastisk, at man på en skole kan gå hen i biblioteket og hive en bog ned fra hylden og sætte sig ned og fordybe sig i den. Så jeg synes, det er ærgerligt, at den mulighed ikke er der for alle børn i dag, og derfor er jeg også interesseret i at høre, hvad ministeren siger til det.

Ministeren.

Tak. Jeg kan forstå, at ordføreren har gået i skole i Faxe. Jeg gik i Aarhus, og vi havde et stort skolebibliotek, to idrætshaller, svømmehal, billedkunstlokale, sløjdlokale og kantine, men det var også en stor skole i en stor by. Jeg synes, når jeg kommer rundt som undervisningsminister, at der er rigtig mange folkeskoler, der har gjort meget ud af deres bibliotek, og mange fortæller også, at det har de gjort, fordi de tidligere havde pakket skolebiblioteket lidt væk. Men mange ser det nu som en central funktion i skolen, og det er jo virkelig positivt. Vi skal overveje, hvor mange »skal«-bestemmelser der er i folkeskoleloven, i forhold til hvilke funktioner der skal være i en skole, særlig fordi vi har mange små skoler i landdistrikterne, som får svært ved at opretholde sig selv, hvis de skal have den perlerække af faciliteter, som min folkeskole havde. Det er i hvert fald svært, hvis man har få elever. Så hvis man går i retning af, at der skal være »skal«-bestemmelser, skal der i hvert fald være dispensationsmuligheder for små skoler i landdistrikter.

Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det kommer lidt an på, hvordan man vægter det her, synes jeg, for når man har adgang til fysiske bøger, bliver man i mine øjne også bedre til at lære, og på den måde bliver man dygtigere i skolen, hvis man har adgang til fysiske bøger. Noget af det, jeg synes er gået meget skævt i de senere år, er, at man lærer og læser på skærme. Det tror jeg altså har en kæmpestor indvirkning på, hvordan det sidder fast. Så det er egentlig derfor, jeg er ret optaget af det her. Jeg har også sendt nogle spørgsmål af sted for at få et overblik over, hvor skolerne, der ikke har fysiske biblioteker, er. Men jeg håber i hvert fald, at der er en åbenhed over for, at vi får kigget på det her, for jeg synes bare, for at sige det igen, at det er meget vigtigt, at alle elever har adgang til fysiske bøger.

Tak. Ministeren.

Et sted at starte er jo i hvert fald at få dannet sig et overblik. Det synes jeg er meget relevant. Jeg vil også sige, at det, vi ved, er, at den let tilgængelige adgang til bøger har betydning for, hvorvidt elever så også læser. Men hvis det rigtig skal have betydning, skal der også gerne være en bibliotekar, som kan sige: Jamen hvis det skal handle om fodbold, hvad så med den her bog om Messi? Der ved jeg jo, at der i dag er nogle skoler, der samarbejder, sådan at der er nogle elever, der går over på naboskolen for at blive mødt af en bibliotekar og et bredt udvalg i et skolebibliotek. Den lille fane, jeg bare lige hejser, er, at jo flere »skal«-bestemmelser vi tvinger en skole til at have, jo sværere bliver det at opretholde en skole i et landdistrikt. Men jeg synes, det er en meget relevant diskussion, og jeg glæder mig selv til at få det overblik.

Tak. Så skal jeg høre, om der er flere korte bemærkninger. Det er der ikke. Tak til børne- og undervisningsministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åben, og den første ordfører er fru Matilde Powers, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Træningskolens arbejdsmarkedsuddannelser, også kaldet tamu, gør hver dag et vigtigt stykke arbejde for en gruppe af vores unge, som igennem kortere eller længere tid har stået udenfor arbejde og job. Det er unge, som måske har været involveret i kriminalitet tidligere, eller som af andre årsager ikke har fundet fodfæste i det almindelige uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet. Igennem et skoleforløb hos tamu lykkes rigtig mange unge med at tilegne sig de kompetencer, der skal til, for at de kan komme videre i job og uddannelse. Det giver altså en gruppe unge en ny chance – en gruppe unge, som ellers ville risikere at blive tabt i systemet. Noget af det, som har virket rigtig godt på tamu-skolerne, er deres brug af konsekvenspædagogik, altså meget tydeligere rammer for, hvad reglerne er på skolen, og hvilke konsekvenser der er, hvis man ikke overholder dem. Det har vist sig at have en rigtig god effekt på den her gruppe unge, og derfor har de metoder været helt afgørende for, at de er lykkedes. Desværre har det nu vist sig, at der har været tvivl om lovhjemmelen ind til nogle af de her konsekvenspædagogiske metoder, og derfor har skolerne ikke kunne bruge dem i den seneste tid. Med lovforslaget her, som vi behandler i dag, ønsker vi at rette op på det. For det første vil vi give tamu-skolerne mulighed for som led i håndhævelsen af skolens ordensregler at bruge en række sanktioner som f.eks. overgang til et andet uddannelsesforløb og midlertidig hjemsendelse uden elevstøtte. For det andet vil vi give mulighed for at benytte sanktioner over for en døgnelev, der modsætter sig uanmeldt værelsesgennemgang i tilfælde, hvor der er mistanke om, at vedkommende på værelset opbevarer f.eks. euforiserende stoffer. For det tredje vil vi give mulighed for at bestemme, at en andel af elevstøtten først kommer til udbetaling, når deltageren afslutter eller afbryder uddannelsen, eller når træningsskolen i øvrigt finder det formålstjenligt. Med det vil træningsskolen kunne genoptage deres pædagogiske praksis, som de har haft så stor succes med igennem mange år. Så det støtter vi op om i Socialdemokratiet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Træningskolens arbejdsmarkedsuddannelser, det er også det, der hedder tamu, er et vigtigt tilbud for unge mellem 18 og 30 år, som har brug for faste rammer og praktisk træning for at komme videre på arbejdsmarkedet. Men træningsskolen har i dag ikke tydelig lovhjemmel til at bruge nogle af de pædagogiske værktøjer, der historisk har været en del af skolens måde at arbejde på. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har vurderet, at de redskaber ikke længere kan bruges uden klar lovgivning. Der skal være orden i pennalhuset, og derfor får vi altså lovforslaget her i dag, således at der skabes klarhed også ved brug af konsekvenspædagogik, som det vist hedder. Så med det her forslag tydeliggør vi rammerne, og det betyder, at træningsskolen nu får en klar hjemmel til ordens- og samværsregler, til hvilke konsekvenser der skal og kan sættes i værk, til eventuel midlertidig bortvisning, skift af uddannelsesforløb, stop af elevstøtte og i yderste konsekvens udmeldelse. Endelig giver forslaget også mulighed for, at en mindre del af elevstøtten, vist nok op til 10 pct., så vidt jeg husker, kan udbetales på et senere tidspunkt – en slags tvungen opsparing. Venstre kan støtte forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Nu er det fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Træningskolens arbejdsmarkedsuddannelser er helt særlige uddannelser, der henvender sig til unge mennesker, der af den ene eller anden grund bokser med nogle ting i livet. Det kan være en manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, det kan være tidligere problemer med lovovertrædelser eller forskellige former for misbrug. Det kræver kort sagt, at de får en målrettet indsats for at få en solid og fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er dog nødvendigt at sikre lovhjemmel til, at den konsekvenspædagogiske metode, der bruges, men som man blev tvunget til at stoppe med, efter at styrelsen for undervisning og kvalitet afdækkede, at metoderne ikke havde hjemmel i lovgivningen, kan bruges. Det er det, som man med det her forslag vil sikre at der kommer. For det første handler det om, at man skal kunne foretage en værelsesgennemgang, hvis der er mistanke om rusmidler på kostelevernes værelser, og give mulighed for at benytte sanktioner over for elever, der modsætter sig værelsesgennemgang. For det andet handler det om, man skal kunne bruges sanktioner som overgang til et andet uddannelsesforløb eller midlertidige hjemsendelser uden elevstøtte, hvis elverne overtræder skolens ordensregler. For det tredje handler det om at bestemme, at en andel af elevstøtten først kommer til udbetaling, når deltageren afslutter eller afbryder uddannelsen, eller når træningenskolen finder det formålstjenligt. For Danmarksdemokraterne giver det god mening, at træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser får hjemmelen til at kunne ovenstående ting, og derfor bakker vi op om forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget handler jo i virkeligheden om at på styr på juraen og lovhjemmelen bag en praksis, der har fandtes i mange år på træningsskolerne. Træningsskolerne gør en stor forskel. Det er en meningsfuld skoleform for unge, som har brug for trygge og også faste rammer, tydelige krav og en læring, der tager udgangspunkt i virkeligheden. For mange unge er det begyndelsen på at få styr på hverdagen og få boostet troen på egne evner. Når lovforslaget giver skolerne hjemmel til at bruge deres pædagogiske redskaber, handler det for os at se ikke om sanktioner, men om at give de unge klare rammer og støtte til at tage ansvar i hverdagen. Det støtter vi i SF. Men det er samtidig vigtigt for os, at konsekvenspædagogik bruges med omtanke. Det har lidt tiden bag sig at snakke om en konsekvenspædagogisk tilgang. Det her kan give mening, men det skal altid ske med respekt for de unges retssikkerhed og altid med et pædagogisk formål. Det er ikke konsekvenserne, der er formålet, det er pædagogikken. Vi tror på, at man selvfølgelig kan stole på, at pædagogerne og de ansatte på træningsskolerne gør det også fremadrettet. Derfor giver det mening at give skolen lovhjemmel til at fortsætte den praksis, man har haft hidtil, men hvor konsekvenspædagogik ikke opleves som en straf, men bruges for at styrke strukturen, ansvaret og støtten. Den bedste konsekvenspædagogik er jo den, der aldrig får konsekvenser, men hvor man oplever at få en støttende hånd på forhånd. Tvunget at opspare 10 pct. af elevstøtten er for mig at se ikke en konsekvens af, at man nødvendigvis har gjort noget forkert. Det kan sagtens være et forebyggende initiativ, fordi man tror, at der er brug for det. Det skal samlet set løfte de unge og give dem en tryg hverdag med faste rammer, og det skal ikke bruges til at kontrollere dem. I SF støtter vi lovforslaget. Og vi skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at de fortsat er uafklarede.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Liberal Alliance bakker op om det her lovforslag, som giver træningsskolen den lovhjemmel, der er nødvendig for at kunne bruge konsekvenspædagogikkens redskaber i arbejdet med de her unge. For mange af de unge, der går på træningsskolen, har livet været præget af kriminalitet, kaos, ustabilitet og mangel på troen på egne evner, og her spiller klare rammer og tydelige krav en helt afgørende rolle. Lovforslaget giver mulighed for, at skolen kan fastsætte ordens- og samværsregler og, hvis det er nødvendigt, iværksætte sanktioner, hvis reglerne ikke overholdes. Det kan f.eks. være et uanmeldt værelsestilsyn, når der er mistanke om ulovlige aktiviteter som f.eks. stoffer på værelset. Lovforslaget giver også mulighed for, at en mindre del af elevstøtten kan tilbageholdes og først udbetales ved afslutningen af forløbet. For nogle unge kan det netop være det, der gør forskellen mellem at stå uden noget og at kunne tage et ansvarligt skridt videre i livet, som f.eks. betaling af indskud til en bolig eller afbetaling af gæld. Jeg synes, det er helt fair, når det offentlige betaler, at der til gengæld stilles et krav om ansvarlighed. Men der er selvfølgelig også ting, man skal holde øje med – at ordensreglerne bliver brugt proportionelt og med respekt for retssikkerheden, at sanktioner og værelsestilsyn udføres sagligt og dokumenteret, og at tilbageholdelsen af elevstøtten bliver brugt som et pædagogisk redskab og ikke som en standard. Man samlet set er det her lovforslag klogt og nødvendigt. Det giver træningsskolen bedre redskaber til, at de unge, som ofte har slået sig på andre systemer og har givet op, kan blive rettet op og få tydelige rammer, så de kan få fodfæste og skabe et godt liv for sig selv. Derfor støtter LA lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det. Der findes unge, som har mødt flere nederlag end chancer, og som har haft svært ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet, og hvor vejen mod arbejdsmarkedet virker uendelig lang. For dem kan træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelse, tamu, være stedet, hvor tingene vender. Her møder man voksne, der tør stille krav, og som holder fast, når man prøver at løbe fra dem. Det er det, som konsekvenspædagogikken handler om, og som tamu bygger på. Moderaterne støtter, at vi nu lovfæster tamu's mulighed for at bruge de redskaber, der gennem årtier har vist sig at virke. Og med lovforslaget får træningsskolen igen klar hjemmel til tre ting, nemlig at anvende sanktioner som midlertidig hjemsendelse eller overgang til andet forløb, at kunne foretage uanmeldte værelseseftersyn, hvis der er mistanke om f.eks. stoffer, og akut tilbagehold af en mindre del af elevstøtten, som udbetales senere. Det handler om, at unge har godt af konsekvenser for at mærke sammenhængen mellem valg og ansvar. Som psykolog ved jeg, at mennesker trives bedst i rammer, der både giver støtte og tydelige grænser. Forskning viser, at det er sådan, man udvikler selvkontrol, tillid og social forståelse. Som den danske filosof Løgstrup engang beskrev det, opstår der et formløshedens tyranni, når rammerne forsvinder. Og følger vi Løgstrup, er det ikke frisættende ikke at have rammer; det skaber et nyt tyranni af formløshed. Formløshedens tyranni henviser til den usynlige tvang, der opstår, når faste normer og strukturer mangler. I fraværet af klare retningslinjer bliver individet fanget i sådan en udefineret forventning om selv at finde vej, hvilket skaber en konstant forpligtelse til at navigere i det uvisse. Børn, der vokser op i for eftergivende miljøer, hvor der er ingen eller få grænser, risikerer at udvikle lav selvkontrol og mangle forståelse for andres behov og grænser. Og vi er nødt til at kende til, hvor grænserne går, hvis vi skal leve i nogenlunde harmonisk sameksistens med hinanden. Det giver ikke ansvarlige unge, at alt er tilladt. De unge på tamu får faste strukturer, hvor man kan tage fejl, rette op og komme videre. Derfor er det godt, at vi nu skaber en klar lovhjemmel. For der har været usikkerhed om, hvorvidt de her pædagogiske redskaber kunne anvendes uden det her direkte lovgrundlag. Med L 36 gør vi det tydeligt, at det, der virker, også skal være lovligt. Moderaterne støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører. Det er fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Formålet med lovforslaget er at give træningsskoler lovhjemmel til at bruge konsekvenspædagogiske metoder over for unge med tilpasningsvanskeligheder. Det skal sikre, at skolerne kan anvende sanktioner som f.eks. hjemsendelse, uanmeldte værelsestjek ved mistanke om regelbrud m.m. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget, så der bliver hjemmel til at anvende konsekvenspædagogik. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører. Det er hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er godt, at loven nu tydeliggør, at skolen må fastsætte klare regler for orden og samvær, og det er selvfølgelig klogt, at det også bliver muligt at reagere, når reglerne bliver overtrådt, med sanktioner, som alle kender og alle kan forholde sig til. Så vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Tamu-skolerne har en særlig plads i mit hjerte, fordi de jo giver unge, der ellers har haft det ret svært, mange af dem med flere domme bag sig, en ny chance. Den særlige konsekvenspædagogik, der er på tamu-skolerne, hviler jo på, at man altid har en ny chance, og at man altid har retten til at udvikle sig. Det er det, der ligger i konsekvenspædagogikken. Det er ikke, at man skal straffe, men at det skal være tydeligt, hvad konsekvenserne af ens handling er, sådan at man ikke bare er afmægtig og tænker, at man ikke kan gøre noget, men man altid får følelsen af, at man selv har et valg, i forhold til at man kan gøre noget anderledes, så man kan påvirke sit liv fremadrettet. Jeg holder også meget af direktøren for tamu, Peter Staun Kastholm, som jo er en af dem, der allertidligst siger, at han ansætter lærere, som elsker de unge i kierkegaardsk forstand, nemlig at man, hvis man skal have med de unge at gøre, jo skal tro på, at de altid får en ekstra chance. Derfor læste jeg det også ret grundigt, da Ligeværd gav sit høringssvar med en række bekymringer, og tænkte på, hvad vi stiller op med det. Derfor vendte jeg det med Peter, og hvad de egentlig tænker om det i tamu. Tamu er selv enig i de bekymringer, der er rejst fra Ligeværd, og har brugt dem til internt at indskærpe, at det, vi gør i det her lovforslag, selvfølgelig ikke skal misbruges til magtanvendelse, men at pædagogik fortsat skal bygge på dialog og retten til udvikling for det enkelte individ. Dermed kan Radikale Venstre støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Helene Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Tak. Lovforslaget her indebærer en lang række ændringer, som er målrettet Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, som i daglig tale kaldes tamu. I Alternativet synes vi, lovforslaget her rummer en svær problemstilling. På den ene side anerkender vi fuldt ud, at der er behov for tydelig lovgivning for anvendelsen af konsekvenspædagogiske redskaber, at sådanne regler kan være nødvendige for at håndtere pædagogiske udfordringer, og at sådanne regler samtidig kan understøtte en mere forudsigelig pædagogisk praksis for de unge, der deltager i tamu. Når det er sagt, er vi bekymrede for, at de foreslåede redskaber, såsom midlertidig hjemsendelse uden elevstøtte eller uanmeldte værelsesgennemgange, kan have utilsigtede konsekvenser for unge med særlige behov. Vi har derfor brug for at blive klogere på de forhold, og derfor tager Alternativet endelig stilling til lovforslaget i løbet af udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor er det nu børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Tak. For efterhånden nogle år siden læste jeg en bog, der hed »Konsekvenspædagogik«. Der fik jeg lyst til at besøge forfatteren. Han hed Jens Bay og var forstander på en tamu-skole for unge voksne på Amager; han er desværre død nu. Mange af eleverne på den skole var tidligere dømt for kriminalitet, men de blomstrede efterfølgende og kom på rette spor. På besøget forklarede Jens Bay mig, at det for mange unge er enormt frisættende at blive vurderet på deres handlinger og ikke på, hvem de er. På den skole er lærerne som udgangspunkt ikke så interesseret i elevernes køn, seksualitet, straffeattest, hårfarve, religion, udseende eller holdninger. Næ, de er interesseret i elevernes handlinger og i deres opførsel. Gør du noget dårligt, får du klar besked. Gør du noget godt, får du ros. Handlinger får konsekvenser. Lærerne hverken hader eller elsker din personlighed. De forholder sig til din opførsel. I en tid, hvor identitet og selfies fylder stadig mere, var jeg utrolig opløftet, da jeg forlod skolen på Amager, og jeg har taget det syn på pædagogik og på mennesker med mig, også ind i Børne- og Undervisningsministeriet. Det er umyndiggørende, når man ikke forventer noget af børn og unge. Det lyder så rart, når man siger, at børn altid gør det så godt, som de kan, men det er et candyflossargument, noget, der ser fristende og flot ud, men som smelter i munden og efterlader en klæbrig og tom fornemmelse. For vi ved jo godt, at børn og unge ofte kan meget mere, end de præsterer, ja, ofte meget mere, end de selv tror. Det er derfor, at de skal mødes af forventninger, og det er derfor, at de skal mødes af konsekvenser, når de ikke indfrier de forventninger. Relationer uden forventninger er mangel på respekt, og det er umyndiggørende. Jeg ved godt, at der er nogen, der er kritiske over for den her tilgang. De siger, at børn er uskyldige, og at man skal se bag om den dårlige opførsel. Men uanset hvor dårligt man har det derhjemme, skal man ikke kalde sin lærer for luder, man skal ikke slå sine skolekammerater, og man skal ikke ryge hash på værelset. Man skal opføre sig ordentligt. Det synes jeg ikke er udskamning af børn. Det synes jeg faktisk er at tage dem alvorligt og at møde dem med respekt. Det blev jeg klogere på, da jeg læste bogen »Konsekvenspædagogik«. Det lærte jeg af tamu's gamle forstander, og det er min tilgang. Derfor blev jeg også ærgerlig, da jeg så, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i sin egenskab af tilsynsmyndighed har peget på, at enkelte af de konsekvenspædagogiske redskaber, som jeg oplevede den dag på Amager, og som tamu har benyttet, formentlig kræver en klarere hjemmel end anstaltsforholdet, der kan betegnes som en uskreven ret. Det drejer sig om følgende tiltag, som træningsskolen af samme grund har undladt at bruge siden april i år – selvfølgelig. For det første drejer det sig om at benytte en række forholdsvis vidtgående sanktioner. Det kunne f.eks. være deltagernes overgang til et andet uddannelsesforløb og midlertidig hjemsendelse uden elevstøtte. For det andet drejer det sig om at gennemføre uanmeldt værelsesgennemgang i tilfælde, hvor der er mistanke om, at vedkommende opbevarer f.eks. euforiserende stoffer, og at sanktionere elevens manglende medvirken til værelsesgennemgangen. For det tredje drejer det sig om at bestemme, at en andel af elevstøtten først kommer til udbetaling, når deltageren afslutter eller afbryder sin uddannelse, eller når skolen i øvrigt finder det formålstjenligt. Typisk har der været tale om at indeholde en del af elevstøtten, så eleven kunne spare sammen til f.eks. et kørekort, et boligindskud eller en gældsafvikling. Træningsskolen, hvis målgruppe er unge, der har særlige vanskeligheder og trives bedst i faste rammer, har haft gode erfaringer med de nævnte tiltag, og det har de unge også. Formålet med lovforslaget er derfor at indføre en hjemmel til, at træningsskolen fastsætter ordens- og samværsregler for deltagerne, og i den forbindelse, at der etableres en klar hjemmel til, at træningsskolen igen kan anvende de nævnte konsekvenspædagogiske redskaber, som skolen har måttet undlade at benytte siden april i år. Jeg vil godt takke for debatten i dag. Jeg er glad for, at der er bred opbakning til at give lov til, at de konsekvenspædagogiske redskaber kan fortsætte på tamu som hidtil. Jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til børne- og undervisningsministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Maria Durhuus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er her i dag som vikar for vikaren, da min kollega måtte melde forfald på grund af sygdom. Ikke desto mindre er det her jo et vigtigt lovforslag, vi skal behandle i dag. Jeg tror, at vi var rigtig, rigtig mange, der blev forarget helt ind til knoglerne, da vi sidste år så dokumentarserien om den sorte svane. Hvis man som jeg har været så heldig at være nær kollega med Preben Bang Henriksen de sidste 2 måneder, ved man også, hvor vigtigt økonomisk kriminalitet er at få slået ned på. Det synes vi alle sammen, i og med at det jo drejer sig om fællesskabets penge, når man spekulerer i konkurser og på andre måder snyder et system. Derfor satte justitsministeren i kølvandet på udsendelserne en række tiltag i værk. Et af tiltagene var at bede Konkursrådet om at se på praksis i forbindelse med konkurssager, bl.a. udpegning af kurator, og det lovforslag, vi behandler her, bygger på nogle af Konkursrådets anbefalinger, der kom i marts sidste år. Først og fremmest vil vi gøre op med, at den, der går konkurs, uden videre kan få sin egen advokat udpeget til at stå for behandlingen af konkursboet. Det giver en alt for stor risiko for, at det bliver skyldnerens økonomiske interesser, der bliver taget hensyn til i opgørelsen af konkursboet. Det skal i stedet være op til fordringshaverne, altså dem, der har penge til gode, at pege på en kurator ved det første møde i skifteretten. Er der ikke fordringshavere med stemmeret til stede på mødet, kan der udpeges en kurator for en kreds af faste kuratorer fra skifteretten. For det andet foreslås det at fratage stemmeretten til valg af kurator fra personer, der er tæt på skyldneren, altså personer, som er gået konkurs. Det kan være nærtstående, eller det kan være en ledelse og ansatte i den konkursramte virksomhed. Der kan være undtagelser, hvis f.eks. stemmeretten er overgået til en faglig organisation. Reglerne om at indskrænke stemmeretten skal minimere risikoen for, at skyldneren gennem f.eks. fiktive krav fra nærtstående kan få indflydelse på kuratorvalget. For det tredje skærper vi habilitetsreglerne for at blive udpeget som kurator for at undgå tvivl om kuratorens interesser, så man fremover ikke skal kunne udpeges som kurator, hvis man inden for de seneste 2 år fra konkursen har haft en tæt tilknytning til skyldneren, f.eks. som nærtstående, eller hvis man inden for 1 år fra konkursen i væsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren eller skyldnerens nærtstående. Den sidste del handler om at stramme gældssanering og undgå misbrug af ordningen. Der lægges op til, at man ikke skal kunne få gældssanering, hvis man, som det hedder i lovforslaget, undlader at bestride åbenbart grundløse fordringer, det vil sige, at man reelt opfinder en fiktiv gæld for at kunne opfylde kravene for at få en gældssanering. Et sådant misbrug af ordningen vil vi selvfølgelig heller ikke acceptere. For Socialdemokratiet er det helt afgørende, at vi sætter hårdt ind imod økonomisk kriminalitet på alle de områder, vi kan, så vi gør livet så surt som muligt for dem, der forsøger at snyde og bedrage. Lovforslaget i dag er et godt skridt på vejen, og vi kan naturligvis godt støtte det.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. En af de ting, som jeg bemærker ved det her forslag, er jo, at man reelt set fjerner muligheden for ca. en million lønmodtagere for at kunne være med til udpegning af kurator, idet selskabet går konkurs, fordi det fra nu af kun skal være organiserede medarbejdere, altså folk, der er i fagforening, der skal kunne være med til udpegning af kurator. Det kan godt undre en lille smule, at man sådan med et pennestrøg fjerner muligheden for næsten en hel million lønmodtagere for at kunne deltage i valget af kurator, særlig når man tænker på, at i mange små virksomheder er der ikke nogen fagforeningsorganisering, overhovedet. Så i mange af de virksomheder, der er mindre, og som det her kommer til at gælde for, vil medarbejderne nu miste deres stemme fuldstændig. Det kan godt undre. Har Socialdemokratiet ikke en bekymring for det?

