Møde i salen

Mødet er åbnet.

Godmorgen, i dag er der følgende anmeldelser:

Christian Rabjerg Madsen (S), Jan E. Jørgensen (V), Mohammad Rona (M), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Pelle Dragsted (EL), Franciska Rosenkilde (ALT), Aki-Matilda Høegh-Dam (N), Aaja Chemnitz (IA), Anna Falkenberg (SP), Sjúrður Skaale (JF), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jon Stephensen (UFG):

Forespørgsel nr. F 29: (Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation?).

Steffen W. Frølund (LA), Mads Fuglede (DD), Dina Raabjerg (KF) og Nick Zimmermann (DF):

Forespørgsel nr. F 30 (Hasteforespørgsel):

(Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen agter at tage for at sikre, at offentlig energiplanlægning tilrettelægges på et tilstrækkelig oplyst grundlag baseret på tidssvarende vurderinger af alle relevante teknologiers hensigtsmæssighed, og agter regeringen i den forbindelse at arbejde for at ophæve forbuddet mod atomkraft i dansk energiplanlægning?).

Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. I dag behandler vi et lovforslag, der ikke alene udvider strafferammen for overtrædelser af internationale sanktioner, men som også sender et klart signal om, hvilket fællesskab Danmark ønsker at stå i, det fællesskab, vi har været en del af i over 50 år, nemlig det europæiske samarbejde. For når verden forandrer sig og vores værdier bliver udfordret, som vi ser det netop nu, så har vi brug for fællesskabet, der kan stå fast. Selv om Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er forpligtet af EU-direktivet om restriktive foranstaltninger, ønsker regeringen med det her lovforslag at indføre internationale regler, der svarer til dele af direktivet, og det bakker Socialdemokratiet selvfølgelig op om. Konkret lægger lovforslaget op til højere strafferammer for overtrædelse af EU-sanktioner og overtrædelse af våbenembargoer. Med forslaget forhøjes strafferammen for forsætlig overtrædelse fra op til 4 måneders fængsel eller op til 4 år ved særlig skærpende omstændigheder til op til 5 år og helt op til 8 år i de mest alvorlige tilfælde. Samtidig tydeliggøres det, at overtrædelser af en våbenembargo i sig selv udgør en strafbar handling, og at de kan straffes i en tilsvarende strafferamme. Også uagtsomme overtrædelser af sanktioner vil blive mødt med skærpet straf, idet strafferammen forhøjes med 1 år. Forslaget handler i bund og grund om ansvar og om, at Danmark med et medlemskab selvfølgelig også skal stå vagt om en håndhævelse af sanktioner mod stater og aktører, der forbryder sig mod folkeretten og vores fælles værdier. Danmark bakker selvfølgelig op om det her forslag, og det gør Socialdemokratiet også. Tak for ordet.

Således tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Den næste i talerrækken er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Så må vi se, om jeg får lige så mange spørgsmål som min forgænger. Tak for ordet. Som nævnt af hr. Bjørn Brandenborg er formålet med lovforslaget her, at vi får fastsat nogle regler, som svarer til de regler, der er vedtaget i EU, om, hvad der er strafbare handlinger og hvilke sanktioner der så skal være for en overtrædelse af restriktive foranstaltninger, altså det, man også kunne kalde sanktioner. Det vedtagne direktiv er jo som nævnt omfattet af det danske retsforbehold, og dermed er det ikke bindende for os i Danmark, og vi kunne godt lade være med at indføre reglerne, men det vil være fjollet ikke at gøre det, fordi det er nogle ganske fornuftige regler. Med lovforslaget åbnes der bl.a. for at ændre i straffeloven, så de danske regler på området i højere grad stemmer overens med de regler, der er fastsat i direktivet, og med lovforslaget hæves strafferammen for forsætlig overtrædelse af sanktioner til 5 år og så helt op til 8 års fængsel ved skærpende omstændigheder. Også strafferammen for uagtsomme overtrædelser af sanktioner bliver hævet, idet det foreslås at ændre den fra fængsel indtil 2 år til fængsel indtil 3 år. Med lovforslaget foreslås der endelig også præciseringer, så det sikres, at en overtrædelse af sanktioner er strafbart, ligesom der indsættes nye bestemmelser om en overtrædelse af våbenembargo, så det sikres, at overtrædelser kan straffes. I Venstre ser vi positivt på, at der fastsættes regler, der svarer til EU-direktivet. En overtrædelse af sanktioner skal med god grund have tydelige konsekvenser, og derfor ville det også være uhensigtsmæssigt, hvis en overtrædelse eller omgåelse af sanktioner kun kan straffes væsentlig mildere – eller det måske slet ikke kan straffes – i Danmark end i resten af EU. Sanktioner og en effektiv håndhævelse af dem er et vigtigt redskab, og det er jo særlig aktuelt i disse år med Ruslands invasion af Ukraine. Så selv om direktivet bag forslaget altså som nævnt er omfattet af retsforbeholdet, så er det ganske fornuftigt, at vi vælger at gennemføre dele af det herhjemme. Venstre bakker derfor op om lovforslaget, og jeg takker for ordet.

