Møde i salen

Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Carsten Bach (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Dennis Flydtkjær (DD) og Joachim Hoffmann-Petersen (KF):

Beslutningsforslag nr. B 24 (Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark skal udtræde af Ottawakonventionen om personelminer og af Oslokonventionen om klyngeammunition og foretage en militærfaglig vurdering af behovet for indkøb af personelminer og klyngeammunition).

Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.:

Forespørgsel nr. F 5 (Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen agter at forholde sig til Tyrkiets stigende politiske og økonomiske tilnærmelse til EU, herunder i lyset af at Tyrkiet underminerer EU's sanktionspolitik mod Rusland ved at importere og forarbejde russisk olie til reeksport, samtidig med at landet søger belønning i form af adgang til Schengenområdet og deltagelse i EU's forsvarsordninger som f.eks. SAFE?).

Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Dette lovforslag omhandler rammerne for Det Økonomiske Råd – det, som vi populært omtaler som de økonomiske vismænd. Det er sjældent, at der er lovgivning på økonomiministerens område, og derfor kunne jeg næsten også på ministerens vegne have håbet på, at der var tale om et forslag, der kunne give en rigtig omfangsrig debat, men jeg må nok erkende, at det nok bliver svært sådan rigtigt at få de ideologiske flammer til at brænde intenst her ved førstebehandlingen. Da det er et EU-forslag, kunne jeg forestille mig, at Dansk Folkeparti nok skal være imod af rent principielle årsager, men ellers bliver det nok knap så voldsom en debat. Det Økonomiske Råds rolle står sådan set heller ikke til at blive ændret i forhold til i dag, men den rolle, de spiller som uafhængig finanspolitisk institution, hvor de overvåger overholdelsen af de finanspolitiske regler og vurderer, om de nationale budgetmæssige rammer er effektive, bliver formelt indskrevet efter de retningslinjer, som følger af det gældende EU-direktiv. Selv om lovforslagets primære formål altså er at lovfæste den eksisterende praksis i overensstemmelse med direktivet, er der dog også et nyt element af formandskabets opgaver som uafhængig finanspolitisk institution, nemlig at den skal underlægges en regelmæssig ekstern evaluering. Det giver altid god mening at lade sig evaluere, også selv om Det Økonomiske Råds historik må siges at være særdeles udmærket. Med lovforslaget udvides også det såkaldte følg eller forklar-princip. Det er efter Socialdemokratiets vurdering et godt tiltag, der kan skabe yderligere fokus på vigtige elementer i forbindelse med Danmarks økonomi både nu og i fremtiden. Alt i alt er der tale om en fornuftig implementering af sunde EU-regler i dansk lovgivning, og derfor kan Socialdemokratiet selvsagt støtte forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt korte bemærkning. Fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil bede den socialdemokratiske ordfører om at forholde sig til den del af høringssvaret fra Det Økonomiske Råd selv om, at en del af EU-direktivet til uafhængige finanspolitiske institutioner også er at sikre den tilstrækkelige økonomi. Og det er ikke nævnt i det her lovforslag.

Ordføreren.

Som bekendt er det jo sådan, at økonomien for alle dele af staten organiseres via finansloven. For finansloven for 2025, altså indeværende år, blev Det Økonomiske Råds bevilling løftet med 1,8 mio. kr. Og det er også værd at bemærke, at Det Økonomiske Råd også er fritaget for det statslige arbejdsprogram.

Spørgeren.

Men 1,8 mio. kr. i forhold til den opgave, som Det Økonomiske Råd løfter og også er pålagt ved lov, er jo desværre ikke nok. Det hører vi både fra Det Økonomiske Råd selv, men også fra andre steder. Og er den socialdemokratiske ordfører ikke enig i, at det er vigtigt, at vi har den her finanspolitiske institution, som kan fungere i tilstrækkelig grad og dermed også have den tilstrækkelige økonomi? Der er alligevel et stykke vej fra de 1,8 mio. kr. til de 9-10 mio. kr., der ville have være tilstrækkeligt, for at institutionen kan udføre sine lovpligtige opgaver.

Ordføreren.

Spørgsmålet omkring økonomi er vi nødt til at tage i forbindelse med de løbende finanslove, og der er man selvfølgelig altid velkommen til at bringe det ind. Når jeg fremhæver, at det blev løftet i forbindelse med 2025-finansloven, er det selvfølgelig, fordi man tog bestik af det. Jeg synes også, det er væsentligt at tage højde for, at man jo også bevidst har undtaget Det Økonomiske Råd for det statslige arbejdsprogram.

Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Når det er relevant nu, hvad den økonomiske ramme er for de økonomiske råd, er det jo, om de kan leve op til de opgaver, vi faktisk stiller dem, og det er jo nogle meget vigtige opgaver for samfundet. Jeg vil bare høre finansordføreren fra Socialdemokratiet, om det ikke er rigtigt, at der i finansloven for næste år er et fald på 700.000 kr. i bevillingen til de økonomiske råd.

Ordføreren.

Det Økonomiske Råd er omfattet af den samme effektiviseringsramme som alle andre dele af den statslige offentlige administration, og det er der sådan set ikke noget underligt i. Vi skal selvfølgelig løbende tage stilling til, om der er tilstrækkelige midler afsat. Jeg mener, at man med god ret kan sige, at Det Økonomisk Råd også har den fornødne ramme til at kunne lave deres arbejde, men det er også klart, at det må vi løbende tage bestik af i forbindelse med finansloven og i forbindelse med et lovforslag, som implementerer en EU-lovgivning.

Hr. Sigurd Agersnap.

Spørgsmålet er jo netop også det sidste – om det kun er en diskussion, man kan have i forbindelse med finansloven, for når vi kommer med opgaver til forskellige ministerielle områder, er det vel meget relevant og meget god praksis, at vi også finansierer dem. Her har vi jo så en ny opgave – noget af det er gældende praksis, men noget af det er også nyt – der bliver lagt over i Det Økonomiske Råd, men der er ikke en overvejelse om, hvorvidt det er finansieret. Hvis man læser høringssvarene, bliver der netop bare var henvist til finansloven. Er det god almindelig praksis, at man bare henviser til finansloven?

Ordføreren.

Ja, det er helt almindelig praksis, at man i forbindelse med budgetlægning for statslige opgaver, håndterer det i forbindelse med de løbende finanslove, som vedtages. Man er jo altid velkommen, når man kommer til finanslovsforhandlinger, til at fremføre det, hvis der er enkelte områder, man mener trænger til yderligere indsprøjtning. Det er jo sket før, f.eks. i forbindelse med finansloven for 2025.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Louise Elholm fra Venstre.

Tak for ordet. Med L 46 lovfæster vi, at formandskabet for Det Økonomiske Råd fungerer som Danmarks uafhængige finanspolitiske institution. Det betyder, at vi sådan set ikke rigtig ændrer praksis, men vi tydeliggør og lovfæster det, som allerede fungerer. For vi gennemfører med det her lovforslag EU-direktiv 2024/1265, som stiller krav til uafhængige finanspolitiske institutioner i medlemslandene. For ligesom at lave en perspektivering til, hvorfor vi egentlig gør det, gør vi det jo selvfølgelig, fordi det i Europa er lidt forskelligt, hvordan man håndterer den her praksis, og når man i EU også i højere grad laver låntagning sammen, er der endnu større behov for, at vi er sikre på, at man har en ordentlig vurdering af økonomien i de forskellige lande. Så derfor er det rigtig godt, at der bliver stillet sådan nogle krav. I Danmark betyder det, at vi tydeliggør og lovfæster det, der allerede fungerer. Det er vigtigt, at vi fastholder troværdigheden i dansk økonomisk styring, og med Det Økonomiske Råd sikrer vi en uafhængig instans, som er uden for særinteresser, og dermed er det med til at sikre en åben debat, hvor vi kan få flere syn på økonomien. Derudover skrives kerneopgaverne ind i loven. Formandskabet skal fremover, men som de i praksis allerede gør, vurdere regeringens makroøkonomiske prognoser, overvåge de finanspolitiske regler i budgetloven og vurdere, om de nationale budgetrammer er konsekvente og effektive. Det er jo alt sammen for at sikre, at vi har en ansvarlig og langsigtet økonomisk politik. Så er det også vigtigt, at der er åbenhed og ansvarlighed, og derfor skal formandskabet ved hvert rådsmøde offentliggøre en redegørelse. Det oplever vi jo allerede sker i dag. De skal også stå til rådighed for Folketingets udvalg, så vi får en åben politisk dialog, og som den tidligere ordfører også nævnte, bliver der også indført et følg eller forklar-princip, sådan at hvis man ikke følger deres råd, skal det forklares offentligt hvorfor. Så bliver der en ekstern evaluering af formandskabet hvert sjette eller ottende år, som skal sikre en faglig kvalitet, gennemsigtighed og tillid til institutionens arbejde. Evalueringen skal foretages af uafhængige eksperter og internationale institutioner. Der er også et fokuspunkt på Det Miljøøkonomiske Råd, hvor det nu bliver ministeren for grøn trepart, der skal udpege et medlem, i stedet for fødevareministeren. Så med det her lovforslag følger vi direktivet, og vi sikrer, at vi lovfæster den klarhed, troværdighed og tillid, som der er i forhold til Det Økonomiske Råd, og på den baggrund synes Venstre at det er vigtigt at bakke op om lovforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning. Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg bemærker, at Venstres ordfører siger, at når man skal ud at gennemføre fælles låntagning, kan det være væsentligt, at man har styr på den her slags ting. Der var også en anden mulighed, og det var jo, at man lod være med at gå ind i fælles låntagning. Ville det i virkeligheden ikke være det naturlige, altså at man sagde, at det har vi slet ikke behov for, og at det har altid været en dansk prioritet, indtil den her regering kom, at vi ikke skulle kaste os ud i en meget stor fælles låntagning? Så havde vi heller ikke alle de problemer, som lovforslaget her sigter efter at løse, for så havde vi ikke haft behov for, at andre EU-lande levede op til nogle bestemte ting. Så kunne de rode videre eller lade være. De kunne gøre, hvad de ville. Det kunne vi også, og vi kunne lade være med at gennemføre EU-direktiver, som i det store hele er fuldstændig ligegyldige for Danmark, og som vi bare gennemfører for at leve op til en eller anden standard, så man kan presse noget mere fælles låntagning igennem. Så er det, I har gang i her, ikke lidt at gå over åen efter vand?

Ordføreren.

Jeg sagde faktisk, at vi har fælles gæld, og det har vi jo, fordi vi i Europa oven på coronaen lavede nogle accelerationspakker, hvor vi i Europa optog fælles gæld. Derfor er det vigtigt, at der er en fornuftig økonomisk styring i alle de europæiske lande, og derfor synes jeg, det er positivt. Jeg synes faktisk også, det er godt, at vi lovfæster, hvad Det Økonomiske Råd skal. Helt uafhængigt af EU synes jeg faktisk, det er fornuftigt, at den praksis, vi har i Danmark, også bliver lovfæstet, for det sikrer også, at det i fremtiden ikke skrider. Men vi fastholder den uafhængige rolle, som Det Økonomiske Råd har.

Hr. Peter Kofod.

Da vi selv i sin tid sagde nej til alle de her coronatiltag, der skulle ende i fælles lån, og da jeg selv stemte nej til dem, da jeg sad i Europa-Parlamentet, var det jo lige præcis, fordi vi vidste, at det her kom til at ske, nemlig at der nu er noget fælles gæld, og at vi så her bagefter skal diskutere, hvad vi så skal gøre for at leve op til det – hvad skal der til? Nu har vi så sat os i en eller anden situation, hvor EU-lovmøllen kommer til at køre de næste årtier, fordi vi selvfølgelig nu skal sørge for, at det her bliver afviklet på en eller anden fornuftig måde. Undervejs i det har man så skabt en masse ny EU-regulering. Så jeg vil bare ønske tillykke. Det var lige præcis det, vi i sin tid sagde nej til, og det er jeg glad for at Dansk Folkeparti som et af de eneste partier, tror jeg, hvis ikke det eneste parti, i Folketinget og Europa-Parlamentet for Danmark sagde meget klart fra over for. Det var det her, vi ikke ville ende i.

Ordføreren.

Jeg mener, det er udtryk for nogle sunde økonomiske principper, at man har en økonomisk vagthund, der kan komme med nogle vurderinger af prognoserne og komme og udfordre en regering økonomisk. Det mener jeg egentlig ikke er nogle dårlige principper vi får indført med det her direktiv. Så grundlæggende synes jeg, det er positivt, at vi får sådan nogle retningslinjer, og at det bliver lovfæstet rundtomkring i Europa.

Fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil bare ganske enkelt høre ordføreren, om ordføreren kan bekræfte, at Det Økonomiske Råd har haft en faldende bevilling i en længere årrække, når man tager højde for den opgavemængde, som rådet sidder med.

Ordføreren.

Det Økonomiske Råd har været underlagt de generelle besparelser på 2 pct. i den offentlige sektor igennem en årrække, og sidste år fik de et bevillingsløft på 1,8 mio. kr. på finansloven for i år. Derfor er det rigtigt, at hvis du ser på det over en længere periode, har der været et fald, men det har der jo generelt været, fordi man har et effektiviseringskrav inden for den offentlige sektor.

Spørgeren.

Noget af det, som jeg bemærker som finansordfører og også som medlem af et Folketing, der skal føre kontrol med regeringen, er, at Det Økonomiske Råd jo siger i deres høringssvar, at den her faldende bevilling altså betyder, at man er bekymret for, at man ikke har tilstrækkeligt grundlag for at føre kontrol med finanspolitikken fra regeringen. Hvilket indtryk gør det på finansordføreren fra Venstre?

Ordføreren.

Jeg følger altid tæt, hvordan det går, og selvfølgelig er jeg rigtig interesseret i det. Derfor var jeg også glad for, at vi faktisk fik løftet bevillingen til Det Økonomiske Råd med finansloven for i år – den blev vedtaget sidste år. Så de har fået en højere bevilling i 2025, end de havde i 2024. Men vi skal hele tiden følge op på, hvordan det ser ud.

Fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Jeg er meget enig med ordføreren i, at det her er et godt lovforslag, og at det er vigtigt, at vi får implementeret det her EU-direktiv. Men jeg har altså den bekymring, som jeg også luftede over for den socialdemokratiske finansordfører, at der ikke følger nok penge med til, at Det Økonomiske Råd kan varetage de lovpligtige opgaver, som vi beder dem om at udføre. Det skriver de jo selv i deres høringssvar, og jeg synes sådan set, at det er en ærlig sag at sige, at man er uenig i de høringssvar, der bliver givet. Derfor vil jeg høre, om ordføreren fra Venstre simpelt hen er uenig i, at der ikke er penge nok til at udføre de lovpligtige opgaver, som Det Økonomiske Råd har, eller om ordføreren egentlig synes, at det hele passer fint sammen – både økonomi og opgaver.

Ordføreren.

Nu handler det her lovforslag jo kun om at lovfæste, hvad der allerede gælder i dag. Det handler ikke om bevillinger, og derfor er bevillinger ikke noget, som er en del af den her lovbehandling som sådan. Men det er noget, man kan diskutere i forhold til finansloven, og der synes jeg, det er helt relevant at tage den her diskussion op om, om man burde prioritere mere, eller om man ikke burde prioritere mere. Men lige præcis i forhold til det her lovforslag mener jeg ikke det er relevant at tage diskussionen om bevillingen, for der er ikke en bevilling forbundet med det her lovforslag.

Spørgeren.

Det er jo det, der lidt er problemet, og jeg synes, det er lidt en nem måde at snige sig udenom på at sige, at det kan vi ikke diskutere med det her lovforslag, når nu dem, lovforslaget handler om, nemlig Det Økonomiske Råd, selv påpeger det i deres høringssvar til det lovforslag, som vi behandler her i dag. Men altså, når ordføreren, ligesom den socialdemokratiske ordfører i finanslovsforhandlingerne, bliver ved med at henvise til det, vil jeg da gerne høre, om det har været diskuteret at give en bevilling til Det Økonomiske Råd ved de forhandlinger, som netop er afsluttet, i øvrigt sammen med Konservative.

Ordføreren.

Nu er forhandlinger jo fortrolige, og derfor kommer jeg ikke i Folketingssalen til at referere, hvad der foregår til forhandlinger. Det ville ikke være troværdigt at gøre. Men selvfølgelig skal vi jo hele tiden følge med i, hvordan det går, og derfor var jeg rigtig glad for, at man gav en ekstra bevilling sidste år til Det Økonomiske Råd, hvor man løftede bevillingsrammen med 1,8 mio. kr. Og jeg følger jo hele tiden med i det. Jeg mener bare ikke, det er relevant i forhold til det her lovforslag, for vurderingen er, at det ikke giver ekstra opgaver, og derfor er det ikke relevant at diskutere, om der så skal en ekstra bevilling med. Det hører til finanslovsdebatten, og dér synes jeg det er relevant at diskutere.

Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Nu fremgår det jo af EU-direktivet, at uafhængige finansielle institutioner, der følger med på den her måde, som De Økonomiske Råd, skal sikres tilstrækkelig og stabil finansiering. Vil ordføreren karakterisere den udvikling, der har været i de sidste 10 år, som en stabil finansiering?

Ordføreren.

Det har været underlagt den samme finansiering som resten af den offentlige sektor. Altså, det har været på samme måde, hvor man kører med et effektiviseringskrav i den offentlige sektor. Så på den måde har der jo ikke været den store forskel, og jeg forventer da, at alle dele af den offentlige sektor kan fungere, selv om der er et effektiviseringskrav. Jeg mener heller ikke, at vi på nogen måde går på kompromis med direktivet. Vi lever fuldt ud op til direktivet. Det, vi gør her, er at implementere de regler, der skal sikre, at vi har et uafhængigt økonomisk råd, og det synes jeg jo er rigtig, rigtig vigtigt.

Spørgeren.

Jeg tror, jeg ville sige, at man kunne kalde det stabilt, hvis man også sagde faldende, altså en stabilt faldende finansiering, og så har der været enkelte udsving. Spørgsmålet er jo, om det er den rigtige måde, som Socialdemokratiets ordfører også før sagde det, altså at man sikrer en tilstrækkelig og stabil finansiering ved at tage en årlig diskussionen i forbindelse med finansloven. Det virker jo, når man kender til politik, ikke som noget, der vil sikre den der meget stabile løsning. Kan ordføreren ikke forestille sig, at man lavede en anden måde at håndtere det her på? Så kan det godt være, at det ikke er det her lovforslag, men at man håndterede det et andet sted end bare i finansloven?

Ordføreren.

Grundlæggende lægges statens budget jo i finansloven. Det er jo budgetforhandlingerne for det kommende år, og eftersom det her er en del af det offentlige budget, vil det altid være der. Sådan set er alting, vi bestemmer med hensyn til økonomien, jo i sidste ende fastlagt i finansloven. Så at det er en del af finansloven, kommer vi nok aldrig uden om. Sådan vil det være. Så kan man jo altid diskutere, om man så synes, at udgangspunktet er det rigtige eller det forkerte. Det er jo en politisk diskussion. Men at det er en del af statens budget, må jo være helt naturligt, eftersom det er staten, der finansierer det.

Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Louise Elholm fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Som nævnt er det jo et forslag, der handler om udmøntningen af et EU-direktiv fra 2024, som overordnet har til formål at fremme sunde og holdbare offentlige finanser. Der kan man jo kun sige, at det er en overordnet god vision, at man har det i hele EU. Konkret handler det jo så om, at man skal sikre uafhængige finanspolitiske institutioner, der kan vurdere landets økonomi, og det er jo meget belejligt, og det har vi jo sådan set allerede i forvejen i Danmark med Det Økonomiske Råd. Det er i øvrigt et råd, der gør det supergodt, og jeg ser selv personligt frem til, hver gang de kommer med deres oplæg to gange om året. Det er noget, der bliver nærlæst, og noget, jeg tror, vi i Finansudvalget alle sammen bliver klogere af og sætter stor pris på. Spørgsmålet er jo så, hvad det her direktiv så ændrer. Ja, som de to andre ordførere har nævnt, ændrer det jo reelt meget, meget lidt, ud over at det så lovgivningsmæssigt bliver stadfæstet. Men jeg tror måske, at man skal se det her lidt i en anden sammenhæng, altså at det måske er noget, der mere gavner de sydeuropæiske lande, som måske ikke har den store stabilitet i deres økonomi og ikke får taget de nødvendige reformer. Så jeg tror ikke, det så meget er i forhold til Danmark, man skal se det her som sådan et banebrydende initiativ. For det ændrer jo som sagt ikke ret meget, men derfor kan det jo være et godt nok initiativ at tage som institution i EU, og det synes vi også i Danmarksdemokraterne at det er. Jeg havde ikke planlagt, at jeg ville sige noget om det, men nu er der jo en diskussion om finansieringen, og jeg tror egentlig, man skulle prøve at kigge på det på en anden måde, altså om man har placeret Det Økonomiske Råd det rigtige sted. For det er jo en form for vagthund i forhold til regeringen, og det er også noget, som man som opposition kan sidde og nærlæse i og blive klogere på, og man kan stille nogle spørgsmål til regeringen om, hvorvidt det nu er de rigtige prognoser, man har, men skulle det måske ikke være forankret under Folketinget i stedet for, ligesom Rigsrevisionen er? For kunne man ikke godt forestille sig, at der var en interesse for det? Hvis der er et uafhængigt organ, der er meget kritisk over for en regering, har man så en interesse i at styrke deres bevillinger? Det er det, der er diskussionen her i salen i dag. Det har man vel åbenlyst ikke, så jeg synes også, det er en diskussion værdig, om det er placeret det rigtige sted, eller om det organisatorisk måske skulle være et andet sted. I dag er det jo organiseret under økonomiministeren; det kunne godt være, at det var mere velplaceret et andet sted. Men konklusionen er jo, om man, når man har et lovforslag, som ikke flytter det i det store og hele, skal sige nej eller ja til det. Altså, vi synes, det er godt, at vi har Det Økonomiske Råd, og da det ikke ændrer noget, men det også gør, at man lovgivningsmæssigt får lagt fast, at man har det, og at de kan være uenige, så synes jeg sådan set, det er ganske fornuftigt. Så derfor agter vi at stemme ja til det her lovforslag, når det kommer til en tredje behandling

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Jeg blev også i tvivl. Er der styr på finanserne, passer pengene, er råderummet 54 mia. kr. højere, eller er det ved at være brugt? Det går hurtigt, når man skal følge dansk økonomi, især i de her år, for tallene svinger, og de skifter næsten fra dag til dag. Spørgsmålene er mange, og lige nu er der også flere, end der er normalt, for vi mangler lige nu det samlede overblik og den nødvendige gennemsigtighed. Vi mangler en oversigt over det frie råderum, og vi mangler også en samlet ny økonomisk plan fra regeringen. I den tid er det ekstra vigtigt, at der er nogen, der følger med i, om pengene passer, om prognoserne nogenlunde holder stik, og om de forventninger, regeringen har til dansk økonomi, også afspejler sig i virkeligheden. Den opgave løser De Økonomiske Råd, og de gør det fremragende i dag. Det er dem, der følger med i de makroøkonomiske prognoser, de overvåger de finanspolitiske regler, og de vurderer også budgetrammernes effektivitet, og det får man nu lovfastsat fremadrettet. Det er godt, og det er vi glade for SF. Men spørgsmålet er, om De Økonomiske Råd også har de ressourcer, som skal til for at løfte den vigtige opgave, eller om det bare er noget, vi skriver på papiret. Det blev også bemærket i høringssvarene. Det gjaldt ikke kun for De Økonomiske Råd selv, som jeg synes man må tage meget alvorligt, når de skriver direkte, at de selv er i tvivl om, om de kan løfte opgaverne, det gjaldt også for CO-industri, for Dansk Erhverv og for Fagbevægelsens Hovedorganisation, som alle er bekymrede over, om der er ressourcerne til at løfte den opgave, som alle os er enige i er afgørende for gennemsigtigheden i dansk økonomi. Og i finansloven for næste år falder De Økonomiske Råds bevilling tilmed med de 2 pct., som ligger i omprioriteringsbidraget. Bevillingen er blevet udhulet over årene, både af omprioritering og også af inflation. Samtidig er rådet blev tilført flere opgaver, og det er vigtige opgaver. De blev finanspolitisk vagthund i 2012, de blev nationalt produktivitetsråd i 2017, og de fik også ansvaret for at gennemgå ministeriets regnemodeller i 2021. Hver og en er det afgørende og kæmpestore opgaver, men pengene er ikke fulgt med. Det er et problem. Der er brug for et uvildigt syn på dansk økonomi, som alle kan have tillid til, og som alle kan have tillid til har en stabil og tilstrækkelig finansiering til at løfte deres opgave. Det er også det, EU-direktivet jo siger. Så SF støtter lovforslaget her om at præcisere De Økonomiske Råds rolle, men SF er ligesom i høringssvarene kritiske over for, hvorfor De Økonomiske Råd ikke også her tildeles en god nok økonomi, som stabilt og tilstrækkeligt kan sikre, at De Økonomiske Råd kan følge udviklingen i dansk økonomi. Det vil vi fortsat forfølge under lovforslagets videre behandling her, altså hvordan man kan sikre det.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Ordførerne for Socialdemokratiet og Venstre har fint redegjort for indholdet af det her lovforslag, og de har også fint argumenteret for, hvorfor vi bør vedtage lovforslaget, og jeg kan kun tilslutte mig.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Jeg giver nu ordet til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Vi kan jo godt sige, at det her lovforslag egentlig er af teknisk karakter, men i virkeligheden handler det også om tillid – tilliden til, at den økonomiske politik i Danmark hviler på et solidt og uafhængigt og fagligt grundlag. Derfor støtter vi i Moderaterne naturligvis op om det her lovforslag. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Jeg giver nu ordet til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget har til formål at implementere dele af et EU-direktiv med krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer, herunder styrkelse af uafhængige finanspolitiske institutioner, hvilket medfører et behov for tydeliggørelse og lovfæstelse af formandskabets rolle i Det Økonomiske Råd som en uafhængig finanspolitisk institution. Reformen skal fremme sunde og holdbare offentlige finanser i alle EU-lande, og det kan vi som Konservative kun støtte op om. Tak.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil egentlig høre den konservative ordførers reaktion på det her med, at Det Økonomiske Råd selv peger på, at man mangler penge for at kunne udføre sine lovbundne opgaver, særlig i lyset af at både den socialdemokratiske og Venstres ordfører siger, at de penge skulle være fundet i finansloven. Det var jo så en finanslovsaftale, som De Konservative var med i som det eneste parti ud over regeringen.