Ordføreren.

Vi har jo lyttet til andre lønmodtagerorganisationer, i forhold til at de skulle have mulighed for at stille krav, men det er jo klart, at vi har en interesse i, at alle kan stille kravet, og jeg tænker, at man som lønmodtager altid har en mulighed for at melde sig ind i en lønmodtagerorganisation. Så nej, umiddelbart har jeg ikke nogen bekymring for, at man skal organisere sig for at være med til at stille et krav.

Spørgeren.

Så hvis en ung nyansat, som så ikke har fået løn de første 2 måneder, han har været ansat, har et krav på de 2 måneders løn over for en arbejdsgiver, så må han ikke være med til at udpege kuratoren, der skal være med til at hjælpe ham med at få sin løn. Det synes jeg umiddelbart bare lyder som en mærkværdig vej at gå med det her. Vi er da nødt til at give lønmodtagerne, hvis boet skylder dem penge, muligheden for også at være med til at pege på kurator, nu når de har en økonomisk interesse i det.

Ordføreren.

Men jeg ser ingen steder i lovforslaget, at lønmodtageren ikke har mulighed for at rette henvendelse til en lønmodtagerorganisation og få den til at understøtte anmodningen om, at man får sin løn.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg har flere gange påpeget, som det også korrekt blev sagt af den socialdemokratiske ordfører, at Danmark i om ikke væsentligt omfang så i hvert fald i et vist omfang er blevet til et slaraffenland for økonomisk kriminelle. Det er ikke noget, der er sket inden for de sidste par år. Det er sket over de sidste 20 år, hvis det kan gøre det. Man skal være uheldig, hvis man bliver undersøgt, hvis man bliver tiltalt, hvis man bliver dømt osv. Vi kan se, også ud af et svar, jeg har modtaget fra Justitsministeriet i dag, med hensyn til antallet af tiltalefrafald vedrørende økonomisk kriminalitet over de seneste 5 år, at man frafalder tiltalen i flere og flere sager. Der er i øvrigt en række andre omstændigheder, der underbygger min påstand om, at man skal være uheldig, hvis man bliver stillet til ansvar for sine økonomiske forbrydelser. Vi har kuratorer i konkursboer, der har pligt til at indberette forhold af potentiel kriminel karakter, og som klager over, at de ikke hører mere til sagen, efter de har foretaget indberetning til politiet. Vi har banker, der indberetter hvidvask og lignende og også nævner, at de ikke får nogen respons. Vi har ugentlige tv-transmissioner, eksempelvis i går aftes i det program, der hedder Kontant, om folk, der på den ene eller den anden måde lever af at gå rundt og snyde andre mennesker. Endelig har vi haft »Den sorte svane«, og der er det jo tankevækkende, hvordan man kan gå fri af ansvaret i så lang tid, som tilfældet er, uden at myndighederne, dvs. politiet og vores økonomiske politi, tager sig af sagen og stiller de pågældende til ansvar. I virkeligheden var det jo journalisterne, der ikke havde samme adgang til umiddelbare retsmidler, ransagning, aflytning og lignende, som fandt ud af sagen, om jeg så må sige. Og så er vi alle sammen dybt chokerede og siger: Kan det virkelig ske i Danmark? Ja, det kan ske, og det sker i Danmark, og derfor skal der gøres noget ved det. Det har regeringen også besluttet at der skal. Der er allerede gennemført en række foranstaltninger for at dæmme op for det her, og det her er endnu en foranstaltning. Det faglige indhold er sådan set gennemgået af Socialdemokratiets ordfører, men det går jo som bekendt ud på, at man begrænser muligheden for stemmeret på første skiftesamling, med hensyn til hvem der skal være kurator i det pågældende konkursbo, og det synes jeg er ganske, ganske glimrende at man gør. Men man skal nok venligst lade være med at tro, at så har vi fået styr på økonomisk kriminalitet. Nej, nej, det her er en lille flig, og heldigvis foranstalter justitsministeren jo netop for øjeblikket forhandlinger om politiets virksomhed i de kommende 4 år og om, hvad politiet i særdeleshed skal satse på af yderligere tiltag. Her er det ingen hemmelighed, at økonomisk kriminalitet står på ministerens og på min liste som det allerøverste punkt. Så der sker noget på området, og det her er et af de midler, som er til rådighed, nemlig at indskrænke valget af kurator, sådan at det ikke lige bliver, om jeg så må sige, bonkammerater til den fallerede, der også kommer til at stå for konkursboet, herunder for anlæg af omstødelsessager osv. osv. Så Venstre kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er optaget af det, som min kollega fra Liberal Alliance også spurgte ind til tidligere. For jeg har meget stor sympati for rigtig meget i det her lovforslag, jeg synes, at det er et godt lovforslag, langt hen ad vejen, men jeg synes, at den forandring, der ligger i den her § 114 a, nr. 3, er en unødvendig forandring, i forhold til at man jo går ind og fratager en million lønmodtagere muligheden for at have indflydelse på, hvem der bliver udpeget som kurator. Det gøres, med henvisning til at man vil undgå fiktive ansatte, men hvis man læser Børsen den 27. oktober, kan man se, at advokat Jens Brusgaard har et indlæg. Han har behandlet mere end 300 konkursboer og siger, at det her begreb fiktive ansatte ikke er noget, han er stødt på, og det er heller ikke hans indtryk, at hans kollegaer er stødt på det. Så går man ikke ind og fratager en meget stor mængde lønmodtagere en rettighed – noget, som der egentlig ikke er en velkvalificeret begrundelse for?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan allerede nu sige, at tankegangen bestemt ikke ligger mig fjernt, altså den tankegang, som lægger til grund for spørgsmålet. Jeg tror nu nok, at begrebet fiktive ansatte findes. Det er også rigtigt, at det ikke så ofte kommer frem. Tager man eksempelvis eksemplet fra »Den sorte svane«, var det jo ikke sådan en virksomhedsaktivitet, vi så beskrevet hver dag i aviserne. Det var da først, da den serie rullede over skærmen, man virkelig fik blik for det. Så jeg tror nu nok, de findes, men jeg kan sagtens følge spørgerens bemærkninger. Jeg må sige, at den her lovgivning jo i vidt omfang er om ikke efter stik af Picasso, så i hvert fald efter Konkursrådets udtalelser om det, og i den forbindelse har justitsministeren, så vidt jeg husker – jeg er ikke helt inde i det, men det mener jeg – allerede imødegået det pågældende spørgsmål. Jeg vil gerne gøre det til genstand for yderligere undersøgelser, for min tanke ligger bestemt ikke fjernt fra den, som spørgeren kommer med.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg skal gøre det helt kort her til sidst, for jeg kan sagtens anerkende dilemmaerne. Jeg synes bare, det er en meget stor gruppe lønmodtagere, man fratager nogle rettigheder på et grundlag, som jeg ville ønske var tydeligere. Der bliver peget på fra ham her Jens Brusgaard, at han ikke mener, at Konkursrådet har lavet en egentlig undersøgelse af det her: hvor udbredt det er, og hvor hyppigt det her optræder. Jeg synes bare, vi bør have en mere grundig viden som politikere at træffe den type beslutninger på.

Ordføreren.

Også det kan jeg følge. Umiddelbart må jeg jo så bare sige, at i praksis er det dog sjældent, at én lønmodtager med et lønmodtagerkrav overhovedet kommer til i dag via sin stemmeret at bestemme ret meget omkring kuratorvalget i konkursboet. Det er jo som oftest en samling af lønmodtagere. Men derfra og så til at sige, at man skal være fagligt organiseret, er heller ikke lige min tanke.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og nu er det fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg er i dag vikar for vores retsordfører, fru Betina Kastbjerg, der desværre ikke kan være til stede i dag, og derfor vil jeg holde det forholdsvis kort. I Danmarksdemokraterne mener vi, det er helt afgørende, at kriminelle ikke kan udpege deres egne kuratorer, som hjælper skyldneren med at slippe så billigt som muligt. Vi har set, hvordan det kan ske, at systemet bliver misbrugt. I dokumentaren »Den sorte svane« ser man, hvordan advokatfirmaet Horten får en ufrivillig hovedrolle, fordi en af firmaets partnere, Nicolai Dyhr, på skjulte optagelser afsløres i at se gennem fingre med økonomisk kriminalitet. Han bruger det, man kan kalde Dyhr-modellen. Her vælger kriminelle med nødlidende virksomheder selv en kurator gennem en egenbegæring, som i alle disse tilfælde er Nicolai Dyhr, i stedet for at få en eller anden tilfældig kurator udpeget af skifteretten. Resultatet er, at Nicolai Dyhr giver de nødlidende virksomheder, som ejes af dybt kriminelle mennesker, en meget, meget mild behandling, hvor man ser bort fra al kriminalitet. Det går jo ikke, og derfor er vi i Danmarksdemokraterne som udgangspunkt glade for, at reglerne nu bliver strammet. Fremover skal det i højere grad være faste kuratorer udpeget af skifteretten, og skyldneren skal have mindre indflydelse. Vi støtter også de skærpede habilitetsregler. Risikoen for, at en kurator tager for store hensyn til skyldneren, er nemlig stor, hvis kuratoren tidligere har været rådgiver for vedkommende. Alt i alt er vores udgangspunkt, at der er fornuft bag disse forslag. Vi lytter selvfølgelig også til de ting, der bliver sagt i dag fra Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis side, og vil tage det med videre i udvalgsbehandlingen, når Betina Kastbjerg er tilbage. Tak for det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Baggrunden for det her lovforslag er jo dokumentaren om den sorte svane, som viste, hvordan kriminelle kunne lave fakturafabrikker og svindlede samfundet for store summer, og så fik de endda indsat kuratorer, som kunne se igennem fingre med hvidvask og økonomisk kriminalitet. Der er flere, der måske vil huske advokaten Nicolai Dyhr, som på skjulte optagelser erklærede sig villig til netop at se igennem fingre med økonomisk kriminalitet, hvis bare man kunne finde 40.000 kr. og pege på ham som kurator via en såkaldt egenbegæring. En gennemgang af den tidligere Hortenpartners sager i Sø- og Handelsretten viste, at det ikke var den eneste gang, det var sket. Det skabte jo en helt berettiget debat om, hvorvidt man bare skal have lov til at kunne udpege sin egen kurator, fordi der ligger en mulighed for svindel i præcis det. Så er vi fremme ved det her lovforslag, som jo bygger på Konkursrådets anbefalinger for at forhindre misbrug af konkurs- og insolvenssystemet. Som sagt er det desværre bare et område, hvor der har været eksempler på, at systemet er blevet udnyttet, og det er både uretfærdigt for de virksomheder, som konkurrerer på ordentlige vilkår, og så de mange kreditorer og medarbejdere, som ender med at stå med en økonomisk bet. Derfor støtter vi forslaget. Vi synes, det er fornuftigt, at der er en fast kreds af erfarne kuratorer at trække på. Det giver kvalitet og ens regler, og som Finans Danmark bl.a. har peget på i høringssvarene, skal der jo stadig være fleksibilitet og branchekendskab, så man ikke ender med et lukket system. Derfor er det også positivt, at Justitsministeriet har præciseret, at skifteretten kan fravige reglerne, hvis der er bedre kandidater med en meget bred opbakning. Et andet vigtigt punkt, som jo også har været genstand for debat her i dag, er lønmodtagernes stemmeret. I det oprindelige forslag risikerede man at svække fagforeningernes rolle, fordi lønkravet skulle overdrages til ejer for at give stemmeret, og det ville være et skridt i den forkerte retning, er der flere fagforbund, der har påpeget. Derfor er det rigtig godt, at ministeren på det punkt har justeret forslaget, så lønmodtagere og ledelse stadig kan stemme via deres fagforening eller a-kasse. Det sikrer, at medarbejderne fortsat har indflydelse på, hvem der behandler deres sag. Skulle man så have været gået videre? Det synes jeg vi skal undersøge i udvalgsbehandlingen, og det er der også flere ordførere der har peget på at vi kan gøre, så jeg synes, at vi godt kan bakke op om, at vi får en forklaring på, hvorfor det er endt, som det er. Så er vi jo i SF også enige i, at kurator skal være uafhængig og troværdig, og at reglerne ikke må blive så stramme, at de udelukker de advokater, der er ordentlige og har den nødvendige erfaring til at håndtere store, komplekse konkurssager. Her synes vi, der er fundet en fornuftig balance, som både styrker gennemsigtigheden og sikrer et stærkt fagligt grundlag i behandlingen af sagerne. Det er også godt, at man undervejs i arbejdet har lyttet til bekymringerne fra høringen og justeret forslaget, så det forhindrer misbrug, men respekterer lønmodtagernes rettigheder. Så alt i alt kan vi støtte det her forslag. Men jeg har også lige lyst til at sige her til sidst, at en af de ting, som jeg fortsat ikke synes er løst, er, at vi jo har set, at retterne heller ikke altid udfører de kontroller af konkurssager, som de skulle. Faktisk var der et folketingssvar, som viste, at der var nogle retter, der overhovedet ikke havde lavet nogen kontroller, og her synes jeg stadig, vi mangler at sætte nogle penge af til, at det rent faktisk kan ske, for det er jo også et sted, hvor vi kan holde øje med misbrug af kuratorer. Så kan jeg være en lille smule ærgerlig over, at jeg synes, at debatten om »Den sorte svane« er endt med, at det bare bliver til et par spredte lovforslag. Jeg tror, jeg lovede mig selv, da den debat ramte, at vi ikke måtte stoppe debatten om økonomisk kriminalitet og hvidvask, som efterhånden er blevet en vældig stor plage for vores samfund, og som vi mister milliarder af kroner på hvert år. Jeg synes, at vi skulle have gået videre med det forslag, der har været fra en masse aktører på det her område, om at lave en tværministeriel enhed. Det er faktisk ofte sådan, at vi i Retsudvalget sidder og kigger på et svindelproblem, men at løsningen på forebyggelse ligger på en masse andre ministerieområder. Da Justitsministeriet eksempelvis ikke kan pålægge Erhvervsministeriet at gøre noget bestemt, burde der være en tværministeriel enhed, som kigger på, hvad det er, der skal til på det her område, og hvor der faktisk også var en bemyndigelse til at sige til de enkelte ministerier, at det her er det, der brænder lige nu, og at der skal vi kanalisere lovgivning og ressourcer hen. Sådan er det jo som bekendt ikke blevet, og derfor tror jeg, vi vil se, at vi fortsat kommer til at halte lidt bagefter de kriminelle på det her område. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak, fru formand. Tak for ordet. Der er flere fornuftige elementer i det her lovforslag. Det er godt, når vi moderniserer og forenkler reglerne om konkursbehandling, og det er godt, når vi styrker effektiviteten i et system, hvor både kreditorer og ansatte ofte står i en meget svær situation. Men Liberal Alliance har et meget væsentligt forbehold. Lovforslaget ændrer nemlig reglerne for, hvem der kan være med til at vælge kurator i en konkurs. I dag har medarbejdere, som har et krav mod virksomheden, altså løn, feriepenge osv., stemmeret, uanset om de er medlem af en fagforening eller ej. Fremover skal denne stemmeret kun gælde, hvis medarbejderen er organiseret i en faglig organisation, og det er her, kæden hopper af. For det betyder, at ca. en million lønmodtagere i Danmark, altså dem, der har valgt ikke at være medlem af en fagforening, bliver svækket i forhold til de organiserede. Det er i praksis en forskelsbehandling af arbejdstagere baseret på foreningsmedlemskab. Konkursrådet begrunder ændringen med, at der angiveligt skulle findes falske medarbejdere, som ledelsen bruger til at stemme på en kurator, de foretrækker. Men det bemærkelsesværdige er, at man ikke kan henvise til et eneste konkret eksempel på, at det faktisk er sket, og det burde jo være muligt, hvis det var et meget stort problem. Tværtimod har vi modtaget henvendelser fra erfarne konkursadvokater, der siger, at de aldrig har oplevet problemet. Det er altså en teoretisk bekymring, som man nu laver til en reel og ret alvorlig indskrænkning af rettigheder på baggrund af det. Hvem er det så, der jubler over ændringen? Ja, det gør fagforeningerne naturligvis, for det giver dem mere magt og en ny værdi at tilbyde deres medlemmer, men politik skal altså ikke bruges til at give særlige organisationer særstatus eller konkurrencefordele. Vi støtter de fornuftige dele af lovforslaget, men vi stiller gerne et ændringsforslag om at få denne bestemmelse pillet ud. Hvis det ikke lykkes, vil vi genoverveje vores endelige stillingtagen, for princippet her er vigtigt. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre. Er der en ordfører fra Moderaterne? Da det ikke er tilfældet, går vi videre til fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Som flere af mine kollegaer allerede har været inde på, er det her jo en afledt konsekvens af »Den sorte svane«. Konkursrådet blev anmodet om at komme med en udtalelse om, hvordan vi kan mindske risikoen for, at der udpeges en inhabil kurator, og om det vil være hensigtsmæssigt at ændre reglerne for inddragelse i udpegningen af kuratorer. Det førte så til, at der fra Konkursrådet kom en udtalelse i marts sidste år, som min kollega fra Socialdemokratiet også var inde på. Og det er jo det, der danner baggrunden for lovforslaget i dag, L 20. Der er rigtig meget godt i det her lovforslag, hvilket der også er blevet redegjort for af flere af mine kollegaer. Vi skærper habilitetsreglerne, hvilket der er al mulig god grund til at gøre, og laver andre gode, fornuftige ændringer. Ved nogle af dem kan man også godt tage sig selv i at tænke: Var det ikke sådan i forvejen? Hvorfor var det ikke sådan i forvejen? Burde vi ikke have ændret det for mange år siden? Der kan være forskellige grunde for og imod, men det er i hvert fald godt, at der lægges op til at ændre det nu. Men jeg synes også, at det er en problematik, som bekymrer mig, altså den her, som både er blevet adresseret af min kollega fra Liberal Alliance, Steffen Larsen, og som jeg også selv spurgte ind til tidligere. Det er det her med, at man med den her ændring går ind og afskærer en million danskere, som ikke er medlem af en fagforening, fra at få indflydelse på, hvem der bliver valgt som kurator i sager, som vedrører dem. Hvor stor betydning vil det få i praksis? Ja, det er jo heldigvis de færreste, som står i den her situation, som får behov for at gøre brug af sådan en rettighed, men jeg synes, det er principielt forkert. Når jeg bliver bekymret over den her måde at dele lønmodtagerne op på, altså om man er medlem af en fagforening eller ej, er det nok også, fordi man har set andre ændringer fra regeringens side på det her område, som også har givet bekymringer. Bl.a. er der en ny ordning om international arbejdskraft, hvor man stiller fagforeningerne meget favorabelt, og andre tiltag. Så derfor er min bekymring også et udtryk for en mere bred bekymring, i forhold til at man går ind og afskærer dem, der ikke er medlem af en af de fagforeninger, man fra regeringens side synes skal være førende i det danske samfund. Jeg synes, at vi står i et dilemma i forhold til vores støtte til det her lovforslag. Jeg kunne forestille mig, at vi kommer til at stille et ændringsforslag om at få den her del, som jeg forstår er i § 114 a, nr. 3, til at udgå, så vi samtidig kan støtte de øvrige, gode elementer, der ligger i det her lovforslag, som vi gerne vil være med til at bakke op om. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Jeg må sige, at det ikke er direkte til ordføreren her. Men jeg glemte simpelt hen at sige, at der er forfald hos Moderaterne, og jeg lovede at tale tillige på Moderaternes vegne, og det har jeg gjort.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg skulle hilse fra Enhedslistens retsordfører og læse en tale op. Lovforslaget, vi behandler i dag, kommer på baggrund af afsløringer i »Den Sorte Svane« og Nordic Waste, afsløringer, der viste, hvordan enkelte advokater og rådgivere systematisk har udnyttet vores konkurs- og rekonstruktionssystem på bekostning af både samfundet og de mennesker, der blev ramt af konkurserne. Det handler ikke bare om enkelte fejl eller smuthuller. Det handler om et system, hvor nogle har fundet måder at berige sig selv på, mens det for almindelige lønmodtagere og kreditorer, som i nogle tilfælde også kan være en kommune som Randers Kommune, ender med at efterlade en regning i børneværelserne i mange år. Det er altså kreditorer, der er blevet efterladt uden dækning og uden tillid til, at systemet fungerer. Med lovforslaget tager vi fat om noget helt centralt, nemlig hvem der udpeges som kurator, og hvordan vi undgår misbrug og inhabilitet i konkursboer. Der kan være helt legitime grunde til, at en virksomhed går konkurs, der kan også være dybt kriminelle årsager, men uanset hvorfor en virksomhed går nedenom og hjem, skal det ske på ordentlig vis. Der skal ikke være nogen, der kan udpege deres egne venner som kurator, og der skal ikke være nogen, der tjener penge på at udnytte systemet indefra. Lovforslaget gør tre ting, som vi i Enhedslisten er særlig glade for. For det første skærpes reglerne for udpegning af kuratorer. Det betyder, at skifteretten fremover skal vælge en kurator blandt en kreds af faste kuratorer, hvor der ikke er stemmeberettigede kreditorer til stede. Det mindsker risikoen for, at skyldnere eller nærtstående får indflydelse på, hvem der skal behandle boet. Det er en vigtig opstramning. For det andet udvides habilitetsreglerne. Hvis man inden for det sidste år har været en del af ledelsen i den virksomhed, der går konkurs, eller rådgivet den på en måde, der rejser tvivl om ens uafhængighed, skal man selvfølgelig ikke kunne udpeges som kurator. Det burde egentlig være selvindlysende, men indtil nu har reglerne ikke været skrappe nok. For det tredje – og det vil jeg gerne understrege – har ministeren lyttet til de bekymringer, som kom fra fagbevægelsen i høringen. Det oprindelige udkast lagde op til, at lønmodtagere og fagforeninger kunne miste stemmeretten i konkursboer, fordi deres krav ikke altid er formelt overdraget til organisationen. Det ville have været helt urimeligt, og det ville have svækket lønmodtagernes mulighed for at blive hørt, når arbejdsgiveren går konkurs. Derfor vil jeg gerne give ros til ministeren for at justere lovforslaget. Med den ændring, der nu er indarbejdet, kan stemmeretten fortsat udøves af en landsdækkende faglig organisation eller en a-kasse. Det sikrer, at de mennesker, der faktisk har arbejdet for den virksomhed, der går ned, og som risikerer at miste løn og feriepenge, fortsat har en stemmeret i processen. Det her lovforslag er ikke verdens mest opsigtsvækkende, men det er vigtigt. For det handler om tillid – tillid til, at vores retssystem virker, tillid til, at konkursbehandlinger ikke er en legeplads for økonomisk kriminalitet, og tillid til, at lønmodtagere og almindelige mennesker ikke står tilbage som de eneste tabere, når virksomheden går ned. Og det er et skridt i den rigtige retning mod et mere retfærdigt og mere ansvarligt konkursbehandlingssystem, hvor det ikke længere kan betale sig at snyde, og hvor fagbevægelsen stadig har en central rolle i at beskytte lønmodtagerne. På den baggrund kan Enhedslisten støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er her som substitut for fru Mette Thiesen, og derfor må I tillade mig, hvis der skulle være et par spørgsmål, at lade dem gå videre til hende. Hvis det handler om den berygtede rocker Fasar fra »Den Sorte Svane«, synes jeg jo i virkeligheden, det er skræmmende at tænke på, at det er en mand, der stadig væk kan gå frit rundt i Danmark. Nu ved jeg godt, at det her handler om nogle andre dele af »Den Sorte Svane«, men jeg synes jo, at den største læring fra »Den Sorte Svane« er, at det er fuldstændig håbløst at tænke på, hvordan der i et land som Danmark kan være en dokumentar som den. De fleste af os har siddet og set med, når den famøse Fasar for åbent kamera har siddet og udrullet, hvordan han har begået kriminalitet, og hvordan han har løjet sig til at være psykisk syg, så han er sluppet for fængsel. Han er i øvrigt også den dag i dag førtidspensionist, og intet er der sket. Vi kan stadig væk konstant læse om, at han rejser rundt i både Saudi-Arabien og Skotland, og at folk ser ham her og der og alle vegne. Det synes jeg virkelig er en katastrofe, og jeg forstår simpelt hen ikke, at der ikke er de nødvendige mandater her i Folketinget til en gang for alle at sætte ind og gøre det nødvendige, for at folk som ham ikke har mulighed for at rende frit rundt i Danmark. Det synes jeg faktisk er det, der er allermest skræmmende på baggrund af dokumentaren »Den Sorte Svane«. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Det her lovforslag handler så om konkursloven og skærpede regler om udpegning af kurator og habilitet, bare for lige at få det på plads. Der er en kort bemærkning til fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg er simpelt hen nødt til at spørge, om ordføreren ikke har et eneste ord at sige om det lovforslag, der bliver behandlet i dag. For der blev sagt en hel masse generelt om udlændingepolitik, som jeg kan være enig i osv., men der er simpelt hen ikke et eneste ord, nu ordføreren har gjort sig umage og er i salen i dag, hvor vi behandler det her lovforslag.