Tak til ordføreren for Venstre. Den næste i talerrækken er ordføreren fra Danmarksdemokraterne, fru Charlotte Munch.

Tak for ordet. Jeg har fået æren af at være vikar hele dagen, så jeg kommer til at stå her mange gange i dag. I Danmarksdemokraterne er vi ikke kendt for at kaste roser efter EU, tværtimod. Vi mener generelt, at alt for meget magt er rykket væk fra danskerne og over til Bruxelles. Men på det her område giver det faktisk god mening, at der er fælles regler på tværs af EU, særlig når vi tager en national beslutning her i Folketingssalen om at indføre regler, der afspejler dele af et EU-direktiv om at hæve straffen for brud på fælles EU-sanktioner. Det skal have konsekvenser, når nogle bevidst omgår EU's sanktioner, især når det handler om våbenembargoer. Helt grundlæggende mener vi, at det skal kunne mærkes, når man forsøger at hjælpe fjendtlige regimer ved at bryde fælles sanktioner. Derfor støtter vi, at strafferammen hæves, for det handler dybest set om vores nationale sikkerhed, og det handler om, at Danmark ikke skal have mildere straffe for overtrædelse af EU-sanktioner end andre medlemslande. Danmarksdemokraterne støtter forslaget. Tak for ordet.

Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak. Nu fik vi at vide, at Danmarksdemokraterne ikke er så begejstrede for EU, men at det sådan set er meget fornuftigt her . Det synes jeg egentlig er en sang, man ret tit hører, nemlig at når det så kommer til det konkrete, kan man egentlig godt se, at de regler, der foreslås, er yderst fornuftige. Derfor vil jeg gerne spørge Danmarksdemokraterne, for partiet fandtes jo ikke, da vi havde afstemningen om retsforbeholdet, om Danmarksdemokraterne mener, at vi skulle have stemt anderledes om retsforbeholdet, end vi endte med at gøre, sådan at vi altså kunne følge den her retlige intervention, som gør, at vi bedre kan bekæmpe terrorister, vi bedre kan bekæmpe andre former for kriminelle og bedre kan stå sammen i EU om at passe på vores ydre grænse.

Ordføreren.

Vi mener i hvert fald, at der er elementer i aftalen, som vi godt vil støtte op om. Det var også det, jeg sagde i min tale her: Vi er ikke ligefrem EU-milde i mange tilfælde, men i det her tilfælde mener vi, det er rigtig godt. Så jeg kan måske svare sådan, at ja, nogle ting synes vi sådan set er ganske glimrende.

Spørgeren.

Det er jeg glad for, og det tager jeg positivt ned. Men kan Danmarksdemokraterne pege på noget, hvor vi har fulgt resten af EU-landene på trods af vores retsforbehold, som man er utilfreds med? Er der nogen ting, hvor det, at vi har det her retsforbehold, gør, at man fra Danmarksdemokraternes side kan sidde og sige: Det var vel nok heldigt, at vi så slap for at indføre den regel, som man vedtog i EU?