Ordføreren.

På det tidspunkt var det ikke lige top of mind, at vi skulle ind at kigge på Det Økonomiske Råds midler. Så det var ikke noget, der på den måde var med i forhandlingerne.

Spørgeren.

Det er jeg rigtig ærgerlig over at høre. Det havde i hvert fald været på Radikale Venstres top of mind, men det var jo så synd, at vi ikke kunne få lov at være med i den finanslov. Men hvad tænker De Konservatives ordfører om, at Det Økonomiske Råd i sit høringssvar nævner, at man mangler pengene, og at ordførerne for Socialdemokratiet og Venstre peger på finansloven som det rette sted at finde pengene?

Ordføreren.

Nu har vi jo så haft den drøftelse her i dag, og jeg kan høre, at der er flere ordførere, som godt kunne tænke sig, at man også honorerede et større beløb til Det Økonomiske Råd. Det skal vi jo så have dykket ned i, næste gang der skal forhandles finanslov.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. Det her lovforslag handler om at implementere dele af et EU-direktiv, der stiller krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer vedrørende uafhængige finanspolitiske institutioner, som det fremgår af lovforslaget. De budgetmæssige rammer i bredeste forstand, herunder, hvordan de har været med til at skabe den ødelæggende nedskæringspolitik i en række EU-lande, har vi altid været kritiske over for i Enhedslisten. Det er dog med al respekt noget lidt mere stille og roligt, som lovforslaget i dag handler om. Som følge af ændringer i det økonomiske politiske rammeværk for EU-landene, i kølvandet på bl.a. coronapandemien, skal der ændres i føromtalte uafhængige finanspolitiske institutioner i EU-landene, som i en dansk kontekst betyder ændringer i lovgivningen omkring Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. I alt væsentlighed må man sige, at lovforslaget ikke lægger op til de helt store ændringer, fordi Danmark ifølge regeringens vurdering i høj grad allerede lever op til det, som EU-direktivet kræver. Af de egentlige ændringer, der ligger i lovforslaget, er der, at hele formandskabet i Det Økonomiske Råd, ikke blot direktøren, skal være uafhængigt af en række interesser og organisationer; at de økonomiske råd nu pålægges et retligt krav om offentliggørelse af de redegørelser, som de forvejen skriver; at Det Økonomiske Råds opgave om at vurdere de årlige og flerårlige makroøkonomiske prognoser m.v. skal evalueres eksternt; og der gives et par overvejelser om, hvem der kan forestå en sådan evaluering, samt om med hvor mange års mellemrum. Det skal faciliteres igennem Økonomiministeriet. Det såkaldte følg eller forklar-princip skal nu medføre, at økonomi- og/eller finansministeren skal redegøre for, hvis de økonomiske råds anbefalinger ikke følges. Det udvides nu til at omfatte ikke blot budgetlovens korrektionsmekanisme og exceptionelle omstændigheder, men også holdbarheden af de offentlige finanser, udviklingen i den mellemfristede saldo, som jo har tæt forbindelse med det meget omtalte økonomiske råderum, vurderingen af, om udgiftsloftet stemmer overens med finanspolitiske målsætninger, og at de bliver overholdt i forhold til planlægning og regnskab. Endelig i Det Miljøøkonomiske Råd overgår retten til at udpege et medlem fra fødevareministeren til ministeren for grøn trepart. Så i forhold til hvad vi ellers skal lovgive om her i Folketinget, er det jo ikke det mest skelsættende lovforslag, vi her behandler i dag. Konsekvenserne af det bagvedliggende EU-rammeværk, som dog kun i ret indirekte forstand har kobling til en delmængde af de økonomiske råds opgaver, er en noget varmere politisk kartoffel. Det skal vi helt sikkert drøfte ved andre lejligheder. Men alt andet lige er det her et lovforslag, som Enhedslisten kan bakke op omkring, men dog med den bemærkning eller den bekymring, som både er blevet rejst af Radikale Venstre, SF og Alternativet, i forhold til om Det Økonomiske Råd også reelt set har tilstrækkelige ressourcer til at løse de opgaver, som vi pålægger dem, og det er jo bl.a. noget af det, der er problemet med rammebesparelser i statens arbejdsprogram, at de kan have nogle utilsigtede konsekvenser i forhold til at sikre åbenhed og gennemsigtighed og borgerens retssikkerhed og i det her tilfælde også, at der er de tilstrækkelige ressourcer for bl.a. Det Økonomiske Råd til at løse sine opgaver. Men det kan vi jo drøfte i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget, men Enhedslisten kommer til at bakke op om lovforslaget i sin helhed.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi er jo tilbage i en ny uge her i Folketinget, hvor vi starter med noget, som fylder enormt meget i vores tid, nemlig at Folketinget er ved at udvikle sig til et gummistempel for implementering af nye EU-direktiver, som er unødvendige for Danmark. Det her har jo ikke nogen særlig stor betydning for os, men det er endnu en mursten i den mur, man er ved at bygge på det økonomiske område med ny EU-regulering. Det er noget, vi har advaret imod, og som vi konsekvent har stemt imod hele vejen igennem, og vi er i særdeleshed meget bekymrede, når det kommer til fælles låntagning. Det siger jo sig selv, at hvis man vil låne penge sammen, må man også leve op til en masse regler sammen, for man må kunne se hinanden i øjnene. Det frygter vi på længere sigt vil betyde et opgør med det meget mangfoldige Europa, hvor landene er meget forskellige, hvilket er noget, vi forbinder med noget absolut positivt. Vi frygter, at det er en rejse ind i et mere ensrettet Europa og et styrket EU-projekt, som kommer på bekostning af landenes Europa. Det er vi bekymret over, og derfor er vi imod, og vi kommer til at stemme imod lovforslaget her. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg skal bare forstå, om ordførerens tale er udtryk for, at Dansk Folkeparti er imod noget af indholdet i lovforslaget, eller man bare er imod det, fordi det kommer fra et EU-direktiv.

Ordføreren.

Helt kort vil jeg sige, at vi ikke vil forpligte os til at være gummistempel for EU-direktiver, som vi enten synes er dårlige, eller som vi synes er unødvendige. Man kan sige, at det her direktiv får en meget lille indflydelse på, hvordan vi gør tingene i Danmark, fordi vi i forvejen lever op til alt – der tror jeg, at jeg er ret enig i de bemærkninger, som hr. Dennis Flydtkjær havde til forslaget. Så det handler bare om, at vi ikke deler den ambition, som regeringen og en meget stor del af Folketinget har, og som handler om, at vi økonomisk skal i gang med at ensrette Europa. Det synes vi er en dårlig idé, og vi meget bekymrede over den kurs, vi er slået ind på, og når vi er det, er det jo også naturligt, at vi heller ikke støtter lovforslag, der skal implementere direktiverne.

Spørgeren.

Som jeg hørte hr. Dennis Flydtkjærs tale, så sagde han jo netop, at det var fornuftigt, også selv hvis det ikke var kommet fra EU, at få skrevet den rolle Det Økonomiske Råd har, ind i dansk lovgivning. Er det dét, Dansk Folkeparti er uenig i, nu man henviser til hr. Dennis Flydtkjær, eller er det simpelt hen bare sådan, at fordi den gode idé kommer fra EU, så er man imod?

Ordføreren.

Jeg tror sagtens, vi kan regulere de her ting selv; vi har ikke brug for et EU-direktiv. Det her kommer jo ikke til at få den store betydning for den måde, vi gør tingene på i Danmark, men jeg vil ikke agere gummistempel for endnu mere dårlig EU-regulering.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Der er andre ordførere før mig, der har redegjort for indholdet af lovforslaget, og det bakker vi i Radikale Venstre op om. Vi kommer også til at støtte det her lovforslag, for langt de fleste af os er jo enige om, at det er et godt lovforslag. Men jeg bliver også nødt til at nævne økonomien her fra talerstolen, for Det Økonomiske Råd peger jo selv på i sit høringssvar, at korrigeret for lovbundne opgaver er bevillingen altså reduceret med en tredjedel siden 2007, og at EU-direktivets krav til, at uafhængige finanspolitiske institutioner skal have tilstrækkelige ressourcer til at kunne fuldføre deres lovbundne opgaver, slet ikke er nævnt i lovforslaget. Det havde heller ikke været nødvendigt at nævne, hvis nu der var tilstrækkelige ressourcer, men det er der bare ikke. Det synes jeg er problematisk, og jeg synes også, det er en kende arrogant, at ordførerne fra Socialdemokratiet og Venstre henviser til, at det kunne man jo så bare tage med i nogle finanslovsforhandlinger, og at det er der, man løser de problemer. Det er jo nemt sagt, men også lige lovlig nemt at slippe uden om på den måde, særlig når nu de partier, der bringer økonomien omkring Det Økonomiske Råd op her i salen i dag, jo ikke ligefrem var inviteret til at deltage i de finanslovsforhandlinger, der pågik. Vi må jo se, om det bliver anderledes næste år. Men i hvert fald skal der lyde en bekymring for økonomien herfra og ellers opbakning til lovforslaget. Tak, formand.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Lovforslaget har til formål at implementere nye EU-regler for de uafhængige nationale finanspolitiske institutioner, og det er nok et af de områder, hvor Danmark historisk har været foran. Vi har nemlig igennem længere tid haft tradition for at have uafhængige instanser, som monitorerer og kontrollerer vores udøvende magt. Det gælder f.eks. Ombudsmanden eller Klimarådet og også her Det Økonomiske Råd, herunder Det Miljøøkonomiske Råd. Med lovforslaget får vi lovfæstet, at vores finanspolitiske vagthund formelt opfylder de faglige krav til at være en uafhængig finanspolitisk institution, og der vil også blive iværksat en ekstern evaluering af rollen som uafhængig instans hvert sjette til ottende år. Alt det bakker Alternativet varmt op om. Det er ekstremt vigtigt for vores demokrati, at der føres en uafhængig kontrol med den til enhver tid siddende regering og regeringens politik. Men en ting er uafhængigheden; noget andet er Det Økonomiske Råds kapacitet til og grundlag for at kunne lave et tilstrækkeligt kontrolarbejde, og der er Alternativet fuldstændig enige med vores kollegaer i Enhedslisten, SF og De Radikale. Vi mener, det er stærkt bekymrende, at rådet er pålagt et sparekrav på ca. 2 pct. årligt, specielt fordi rådet jo får flere lovfæstede opgaver. Det har det både fået med tiden, men også med lovforslaget her. EU-direktivet har jo, som det er blevet sagt før også et krav om, at de uafhængige finanspolitiske instanser har stabile ressourcer, og det er ganske enkelt ikke afspejlet hverken i lovforslaget eller i virkeligheden. Det Økonomiske Råds sekretariat har haft en faldende bevilling gennem en længere årrække, specielt når man tager højde for opgavemængden, og det gør formandskabet jo også selv opmærksom på i høringssvaret. Det er altså bare bekymrende, at en af vores centrale demokratiske vagthunde ikke har et tilstrækkeligt fundament til at føre kontrol med vores regering. Det er ikke så meget for Det Økonomiske Råds egen skyld, men snarere for offentlighedens og for Folketingets, så jeg synes, det er ærgerligt, at regeringen ikke tager det mere alvorligt, og det er ærgerligt, at man ignorerer den del af EU-direktivet, der jo handler om stabil finansiering. Så bliver jeg også bare nødt til at sige, at jeg også ser det som en del af en større tendens i dansk politik, hvor vi har det med ikke at tage den her type kontrolinstanser særlig alvorligt. Vi ser det også med Klimarådet, som har en usikker finansiering fra finanslov til finanslov. Nu her er det Det Økonomiske Råd. Regeringen og Det Konservative Folkeparti har netop nedlagt Danmarks Evalueringsinstitut på uddannelsesområdet, som jo også fører en form for kontrol eller i hvert fald kvalitetssikring af landets uddannelsespolitik. Det er bekymrende, at vi begynder at svække de her instanser. Det er noget, der er centralt for et demokrati. Alternativet bakker op omkring lovfæstelsen af uafhængigheden for Det Økonomiske Råd, men vi synes som sagt ikke, at rådet har de tilstrækkelige ressourcer til kontrolopgaven, og det kommer vi også til at fremføre i bemærkningerne til lovforslaget i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til fru økonomiministeren.

Tak for det, og tak for indlæggene og debatten. Når vi behandler lovforslaget her, er det jo en udløber af den politiske aftale, der blev lavet, om en reform af de finanspolitiske regler i EU, hvor uafhængige økonomiske institutioner er et delelement på tværs af hele Europa og derfor også i Danmark. Vi kender det jo, som flere af ordførerne har været inde på, rigtig godt med De Økonomiske Råd eller vismændene, som vi kalder dem, som har varetaget rollen som uafhængig finanspolitisk institution eller det, vi kalder tit kalder finanspolitisk vagthund, i en årrække. Man må sige, at lovforslaget jo i høj grad lovfæster en praksis, som eksisterer i forvejen. Det er vigtigt for regeringen, at formandskabet varetager den her rolle som finanspolitisk institution, samtidig med at det sker inden for rammerne af noget, der er solidt anerkendt, og som vi kender i forvejen, nemlig De Økonomiske Råd. Vi tager hensyn til, at det er en institution, der fungerer rigtig godt, og når den gør det, er det jo ikke, fordi den, sådan som det er i dag, er omfattet af en masse love og regler, men fordi den bygger på god tradition og praksis. Derfor har vi valgt en implementering, der ligger meget, meget tæt op ad minimumsimplementeringen, eller som ligger tæt op ad implementeringen i forhold til direktivet, for at være tro mod det, der virker i dag. Formandskabet i De Økonomiske Råd lever i dag op til størstedelen af de krav og opgaver, der stilles i direktivet. Der er nogle få nye ting, som flere af ordførerne også har været inde på, bl.a. at der skal være en ekstern evaluering, og at vi udvider det her såkaldte følg eller forklar-princip, som betyder, at enten finansministeren eller jeg i flere tilfælde end i dag vil skulle redegøre for det, hvis formandskabets vurderinger ikke følges. Så har der været en debat om merbevilling som følge af nye opgaver skråstreg stabil finansiering. Den bevilling, Det Økonomiske Råd har i dag, omfatter de opgaver, som de i forvejen varetager i dag, ikke kun rollen som uafhængig finanspolitisk institution, og de udfører i dag allerede langt de fleste af de opgaver, som også er omfattet af direktivet. Det er ikke opgaver, der vil kræve en masse opbygning af ny viden, men som i forvejen langt hen ad vejen er en integreret del af formandskabets opgave med at varetage finanspolitikken. Ifølge direktivet skal reglerne være implementeret senest den 31. december 2025, og det er også derfor, vi har lovforslaget til behandling nu. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak, og også tak til ministeren for at adressere det her debatpunkt omkring økonomien. Nu nævnte den konservative ordfører, at det ikke lige havde været top of mind i forbindelse med finanslovsforhandlingerne at sikre tilstrækkelige økonomiske ressourcer til Det Økonomiske Råd. Men ministeren er jo ikke bare – i gåseøjne – en ordfører fra et parti, der ikke er i regering. Ministeren er minister, så jeg vil egentlig høre, om ikke det har været top of mind hos økonomiministeren, at Det Økonomiske Råd faktisk mangler penge for at kunne fuldføre sine lovpligtige opgaver.

Ministeren.

Først og fremmest er det, som jeg sagde for et øjeblik siden, Økonomiministeriets og min vurdering, at de opgaver, som De Økonomiske Råd i forvejen løser i dag, nu bliver transformeret ind i et nyt regime, og alene det faktum, at der kommer et direktiv og en implementering af en lovgivning, udløser derfor i min optik ikke i sig selv noget behov for et løft af bevillingen. Så er jeg selvfølgelig som ansvarlig ressortminister altid interesseret i, at De Økonomiske Råd har de rammer og vilkår, som de nu skal have. Det er også derfor, vi tildelte et ekstra løft på 1,8 mio. kr. i forbindelse med finansloven for det indeværende år. Det er også derfor, De Økonomiske Råd i modsætning til stort set alle andre på det statslige område ikke er omfattet af det statslige arbejdsprogram, hvor der skal hentes yderligere effektiviseringer, og i øvrigt er formandskabets og De Økonomiske Råds opgaver, når de er blevet udvidet tidligere, som jeg hørte nogle af talerne adressere, også blevet tilført en bevilling, der svarede til de ekstra opgaver.

Spørgeren.

Nu nævner ministeren det samme, som flere andre ordførere også har nævnt, nemlig den bevilling, der var tale om, på 1,8 mio. kr. i forbindelse med finanslovsaftalen for sidste år. Men gør det ikke indtryk på ministeren, at når man ser på det samlede billede, og når det er korrigeret for de lovbundne opgaver, som Det Økonomiske Råd har fået tilført over tid, så er der altså tale om en nedgang i ressourcer?

Ministeren.

Jeg mener ikke, man kan se det sådan uafhængigt af og korrigeret for noget. Når der er blevet givet flere opgaver tidligere, er der også givet mere i bevilling. Så er det jo rigtigt, at der er et omprioriteringsbidrag, som der også er rigtig mange andre steder, og det er jo ikke givet, at man, bare fordi man er Det Økonomiske Råd, i modsætning til alle mulige andre ikke kan være underlagt et omprioriteringsbidrag. Det synes jeg er svært at argumentere for, men vi skal selvfølgelig løbende følge behovet for ressourcer og økonomi i De Økonomiske Råd.

Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Nu sagde ministeren jo, at når der er blevet tilført nye opgaver til De Økonomiske Råd, er der også kommet en ny bevilling, og det er jo rigtigt. I de år, hvor man har tilført nye opgaver, har man også givet en ny bevilling. Den er jo så blevet udhulet af 2-procentsbesparelser, indtil der så kommet en ny opgave, der har løftet bevillingen igen. Så hvis man kigger på det på en lidt anden måde, kunne man også sige, at De Økonomiske Råd i dag har samme økonomi, som de havde i 2007, stort set; det er, på trods af at der er kommet nye opgaver til siden. Mit spørgsmål til ministeren skal egentlig lyde: Hvad har ministeren gjort sig af overvejelser om, hvordan man sikrer de økonomiske råd en stabil finansiering fremadrettet? Det her med, at det ligger i en finanslovsdrøftelse, er vel ikke noget, der i sig selv sikrer, at der er stabile rammer, og det er jo det, direktivet ellers foreskriver?

Ministeren.

Det er sådan, at det, der handler om, hvor mange ressourcer, som ikke kun De Økonomiske Råd, men også alle mulige andre statslige institutioner måtte have, er et element, som der tages stilling til i forbindelse med finanslovsforhandlingerne og som en del af det samlede finanslovsforslag. Det mener jeg sådan set er det rigtige sted at adressere det, ligesom der i øvrigt på en lang række andre områder kan være behov for at tage stilling til, om man skal tilføre ressourcer eller kan effektivisere. Der er mange vigtige opgaver i vores samfund, og jeg har svært ved at argumentere for, at et økonomisk råd lige præcis skal have en særstatus i forhold til behandlingen på finansloven i forhold til alle mulige andre. Det vil være en politisk beslutning selvfølgelig.

Spørgeren.

Ja, det er jo klart, men når vi snakker om uafhængige råd og kontrolorganer, plejer vi jo også at prøve at sikre det lidt længere frem. Det var jo også derfor, at hr. Dennis Flydtkjær på talerstolen snakkede om, at det kunne være, at det her i stedet var noget, der skulle ligge i regi af Folketinget. Det overrasker mig bare, hvis regeringen og økonomiministeren ingen som helst overvejelser har haft om, hvordan man kan sikre den stabile finansiering også på længere sigt. Så kan det være, at det er i Folketinget, og det kan også være, at man kan gøre det inden for ministerierne med respekt for, at man selvfølgelig laver en finanslov hvert eneste år, og at alting ligger under for det, så er der jo muligheder for at lave stabile løsninger.

Ministeren.

Det kan man jo altid overveje, altså hvilket behov man vurderer der er i forbindelse med finanslovsforhandlinger og i øvrigt også potentielt længere ud i tid. Det er også en af grundene til, at vi fra regeringens side har vurderet, at Det Økonomiske Råd ikke skulle være omfattet at det statslige arbejdsprogram – for at give et eksempel. Som jeg også sagde før, mener jeg ikke, at det er en given ting, at bare fordi det er et økonomisk råd, kan der ikke være et effektiviseringspotentiale eller en prioriteringsopgave, der også dér skal løses. Men vi tager hele tiden stilling til løbende, hvilket behov der måtte være.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Som jeg også nævnte i min tale, deler vi også den bekymring, som er rejst både fra SF, fra Radikale Venstre og fra Alternativets side omkring finansieringen af Det Økonomiske Råd, bl.a. i forhold til den fortsatte uafhængighed og uvildighed der ligger i rådets opgaver. Derfor vil jeg også gerne spørge ministeren, hvordan man i forbindelse med den eksterne evaluering, som vi nu vedtager der skal være af rådets arbejde, vil sikre tilstrækkelig armslængde, for det fremgår jo af lovforslaget, at det er økonomiministeren, som skal sikre gennemførelsen at den eksterne evaluering?

Ministeren.

Det er jo mig, der har ansvaret – eller den til enhver tid siddende ansvarlige minister – for at sørge for, at den evalueringsbestemmelse, der er her, bliver gennemført. Det ændrer jo ikke ved, at der skal laves en ekstern evaluering. Jeg tænker også, at vi kender det koncept andre steder fra, så selvfølgelig skal det være en evaluering, der er grundig, og som løser opgaven sådan, som det også er foreskrevet det skal være.

Hr. Peder Hvelplund.

Det var egentlig også lige så meget et spørgsmål om, hvordan man sikrer en tilstrækkelig armslængde, for man skal jo bestille nogen til at lave den eksterne evaluering. Så hvordan kan man i det materiale, der skal være udbudsmateriale, sikre, at der er den tilstrækkelig armslængde mellem ministeriet og dem, der skal foretage den eksterne evaluering.

Ministeren.

Altså, grundlæggende er det jo velbeskrevet i det lovforslag, som vi så nu er på vej til at behandle, altså hvilke opgaver Det Økonomiske Råd skal løse. Derfor mener jeg også, at det er ret oplagt, hvad det er for nogle ting, man skal evaluere på, for at se om de løser. Når det så sagt, er det jo ikke en evaluering, der er lige rundt om hjørnet, og derfor har vi ikke i Økonomiministeriet på nuværende tidspunkt gjort os meget klare overvejelser om, hvordan udbuddet af en evaluering, der skal foregå om et godt stykke tid, kan finde sted. Det ville også naturligt være noget, vi selvfølgelig skulle drøfte med Folketinget.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til økonomiministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Finansudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Socialdemokratiet støtter det her lovforslag, da det understøtter nye og gode muligheder for udviklingen i Grønland. Lovforslaget her er fremsat af erhvervsministeren efter ønske fra den grønlandske regering, hvor det også behandles, samtidig med at vi gør det her i Folketinget. Det, der ligger i lovforslaget, er, at det ville være hensigtsmæssigt at få lavet nogle undtagelser, i forhold til hvordan internationale finansielle institutioner får mulighed for at yde lån og udføre deres virke i Grønland. Det er eksempelvis Den Europæiske Investeringsbank, som i høj grad understøtter projekter, der kan være af stor relevans for Grønland. Det er eksempelvis infrastrukturprojekter, det er forsyningsvirksomheder, og det kan være minedrift. Der opstår situationer i øjeblikket, fordi Grønland ikke er et EU-land. Det er Danmark. Her har Danmark nogle fordele, som Grønland ikke har, og det er det, lovforslaget her skal prøve at råde bod på. Det er altså, qua at Danmark har fordele, fordi vi er et EU-medlemsland og Grønland ikke er det. Det, der tænkes, er som sagt, at der skal gives en bemyndigelse til erhvervsministeren, altid efter aftale med den grønlandske regering, sådan at der kan udstedes bekendtgørelser, som sikrer en højere smidighed i forhold til de processer, som kan være en fordel for Grønland. Det er indholdet og linjen i forhold til lovforslaget her. Det støtter vi som sagt fra socialdemokratisk side. Så har jeg måske bare lige en enkelt bemærkning mere: Der, hvor man ligesom kan undtage fra den regulering, der er, er på alle ikkehjemtagne områder set i forhold til Grønland. Det er en præcisering. Tak for det, formand.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Louise Elholm fra Venstre.