Ordføreren.

Jo, helt absolut. Jeg står også her med en rigtig god ordførertale, som fru Mette Thiesen har skrevet til mig. Men jeg synes sådan set bare, at debatten i dag er gået meget tilbage til Fasar og hele udgangspunktet i »Den sorte svane«, og derfor følte jeg mig nødsaget til at lægge et par ord på det. For en ting er jo, at det her et supervigtigt forslag, og det er jo også derfor, vi bakker hundrede procent op om det, men sagens kerne er jo, at hele Danmarks befolkning var vidne til den her dokumentar om den sorte svane. Vi havde Fasar, som tilsyneladende også lader til at være hovedpersonen i det her lovforslag, der ærligt indrømmede, hvordan han løj sig til at slippe for fængselsstraf, og hvordan han løj sig til at få en førtidspension, og intet er der sket her siden. Det synes jeg virkelig er utrolig skræmmende, og det er i hvert fald det, jeg noterer mig fra debatten her i dag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal jeg høre, om der er en ordfører fra Radikale Venstre? Det er der ikke. Så går vi videre i ordførerrækken til fru Helene Brydensholt, Radikale Venstre. ( Helene Brydensholt (ALT): Alternativet). Nej, undskyld. Alternativet. ( Helene Brydensholt (ALT): Same same). Nej nej, ikke helt. (Munterhed) . Værsgo til ordføreren.

Det var så engelsk – det går helt galt nu. Jeg skal gøre det ganske, ganske kort. Alternativet kan støtte det her lovforslag. Argumenterne for at støtte det er blevet fremført af flere ordførere fra Socialdemokratiet, Venstre og SF. Vi mener, det er hensigtsmæssigt at skærpe kravene til udpegning af kurator samt reglerne for habilitet. Jeg har så siddet og lyttet nysgerrigt her i debatten, og jeg synes, at både Liberal Alliance og Konservative rejser en relevant bekymring, og vi vil selvfølgelig kigge på et eventuelt ændringsforslag og eventuelt stemme for det. Så det vil vi selvfølgelig kigge på med nysgerrighed. Men vi støtter forslaget som helhed.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til justitsministeren.

Tak for det, formand, og også tak for de mange overvejende positive indlæg. De første afsnit af TV 2-dokumentaren »Den sorte svane« gjorde det jo sidste år klart, der skulle sættes ind mod misbrug af konkursreglerne. Dokumentaren illustrerede, at gældende regler og domstolenes praksis i sager med såkaldte egenbegæringer, hvor en skyldner begærer sig selv konkurs, indebærer risiko for, at der udpeges en kurator, som hjælper skyldneren med at slippe billigst muligt og i værste fald dækker over hvidvask eller anden kriminalitet. Jeg anmodede derfor i september sidste år Konkursrådet om at overveje, hvordan reglerne på området kunne skærpes, så risikoen for, at der udpeges en inhabil kurator, som ikke varetager sit hverv ordentligt, imødegås. Konkursrådet afgav en udtalelse med en række anbefalinger til ændringer af primært konkursloven den 27. marts i år. Lovforslaget gennemfører med nogle enkelte få ændringer Konkursrådets anbefalinger til ændringer af konkursloven, hvoraf jeg nu vil komme ind på de væsentligste. Der lægges for det første op til at ændre reglerne om det indledende dekretmøde, hvor konkursdekretet afsiges og kuratoren udpeges. Det skal være slut med, at skifteretten på dekretmødet uden videre kan udpege en kurator, som skyldneren selv peger på, f.eks. hvis der ikke er mødt andre end skyldneren op. Lovforslaget lægger derfor op til, at skifteretten fremover skal udpege den som kurator, der har størst tilslutning blandt de repræsenterede fordringshavere, som har stemmeret til et kuratorvalg. Hvis der ikke er nogen stemmeberettigede fordringshavere repræsenteret på et dekretmøde, skal der som udgangspunkt udpeges en kurator fra en kreds af faste kuratorer udnævnt ved hver skifteret. Det betyder kombineret med indskrænkningen af stemmeretten til kuratorvalg, at skifteretten ikke vil skulle lægge vægt på, hvem skyldneren ønsker som kurator. Ud over de ændrede udpegningsregler lægges der således op til at fratage visse fordringshavere deres indflydelse på udpegningen af kurator, så skyldneren f.eks. ikke kan misbruge fiktive fordringer til at få udpeget sin egen advokat som kurator. Fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående, og fordringer på vederlaget til rekonstruktører, tillidsmænd eller likvidatorer, vil på den baggrund ikke længere give indflydelse på valg og udpegning af kurator. Det samme vil som udgangspunkt være tilfældet for fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte. Det gælder dog ikke, hvis stemmeretten overdrages til en landsdækkende lønmodtagerorganisation eller lignende. I et sådant tilfælde vurderes der ikke at være risiko for misbrug af stemmeretten. Med lovforslaget lægges der for det tredje op til at skærpe reglerne for habilitet for bl.a. kuratorer. Formålet er at mindske risikoen for, at skifteretten udpeger en person som kurator, hvis der kan rejses tvivl om personens upartiskhed. Der lægges op til, at man uden videre skal være udelukket som kurator, hvis man senere end 2 år før konkursen har haft en nær tilknytning til skyldneren ellers skyldnerens nærtstående. Man skal heller ikke kunne udpeges som kurator, hvis man senere end 1 år før konkursen har ydet rådgivning til skyldneren ellers skyldnerens nærtstående i et omfang, der er egnet til at skabe tvivl om ens upartiskhed. De nye krav supplerer konkurslovens eksisterende habilitetsregler. Med de bemærkninger vil jeg se frem til den videre behandling. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak. I fortsættelse af den diskussion, vi har haft om ansatte og efter min opfattelse fiktive ansatte, som kan komme til at udnytte deres stemmeret, sådan som vi hørte det omtalt i »Den sorte svane«, vil jeg godt bede ministeren bekræfte – og det bliver ikke så svært, for det står i bemærkningerne på side 7 – at Konkursrådet, som jo altså ikke er hvem som helst, og som ikke er folk, der ikke har forstand på sagerne, for det er eksperter ud over skel og grænser i det her, skriver: »På denne baggrund finder Konkursrådet ikke, at der betænkeligheder ved at fratage de ansatte stemmeret, således at man undgår risikoen for, at kuratorudpegningen påvirkes af »fiktive« ansatte«. Det er, hvad Konkursrådet skriver. Kan ministeren uddybe det nærmere?

Ministeren.

Jeg kan for det første bekræfte, hvad det er, Konkursrådet skriver. Så tror jeg også – og det er måske også lidt en kommentar til hr. Nick Zimmermanns indlæg fra talerstolen før – at jeg deler den fulde forargelse over Fasar og alt, hvad det måtte have ført med sig. Men meget af den diskussion, vi har i dag, handler jo om den anden problemstilling, vi så udfolde sig i »Den sorte svane«, nemlig med Hortenadvokaten, der jo sidder i mange forskellige sammenhænge. Konkret husker jeg scenen med indehaveren af en række shawarmabarer, hvor man jo der sidder og diskuterer – godt nok i en anden sammenhæng – hvordan man lige kan møblere rundt med ansatte efter forgodtbefindende og derved indsætte dem som stråmænd i virksomheder. Vi må ikke tage fejl af, at det her er en risiko. Det er også klart vurderingen, at det foregår, at ansatte risikerer at blive brugt enten fiktivt eller i andre sammenhænge, specielt når der er involveret organiseret kriminalitet, og det er derved baggrunden for forslaget.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Nej. Så går vi videre, og jeg giver nu ordet til fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er i forhold til den her problematik med fiktivt ansatte. Burde det ikke være relativt let at tjekke, om en ansat er fiktiv eller ej? Altså, kan man ikke bede om at se en ansættelseskontrakt? Kan man ikke bede om at se lønsedler et halvt år tilbage for på den måde at sikre sig, at vedkommende, der påstår at have en ansættelse og påstår at skulle have indflydelse på valg af kurator, rent faktisk også er reelt ansat? Burde det ikke være ret nemt at tjekke i dag? Hvorfor er der behov for at afskære det fuldstændig, som man gør med den ændring i lovforslaget her?

Justitsministeren.

Jeg tror, at det her handler om lang tid, inden det overhovedet måtte være blevet til en efterforskning eller en sag ved politiet, at sætte nogle barrierer op for, at man kan udpege egen kurator, for at mindske risikoen for, at der er nogen, der på den måde sidder og snyder og har en aftale med egen kurator om, hvordan det her skal tilrettelægges. Jeg er med på, at vi jo også kan være uenige om det, men vores grundsynspunkt, og det er det, jeg også noterer mig, ligger i omegnen af det, Konkursrådet foreslår, og det er, at organiserede forhold på arbejdsmarkedet, men også i det hele taget, er noget af det bedste værn mod hvidvask, organiseret økonomisk kriminalitet, svindel, humbug osv. Her er det i øvrigt forstået meget, meget bredt. Barren er sat meget lavt, i forhold til hvad det er, der skal til af organisering på arbejdsmarkedet.

Fru Mette Abildgaard.

Jeg synes med al ære og respekt, minister, ikke, at du svarer på mit spørgsmål, for det, jeg spørger til, er, om det ikke allerede i dag burde være ret nemt at tjekke, om der er tale om et reelt ansættelsesforhold, eller om det er det, man her vælger at kalde en fiktiv ansat. Burde det ikke være ret nemt at tjekke, om der er ansættelseskontrakter, om der er udbetalt løn osv., hvis der skulle opstå tvivl om, om den, der ønsker at få indflydelse, reelt burde være berettiget til det?

Ministeren.

Men det kan man vel nok sige, men det ville jo indebære, at nogen så skulle sidde og tjekke det forud for, at man så skulle tjekke, om nogen kan gøre deres stemmeret gældende i valg af kurator. Der er den samlede vurdering, at det jo grundlæggende bare er nemmere at sige, at man overdrager den stemmeret til sin lønmodtagerorganisation, for så afskærer man muligheden for fiktive ansatte. Med hensyn til den lønmodtagerorganisation er barren jo sat utrolig lavt. Det gælder alle former for lønmodtagerorganisationer, de klassiske overenskomstbærende organisationer så vel som de gule fagforeninger, og derudover er kravet alene, at de bare skal stå til rådighed for medlemmer i hele landet eller være tilknyttet en overordnet organisation, der gør det, og det skal kunne lægges til grund, at medlemstallet udgør mindst 100 medlemmer. Så barren er sat utrolig lavt.

Hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Det kan godt være, at barren er sat utrolig lavt, men hvis man nu ikke har været organiseret og man så sidder i en mindre virksomhed, som går konkurs, mister man jo indflydelse på valg af kurator og lignende. Det er her humlen er, for hvis et menneske har et krav mod boet, vil de jo normalt have haft de her rettigheder. Nu fratager man dem rettighederne, selv om de har et krav mod boet. Og det er her, min bekymring kommer, for kravet mod boet er jo normalt det, der giver rettighederne, og nu fjerner man det som en slags skillelinje og siger, er kravet mod boet nu ikke længere er en del af det, der gør, at man har lov til at være med til at vælge kurator. Så er det, at det for mig bliver lidt en kunstig opdeling. Kan ministeren ikke se det?

Ministeren.

Men det er jo ikke mere kunstigt, end det allerede er i dag, hvor der i forvejen er mange rettigheder, man går glip af, hvis man er uorganiseret. Derfor er den klare anbefaling sagt her fra den her talerstol og i almindelighed på alle gader og stræder, at man skal sørge for at organisere sig, for på den måde sikrer man sine egne rettigheder. Derudover har jeg i øvrigt også grundlæggende markant større tillid til alle former for lønmodtagerorganisationers professionelle valg og indvirkning i forhold til at sikre deres medlemmers krav, end hvis man står helt alene og måske lader sig påvirke af sin tidligere arbejdsgivere, som har et stort eget ønske om valg af kurator.

Hr. Steffen Larsen.

Jamen der er jo det helt klassiske, at blandt f.eks. ledere og mellemledere er der i de lag en meget høj procentdel af mennesker, der ikke er organiseret, og de vil jo så som de mennesker blandt lønmodtagerne, der måske har de største krav, miste muligheden for at være med til at udpege kurator. Jeg vil sige det på den måde, at hvis de har reelle krav, burde de jo også have den reelle ret til at kunne stille de krav, og det bekymrer mig, at regeringen tager så let på det og synes, at det kan vi lige skære væk. Det synes jeg ikke er den rette vej at gå her.

Ministeren.

Men det har jeg respekt for. Og jeg ved ikke, om regeringen synes, det er så let, men vi lytter jo til anbefalingerne fra Konkursrådet, som har arbejdet meget, meget indgående med det. Vi så det jo udfolde sig på skjult kamera, altså hvordan der sidder en hyret advokat over for bl.a. en virksomhedsejer og efter forgodtbefindende aftaler, hvordan der skal møbleres rundt med ansatte i de virksomheder – om man ikke kan tilføre nogle ekstra ansatte, og sikrer hvordan man, at man kan medregne pengene fra Lønmodtagernes Garantifond og alt muligt andet. Jeg tror, at det her er et væsentligt og også nyttigt tiltag for at reducere kneb og kriminalitet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til justitsministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Vi skal her i dag behandle det forslag, som handler om justeringer af retsplejeloven og en række afledte love, hvilket jo markerer et væsentligt skridt i retning af et mere robust, tidssvarende og digitalt understøttet retsvæsen i Danmark. Der er tre grunde til, at det her forslag vigtigt. For det første fordi vi styrker domstolenes kapacitet, for det andet fordi vi moderniserer den måde, sager føres på, og for det tredje fordi vi gør det lettere for både borgere og professionelle aktører at navigere i retssystemet. Vi skal have et retsvæsen, der kan følge med, også i praksis, og domstolene er en af grundpillerne i vores demokrati. Men det hjælper ikke, hvis de kun fungere på papiret; de skal nemlig også fungere i praksis i hverdagen for de borgere og virksomheder, der er brug for at få afgjort en sag rettidigt. Vi ved, at presset på domstolene er steget over de senere år; der er kommet flere sager, og de er blevet mere komplekse, og det stiller større krav til både tid og ressourcer. Med dette lovforslag ansætter vi flere dommere, både ved Vestre Landsret og ved en række byretter, hvor behovet er særlig stort. Det er ikke bare en mulighed, det er også en forpligtelse, vi nu indskriver i loven. Det er konkret, og det er nødvendigt, og det er ansvarligt. Vi gennemfører dermed også en central del af den seneste flerårsaftale om domstolenes økonomi, som netop handler om at forkorte sagsbehandlingstiderne, og som et meget bredt flertal her i Folketinget står bag. Det er værd at anerkende. Vi skal også have en digital opdatering af sagsgange. Lovforslaget indeholder også en række tiltag, der skal digitalisere behandlingen af både straffesager og skiftesager. Det betyder f.eks., at advokater fremover vil skulle tilgå straffesagens oplysninger via den digitale portal, og at sager om f.eks. konkurs og gældssanering skal behandles via domstolenes skifteportal. Det her handler ikke om teknologi for teknologiens skyld. Det handler om at sikre, at systemet arbejder hurtigere og mere ensartet og mere gennemsigtigt og til gavn for borgerne. Digitaliseringen skal selvfølgelig ske med omtanke. Vi har alle sammen fælles interesse i, at nye systemer fungerer, før de rulles ud, og derfor giver loven også mulighed for en fleksibel ikrafttræden styret af Justitsministeriet, i takt med at løsningen er klar. I Socialdemokratiet ser vi dette lovforslag som en del af noget større. Vi ønsker et retsvæsen, der er effektivt, men som også er tilgængeligt og menneskeligt, et retsvæsen, hvor du ikke falder igennem sprækkerne, bare fordi sagsgangene er teknisk komplicerede, eller fordi systemet halter bagud. Derfor er det afgørende, at digitalisering og rekruttering følges ad. Flere dommere, men uden gode værktøjer, hjælper ikke, og gode værktøjer uden tilstrækkeligt personale, hjælper heller ikke. Det er sammenhængen, der skaber styrken. Så med dette lovforslag tager vi et vigtigt skridt for at fremtidssikre Danmarks domstole. Vi sikrer både mere kapacitet, bedre teknologisk understøttelse og en mere ensartet behandling af en række vigtige sager. Socialdemokratiet støtter derfor forslaget og ser frem til den videre behandling i udvalget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak. Over de senere år har vi i den grad været optaget af domstolenes tilstand, heriblandt ikke mindst det forhold, at ventetiderne har udviklet sig helt eksorbitant, ja, faktisk derhen, hvor vi ikke kan være det bekendt, og hvor nogle i den grad siger, at det kan stride mod videregående forpligtelser. Det har regeringen også handlet på sammen med et stort, stort flertal i Folketinget, og efter mange forhandlinger indførte, underskrev, tilsluttede man sig en domstolsreform, og den har revideret en række bestemmelser i retsplejeloven, som skal få domstolene og processen ved domstolene til at fungere hurtigere. Vi ser allerede nu, at det antal sager, der ligger i bunken, altså de verserende sager rundtom ved domstolene, ganske enkelt falder, og det er jo altså det første skridt i en retning af, at der forhåbentlig kommer en løsning på problemet, også på længere sigt. En væsentlig del af forslaget var også, at der nu skulle udpeges flere dommere, og det er så sket af en eller anden grund, som jeg ikke lige kan redegøre for, over flere terminer. Allerede i december 2023 fik man udpeget 12 byretsdommere yderligere, og i 2024 blev det til 7 byretsdommere og 2 Østre Landsrets-dommere, og nu kan jeg forstå, at gives der grundlag for, at der kan ansættes yderligere byretsdommere og to Vestre Landsret-dommere. Sådan har jeg i hvert fald forstået det. Samlet set er det vigtigste, at de danske domstole får en ordentlig indsprøjtning af dommere. Vi kan simpelt ikke være bekendt, at folk ved visse retter med en almindelig civil byretssag skal vente 2 år – 2 år! – på at få den behandlet, og hvis domfældte så anker til landsretten, ja, så kan man lægge 1-2 år oveni. Så kan jeg sige med en vis grad af praktisk sikkerhed, at så vil der være en meget stor risiko for, at domfældte er gået konkurs, og at den, der har udtaget stævning, den, der har penge til gode, står med ikke bare en lang næse for sin fordring, men også en stor advokatregning, som kun vedkommende selv kan betale. Vi kan ikke være den ventetid bekendt. Forslaget i dag er et rigtig godt skridt på vejen til at få reduceret ventetiderne ved retten. Venstre kan selvfølgelig støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Jeg giver nu ordet til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Endnu en gang står jeg her som vikar for vores retsordfører, fru Betina Kastbjerg, og jeg vil derfor holde den her tale kortere. Med det forslag, vi har her i dag, foreslås det, at antallet af dommere ved Vestre Landsret forhøjes, og at der tilføres byretterne flere dommere. Det er vi rigtig glade for; flere dommere betyder kortere ventetid og lavere sagsbunker ved byretterne og landsretterne rundtomkring i Danmark. For Danmarksdemokraterne er det dog vigtigt, at dommerne fordeles jævnt i hele landet. Byretten i København må ikke prioriteres højere end byretten i Holstebro. Alle borgere skal have samme mulighed for en hurtig retssag, uanset hvor i landet de bor. Derfor vil vi under lovbehandlingen spørge ind til, hvordan antallet af byretsdommere har udviklet sig rundtom i landet. Derudover indeholder lovforslaget tiltag, der skal gøre sagsbehandlingen mere effektiv og ensartet. Fremover skal kommunikationen mellem domstole, advokater og øvrige parter ske digitalt. Det håber vi bliver til gavn for både domstolene og borgerne. Jeg kan afslutningsvis sige, at vi i Danmarksdemokraterne støtter lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Ja, jeg skulle lige huske at sige – og det var så det, det lykkedes at glemme en gang til – at jeg også har talt på vegne af Moderaterne. De har fået forfald i dag og kunne ikke selv være til stede, men det talte ord fra Venstres side gjaldt altså også Moderaterne.