Tak for ordet. Den tidligere ordfører gennemgik meget tydeligt, hvad det her lovforslag går ud på, og det handler jo om, at man kan undtage nogle fra nogle finansielle regler i Grønland. Det er rigtig positivt. Vi har jo en situation, hvor der er en større interesse for også at lave investeringer i Grønland, og det skal vi sikre at der er mulighed for. Så det skal helst ikke være sådan, at vores regler spænder ben for, at f.eks. Den Europæiske Investeringsbank kan investere i Grønland. Det synes vi er positivt. Derfor støtter Venstre op om den her bemyndigelse til erhvervsministeren, som skal sikre, at det bliver muligt for f.eks. Den Europæiske Investeringsbank at lave investeringsprojekter i Grønland. Det er jo et ønske, der også kommer fra den grønlandske regering, og det vil vi selvfølgelig gerne understøtte, for det er vigtigt, at de her ting sker i tæt samarbejde inden for rigsfællesskabet, og det gør det her også. Så det er vigtigt, at det hele tiden er forankret i et godt samarbejde, og at det kommer som ønsker fra Grønland. Det gør det her, og vi sikrer også mulighederne for vækst og udvikling i Grønland med det her lovforslag. Så Venstre kan bakke op om lovforslaget, og jeg skal hilse fra Radikale Venstre og sige, at Radikale Venstre også bakker op om lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Louise Elholm fra Venstre, og jeg byder nu velkommen til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Lovforslag L 15 handler om at skabe mulighed for, at internationale finansielle institutioner, som Danmark er medlem af, kan tilbyde deres produkter og ydelser i Grønland uden at være underlagt den danske erhvervsregulering, som ellers gælder i Grønland på områder, der ikke er overtaget af det grønlandske selvstyre. Det er et teknisk lovforslag, men et lovforslag med stor betydning. Baggrunden er, at Grønland som bekendt ikke er medlem af EU og derfor ikke er omfattet af EU's retsakter, som regulerer institutioner som Den Europæiske Investeringsbank, EIB. I Danmark er EIB undtaget fra disse typer reguleringer, netop fordi den opererer under EU-traktaten, men disse undtagelser gælder ikke automatisk i Grønland. Lovforslaget giver derfor erhvervsministeren bemyndigelse til efter aftale med naalakkersuisut at fastsætte regler, der undtager internationale finansielle institutioner fra den danske regulering, når de opererer i Grønland. Her vil vi gerne udtrykke en vis bekymring. Det er en tendens, vi har set flere gange fra regeringens side, at Folketinget i stigende grad reduceres til et gummistempel, mens ministeren får vidtgående beføjelser til at fastsætte regler uden om den parlamentariske proces. Det er en uskik, som vi bør være varsomme med at gøre til normen, også selv om formålet i dette tilfælde kan være nok så velbegrundet. Så det handler grundlæggende om at sikre demokratisk legitimitet og gennemsigtighed, og derfor vil jeg også gerne spørge ministeren direkte: Agter ministeren at inddrage Folketinget, Erhvervsudvalget og andre relevante parter i udmøntningen af denne bemyndigelse, til trods for at lovforslaget lægger op til, at reglerne kan fastsættes administrativt? Vi anerkender, at lovforslaget er fremsat på opfordring fra den grønlandske regering, og at det skal understøtte en vigtig indsats for at tiltrække udenlandske investeringer og styrke den økonomiske udvikling i Grønland. Det konkrete eksempel med ønsket om en rammeaftale med EIB i forbindelse med udvidelsen af vandkraftforsyningen viser, at der er reelle behov. Men netop fordi der er tale om potentielt vidtrækkende undtagelser fra gældende regulering, bør Folketinget i højere grad inddrages i fastsættelsen af rammerne, frem for at det overlades til ministeren alene. Vi opfordrer derfor til, at der fremadrettet arbejdes med mere præcise lovgivningsmæssige rammer, hvor Folketinget bevarer sin rolle som den lovgivende myndighed. Når det er sagt, støtter vi formålet med lovforslaget. Det er et godt eksempel på, hvordan Danmark og Grønland kan samarbejde om at skabe bedre rammevilkår for investeringer og udvikling uden at gå på kompromis med den grønlandske selvbestemmelse. Afslutningsvis vil vi gerne kvittere for det grundige forarbejde og den inddragelse af grønlandske myndigheder, som lovforslaget bygger på. Det er vigtigt, at vi i Folketinget understøtter Grønlands mulighed for at tiltrække investeringer og skabe vækst, men det skal ske med respekt for den parlamentariske proces og med reel demokratisk inddragelse. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Bag forslaget her ligger et ønske fra naalakkersuisut, og forslaget handler også grundlæggende om respekt for Grønlands Selvstyre, også når det gælder samarbejder med internationale organisationer og finansielle institutioner. Rigsfællesskabet bygger på ligeværd, tillid og gensidig respekt, og Grønland skal udvikle sig på egne præmisser. Det mener vi at lovforslaget her hjælper med til ved at give nogle undtagelser fra den gængse regulering, bl.a. fra samarbejder med Den Europæiske Investeringsbank, og give ministeren mulighed for at lave bekendtgørelser. Vi i SF støtter lovforslaget, og jeg skulle hilse fra Aaja Chemnitz og IA og sige, at det gør de også.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

L 15 er et forslag, der kan være med til at understøtte erhvervsudviklingen i Grønland. Lovforslaget skal gøre det muligt, at internationale finansielle institutioner som f.eks. Den Europæiske Investeringsbank kan tilbyde deres produkter i Grønland på samme vilkår som i andre lande, når og hvis det ønskes af den grønlandske regering. Det handler om at give Grønland bedre adgang til international finansiering til gavn for Grønlands erhvervsliv og udvikling. De øvrige tekniske detaljer vedrørende lovforslaget er allerede blevet fornemt uddybet af andre ordførere end mig. Det er dog værd at fremhæve, at lovforslaget er fremsat på grønlandsk initiativ og fremsættes parallelt i Grønland. Det er derfor både naturligt og vigtigt, at Folketinget respekterer dette ønske fra den grønlandske regering. Liberal Alliance finder, at forslaget er fornuftigt, afbalanceret og understøtter et moderne og konstruktivt samarbejde i rigsfællesskabet, hvor Grønland får de bedst mulige rammer for økonomisk udvikling, også i samarbejde med internationale partnere. Derfor kan jeg på vegne af Liberal Alliance meddele, at vi støtter lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Det her lovforslag handler om at give Grønland bedre muligheder for at tiltrække international finansiering til grønlandske projekter. Grønlands regering ønsker at kunne samarbejde med internationale banker som Den Europæiske Investeringsbank, og det giver rigtig god mening. For med flere finansielle partnere bliver det lettere at løfte store investeringer, som kan skabe vækst og arbejdspladser i Grønland. Det kan f.eks. være investeringer i infrastruktur, energi og forsyningssikkerhed, altså projekter, som både er vigtige for Grønland og for hele rigsfællesskabet. Men fordi Grønland står uden for EU, som de tidligere ordførere har sagt, kræver det en særlig aftale, før der kan ydes finansiering. Det er et hul, som lovforslaget her skal lukke. Det er et godt eksempel på, hvordan rigsfællesskabet kan fungere i praksis: smidigt, tillidsfuldt og til gensidig fordel. Moderaterne støtter lovforslaget. Det er et klogt og fleksibelt initiativ, der åbner døre for investering og samarbejde, og som viser, at vi sammen kan skabe gode rammer for Grønlands udvikling. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

I dag behandler vi L 15, som er et lovforslag, der reelt går på, at der skal gives mulighed for, at internationale finansielle institutioner som f.eks. Den Europæiske Investeringsbank kan undtages fra dansk regulering, når de opererer i Grønland, og når den grønlandske regering ønsker det. Forslaget bygger på, som flere andre har været inde på, et ønske fra den grønlandske regering. I Danmark er sådanne institutioner allerede undtaget fra dele af vores regulering, men i Grønland gælder EU-regler jo ikke automatisk. Det siger sig selv. Det betyder, at en institution som Den Europæiske Investeringsbank faktisk kan være dårligere stillet, når den vil støtte projekter i Grønland, end når den gør det i Danmark. Det Konservative Folkeparti vil gerne være med til at skabe gode rammevilkår, så Grønland kan tiltrække samme investeringsmuligheder som Danmark. Der kan jo være tale om finansiering af store projekter, infrastruktur, energi og erhvervsudvikling, altså områder, som alle er ret centrale for Grønlands fremtid. Det er som bekendt ret væsentligt, at forslaget bygger på et ønske fra den grønlandske regering, altså med en lokal forankring og et lokalt ønske, og det vil Det Konservative Folkeparti naturligvis gerne støtte. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Sascha Faxe, Alternativet.

Tak for ordet. Som ordførerne før mig har sagt, er det helt afgørende, at det her kommer på grønlandsk initiativ. For os i Alternativet er det et grundprincip, at når man fra Grønlands side henvender sig om noget, man gerne vil have gennemført, bakker vi op. Jeg skulle også hilse fra Enhedslisten, som desværre ikke kunne være her, og sige, at de også bakker op om forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sascha Faxe fra Alternativet. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til erhvervsministeren.

Tak for det, formand, tak for ordet, og tak for den positive modtagelse af lovforslaget. Som det allerede har været fremme under behandlingen her, ønsker Grønlands regering flere muligheder for at rejse finansiering, både til offentlige projekter og også for Grønlands erhvervsliv. Det kan internationale banker som Den Europæiske Investeringsbank hjælpe med, hvis de får mulighed for at yde finansiering i Grønland. Det er det, der er pointen med forslaget. Det vil skabe nye muligheder for vækst og fremgang i Grønland, og det vil understøtte vigtige investeringer i f.eks. grøn energi og ikke mindst også i forsyningssikkerhed. Men fordi Grønland ikke er medlem af EU, skal Grønland indgå en særlig aftale med Den Europæiske Investeringsbank, før banken kan finansiere projekter i Grønland. Aftalen sætter så rammer for, hvordan Den Europæiske Investeringsbank kan operere i Grønland, og for de områder, som ikke er hjemtaget af Grønland endnu, skal Danmark så være medunderskriver af aftalen. Lovforslaget sikrer, at internationale finansielle institutioner som f.eks. Den Europæiske Investeringsbank kan undtages fra reguleringen på Erhvervsministeriets ressort i Grønland, såfremt det ønskes af den grønlandske regering. Det er en forudsætning for at kunne indgå en aftale med EIB, så banken kan finansiere grønlandske projekter. Lovforslaget fremsættes, som det også har været fremme, efter ønske fra den grønlandske regering, og lovforslaget blev vedtaget i Grønland her i oktober måned. Lovforslaget gælder kun områder, som Grønland ikke har hjemtaget, og det er kun efter ønske fra Grønlands regering. Det håber jeg selvfølgelig alle kan bakke op om. Det har jeg hørt, og det er jeg glad for. Tak for ordet, formand. Jeg ser frem til den videre behandling af forslaget i udvalget.

Da der ikke er nogen korte bemærkninger, siger vi tak til erhvervsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Det er jo ofte i livets afslutning, at fællesskab og værdier kommer allertydeligst til udtryk, altså når et menneske nærmer sig døden og et andet menneske vælger at træde til for at give omsorg, nærvær og tryghed i hjemlige omgivelser. Så står samfundets ansvar klart: at vi skal understøtte det mod og den kærlighed, som ligger i at tage sig af en nærtstående i livets sidste fase. Derfor støtter Socialdemokratiet naturligvis forslaget om at videreføre den ordning om plejevederlag under midlertidigt ophold på Færøerne og i Grønland og om at forankre denne ret i selve ældreloven. Det er en lille teknisk justeringen i lovgivningen, men den rummer en dyb menneskelig og politisk betydning. Lovforslaget sikrer, at retten til plejevederlag, som gives til personer, der passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, også gælder, når plejen foregår på Færøerne og i Grønland. Denne mulighed har eksisteret gennem en bekendtgørelse og et aktstykke, men med dette lovforslag bliver ordningen nu lovfæstet og videreført uden ændring af borgerens ret hertil. Så i en tid, hvor vi taler meget om rigsfællesskabets fremtid, er det her et konkret eksempel på, hvordan vi styrker samhørigheden imellem Danmark, Færøerne og Grønland, ikke gennem symboler, men med rettigheder. Det handler ikke kun om jura og paragraffer, men det handler om, at en dansker, en grønlænder eller færing skal have mulighed for at være der for sin mor, far eller ægtefælle i den sidste tid uden at miste den økonomiske støtte, som retten til plejevederlag indebærer. Derfor er det her lovforslag på alle måder en god anerkendelse af en vigtighed, men også en god anerkendelse af, at lige meget hvor man er i rigsfællesskabet, skal man have de samme rettigheder, og derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Tak for ordet, formand. Vi behandler her et lovforslag, der har til formål at videreføre en gældende ordning om retten til plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland. Det, der er vigtigt at vi her siger til hinanden, er altså, at vi med lovforslaget ikke ændrer den gældende retstilstand, men viderefører en ordning. Det er det vigtigste at huske her, så man ikke tror, at vi nu gør noget nyt. Det gør vi ikke. Vi fortsætter bare den ordning. Plejevederlaget er jo et vederlag, som kommuner kan udbetale til personer, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i sit eget hjem. Jeg synes, at min kollega fra Socialdemokratiet sagde det på den helt rigtige måde. Det er sådan, det foregår, og det er sådan, det skal foregå. Vi vil gerne støtte, at man får lov til at fortsætte med det både på Færøerne og i Grønland, så man altså bliver ved med at have ret til et plejevederlag efter ældreloven. I dag er det jo sådan, at ældreloven ikke indeholder en bemyndigelse til, at der kan fastsættes regler om ret til plejevederlag under midlertidigt ophold på Færøerne og i Grønland, og derfor foreslår vi med lovforslaget, at ældreministeren fastsætter regler om, at plejevederlaget kan medtages under midlertidigt ophold på Færøerne og i Grønland. Den foreslåede ændring vil medføre, at ældreministeren kan fastsætte regler om, at en person, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i sit eget hjem, og hvor den døende er bosiddende enten på Færøerne eller i Grønland, har ret til et plejevederlag. I Venstre bakker vi helt op om at videreføre den gældende ordning, så personer, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i sit eget hjem på Færøerne eller i Grønland, stadig har ret til et plejevederlag. Venstre støtter derfor forslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand, tak for ordet. Da Danmarksdemokraternes ældreordfører, fru Marlene Harpsøe, ikke kan være til stede i Folketingssalen i dag, vil jeg på bedste vis fremføre Danmarksdemokraternes holdning til dette lovforslag, L 40, om ændring af ældreloven. Det er vedrørende plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland. L 40 er et forslag, der sikrer, at den eksisterende ordning om plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland videreføres og fremover reguleres i ældreloven. Lovforslaget har et klart og vigtigt formål. Det er at sikre, at pårørende, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, også når hjemmet ligger på Færøerne eller i Grønland, har ret til plejevederlag. Det er en holdning, der rummer både omsorg og respekt for den enkeltes sidste tid, og som understøtter ønsket om at dø i trygge og kendte omgivelser. Med ældreloven, der trådte i kraft den 1. juli 2025, er det naturligt og hensigtsmæssigt, at plejevederlaget nu reguleres direkte i ældreloven. Ændringen er teknisk og medfører ikke ændringer i borgernes retstilstand, men den skaber klarhed og kontinuitet i lovgivningen. Med L 40 viderefører vi en ordning, der gør en forskel for mennesker i deres allersidste tid og for de pårørende i en meget svær tid. Det er både værdigt og nødvendigt, og Danmarksdemokraterne støtter derfor lovforslaget og ser frem til den videre behandling.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Som flere allerede har sagt, er der her tale om en lille teknisk justering af et lovforslag, som viderefører den gældende ordning om ret til plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland. Plejevederlag er et vederlag, som kommunerne kan udbetale til personer, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem. Formålet med lovforslaget er at sikre, at personer, der passer nærtstående døende, som ønsker at dø i eget hjem, og som er bosiddende på Færøerne eller i Grønland, har ret til plejevederlag efter ældreloven. Jeg havde nær sagt: selvfølgelig. Som andre også har sagt, er det jo ikke et nyt tiltag, det her, men en videreførelse af gældende ret. Så jeg vil egentlig bare benytte lejligheden, når jeg nu trods alt har lidt mere taletid, til at sige, at det jo ikke betyder, at der ikke er plads til forbedringer, for forslaget er stadig væk, ligesom det gælder i Danmark, målrettet borgere, som er døende i eget hjem. Men i virkeligheden burde vi jo sørge for at lave regler, der sikrer, at alle døende borgere har ret til at være sammen med deres nærtstående i den sidste tid, uanset om det foregår i eget hjem, på plejehjem, på hospice eller på sygehuset. Så jeg synes, det må være det, vi skal prøve at arbejde frem mod, altså at vi lykkes med en ordning, som kommer til at gælde alle pårørende og ikke kun pårørende til borgere i eget hjem. SF støtter det her forslag, og vil så vi arbejde stenhårdt for, at vi også lykkes med at få udvidet ordningen, så den kommer til at gælde for alle døende borgere. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti. Så skulle jeg hilse og sige fra fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet, at hun glemte at hilse fra De Radikale, som også støtter forslaget. Med det byder jeg velkommen til den næste ordfører, fru Lisa Perkins fra Liberal Alliance.

Tak. Jeg beklager, at jeg ikke havde styr på rækkefølgen, så jeg kunne stå heroppe i lidt bedre tid. Med det her lovforslag sikrer vi jo, at den eksisterende ordning med plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland videreføres. Som det også er blevet nævnt, er det entydig godt, for selvfølgelig skal det ikke være en begrænsning i livets sidste stunder, at ens familie er spredt på tværs af rigsfællesskabet. Selvfølgelig skal en søn i Tønder kunne være der for sin døende mor i Tórshavn, og selvfølgelig skal en datter i Nyborg kunne være der for sin døende far i Nuuk. Det handler om tryghed for den døende, og det handler om respekt for, at borgeren ønsker at dø i eget hjem omgivet af sine nærmeste, for intet bånd er stærkere end familiens bånd. Liberal Alliance er med i aftalen om ældreloven, og derfor støtter vi selvfølgelig også op om den her ændring, som mest af alt er af teknisk karakter, som vi også har hørt. Så har jeg faktisk skrevet, at som suppleant her på lånt tid i den her smukke sal kunne det være, at jeg tillagde det her lovforslag lidt mere værdi, end man måske gør, når man ser på det med erfarne øjne, men jeg er faktisk rigtig glad for at kunne høre på talerne, at det her lovforslag bliver tillagt ret stor værdi, selv om det er en teknisk ændring. Så det ville jeg bare kvittere for, for det synes jeg er rigtig fint. Set med mine øjne er det her noget af det, der er rigtig smukt ved det danske velfærdssamfund, noget, som er rigtig smukt i dansk politik, nemlig at vi støtter op om at hjemtage den omsorg og holde den i familien, når det er muligt. Det synes jeg er smukt, og det er noget, som jeg generelt støtter rigtig meget op om. Derfor ser jeg heller ikke det her udelukkende som ældrepolitik, jeg ser det som familiepolitik, og det skal vi støtte op om, uanset hvorhenne i rigsfællesskabet man bor. Vi skal nemlig styrke de bånd så godt, som vi kan, uanset om man bor det ene eller det andet sted rigsfællesskabet. Med det vil jeg bare sige, at vi støtter forslaget. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lisa Perkins fra Liberal Alliance. Så bad hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre mig om at sige, at han skulle hilse fra fru Anna Falkenberg fra Sambandspartiet, som også støtter lovforslaget. Med det går vi videre i ordførerrækken, og jeg giver nu ordet til fru Rosa Eriksen fra Moderaterne.

Tak, og tak for ordet. Dette lovforslag er måske af teknisk karakter, men bag teknikken ligger noget meget, meget menneskeligt, for det handler om retten til et plejevederlag – den ret, som betyder, at man kan passe sine nærtstående døende, der ønsker at tilbringe sine sidste dage i eget hjem, også når hjemmet ligger på Færøerne eller i Grønland. Lovforslaget sikrer, at den nuværende ordning kan fortsætte, efter at reglerne om plejevederlag er flyttet fra serviceloven til den nye ældrelov. Der er med andre ord tale om en videreførelse af gældende ordning, ikke en ændring i rettigheder. For mange pårørende betyder denne mulighed meget. Det kan være ved et barn, der tager orlov for at tage hjem til Færøerne for at sidde ved sin mors seng, eller en søster, der flyver til Grønland for at være hos sin bror, når han har allermest brug for det. Det er også dybt menneskeligt og et udtryk for, at vi også i rigsfællesskabet tager ansvar for hinanden, når livet, går på hæld. Lovforslaget retter samtidig op på en teknisk hjemmel, så ordningen ikke længere kun hviler på en midlertidig bekendtgørelse, og dermed sikres ro og klarhed både for kommunerne, der administrerer ordningen og for de borgere, der skal kunne stole på, at hjælpen er der, når de har brug for den. Med lovforslaget fortsætter vi en ordning, som gør en forskel for mennesker i sorg og afmagt, og som sikrer, at de sidste dage kan leves med værdighed, nærhed og kærlighed. I Moderaterne støtter vi naturligvis lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Rosa Eriksen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak, formand. Lovforslaget her viderefører ordningen om ret til plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland, som tidligere har været reguleret i bekendtgørelsen om lov om social service, og den bliver nu videreført i ældreloven. Ordningen går ud på, at en person, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, og hvor vedkommende bor på Færøerne eller i Grønland, har ret til plejevederlag. Det bakker vi op om i Det Konservative Folkeparti, så vi kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. Det her lovforslag kommer Enhedslisten også til at støtte. Som flere andre har været inde på, handler det udelukkende om, at vi får videreført en ordning, hvor nærtstående familiemedlemmer kan få plejevederlag til døende, og det bakker vi selvfølgelig op om. Det gælder også, at ordningen får en mere permanent lovhjemmel. Jeg vil dog i lighed med fru Kirsten Normann Andersen, som også nævnte den bekymring, som Ældre Sagen rejser i deres høringssvar, sige, at ordningen kun gælder for døende i eget hjem, og der er der behov for, at vi får sikret muligheden for, at nærtstående familiemedlemmer til døende på plejehjem eller på hospice eller på hospitalet får den samme mulighed. For i forhold til det relationelle i forhold til den kontakt, der er behov for at have i forhold til den døende, er det uagtet, hvor det foregår henne. Vi må også bare konstatere, at på i hvert fald mange plejehjem og også på hospitaler er der ofte ikke ressourcer til den tilstrækkelige relationelle pleje, og der er det helt afgørende, at pårørende også får muligheden. Så i lighed med SF vil Enhedslisten også kæmpe for, at det bliver en rettighed, både i Danmark og selvfølgelig også på Færøerne og i Grønland. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Karin Liltorp fra Alternativet.

Tak for ordet. Alternativet er jo desværre ikke med i ældreloven, og det har jeg beklaget flere gange, for jeg synes faktisk, at det er en ganske fremragende lov. Det skal jo bestemt ikke forhindre os i at sige ja til de enkelte elementer, og det her er et af de rigtig gode elementer, som vi selvfølgelig støtter op om, og vi vil heller ikke stille os i vejen for det, hvis man udvider rettighedsområdet som nævnt af både Enhedslistens og SF's ordførere. Vi støtter forslaget.

Tak. Der er heller ikke korte bemærkninger her, så vi siger tak til fru Karin Liltorp fra Alternativet. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor giver jeg nu ordet til ældreministeren.

Tak for ordet, og også tak for den grundlæggende positive modtagelse af lovforslaget og egentlig også af den understregning af det grundlæggende menneskelige, som ligger bag det, hvad der i øvrigt også blev nævnt af flere. Grundlæggende er det et lovforslag, der har en teknisk karakter, der handler om, at man skal modtage et plejevederlag, når man passer en nærtstående døende, som bor på Færøerne eller i Grønland, og det handler grundlæggende om medmenneskelighed og om at skabe nogle ordentlige rammer for det. Så også tak for, at der lægges vægt på det. For en god ordens skyld vil jeg bare lige skitsere, hvad det er, det drejer sig om. Det handler om, at som følge af ældrereformen er reglerne om plejevederlag flyttet fra serviceloven til den nye ældrelov, og det handler jo om, at ældreloven ikke indeholder den bemyndigelse til at fastsætte regler om, at plejevederlag kan medtages under midlertidigt ophold på Færøerne og i Grønland. For netop at sikre hjemmel til den ændrede ordning har ordningen fra den 1. juli 2025, hvor loven trådte i kraft, været reguleret af en bekendtgørelse udstedt i medfør af et aktstykke, og formålet med lovforslaget nu her er at skabe et hjemmelsgrundlag i selve ældreloven. Så lovforslaget sikrer, at personer, der passer en nærtstående, som ønsker at bo i eget hjem, og hvor den døende er bosiddende på enten Færøerne eller i Grønland, har ret til plejevederlag efter ældreloven. Det er også væsentligt at understrege, at lovforslaget alene viderefører den gældende ordning. Det er dermed ikke hensigten at ændre på den gældende retstilstand, som flere af ordførerne også var inde på. Tusind tak for ordet. Tak for opbakningen, og jeg ser også frem til den videre behandling i udvalget.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Når nu det går så hurtigt, som det gør med lovbehandlingen af det her forslag, tænker jeg, at ministeren måske også har lyst til at kommentere på Ældre Sagens bemærkninger i høringssvaret, hvor de jo netop gør opmærksom på, at der er meget stor forskel på, om man er en borger, som skal dø i eget hjem, eller om man er en borger, som skal dø på et plejehjem eller på et sygehus eller på et hospice for den sags skyld. Den forskel kan være afgørende for, om man som døende har mulighed for at have sine pårørende omkring sig eller ej. Det kan sådan set også være afgørende for, om man som pårørende har muligheden for at være til stede hos den, der skal herfra, eller ej. Vi ved jo alle sammen godt, at en vigtig del af sorgbearbejdningen i forbindelse med dødsfald netop handler om at have en mulighed for at tage ordentlig afsked. Så hvad tænker ministeren om lige præcis det forslag?

Ministeren.

Mange tak. Jeg har selvfølgelig også hæftet mig ved de to høringssvar, der var, hvoraf det ene kommer fra Ældre Sagen, som påpeger præcis det, som ordføreren er inde på. Jeg har sådan set utrolig stor empati med og sympati for de mennesker, og jeg har også mødtes med flere organisationer, også med ledere på hospicer, der fortæller om udfordringen. Det her lovforslag vedrører jo alene det at dø i eget hjem, forstået som der, hvor man først og fremmest bor og har boet igennem år, og det er en anden situation, end når man er på plejehjem eller på hospice. Det er derfor, lovforslaget her kun vedrører at dø i eget hjem. Men jeg har stor forståelse for det og kan godt se, at der er nogle udfordringer også de andre steder. Der er jo andre ting, bl.a. i ældreloven, omkring aflastning og afløsning osv., som også giver nogle muligheder for at støtte op omkring pårørende.

Spørgeren.

Jeg er ikke sikker på, at der er så stor forskel på, om man er borger i eget hjem, eller om man er borger på et plejehjem. Altså, for 40 år siden tror jeg man havde sat faste vagter ind i ældreplejen, hvis man havde en borger, der var døende, så vedkommende aldrig var alene. Men sådan er det jo ikke i dag. Der kan du jo sagtens som plejehjemsbeboer risikere at være alene i mange, mange timer, hvis ikke der er nogle pårørende, der kan være til stede i stedet for, eller at man trækker på frivillige for den sags skyld. Men ville det ikke være bedst for alle, hvis det var sådan, at vi satsede på det? Og vil ministeren tage det med tilbage til regeringen og overveje, om det her skal være noget, vi kan prøve at få løftet en gang for alle og få løst?

Ministeren.

Tak for at insistere på det, som jeg grundlæggende hører som en omsorg både for den døende og også for familier og pårørende. For jeg er sådan set meget enig i det, som også Liberal Alliances ordfører var inde på, i forhold til grundlæggende at få en hel familie til at hænge sammen. Og i den sammenhæng handler plejevederlag jo også om andre end alene de ældre. Jeg er virkelig glad for, at der er opbakning til det nuværende lovforslag. Jeg synes, at noget af det, vi gør i ældreloven generelt set med at styrke samarbejdet med både frivillige og pårørende, også har et kæmpe potentiale, i forhold til hvem det egentlig er, der har også den relationelle opgave, som er på plejehjem og også på hospicer. Men jeg er selvfølgelig altid lydhør og vil gerne lytte med.

Tak for det. Vi siger tak til ældreministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet.

Tak, og tak for ordet. Jeg skal starte med at sige, at jeg er her som vikar i dag. Det skal ikke hindre mig i at være rigtig glad for at stå på talerstolen i dag og lige netop til den her sag, for jeg tror, rigtig mange af os kan huske, hvordan det var, da elpriserne tordnede derudad. Den ene måned havde man en regning på 700 kr., næste måned var den på 1.500 kr., så var den på 2.000 kr., og lige pludselig var tv-reklamerne om mennesker, der dansede rundt og fortalte om, hvor fantastisk det var at vaske tøj om natten, for at man så kunne spare penge om dagen. Det har ramt rigtig, rigtig mange, og det har været en usikkerhed, der siden har fulgt med for rigtig, rigtig mange familier. Der er rigtig mange, der har haft svært ved at få økonomien til at slå til i de danske hjem. Så derfor er det i dag en meget, meget vigtig førstebehandling, vi har, af at sænke den almindelige elafgift, sådan at den enkelte dansker kan få omkring 3.600 kr. mere om året. Så kan det godt være, vi sidder herinde og tænker, at det jo ikke er noget. Jeg vil sige, at har man prøvet at være enlig mor på en su og en københavnerhusleje, så er 3.600 kr. ikke småpenge. Samtidig er det også et signal om, at vi rækker hånden ud og holder hånden under dem, der har allermindst. Den her afgiftsnedsættelse er målrettet, og den er rimelig. Hvor nogle former for skattenedsættelser kan få meget kritik, rammer den her bredt og særlig familier, hvor husholdningsøkonomien er mest presset. Det er god politik, synes vi i Socialdemokratiet, at vi lindrer presset direkte på husholdningsbudgetterne, at vi investerer i fællesskabets tryghed, og at vi skaber forudsigelighed midt i uforudsigelige tider. Vi ved godt, at den her lettelse jo koster statskassen penge, men det er en bevidst prioritering. Det er en investering i økonomisk tryghed i familierne og en del af den ansvarlige finanslov. Det er penge, vi vælger at bruge, fordi det gør en mærkbar forskel hurtigt, og fordi det er en af de mest lighedsorienterede afgiftslempelser, vi kan give. Så lad mig understrege, at den her lettelse ikke står alene. Der er samtidig foreslået at fjerne en række andre afgifter, og jeg ved, at vi i Socialdemokratiet har en skatteminister, der arbejder benhårdt på andre initiativer for at hjælpe i danskernes husholdningsbudgetter og styrke købekraften. Men sammenlagt betyder det, at vi med finansloven og denne lov skaber mere råderum, mere tryghed og færre bekymringer i hverdagen for de enkelte familier. Løser det alle udfordringerne? Nej, det gør det ikke, men det her er målrettet, konkret og ansvarligt. Det er god fordelingspolitik, det er grøn ansvarlighed, og det er økonomisk rettidighed i ét. Så på vegne af Socialdemokratiet kan jeg sige, at vi støtter lovforslaget. Vi ser frem til den videre behandling i udvalget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Jeg vil gerne takke ordføreren for talen, og jeg vil også gerne spørge ordføreren, som er en rigtig god socialdemokrat, hvordan ordføreren har det med, at man laver sådan lidt en form for teater med nogle gynger og karruseller. For vi kan jo se, at den samme regering øger afgifterne på emballage, således at når folk skal ned at købe mælk, ost, smør, kød eller alt muligt andet – det kan vi jo læse så sent som i dag i dagspressen – er der kommet nogle meget besynderlige prisdannelser i vores købmandsbutikker, hvor ting har en pris, der ender på 47 øre, 93 øre osv. Alle de her ørebeløb betyder noget i den sidste ende, når man skal betale mere for de varer, man får ned i sin kurv hos købmanden. Oplever ordføreren ikke også, at det virker lidt besynderligt, at man ligesom vælger at give noget med den ene hånd og tage noget med den anden? Det er jo det, man har gjort med det forslag, der ligger her. Så synes jeg også, at ordføreren måske skulle reflektere lidt over, at man jo kun har valgt at prioritere det her i 2 år. Altså, hvor er kontinuiteten henne?

Ordføreren.

Jeg er jo kun vikar, så jeg skal afholde mig fra at rode mig ud i det helt store afgiftsshow. Jeg er med på, at der er en emballageafgift, og jeg er med på, at man kan vurdere, om den er rimelig eller den ikke er rimelig. Men jeg ved, at emballageafgiften aldrig nogen sinde når op på 3.600 kr. for den enkelte familie. Og nu glemte jeg, hvad det ellers var, ordføreren spurgte mig om.

Så er vi nødt til at gå til næste spørgsmål fra hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Det, jeg spurgte ind til derudover, var jo det besynderlige i, at det kun er 2 år, man vælger at fjerne den her del af elafgiften, for mig bekendt skal folk da også betale penge for de varer, de køber, efter 2027. Hvorfor har man valgt at prioritere noget i 2 år og så komme om 2 år og give folk ude i de danske husholdninger en ekstra regning på 7 mia. kr.? Synes Socialdemokraterne, det er en god og socialt afbalanceret politik at give så stor en ekstra afgift til folk om 2 år?

Ordføreren.

Der står vel ikke nogen steder, at folk får afgiften om 2 år. Der står vel ikke nogen steder, at den her aftale ikke kan forlænges om 2 år. Jeg tænker ikke, at vi kommer med en ekstraregning på 7 mia. kr. til den danske befolkning. Det ville være meget mærkeligt. Jeg tænker ikke, at man kan stille det her op sådan, at vi giver noget og så tager noget andet. Det er rigtigt, at der er noget omkring fødevarer, at der er noget derude, og jeg ved, at ministeren arbejder benhårdt. Vi er jo alle sammen interesseret i, at danskernes råderum bliver så stort som muligt, og at familierne er så lidt pressede som overhovedet muligt.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Der står direkte i finanslovsaftalen, at den her afgiftsnedsættelse er midlertidig, dvs. at den kører i 2026 og 2027. Det betyder, at vi i 2028 kigger ind i, at den er tilbage, hvor den var, og det vil altså være en skattestigning på 7 mia. kr. for borgerne derude. Ordføreren står og snakker om forudsigelighed og tryghed for børnefamilierne. Hvorfor er det, at man ikke har sænket den permanent i stedet for? Det ville skabe tryghed for børnefamilierne.

Ordføreren.

Det skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan i hvert fald sige, at der jo heller ikke står nogen steder, at den ikke kan forlænges om 2 år. Så når hr. Lars Boje Mathiesen tager det op her i Folketingssalen og siger, at nu kommer vi med en afgift, er det jo hans egen fortolkning af, at det vil være sådan om 2 år. Der kan komme andre finanslove efterfølgende, og der kan komme andre ting. Ordføreren må gerne sidde og ryste på hovedet af mig; det er fint, at ordføreren gør det, men der står jo, at det her er en afgiftsnedsættelse, der gælder i 2 år; der står ikke, at den ikke kan forlænges, efter de 2 år er gået.

Spørgeren.

Ja, jeg ryster på hovedet, for argumentationen hænger overhovedet ikke sammen. Hvis man fra Socialdemokratiet og regeringens side syntes, at danskerne er for hårdt beskattet, hvis man syntes, at den her afgift, som rammer børnefamilierne, er så slem, så ville man da sænke og fjerne den permanent, og så ville det også gavne børnefamilierne i 2028 og 2029. Men nej, man vil bruge det som noget valgflæsk. Man gør det midlertidigt, for så kan man hæve den igen, for så at sænke den, hæve den og sænke den igen. På den måde bruger man jo borgerne derude som små brikker.

Ordføreren.

Det må stå for hr. Lars Boje Mathiesens egen regning, hvordan han har læst forslaget. Lige nu ser jeg det som en akuthjælp til trængte familier, lige nu ser jeg det klart som noget, der kan forlænges efter 2 år, og lige nu ser jeg ikke, at der står nogen steder, at vi om 2 år vil pålægge danskerne en ekstra afgift. Det må stå for ordførerens egen regning.

Så er den næste hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Jeg kan tilslutte mig den kritik, der også er blevet rejst, af emballageafgiften og de, hvad kan man sige, byrder, som den model, man har fremlagt, desværre pålægger mange almindelige familier. Vi er jo også fra Enhedslistens side meget optaget af momsen på mad her i Danmark, som regeringen desværre fastholder skal være den højeste i Europa. Men mit spørgsmål går egentlig konkret på den her elafgift. For jeg anerkender, at der er tale om en sænkelse, som kommer almindelige mennesker til gode og faktisk relativt mere for dem med lave indkomster. Men hvad vil Socialdemokraternes holdning være til at lægge en form for loft over, hvor højt et forbrug den her afgiftslettelse omfatter? Er det rimeligt, at vi skal sænke elafgiften for folk, der f.eks. har en opvarmet pool om vinteren, hvilket er noget, som man kunne opfatte som både klimaskadeligt, men også bare unødvendigt luksusforbrug? Ville det ikke være fair, at man i den gruppe stadig skulle betale noget mere for sit forbrug, måske for at skabe incitament til at sænke det en lille smule?

Ordføreren.

Nu startede jeg den her tale med at sige, at jeg er vikar for ordføreren. Jeg hører, hvad ordføreren for Enhedslisten fremlægger. Jeg kan godt se, at det kan blive svært at være poolpolitiet eller den, der afgør, om man må bruge det ene eller det andet, eller om det er luksus eller ikke luksus. Men ellers må jeg henvise til, at ordføreren stiller spørgsmålet til skatteministeren, når skatteministeren gør på, eller den sædvanlige skatteordfører for Socialdemokratiet til de kommende forhandlinger om lovforslaget.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi iler videre til den næste. Det er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Tak for ordet. »Venstre vil gøre det billigere at være dansker.« Sådan lyder det fra mit parti i de her tider. Vi vil gerne have, at danskerne beholder lidt flere af deres egne penge. Det er forhåbentlig gået op for alle, hvad det forslag, vi behandler i dag, går ud på, ellers skal jeg bare lige prøve at skitsere det: I 2026 og 2027 nedsætter vi elafgiften til EU's minimum, og det giver, som min kollega fra Socialdemokratiet sagde lige før, 3.600 kr. om året foreløbig i 2 år. Jeg kan lige så godt tage de spørgsmål, som sikkert også vil komme til mig, nemlig: Er det her så slut om 2 år? Giver I den så hele skruen en gang til? Det ved jeg ikke. Det kommer an på rigets finansielle situation. Fra Venstres side vil vi bestemt ikke udelukke, at vi kommer til at forlænge ordningen her. Så kan det vist ikke siges tydeligere. Men at spå er svært, især om fremtiden, som Storm P. sagde. Vi giver de danske familier lidt økonomisk frihed og råderum hermed. Og forslaget er efter min opfattelse et vigtigt skridt til at lune i husholdningsbudgettet. Så derfor bliver det med største glæde fra Venstres side, at danskerne nu kan beholde 3.600 kr. efter skat, om man må bruge det udtryk, hvert år de næste 2 år. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Hans Kristian Skibby.

Tak til ordføreren for Venstre. Jeg vil egentlig bare gerne spørge om noget, for jeg bliver lidt rundforvirret over, hvad der egentlig er regeringens politik i forhold til det her. Der blev sagt tidligere fra den socialdemokratiske ordfører, at det her ikke havde noget med en stigning at gøre, og at det ikke var vedtaget endnu. Vil ordføreren ikke retfærdigvis gøre det tydeligt, at når man nu vedtager en finanslov her i Folketinget, gælder den 4 år frem med de økonomiske estimater, der ligger for hvert af de fire budgetår, og at der i det finanslovsudspil, som regeringen er blevet enige med Konservative om, indgår, at der kommer 7 mia. kr. i 2027, og at der kommer 7 mia. kr. i 2028, og at det dermed er en del af regeringens finanslov?

Ordføreren.

Det lyder, som om hr. Hans Kristian Skibby er bedre orienteret i finansloven eller i hvert fald har haft lejlighed til lige at kigge på det her punkt. Det respekterer jeg selvfølgelig. Så spørgsmålet oversat til dansk er: Ligger der så i den finanslov, at vi automatisk genindfører den her afgift, når vi skriver 2028? Jeg kan sige, at forslaget har gyldighed i 2 år, men der er da bestemt intet – finanslov eller ikke finanslov – der binder regeringen til at undlade en lempelse i 2028 og fremover.

Spørgeren.

Jeg synes ikke, ordføreren svarede på det. Altså, der er de driftsøkonomiske kalkuler, der ligger i finansloven, hvor man skriver ind, hvad udgifterne er, og hvad indtægterne er på forskellige målepunkter. Herunder er der et målepunkt, der simpelt hen handler om moms på fødevarer, og så er der også en, der eksempelvis hedder indtægter fra afgifter på strøm. Det betyder jo, at når man nu vælger at fjerne 7 mia. kr. i 2026 og i 2027, bliver det altså skrevet ind i 2028 og 2029. Det spurgte jeg ordføreren om, og det må man da også godt. Jeg ved godt, at jeg sidder i Finansudvalget, og det gør ordføreren måske ikke, men det ændrer jo ikke på, at man kunne have en forventning om, at de 4 år skal ses som en samlet aftale.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at man ligesom mærker glæden fra hr. Hans Kristian Skibbys side over, at danskerne nu får 3.600 kr. efter skat mere om året. Men når man er færdig med at glæde sig over det, og det håber jeg da også at hr. Hans Kristian Skibby på trods af retorikken gør, så vil jeg gentage, hvad jeg sagde før. Der står ingen steder på trods af finanslov osv., at regeringen ikke kan vælge ud fra den økonomiske situation, Danmark måtte befinde sig i i 2028 og fremover, også at lempe satsen der.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, det er rigtigt. Nu kender jeg jo Venstre som et parti, som selv siger, at danskerne skal beholde pengene i lommen. Jeg er nysgerrig. Hvem var det i regeringspartierne? Nu siger Socialdemokratiet, at de slet ikke kunne forestille sig, at man skulle genindføre det. Der er tre regeringspartier. Hvem var det, som så ikke ville gøre den her sænkning af elafgiften permanent? For det synes jeg jo nok at danskerne derude reelt set gerne må vide. Venstre siger, at de gerne ville have gjort den permanent. Var det så Moderaterne, der ikke ville gøre den permanent? Hvilket parti var det?

Ordføreren.

Jeg aner det ikke. Jeg ved heller ikke, om det har været til nogen som helst debat i regeringen. Hvad jeg ved, er, at regeringen foreslår at lempe afgiften for 2026 og 2027, og det er jo sådan set det, Folketinget skal tage stilling til. Om der så er nogen, der har tænkt på at lempe den yderligere, ved jeg ikke. Det skulle glæde mig, hvis det kunne lade sig gøre, men det må vi jo kigge på efter rigets tilstand til den tid.

Spørgeren.

Det er jo lidt det grundlæggende problem, jeg har med den måde, man vælger at føre finanspolitik på, for man bruger finanspolitikken som brikker op til valget og efter valget i stedet for at skabe noget stabilitet og skabe noget tryghed for danskerne derude, så de ved, hvad de har mere end 2 år frem. Erkender Venstres ordfører, at når man ikke laver en mere langsigtet besparelse på den måde, som man kunne have gjort, så skaber det en øget usikkerhed hos folk, så de ikke ved, hvad deres økonomi er om 2 år?

Ordføreren.

Nej. Jeg erkender derimod, at vi har en ansvarlig regering, som ser på, hvordan finanserne i Danmark ser ud i 2026 og 2027, og samtidig ikke har taget stilling til, hvordan niveauet skal være for statens indtægter i 2028 og fremover. Det er et eksempel på en ansvarlig regering, og jeg kan kun gentage, hvad jeg sagde før: Jeg kan bestemt ikke udelukke, tværtimod kan jeg håbe på, at den her ordning, som virkelig giver danskerne penge, får man også lov at nyde fornøjelsen af i 2028 og fremover.

Fru Sofie Lippert.

Tak. Nu taler ordføreren bl.a. om ansvarlighed, og jeg kan også forstå, at Venstre i hvert fald er åbne over for at lade den her afgiftslettelse fortsætte efter de 2 år, som ligger i det, vi behandler i dag. Jeg bliver derfor nødt til at spørge, om Venstre så har planer om at finansiere den her skattelettelse, hvis den skal fortsætte ud over de 2 år, som den er sat til i dag.

Ordføreren.

Ja, Venstre lemper ikke på udgifter uden at sørge for, at de er finansieret.

Spørgeren.

Så er det måske mig, der har misforstået noget, for så vidt jeg kan læse, er det her netop en ufinansieret skattelettelse og netop en lempelse. Så hvis det ikke er noget, Venstre gør, hvordan kan man så stemme for det her forslag? Og er det ikke netop et tegn på en ret uansvarlig finanspolitik, at vi bl.a. med det her forslag laver ufinansierede skattelettelser i et meget stort omfang?

Ordføreren.

Jeg bekræftes endnu en gang i min teori om, at det ikke er blandt alle Folketingets partier, at man glædes over, at danskerne nu udstyres med 7.200 kr. over 2 år. Men når der nu spørges om finanserne – og al respekt for det – vil jeg sige, at det her jo også er finansieret gennem det råderum, der findes. Jeg kan godt se, at spørgeren trækker på smilebåndet, men det er jo altså ikke desto mindre tilfældet for en række af de udgifter, vi har for øjeblikket.

Så er det hr. Pelle Dragsted.

Der var nok en gang, hvor Venstre havde sagt, at finansiering via råderummet var ikkefinansiering, men der er sket en glidning, i forhold til hvordan vi finansierer ting herinde – spændende. Det gør det også nemmere for andre at finansiere ad den vej uden at blive kaldt uansvarlige eller lignende. Men lad os lægge det til side. Mit spørgsmål går på den sociale profil i det her. Der er det jo klart, at det relativt er dem med de laveste indkomster, der får mest ud af det, fordi den andel af forbruget, som folk med lave indkomster bruger på energi, er højere, end det gælder for dem oppe i toppen. Men ser du nominelt på det, er det klart, at det store pragtpalæ oppe i Holte med opvarmet pool, som man kan hoppe i i vintermånederne, selvfølgelig nominelt får en markant større sænkelse af elafgiften. Og mit spørgsmål er: Er det fair? Er det fair, at butiksassistenten eller folkepensionisten, om man så må sige, skal finansiere en markant større nominel skattelettelse til folk med et eksorbitant højt elforbrug?

Ordføreren.

Til den første del af kommentaren, nemlig at det for Venstres vedkommende måske er sjældent, vi ser, at der finansieres noget gennem råderummet, altså at sådan har det ikke været tidligere, vil jeg sige: Jamen det er nok nærmest forskellen på tidligere under andre regeringer og under den nuværende regering, altså at der her er mulighed for at benytte sig af den finansieringskilde. Så var der velhaveren i Hørsholm, eller hvor han boede henne, med den store swimmingpool. Ja, der må vi jo sige – og det er jo nok en bemærkning, hr. Pelle Dragsted må vænne sig til – at dem, der betaler mest i skat, risikerer hr. Pelle Dragsted også får mest ud af det, når man lemper i skatten.

Spørgeren.