Tak for det. Så er der ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordet. Lovforslaget her handler om at styrke domstolene med flere dommere og om at modernisere sagsbehandlingen gennem digitalisering. Det synes vi er et skridt i den rigtige retning. Vi synes jo, at presset på domstolene er rigtig stort og har været det længe. Borgerne venter alt for længe på, at deres sager bliver afgjort, og det er med til at skade tilliden til retssystemet, men det er også rigtig svært for de borgere, som ikke kan få sat et punktum i en meget, meget svær sag, eller de mennesker, der f.eks. har penge til gode, og hvor det truer deres forretning. Så det er jo helt rimeligt, at vi nu gør noget ved problemet og øger antallet af dommere. Det hilser vi velkommen. Så må vi sige, at digitalisering er et nødvendigt og naturligt skridt for at gøre arbejdet i retterne mere effektivt. Vi lever i en digital tid, og selvfølgelig skal vi også have et domstolssystem, der afspejler det. Men det skal selvfølgelig ske på en måde, hvor retssikkerheden og den menneskelige kontakt ikke går tabt. Så vil jeg i den sammenhæng godt påpege, at et er, at vi digitaliserer ved domstolene, og det er jo rigtig, rigtig fint, men vi har i høj grad også brug for at digitalisere ved politiet. Man tror jo, det er løgn, når man hører historierne om, hvordan der går mænd rundt med en tommestok og måler sagsbunker op for at finde ud af, hvor meget arkivplads man skal have. Tænk, hvis politistationerne brændte ned og alle arkiverne så forsvandt – altså, det er jo simpelt hen, så man tror, det er løgn. Så der er i hvert fald også brug for at gøre noget, og lige præcis i forhold til retterne bruger politiet ekstreme mængder af tid på at printe bunker, som de sender derned, så det synes jeg man skal se i en sammenhæng. Danske Advokater understreger, at systemerne skal kunne tale sammen med advokaternes egne systemer, og at udenlandske brugere uden MitID også skal have adgang. Det er jo rimelige pointer i en globaliseret verden, og det bliver der også taget højde for, som jeg forstår det. Danske Bedemænd har så også haft et indlæg om, at digitaliseringen ikke må spænde ben for den hurtige og menneskelige kontakt i de her meget følsomme situationer, hvor nogen er afgået ved døden. Den bekymring synes jeg også Justitsministeriet har taget til sig. Så derfor kan vi samlet set støtte det her lovforslag. Det er ganske fornuftigt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti, og jeg byder nu velkommen til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. Liberal Alliance støtter dette lovforslag, og vi er glade for, at den aftale, der blev indgået sidste år, nu bliver udmøntet i konkret lovgivning. Det her er et skridt i den rigtige retning. Vi får et mere moderne, effektivt og gennemskueligt retssystem, og vi får sat turbo på en nødvendig digitalisering, som både vil spare tid og øge retssikkerheden. For os i Liberal Alliance handler det om tillid til systemet og om, at borgerne skal opleve, at retfærdighed ikke bare findes i teorien, men også fungerer i praksis. Når sager trækker ud i årevis, eller når domstolene mangler ressourcer, mister folk tilliden. Derfor er det så positivt, at der med denne lov bl.a. tilføres flere dommere, og at processerne gøres mere smidige. Digitaliseringen på området er også et vigtigt skridt. Vi skal have et retssystem, der følger med tiden, ikke et, der hænger fast i papirbunker og faxmaskiner. Det vil gavne både borgere, advokater og domstolene selv. Jeg vil gerne kvittere for, at aftalepartierne har formået at balancere moderniseringen og retssikkerhed. Det er sådan, man laver god lovgivning med respekt for borgerne og med et blik for effektivitet. Så tak til ministeren og til forligskredsen for at få det her gennemført. Liberal Alliance støtter lovforslaget og ser frem til, at de gode intentioner bliver til konkrete forbedringer i retssystemet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. I Det Konservative Folkeparti støtter vi også det her lovforslag. Vi er også selv en del af den aftale, som vi udmønter med lovforslaget her, i hvert fald en del af det. I går havde vi i Retsudvalget inviteret en række organisationer, bl.a. Politiforbundet, Foreningen for Offentlige Anklagere og andre som forberedelse til de forhandlinger, vi aktuelt sidder i om en ny flerårsaftale for politi og anklagemyndighed, og på det møde stod det meget tydeligt, at der er den her enorme frustration over, hvor meget der stadig væk foregår med papirbunker, som det også så fint blev illustreret af SF's ordfører med tommestokken, der må ud at måle op i sagsbunkerne. Derfor er det her initiativ enormt tiltrængt, og det er jo ikke altid sådan, at man som politiker får de største overskrifter i medierne, når man digitaliserer, når man bruger penge på it, når man lovgiver om det her. Men det er immer væk noget af det, der bidrager til arbejdsgangen for de dygtige mænd og kvinder, vi har derude i både vores politi, vores anklagemyndighed og vores domstole til at arbejde med det. Så det her lovforslag indeholder flere rigtig gode elementer som flere dommere, mere digitalisering, en udvidelse af Skifteportalen og andet, som vi bakker op om i Det Konservative Folkeparti. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak. Jeg skulle hilse fra Enhedslistens retsordfører og læse en tale op. Med det her lovforslag tager vi to vigtige skridt i retssystemet. Det ene handler om at styrke domstolene med flere dommere, og det andet handler om at digitalisere behandlinger af sager, både straffesager, konkursboer og skiftesager. Enhedslisten er med i domstolsforliget, netop for at sikre, at vi har domstole, der kan følge med sagspresset. Det her lovforslag er en del af den aftale, og det er et vigtigt skridt fremad. Men vi skal også være ærlige og sige, at vi ikke er helt i mål. Ventetiderne er stadig for lange, og for mange mennesker oplever stadig, at deres sager trækker ud, og selv om flere dommere hjælper, er det ikke nok til at løse de store udfordringer, der er med sagsbehandlingstiderne. Lovforslagets anden del handler om digitaliseringer, og her støtter vi også retningen. Digitaliseringen kan gøre sagsbehandlingen hurtigere, mere ensartet og lettere at administrere. Men det kræver, at systemerne faktisk virker for dem, der skal bruge dem. I høringen har både Danske Advokater og Kuratorforeningen peget på, at de nye portaler ikke må færdigudvikles uden en ordentlig integration af de systemer, der allerede bruges i praksis. Ellers risikerer vi, at digitaliseringen ender som dobbeltarbejde i stedet for som en lettelse. En anden vigtig pointe, er at udenlandske borgere og virksomheder også skal have mulighed for at tilgå systemet. Jeg kan forstå på den kommenterede høringsoversigt, at ministeren er i gang med at kigge på en løsning på denne udfordring. Danske Bedemænd minder os om, at digitalisering aldrig må stå i vejen for menneskelig kontakt. De frygter, at det kan blive sværere at få en hurtig afklaring fra skifteretten i dødsbosager, noget, der er afgørende, når familier står midt i en svær situation. Heldigvis er der blevet lyttet, og lovforslaget er ændret, så hasteforespørgsler fortsat kan klares telefonisk. Det er et godt eksempel på, hvordan en digitalisering skal ske med omtanke. Vi støtter digitaliseringen, men jeg vil gerne pointere, at retssikkerheden altid skal gå forud for effektivitet, og at det skal være praktisk muligt for borgere uden MitID at have adgang til domstolene. Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak for det. Jeg er her endnu engang som suppleant for fru Mette Thiesen, og jeg har fået en tale med, som jeg vil læse op. Dansk Folkeparti ser især tre ting som afgørende. Kapaciteten skal være til stede. Når borgere eller virksomheder går i retten, skal du møde en dommer, der har tid og mulighed for at behandle sagen ordentligt. Vi lever i en moderne og digital tidsalder, i en digital hverdag, så hvorfor skulle retssystemet være bagud? Retssystemet må heller ikke virke som en labyrint. Reglerne skal være, hvordan man fører en sag, hvordan man bliver hørt, og hvordan man får en afgørelse, der er klar og retfærdig. Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Tak. Flere dommere, et mere moderne retsvæsen og en bedre og mere smidig sagsbehandling kan Alternativet godt støtte op om. Dertil er vi jo også en del af den aftale, som lovforslaget udspringer af. Så vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Jeg byder nu velkommen til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Jeg er ikke helt lige så begejstret som alle de foregående ordførere. Det handler om, at vi jo i Danmark har en retsstat, men det betyder, at magten ikke må være vilkårlig, og at vi netop skal have nogle hurtige, retfærdige og uafhængige behandlinger af alle sager ved domstolene. Så langt, så godt. Det tror jeg vi er enige om. Men når vi kigger på vores retsvæsen i dag, må vi altså sige, at Danmark ikke lever op til idealerne. Noget af det, det handler om, er, som det allerede er blevet nævnt, at domstolene er pressede, sagsbehandlingstiderne er for lange, ressourcerne er for få, og vi har for mange midlertidige løsninger, der bliver til permanente foranstaltninger. Et af de tydelige eksempler – og det er her, hvor der er noget, der ikke er blevet nævnt af så mange af de andre – er den her puljedommerordning, som det her lovforslag jo handler om. Ordningen blev skabt med politi- og domstolsreformen for snart 20 år siden, hvor man netop sagde, at nu måtte der være 25 byretsdommere, som kunne flyttes rundt mellem retterne for at udligne de her udsving i sagsmængderne. Men her næsten 20 år efter er den her midlertidige ordning stadig væk eksisterende, og nu skal det hæves yderligere til 44 dommere. Det vil sige, at vi kalder det midlertidigt, men at det altså er en ordning, der har eksisteret i mange år. Derudover åbner man da for, at de her puljedommere kan blive fastansat ved nogle senere love i 2026 og 2027. Det, der er hele sagens kerne her, er det, der handler om domstolenes uafhængighed. For med domstolsreformen for 20 år siden oprettede man Domstolsstyrelsen, som i dag udpeger og placerer de her puljedommere, ud fra hvor ressourcerne er mest nødvendige, men det, der er risikoen, er, at vi udhuler princippet om de faste embeder, som jo er det grundlæggende princip i grundloven, der skal sikre domstolenes uafhængighed. Det er grundlovens § 64. Vi får med de her puljedommere altså et retsvæsen, hvor det ikke er sikkert, at dommerne er fast placeret i den ret, før sagerne kommer ind, men derimod bliver placeret enten ud fra administrative hensyn, men i værste tilfælde ud fra politiske hensyn. Det vil svække uafhængigheden. Det er mere styring. Det er administrativ styring, og det kan risikere at være politisk styring. Det betyder jo, og det er der allerede flere der har nævnt, at det her med domstolenes uafhængighed og deres funktionalitet i retsstaten skal sikres på mange planer. Det er både organisatorisk, økonomisk, ansættelsesprocesmæssigt, administrativt osv. Problemet med Domstolsstyrelsen er, at det er en blandingsinstitution; den er på nogle planer uafhængig, men den er samtidig også en del af Justitsministeriet. Problemet er, at Domstolsstyrelsen har en stor rolle i forhold til at fordele de her dommere netop ud fra det, de kalder en ressourcefordelingsmodel. Men det, der er hovedsagen, er en anden paragraf i grundloven, der hedder § 61, hvor der netop står, at den dømmende magt kun må ordnes ved lov. Det er for at sikre uafhængighed af den udøvende magt. Det vil sige, at vi ikke må have det sådan, at den udøvende magt går ind og bestemmer administrativt, funktionelt osv. over domstolene. Men alligevel har vi den her Domstolsstyrelse, som er den her blandingsmodel, og hvor puljedommerordningen netop også går ind og har en administrativ og funktionel organisering af domstolene, som jo burde være i strid med § 61. Justitsministeren kommenterer selv på det her problem i lovforslaget og er sådan set enig i det, for der står ordret i lovforslaget, at ordningen rejser spørgsmålstegn i forhold til grundloven. Så det er vi sådan set enige om. Ministeren siger så i lovforslaget, at der slet ikke er noget problem alligevel, men der kommer ikke noget argument i lovforslaget, andet end at vi allerede tidligere har udvidet den her ordning og har brugt den i de sidste 20 år, men der er ikke noget reelt juridisk argument for, hvorfor vi faktisk må stride mod § 61. Så ud over at jeg er bekymret for, at udpegningen af puljedommerne overskrider domstolenes uafhængighed, så er jeg også bange for, at der er en risiko for, at domstolenes uafhængighed kan blive betragtet som mere politisk styret på grund af de her puljedommere. Derfor er det en rigtig dårlig idé at have puljedommere. Det er en rigtig dårlig idé at hæve antallet af dem, fordi det kan svække domstolenes legitimitet og tilliden hertil. Derfor vil jeg opfordre til noget. Selv om I alle sammen allerede har sagt, at I støtter det, så ville jeg have ønsket, at I havde overvejet det i højere grad og faktisk været imod, at vi hæver antallet af dommere i den her ordning. Jeg vil også stille et ændringsforslag, der får delt det ud i forhold til lige præcis den her del af lovforslaget, så det kun handler om domstolene, for der er jo flere dele i det her lovforslag. Det er, fordi, og jeg gentager det bare igen, at jeg mener, at puljedommerordningen er noget, der svækker domstolenes uafhængighed og dermed risikoen for de politiske afgørelser. Det sidste, jeg vil sige, er, at puljedommerne netop er udtryk for et andet problem, som er den her kroniske underfinansiering af vores domstole, hvor vi i sammenligning med andre europæiske lande bruger færre penge på domstolene og har færre dommere, og det er altså samlet set det, der også svækker netop den funktionelle uafhængighed i domstolene.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu igen velkommen til justitsministeren.

Tak for det, formand, og tak for indlæggene. Lovforslaget, som flere jo har været inde på, har for det første til formål at øge antallet af dommere. Den første del af lovforslaget handler om at forøge dommernormeringen ved Vestre Landsret og en række byretter, og det følger op på flerårsaftalen om domstolenes økonomi, der gælder fra 2024 til 2027, og som heldigvis alle Folketingets partier jo indgik en aftale om tilbage i november 2023. Allerede fra den 1. januar 2024 fik byretterne på den baggrund hævet dommernormeringen med 12 ekstra dommere, og fra den 1. januar i år blev dommernormeringen yderligere hævet med 7 dommere ved byretterne og 2 landsdommere ved Østre Landsret. Man kan se på domstolenes statistikker for første halvdel af 2025, at tiltagene i flerårsaftalen, herunder det øgede antal dommere, har virket. Antallet af verserende straffesager i byretterne er således blevet reduceret markant, hvilket er en afgørende forudsætning for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. For at understøtte, at den gode udvikling fortsætter, lægger lovforslaget op til at øge antallet af landsdommere ved Vestre Landsret med i alt 2 og forhøje antallet af dommere ved en række byretter. Lovforslaget vil desuden i en midlertidig periode give Domstolsstyrelsen en større grad af fleksibilitet til at ansætte de puljedommere ved byretterne, som flerårsaftalens økonomi og rekrutteringsforholdene giver mulighed for. Det gøres ved at ændre puljedommerordningen, så den indebærer et maksimum for antallet af puljedommere, ikke en fast normering. Lovforslaget har for det andet til formål at skabe rammerne for at digitalisere behandlingen af straffesager for advokater og yderligere digitalisering af skifterettens behandling af en række skiftesager. Digitaliseringen sker som led i Domstolsstyrelsen store it-projekt, Straffe- og skifteprogrammet, der har til formål at modernisere behandlingen af straffe- og skiftesager. Straffe- og skifteprogrammet bygger på mange tusind timers arbejde fra rundt regnet 100 medarbejdere i Domstolsstyrelsen, som indbefatter alt fra jura og økonomistyring, analyser af forretningsbehov og -design til kodning af løsningerne. Lovforslaget vil skabe rammerne for at digitalisere behandlingen af en lang række af skifteretternes sager, herunder om rekonstruktion, konkurs, gældssanering, ægtefælleskifte m.v., og også en række selskabsretlige sager. Lovforslaget understøtter desuden den seneste etape af Straffe- og skifteprogrammet, hvorunder der sker en færdiggørelse af digitaliseringen af dødsboskiftesager. Herudover vil lovforslaget skabe rammerne for at digitalisere behandlingen af straffesager for advokater, sådan at alle advokater, der medvirker i en straffesag, vil skulle kommunikere digitalt med retten og også tilgå sagens oplysninger, sagsakter m.v. via en ny straffesagsportal. Jeg er rigtig glad for, at vi med de nye regler kan tage endnu et skridt i den vigtige proces med at få moderniseret domstolenes it-systemer. Med de bemærkninger vil jeg se frem til den videre behandling. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne spørge ministeren, om den her puljedommerordning overholder grundlovens § 64 og § 61. På lovforslagets side 12 siger ministeren jo selv, at ordningen rejser spørgsmål i forhold til grundloven. Det handler bl.a. om det her med, at der er et delegationsforbud, der betyder, at der ikke administrativt og funktionelt må være en styring af domstolene, men alligevel har vi den her puljedommerordning. Ministeren giver ikke rigtig noget argument på siderne – andet end at vi allerede tidligere har udvidet ordningen. Vil justitsministeren ikke uddybe, hvilke spørgsmål det rejser, plus hvordan man mener at det er løst i forhold til puljedommerordningen? Tak.

Justitsministeren.

Som det også fremgår af lovforslagets side 11 og 12, er det rigtigt, som fru Theresa Scavenius siger, at det har rejst en række spørgsmål, hvilket det i øvrigt også har gjort tidligere. De spørgsmål bliver så vurderet af Justitsministeriet, og Justitsministeriet vurderer, at det er i overensstemmelse med grundloven.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg har forstået, at Justitsministeriet vurderer det. Jeg er interesseret i argumentationen bag begrundelsen, for der bliver ikke givet nogen argumenter. Man kan jo ikke bare have en påstand uden et argument. Så vil ministeren ikke enten redegøre for argumenterne bag eller oversende det som et notat efterfølgende, så vi kan følge med i argumenterne? For påstande kan vi jo alle sammen sige. Der skal være et argument; det er bare det, der er sagen.

Justitsministeren.

Jo, vi uddyber meget gerne på skrift, hvad den juridiske mellemregning er – naturligvis. Vi står til rådighed for Folketinget. Når det er sagt, er det klart, at den her puljedommerordning såvel som andre tiltag, der er blevet gjort – rigtig mange af de nye tiltag, der er i den meget omfattende flerårsaftale for domstolene, hvor vi jo tilfører mere end 2 mia. kr. til domstolenes økonomi – er nødvendige for at få nedbragt sagsbehandlingstiderne og på den måde også styrke borgeres og virksomheders retssikkerhed, når de har en sag i retssystemet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til justitsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Danmarks energiforsyning bliver jo heldigvis mere og mere grøn. I 2024 slog produktionen af strøm fra sol og vind rekord. Der blev produceret næsten dobbelt så meget grøn strøm fra havvind som for 8 år siden. Mere end 80 pct. af vores elforbrug dækkes nu af vedvarende energi-kilder. Det er selvfølgelig en meget positiv udvikling. Kul er så godt som ude af elforsyningen, og vi gør os mere uafhængige af olie og gas fra stater, som vi ikke ønsker at være afhængige af. Udviklingen nedbringer også Danmarks CO 2 -udledninger og bidrager til at nå klimamålene. Med nedlukningen af de danske kraftværker følger også nogle udfordringer i vores fremtidige elforsyning, hvis ikke vi gør klar til at tage hånd om det. Derfor er det en god idé at have lovforslaget her og en god idé at gennemføre det. Det bidrager til at kunne sikre tilstrækkelig strøm året rundt og undgå, at vi risikerer nogle timer uden forsyning nok. Lovforslaget går kort fortalt ud på for det første at give klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at tilrettelægge en kapacitetsmekanisme i Danmark og som det andet at give Energinet hjemmel til at varetage opgaver med trykluftslagring. En kapacitetsmekanisme er et instrument til at sikre elforsyningssikkerheden, ved at f.eks. kraftværker eller anden kapacitet kan betales for at være i reserve og levere strøm i situationer, hvor forbrug og produktion ikke går op inden for det almindelige marked. Lovforslagets element om trykluftslagring giver Energinet mulighed for at muliggøre trykluftslagring i underjordiske kaverner. Det er stadig væk private virksomheder, der skal drive det og udføre det, men det giver en mulighed for, at Energinet altså kan klargøre til det. Det kan også bruges til at balancere elsystemet, når der er behov, og den lagrede trykluft kan konverteres til elektricitet. Udformningen af kapacitetsmekanismer sker efter et EU-regelsæt. Der er jo tale om en form for statsstøtte. Andre europæiske lande har lignende ordninger, og lovforslaget baner vejen for at kunne indføre det i Danmark også og giver optimale lovgivningsmæssige muligheder for, at en kapacitetsmekanisme kan indrettes hurtigt. Vi har i dag en meget høj forsyningssikkerhed og meget få og korte udfald af elektricitet. Den sikkerhed og den grønne udvikling af energiforsyningen skal fortsat gå hånd i hånd, og det er lovforslaget her et bidrag til, hvorfor vi selvsagt kan støtte det.

Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for det. Med dette lovforslag tager vi et fornuftigt og rettidigt skridt i arbejdet med at sikre, at Danmark også fremover har en stabil og velfungerende elforsyning. Vi står midt i en stor omstilling af vores energisystem. Stadig mere af vores strøm kommer fra sol og vind, og el bliver en bærende energikilde i både transport, opvarmning og industri. Det er sådan set en rigtig god udvikling, men den stiller også nye krav til, hvordan vi planlægger og sikrer forsyningen. Lovforslaget her indeholder to ting, som netop handler om at sikre elforsyningen. Det giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om en såkaldt kapacitetsmekanisme, hvis der senere skulle blive behov for det. Kort sagt er det et redskab, der skal bruges til at sikre, at der altid er tilstrækkelig kapacitet til at dække elforbruget, også i perioder, hvor produktionen fra vind og sol er lavere end efterspørgslen. Derudover får Energinet mulighed for at stille sine lagringsfaciliteter til rådighed for markedet til brug for trykluftslagring. De er i dag den eneste aktør med de nødvendige lagringsfaciliteter til netop trykluftslagring. Det er et eksempel på, hvordan nye teknologier kan bidrage til fleksibilitet og forsyningssikkerhed i et energisystem med en stigende andel af vedvarende energi. Samtidig understøtter initiativet et projekt om trykluftslagring, som er på EU's liste over projekter af fælles interesse, og som derved jo også har en europæisk betydning for den grønne omstilling. For Venstre er det vigtigt, at vi sikrer stabil og grøn strøm i stikkontakten og også gode vilkår for fortsat elektrificering. Derfor støtter vi lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Jeg er her i dag som vikar for hr. Mads Fuglede, og jeg skal gøre mit bedste. Lovforslaget, vi behandler her, handler om at fremtidssikre en stabil og pålidelig elforsyning, hvor der kan oprettes de nødvendige initiativer til at skabe tilstrækkelig kapacitet på elmarkedet. Det finder vi som udgangspunkt meget positivt. Lovforslaget giver klimaministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for kapacitetsmekanismer, som kan bruges til at sikre elforsyningen, når der er knaphed på strøm. Vi finder det i Danmarksdemokraterne vigtigt, at vi styrker elforsyningssikkerheden, understøtter nye teknologier og gør Danmark mindre sårbar over for energikriser og mindre afhængige af strøm fra udlandet. Derudover er der med lovforslaget lagt op til, at Energinet får hjemmel til at stille sine underjordiske gaslagre til rådighed for kommercielle aktører, så de kan bruges til trykluftslagring, som efterfølgende kan konverteres til elektricitet, der kan bruges i elsystemet. Med andre ord skal loven sikre stabile leverancer af strøm, også når solen ikke skinner og vinden ikke blæser, og dermed skabe rammer for nye teknologier til energilagring, og det støtter vi i Danmarksdemokraterne op om. Når det er sagt, skulle jeg hilse fra hr. Mads Fuglede og sige, at vi i Danmarksdemokraterne har en række bekymringer, som vi vil tage med ind i udvalgsarbejdet. I høringssvarene er der en bekymring for flere ting, som vi håber ministeren vil imødekomme i det videre arbejde. Først og fremmest er vi bekymret for, at der er den nødvendige proces klar til at implementere en kapacitetsmekanisme, som kan igangsættes snart. Det her lovforslag bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler for kapacitetsmekanismer, men ikke for rent faktisk at indføre en kapacitetsmekanisme. Det gør også, at tidshorisonten er usikker, og vi håber, at der kommer flere svar på, hvordan og hvornår en kapacitetsmekanisme kan blive igangsat. Derudover vil vi også gerne stille spørgsmål til, hvem der rammes af den nye bemyndigelse, om, hvilke øgede reguleringer og administrative krav, der vil være, afhængigt af hvordan ministeren vil udmønte bemyndigelsen. Så der kommer nogle spørgsmål fra Danmarksdemokraterne i den forbindelse. Det ser vi frem til at få svar på i udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, formand. I SF er vi dybt optaget af at sikre en stabil grøn fremtidssikret elforsyning, i takt med at Danmark elektrificeres og bevæger sig væk fra fossile brændsler. Den grønne omstilling betyder, at vi i stigende grad bliver afhængige af vind og sol, og det stiller nye krav til, hvordan vi balancerer elsystemet. Lovforslaget, vi behandler i dag, handler netop om det. Bl.a. skal Energinet have mulighed for at etablere trykluftslagre, som skal være med til at styrke fleksibiliteten og robustheden i elsystemet. Vi deler vurderingen af, at en høj energiforsyningssikkerhed er en grundlæggende forudsætning for den grønne omstilling. Klimarådets analyse »Sikker elforsyning med sol og vind« viser, at der er behov for investeringer i energilagring og reservekapacitet, i hvert fald hvis vi vil bevare samme høje energiforsyningssikkerhed som i dag, når vi overgår til et system, der udelukkende er baseret på sol og vind. I SF mener vi, det er rettidig omhu at skab de rammer, som gør det muligt. Vi skal tage alle midler i brug og afsøge alle løsninger, der kan understøtte overgangen til et fossilfrit Danmark og dermed også trykluftslagring. Desuden ser vi i SF meget positivt på den hastige udvikling inden for et batterilagring. Dette kan blive en central brik i fremtidens grønne energisystem. Vi håber, at ministeren fortsat vil prioritere at afsøge potentialet på dette område. Danmark har før vist, at vi kan gå forrest, når det handler om at udvikle grønne løsninger, og det skal vi selvfølgelig også gøre her. SF bakker derfor op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Der er akut behov for at gøre noget ved elforsyningssikkerheden, og dette lovforslag er et af mange redskaber, som bør tages i brug for at undgå effektmangel. En kapacitetsmekanisme bliver en streng nødvendighed i fremtiden med vores energisystems nuværende kurs, fordi en så høj andel af vejrafhængig energi i elproduktionen gør systemet enormt spidsbelastet på den ene side og enormt sårbart over for produktionshuller på den anden side. Mekanismen her kan være med til at tage toppen af efterspørgslen og tilskynde til frivilligt fleksibelt forbrug. Det er sådan set godt nok. Men at vi overhovedet har problemet er en direkte konsekvens af energipolitikken. Dette er endnu en af de følgeomkostninger, som skal regnes med, når man taler om prisen på et sol- og vindenergisystem. Og uden et eksorbitant forbrug af biomasse havde det stået endnu værre til. Vi i Liberal Alliance har en hel anden grøn vision for Danmark: grøn overflod af energi, hvor selskaber ikke skal indrette sig efter strømhuller, fordi vejret ikke arter sig. Jeg tør ikke tænke på de gigantiske samfundsøkonomisk forskelle, de to konkurrerende visioner har. På den ene side visionen, hvor alt fra slagterier til Novo Nordisk indstille produktionen, hvis det er vindstille lidt for længe, og på den anden side visionen at kunne sikre landet stabil grøn energi, når alle skal bruge det. Den ene vision presser selskaberne og velstanden, den anden løfter selskaberne og forårsager velstand. Det er godt at se, at regeringen ikke lader symptomerne på deres energipolitik passere uden reaktion, tak, men det kunne være klogt, om man ikke kun symptombehandlede, men faktisk gik til kilden af problemet og fik en stabil og forudsigelig grøn strøm. Liberal Alliance stemmer for.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Lovforslag nr. L 51, som vi behandler i dag, er i virkeligheden en fremtidssikring af elforsyningssikkerheden. Det er jo rigtig vigtigt, at vi har en høj elforsyningssikkerhed i Danmark. Det har vi i dag, og det skal vi også have i fremtiden. Det er med til at gøre den grønne elektrificering robust, så vi er sikre på, at der altid er strøm i stikkontakterne. Lovforslaget omfatter i princippet to forskellige områder og giver klima-, energi- og forsyningsministeren en række bemyndigelser til at indføre klare nationale regler. Den ene af delene handler om det, man kalder kapacitetsmekanismer, og indfører klare nationale regler om det på en måde, så er det også samtidig er teknologineutralt. Den anden del af lovforslaget gør, at Energinet får hjemmel til at stille sine kaverner – det er sådan nogle hulrum nede i jorden – til rådighed for trykluftslagring, sådan at man også der i virkeligheden kan lagre strøm som trykluft, så man siden hen kan tappe det ud og så ved hjælp af en turbine lave strøm af det igen. Det er rigtig fornuftigt og rigtig godt, når vi skal fremtidssikre vores elforsyningssikkerhed. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Tina Cartey Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg står her i dag på vegne af vores sædvanlige ordfører, fru Dina Raabjerg, og jeg skal hilse mange gange, men hun kunne ikke være her i dag. Jeg vil nu læse hendes tanker om lovforslaget op. Når man læser L 51, får man det indtryk, at Danmark nu skal indføre en kapacitetsmekanisme, men sådan er reglerne ikke. EU-forordningen siger, at vi skal overvåge forsyningssikkerheden og kan indføre en mekanisme, hvis der er et dokumenteret behov. Så det, der haster, er ikke EU. Det, der haster, er, at vi ikke kan garantere forsyningen fremover. Tilbage i maj fik vi et lovnotat om den her bemyndigelse, og af det fremgik der fire ting meget tydeligt: at lovændringen kun en bemyndigelse, ikke en beslutning – det skulle Folketinget tage stilling til senere – at design og finansiering kræver en senere politisk beslutning, at bemyndigelsen var rammesættende, ikke beslutningsgivende, og at der ikke var nogen forudgående politisk aftale, så Folketingets inddragelse altså skulle altså ske fremadrettet. Efter lovnotatet og møderne i ministeriet var forventningen derfor, at Folketinget ville blive inddraget, før det blev besluttet, om vi skal have en kapacitetsmekanisme, hvordan den skal skrues sammen, og hvem der skal betale. Den forudsætning kan vi ikke finde i det lovforslag, vi står med i dag. Vi står med et kort lovforslag, der lægger al beslutningskraft hos ministeren. Der står i forslaget, at bemyndigelsen ikke koster noget. Nej, bemyndigelser koster ikke noget i sig selv, men en kapacitetsmekanisme koster altid noget, enten for forbrugerne eller for staten. Det fremgår ingen steder, at Folketinget skal være med, når vi når til den beslutning. Høringssvarene er også kritiske. Der advares mod højere elregninger, mod tarifstigninger og mod markedseffekter. Ministeriet svarer, at det kommer senere. Med andre ord stemmer vi i blinde. Samtidig siger vores nabolande, at de ikke vil blive ved med at være Danmarks powerbank, så forsyningssikkerheden er reel og alvorlig. Ingen ønsker, at grisene står stille hos Danish Crown en grå vintermorgen , så ja, vi har brug for en løsning. Men et ansvarligt Folketing også vide, hvad det egentlig er, vi sætter i gang, hvad det koster, og hvem der betaler. I materialet står der, at ministeriet ikke kan arbejde videre uden den her bemyndigelse. Det er vi i Det Konservative Folkeparti ikke enige i. Ministeriet kan godt analysere videre. Man kan modellere, regne, fortsætte dialogen med branchen og, vigtigst, lave en politisk aftale med Folketinget. Derfor er vores position enkel: ja til forsyningssikkerhed, ja til en kapacitetsmekanisme, ja til, at Energinet kan eje og drive et trykluftslager, men vi forventer klare svar i processen på, om ministeren vil bruge bemyndigelsen, hvordan den skal se ud, hvem der betaler, og hvordan Folketinget bliver inddraget. Vi siger gerne ja, men vi siger ikke ja i blinde. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Tina Cartey Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jeg skulle hilse fra Radikale og fra Alternativet og sige, at de støtter lovforslaget. Jeg synes, at det virker fint, at man kan komme frem til, at en trykluftsløsning kan være med til at sikre vores forsyningssikkerhed. Så tænker jeg jo straks: Hvilke andre elementer kunne være med til at sikre det? Der er det jo interessant, at Klimarådet har lavet en rapport. Hvordan ser det ud med vores elforsyning med så meget sol og vind? Det ser faktisk godt ud. Men det betyder selvfølgelig ikke, at der kun er én måde at sikre elforsyningssikkerheden på i fremtiden. Det er rart at vide, at nogle gasturbiner i systemet kan klare det hele, og i den samme rapport fra Klimarådet præciserer de jo, at vores udbygning med sol og vind sagtens kan sikre elforsyningssikkerheden helt uden atomkraft – uden atomkraft. Det er sådan set det, der står i den rapport. Når vi så skal sikre den her spidslast på forskellige tidspunkter, er det selvfølgelig fint, at trykluft kan være en del af løsningen. Jeg tænker straks videre, og der er jeg lidt i tvivl om den her kapacitetsmekanisme, hvor ministeren kan fastsætte nærmere regler. Det er fint nok, at ministeren kan det i forhold til trykluft, men hvad nu, når vi skal forholde os seriøst til, om alle de batterier, der ligger i elbilerne, kan være en del af vores elforsyningssikkerhed? Så er der nogle, der straks siger: Men det skal jo styres af alt muligt. Ja, det skal det da. Måske er der nogle kommende muligheder, som vi ikke har fået udboret, og der synes jeg, det ville være ærgerligt, hvis det her lovforslag skal læses sådan, at det bare er ministeren, der kan fastlægge regler for andre tekniske løsninger. Det er helt fint, at ministeren laver det for trykluft, men jeg synes, vi skal få klarlagt, hvad potentialet egentlig er i de batterier, der er i elbilerne, til at være en del af forsyningssikkerheden. Så der er opbakning til lovforslaget fra os, men vi vil gerne have en yderligere afklaring om det her med kapacitetsmekanismen og om, hvordan det skal foldes ud i fremtiden.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak for det. I Dansk Folkeparti mener vi som bekendt ikke, at vi kun kan klare os med sol og vind. Vi skal have en stabil og sikker energikilde, der ikke svinger med vejret, og derfor siger vi jo også og har efterhånden gjort det noget tid, at vi har brug for en seriøs snak omkring atomkraft i Danmark. Det er jo både grønt og sikkert og virker, når vi har brug for det. Lovforslaget her er jo en fornuftig løsning her og nu, men det løser jo ikke det helt grundlæggende problem, som er, at vi mangler en fast og stabil strømforsyning. Men vi stemmer for det her forslag, og så håber vi, at det næste skridt kan blive en åben og ærlig debat omkring, hvordan vi sikrer vores energiforsyning på lang sigt, og her skal atomkraft selvfølgelig være en del af samtalen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er lige en enkelt kort bemærkning. Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil bare spørge hr. Nick Zimmermann, om ikke det er rigtigt, at vi, som tingene er nu i europæisk sammenhæng, har en meget høj elforsyningssikkerhed i Danmark. Det er faktisk også et argument for, at man f.eks. kan drive virksomhed Danmark, at vi har en meget høj forsyningssikkerhed, og at det faktisk er det, der er tilfældet nu. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Der er jo en lang række eksperter, der har stillet sig frem og sagt, at vi jo netop ikke har en sikker forsyning, hvis vi kigger både 20 og 30 år ud i fremtiden. Derfor har det været så vigtigt for Dansk Folkeparti igennem mange år, at vi sikrer, at vi har en stabil energikilde, og her mener vi, at vi bliver nødt til kigge mod atomkraft. Det er jo noget, der tilsyneladende er nogle partier, der er meget forskrækket over, i Danmark, men hvis kigger ud til vores europæiske kollegaer, er der vel nærmest ikke et land rundtomkring af i hvert fald sammenlignelige lande i Europa, som ikke benytter sig af atomkraft. Det er jo også noget, som senest har været et meget stort emne i den polske valgkamp, i den tyske valgkamp og i den svenske valgkamp. Det er noget, som man begynder at kigge til som en sikker og stabil energikilde. Derudover mener vi jo altså også i Dansk Folkeparti, at fyordet omkring både olie og gas igen skal begynde at kunne diskuteres. Vi ved, at der ligger rigtig mange milliarder kroner og venter inden for olie og gas-eventyret, og det mener vi så sandelig også vi skal gøre godt brug af.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg er godt klar over, at Dansk Folkeparti simpelt hen ikke rigtig vil erkende eller anerkende eller forstå klimaudfordringerne og den betydning, det har at komme væk fra fossile brændsler. Når jeg spurgte før, var det, fordi jeg egentlig godt ville have Dansk Folkeparti til at anerkende, at hvor vi er nu, står vi et godt sted. Så laver vi lovgivning nu for at sikre, at vi også gør det fremover, men det gør vi faktisk i Danmark, også uden at vi producerer atomkraft. Det kan godt være, at det kommer til engang i fremtiden, men det skal jo være økonomisk og praktisk relevant for Danmark at gøre det, og det har ikke været tilfældet indtil nu. Der har vi fået billigere udbygning i kraft af grøn sol- og vindkraft. Er det stabilt, når man i Frankrig må slukke for atomkraftværker, hvis ikke der er vand nok i floderne? Er det stabil energi? Er det ikke korrekt, at de har måttet gøre det de seneste somre?

Ordføreren.

Man kunne jo også vende den om og se på den massive investering og statsstøtte, som regeringen har været parat til at give til f.eks. vindmølleindustrien. Senest vil man opstille en energipark ved Bornholm, som skal levere strøm til tyskerne. Altså, vi ser bare helt grundlæggende forskelligt på det her område, fordi vi sådan set ikke mener, at det skal ligge danskerne til last at sørge for, at tyskerne har strøm. Det må være en tysk hovedpine. Vi mener sådan set, at når vi kan kigge ind i en fremtid, hvor vi ikke kommer til at have en sikker forsyningskilde, så burde vi alle sammen er interesseret i at få atomkraft.

Hr. Claus Jørgensen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare høre, hvem ordføreren henviser til, når han siger, at der ikke er forsyningssikkerhed fremadrettet. Som ordføreren for Enhedslisten også sagde lige før, har Klimarådet konkluderet, at vi ikke har behov for atomkraft, at vi har forsyningssikkerhed nok, at sol og vind kan klare det for os, og at det, vi kan gøre – bl.a. det, vi snakker om lige nu – er meget billigere end at kaste sig ud i atomkraft. Så hvem er det, ordføreren henviser til, som siger, at der er forsyningsusikkerhed?

Ordføreren.

Altså, nu må jeg bare sige, at jeg overhovedet ikke anser Klimarådet som en seriøs sparringspartner i det her. Jeg ser Klimarådet som sådan en mellemting mellem SF og Enhedslisten, og jeg undrer mig i øvrigt over, at de får så meget i tilskud. Det vil vi i Dansk Folkeparti i hvert fald gerne lave om på. Så jeg må sige, at det ikke er i en politisk diskussion med mig, at man kan bruge dem som en troværdig kilde. Der er jo nogle førende eksperter, der har kigget på, hvordan vores forsyningssikkerhed ser ud, og det undrer mig meget, hvis ordføreren ikke er bekendt med, at der jo er nogle eksperter, der er bekymret for forsyningssikkerheden i fremtiden. Jeg vil også sige, at det med hele den geopolitiske situation, der er, både med hensyn til Saudi-Arabien, Rusland og forskellige andre lande, undrer mig, at partier som SF og Socialdemokraterne synes, at det er en fantastisk god idé at købe meget massive mængder af både olie og gas af f.eks. Saudi-Arabien og Rusland, når man jo også kunne vælge den anden løsning, som var, at vi var mere selvforsynende på det område. Altså, forsyningssikkerhed handler jo om, at Danmark er selvforsynende med den her slags ting, så hvorfor gøre os mere afhængige af russernes gas og saudiernes olie, når vi nu selv har det i Danmark?

Hr. Claus Jørgensen.

Nu har vi jo lige besluttet i EU, at vi ikke skal være afhængige af russisk gas, og at vi skal have vores energi andre steder fra, og noget af det, vi også har gang i sammen med klimaministeren, er jo at udvide den vedvarende energi. Så jeg tror, at forsyningssikkerheden nok skal komme fra de rigtige kilder. Men igen vil jeg spørge: Hvem er det, ordføreren henviser til, som er eksperter i det her og siger, at energiforsyningssikkerheden er usikker i fremtiden?

Ordføreren.

Det er jo næsten en grotesk kommentar, når man siger, at man lige har besluttet i EU, at man ikke vil købe mere russisk gas. Altså, Danmark køber russisk gas hver evig eneste måned, Danmark køber saudisk olie hver evig eneste måned, og hvem er de eneste, der har en interesse i rent faktisk at begynde at stile efter, at vi i stedet for skal være selvforsynende i Danmark? Det er jo netop det, forsyningssikkerhed er, altså at vi ikke skal være afhængige af autokrater og diktatoriske styrer, som vi ikke har lyst til at sende vores penge til. Derfor er det da vigtigt at være selvforsynende.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo DF, der ikke er troværdige. Klimarådet er meget troværdige. De har fuld åbenhed om baggrundsnotater for alle deres rapporter, og hvis ikke de var troværdige, er jeg meget sikker på, at der ville være nogle, der er mere troværdige end Dansk Folkeparti, der så ville gøres os opmærksomme på det. Det er sådan set Klimarådet, vi lytter til. Det er dem, der skal rådgive Folketing og regering, og det er sådan nogle, som Dansk Folkeparti ikke mener har troværdighed. Jeg synes, det er virkelig langt ude. Ordføreren siger nogle ting her omkring gasforsyning i Danmark, og det er sådan, at vi har gasforsyning i Danmark fra biogas og fra danske felter i Nordsøen, og det dækker vores forbrug. Sådan er det. Jeg synes, det er vildt, at Dansk Folkeparti lægger så meget vægt på atomkraft. Det er dyr elektricitet; det viser erfaringerne fra andre lande. Det, Sverige kigger ind i, hvis de skal have mere atomkraft, er massiv statslig støtte til den elproduktion. Kan ordføreren ikke se, at atomkraft virkelig er en dårlig løsning, hvis man vil have en billigere hverdag for danskerne?

Ordføreren.

Det er jo helt fair, at vi har et grundlæggende forskelligt syn på Klimarådet. Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har hørt Klimarådet tale om national dansk selvforsyning, altså i forhold til hvad der skal til for, at Danmark er selvforsynende i forhold til at gøre os uafhængige af eksempelvis Saudi-Arabien, Rusland, Qatar og andre lande, som vi ikke har en interesse i at samarbejde med på klimaområdet. Jeg kan ikke mindes en eneste gang, hvor jeg har læst Klimarådets anbefalinger om, at der ligger masser af milliarder ude i Nordsøen, som vi kunne bruge i forhold til dansk forsyningssikkerhed på olie og gas. Jeg mener ikke, det er forkert at tale om atomkraft. Jeg mener sådan set, det er en af løsningerne på forsyningssikkerhed. Jeg vil sige, at i forhold til regeringens villighed til at bruge det samme statstilskud på at støtte opstarten af atomkraft, er den bare ikke den samme som den velvillighed, som man jo har udvist i forhold til at hjælpe med at opsætte vindmøller – i øvrigt skal mange af dem bruges til at levere strøm til tyskerne. Og det er sådan set den velvillighed, som vi i Dansk Folkeparti anbefaler der måske var.

Spørgeren.

DF er fuldstændig marginaliseret i den danske klimapolitik; I er uden for rækkevidde for fornuft åbenbart. Prøv da at læse nogle af de rapporter, som Klimarådet udgiver. Det kan da godt være, der ikke er en rapport, der forholder sig til olie fra Saudi-Arabien. Klimarådet skal jo hjælpe os til at lave den omstilling væk fra de fossile brændsler, så selvfølgelig udgiver man ikke rapporter om, hvordan vi fyrer mere fossil energi af. Det er langt ude. I forhold til det her med atomkraft fatter jeg virkelig ikke, hvorfor man vil have dyr elektricitet. Man taler om lavere moms, og så vil man have dyrere elektricitet til danskerne i fremtiden. Det er altså langt ude.

Ordføreren.