Ja, det kan man vælge, men det er selvfølgelig et politisk spørgsmål, for du kunne også lave profiler, som vi jo tidligere har haft i forhold til elafgiften, altså hvor vi havde et knæk, sådan at hvis man havde et meget stort forbrug, så havde man en højere afgift. Det er jo både socialt rimeligt, kunne man mene, men det er selvfølgelig også medvirkende til, at vi siger, at vi holder hånden under den almindelige danskers almindelige forbrug, men sådan set synes, det er okay at prøve at anspore nogle af dem, som har et meget højt forbrug, til at forbruge lidt mindre. Det er jo heller ikke sådan, at al elektricitet i Danmark er grøn i dag; der er jo desværre stadig væk en del sort elektricitet i stikkontakterne.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt. Altså, jeg undrer mig egentlig over hr. Pelle Dragsteds reaktion, for jeg troede netop, at han glædede sig over, at alle – rig eller fattig – får den samme lempelse her, og at det netop er 3.200 kr., vi taler om. Men sådan er det – gudskelov, havde jeg nær sagt.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Den næste er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak. I Danmarksdemokraterne er vi meget optaget af, hvordan det går med prisstrukturerne her i Danmark, og det tror jeg faktisk der er rigtig mange der er, og det er måske også derfor, at interessen også har løftet sig temmelig meget og tydeligt her i Folketingets gemakker. Fødevarepriserne er de sidste 5 år steget med omkring 30 pct., og det betyder, at danskerne skal betale mere for de samme varer, når de går ned og handler. Samtidig kan vi se, at nu har man så indført en ny emballageafgift, som kommer til at give et nettobidrag på mellem 1 og 2 mia. kr. Det er så et beløb, som så at sige automatisk bliver lagt over på forbrugerne. Mange af dem, der har emballageafgifterne, sender regningen videre til deres kunder, og det er sådan set et meget kendt princip for alle typer af virksomheder. Når man får større udgifter, havner regningen ovre hos virksomhedens kunder, og det er også det, vi kan se gør sig gældende i dag i rigtig mange af vores butikker, altså at prisen på varerne desværre har fået et nøk opad. Så er det da rigtigt, at vi i dag kan glæde os over, at SVM-regeringen midlertidigt, og jeg gentager midlertidigt, pludselig har vurderet, at nu vil de gerne fjerne en afgift i 24 måneder, således at danskerne ikke skal betale den faste afgift på elektricitet, og det skal man heller ikke, hvis man har en ikkemomsregistreret virksomhed. Det kan godt være, at vi ikke har den bedste lugtesans herinde i Folketinget, men hvis man prøver at sniffe lidt efter, vil man nok godt kunne danne sig et indtryk af, at der lugter lidt af bacon her i området, for det er jo vælgerbluff ved højlys dag. For hvis man virkelig ville det her rigtigt fra regeringens side, havde man naturligvis ikke kommet med sådan et forslag her lige op til et kommunalvalg, og man havde heller ikke gjort det som en midlertidig afregning. Man havde naturligvis fundet en varig model, hvor forbrugerne og Danmark og danskerne kunne være sikre på, at der ikke om 2 år kommer en ny regning flyvende ind ad vinduerne på 7 mia. kr. igen. Jeg har noteret mig, at Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen, i sit svar til mig sagde, at der ikke står nogen steder, at den kommer igen. Jeg synes jo, at det er et lidt besynderligt svar, for der står heller ikke nogen steder i finansloven, at man ikke kan vælge at give 1 mia. kr. til julemanden på Grønland fra 2028. Det står heller ingen steder. Så det er jo vitterlig et underligt svar, vi får fra regeringens ordfører på det her skatteområde, når vi udmærket kan se, at der i finansloven står, at der fra 2028 og frem automatisk vil være indkalkuleret en afgiftsindtægt på omkring 7 mia. kr. i statsfinanserne, fordi man kun midlertidigt har valgt at fjerne den her energiafgift. Det synes vi i Danmarksdemokraterne er en besynderlig fremfærd, og vi synes, at det er besynderligt, at man ikke i stedet for havde lavet en model, hvor man i hvert fald satte den på plads, og hvor den blev kontinuerlig og blev fast. I princippet kunne det have været en model, hvor man havde valgt at skalere den ind, så den ikke forsvandt automatisk. Det kan godt være, det havde været bedre, altså så den ikke havde været så stor fra starten af, men til gengæld havde været fast. Men det, man gør med det her forslag, er naturligvis fint, for man gør folk glade 24 måneder frem. Så er vi også efter juleaften osv., og folk har fået stegt anden og flæskestegen i deres ovn, men det ændrer jo ikke på, at vi kan se frem til, at der kommer en afgift igen, og det er det, der gør, at vi i Danmarksdemokraterne synes, at det er en forkert prioritering, og vi synes, at vi skulle have fundet en aftale, hvor den var blevet permanentgjort. Det havde man også godt kunnet, hvis det var det, man ville. Vi fremlægger i hvert fald en klar finansiering i vores finanslovsforslag, hvor de penge skal komme fra, så der kan komme en fast fjernelse af den her elafgift. Men det er ikke det, regeringen vil, og det anerkender vi. Vi er jo også sådan indstillet, at vi selvfølgelig vælger at stemme for det, der går i den rigtige retning, og det gør 24 måneder. Det går i den rigtige retning, men det er bare ikke en model, som vi synes vil være passende i den situation, som vi står i, specielt ikke, når man giver med den ene hånd, og så kan vi jo se, at man øjensynligt kommer og tager med den anden hånd og vil have 2 mia. kr. i emballageafgifter hos hr. og fru Danmark. Så jeg synes, vi skal have tingene lidt ind på værkstedet igen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er fru Sofie Lippert fra SF.

Tak. Der er ikke nogen tvivl om, at der er mange i Danmark, der oplever, at det er blevet dyrt, sådan lidt det hele, måske især fødevarerne, og at det generelt er svært at få pengene til at løbe rundt. Studerende på su, arbejdsløse på dagpenge eller kontanthjælp, folk på pension og egentlig også mange af dem, der har et fuldtidsarbejde, men som måske bare ikke har nogen af de højeste lønninger, er enormt bevidste om, at priserne er steget, og at helt almindelige ting som smør og mælk nu er meget dyrere, end de plejede at være. Midt imellem alle regeringens skæve skattelettelser er det her lovforslag en rigtig god håndsrækning til de mennesker. For selv om man tjener det dobbelte, bruger man ikke det dobbelte i el. Et køleskab bruger nu engang cirka det samme, uanset om det står i en studerendes lejlighed eller i min lejlighed. Det her betyder noget helt lavpraktisk for pensionister, studerende og arbejderfamilier over hele landet, der får flere penge mellem hænderne. Modsat hvad Venstre måske forstod af mit spørgsmål tidligere, er vi i SF glade for det. Vi er også bare ansvarlige og mener, at man burde have finansieret sin skattelettelse. Sidst jeg tjekkede, var det et hyppigt brugt argument hernede i salen, at hvis man blot skriver i sit beslutningsforslag, at det er finansieret af råderummet, så betragter vi det som et forslag, der ikke har finansiering . Det her er netop finansieret sådan. Nogle af skattelettelserne i finansloven er sågar lånefinansieret, og det plejer at være topmålet af uansvarlig finanspolitik. Ud over at det her forslag er ufinansieret, stiller det også nogle høje krav til vores kolleger, som er klima- og energiordførere, for for at det her forslag ikke skal være et sort forslag, kræver det, at vi sikrer, at der er nok grøn strøm, når elforbruget stiger, når ellen bliver billigere, og det kræver også, at vi sørger for, at der fortsat er incitamenter til at have et lavt elforbrug, sådan at man ikke bare køber produkter med meget højt elforbrug, fordi det ikke længere slår nær så hårdt igennem på elregningen. Men det er jo ting, der kan løses. Det her forslag er først og fremmest en vigtig håndsrækning til dem, der har svært ved at få pengene til at løbe rundt i den her tid, så på trods af at der mangler finansiering, støtter SF derfor den midlertidige håndsrækning til dem, der har det svært. Så misunder vi jo regeringen, at man kan bruge råderummet som finansiering, når nu man er de eneste, der egentlig har tal på, hvad det er for et råderum, vi har, når nu finansministeren ikke er kommet med et bud, som vi andre også kan bruge som finansiering til vores forslag . Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak, formand. En sænkelse af elafgiften, som kun varer 2 år, er en midlertidig løsning, og i vores optik er midlertidige løsninger ikke helt rigtige løsninger. Vi vil gerne tage den rigtige beslutning, følge den helt til dørs og gøre den sænkede elafgift permanent. Det giver mere mening at sænke elafgiften midlertidigt end at lade den være høj, men det giver allermest mening at sænke den permanent. Sænkelsen af elafgiften vil gavne borgerne fra hvert et samfundslag. Det er en af de mest balancerede skattelettelser, man kan finde. Derfor er det rigtigt at sænke elafgiften. Men det giver ikke mening at sænke den for at skifte tilbage til det forkerte igen om 2 år. Vi vil som samfund gerne have, at folk omstiller deres energiforbrug til el, men det gør de måske ikke, hvis de ved, at priserne er midlertidige og stiger til det samme eller måske endda endnu mere lige om lidt. Det er en forpasset grøn chance. I Danmark forsøges det i øjeblikket at gøre det billigere for den enkelte dansker, men det passer ikke sammen med midlertidige løsninger som denne. Hvorfor skal det være dyrere at være dansker om 2 år igen? I Liberal Alliance går vi ind for, at det rigtige valg bliver taget på den rigtige måde, men hellere have det rigtige og kun have det i 2 år end at have det forkerte, og derfor stemmer Liberal Alliance for. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt bemærkning indtil videre. Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Vi er også i Enhedslisten tilhængere af det her forslag. Det er jo dejligt at være enige med Liberal Alliance i skattepolitikken, og derfor vil jeg spørge lidt ind til et sted, hvor der muligvis er en uenighed. Det er klart, at den sænkede elafgift er noget, der kommer til at hjælpe mange familier og pensionister og studerende og mange andre. Men det, som folk, man møder på gaden, er mest optaget af, er jo det her med, at priserne på mad er stukket af. Der har jeg bare kunnet læse på de sociale medier, at Liberal Alliance ikke støtter, at man skulle sænke momsen på mad, altså den her asociale flade afgift på mad, som er det, som belaster mange danskere. Det undrer jeg mig bare lidt over, fordi Liberal Alliance jo plejer at være tilhængere af at sænke skatten.

Ordføreren.

Jamen jeg tror, jeg sætter et lille kryds i lommebogen på dagen i dag, hvor vi på nogle stræk var enige med Enhedslisten i skattepolitikken. Det er ikke hver dag, det sker, som det rigtigt bliver sagt. Så er det også rigtigt, at Liberal Alliance ikke er for, at man laver differentieret moms. Vi synes, det er rigtig fornuftigt og sundt – et økonomisk princip i virkeligheden – at det er en flad og ensartet afgift på vareomsætningsforbruget, som moms jo i virkeligheden er. Det tror jeg i virkeligheden ikke er en kæmpestor overraskelse, for vismændene osv. har jo også for nylig været ude med en kritik af at skulle sætte det med de differentierede momssatser i gang. Det er af mange forskellige årsager, og argumentrækken er lang, så jeg ved ikke, hvad for en man skal prioritere, men et bureaukratisk monster kan jeg i hvert fald starte med at sige at man vil få skabt, hvis man først slipper det løs. Men også ting som det, at vi konstant herinde skal diskutere, om en vare falder i den ene eller den anden kategori, og hvor der i virkeligheden bliver åbnet et politisk bal af den anden verden, i forhold til hvilke ting vi så synes skal være på det ene eller det andet niveau, er måske det primære argument.

Spørgeren.

Tak for det. Den her diskussion tror jeg er noget, som mange er optaget af, og der er selvfølgelig argumenter for eller imod. Så det er altså – bare for at få bekræftet det – Liberal Alliances holdning, og det er det på den her side af et valg og på den anden side af et valg, og det er ikke momsen, man skal bruge som redskab til at gøre det billigere at være dansker.

Ordføreren.

Altså, hvis der skulle komme et forslag om en generel flad sænkelse af momsen i Danmark, tror jeg da ikke, at Liberal Alliance ville sætte hælene i – hvis man kunne finde på en fornuftig finansieringen til det. Det er jo et stort volumen og store beløb, så det kan da godt være svært. Så det er ikke, fordi der er noget principielt galt med moms. Og den helt underliggende bekymring, som ordføreren har for den helt almindelige danskers privatøkonomi, deler Liberal Alliance da i særdeleshed. Men man kan jo ikke bare kun se på det, der handler om, hvad der sker nede i supermarkedet. Det handler jo om hele danskerens forbrug og hele danskerens økonomi. Kunne man øge indtægtssiden, gør det måske ikke så meget, at det koster lidt mere at gå ned og handle, selv om vi også gerne vil have det væk på alle mulige konkurrenceudsættelsesmåder.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er hr. Ammar Ali fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Det lovforslag, vi behandler her i dag, er jo et af de forslag, som danskerne rent faktisk kan mærke. Det er en nedsættelse af elafgiften til EU's minimumssats i 2026-2027, som er en reel lettelse på elregningen og ikke bare symbolpolitik. Moderaterne bakker fuldt ud op om det her forslag, for sandheden er, at mange danskere stadig mærker inflationen og de stigende leveomkostninger i hverdagen. Det rammer bredt både unge, pensionister, børnefamilier og små erhvervsdrivende. Her giver vi en håndsrækning med noget, der virker, samme dag som regningen kommer. Lavere afgifter er ikke bare økonomisk fornuft, det er også grønt, for når grøn strøm bliver billigere, bliver det også mere attraktivt at vælge varmepumper frem for olie eller vælge elbilen frem for benzin og diesel. Elektrificeringen er et af de vigtigste værktøjer, vi har i klimakampen, og det understøtter vi også med det her forslag. Forslaget er dog midlertidigt. Men lad mig være helt ærlig i forhold til den debat, der også været herinde: Vi håber rigtig inderligt, at man i fremtiden også vil sørge for, at lempelsen ikke kun er tidsbegrænset til 2026-2027, men at den inden for de næste 2 år bliver gjort permanent. Alt i alt er det et balanceret forslag, som både støtter borgernes økonomi og fremmer elektrificeringen af vores samfund. Moderaterne støtter derfor lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tusind tak. Så er det hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Dette lovforslag er et af de bedre. Elafgiften bankes helt i bund, godt nok kun i 2 år, men vi håber fra konservativ side, at vi en dag kan nå dertil, hvor elafgiften ikke er mere. At banke elafgiften i bund har været en konservativ mærkesag i flere år. I 2022 gik vi til valg på det, hvilket mange af Folketingets partier ikke var glade for. Kritikken var bombastisk, og det blev hævet, at det ville overophede dansk økonomi. Dog fik vi som en indrømmelse i vinterhjælpsaftalen i 2022, at elafgiften blev fjernet det første halvår af 2023. Det var en skattelettelse, som kom mange danskere til gavn i en dyr tid, og som gav os Konservative endnu mere appetit på at få banket afgiften i bund permanent. Nu spillede regeringen så i deres finanslovsudspil, ud med at fjerne afgiften i 2 år, og som aftalepart i den endelige finanslovsaftale kan vi derfor bakke denne konkrete skattelettelse op, som gør det billigere at være dansker. Men vores ambition er altså fortsat at få den banket i bund permanent, for så får vi den fulde effekt af afgiftslettelsen. For en permanent sænkelse af elafgiften til EU's minimumssats vil altså stimulere efterspørgslen på grøn strøm, hvilket vil forbedre forretningsperspektiverne for de virksomheder, der skal drive den grønne omstilling af energisektoren fremad. Dog er vi glade for, at vi i hvert fald får 2 år med en elafgift, der er banket i bund, og derfor kan Det Konservative Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for. Danskernes økonomi er for manges vedkommende presset. Alting stiger, det gør priserne på fødevarer nede i supermarkedet, det gør huslejerne, og det gør priserne på kollektiv transport. Det er hele vejen rundt, og priserne går kun én vej, og det gør de specielt for de mennesker, som i forvejen har lave indkomster og er hårdt pressede af det her. Det gælder ikke mindst vores folkepensionister, førtidspensionister, studerende og andre, hvis ydelser er sakket markant bagud i forhold til prisudviklingen, på grund af at man i regeringen ikke har haft et ønske om at fremrykke reguleringen af de her ydelser. Jeg var forleden dag ude i sådan en madbank, hvor man kan få mad, hvor datoen er overskredet, og der var en lang kø på over 100 mennesker, bl.a. mange folkepensionister. Jeg snakkede med nogle af dem, som sagde, at de egentlig ikke havde regnet med, at de skulle stå i en kø med hatten i hånden og få gammel mad. Så vi har et alvorligt problem, og jeg synes, at regeringen har været alt, alt for langmodig i forhold til at handle på det her, og at den stadig væk er det. Det, som jeg hører allerflest er optagede af, er to ting. Den ene ting er priserne på mad, og der forstår jeg simpelt hen ikke, at regeringen ikke vil være med til at sænke momsen på mad. Momsen er en asocial flad afgift på vores dagligdagsforbrug, som selvfølgelig rammer langt hårdere i bunden, end den rammer i toppen, fordi folkepensionisten bruger en større del af sin indkomst på at købe mad, end konsulenten eller overlægen gør. Der er regeringen stædig: Vi skal stadig væk have Europas højeste moms på mad, og vi kan åbenbart ikke finde ud af at lave it-systemer, der kan skelne imellem det, selv om man kan det i alle andre lande. Den anden ting er jo huslejerne, som er stukket fuldstændig af, fordi vi har ladet vores byer købe op af udenlandske kapitalfonde og har indført det, som med et sjovt ord kaldes »fri huslejefastsættelse«. Så spørger jeg bare: Fri for hvem? Ja, fri for f.eks. Blackstone til at sætte huslejen præcis der, hvor den mest desperate lejer er parat til at betale. Det var steder, hvor der virkelig kunne gøres en forskel, hvis man havde viljen til det i regeringen. Men når det er sagt, er det her forslag et positivt forslag. Det er et skridt i den rigtige retning. Det er godt, at man sænker elafgiften. For elafgiften er også en skæv afgift, og det er den største relative lettelse i bunden – med streg under »relative lettelse« – og vi kan se i de beregninger, der er lavet, at det her faktisk bidrager til at mindske uligheden i vores samfund, og det er vi rigtig glade for i Enhedslisten. For uligheden er en af de største trusler mod sammenhængskraften i det her land og vores grundlæggende princip om, at alle skal have lige muligheder. Men det er klart, at når vi kigger nominelt på det, altså hvem der får de største lettelser i kroner og øre, så er der det problem, at hvis man bor i en stor villa, lad os sige i Holte, Vedbæk eller et andet sted og man f.eks. har en opvarmet swimmingpool, måske et boblebad, så bruger man rigtig meget elektricitet. Det kunne man også godt kalde et luksusforbrug, og der synes jeg, at det i en situation, hvor folkepensionister må stå med hatten i hånden for at få gammel mad, er en lidt forkert prioritet at bruge mange hundrede millioner på også at sænke afgiften på den form for forbrug. Så vi kommer til at stille et ændringsforslag om at lægge et loft, et højt loft, det er, så vidt, jeg husker, på omkring 600 kWh pr. husstand, i forhold til at forbruget herover altså stadig væk skal have en afgift. Så er der et par bemærkninger. For det er et godt forslag, og vi støtter det, men der er jo den udfordring, at elektriciteten stadig ikke er grøn nok. Derfor synes jeg også, at vi, når vi vedtager det her, har en fælles forpligtigelse til at fortsætte med den udvikling, vi er i gang med, og sørge for, at den el, vi har i vores stikkontakter og i vores varmekilder, faktisk er grøn. For ellers risikerer vi jo, at det her vil øge forbruget og dermed øge udledningerne, og det ville være rigtig, rigtig skidt, f.eks. også hvis det øgede vores forbrug af russisk gas. Så er der bare en sidste ting, og det er, at det, der nogle gange virkelig, virkelig har drevet elprisen i Danmark op, altså hverken er elafgiften eller nogen som helst andre afgifter, men det er spekulanter. Mange af jer kan sikkert huske det fra december forrige år, altså at elprisen lige pludselig bankede deropad, og der så sad nogle selskaber oppe i Aarhus og tjente styrtende med penge. Ja, jeg har ikke tid til at forklare det nærmere, men det var, fordi de i en monopollignende situation havde kontrollen med transmissionsnettet på tidspunkter, hvor ellen er dyr, og de altså dermed kunne kræve en alt for høj pris. Det vil jeg jo bare sige at vi ikke gør noget ved med det her forslag, og derfor vil danskerne stadig væk være udsat for meget stigende elpriser, og jeg savner en vilje i det her Folketing til også at gøre noget ved spekulanterne. Men vi er med på det her forslag, og vi synes, det er et skridt i den rigtige retning.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre én kort bemærkning, og det er fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg er lidt nysgerrig på Enhedslistens forslag om det der med et loft på, for når jeg kigger på tallene, er det jo nogle kommuner i Jylland og vestfra, hvor jeg er fra, og sådan nogle steder, som har det største energiforbrug, altså kilowatt-forbrug pr. indbygger – på grund af at vi har rigtig mange huse derude på landet, som er opvarmet af el. Så det er jo ikke Nordsjælland, som har det højeste kilowatt-forbrug pr. indbygger. Det ligger i Midtsjælland, og det ligger i Nordvestjylland og også lidt midt i Jylland omkring Viborg og nogle andre steder, hvor der stadig væk er elvarme. Det ligger jo på 1.900 kWh, så da Enhedslisten sagde 600 kWh, tænkte jeg: Hold da op, det er da en ret stor afgift, man så vil lægge på nogle mennesker, som bor midt i Jylland, og som ikke har ordentlig strøm.

Ordføreren.

Tak for det. Ordføreren må ikke holde mig fast på tallet; jeg glemte simpelt hen mit papir dernede om, præcis hvor det er, det niveau ligger. Det beklager jeg. Men det kommer ikke til at ligge på et niveau, der rammer almindeligt forbrug. Så jeg skal nok lige vende tilbage til ordføreren med, hvad forslaget præcis er. Det kan jo være, det ligger så højt, at selv Borgernes Parti vil være med og synes, at det måske er fair nok, at dem helt oppe i toppen af forbruget, om man så må sige, dem, som har et ekstremt luksusforbrug, skal folkepensionisten altså ikke betale for fremover.

Spørgeren.

Anerkender ordføreren så også, at mange af de husstande, som har det højeste elforbrug, er dem, der er opvarmet med el? Det er jo netop deres hovedopvarmningskilde, og de bruger det ikke kun som strøm, og derfor vil de jo have et væsentlig højere forbrug af el. Og derfor bliver de ramt meget hårdt, hvis man lægger sådan en grænse ind på den måde – i hvert fald ud fra den måde, som ordføreren beskrev det på før. Nu har jeg jo ikke set forslaget, men det var i hvert fald det, man beskrev.

Ordføreren.

Nej, det vil ikke være omfattet, for opvarmning med el er i forvejen fritaget for elafgiften. Så det er ikke de huse, vi taler om; det er altså andet meget højt forbrug. Og det samme gælder i øvrigt elbiler, som jo også er undtaget, så det er heller ikke, fordi man har to elbiler i stikkontakten. Det vil altså være andre typer af forbrug som f.eks. en opvarmet pool eller andre meget voldsomme, hvad kan man sige, luksuriøse elforbrug, hvor vi synes, det var rimeligt, at man stadig væk betalte en afgift. Men det kommer man til at kunne tage stilling til, når man har set vores ændringsforslag.

Hr. Steffen W. Frølund.

Tak for ordet, og tak for talen. Jeg skal nok lade være med at holde ordføreren op på de konkrete tal, beløb og sådan noget. Det synes jeg egentlig er fair nok at man ikke behøver, og nu er samtalen også drejet en lille smule over på et ændringsforslag fra Enhedslisten. Så lad os se det, inden vi holder hinanden op på tallene. Men der er noget i de bevægelige dele i det ændringsforslag, jeg synes det er interessant at trykke lidt på. For hvis det kun er forbruget af strøm, der skal have et knæk, så begynder man jo at sidestille det med elbiler, varmepumper og alle mulige omstillinger, vi faktisk ønsker borgerne skal foretage i forbindelse med den grønne omstilling, når det kommer over et vist forbrugsniveau, hvad det så end er. Jeg kunne sagtens forestille mig situationer, hvor folk kunne have en opvarmet pool og bruge mindre strøm end i en bolig, hvor de har varmepumper og to elbiler og i virkeligheden gør alt det rigtige – selv i Enhedslistens optik, ville jeg antage. Derfor er det jo ikke kun mængden af strøm – og hermed spørgsmålet – men det må også være typen af forbrug, det handler om. Og hvordan forestiller ordføreren sig så det skal måles?

Ordføreren.

Tak for det. Elbiler er allerede afgiftsfritaget i forhold til el, og det samme gælder opvarmning, så de ting vil ikke blive omfattet af Enhedslistens ændringsforslag. Det vil være forbrug ud over det. Så de er allerede undtaget fra den del af forbruget, i forhold til elafgiften. Det er helt rigtigt, at vi synes, at de steder, hvor man ikke kan få fjernvarme, eller hvor det ikke giver økonomisk mening, er varmepumper absolut den bedste løsning, når vi engang har fuld grøn energi. Det har vi ikke helt endnu. Jeg ved, at der er lidt divergens i forhold til ordføreren, med hensyn til hvordan man vi det, men det er en helt anden diskussion, som vi gemmer til en anden gang.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er blevet tiltagende dyrt at fylde indkøbsvognen. Det koster en krig, det presser rigtig mange familier, det gør ondt i husholdningen, og det sender alt for mange danskere ned over grænsen for at købe ind, fordi varerne ganske enkelt er blevet for dyre herhjemme. Det har vi sagt at vi ville gøre noget ved. Vi vil sænke fødevaremomsen ganske betragteligt, for det skal være billigere for danskerne at købe ind. Det, regeringen så siger, er, at man vil fjerne elafgiften i – og bemærk dette – 2 år. I 2 år vil man gøre noget ved elafgiften, og den 21. august sagde Socialdemokraternes politiske ordfører, hr. Christian Rabjerg Madsen, jo også, at det her kun ville gælde for en 2-årig periode; socialdemokraterne ville hæve afgiften igen. Derfor har det her jo også karakter af et rent valgkampsstunt, der handler om, at man op til et folketingsvalg vil gøre sig en lille smule lækker, og det vil man så gøre ved at sænke afgifterne i et par år, og når der så er gået et par år, og folketingsvalget er overstået, vil man så se, at det hele normalisere sig igen. Det bryder jeg mig ærlig talt ikke om. Vi har sådan set ikke noget imod, at danskerne får billigere el, for alt for stor en del af det, man betaler, når man betaler sin elregning, har været skatter og afgifter, så det gør ikke noget for os, at man gør noget ved det her. Vi synes bare, at man skal gøre det permanent, så det er fuldstændig tindrende klart for alle, at det her også gælder, når folketingsvalget er overstået. Så må man også sige – og jeg vil gerne tilbage til det, jeg startede med, nemlig fødevarerne – at det er blevet for dyrt at handle ind. Det er blevet for dyrt at være dansker. For noget tid siden diskuterede vi, hvad det egentlig er, der er fordyrende, og der stod den radikale ordfører i Folketinget – det er ikke den radikale ordfører, der er her i dag; det var en anden ordfører fra Radikale Venstre – og talte om, at det gerne måtte gøre en lille smule ondt på danskerne, når man handlede oksekød, altså på grund af klimaet. Jeg bryder mig simpelt hen ikke om sådan noget. Jeg synes, det er så langt ude, at man på grund af klimahensyn synes, at det skal gøre ondt på danskerne at handle ind. Der er Dansk Folkeparti fuldstændig forskelligt fra Radikale Venstre. Vi vil gerne have nogle billigere fødevarer, noget billigere oksekød, og vi lever også med det her forslag, selv om det jo, som jeg har nævnt, i vidt omfang er et socialdemokratisk reklamestunt op til et valg. Tak for ordet, formand.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Så er den næste fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Mange tak. Lovforslaget, som vi behandler i dag, handler om at lempe elafgiften ned til EU's minimumssats på 0,8 øre pr. kilowatt-time. Det er vi i Radikale Venstre meget begejstrede for. Det er dog værd at bemærke, at det kun er i 2026 og 2027, at elafgiften bliver lempet, og der havde vi i Radikale Venstre, ligesom mange andre partier nævner det, også gerne set en permanent løsning. Så er jeg selvfølgelig også nødt til at komme med en lille bemærkning til hr. Peter Kofod, som jo lige drejede debatten over på priserne på oksekød. Det er rigtigt nok, at i Radikale Venstre synes vi, at man skal betale det, som tingene koster, og det koster også at spise kød. Det koster også i den forbindelse, at man udleder CO 2 . Til gengæld har vi jo så foreslået, at når man halverer momsen på fødevarer, så kunne man gøre det på frugt og grønt. Det er både godt for borgernes sundhed, og så er det også godt for klimaet. Så ja, vi har den grønne førertrøje på i Radikale Venstre, og det vil vi blive ved med. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Peter Kofod.

Jeg forstår det simpelt hen ikke. Jeg kan ikke forstå, at det skal være et mål i sig selv at gøre det dyrt for danskerne at handle. Det er den ene ting – det der med, at det skal gøre ondt på folk, hvis de køber noget, der er forkert på grund af klimaet. Det er den ene ting, jeg synes I er helt galt på den med i Radikale Venstre. Den næste ting er, at I mener, at I skal bestemme, hvad folk skal putte i indkøbskurven. Jeg tror sådan set på, at danskerne godt kan vælge selv, om det skal være hakket oksekød, eller om det skal være grønsager og alt mulig andet. Det valg vil vi gerne lægge ud til folk; det er ikke noget, vi herindefra skal bestemme noget som helst om. Jeg ville godt nok blive stiktosset, når jeg er nede hos min købmand, hvis nogen syntes, de skulle bestemme, hvad jeg puttede i min indkøbskurv, og hvad jeg fodrede mit barn med. Det må da være det mest hjemlige, private, man overhovedet kan komme i tanker om. Derfor undrer det mig også, at Radikale Venstre står på talerstolen og siger, at det gerne må være dyrere at spise kød, og at folk bare kan spise nogle grønsager i stedet for. Hvad med dem, der ikke har råd? Hvad med de pensionister, der har mistet købekraft de senere år? Hvad med de børnefamilier, der ikke har råd til at putte kød i lasagnen? Det er da frygteligt.

Ordføreren.

Jeg kan godt høre, hvor det er, hr. Peter Kofod gerne vil hen. Men det er altså lige at stramme den en smule. For selvfølgelig har hr. Peter Kofod det frie valg til at putte lige præcis det, han gerne vil, i sin indkøbskurv, ligesom alle andre har et frit valg. Men det er altså rimeligt, at man betaler det, varerne koster. Og det koster i den forstand, at man udleder CO 2 , når man spiser kød, særlig oksekød og lammekød. Der er CO 2 -aftrykket, klimaaftrykket ret stort. Det er sådan set ikke noget nyt princip for Radikale Venstre, at forureneren skal betale. Det, hr. Peter Kofod og jeg er enige om, er jo, at man godt kan kigge på momsen, når det kommer til fødevarer. Men vi synes jo så bare, at det skal være de sunde og grønne fødevarer. Hvorfor ikke slå tre-fire fluer med ét smæk?

Spørgeren.

Jeg synes ikke, at oksekød skal være en luksusspise. Jeg synes, det er noget, pensionisten skal have råd til og førtidspensionisten og den studerende. Det er noget, alle danskerne skal have råd til at spise – noget god mad, som vi selv vælger og godt kan lide. Der synes jeg, det bliver meget afkoblet fra virkeligheden at høre, at på grund af noget med vejret, som ingen danskere er herre over, fordi vi udleder 1 promille globalt set, så er det en gruppe danskere, der skal have afskåret deres muligheder for at købe noget, de godt kan lide at spise. Det synes jeg ikke er rart, og jeg kan ikke forstå, at Radikale Venstre forfægter det så hårdt.

Ordføreren.

Skal vi alle sammen have kød morgen, middag og aften hele tiden? Det er jo det, der ligger i, at man skal have råd til det, lige præcis når man har lyst til det. Men nej, vi mener sådan set ikke, at det skal være hverdagsspise. Det mener vi ikke. Man skal betale det, tingene koster, og ender det med, at bøffen eller kødet bliver en vare eller en type mad, man har på bordet en eller to gange om ugen, så er det altså ikke et problem for os. Så siger hr. Peter Kofod, at det er på grund af noget med vejret – på grund af noget med vejret! Klimakrisen synes jeg Dansk Folkeparti skulle se at få øjnene op for.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Radikale siger, at de har et princip om, at tingene skal koste det, som tingene koster. Det synes jeg er interessant. Betyder det så også, at Radikale Venstre vil være med til at fjerne det tilskud, man giver til offentlig transport, eller det tilskud, man giver til vindenergi? For lige nu betaler borgerne jo ikke, hvad det reelt set koster. Altså, hvis man har et princip, som man arbejder ud fra, må det vel gælde for alle ting og ikke kun det, som er politisk belejligt for en.

Ordføreren.

Nej, det er nu faktisk en opgave for os som politikere at prioritere og også at indrette samfundet sådan, at vi gør det nemmest muligt for borgerne at vælge, f.eks. at træffe det grønne valg, hvis det er det, man gerne vil. Det er det, vi gerne vil på fødevareområdet, og også det, vi gerne vil på transportområdet.

Spørgeren.

Det er meget fint; det er jo en politisk prioritering. Det har bare ikke noget med det princip at gøre, som ordføreren ellers lige før stod og førte sig frem på, altså at sige, at Radikale Venstre har et princip om, at ting skal koste det, som det koster. Så er det jo ikke et princip, hvis man gør det nogle gange, men ikke andre gange. Så er det jo bare noget, som er politisk belejligt. Det er jo fair nok, men så skal man ikke stå og sige, at man har et princip om, hvad tingene skal koste, for det gælder åbenbart ikke, når det er den offentlige transport.

Ordføreren.

Men det gør det da i den grad, for det er et grønnere valg at tage den offentlige transport end at sætte sig i en benzin- eller dieselbil. Så på den måde er det da klart, at det skal være det nemme valg; det skal være det relativt billigste valg.

Den næste er hr. Hans Kristian Skibby.

Man bliver lidt træt i låget, når man får de her debatter med Radikale Venstre, for nogle gange kunne man godt ønske sig, at ordførerne fra Radikale Venstre prøvede at bosætte sig lidt længere tid ude i vores landdistrikter. Så vil man faktisk opdage, at man ikke kan leve uden sin bil, fordi man har længere til offentlig transport. Jeg bor i en by, hvor der er 3.000 indbyggere, sådan godt og vel. Der kører nogle busser til Vejle og nogle til Horsens, og vi har et gymnasium, så der kommer også nogle busser der. Men grundlæggende kan folk ikke undvære deres egne transportmidler. Det er muligt, at man kan det i Valby og man kan det ved Vigerslev og Utterslev Mose og alle mulige andre steder. Men det ændrer ikke på, at der er forskellige grundvilkår her i Danmark. Jeg ved godt, at det er noget helt andet end det, vi sådan set står og diskuterer i debatten om el. Men nu er det jo i forhold til principperne i det, og hvorfor det har været nødvendigt at gå ind og kigge på de her elafgifter, nemlig at folk får flere og flere regninger proppet ned i postkassen. Der er det jo underligt, at man oplever det Radikale Venstre f.eks. foreslå en klimaafgift på oksekød, som i forvejen er steget 30 pct. – i øvrigt 10 pct. mere i Danmark end i alle andre EU-lande. Så lægger man sådan en afgift oven i, og så siger ordføreren, at man skal betale det, det koster. Men det gør man jo ikke, for det, De Radikale foreslår, er, at priserne skal oppustes med afgifter.

Ordføreren.

Jeg håber, at ordføreren eller ordfører ne – alle – er med på, at Radikale Venstre støtter det her lovforslag om at sænke elafgiften. Vi ville rigtig gerne have gjort det permanent. Det har jeg også hørt et par andre ordførere nævne. Jeg tror faktisk også, at ordføreren fra Danmarksdemokraterne nævnte det. Så kommer vi til det her med bilerne. I forhold til hvordan skatte- og afgiftssystemet omkring biler skal være, foreslår vi en roadpricingmodel, som bl.a. tager højde for trængslen. Der er jeg ret overbevist om, at der er langt større trængsel inde i byerne, end der er ude på landet. Så det er faktisk netop af hensyn til, at man i landdistrikterne har brug for en bil rigtig ofte for at skulle køre de lange strækninger. Men man har ikke altid brug for at tage en bil inde i byerne. Derfor synes vi jo, at man burde hoppe på f.eks. cyklen i stedet for. Så den bilafgiftsmodel, som vi gerne vil have indført, skal bl.a. tage højde for trængsel og dermed også tage højde for landdistrikterne.

Spørgeren.

Jo, men vi skal vel for søren da ikke lovgive om, hvornår man skal tage sin cykel, og hvornår man skal købe en elbil, og hvornår man skal alt muligt andet; hvornår man må tillade sig at købe en bøf. Altså, hvorfor er Radikale Venstre dog havnet der, hvor de er – i sådan en Mother Teresa-model, hvor man er alvidende om, hvad der er bedst for danskerne? Hvorfor dog ikke lade folk selv bestemme? Det er jo der, hvor vandene skilles, i hvert fald i forhold til vores partier. I Danmarksdemokraterne har vi ikke noget imod det grønne. Jeg har selv elbil og alt mulig andet. Jeg har solceller på taget og har haft det i 15 år. Men det ændrer da ikke på, at det er noget, jeg selv har besluttet. Det er ikke noget, Folketinget har besluttet. Det er der, hvor jeg synes at Radikale Venstre fuldstændig tager kompetencen væk fra borgerne og gør sig bedrevidende.

Tak. Ordføreren.

Altså, hvis ikke det var, fordi jeg stod på Folketingets talerstol, ville jeg nærmest knække sammen af grin. For det er jo helt utroligt, hvad det er, ordføreren siger – som om Radikale Venstre lige om lidt fremsætter et beslutningsforslag om, at klokken dét på en mandag må man gå ned at købe dét, eller næste måned skal alle købe elbiler. Det er jo slet ikke det, det handler om. Det handler om at være politiker og turde prioritere, og Radikale Venstre har den grønne politik forrest. Vi vil gerne prioritere den grønne omstilling, og vi vil gerne give en hjælpende hånd til alle dem, der tør gå med og gerne vil gå den vej, og en hjælpende hånd i den forstand, at det skal være relativt billigere.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste. Det er fru Christina Olumeko fra Alternativet. Velkommen.

Tak. Tak for ordet. Alternativet kan støtte lovforslaget. Det tror jeg ikke kommer som nogen overraskelse; det sagde jeg også, da regeringen fremlagde sit finanslovsforslag for 2026. Alternativet kan støtte lovforslaget af flere grunde. Det er for det første, fordi det er en afgiftsnedsættelse, som kommer lavindkomstgrupper til gavn. Det er ikke så tit, vi har set skattelettelser fra regeringen, der gør det. Det gør den her, og det synes vi er rigtig positivt. Specielt i en tid, hvor vi har set stigende ulighed, er det godt, at vi har skattelettelser, der forbedrer ligheden. For det andet, og det betyder meget for Alternativet, har vi også et lovforslag her, der har nogle grønne effekter. For når vi sætter afgiften på el ned, fjerner vi nogle økonomiske barrierer, der har forhindret, at kommunerne kunne opsætte solceller på kommunens tage, og vi ser også for os, at energifællesskaber vil finde det mere attraktivt at finde sammen og etablere vedvarende energi. Så alt i alt er det et godt lovforslag, og vi håber også, at det kan blive permanent. Så kan man jo så diskutere, om en lavere elafgift egentlig er den smarteste måde at holde hånden under nogle af de lavindkomstborgere, som har været ramt af de højere fødevarepriser, på. Det synes jeg ikke det er. Havde det stået til Alternativet, havde vi nok i stedet for tilbagerullet nogle af de nedskæringer, der har været i vores kontanthjælpssystem. Vi havde afskaffet gensidig forsørgerpligt, og vi havde også sørget for at hæve su'en, så den rent faktisk fulgte med inflationen. Men det ved jeg jo godt at regeringen ikke har lyst til, og så må vi tage til takke med det her lovforslag, som i hvert fald i det mindste forbedrer ligheden og har nogle grønne effekter. Så Alternativet kan støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er den sidste ordfører hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti.

Det er på tide at sige det, som det er: Elafgiften er blevet til et politisk legetøj. Den bliver hævet og sænket og hævet og sænket, hver gang politikerne skal købe stemmer, og borgerne bliver ganske enkelt brugt som kegler i politikernes spil. Lad os bare lige se på det. I 2016 blev den hævet, og i 2017 hævede man den lidt. I 2018 blev den hævet marginalt, og i 2019 sænker man den. I 2020 sænkes den, og i 2021 bliver den hævet lidt. I 2022 bliver den sænket, og i 2023 bliver den kraftigt sænket. I 2023 bliver den hævet, og i 2024 bliver den hævet. I januar 2025 bliver den sænket lidt, og nu står vi her i november 2025, og så vil man sænke den igen. Det er tid til at sige, at nok er nok, og det er tid til at give magten tilbage til borgerne. Elafgiften hjælper ikke klimaet. Den straffer bare almindelige danskere for at tænde deres lys, lave mad, komme på arbejde og leve deres liv. Hvorfor skal en pensionist betale en afgift for at tænde lyset derhjemme? Hvorfor skal en børnefamilie betale en afgift for at lave mad om aftenen? Det giver på ingen måde mening. Derfor siger vi i Borgernes Parti: Afskaf elafgiften, men gør det nu permanent, altså ikke som et valgtrick eller en midlertidig hjælp, men for altid. Når borgerne beholder flere af deres penge, vokser friheden for borgerne, og politikerne herinde mister lidt mere magt. Men det kan vi nu godt leve med i Borgernes Parti, for det er tid til at give magten tilbage til borgerne. Tak for det.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt bemærkning til hr. Pelle Dragsted.

Først vil jeg sige tak for talen, og også her er det lidt pudsigt at være meget med borgernes parti. Men det er jo fuldstændig rigtigt: Vi skal ikke lægge skatter på det, der er det dagligdags forbrug for almindelige mennesker, uanset om vi snakker om mad, eller om vi snakker om el. De penge skal vi finde nogle andre steder, for vi skal selvfølgelig have finansieret vores velfærdssamfund. Det er også vigtigt for almindelige danskere. Jeg synes lige, jeg skylder at sige til ordførerne, at jeg sagde forkert i min ordførertale. Jeg snakkede om 600 kWh — det var rettere 6.000 kWh per husstand. Det er over det niveau, at vi mener, at det måske nok var rimeligt, at folk stadig væk betalte elafgift. Så der er altså tale om et meget større forbrug end det forbrug, som ordføreren nævnte var et standardforbrug i de her huse. Og det er altså undtaget anvendelse af både strøm til elbiler og til varmepumper. Det ville jeg bare lige have på plads. Så kan jeg måske spørge, hvad ordføreren så egentlig siger til at lave et knæk på det her, så vi ikke subsidierer de opvarmede pools nord for København.

Ordføreren.

Tak for lige at præcisere det, for det undrede mig også. Det ville have ramt rigtig, rigtig mange, hvis det var det antal. Jeg skal lige kigge lidt nærmere på, hvad det tal betyder for folk, inden jeg kan stå og sige, om det er noget, vi synes er en god idé. Grundlæggende synes jeg ikke, vi skal komplicere det, men lad os finde enighed der, hvor vi kan. Jeg har ikke sådan en ideologisk skræk for at lave politik sammen med Enhedslisten, hvor det giver mening. Vi har den politik, at vi gerne vil fjerne momsen fuldstændig på fødevarer. Og det er, fordi vi netop mener, at momsen heller ikke skal være et værktøj. Momsen på fødevarer må endelig ikke blive ligesom elafgiften er blevet, altså et politisk værktøj, hvor man hæver den, og så sænker man den, og så hæver man den, så borgerne ikke ved, hvad de har, hver gang der er valg. Det frygter jeg lidt, hvis vi ikke fjerner momsen. Der er også noget med, at hvis vi fjerner den fuldstændig, kan vi gøre det hurtigere og uden om de vanskeligheder, som skattevæsenet har mange af. Så jeg vil gerne fjerne momsen helt, og hvis Enhedslisten kan komme os lidt i møde der, tror jeg, vi skal prøve at arbejde på det.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderlige bemærkninger. Det var ordførerrækken, og så er det skatteministeren.

Vi kommer vidt omkring i dag, og det handler jo nok om, at de fleste herinde faktisk er optaget af, hvor mange danskere der lige nu føler et økonomisk pres, især sidst på måneden. Det er også gældende, når man er nede og handle, men det er også et spørgsmål om, når man skal betale sine regninger. Det er nogt helt grundlæggende at kunne få enderne til at nå sammen, og den tryghed, der er i at være sikker på, at den hverdag, man bl.a. bygger for sine børn, er stabil. Det er en tryghed, der er helt grundlæggende, og det er også noget, regeringen tager meget alvorligt. Det handler om trygheden til at kunne få mad på bordet, om at kunne betale sine regninger, og det handler om købekraft. Med det lovforslag, som vi skal førstebehandle i dag, tager regeringen et vigtigt, konkret skridt til netop at give danskerne netop mere købekraft, mere luft i økonomien. Vi foreslår at lempe den almindelige elafgift til EU's minimumsafgift, og det er helt ned på bare 0,8 øre per kWh. i 2026 og 2027. Det er en reel håndsrækning til danskerne i en tid, hvor tingene snerper til. Det svarer til en lempelse på hele 71,9 øre per kWh før moms. For en almindelig husstand med et årligt forbrug på 4000 kWh betyder det cirka 3.600 kr. mere i hånden om året. Det investerer vi cirka 7 mia. kr. i. Det er rigtig mange penge, og derfor er det også en prioritering. Men det er en bevidst prioritering, vi gør i en tid, hvor danskerne kæmper med stigende priser. Det er også en prioritering, vi gør, fordi det er noget af det, der kan mærkes hurtigt i danskernes økonomi. Man vil hurtigt kunne sikres et større rådighedsbeløb i hverdagen. Og som flere også har været inde på, er det en nedsættelse af en afgift, der er relativt nyhedsskabende. Der er nogle andre måder at sætte skatten ned på, som primært kommer de højeste indkomster til gode. Det her vil kunne mærkes i alle husstande, i alle familier, men jo især der, hvor pengene er små, og hvor husholdningsøkonomien er presset. Der, hvor hver eneste krone tæller, vil det her gøre den største forskel. Og det er ikke det eneste, vi gør. For vi har godt forstået, hvad det er, det gør ved en familie at være i tvivl om, om pengene holder sidst på måneden. Vi har også foreslået at fjerne en række andre afgifter, altsammen for at lette presset på husholdningerne. Det betyder mere råderum, det betyder flere penge sidst på måneden, og det betyder større tryghed i hverdagen. Er det så løsningen på alle de udfordringer, som danskerne står med? Nej, det er det ikke. Men det er et konkret og målrettet skridt, der gør det lidt lettere for mange at få budgettet til at hænge sammen, og det kan mærkes hurtigt. Derfor er jeg også rigtig glad for, at der er så mange, der bakker op om det, om end jeg vil sige, at begejstringen omkring forslaget har været pakket godt ind. Men jeg har noteret mig meget bred opbakning, og det glæder jeg mig selvfølgelig over, for det er rigtige penge sidst på måneden for rigtige danskere derude. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. For at følge op på det sidste, ministeren sagde, vil jeg sige, at vi nu har haft den debat i over 2 timer her i Folketingssalen – en rimelig kritisk debat, hvor der også har været en skarp ordveksling, kan man sige. Mange har jo haft svært ved at skjule deres skuffelse over, at regeringen nu giver danskerne 7.200 kr. mere over de næste 2 år. Jeg kunne godt tænke mig bare lige bede ministeren, som jo har fulgt debatten tæt, sige, om ministeren har hørt noget parti her i Folketingssalen, der stemmer nej til det. Det plejer jo da at være tilfældet, når man har så kritisk en debat over 2 timer.

Ministeren.

Nej, jeg har ikke noteret mig nogen røde stemmer til den her sag. Alt det andet polemik og palaver til side vil jeg bare have lov til at glæde mig over det. For som jeg også sluttede min tale med at sige, er det 3.600 kr. næste år, i alt 7.200 kr. for en helt almindelig familie med et forbrug på 4.000 kWh. Det er rigtige penge, det er rigtig tryghed. Så kan det godt være, at der er alt muligt rundt om den debat, og det kan også godt være, at man stadig synes, at smørret er for dyrt. Men der er godt nok mange pakker smør pakket ind i 7.200 kr., og det glæder jeg mig over.

Den næste er hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Jamen det er da muligt, at skatteministeren mener, det bare er palaver og pladder, at der er en række politiske partier, som synes, det er underligt, at man kun vælger at sæsonbestemme, hvornår der skal være fjernelse af en afgift, og så kan den komme igen ved en særlig lejlighed i 2028. Anerkender ministeren trods alt ikke, at det, som ministeren kalder palaver, faktisk er noget af det, der kunne give folk noget tryghed, hvis de vidste, at når man fjernede en afgift, kom den ikke igen om 24 måneder, men at så var den væk. Så betyder det, at folk kan kere sig om, hvordan de får deres privatøkonomi til at hænge sammen med de regninger og de udfordringer, som der selvfølgelig er i at have store og små husholdninger. Men anerkender ministeren ikke det frem for bare ligesom at kalde det palaver. Jeg kommer fra Jylland, og vi ved godt begge to, hvad palaver er. Det kan også godt være sådan noget, der er lidt sjovt og sådan noget. Men jeg synes bare ikke, det er det allermest sjove, når folk kan se frem til nye afgifter – f.eks. kan vi jo se, at der allerede nu er kommet en ny emballageafgift, som så næsten tager 2 af de 7 mia. kr. igen. Så er vi nede på 5 mia. kr. Fjerner man så også emballageafgiften om 2 år? Det vil jeg da gerne vide.

Ministeren.

Palaver kan også være noget sjovt noget. Jeg vil faktisk også sige, at jeg tit muntrer mig over kritiske meningsudvekslinger i Folketingssalen. Jeg synes, jeg har begavede kolleger, der også kan finde ud af at sætte ord på ting. Så nogle gange er det reelt også den sjove udgave af palaver. Men jeg vil godt sige, at nu har jeg været medlem af skiftende regeringer i 6½ år. Det, jeg har taget allermest ned i de 6½ år, har været, hvor kæmpestort et ansvar, man har, når man regerer et land, for at tage bestik af, hvad der omgiver os – både hvad det er for nogle udfordringer, der er rundt om os, hvad det er for nogle hverdage, danskerne oplever, og hvor det er, skoen trykker, men også, når ting pludselig har store udsving i prisen. Vi har set det på energi, vi har set det på fødevarer. Så jeg køber ikke billedet af, at tryghed for danskerne er, at man gør én ting, og så mener man det i 20 år. Tværtimod synes jeg faktisk, at det, vi gør herinde, skal svare på det, danskernes hverdag rummer, og nogle gange er det at skrue op og ned for ting hen over en periode. Det synes jeg vi skylder politisk også at have mod til.