Jeg er nu helt sikker på, at det faktisk slet ikke er så ringe med opbakningen til Dansk Folkepartis energipolitik, som spørgeren prøver at gøre det til. Jeg er faktisk helt overbevist om, at der er rigtig mange danskere, der er trætte af, at der kommer solceller op rundt omkring i samtlige af vores landdistrikter. Jeg bor selv i et landdistrikt, hvor meget af det, der i gamle dage var natur, nu er fuldstændig ødelagt af kæmpestore solcelleparker. Jeg er også fuldstændig overbevist om, at der er masser af danskere, der synes, det er forfærdeligt, når der skal opsættes vindmøller, så deres hus bliver usælgeligt og de skal gå med den lavfrekvente støj. Jeg er hundrede procent sikker på, at der er langt flere danskere, der hellere ville have, at det blev samlet et sted, f.eks. på et atomkraftværk.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Først og fremmest tak til ordførerne for den velvillige modtagelse af lovforslaget og for de gode spørgsmål. Lad mig indledningsvis adressere et par af de bemærkninger, der er faldet. Først vil jeg sige til Danmarksdemokraterne, at jeg lover, vi nok skal inddrage jer i den videre færd om, hvordan man skal indrette en kapacitetsmekanisme, hvordan den i givet fald skal introduceres og præcis hvornår, og også i, hvilke økonomiske aspekter der er af det. Det grundlag er der ikke endnu, og derfor kan vi ikke give svarene på de spørgsmål før lovbehandlingen. Men jeg vil love jer, at efter lovbehandlingen vil jeg inddrage jer. Det samme vil jeg også love Det Konservative Folkeparti. Jeg forstår godt spørgsmålene, og jeg værdsætter også virkelig interessen, men svarene på de spørgsmål kan ikke gives, før mekanismen er udviklet. Deri ligger så også grunden til, at jeg som minister anmoder om bemyndigelse, altså at sådan nogle kapacitetsmekanismer er noget, der kan gøres på utrolig mange måder. Der er en meget lang proces, også med at få det godkendt i EU. Og på det tidspunkt, hvor man så er henne i halen af det, kan vi jo stå og have et behov for at få det introduceret relativt hurtigt. Og hvis lovgivningsprocessen med alle detaljerne skal vente til efter det, kan det betyde, at med respekt for Folketingets arbejde bliver processen for lang. Det er derfor, jeg anmoder om bemyndigelsen. Jeg anmoder ikke om bemyndigelsen for at holde Folketingets partier ude af den videre proces. Det vil jeg bare love at jeg vil sørge for at inddrage jer i. Det grundlæggende er, at når kul, olie og gas udkonkurreres af billig grøn energi som sol og vind og elforbruget stiger, så følger flere elbiler, varmepumper osv., altså elektrificeringen af vores samfund, og det er jo godt for klimaet og for samfundsøkonomien. Jeg havde engang en ven, som sagde, at der findes to slags problemer i verden. Der er rigtige problemer, og så er der det, man kunne kalde super happy trouble. Man må ikke snakke engelsker her, undskyld, men det var et referat af, hvad en anden sagde. Og i min verden er vi i kategorien for ægte problemer, men det er et problem, som kommer ud af en god udvikling, nemlig at vi udfaser fossile brændsler. Det betyder, at man lukker kraftværker. Det gør man i Danmark, og det gør man i landene omkring os. De kulfyrede værker lukker; de kan ikke konkurrere. Det betyder så, at uden yderligere tiltag kan der i fremtiden være mindre elproduktion, som der kan skrues op og ned for, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser, altså regulerbar elproduktionskapacitet. Det er der i dag nogle begrænsede måder, vi kan lave på. Vandkraft er suverænt det bedste. Der er gasfyrede værker, og de har den kæmpe fordel, at de ikke koster så meget at bygge. Så dem vil man typisk kigge på, hvis det er noget, der skal have få driftstimer. Så er der selvfølgelig de kulfyrede værker, og dem skal vi ikke have i fremtiden af hensyn til klimaet. Så vil der være atomkraftværker, som også kan spille en rolle her. Udfordringen med dem er, at de som regel skal have rigtig mange driftstimer, før der er økonomi i dem. Derfor er det et spørgsmål om, hvilken rolle atomkraft kan have i forhold til at sikre vores elforsyning, i takt med at de termiske værker lukker. Biomasse skal selvfølgelig også spille en rolle, men dog en meget begrænset. Sikkerheden kan også opnås via andre teknologier, og EL's ordfører spurgte bl.a til batterier. Det er helt rigtigt, at lagringskapacitet også kan løse dele af den her udfordring. Med den viden, vi har i dag, er det dog forventningen, at batterier primært kan håndtere effektmangel i korte tidsvinduer. Men hvis der er tale om en effektmangel, der strækker sig over flere uger, så skal der alligevel ske noget på batterifronten, før det kan lade sig gøre. Et andet element i det her er selvfølgelig den markedsbaserede tilgang, der gør, at elmarkedet sender et prissignal til forbrugerne om, om det er optimalt at bruge meget eller lidt el. Jeg tænker også, at Liberal Alliances ordfører vil hylde, at de første mange skridt hen imod at sikre balancen her skal være markedsbaserede og drives af prissignaler. Endelig spiller adgangen til strøm fra vores udland, og hvad der sker i vores nabolandes energipolitik også ind. Den danske effekttilstrækkelighed påvirkes også af, hvad det er for en energipolitik, der føres i landene omkring os. Inden for det her komplekse setup kan vi ikke udelukke, at vi i fremtiden får behov for at have en kapacitetsmekanisme i Danmark, der gør, at vi kan fastholde den historisk høje forsyningssikkerhed, vi har i Danmark. Vi har en enormt høj forsyningssikkerhed i Danmark, og jeg synes, det er ret vigtigt at understrege over for dem, der lytter med. Når vi kommer med ønsket om at få mulighed for at introducere en kapacitetsmekanisme, skal man ikke leve i den vildfarelse, at den danske elforsyningssikkerhed på den korte bane er truet. Det er ikke tilfældet. Vi har tårnhøj elforsyningssikkerhed i det her land. Det har vi nu, og det har vi historisk haft. Det, vi snakker om, er, hvad der sker mod 2030. Og det er klart, at hvis der skal stå noget klar i 2030, der kan håndtere det, så skal der være nogle, der skal sørge for, at de fysiske anlæg til stede og skal bygge dem, og derfor skal man jo bevæge sig i noget, der hedder rettidig omhu.

Vi lægger op til, at der tages de lovgivningsmæssige skridt i forhold til yderligere at få styrket forsyningssikkerheden ved at skabe hjemmel til senere tiltag. Jeg har forklaret og forsvaret, hvorfor det er fornuftigt, og jeg har lovet, at jeg vil involvere Folketinget i det videre arbejde. Det indebærer, som nævnt af flere, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler om kapacitetsmekanismen i Danmark, hvilket skal supplere elmarkedsforordningens regler på området. Andre lande i Europa har forskellige varianter af kapacitetsmekanismer. Det er ét begreb, men neden under det begreb findes der altså rigtig mange udgaver. Vi er i gang med analyserne af, hvad der vil være den helt optimale udgave for Danmark. Derudover omhandler en anden del af lovforslaget, at Energinet får mulighed for at stille trykluftslagringsfaciliteter til rådighed for kommercielle aktører. Det betyder, at vores lagringsfaciliteter også potentielt kan aktiveres i forhold til at levere den nødvendige effekt i de timer og minutter, hvor markedet ikke selv kan gøre det. Jeg vil gerne slutte med at sige tak for den brede interesse for det her fra Folketingets partier, og for den forståelse, I også giver udtryk for, i forhold til at det her muligvis er teknisk, men enormt vigtigt. Og så vil jeg bare bekræfte mit tilsagn om, at jeg vil inddrage Folketingets partier i det videre arbejde.

Tak for det. Der er foreløbig to med korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er helt korrekt, at vi har en god elforsyningssikkerhed i Danmark, og at man så kigger ind i noget, hvor den med tiden bliver lidt dårligere i det østdanske område, og det kunne vi jo så afhjælpe, ved at kommunerne får sat flere solceller op. Det får de da mulighed for nu, og vi får bygget en havvindmøllepark ved Hesselø lige efter 2030, og så går det nok. Ville det med hensyn til den her kapacitetsmekanisme, som ministeren nu lover vi bliver inddraget i, når den skal laves, så helt ærligt ikke være enklere, at vi bare tog det ud af lovforslaget, og så kan vi tage en forhandling om, hvad mulighederne er, når EU har fastlagt nogle regler? Så skal man godt nok lave et lovforslag, men ville det ikke være bedre? For det er lidt diffust, hvad der er potentialet i det. Hvorfor ikke tage det ud af lovforslaget og så tage endnu en forhandling om det ovre i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet? Det har vi gjort mange gange før, og vi har lavet mange gode aftaler. Hvorfor ikke gøre det igen? For her kigger vi ind i noget, hvor vi skal give ministeren en bemyndigelse til noget, vi ikke ved nok om.

Ministeren.

Den udfordring, man skal løse med en kapacitetsmekanisme, kan ikke bare løses med mere vedvarende energi. Mere vedvarende energi kan i nogle minutter og timer sikre, at der er en forsyning. Det vil f.eks. sige, at når solen ikke skinner ret meget, vil rigtig mange solceller kunne give lidt ekstra. Men det er en vildfarelse at tro, at flere solceller på danske tage er løsningen på det problem, vi snakker om her. Løsningen skal findes i de timer, hvor den vedvarende energi ikke rækker, og de timer vil opstå, når der er vindstille, når der er gråvejr, når der er elefterspørgsel, og når der kan være nedbrud på et kabel, der gør, at vi ikke kan få den strøm ind fra nabolandene osv. Det er de situationer, vi skal håndtere, og vedvarende energi kan gøre det en lille smule mindre, men det kan ikke løse det. Lagringskapacitet kan løse nogle specifikke situationer, men det kan ikke løse det alene. Det, vi snakker om, er muligheden for at have nogle kraftværker til rådighed, som kan levere på det her. Det er også det, der fremgår af Klimarådets analyse.

Spørgeren.

Det er helt fint, det synes jeg lyder rigtig spændende, og det vil jeg da gerne tage nogle grundige drøftelser om i en forhandling. Jeg synes, ministeren skal overveje, om ikke der skulle stilles et ændringsforslag til det her lovforslag om lige at pille det ud, og så tager vi den i en forhandling. Det er jo bare mit budskab.

Ministeren.

Ja, og svaret på det er jo, at der er en grund til, at vi har bedt om det, og det er den proces med både at designe, men også at få godkendt en kapacitetsmekanisme, og den er lang, og vi bevæger os i et territorie, hvor forudsætningerne kan ændre sig. Bl.a. er vi jo afhængige af, hvad der sker i vores nabolande, og derfor vil jeg gerne bringe Danmark i en situation, hvor en kapacitetsmekanisme i det øjeblik, hvor der er behov for den, i det øjeblik, hvor den er gennemarbejdet, i det øjeblik, hvor den er statsgodkendt, kan implementeres med et relativt kort tidsvindue. Prøv at forestille jer, at Folketinget skulle tage ansvar for det, ved at vi står i en situation, hvor kapacitetsmekanismen er klar og den skal bruges for at sikre elforsyningssikkerheden, men hvor den på grund af lovgivningsprocessen i Folketinget ikke kan introduceres. Det synes jeg er et ret vildt ansvar at tage på sig, og det er derfor, jeg har anmodet Tinget om en velvillig behandling af, at vi giver bemyndigelsen, men hvor der samtidig også er et tilsagn om, at jeg vil inddrage Folketingets partier i det videre arbejde.

Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for opsamlingen på lovforslaget. Det har jeg ikke så meget mere til. Men jeg synes alligevel, at der skulle være en mulighed for lidt ekstra taletid til ministeren nu til også at give nogle bemærkninger til den øvrige debat, der fulgte, for så vidt angår, at Danmark skulle mangle gas og var nødt til at importere gas fra Rusland, som det lød fra Dansk Folkeparti. Hvad er ministerens bemærkninger til den udveksling, der fandt sted dér før?

Ministeren.

Hvis jeg har forstået Folketingets forretningsorden korrekt, er det ikke tilladt for ministre at tale usandt i Folketingssalen. Så derfor kan jeg ikke bekræfte, at der bruges russisk gas i Danmark. Så kan jeg vist ikke sige det tydeligere.

Ønsker spørgeren det andet spørgsmål? Værsgo.

Det var jo én del af det. Det andet var vel sådan egentlig en miskendelse af, at vi overhovedet har den klimapolitik, vi har i Danmark. Det var vel også det, der lidt lå i de indlæg ud over det specifikke omkring gasforsyningen, altså det, at Klimarådet skal rådgive, og det handler om at få nedbragt Danmarks CO 2 -udslip og -belastning i det hele taget og opnå de klimamål, vi har sat. Vil ministeren betragte det som regeringsdueligt i Danmark at være sådan helt uden for den spilleplade, der egentlig handler om at tage ansvar for de her klimaudfordringer og Danmarks klimapolitik?

Ministeren.

Nej – som i absolut nej! Der er bred, bred politisk opbakning til arbejdet med dansk klimapolitik. Det, jeg bl.a. har hørt en af spørgernes parti anbefale, er, at svaret på den danske energiudfordring er at købe et nedlagt atomkraftværk i Tyskland, som ikke har produktionstilladelse, og som aldrig kommer til at producere strøm, og det skulle være en god måde at bruge danske penge på med absolut nul effekt. Nej, det mener jeg er uden for skiven for regeringsdueligt, og det antager jeg sådan set for at være bredt anerkendt blandt Folketingets partier.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til klima-, energi- og forsyningsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Som vi også var inde på under behandlingen af det foregående lovforslag, bliver olie, kul og gas mere og mere erstattet af grøn strøm fra vedvarende energi-kilder i industrien, i varmeforsyningen og i transporten osv. Det er en flot udvikling i Danmark, der både har nedbragt vores CO 2 -udslip, og som giver grønne arbejdspladser, og alt sammen er sket, imens Danmarks bnp er vokset flot. Men elektrificeringen og en fortsat forsyningssikkerhed indebærer også, at elnettet skal udbygges. Det er på den baggrund, at et endog meget bredt politisk flertal sidste år indgik en aftale om, at vi skal udbygge elnettet mere effektivt og hurtigt. Der har også været andre tidspunkter i debatten sådan det sidste års tid her i Folketinget, hvor der har været fokus på, at man gerne så en hurtigere udbygning af elnettet og færdiggørelse af de projekter, der er i gang. Lovforslaget her er jo altså en del af at sikre en hurtigere udbygning af elnettet i fremtiden. Lovforslaget vil bl.a. muliggøre en hurtig udbygning af elnettet ved at tilpasse ekspropriationsregler, så processen kan ske hurtigere. Ved udbygning af elnettet er der i dag flere krav, der skal være opfyldt, inden der gives tilladelse til ekspropriation, end det er tilfældet ved øvrige offentlige infrastrukturprojekter såsom veje, jernbaner og gasnet, og det er altså nogle af de regler, der gælder dér, som nu også vil blive brugt på det her område. Med lovforslaget gives Energinet også mulighed for at ekspropriere til erstatningsnatur i forbindelse med elinfrastrukturprojekter, hvis det bliver nødvendigt. Derudover er der også et element, der jo i realiteten handler om styrkede muligheder for borgerne og rettigheder for borgerne i forbindelse med udbygning af elnettet ved bl.a. at indføre ensartet klageadgang for naboer til elnet og mulighed for tidlig overtagelse af ejendomme i de særlige tilfælde, hvor ejeren måtte ønske det. Så når man ved, at der er en stor risiko for eller en stor sandsynlighed for, at man ikke skal bo der eller kan være der længere, så kan man simpelt hen hurtigere komme til at etablere sig et nyt sted og få skabt sig et nyt fundament for sit videre liv. Vi vil gerne skabe et grønnere Danmark, og udbygningen af elnettet er vigtig for at få omstillingen gennemført. Det styrker både vores vej mod klimaneutralitet og vores energiuafhængighed, at vi får mere elektrificeret, og det indebærer altså også, at vi har brug for hurtigere at kunne udbygge vores elnet. Derfor støtter vi lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for det. Formålet med dette lovforslag er at sikre, at vi kan udbygge elnettet i et tempo, som følger med den udvikling, som er i gang i hele samfundet, og samtidig behandle de borgere, der bliver berørt, med respekt og ordentlighed. Danmark skal bruge mere strøm i de kommende år. Både inden for transport, opvarmning og industri er man i fuld gang med en elektrificering. Det er en meget positiv udvikling, ligesom det er, at vi kommer til at producere mere strøm i Danmark. Det kræver alt sammen et stærkt elnet, der kan følge med udviklingen. Derfor skaber lovforslaget her mere enkle og ensrettede regler, så udviklingen kan ske mere smidigt. Det gør konkret tre ting: Muligheder for ekspropriation til eltransmission til anlæg ligestilles, så de svarer til, hvordan vi allerede gør det ved andre store infrastrukturprojekter som veje og jernbaner; det indfører hjemmel til ekspropriation til tidlig sikring af erstatningsnatur, og det vil også svare til mulighederne på vej- og baneområdet; og det styrker borgerrettigheder ved at sikre hurtigere afklaring og ensartet klageadgang for naboer. Et stærkt og velfungerende elnet er en forudsætning, ikke kun for lavere priser og større forsyningssikkerhed, men jo også for udvikling og nye arbejdspladser i hele landet. Derfor støtter Venstre forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak for ordet. Jeg står her i dag som vikar for hr. Mads Fuglede. Dette lovforslag har en beskrivelse af sit formål, der i Danmarksdemokraternes øjne ikke rigtig flugter med det, der foreslås. Det hedder sig, at forslaget skal fremme en hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet, som er afgørende for den grønne omstilling og den omfattende elektrificering af det danske samfund. Vi i Danmarksdemokraterne ønsker et mere elektrificeret samfund. Men vores problem med forslaget er, at det, der så bliver foreslået, er en øget centralisering af vores samfund, og at en række processer kan komme til at blive gjort hurtigere på bekostning af borgerne. Man vil ensarte ekspropriationsprocessen med andre offentlige projekter, så der ikke er unødvendige ekstra krav. Man vil flytte godkendelseskompetencen til klima-, energi- og forsyningsministeren, så sager kan blive samordnet med andre godkendelser og dermed blive behandlet hurtigere. Man vil muliggøre tidligere overtagelse af ejendomme og mere ensartet behandling af erstatningsspørgsmål, hvilket også reducerer forsinkelser. Kort sagt handler lovforslaget både om hurtigere behandling af sager og om at skabe mere ensartede og effektive procedurer, traditionelt set til gavn for staten og ikke for dem, der bor op og ned ad elnettet. Den grønne omstilling er vigtig, og de seneste års diskussioner om energiprojekter i det åbne landskab viser, at det er en følsom debat, hvor mange oplever at blive tilsidesat til fordel for økonomiske interesser. Det gælder også her. Forslaget styrker statens og forsyningsselskabernes mulighed for hurtigt at overtage privat jord, uden at der samtidig sikres en reel styrkelse af rettighederne for borgerne og for jordejerne. Vi oplever, at balancen tipper for langt i retning af centralstyring og hurtigere anlægsprocesser på bekostning af ejendomsretten og lokal selvbestemmelse. Danmarksdemokraterne ønsker en grøn omstilling, men den skal ske igennem samarbejde, ordentlige processer og fair erstatning, ikke gennem øget statslig ekspropriationskraft. Høringssvarene fra især Landbrug & Fødevarer og Danske Advokater gør os meget utrygge. Den private ejendomsret vil ifølge dem lide under dette lovforslag, og ministeren vil blive givet for meget magt. Det er alt sammen synspunkter i de høringssvar, som vi deler i Danmarksdemokraterne. Hvis lovforslaget kan finde en bedre balance, vil det betyde meget for os, men som det ser ud lige nu, kan Danmarksdemokraterne ikke stemme for L 52. Jeg skulle hilse fra hr. Mads Fuglede og sige, at han håber på, at vi kan gå i en dialog og finde en lidt bedre løsning. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Claus Jørgensen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Der har mildt sagt været en del kritik af forsinkelserne i udbygningen af elnettet. Det er der god grund til, da forsinkelserne er omfattende og udbygningen er helt afgørende for den grønne omstilling. Vi kan drøfte længe, hvad der er gået galt – det har vi gjort, og det kommer vi sikkert også til at gøre fremadrettet – og hvem der har skylden. Noget af det har vi forsøgt at løse sammen med ministeren. I SF er vi rigtig optaget af, at udbygningen faktisk kommer op i fart, og det tror vi faktisk at lovforslaget her kan bidrage til, og derfor bakker vi også op. Som udgangspunkt er ekspropriation ikke SF's foretrukne redskab, men hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling i et tilstrækkeligt tempo, er det i nogle tilfælde nødvendigt. Vi tror, at lovgivningen her vil gøre processen mere smidig, og kan fint se logikken i at lave mere ensartede regler på tværs af forskellige områder, sådan som regeringen lægger op til. Vi ser også fornuften i at flytte myndighedsansvaret fra Sikkerhedsstyrelsen til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort. Når det nu er ministerens svar at sikre udbygningen af elnettet, bør han også have mulighed for at prioritere de nødvendige ressourcer til dette inden for sit ministerium. Armslængden fastholdes stadig i de konkrete sager, hvor det fortsat er de uafhængige ekspropriations- og taksationsmyndigheder, der står med de afgørende borgernære beslutninger. SF's linje er ret enkel: Den grønne omstilling kræver, at vi kan ekspropriere hurtigt, men ordentligt. Derfor mener vi, at lovforslaget her er godt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand. Denne tale er skrevet af min skolepraktikant, Freja. Tak for hjælpen, Freja. Et hurtigere og stærkere elnet er vigtigt for den grønne omstilling. Vi kan ikke nå vores klimamål, hvis vi bliver stoppet af alt for mange regler og lang ventetid. Derfor giver det i den grad mening, at vi med dette lovforslag ligestiller reglerne for ekspropriation, så elprojekter er på lige fod med andre infrastrukturprojekter såsom veje, jernbaner og gasnet. Det vil gøre det hurtigere og mere effektivt at gennemføre det. Borgernes rettigheder bliver nu også styrket, for hvis man ejer jorden eller bor tæt på et nyt elprojekt, får man nu bedre mulighed for at få erstatningen vurderet, så man ikke skal stå alene, hvis man nu skulle føle sig dårligt behandlet. Det her lovforslag handler ikke kun om ledninger og master. Det handler også om, at Danmark får grøn strøm på en retfærdig måde. Derfor stemmer vi for.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Henrik Frandsen, Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget, vi behandler i dag, skal gøre vores elnet klar til den grønne omstilling. Hvis vi skal erstatte olie, kul og gas med grøn strøm, kræver det et stærkere elnet, og vi er bagud. Vi skal binde produktion og forbrug bedre sammen, så strøm fra havvind, sol og andre vedvarende energi-kilder kan komme ud til dem, der skal bruge strømmen. Forslaget har to spor: hurtigere udbygning og stærkere borgerrettigheder. For det første gør vi processen for at skaffe de nødvendige arealer mere smidig og mere på linje med andre store infrastrukturanlæg såsom veje og jernbaner. Det giver kortere vej fra plan til virkelighed, så nye ledninger og stationer kan komme på plads, når behovet opstår. Samtidig samler vi reglerne ét sted og tydeliggør, hvem der træffer beslutningen, så forløbene bliver mere overskuelige. Energinet får også mulighed for at udlægge erstatningsnatur i forbindelse med elprojekter, så et hensyn til natur og miljø kan tænkes ind fra start. Så er der et andet spor, og det er, at vi også styrker borgernes rettigheder. Samlet set fremskynder L 52 den nødvendige udbygning af elnettet uden at gå på kompromis med borgernes rettigheder eller naturhensyn. Det er praktisk, og det er rettidig regulering, der giver klarhed for alle parter og bringer os tættere på en robust grøn elinfrastruktur. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Tina Cartey Hansen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Ligesom ved lovforslaget før står jeg her i dag som vikar for vores sædvanlige ordfører Dina Raabjerg. Det her er et lovforslag, som er en del af en aftale, Det Konservative Folkeparti er med i. For vi skal udbygge elnettet hurtigere, så grøn strøm kan komme frem til de virksomheder og borgere, der har brug for den. Udbygningen af elnettet er i dag en flaskehals for den grønne omstilling. Virksomheder, landbrug, fjernvarme, og kommuner står klar, men ventetiden på nettilslutning bremser investeringer, planlægning og arbejdspladser. Det hjælper ikke at ville mere grøn energi, hvis strømmen ikke kan komme ud til dem, der skal bruge den, og vi får ikke point for sort skærm under Den store bagedyst og transportbånd, der ikke triller hos Danish Crown. Derfor støtter vi, at processerne for ekspropriation bliver ensrettet med andre store infrastrukturprojekter, og at vi kan give hurtigere afklaring for de borgere, hvis ejendomme alligevel bliver berørt. Men vi har også brug for at stille nogle spørgsmål i den her sag. Vores ordfører er jo god til at dykke ned i detaljerne, og der er enkelte steder, hvor lovforslaget synes at gå længere end det, der lå i den aftale, som vi har indgået. Så der kommer lige tre opmærksomhedspunkter her, som vi selvfølgelig også sender. Punkt 1: Kriterierne for, hvem der er særligt berørt og kan bede om fremrykket overtagelse, er upræcise. Aftalen beskrev en klar ret for borgere, der rammes hårdt, men her i lovteksten bliver det i stedet et spørgsmål om administrativ vurdering. Det skaber usikkerhed, og det har vi brug for at få styr på. Punkt 2: Afskaffelsen af voldgift ændrer forhandlingssituationen for borgeren. Det var ikke beskrevet i aftaleteksten. Vi har brug for at sikre, at erstatningen fortsat fastsættes på et rimeligt og gennemsigtigt grundlag, så borgeren kan have tillid til det. Alt andet vil give en kæmpe ballade, som vi ikke har brug for. Punkt 3: Når ministerens afgørelse ikke kan påklages administrativt, kan det i praksis blive meget tungt for borgeren. Aftalen talte om ensartede rettigheder, ikke om mindre prøvelse. Så vi er helt enige og står fast på tempoet, men vi skal også være sikre på retssikkerheden, og at aftale og lovforslag er ens i intentionen. Den grønne omstilling kræver opbakning, og opbakning kræver, at folk kan se, at de bliver behandlet fair. Derfor ser vi frem til den videre proces og en præcisering på de tre punkter, så vi både får et stærkere elnet og en stærkere tillid til processen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at de er for lovforslaget. Jeg skulle egentlig også hilse fra Enhedslisten og sige, at det er vi også, for vi er jo med i en aftale om tre udbygningsområder, hvor det skal gå lidt hurtigere. Men jeg er også samtidig lidt betænkelig ved at give Energinet øget kompetence, og det her er jo så et forslag, hvor man hurtigere kan ekspropriere, man kan lave gode løsninger, hvor man kan ekspropriere, så man kan få lavet noget erstatningsnatur, og hvis der er nogen ejendomme, som skal købes af staten, kommer det til at ske hurtigere. Det er sådan set fint nok. Men når man giver Energinet ekstra redskaber, kan det også være, at de kommer til at lave noget forkert meget hurtigt, og den her opbakning til vores forstærkede elnet, som Konservative gjorde opmærksom på, er jo vigtig. Jeg har for nylig besøgt nogle naboer til nogle planlagte nye højspændingsmaster, og når jeg står ude ved motorvejen vest for Aarhus ved Lyngby og kigger på den eksisterende højspændingsmasttracé og kan se, at Energinet planlægger, at den tracé skal flyttes længere ind i landet og dermed komme til at genere nogle naboer og ødelægge nogle naturværdier, tænker jeg: Kunne man ikke lægge den tracé tættere på motorvejen, kunne man ikke vælge en løsning, hvor man ødelægger mindre? Det har jeg så stillet nogle udvalgsspørgsmål om, og det får vi så svar på om 3 ugers tid. Det er lidt samme oplevelse, jeg har, når jeg besøger nogle naboer til planlagte højspændingsmaster nede på Koldingegnen. Jeg var rundt at se fire steder, et virkelig naturskønt område, og dernede har man sådan nogle motorvejsstrækninger, hvor der står højspændingsmaster langs motorvejen, og de krydser også motorvejen. Det ser virkelig forfærdeligt ud, men de ligger jo der, hvor de lægger, og hvorfor ikke i højere grad bruge den tracé, man allerede har ødelagt, frem for at rykke de master ind i landet? Jeg vil nok sige, at når jeg står ude i Nørre Nebel og kigger ud på landskabet, nej, den hedder faktisk Vester Nebel – det er ikke sådan, når man er lidt uden for sit eget område – så ligger der en mindre by, som er i vækst, fordi der er nogle, der synes, det er et godt sted at bo, hvis man har sit arbejde i området ved Kolding, Vejle og Billund. Der er sådan set også natur derude, der er skøn, og så ser man så, at de her højspændingsmaster, som Energinet planlægger at flytte længere væk fra motorvejen – der, hvor højspændingsmasterne er i øjeblikket – kommer til at gå omkring den her mindre by på to sider af byen. Og det er en by, hvor man ellers sælger parcelhuse, fordi der er udsigt til natur, og nu planlægger Energinet så, at der skal være udsigt til over 40 m høje højspændingsmaster på to sider af byen. Jeg forstår godt, at de naboer siger, at det her er en dårlig løsning. Det er jo det, de har protesteret imod, og der har været de her meget store borgermøder på det seneste flere steder i landet, hvor borgerne ikke synes Energinet er særlig dygtige til at lytte, og de er i tvivl om, hvor den endelige plan så ender, for det er sådan noget med forudgående høring. Det kan jo være fint at inddrage borgere på et tidligt tidspunkt, men når jeg lytter mig til deres beretning om de møder, har det ikke virket, som om Energinet var særlig lydhør. Så er det, jeg er lidt betænkelig ved at give Energinet øgede beføjelser til at lave ekspropriation, når de f.eks. finder på, at en højspændingstracé skal flyttes. Jeg ønsker virkelig, at vi får den her elektrificering og får de her elmotorveje, vi skal have, men der er altså også et hensyn til natur og naboer, som skal tages, og der virker de løsninger, jeg har været ude at lytte mig til og har set, ikke til at være de bedste. Men jeg ser frem til en eller anden drøftelse ovre i ministeriet, når jeg får svar på mine udvalgsspørgsmål, og jeg er også bekendt med, at flere af mine kolleger her i Folketinget også har nogle spørgsmål og også har nogle henvendelser fra andre geografiske områder. Jeg havde det egentlig sådan, da vi lavede den aftale om de her tre fremskyndelsesområder, at jeg godt vidste, at det ikke var så godt der på Sjælland, hvor vi skulle have 27 km nye højspændingsmaster. Men jeg havde egentlig forstået det sådan, at strækningen fra Aarhus til Aabenraa var mindre problematisk, og der var det sådan set i et vist omfang planen, at noget skulle kabellægges, men så oplever jeg, at man kommer ned og ser nogle områder, hvor man flytter eksisterende højspændingsmaster. Det kommer lidt bag på mig, og jeg håber, at vi kommer frem til nogle løsninger, som er langt bedre end det, som Energinet har skitseret nu.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen i dag, og egentlig også tak for at rejse det her med højspændingsmasterne. Det er noget, jeg også har stillet spørgsmål til ministeren om og også været nede og snakke med nogle borgere om. Det er så i forhold til den sjællandske del, der skal gå fra Lolland og op igennem Faxe, Stevns og Vordingborgområdet. Jeg vil egentlig høre ordførerens betragtninger i forhold til nogle af de svar, jeg har fået fra ministeren, altså at der dér bliver indhentet svar for Energinet. Så for mig at se er det sådan lidt svært at få et overblik over, hvad der egentlig kan lade sig gøre her. Der bliver jo talt meget om, at man gerne vil grave mere ned i jorden, men jeg synes også, det er problematisk, at man så samtidig indhenter besvarelser fra Energinet, som jo allerede har bragt et bud på banen, som de mener er den bedste løsning. Vi kan måske tage en samtale her om, hvordan man egentlig kommer videre i forhold til det her. For der er også udenlandske eksempler på, at man godt kan grave mere ned. Jeg har hørt, at der i England i London bl.a. har været mulighed for at grave mere ned i jorden, end man gjorde i forvejen. Så jeg vil egentlig bare sådan lige starte en dialog med ordføreren omkring det her, altså netop det der med, at man indhenter besvarelser fra Energinet. Det synes jeg er lidt problematisk.