Spørgeren.

Det er jo sådan set enig med ministeren i, og det er også fint at have modet til at fjerne en afgift. Men det ville da være endnu mere modigt at fjerne den fuldstændig frem for at sige, at den kommer igen. Det svarer jo til at sende en svigermor, man ikke bryder sig om, ud af døren, og så ved man, at hun kommer igen om 24 måneder. Enten har man en elafgift, eller også har man ikke en elafgift. Det her med at sæsonbestemme den er sådan set det, mange partier synes er en besynderlighed, når man nu siger, man gerne vil give vælgerne tryghed. Der er jo ingen tryghed i, at man sidder derhjemme og venter på, at den stiger med 7 mia. kr. i 2028. Hvor er trygheden henne, skatteminister?

Ministeren.

Jeg går faktisk rigtig meget op i, at folk oplever en tryghed i deres hverdag. Lige nu har altså vi historisk høj beskæftigelse. Det er ikke der, der skal sættes ind for den primære tryghed for folk. Det har det været i andre perioder af vores lands historie. Der har det været der, man har skullet sætte ind, fordi folk var bange for miste deres arbejde. Nu er det noget andet, der presser, og så er det der, vi skal kigge hen politisk. Men det er jo også 7 mia. kr. i al evighed, som også kunne bruges på ældrepleje eller noget andet. Så vi da nødt til at have prioriteringen med åbne øjne og tage bestik af, hvordan verden ser ud. I øvrigt hæver jeg ikke emballageafgiften. Jeg nedsætter den som skatteminister med 250 mio. kr. i 2026 og 2027.

Hr. Peter Kofod.

Jeg synes, I er lidt for snu her. For nu sænker I så lige elafgiften, og så gør I det lige til den anden side af næste valg. Det er 2 år, og som hr. Christian Rabjerg Madsen sagde, er det Socialdemokratiets position, at så skal den tilbage til normalen igen. Det her er jo bare et stort valgkampsbluff. Jeg synes, det er fint, hvis danskerne får nogle lavere afgifter. Det er jo noget af det, vi selv har slået på tromme for. Vi synes bare, det her skulle være permanent. Jeg synes, det er godt, at folkepensionister, studerende og folk med små indkomster skal have glæde af, at der er nogle lavere afgifter. Vi har jo selv peget på, at vi synes, det er ekstremt vigtigt, at vi får gjort noget ved fødevaremomsen, fordi den gør det alt for dyrt for danskerne at handle. Og hvad kommer regeringen så med? Man kommer med et forslag om, at vi lige skærer noget af elafgifterne – lige indtil næste valg er overstået. Jeg synes, det er for frækt, og jeg kan egentlig ikke lade være med at tænke over: Synes I selv, det er okay, hvad I har gang i, altså at på den anden side af et valg er vi bare tilbage til normalen igen? Jeg synes egentlig ikke, det er okay.

Ministeren.

Jeg synes faktisk, det handler om ærlighed. Jeg synes, det er helt fair at være uenig, men tænk, hvis jeg stod her og påstod, at jeg ville fjerne elafgiften i al evighed, og jeg så lige efter et valg bankede den op igen. Det er jo faktisk det modsatte, vi gør. Vi lover ikke mere, end vi ved, vi kan holde. Jeg ved ikke, hvordan det ser ud i 2028. Jeg ved ikke, om vi stadig har bragende beskæftigelse og et kæmpe råderum og derfor også råd til den ældrepleje, jeg synes er så vigtig, samtidig med det her. Så kan det da godt være. Vi tager bestik af den økonomi, vi har, og de prioriteringer, vi har, og når vi har afgifter på forskellige ting og skatter på forskellige ting, er det jo, fordi vi har en samfundsmodel, som kræver noget finansiering, og hver gang vi fjerner et element af en finansiering, skal vi jo finde pengene et sted, medmindre vi er i en så økonomisk gunstig situation, at der er rum til det. Men det er bare meget uforudsigeligt lige nu, og derfor synes jeg faktisk, at den ærlighed, vi lægger frem her, er den, danskerne fortjener.

Spørgeren.

Med al respekt er det der noget sludder. Altså, man kommer her, og så sænker man lige en afgift lige indtil næste valg, og så skal man bagefter høre på, at regeringen er ærlig. Ej, nu må I simpelt hen pakke sammen. Det er jo ikke en ordentlig måde at gøre det her på. Jeg synes, det er langt ude at høre den socialdemokratiske skatteminister stå her og sige, at nu skal man også rose jer for at være ærlige. Den her regering står lige præcis på det modsatte grundlag af ærlighed, og den her sag stinker jo langt væk. Altså, nu får man lige en lidt lavere afgift, så har vi et valg, og så er vi tilbage på normalen. Det er jo det, I selv har sagt. Det er det, jeres politiske ordfører har rendt rundt og sagt i medierne, og nu vil I ikke rigtig stå ved det. Så er det noget med ældrepleje i 2028 – hold nu op.

Tak! Hvis skal lige huske, at når man siger I og jer, er det også direkte tiltale, og det må man heller ikke. Det er der også flere, der har gjort. Ministeren.

Jeg kan faktisk ikke høre, hvad det er, jeg siger, der er anderledes end det, vores politiske ordfører også har sagt. Det, jeg til gengæld har noteret mig, er, at hr. Peter Kofod i hvert fald på en time har brændt et astronomisk milliardbeløb af. Så medmindre hr. Peter Kofod ikke længere er optaget af den ældrepleje, som jeg også henviser til, ved hr. Peter Kofod det jo godt. Altså, med Finansudvalget og alt muligt ved hr. Peter Kofod jo godt, at hvis man gerne vil have den tryghed i velfærden i hverdagen, så er man også nødt til at skaffe noget finansiering. Det er det, der er vores opgave herinde, og det er jo derfor, politik er prioritering.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Nu er skatteministeren selvfølgelig undtaget, for hun har ikke været skatteminister længe, men når man sænker en afgift med 7 mia. kr., investerer man ikke. Det er penge, folk får lov til at beholde, og det er jo ikke en investering, man laver herindefra. Det er bare lige, for at vi har begreberne på plads. Så kunne jeg godt tænke mig at dykke lidt ned i noget andet. For det er jo en midlertidig sænkelse af elafgiften, og det skal man være ærlig omkring, og man kunne have valgt at have den over de 4 år, som finansperioden går på. Det har man jo f.eks. valgt med chokoladeafgiften. Der har man ikke valgt at lave en midlertidig afgiftsnedsættelse. Den har man lavet for alle 4 år. Derfor spørger jeg: Hvad er det for nogle prioriteringer, og hvad er det for nogle overvejelser, man har gjort, når man synes, at chokoladeafgiften godt kunne sænkes permanent, altså i alle 4 overløbslår, men kun vil lave sænkelsen af elafgiften for de første 2 år?

Ministeren.

Jeg synes faktisk, jeg har redegjort ret håndgribeligt for, at de 7 mia. kr., det koster at banke elafgiften helt i bund, mener jeg er den fuldstændig rigtige prioritering på et tidspunkt, hvor så mange danskere oplever, at det er svært at få enderne til at nå sammen, og at det skaber en utryghed i hverdagen. Det er lighedsskabende, og det kan også være godt for den grøn omstilling. Der er rigtig mange gode ting at sige om det, men det er også 7 mia. kr. Jeg synes, at vi skal tage ansvaret på os herinde og prioritere, og hvis man vil bruge 7 mia. kr. permanent, skal man også sige, hvad man vil have mindre af.

Spørgeren.

Ja, og det er dejligt at fjerne elafgiften, og derfor kan jeg også undre mig over, at Socialdemokratiet tidligere har været imod det, når vi andre har stået herinde i Folketingssalen og foreslået det. Der har Socialdemokratiet sagt: Nej, det vil vi søreme ikke. Så det er en god idé at sænke afgiften og fjerne den og gerne permanent, for det skaber tryghed ude i børnefamilierne. Så ved de, hvis de skal ud og kigge på et hus, hvad de har af faste udgifter, når de skal sidde i huset de næste år. Man har valgt kun at gøre det specifikt for 2 år, samtidig med at man går ud og siger, at vi har et økonomisk råderum frem til 2030 på 107 mia. kr. Så jeg kalder det, undskyld udtrykket, en undskyldning eller en bortforklaring, at man ikke har pengene. Den holder jo ikke, for vi har en finansminister, som selv har sagt, at frem til 2030 er pengene der, og derfor kunne man godt have lavet det for den her 4-årige periode.

Ministeren.

Man kunne have gjort alt muligt. Det er jo det, vi gør som politikere. Vi slår en streg i sandet, og så siger vi på den ene side: Hvordan vil vi gerne have at det her samfund skal være? Hvad skal man opleve, når man afleverer sine børn i vuggestue eller børnehave? Hvad for en folkeskole vil vi have? Hvad for en ældrepleje vil vi have? Hvordan skal ens far behandles, hvis han får kræft? På den anden side siger vi: Hvordan vil vi betale for det? Hvor lige et land skal vi være? Skal det kunne betale sig at arbejde? Alle de balancer over for hinanden er jo det, vi overvejer, hver eneste gang vi laver en finanslov. Det er også det, vi har gjort her, og jeg mener, at der, hvor danskerne er lige nu, er det her det helt rigtige greb.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Det er jo rigtigt, at det er et spørgsmål om prioritering, men man kan jo sige, at hvis regeringen havde undladt at sænke skatten for de store familiedynastier, altså arveskatten, og f.eks. ikke havde givet LEGO-familien en skattelettelse på 13 mia. kr. eller havde undgået at fjerne skatten for de store kapitalforvaltere, som har ejendomme i Danmark, eller havde undgået at give topskatteyderne en markant skattelettelse, så havde der måske været råd til en permanent sænkelse af elafgiften. Men det prioriterede man jo så ikke fra regeringens side, og det er jo en prioritering. Altså, hvem er det? Er det almindelige mennesker, der skal have skattelettelser, eller dem oppe i toppen? Og der har dem oppe i toppen bare fået meget. Men det, jeg egentlig ville spørge til, var noget andet. Nu har vi en ny skatteminister, og det er dejligt. Velkommen til. En af de opgaver, som ikke er blevet løst, er spørgsmålet omkring spekulanterne – elspekulanterne. Vi har haft den her diskussion om, hvordan vi kunne beskytte danskerne bedre, herunder om man skulle indføre en skat på overnormal profit hos den her Aarhus-elspekulantmafia, eller hvad vi skal kalde den. Er det noget, som den nye skatteminister vil kigge på?

Ministeren.

Det er ikke en del af det lovforslag, jeg står med her. Det lovforslag, jeg står med her, er netop et spørgsmål om at sige, hvordan helt almindelige danskere kan få noget mere luft i økonomien i en tid, hvor den sidste krone er stram, og hvor den utryghed fylder hos flere end i så mange andre tider. Nu siger Pelle Dragsted, at der er givet store skattelettelser. Der er simpelt hen også givet ret massive skattelettelser til helt almindelige danskere. Beskæftigelsesfradraget og nu elafgiften er to meget store klumper, og jeg mener, det er de rigtige greb, fordi det er mennesker, der får større incitament til at gå på arbejde, og det er mennesker, der jo som alle os andre bruger strøm hver eneste dag. Det er det samme med det, vi har gjort for de enlige forsørgere. Så der er rigtig meget af det, der også er foregået i den her valgperiode, som handler om at få økonomien til at få noget mere luft, også for de familier. Men politik er en prioritering, og det synes jeg er noget af det, der gør det virkelig spændende og meningsfuldt. For vi sidder med de tandhjul, der definerer, hvad vi er for et land. Jeg er rigtig glad for, at elafgiften i de næste 2 år bliver banket i bund, fordi vi kan se husholdninger, der virkelig har brug for mere luft. Det giver vi med det her lovforslag.

Spørgeren.

Ja, og de tandhjul, regeringen har drejet, har så altså bl.a. givet en skattelettelse på 13 mia. kr. til LEGO-familiens arvinger, og vi ser jo desværre, at uligheden slog rekord igen i Danmark sidste år – igen igen efter mange år med en socialdemokratisk regering. Det synes jeg er bekymrende. Men i forhold til det her med spekulanter vil jeg sige: Jeg er enig i, at det her forslag handler om at beskytte danskerne i forhold til deres elregninger. Men problemet er jo, at vi nogle gange ser de her vilde stigninger i elprisen, og det skyldes jo i høj grad den måde, vi har indrettet vores elmarked på, og at der altså sidder nogle og tjener boksen og bliver ekstremt rige. I Norge, f.eks., har man jo sat et loft over, hvad man maksimalt skal betale i elprisen. Er det noget, regeringen vil kigge på? For det er jo det, der virkelig gør ondt på danskerne.

Ministeren.

Jeg har ikke meget tilovers for spekulanter, der driver almindelige menneskers privatøkonomi ud over kanten, hverken når det handler om, hvad de skal betale i husleje, eller hvad de skal betale i elpris.

Så siger vi tak til ministeren. Så er der ikke flere spørgsmål. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen hermed også sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet. Også i denne sag vil jeg glæde mig over, at jeg er vikar for hr. Anders Kronborg, der er optaget et andet sted. Lovforslaget, L 25, som vi i dag førstebehandler, samler på mange måder trådene mellem nogle af de vigtigste dagsordener, vi står over for, nemlig den grønne omstilling, hensynet til almindelige menneskers økonomi og ansvarlige rammer for erhvervslivet. Det er et lovforslag, der handler om, som det bør være i skattepolitikken, at få tingene til at hænge sammen, ikke bare på papiret, men i virkeligheden. En af de ændringer, det handler om, er at udvide refusionsordningen for elafgift, så man også kan få refusion, hvis man lader sin elbil op med strøm fra et solcelleanlæg, f.eks. på taget derhjemme. Det har indtil nu betydet, at borgere, der både har valgt en elbil og investeret i solenergi, faktisk er blevet stillet ringere end andre. Det siger næsten sig selv, at det ikke er rimeligt. For os i Socialdemokratiet handler det grundlæggende om retfærdighed og sund fornuft. Når danskerne tager grønne valg, skal vi som samfund ikke spænde ben, men støtte op, og det er præcis det, vi gør her. Vi foreslår også, at den volumenbaserede emballageafgift sættes ned til 0 kr. i 2026 og 2027. Baggrunden er klar: Et nyt producentansvar træder i kraft næste år, og det viser sig nu, at det fordyrer virksomhedernes kapital. Det bliver væsentlig højere end forventet. Vi taler ikke om at fjerne ansvar – det står vi fast på – men vi skal heller ikke opkræve to afgifter for det samme. Derfor giver vi erhvervslivet en rimelig overgang. Det er økonomisk ansvarligt og socialt afbalanceret, og det er sådan, vi sikrer bred opbakning til den grønne omstilling. Lovforslaget indeholder desuden flere målrettede ændringer, der hver især løser konkrete problemer. Vi fritager rene biobrændstoffer fra CO 2 -afgift, når de bruges til opvarmning. Det er i tråd med aftalen om en grøn skattereform, og det styrker brugen af reelle grønne alternativer. Vi giver godstransport med eltog adgang til elafgiftrefusion. Vi fritager institutionsbusser fra registreringsafgift, når de bruges til at transportere hjemmeboende borgere, også selv om borgerne ikke er ældre. Personer med nedsat funktionsevne får mulighed for at blive fritaget fra grøn ejerafgift, når de køber en nulemissionsbil. Det er et vigtigt skridt i retningen af en mere inkluderende grøn politik. Og så udvider vi adgangen for taksatororganisationer til oplysninger i Køretøjsregisteret, så skadesopgørelser og forsikringssager kan håndteres mere smidigt og retfærdigt. Denne lovpakke er ikke præget af store forkromede overskrifter, og det er netop styrken ved den. Den løser konkrete problemer, skaber bedre rammer og fjerner skævheder. Derfor synes vi i Socialdemokratiet, den er ansvarlig. Den har et blik for helheden, for vi fremmer nemlig grønne valg uden at gøre det urimeligt, vi skaber balance mellem nye byrder og gamle afgifter, og så sørger vi for, at ingen bliver glemt i overgangen til en mere bæredygtig økonomi. Derfor bakker Socialdemokratiet naturligvis op om lovforslaget og ser frem til den videre behandling. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Vi iler videre til den næste ordfører, som er på vej. Det er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Med forslaget her samler vi en række ændringer på energi-, miljø- og motorområdet. Det drejer sig eksempelvis om forholdene omkring producentansvar. Hen over sommeren har mange gjort opmærksom på den i mange tilfælde uhensigtsmæssige implementering af de nye regler fra EU om producentansvar, og det betyder altså, at regeringen nu lemper byrderne. Et af de byrdelettende elementer er det, vi behandler i dette lovforslag. Det indeholder en ændring af reglerne for emballageafgiften. Det foreslås, at den såkaldt volumenbaserede emballageafgift sættes til 0 kr. i 2026 og 2027. Det er en midlertidig håndsrækning, som giver virksomhederne lidt luft i overgangen og mere tid til at indfase de nye regler. Et andet element i forslaget handler om elafgiften ved opladning af elbiler. I dag kan virksomheder, der driver ladestandere, ikke få godtgjort elafgiften, hvis kunden samtidig har solceller og dermed egen strømproduktion. Det giver en skævhed, hvor nogle elbilister stilles dårligere end andre, og med det her forslag forsøger vi at skabe en mere fair og enkel ordning. Og så sker der også ændringer omkring CO 2 -afgift på biobrændstoffer. Venstre kan i sagens natur støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for talen, og det vedrører den her emballageafgift. Det er jo rigtigt, at der har været en meget stærk kritik af den her producentafgift, som er en ekstrem belastning, særlig for små virksomheder på grund af den måde, man skal rapportere det på. Hvis man f.eks. får en palle, som er indpakket med plastik, men som så har nogle plastikstrips rundtom, så skal de rapporteres særligt og alt muligt andet. Jeg synes, det virker, som om regeringens implementering af den her emballageafgift er meget problematisk, og at den ikke mindst også lægger en stor byrde på almindelige borgere i forhold til stigende priser, sådan som vi også har set det omtalt i dag, og regeringen har lovet at indkalde til forhandlinger. Men er vi sikre på, at det her greb er det rigtige? Eller burde man måske i stedet for kigge på hele aftalen og se, om det er producentudgiften, man skulle rulle tilbage eller finde en bedre løsning på, og ikke den volumenbaserede afgift, som jo dog rent faktisk har et bæredygtighedselement i sig?

Ordføreren.

Hr. Pelle Dragsted rammer jo som sædvanlig et ømt punkt, vil jeg sige. For det her er godt nok bøvlet for erhvervslivet; det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Ganske ligesom alle andre her i Folketinget får jeg også mange henvendelser om det og kan da i øvrigt læse om det i avisen. Så jeg er derfor glad for, at regeringen ikke har lagt sagen i mølposen, men har indkaldt til forhandlinger, hvor man kan se på, hvordan man kan opfylde EU's krav til et producentansvar, hvor man jo skal have ansvar for håndteringen af emballageaffald. Hvordan og hvorledes de forhandlinger måtte udmønte sig, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men jeg kan bekræfte det, hr. Pelle Dragsted siger, om, at det da er problematisk for virksomhederne, omend man vel også må erkende, at vi dog her giver en hjælpende hånd.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Jeg kan måske starte med at berolige ministeren med at sige, at vi i hvert fald hælder til at stemme ja til lovforslaget. Det er selvfølgelig på baggrund af specielt den del, der har med forurettede elbilsejere at gøre. Det er jo noget, der har redet os lidt som en mare. Nu taler jeg lidt privat; det må man måske ikke, men der er faktisk nogle her i Danmark, der både har solceller på taget og også har en elbil og også kører relativt mange kilometer, og jeg er så en af slagsen. Det er jo sådan, at dengang man blev overtalt til at investere sine egne private midler i at lave et solcelleanlæg på sit tag, kunne man lave det på efter den her berømte nettomålerordning uden udløb. Man kunne også gemme sin producerede strøm om sommeren til om vinteren, og så betød det, at man faktisk havde en ret god forretning ud af det. Det var dengang i 2012, hvor et solcelleanlæg på 6 kW kostede mellem 100.000 og 130.000 kr. at få sat på sit tag. Nu er tiden jo så ved at være gået, og man kan så se, hvad det er, det ender ud i. Det er i hvert fald endt ud i, at der senere hen er kommet to politiske aftaler, som har decimeret og undergravet den nettomålerordning, som de her 130.000 husstande blindt investerede deres tillid og deres private opsparede penge i. Det betyder, at når man eksempelvis som vi derhjemme producerer godt 1.000 kWh mere om året, end vi bruger i vores husstand, ja, så skulle vi, dengang priserne var allerhøjest, betale helt op til 1.000 kr. om måneden. Så selv om vi producerer mere, end vi bruger, skal vi betale penge for vores egen strøm. Det kan man måske godt gå med til på nogle forskellige præmisser, men det har jo bare et udløb, og det er jo den dag, hvor man har en slidt inverter. Det er den, der omdanner ens strøm til den rigtige strømtype, så det kan komme ud på strømnettet. Det koster ca. 16.000 kr. at købe sådan en ny inverter til et 6-kW-anlæg. Det betyder jo, at når man kommer dertil en dag, er der jo ikke ret mange af de her 130.000 husstande, der har lyst til at investere i en inverter til 16.000 kr., hvis de som i dag f.eks. får den store fyrstelige sum af omkring 300 kr. for at aflevere halvdelen af deres producerede strøm i august måned. Det er i hvert fald sådan, at tallene er hjemme hos os. Der fik jeg lige knap og nap 300 kr. Det er jo ikke noget, der rigtig kan finansiere en inverter til 16.000 kr. Jeg ved godt, at det ikke har så meget med selve lovforslaget at gøre, men noget at gøre med, hvad det er for en virkelighed, de mange tusindvis af danskere, der har brugt deres egne penge, oplever. Jeg kender rigtig mange, der opsagde deres efterlønsbevis, det var jo moderne dengang, og så købte de solceller til taget for pengene. De er måske blevet skaldede i mellemtiden, men det ændrer jo ikke på, at pengene i hvert fald er væk og solcellerne er ved at være slidte og de skal snart have en ny inverter. Så rigtig mange af de 130.000 kører rundt og er lidt småsure, for at sige det ligeud. Så hjælper det jo ikke, at de så formaster sig til at investere i en elbil, som jeg så også har gjort. Så var det jo, at ragnarok brød ud, for at sige det ligeud. Man har investeret 3.000 kr. i at få sat en lader op derhjemme, så man kan lade sin bil op, når man er kommet træt hjem fra arbejde, og den lader typisk om natten. Så siger styrelsen: Det duer ikke. Du skal til at betale afgift af din strøm, for du kan ikke dokumentere, at den strøm, du bruger på din bil, har du selv produceret. Altså, nu er det jo ikke mange, der producerer strøm på deres solceller kl. 3 om natten. Den opfinder, der skal opfinde solcelleanlæg, der kan det, bliver en meget, meget rig mand eller kvinde. Men det er der, vi er i dag. Der, hvor jeg bor, på en almindelig villavej, mødes vi ikke, når vi er ude at gå med hunden – jeg har ikke nogen hund; jeg har katte – men der mødes vi, når vi skal op at have ladet vores elbiler op. Så mødes vi oppe ved det lokale gymnasie, og så holder bilerne på række og bruger gymnasiets ladestandere fra Clever – jeg må godt reklamere lidt i dagens anledning – for hvis vi lader hjemme, skal vi betale sådan cirka 90 kr. pr. opladning, hvis du har en batteri af den størrelse, som mit er. Det er der jo ikke mange der har lyst til, så det betyder faktisk, at folk i dag holder alle mulige steder og spærrer vejen for dem, der ikke har en privat ladestation hjemme, f.eks. de mange, der har købt en elbil eller har en firmaelbil, og som så bor en lejlighed, hvor de ikke har deres egne ladeaggregater. Så skal de selvfølgelig kunne komme til ladestanderne på det offentlige system rundtomkring i Danmark. Det er den virkelighed, vi i hvert fald har oplevet indtil nu, og det er også derfor, jeg blev rasende, da jeg opdagede, at det var den måde, det hang sammen på. Nu er tiden gået, men det ændrer ikke på, at jeg synes, at det er på tide, at vi nu kommer i mål med de her ændringer, så man trods alt fra den 1. januar kan se frem til, at man ikke gør det skidt for dem, der har været så dumme og letsindige at investere deres egne penge.

Tak til ordføreren. Ordføreren nævnte ordet inverter. Måske ordføreren lige skulle oversætte det for dem, der sidder og følger med på folketings-tv, for jeg hører i min øresnegl, at det ikke er med i Den Danske Ordbog.

En inverter er en, der kan omdanne den strøm, du har fra dit tag, til den strøm, du sender ud på nettet.

Tak. Så fik vi det på plads. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg har desværre hverken bil eller solceller på taget, så jeg har ikke sådan helt samme niveau af følelser for det her forslag, men jeg vil alligevel starte med en ros for, at der er lyttet til kritikken. Vi fik det også ridset godt op af den tidligere ordfører, at det at have solceller ikke skal betyde, at man ikke kan få samme adgang til afgiftsrefusion, som hvis man ikke havde solceller. Det er rigtig positivt, at vi gør noget ved det nu. Når det så er sagt, er det her lovforslag jo noget af et bunkeforslag. Jeg havde en rådgiver, der skrev, at det var en blandet landhandel. Det er måske også lidt det, der er sådan det generelle indtryk, man skal tage med fra SF, altså at der både er gode og mindre gode forslag i det her lovforslag. For jeg har ikke samme ros til den del, der handler om biobrændstoffer. Jeg kan sådan set godt bakke op om, at det er mærkeligt, at der ikke er afgift, når biobrændstoffer bruges til en ting, men at der til gengæld er det, når de bruges til noget andet. Men problemet er jo mere underliggende end det. Problemet er, at vi har klassificeret biobrændstoffer som CO 2 -neutrale, blot fordi de er fri for fossilt CO 2 , men de er ikke fri for biogen CO 2 -udledning. Det vil sige, at biobrændstoffer i mange tilfælde faktisk er værre end de fossile, fordi de optager jord og plads, der kunne være brugt til andre ting, f.eks. fødevarer, og i den forbindelse udleder de CO 2 . Så er der nogle småting. Selvfølgelig er det fornuftigt, at man ikke skal være ældre for at kunne passe ind i bestemmelserne om afgiftsfritagelse for institutionsbusser, især fordi ældre ikke er et juridisk begreb. Ligeledes er det også enormt fornuftigt, at vi ikke siger, at støtten kun kan gives i forhold til benzinbiler, men selvfølgelig også elbiler og andre nulemissionsbiler. Jeg har det også fint med, at der etableres terminaladgang for taksatororganisationer. Men så kommer vi til den volumenbaserede emballageafgift. Som det også fremgik af behandlingen af det tidligere lovforslag, forstår vi i SF udmærket, at regeringen gerne vil afhjælpe stigende priser, især på fødevarer. Det er en enormt vigtig opgave for os som Folketing lige nu. Men om det her er løsningen, er jeg i tvivl om. Med producentansvaret forsøger vi at lægge ansvaret for, hvad det er for en emballage, der bliver benyttet, over til virksomhederne i stedet for hos forbrugerne. Men flere, også i høringssvarene, peger på, at den her måde at kompensere på i forhold til de ekstra udfordringer, der er med det, både er noget, som sætter sig i prisstigninger, og noget, som mange virksomheder har problematiseret, og de udfordringer er måske ikke løst med den her kompensation. Til gengæld svækker vi incitamentet til mere grøn emballage. Bl.a. Kommunernes Landsforening peger på risikoen for, at incitamenterne til vask og genbrug af flasker helt forsvinder, selv om det her kun er en midlertidig nedsættelse. Det er jo sådan lidt en underlig sag at diskutere blandt skatteordførerne, for det er resultatet af en aftale, miljøordførerne har lavet, og jeg vil derfor også bare her i salen opfordre til, at man i Miljøministeriet også arbejder videre med den her sag og bør lave en samlet analyse af den her afgiftsstruktur. Hvad er det for nogle incitamenter, vi laver? Hvem betaler i sidste ende prisen, når det var meningen, at det skulle afspejles i de afgifter, man betaler for sit affald? Vi hører flere og flere historier om, at det gør det ikke for den private forbruger. Så kort sagt er vi i SF skeptiske over for den her del af lovforslaget. Sidst, men ikke mindst, er det også fint, at også ikkemomsregistrerede virksomheder kan fragte gods uden elafgift. Det er positivt, hvis mere godstransport kan være på el. Så er der en række andre småændringer, og der stoler vi på Skatteministeriet, at de også er fine, men som det måske fremgår, kan SF på nuværende tidspunkt i hvert fald ikke stemme for forslaget og hælder til, at det er for blandet en landhandel til, at vi hverken kan stemme for eller imod, og jeg skal hilse fra Alternativet, der også er uafklaret.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand. Liberal Alliance har længe syntes, at det var en dårlig klemme, som elbilsejere med solceller sad i, så det er rigtig godt, at regeringen her har fundet en løsning med opbakning fra branchen, og vi at herved så også kan stemme for den. Derudover er der jo i pakken, som flere andre ordførere før mig har redegjort for, en række afgiftslettelser i pakken; det er det mestendels. Jeg har egentlig skrevet en masse af de afgiftslettelser ned, men jeg tror, jeg ville kede alle ved at gennemgå dem en gang til, eftersom de allerede er blevet gennemgået rigtig flot af de foregående talere. Så jeg vil egentlig bare sige, at Liberal Alliance stemmer for pakken, og at jeg skulle hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de desværre er forhindret i at være her i dag, fordi de sidder i et forligskredsmøde.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Ammar Ali fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget her indeholder flere elementer, men kernen er sådan set enkel. Det handler om rimelighed, grøn fornuft og balance mellem borgere, erhvervsliv og klima. For det første styrker forslaget her den grønne omstilling på transportområdet. Med en udvidelse af refusionsordningen for opladning af elbiler fjerner vi en barriere, der hidtil har ramt især virksomheder med solceller eller anden egenproduktion af strøm. Det er sund fornuft. Man skal ikke straffes for at producere sin egen grønne energi. Med ændringen gør vi det lettere at drive en seriøs ladevirksomhed og får flere danskere til at vælge elbilen. For det andet foreslås det, at den volumenbaserede emballageafgift midlertidigt nedsættes til 0 kr. i 2026 og 2027. Det sker som en målrettet og midlertidig kompensation for, at producentgebyret på emballage er blevet dyrere end forventet. Det er et ansvarligt valg. Vi skal passe på vores miljø, men vi skal også passe på vores små og mellemstore virksomheder. Den langsigtede grønne retning skal fastholdes, fordi afgiften vender tilbage efter 2 år. Derudover rummer lovforslaget en række andre rimelige justeringer: fritagelse for CO 2 -afgift på rene biobrændsler, der understøtter grøn transport, udvidelse af elafgiftsgodtgørelse for eltog i godstransport, der fremmer klimavenlige løsninger på skinner, og mere fleksible regler for institutionsbusser. Moderaterne støtter lovforslaget. Det får virkeligheden til at hænge sammen for borgere, virksomheder og klimaet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Med dette lovforslag trykker man først og fremmest på pauseknappen, hvad angår den volumenbaserede emballageafgift. Det har ikke været en køn implementering, og den har været alt for dyr og bureaukratisk tung. Derfor er det godt, at der bliver trykket på pauseknappen, så man kan gentænke tingene på en hensigtsmæssig måde. Så fritages rene biobrændstoffer uanset anvendelse fra CO 2 -afgiften. Det lyder som et rigtig godt element, vi kan støtte, og som vi også tidligere har nævnt vil være en god ting. Jeg vil også gøre opmærksom på en bekymring fra de aktører, der påpeger, at grønt gas og fossilt gas naturligt blandes på raffinaderierne, og at der nok er brug for klarhed på den her front, for brændstoffet er i så fald hverken det ene eller det andet. Lovforslaget sikrer også en refusion for elafgiften, når man selv producerer VE. Det har været helt på vrangen, at man har givet en ulempe til virksomheder eller mennesker, der rent faktisk producerer noget grønt strøm selv, så det er godt, der ryddes op der. Sluttelig er det jo godt, at det foreslås at undtage institutionsbusser for registreringsafgift. Det kunne være dejligt, hvis det var alle køretøjer, men vi tager, hvad vi kan få i denne omgang. Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Som en tidligere ordfører har været inde på, er det her jo lidt et af de her såkaldte bunkeforslag med lidt forskellige og ikke så sammenhængende elementer. Et af dem, altså det her med, at man fremover skal kunne få refusion af elafgift, også selv om man har været så miljøbevidst at installere solceller på sit tag, er vi helt enige i. Det har været en rigtig dum situation, at folk har ladet være med at installere solceller, fordi det så ville belaste dem i forhold til deres økonomi, når elbilen skulle oplades, eller at de omvendt havde ladet være at købe en elbil, fordi de nu engang havde installeret solceller. Så det er rigtig godt, at vi har fundet en løsning på det. Det støtter vi fra Enhedslistens side. Til gengæld er vi ikke glade for den her fritagelse fra afgiften på biobrændsel. Det er ikke fornuftigt ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Min vurdering er, at der først og fremmest er tale om en eller anden form for gave til det industrielle landbrug, som jo i stigende grad har en indtægtskilde fra produktion af f.eks. biogas. Vi kan ikke rigtig se, hvad grunden til det her element er, og hvordan det skulle bidrage til hverken bæredygtighed eller en grøn omstilling. Det sidste er jo så lidt elefanten i rummet. Det er den her emballageafgift, som vi drøfter meget for tiden – med god grund. Det er jo, fordi den her emballageafgift er med til at gøre fødevarer dyrere nede i supermarkedet i en situation, hvor det i forvejen er stukket af – ikke på grund af afgifter, som højrefløjen nu engang ønsker at fremstille det, nej, på grund af at der er nogen i produktionskæden i fødevarebranchen, som tjener boksen lige nu på at banke priserne op og gøre det dyrere at være dansker. Det snakker vi alt for lidt om herinde. Men ikke desto mindre er det klart, at når der så lige pludselig bliver lagt penge oveni, fordi der er blevet indført emballagegebyr, så belaster det helt almindelige menneskers indkomst, og det er et problem. Jeg synes, at hele det her spørgsmål om emballageafgift er lidt af en rodebutik lige nu, hvis jeg skal være helt ærlig. Altså, man er i gang med at implementere det her producentgebyr, og vi mener i Enhedslisten, at det er ret klart, at det implementeres i strid med den aftale, vi har indgået. Først og fremmest står der i aftalen, at det skal være bæredygtigt, men med den måde, man indfører det her på, ser det ud, som om der bliver en forretning i at bruge mere plastik, altså fossilt produceret emballage, mens det med glas og pap går i den forkerte retning. En anden ting, som virkelig, virkelig bekymrer os, er spørgsmålet om kompensationen, for aftalen sagde, at når man lagde det her producentgebyr over på producenterne og dermed jo i sidste ende på forbrugerne, så skulle borgerne kompenseres, ved at man så samtidig sænkede affaldsgebyret ude i kommunerne. Nu har vi så fået et svar fra ministeren, som siger, at først og fremmest kan man ikke være helt sikker på, at man bliver kompenseret, og hvis man gør, kan det i hvert fald tage flere år. Noget andet er, og det er det, der lidt får mit hoved til at eksplodere, at det er kommet frem, at rigtig mange af dem, som bor privat til leje, altså dem, som bor i det, som vi tidligere omtalte som boliger med frit fastsat husleje, ikke bliver kompenseret med en krone, for der kan udlejeren sådan set stikke hele den sænkelse af emballageafgiften i lommen. Jeg må bare sige, at det er endnu en gang, hvor vi behandler lejere i det her land som sådan en slags andenrangsborgere. Forestil jer, at det var boligejerne, som man ikke havde kompenseret. Så havde der været et ramaskrig. Men når det er lejerne, er det, som om det er noget andet. Det er måske, fordi der ikke er så mange, der bor til leje herinde, men jeg synes i hvert fald, at det er helt uacceptabelt, at vi står i den situation. Så har vi også hørt, at der altså er noget med den implementering i den her aftale i forhold til de små erhvervsdrivende. Altså, jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der har fået mange henvendelser. Men det er jo en masse indrapportering, der skal laves, som man måske har ressourcerne til, hvis man er en stor virksomhed, men hvis man er en lille virksomhed, er det alt, alt for belastende. Så vi mener ikke, at den her aftale, som den ligger nu, og at den måde, den implementeres på fra regeringens side, er klog, og vi er ikke sikre på den løsning. Nu kommer man så med den her lappeløsning og siger, at så skal vi sænke den volumenbaserede emballageafgift. Var det måske en bedre idé lige at genbesøge hele aftalen og specielt det her producentgebyr og producentafgift og se, om ikke det var klogere at kigge på det? Så kan vi både sikre, at det ikke bliver dyrere at være dansker, heller ikke for dem, der bor til leje, og at vi ikke belaster små erhvervsdrivende med alt for meget bureaukrati, og samtidig sikrer vi altså det, der er hele formålet med den her aftale, nemlig at det rent faktisk bidrager til, at vi bruger mindre af den emballage, der er mest miljøskadelig. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Som det blev nævnt af bl.a. SF's ordfører, er der tale om et lovforslag, der indeholder en række elementer, også en række forskellige elementer, som kan trække i lidt forskellig retning, alt efter om man skal stemme for eller imod det samlede lovforslag. Jeg kan bl.a. fremhæve den her refusionsordning, som gør, at man fremover, hvis man har VE-anlæg, f.eks. solceller på tagene, også kan opnå en refusion, hvis man har en elbil. Det er et positivt element, som vi støtter varmt i Radikale Venstre, fordi det både fremskynder, at man køber en elbil, men jo også, at man får installeret f.eks. solceller på tagene. Et af de andre elementer, der også er i lovforslaget her, og som for os trækker lidt i den modsatte retning, handler om producentansvar og emballageafgift. Vi synes ikke, at det nødvendigvis er en særlig klog måde at neutralisere en aftale, som vi tidligere har lavet blandt miljøordførerne, på. Så i Radikale Venstre vender vi tilbage, i forhold til hvad vi stemmer til det samlede lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre. Nu er det skatteministeren. Værsgo.

Mange tak. Tak for ordet. Herfra skal der lyde en anerkendelse af det, der vist blev betegnet som lidt af et bunkebryllup. Jeg vil godt, inden jeg kommer til de konkrete elementer, starte med at sige, at jeg nu har lyttet mig til, at der er flere ordførere, der ligesom prøver at veje elementerne op imod hinanden for at se, om de hælder mod at stemme grønt eller rødt osv. Man kan altid komme til mig og bede om at få delt ting op, hvis det ligesom er uhensigtsmæssigt koblet sammen. Det er bare en tilkendegivelse af det herfra. Vi kommer omkring både energi, miljø, motorområdet og lidt af hvert, så jeg kan godt forstå de ordførere, der synes, at vi kommer vidt omkring. En væsentlig del af forslaget handler om at udvide refusionsordningen, så elbilejere med solceller på taget kan få de samme afgiftsmæssige fordele som andre elbilejere. Lad mig i den sammenhæng lige kvittere for Danmarksdemokraternes ordførers tale, som intet efterlader til os andre at sige om den sag. Det skal måske blot tilføjes herfra, at når man står med noget, der løser et helt konkret problem for rigtige husstande derude, skal man også ære den, der æres bør, og jeg er så ny i jobbet, at jeg ikke kan tage æren for at have fundet løsninger her – det er min forgænger og de ordførere, der også har budt ind, man skal sende en hilsen til. For når man opdager, at vores afgiftsregler ikke spiller sammen, skal man selvfølgelig politisk forholde sig til det. Og når vi ønsker – det gør jeg også – at folk både investerer i elbiler og solceller, er det selvfølgelig også meningsfuldt at indrette vores afgiftssystem, så det er attraktivt for folk at gøre. Begge dele er elementer i vores grønne omstilling. Det skal være attraktivt at gøre en ekstra grøn indsats, og jeg kan forstå, at den jyske del af dem, der har gjort det, må mødes ved gymnasiet for at gøre det. Det synes jeg vi skal få sat en stopper for, og derfor er jeg meget glad for, at vi står med den løsning i dag. Selv om ordningen alt andet lige vil få mindre betydning de næste par år, når vi med det, vi lige havde til behandling lige før, foreslår at sænke den almindelige elafgift i 2026 og 2027, så skaber vi med det her forslag en klar retstilstand, og så giver vi også forudsigelighed i forhold til de investeringer, som flere har været inde på. Et andet vigtigt initiativ i lovforslaget er, at regeringen foreslår at fjerne den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027. Baggrunden for det – og det er der flere ordførere, der allerede har været inde på – ligger hos min kollega i Miljøministeriet, og det er producentgebyret, som blev indført i forbindelse med det udvidede producentansvar, og som har vist sig at være væsentlig højere end forudsat, dengang man lavede aftalen om udvidet producentansvar tilbage i august 2022. Lad mig kort uddybe. Fra den 1. oktober 2025 er der indført et udvidet producentansvar for emballageaffald i Danmark som følge af et EU-direktiv. Det betyder, at producenter fremover skal betale for indsamling og håndtering af deres emballage efter forureneren betaler-princippet. Det gælder også for emballage på vin- og spiritusflasker, som samtidig udgør en stor del af afgiftsgrundlaget for den volumenbaserede emballageafgift. Med det forslag, vi står med nu, fjerner vi den afgift i 2026 og 2027 og imødekommer dermed de virksomheder, som nu står over for betydelige ekstraudgifter som følge af det udvidede producentansvar. Ud over udvidelsen af refusionsordningen og fjernelsen af emballageafgiften indeholder det her lovforslag også andre vigtige ting. Vi foreslår bl.a., at der ikke længere skal betales CO 2 -afgift på rene biobrændstoffer, når de anvendes til opvarmning. Det er i tråd med aftalen om grøn skattereform for industrien fra juni 2022, hvor formålet netop var at fritage CO 2 -neutrale brændstoffer fra afgifter. Det giver både mening og incitament til at vælge grønne alternativer. Lovforslaget indfører desuden en mulighed for, at ikkemomsregistrerede virksomheder kan få godtgjort elafgiften for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog i godstransport på samme vilkår som momsregistrerede virksomheder. Endelig indeholder forslaget mindre tekniske justeringer på motorområdet, som bl.a. skal understøtte udbredelsen af elbiler. Med de ord afslutter jeg herfra med at gentage, hvad jeg startede med at sige, nemlig at vi behandler mange ting, så hvis der er et ønske fra et eller flere folketingspartier om, at vi deler det her lovforslag op, så gør vi selvfølgelig det. Jeg har meget respekt for, at ordførerne hver især sidder og forholder sig til enkeltdelene og kan have modstridende politiske overbevisninger om de forskellige dele. Jeg glæder mig selvfølgelig også til at få det behandlet i dybden. Der er meget teknik i det her, så jeg er selvfølgelig også klar til at svare på spørgsmål i udvalgsbehandlingen.

Tak til skatteministeren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg anerkender, at man forsøger at løse et problem ved så at sænke den her volumenbaserede emballageafgift, men det, jeg hører er belastende, er det udvidede producentgebyr, som er skruet sammen på en måde, som i hvert fald ifølge eksperter måske ikke engang er særlig bæredygtigt, men belaster almindelige små selvstændige, specielt de små erhvervsdrivende, og samtidig lægges en ekstra pris på nede i supermarkedet. Så hvorfor er det, regeringen ikke kigger på det? I stedet for søger regeringen over i en anden afgift, som egentlig ikke er den, som folk brokker sig så meget over, for den er der ligesom, og den er nemmere at håndtere, sådan som jeg forstår det. Hvorfor genbesøger vi ikke den her producentafgift, som regeringen også tilbage i september har sagt man ville indkalde til forhandlinger om? Det er bare ikke sket, og man har ligesom bare meddelt, at man gør det her, og så lovede man nogle forhandlinger, som aldrig er kommet.

Ministeren.

Jeg anerkender til fulde nogle af de frustrationer, der er på baggrund af, hvad der er trådt i kraft 1. oktober. Det gør regeringen også, og det er også derfor, vi står med den 2-årige nedsættelse, som vi gør i dag, altså for netop at anerkende, at ting er blevet dyrere, og at det er enormt bøvlet for mange. Jeg får de samme henvendelser, tænker jeg, som mange af ordførerne her i salen, og jeg har også noteret mig de frustrationer og de konkrete indvendinger, som ordførerne på skift har haft, mens vi har været her i dag. Det er også med respekt for, at arbejdet foregår hos min kollega i Miljøministeriet, og det er der, implementeringen skal foregå, og det er der, der ligger ekspertviden, i forbindelse med hvad der så er muligt. Så det er med respekt for det, at jeg ikke begiver mig ud i store miljøtekniske forklaringer som skatteminister i dag.

Spørgeren med sin anden korte bemærkning.

Tak for det. Jeg vil gerne lige have et svar på, hvornår der bliver indkaldt til de forhandlinger, man har lovet. Det andet, jeg vil spørge ind til, er det problem med dem, der bor til leje. I den aftale, vi indgik – det er rigtigt, at det var ovre i miljøkredsen for nogle år siden – står det meget klart, at der skal kompenseres for det her udvidede producentansvar. Borgerne skal kompenseres over affaldsgebyret. Nu er det så kommet frem i et svar, jeg netop har fået, at landets lejere, i hvert fald dem, der bor i bygninger, der er bygget efter 1990, eller hvor man har gennemført de her § 19, stk. 2-renoveringer, ikke får en krone i kompensation, fordi den sænkelse af emballageafgiften ude i kommunerne bare ryger ned i lommerne på Blackstone og andre udlejere. Er det acceptabelt?

Tak. Ministeren.

Det er lige præcis med ophæng i aftale om udvidet producentansvar tilbage fra august 2022, som er under Miljøministeriets ressort, og det, vi står med her, er jo netop en konsekvens af, at der er noget af det, der er blevet dyrere, implementeringen af det her EU-direktiv, og derfor er det her initiativ så også et af flere tiltag i det, regeringen har meldt ud, som skal reducere virksomhedernes omkostninger. Det øvrige arbejde foregår hos miljøministeren, og jeg tænker, at det er miljøministeren, man konkret må stile spørgsmålene til aftalen fra 2020 til.

Tak. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Man kunne selvfølgelig fristes til tro , at jeg nok ville spørge om noget med elbiler, men det vil jeg faktisk slet ikke. Jeg vil faktisk spørge om den anden del af det, som jeg slet ikke nåede at komme ind på. Der er jo alt for korte taletider her i Folketinget. I forhold til den volumenbaserede emballageafgift vil jeg egentlig gerne spørge om noget. Nu er jeg helt med på, at ministeren jo ikke har haft ret lang tid til at sætte sig ind i det, og der har også været høringsprocesser osv. forud for tiltrædelsen. Et af de steder, hvor der i hvert fald har været besøg her i Folketinget, er i Miljø- og Fødevareudvalget, hvor jeg er formand. Der har man haft besøg af Kroghs Flaskegenbrug, et dansk firma, som har investeret i at genbruge, rense og sende brugte flasker ud på markedet. De har jo sådan set levet af, at der var en afgift, som så gjorde, at de kunne sælge deres flasker. Nu fjerner vi afgiften, og jeg er helt med på, at det retter op på en masse byrder for alle mulige andre virksomheder. Derfor vil jeg sådan set heller ikke gå imod den del af det, men jeg vil bare gerne spørge ministeren, om det er noget, ministeren er bekendt med, altså at der er den diskrepans, at vi sådan set ødelægger en virksomhed for at redde alle de andre, og om ministeren kan se en idé i nogle forslag til, hvad vi kan gøre for, at man ikke bliver straffet for at genbruge flasker. For det er jo det, man bliver i dag. Man fjerner jo genbrugstanken.

Tak. Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at jeg er bekendt med det konkrete tilfælde og også ser ned i, om der er noget rundt om det her, som kan bidrage til, at der både på kort og på lang bane er et incitament til netop at genbruge f.eks. flasker.

Så er det ordføreren for anden korte bemærkning.

Det er jeg selvfølgelig glad for at ministeren lægger op til. Det, der bare er interessant, er jo også, om det er rettidig omhu, eller om det er for sent. Jeg synes, det er vigtigt, hvis ministeren vitterlig er med på at ville gøre et forsøg i forhold til det. For det er jo mærkeligt, at man straffer dem, der i årevis har bedrevet genbrug i Danmark og genbrugt glasflasker, altså at de nu ender med at skulle straffes, mens dem, der importerer spritnye flasker fra et eller andet udenlandsk glasværk, bliver belønnet. Det er jo det, der sådan set også er skismaet i det her. Det er en lidt hurtig og smidig proces, vi har behov for, og det må da lige være vores nye skatteminister, der kan garantere det.

Ministeren.

Jeg kan også bekræfte, at jeg er vild med hurtige og smidige processer, hvis det på nogen måde er muligt. Det er klart, at hvis eksportgodtgørelse af den volumenbaserede emballageafgift er ens virksomhed hovedindtægt, er det her bøvlet, også selv om det er midlertidigt. Men jeg er bevidst om de udfordringer, der er her. Det varer i 2 år, og der er dialog omkring situationen. Det er også bare vigtigt at understrege, at det er et forsøg på at imødekomme de mange, mange virksomheder, som oplever, at det her er blevet markant dyrere end det, der var stillet i udsigt.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, onsdag den 5. november 2025, kl. 13.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 16:37).