Tak. Ordføreren.

Jeg kender godt det der med, at man indimellem får svar på et udvalgsspørgsmål, hvor man ikke synes, at det helt er, som man havde forventet, og hvor en anden instans så har svaret på tingene. Men her man kunne jo så efterfølgende spørge ministeren, om ministeren er enig i den besvarelse, som Energinet har fremsendt i forhold til teksten på det spørgsmål, der er stillet. I forhold til det der med, hvad der kan lade sig gøre, vil jeg sige, at vi ikke er i en situation, hvor vi kan undgå højspændingsmaster. Den problematik har vi også haft, da vi skulle forstærke noget i Vestjylland i forbindelse med Viking Link. Det er ikke noget, der er populært derude, og derfor var jeg også spændt på, hvordan vi skulle håndtere det med nye højspændingsmaster omkring Næstved. Jeg tror, at det er uundgåeligt. Under forhandlingerne spurgte vi ind til, hvor det helt præcis ligger, og det kunne vi ikke få at vide på det tidspunkt. Det her kunne jo godt være løst, hvis det var sådan, at man var lykkedes med sine kystnære havvindmølleprojekter ved København ude ved Aflandshage; så kunne man nemmere sige nej til at skulle have en eller anden motorvej elmæssigt nede fra Lolland. Så havde København været mere selvforsynende.

Tak. Så er det spørgeren for anden korte bemærkning.

Tak. Det her er også bare mere ment som en kommentar. Sådan helt generelt set synes jeg altså, der er en udfordring i forhold til det her med, at man ikke tager noget mere hensyn til borgerne i landdistrikterne. Jeg er klar over, at der er behov for højspændingsmaster. Jeg tror da heller ikke, at det overhovedet er realistisk, at det hele kan blive gravet ned. Men det der med hele tiden at afsøge alternativer for at skærme borgerne bedst muligt synes jeg bare er så vigtigt. Det er faktisk også mit indtryk, at Enhedslisten tit står det der sted. Så det var egentlig bare sådan en opfølgning på det.

Ordføreren.

Det er vigtigt, at man kigger på alternativer, og derfor er borgerinddragelse på et tidligt tidspunkt jo vigtigt, og det handler også om en inddragelse af kommuner. Jeg noterer mig f.eks., at med det, der er planlagt ved Kolding, er det næsten samtlige partier, der stiller op til kommunalvalget – jeg tror kun, det er Venstre, der ikke er med på underskriften – som har givet udtryk for, at det, som Energinet har planlagt nu, ikke er godt nok. Det håber jeg da et eller andet sted gør indtryk, for det er jo også kommuner, som varetager borgernes interesser lokalt. Så jeg synes, at man, selv om man åbner op for mere og lettere ekspropriation, skal huske, at borgerne er vigtige.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Med det her forslag sikrer vi jo, at elnettet kan udbygges hurtigere og mere effektivt, og vi slipper også for noget unødvendigt bureaukrati. Det er selvfølgelig godt. Det er også rigtig vigtigt, at der er nogle borgerrettigheder, der bliver styrket, og det betyder bl.a., at grundejere får mulighed for at få deres ejendomme overtaget tidligere, hvis de ønsker det. Vi har jo tidligere set eksempler på nogle, der har stået til en ekspropriation, hvor det så ikke har været muligt eller det har taget alt for lang tid. Det mener vi sådan set er det eneste, der er ordentligt. Lovforslaget siger godt nok ikke noget om, hvorvidt elnettet skal udbygges med kabler i jorden eller med luftledninger, eller hvordan, og det nævner heller ikke noget i forhold til støjgener for naboerne. Det skal vi tage alvorligt, og derfor kommer vi til at stille nogle opfølgende spørgsmål om det i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Fremskrivningerne viser, at Danmark i fremtiden vil være nettoimportør af grøn strøm, og det betyder jo, at vi så ikke vil kunne forsyne os selv i fremtiden ud fra det forventede elforbrug. Men vi har heldigvis sammen taget skridt i retning af, at vi selv producerer endnu mere grøn strøm og forhåbentlig også ender som nettoeksportør. Det kræver jo et stærkere og markant mere udbygget elnet, og det er det, der sker med lovforslaget her. Det understøtter den udvikling, som allerede er iværksat, og så følger det af en aftale, som et bredt Folketing stod bag, herunder også Radikale Venstre. Og således støtter vi lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og der var tidligere en hilsen fra Alternativet, som blev overbragt. Så derfor bliver det nu klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for opbakningen til lovforslaget, og i øvrigt også tak for den politiske aftale, vi har lavet, om, at vi skal have et robust elnet, der kan give os forsyningssikkerhed, og som kan sikre, at vi får den grønne omstilling. Det er nogle af de sværeste politiske beslutninger, der træffes, og derfor en tak til alle de partier, som walk the talk og tager et ansvar. Så tak for det. Med lovforslaget indfører vi tiltag, der øger tempoet i netudbygningen, og vi indfører samtidig en udvidet beskyttelse af de berørte borgere, og det er selvsagt vigtigt for at sikre en bred opbakning til den omstilling, vores samfund skal igennem. En hurtig udbygning af elnettet har været en prioritet for regeringen, lige siden vi trådte til. Vi nedsatte i 2023 NEKST-arbejdsgruppen om en hurtigere udbygning af elnettet, der netop havde til opgave at sætte et tempo på udbygningen. Gruppen har haft centrale repræsentanter med om bord, og der har været bred opbakning i gruppen til de 34 tiltag, som de kom med, og med det her lovforslag gør vi en del af anbefalingerne til virkelighed, så vi kan reducere tiden fra idé til et færdigt grønt projekt. Med hensyn til det med at reducere tiden har jeg noteret mig, at det er noget, et meget bredt flertal i Folketinget går særdeles meget op i. Det gør jeg også, og jeg glæder mig over den opbakning, og jeg tænker også, at den holder, når der skal træffes svære valg. Lovforslaget, som vi behandler i dag, udspringer af den aftale, vi indgik om en hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet, og jeg har takket for det, så det vil jeg gøre kortere, ellers begynder det at blive lidt for meget, men tak. NEKST-arbejdsgruppen pegede på et par punkter, som vi her håndterer med lovforslaget, og som jeg lige vil dykke ned i. For det første ligestiller vil mulighederne for ekspropriation med det, som vi kender fra andre infrastrukturprojekter. Der er altså ikke tale om, at vi går videre, men at vi sidestiller det, man kender til i forvejen, og vi bruger nu det, som man kender ovre på transportområdet. De elinfrastrukturprojekter, vi her snakker om, er jo på højspændingsniveau, og det vil sige, at de typisk strækker sig over mange matrikler, og placeringen af nye anlæg og kabler kræver mange afvejninger med hensyn til miljø, natur, elteknik, borgere, økonomi og tempo, og det kan i dag være meget vanskeligt og tage lang tid at opnå enighed mellem alle lodsejere om køb af arealer. Derfor ender flere af de sager, hvor man starter med at prøve at indgå frivillige aftaler, i sidste ende med ekspropriation. Reelt har det jo før lovforslaget her været tale om en falsk forhandling, der er foregået, og derfor vil vi med lovforslaget give Energinet mulighed for at ekspropriere uden krav om forudgående forhandling for lodsejere, og det kan jo lyde, som om vi tager noget fra nogen. Men i virkeligheden skærer vi et procestrin ud, som reelt aldrig har været der. For der, hvor der skal eksproprieres, og hvor der skal indgås en aftale, og hvor en frivillig aftale ikke fører til noget, ender man jo med at ekspropriere, og det har i forbindelse med de frivillige aftaler ikke været muligt at give de berørte lodsejere en bedre økonomisk stilling til end det, som ekspropriationsreglerne giver mulighed for. Det er også en praksis, som vi kender fra andre offentlige infrastrukturprojekter. Så det er ikke noget, der er opfundet til lejligheden. For det andet giver vi Energinet mulighed for en tidlig sikring af erstatningsnatur. Netudbygninger kan ikke altid undgå at berøre beskyttede naturområder, og der er for en række arter og naturtyper krav om etablering af erstatningsnatur som kompensation for den påvirkning, et anlæg har på naturen. Ofte skal den erstatningsnatur ligge i umiddelbar nærhed af den natur, der bliver påvirket, og nogle steder har det vist sig vanskeligt at sikre de nye levesteder og naturtyper alene med brug af frivillige aftaler. Derfor indfører vi med forslaget muligheden for, at Energinet kan ekspropriere til erstatningsnatur, så det er muligt at undgå dyre og tidskrævende forsinkelser. For det tredje giver vi mulighed for en hurtigere afklaring for borgere, der er berørt af særlig indgribende elinfrastrukturprojekter. Lodsejere, der bliver særlig hårdt ramt af et stort elinfrastrukturprojekt, har indtil i dag måttet leve med uvished i lang tid, i de værste tilfælde op til 7 år, før de har kunnet få afklaret, om deres ejendom bliver eksproprieret. Med aftalen her kan ejere af ejendomme, der er berørt af de her særlig indgribende elinfrastrukturprojekter, så dermed i særlige tilfælde få mulighed for at få en hurtigere afklaring af ekspropriationer, selvfølgelig kun hvis de selv ønsker det. Det er også mit indtryk fra de samtaler, jeg har haft med folk, der er berørt af det her, at netop spørgsmålet om en hurtig afklaring er et meget, meget vigtigt element for dem. For det fjerde sikrer vi en ensartet klageadgang for naboer. Som reglerne er i dag, er det kun muligt at få prøvet naboretlige krav, f.eks. en kompensation for gener, hvis arealet er eksproprieret. Det ændrer vi med lovforslaget. Fremover giver vi alle naboer til større elinfrastrukturprojekter ret til at få behandlet deres krav, uanset om anlægget ligger på en grund, der er eksproprieret eller overdraget ved en frivillig aftale. Det skaber mere ensartede og retfærdige vilkår og sikrer, at ingen bliver efterladt uden en mulighed for at få deres sag vurderet.

Ud over disse tiltag har vi sat gang i en række yderligere initiativer, der kan understøtte en hurtigere udbygning af elnettet, f.eks. en ændring af reglerne for screening af jordkabler. Her har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø netop nu en bekendtgørelse i høring. Der er fortsat også flere NEKST-anbefalinger, som er under implementering i sektoren, og jeg ved, at aktørerne allerede arbejder seriøst med dem. Jeg tror, jeg vil stoppe her og sige tak for ordet og den opbakning til lovforslaget, jeg også hører der er i salen.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er lidt i forlængelse af det, jeg har sagt tidligere om det her med, er det er okay, at vi nu får nogle processer, som det kan gå hurtigere med. Men jeg savner måske også nogle principper for Energinet. Hvorfor har man ikke et princip, som siger, at man i højest mulig grad skal anvende eksisterende tracéer i stedet for at gå ud og lave nye ekspropriationer? Sådan noget synes jeg kunne være interessant. Jeg er godt klar over, at der er noget elteknisk, og det kan jo være rigtig svært at diskutere med en stærkstrømsingeniør, som altid kan have det argument, at det ikke er teknisk muligt, og så er man jo lidt på den. Jeg er godt klar over, at vi ikke kan kabellægge det hele. Hvilke lokalområder er det så, man skal imødekomme med kabellægning, og hvilke områder får så de her master? Der synes jeg bare, at når der nu er nogle eksisterende højspændingsmaster, f.eks. på den tracé fra Trige og ned til Aabenraa, så ville jeg have det godt med, at man genanvendte de tracéer, i stedet for det, som jeg er stødt på ved at snakke med noget lokalbefolkning. Kan ministeren ikke se, at der måske er nogle principper, vi også skal have drøftet?

Ministeren.

Procesmæssigt er Energinet i gang med høringsprocessen, og de bekymringer, der er rejst og kommuner og borgere, har jeg da en klar forventning om at Energinet både hører og forholder sig til. Udfordringen med at diskutere med stærkstrømsingeniører har jeg haft tæt inde på livet i mange år, for jeg har arbejdet i en organisation med mange stærkstrømsingeniører involveret. Jeg vil bare sige, at man ikke kan udelukke, at de har ret. Det skal man som politiker jo også lige tage bestik af. Vi har en politisk aftale om, at der skal kabellægges mest muligt. Det har jeg en klar forventning om at Energinet lever op til, når de kommer med det endelige forslag til linjeføring. Der appellerer jeg bare til, at alle, der har interesse i den her sag, husker, at alting kommer med en pris. Hvis man er særlig forelsket i ét lokalområde, og der kan være gode grunde til at man ønsker særlig kabellægning dér – og da der er en begrænsning på, hvor mange meter og kilometer der kan kabellægges – så betyder det, at man også skal tage ansvaret for, at et andet område ikke får. For ellers begynder hykleriet jo at drive ned ad væggene. Så det er svære afvejninger, der skal laves. Energinets opgave er at give os et bud på den mest optimale linjeføring, hvor der tages hensyn til naboer, til økonomi, til tempo og så selvfølgelig til forsyningssikkerheden. Vi kan jo ikke have, at vi udbygger et elnet, som ikke kan levere den forsyningssikkerhed, vi gerne vil have.

Tak! Tiden er gået. Så er det spørgeren for anden korte bemærkning.

Jeg håber også, at Energinet lytter til det, der er kommet ind. Når jeg ser på de her kort, undrer jeg mig jo. Hvorfor ikke bibeholde en højspændingsmastetracé tæt på motorvejen vest om Aarhus? Hvorfor ikke gøre det samme nede i Kolding, hvor det ser for forfærdeligt ud langs med motorvejen, når man kører der, og det ser smukt ud, når man kommer lidt ind i landet, hvor der f.eks. ligger en lille by, der hedder Vester Nebel, hvor der sælges parcelhusgrunde, og det kan man godt, når der ikke er højspændingsmaster? Jeg ser meget frem til at have en fortsat drøftelse med ministeren, og jeg har stillet nogle udvalgsspørgsmål om emnet.

Ministeren.

Jeg kan sådan set være på samme hold som spørgeren. Da jeg så kortene første gang, undrede jeg mig også over, at man ikke kunne genanvende de eksisterende tracéer. Det er en del af det, Energinet også skal svare på, når de kommer med deres bud på, hvad den mest optimale samlede linjeføring er. Så det skal vi selvfølgelig have svar på, når Energinet har gjort arbejdet færdigt.

Så er det fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Som jeg nævnte i min tale, er der en udtalt bekymring fra Danmarksdemokraternes side over, at det her kommer til at gå ud over borgere i landdistrikterne igen, og at den private ejendomsret vil komme til at lide under det her. Når vi behandler lovforslag generelt i Folketinget, screenes alle jo for klimamæssige påvirkninger. Det gør alle lovforslag. Vi har i Danmarksdemokraterne foreslået en screening, i forhold til hvordan det påvirker landdistrikterne. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren – for der er jo mange love på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område, som presser landdistrikterne – om det her er blevet screenet for påvirkning af landdistrikterne. Har det været en proces i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet – og for den sags skyld også de andre lovforslag, der har været i forhold til fremskyndelsesområder, en firdobling af vedvarende energi på land, alle de her forskellige ting, der kører? Bliver de screenet generelt for, hvordan de påvirker landdistrikterne?

Ministeren.

Ja, vi har en åben, transparent politisk debat om den energipolitik, vi har, og de tiltag, vi tager. Der er det min klare opfattelse, at spørgsmålet om, hvordan det her påvirker forskellige dele af Danmark, er en del af det. Min oplevelse, når jeg tager rundt i landet, er, at der er en hel del områder i Danmark – det, som spørgeren kategoriserer som landdistrikter – som meget gerne vil have grøn omstilling, og som meget gerne f.eks. vil have en god elforsyning til deres område. Senest, det er ikke så lang tid siden, var jeg i Nakskov, hvor der var et stærkt ønske om at udvide et erhvervsområde, der krævede meget strøm. Vi har et kæmpe projekt i Vordingborg, ARCADIA, som gerne vil lave nye fuels. Det kræver meget strøm. Så jeg hører bestemt, at der er en stor interesse i at få den grønne omstilling til at ske for at sikre udviklingen i landdistrikterne, så det er da en dimension, der altid er til stede, når vi træffer politiske valg.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det var sådan set ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte, om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet screener deres lovforslag for landdistriktsmæssige påvirkninger. Det er en mulighed, man har i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Jeg vil bare høre, om man har gjort det. Det svarede ministeren sådan set ikke på. Jeg har også været i Nakskov her i sidste uge. Jeg var ovre at drikke kaffe med en, der hedder Hugo, som har udsigt til at blive omringet af 2.000 ha solceller. Det går rimelig meget ud over et lokalsamfund, skulle jeg lige hilse og sige. Jeg vil gerne lige hurtigt spørge ministeren her til sidst: Er det tilfredsstillende at indhente svar fra Energinet på et spørgsmål om højspændingsmaster, som jeg sender over til ministeren. Mener ministeren virkelig, det er tilfredsstillende?

Ministeren.

Ja, det er fuldstændig almindelig praksis, når der stilles et spørgsmål, som har et teknisk indhold, at en minister så beder en styrelse om at udtale sig – eller f.eks. Energinet. Det forekommer meget tit, så det finder jeg tilfredsstillende. Hvis spørgeren har uddybende spørgsmål, står jeg selvfølgelig også til rådighed til at svare på dem.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Det liberaliserede elmarked, vi har fået, har givet større konkurrence og en øget kamp om kunderne, men en række sager har også vist, at forbrugerbeskyttelsen ikke er god nok på elmarkedet. Det er ikke altid nemt at navigere som forbruger, og markedsføring og salgsmetoder i forskellige tilfælde er blevet kritiseret. Lovforslaget har til hensigt at beskytte forbrugerne bedre og få mere ordnede forhold og et mere gennemskueligt marked for borgerne. Liberal Alliance vil ikke være med til at beskytte forbrugerne bedre, men ellers står Folketingets partier bag en altså endog meget bred politisk aftale, der blev indgået i foråret. Med aftalen vil vi forbedre forbrugerbeskyttelsen markant ved at styrke strafferammerne, øge krav om gennemsigtighed og styrke kontrollen på markedet. Lovforslaget skal gavne kunderne og de lødige virksomheder, der er på markedet, og som man skal kunne have tillid til, og vi skal kunne straffe dem, der overtræder reglerne, eller lukke dem helt ude af markedet. Der bliver indført en bødemodel og muligheder for at ramme elhandelsvirksomheder, som tilbageholder kunders retmæssige midler. Der indføres et depositum på 1 mio. kr. til at tilgå Energinets datahub, som er nødvendigt for at være på det her marked, hvilket skal sætte en stopper for virksomhedskarruseller. Vi vil også bekæmpe snyd og bevidst uklarhed ved telefonsalg ved bl.a. at stille krav om underskrift via MitID, når man indgår en kontrakt om en elaftale. Elmarkedet skal også være mere gennemsigtigt; vi vil gøre det lettere for kunderne at kontrollere deres elregning. Vi har at gøre med noget, der er så vigtigt for hverdagen og så basalt for den enkelte, som at der er strøm i kontakten. Der skal være en sund og gennemskuelig konkurrence om at levere det uden plattenslageri og vildledning. Så ændringerne med loven her vil gøre elmarkedet bedre for forbrugerne og for de virksomheder, der kan finde ud af at drive deres forretning på en ordentlig måde. Jeg ved godt, at der er lidt forskellige meninger om, hvor stærkt det gik, og hvor meget forarbejde det krævede. Ikke desto mindre nåede vi frem til en rigtig god politisk aftale med rigtig, rigtig stor opbakning. Det synes jeg er meget positivt, og det er det jo også, at vi nu kan omsætte den til lovgivning. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Med det her lovforslag tager vi et vigtigt skridt for at genoprette tilliden til elmarkedet. Mange virksomheder på elmarkedet gør det ordentligt. De leverer den service, kunderne forventer, og de konkurrerer på pris og kvalitet. Men vi må også være ærlige og sige, at der har været alt for mange eksempler på virksomheder, der med aggressiv og vildledende markedsføring har snydt folk og undergravet tilliden til hele branchen, og der kan vi jo ikke bare se til. Når danskerne vælger elselskab, skal de kunne gøre det på et oplyst grundlag og med tillid til, at markedet fungerer fair. Det skal være lige så gennemskueligt at vælge en elleverandør, som det er at handle nede i supermarkedet. Man skal vide, hvad man siger ja til, og man skal kunne stole på, at man ikke bliver lokket ind i en dårlig aftale. Med lovforslaget her implementerer vi en bred politisk aftale fra foråret, hvor vi netop vil sikre tillid og gennemskuelighed. Lovforslaget indeholder flere elementer. Bl.a. skal en ny kontrakt fremover bekræftes med MitID eller med en skriftlig underskrift, så forbrugeren ikke pludselig står med en aftale, vedkommende ikke har ønsket. Ved telefonsalg skal samtalerne optages, så der altid er klar dokumentation, og Forsyningstilsynet får stærkere redskaber til at gribe ind over for dem, der gentagne gange bryder reglerne. Et marked fungerer kun, når spillereglerne bliver respekteret. God moral vil til hver en tid være bedre end nye regler, men når aktørerne ikke opfører sig ordentligt, må vi også stramme reglerne, så vi genopretter tilliden til markedet. For Venstre er det vigtigt, at forbrugerne bliver beskyttet. Reglerne skal være proportionale; de skal slå hårdt ned på svindel, men ikke spænde ben for de mange virksomheder, der faktisk gør det ordentligt. Derfor støtter Venstre lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. L 53, altså forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, er et forslag, der følger op på en tidligere indgået aftale om forbrugerbeskyttelse på detailmarkedet for el, som vi er med i i Danmarksdemokraterne. Det her forslag har det vigtige formål at styrke forbrugerbeskyttelsen på elmarkedet og sikre anvendelsen af mere effektive sanktioner mod e-handelsvirksomheder. Det handler om krav om anvendelse af MitID eller fysisk underskrift ved indgåelse af elaftaler, krav om optagelse og opbevaring af telefoniske henvendelser til elkunder, indførelse af en bødemodel og karantæne fra datahub som sanktion for overtrædelser, etablering af et depositum på 1 mio. kr. for e-handelsvirksomheder for adgang til datahub og øget gennemsigtighed på elmarkedet via pris- og vilkårsoplysninger. Energinet får også mulighed for at udelukke brugere, der tilsidesætter vilkår for brug af deres ydelser. Man kan undre sig over, at det ikke har været med tidligere, men bedre sent end aldrig. Alt for længe har e-handelsvirksomheder haft for frie kår, og det har desværre medført en række triste tilfælde af ringe forretningsskik. Danmarksdemokraterne stemmer for forslaget, da det vil give forbrugerne bedre sikkerhed og skabe et sundere marked for elhandel. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Claus Jørgensen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Dette lovforslag kan i høj grad tilskrives Forbrugerrådet Tænks gode og vedholdende arbejde med at kigge på det elmarked, vi har i Danmark. De har afdækket et elmarked, der var præget af, hvad man kunne kalde det vilde vesten med vildledning af forbrugerne og manglende gennemsigtighed, og det skal stoppe nu. Derfor er vi i SF grundlæggende positive over for lovforslaget, som vi behandler nu. Vi bakker varmt op om de markant skærpede sanktioner. Høje bøder er kun på sin plads, når aktører ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Vi skal lukke det vilde vesten og have et gennemsigtigt system, og det kræver både fair konkurrence og reel forbrugerbeskyttelse. Samtidig ser vi dog plads til enkelte forbedringer, som vil styrke den foreslåede lovgivning. I SF mener vi f.eks., at elkunder altid skal have minimum 24 timer til at bekræfte aftaler, og at dette bør ske via MitID. Det vil bidrage til, at selskaberne får sværere ved at lokke kunder ind i dårlige aftaler med en hurtig underskrift. Samtidig bør fortrydelsesretten være gebyrfri i den første afregningsperiode, og alle kunder skal før signatur have et standardiseret nøgleoplysningsark på én side med pris, binding, aftaletype og eventuelt intropris. Vi ser frem til at drøfte det her i udvalgsarbejdet og beder ministeren bekræfte, at dette kan forankres i en bekendtgørelse og vejledning samt indgå i tilsynets praksis. SF anerkender behovet for smidighed for udlejer og boligforeninger, men undtagelsen må være snæver og betryggende. Den bør alene gælde selve tilmeldingen ved indflytning og kræve bekræftelse med MitID fra lejeren. Ministeriet har åbnet for, at undtagelser fastlægges i bekendtgørelsen. SF opfordrer til at indarbejde disse i lovgivningen og ser frem til at drøfte dette yderligere i udvalgsbehandlingen. For målet er enkelt: Vi skal have et elmarked, der er trygt for forbrugerne, og hvor det ikke betaler sig at vildlede. Med disse bemærkninger ser vi frem til at støtte forslaget og få ryddet op på elmarkedet.

Da ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for ordet, formand. Her er et lovforslag med gode intentioner på baggrund af en aftale med lige så gode intentioner. Vi deler også analysen af, at der for længe har været for mange brodne kar på det her marked. Problemet er bare set ud fra Liberal Alliances synspunkt, at man ikke øger forbrugerbeskyttelse på noget marked ved at snævre markedet og konkurrencen så meget ind. Man laver her kæmpe adgangsbarrierer for at kunne operere på markedet – tiltag, som gavner de store, som allerede er inde, og derved skærmer dem for konkurrence. Lavere konkurrence er lig dårligere kundeservice og lig dårligere kundeoplevelse og dermed også dårligere forbrugerbeskyttelse. Hvis man gerne vil indfri tiltagene i lovforslaget og aftalens gode ambitioner, er det mere konkurrence, der skal til, ikke mindre. Det er dog ikke lutter dårlige tiltag her. Mange af tiltagene er gode og ting, som vi individuelt godt kunne støtte i Liberal Alliance, men i forhold til balancen og helheden er der dårlige elementer i aftalen, som vi ikke kunne se os selv i, og Liberal Alliance stemmer derfor nej.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget, vi behandler her, styrker forbrugerbeskyttelsen på elmarkedet og genopbygger tilliden til elhandelsvirksomhederne. Langt de fleste elhandelsvirksomheder gør det på en ordentlig måde og behandler forbrugerne ordentligt, men der er altså nogle brodne kar, og det er dem, vi skal håndtere med det her lovforslag. Aftaler skal være tydelige, priser skal være gennemskuelige, og regler skal håndhæves effektivt. Konkret indføres skærpede konsekvenser ved brud på forbrugerreglerne, mulighed for en midlertidig begrænsning af adgang til centrale markedsfunktioner ved alvorlige overtrædelser, samt bedre muligheder for at sikre, at kunder får deres penge tilbage, når de har krav på det. Aftaler med kunder skal bekræftes på en sikker og tydelig måde. Derfor lægges der op til krav om entydig kundebekræftelse og ordentlig dokumentation, så ingen står tilbage med tvivl om, hvad der er aftalt, og hvornår det er aftalt. Ved opsøgende salg skærpes kravene til gennemsigtighed og sporbarhed, så eventuelle uenigheder kan afklares på et klart grundlag. Forbrugerne får lettere ved at gennemskue produkter og regninger, virksomhederne skal præsentere priser og vilkår på en ensartet måde. Kunderne skal nemt kunne se både deres forbrug og de priser, der bliver opkrævet. Samlet set gør lovforslag L 53 markedet mere trygt og mere gennemsigtigt. Det belønner de seriøse virksomheder, beskytter de almindelige elkunder og skaber fair konkurrence. Det gør det til gavn for forbrugerne, men så sandelig også til gavn for den grønne omstilling. Moderaterne støtter med glæde lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Tina Cartey Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Igen står jeg her som vikar for fru Dina Raabjerg. Det er en stor glæde for Det Konservative Folkeparti at stå her i dag, også selv om baggrunden er rigtig træls, sagt på godt jysk – eller på vestegnsk blev det jo så nok. Vi har haft en lovgivning, der var så liberal, at man populært sagt har kunnet starte et elselskab på bagsiden af en serviet. Resultatet har været, at mange danskere er blevet ringet op, presset og nogle tilfælde direkte snydt til at skifte elselskab, vi har set selskaber, der holdt på folks penge i månedsvis efter slutafregningen, og mange forbrugere har tabt mange penge. Det skader både forbrugerne, de lovlydige virksomheder og tilliden til hele branchen. Herfra skal der lyde en stor tak til EWII's direktør, Lars Bonderup Bjørn, der gjorde os opmærksom på det her problem for mere end 3 år siden. Lars har gjort en stor indsats for at skabe synlighed om problemet, og så langt tilbage som i november 2023 skrev han et brev til ministeren med undren over, at der stadig ikke skete noget. I Det Konservative Folkeparti har vi arbejdet med den her sag i over 3 år nu. Vi har stillet spørgsmål og fremsat beslutningsforslag om det. Det er det arbejde, der nu bliver til virkelighed med det her lovforslag. Det her er en konservativ sejr for ordentlighed og ansvar. Vi vil gerne sige en stor tak til ministeren og aftalepartierne for en god aftale – den aftale, som det her lovforslag bygger på. Det har været alt for let at snyde folk. Nu skal almindelige danskere kunne stole på deres elregning, og de mange seriøse virksomheder skal se frem til fair konkurrence. Ordentlige mennesker skal behandles ordentligt. Så enkelt er det. Derfor støtter vi naturligvis forslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Tina Cartey Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Nu byder jeg velkommen til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at de støtter lovforslaget, og det gør Enhedslisten også. Jeg synes, det er på tide, at der bliver ryddet op her. Der har været for mange plattenslagere inde på det her elhandelsområde. Jeg har selv oplevet sådan nogle gadesælgere, som var totalt useriøse. Det var nemt at gennemskue, fordi jeg selv sad som bestyrelsesformand for et større andelsselskab, som sælger el. Det var næsten synd for de der gadesælgere. Jeg synes også, det er synd for dem, der er blevet snydt over telefonen. Så her bliver der strammet op, og det synes vi er på sin plads. Vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Jeg giver nu ordet til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak for det. Det skal være trygt at være elkunde i Danmark, og man skal stole på, at aftaler er klare, at priserne er gennemskuelige, og at man ikke bliver fanget i noget, man ikke har sagt ja til. Derfor støtter Dansk Folkeparti også det her lovforslag. Vi er jo med i aftalen bag forslaget, og det er vi selvfølgelig, fordi vi vil sætte en stopper for useriøse elfirmaer og beskytte de almindelige danskere, som bare vil have strøm i stikkontakten uden at frygte for at blive snydt eller forvirret. Vi vil samtidig også komme med en klar opfordring til, at det her ikke må blive en undskyldning for, at elselskaber sender en ekstraregning videre til kunderne; når der stilles nye krav og indføres nye systemer, må det altså ikke ende med, at prisen på strøm stiger. Det vil vi selvfølgelig følge tæt. Men vi stemmer selvfølgelig for den aftale, vi selv er med i. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti, og jeg byder nu velkommen til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak, formand. Der er allerede blevet sagt mange gode ord om det her lovforslag, og det handler selvfølgelig om at styrke forbrugerbeskyttelsen, og det er rigtig vigtigt med tillid til elleverandørerne. I 2003 liberaliserede vi elmarkedet, og med det steg antallet af elhandelsvirksomheder, og det har jo så naturligt ført til en konkurrence på markedet. Det er sådan set positivt nok. Men det, vi desværre også har set, er nogle rimelig grove eksempler på aggressiv og også decideret vildledende markedsføring. Så nu regulerer vi markedet og indfører mærkbare økonomiske sanktioner for dem, der vildleder og fører aggressiv negativ kampagne. Det udspringer af en aftale, som Radikale Venstre også er en del af, og det var vi jo, fordi forbrugerbeskyttelsen og tilliden til elleverandører og gennemsigtigheden, ikke mindst, er enormt vigtig. Derfor støtter vi også lovforslaget her. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for de mange konstruktive og kloge ord, der er sagt af Folketingets partier. Jeg vil egentlig her til en indledning prøve at sætte det her lovforslag lidt ind i en historisk kontekst, for nogle gange vedtager og behandler vi ting her i Folketinget, hvor det reelle skift i politik, der ligger inde bagved, ikke altid er tydeligt. Vi har haft en liberalisering af elmarkedet, og den har været god. Den har givet forbrugerne mulighed for at vælge den elleverandør, de gerne vil have, vælge mellem forskellige produkter, forudbetalt, bagudbetalt, forskellige prissikringsmuligheder osv. Det er supergodt. Det har også i mange, mange år været sådan, at der, hvor det politiske flertal lå, var man mere optaget af at have lave adgangsbarrierer og sørge for, at det var let at etablere en elhandelsvirksomhed, end det, der skulle ligge ovre i den anden side, nemlig så at stramme kravene til, hvordan en elhandelsvirksomhed kunne opføre sig. Det har ført til en udvikling, hvor der er kommet mange elhandelsvirksomheder på det danske elmarked, og det er godt. Konkurrence er jo godt, og et stort udbud er godt. Men det har også ført til alt, alt for mange eksempler på elhandelsvirksomheder, som kører på kant med reglerne, som bevidst informationsmæssigt manipulerer over for forbrugerne og stiller forbrugerne i en meget, meget vanskelig situation. Det er samtidig et marked, hvor salgskanalerne er det, jeg tror man nok kan betegne som lavkvalitetssalgkanaler, altså telefonsalg, stoppe folk, hvor de tror, de skal ind at købe en liter mælk, eller hvad man nu skal købe, og så pludselig bliver konfronteret med et andet produkt. I mit hoved er det nu en ny politik, Folketinget er samlet om, og det takker jeg alle dem, der støtter det, for. Det, vi gør nu med lovforslaget, er, at vi selvfølgelig følger op på den brede politiske aftale, vi har. Med aftalen blev det besluttet, at vi skal have mere tillid til elhandelsvirksomhederne, og vi skal sikre, at der er fair konkurrence i markedet, for vi skal huske, at fuskerne jo efterlader to tabere. Det er de konkrete kunder, men det er jo også alle de lovlydige virksomheder, og dem er der flest af i elmarkedet, som risikerer at tabe markedsandele eller have store omkostninger med at forklare kunder, hvad det er, der er foregået, og redde dem ud af det morads, nogle har ledt dem ind i. Vi indfører skrappere sanktioner mod de virksomheder, som overtræder reglerne, for straf skal der til. Vi indfører en meget hård sanktion, nemlig udelukkelse af Energinets datahub ved overtrædelse af regler om tilbagebetaling af acontobeløb eller markedsføringsreglerne. Og for at folk er med på, hvad det betyder: Ja, hvis man ikke kan lave et såkaldt leverandørskift i datahubben, så kan man ikke få en ny kunde. Det er en markant hård sanktion. Det indskrives i loven, at elhandelsvirksomheder kan straffes med bøder, såfremt de gentagne gange bliver dømt for overtrædelse. Vi indfører, at der skal indbetales et depositum for at kunne agere som elhandelsvirksomhed på markedet, for vi har jo set eksempler på virksomheder, der starter med en dubiøs forretningsmodel og så sådan set bare fører den videre i et andet selskab, lige så snart Kontant eller andre har eksponeret, hvad det er for nogle uhæderlige forretningsprincipper, de har drevet deres forretning på. Vi har set alt for mange telefonsælgere være for smarte, og at forbrugerne er blevet vildledt og fanget på et tidspunkt, hvor de har ladet sig overtale. Derfor indfører vi et krav om, at samtalerne skal optages, for forbrugerne har historisk haft alt, alt for svært ved at dokumentere alt det vrøvl og sludder og de løgnagtigheder, som de pågældende salgsselskaber har fyret af. Så det skal nu optages. Og vi indfører et krav om, at aftalen skal godkendes med MitID, hvilket selvfølgelig øger sandsynligheden for, at forbrugeren er indforstået med aftalen. Det giver forbrugerne en mulighed for lige at komme sig oven på den dialog, de lige har været igennem, og tage stilling til det.

Sektoren skal også have i indledningen af deres kontrakter et standardiseret resumé, som giver kunderne et bedre overblik, for noget af det, nogle af de her selskaber har gjort, er at have haft nogle meget, meget lange vilkår for deres kontrakter, hvor man så langt nede i teksten kan finde noget, der f.eks. fastsætter betalingsvilkårene, som det er vanskeligt for forbrugerne at gennemskue. Jeg takker for alle minus ens opbakning til lovforslaget. Jeg arbejder stadig væk med at forstå, hvorfor minus en, Liberal Alliance, ikke kan støtte forslaget, men det skal de jo forklare. Og så vil jeg bare til sidst nævne en anden ting, som jeg synes er styrken ved det her lovforslag, for det er jo en pakke af initiativer, som, før vi tog stilling til det politisk sammen, var en pakke, vi modtog fra Green Power, der organiserer de seriøse elhandelsselskaber i det her land, og Forbrugerrådet TÆNK, som havde arbejdet sammen om de her anbefalinger. Det er også en styrke i den måde at gå til det på, nemlig at den lovlydige del af branchen og forbrugerne kommer og giver os nogle fælles anbefalinger, og når de kan blive enige og finde balancerne, er det godt at se, at vi også kan gøre det med et bredt flertal i Folketinget. Så tak for opbakningen. Jeg ser frem til den videre lovbehandling.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til klima-, energi- og forsyningsministeren. Da der ikke er flere, der bedt har om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

I dag er der yderligere en anmeldelse:

Beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek):

Lovforslag nr. L 77 (Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner samt lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. (Grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti og indførelse af forældelsesregler i Ydelsesrefusion)).

Titlen på den anmeldte sag vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Udvalget for Forretningsordenen har den 5. november 2025 afgivet:

Betænkning og indstilling om nedsættelse af en granskningskommission til undersøgelse af Samsamsagen. [Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en granskningskommission til undersøgelse af Samsamsagen]. (Beslutningsforslag nr. B 27).

Betænkning og indstilling om nedsættelse af en granskningskommission til undersøgelse af forløbet omkring genskabelse af sms’er i minksagen. [Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en granskningskommission til undersøgelse af forløbet omkring genskabelse af sms’er i minksagen]. (Beslutningsforslag nr. B 28).

Betænkningerne og indstillingerne vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes onsdag den 19. november 2025, kl. 13.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside. Jeg skal i øvrigt henvise til ugeplanen, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.

Erhvervsudvalget har den 6. november 2025 afgivet beretning om nedsættelse af en opfølgende parlamentarisk arbejdsgruppe under Erhvervsudvalget, som skal undersøge mulighederne for at reducere de administrative byrder for erhvervslivet. (Beretning nr. 1).

Beretningen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Mødet er hævet. (Kl. 12:56).