Ordføreren.

Det er der givetvis, men det kan jeg simpelt hen ikke svare på. Som sagt er jeg vikar, og derfor har jeg det ikke godt nok inde under huden til at kunne stå og svare sådan helt ned i det specifikke ud over det, jeg svarede i mit første svar.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. SF's ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, er den næste på talerstolen.

Tak for ordet. Verden, Europa og Danmark er jo på baggrund af Putins invasion af Ukraine blevet et mere usikkert sted at leve, og det militære trusselsbillede har ændret sig markant de seneste år. I SF ønsker vi en sikkerhedspolitik, som afspejler det reelle trusselsbillede, og det er meget tydeligt, at sanktioner spiller en stor og afgørende rolle for vores udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derfor skal der være konsekvenser ved at bryde sanktioner, og vi hilser en højere straf velkommen. Når det så er sagt, kan jeg jo forstå, at byretterne og Den Danske Dommerforening siger i høringssvarene, at de har en bekymring om, at domstolenes økonomi langsomt bliver udhulet, hvis der skal tilføjes nye lovgivningsinitiativer, uden at der følger midler med til det. Derfor forstår jeg sådan set godt deres opfordring til, at der tilføres midler til at håndtere de merudgifter, som man kun kan antage der vil være. Og jeg anerkender, at ministeriet har vurderet, at der er taget højde for det, fordi det så kan holdes inden for rammen. Problemet er bare, at det gør vi gang på gang, og til sidst står vi med en udfordring. Så det synes jeg måske er en lidt ærgerlig vej at gå. Så vil jeg sige, at det er kommet mig for øre, at der kun sidder én person i NSK og arbejder med området for f.eks. krigsforbrydelser, som jo er noget andet, som vi i fællesskab, bl.a. på baggrund af SF's beslutningsforslag, har taget initiativer til at kriminalisere og opdatere. Jeg kunne godt frygte, at det måske er den samme ene person, der sidder og arbejder med sanktioner. Jeg tror, vi måske er flere her i salen, der godt husker sagen om Dan-Bunkering, hvor et dansk firma medvirkede til at levere flybrændstof til russerne, som kunne fylde deres fly op for at bombe civilbefolkningen i Syrien. Den sag blev sendt ud til en politikreds for at dø, for det er klart, at der havde de ikke kompetencerne til ligesom at retsforfølge den. Det var kun takket være DR, at den sag fik et fornyet liv, og den endte jo også med, da den endelig blev taget op, rent faktisk at give en dom. Jeg synes jo, det vil være decideret pinligt, hvis lovgivningen her bare bliver på papiret, og vi ikke afsætter ressourcer til efterforskning. Så det er noget af det, som jeg kommer til at forfølge i udvalgsbehandlingen: Hvor mange kræfter har vi så egentlig til at sørge for, at den her lovgivning bliver effektiv og håndhævet? For det tror jeg simpelt hen er noget af det vigtigste, hvis vi skal sørge for, at sanktionerne ikke bliver omgået, og det ser jeg frem til at få en drøftelse af, når vi tager det videre udvalgsarbejde. Men forslaget kan vi støtte.

Tak til ordføreren fra SF. Liberal Alliances ordfører, hr. Steffen Larsen.

Mange tak, ærede formand. Sanktioner har jo kun effekt, hvis der ikke er nogen smuthuller. Og her kunne man jo forestille sig, at det danske retsforbehold, hvis ikke man var vågen, kunne levere et sådant smuthul. Men vi tilslutter os jo netop det her, at sanktionerne skal medføre meget højere straffe, og at det faktisk skal retsforfølges, ifald man går uden om sanktionerne. Det er et vigtigt skridt, for ellers ville det jo være sådan, at hvis man var en person, der kunne tænke sig at skulle skibe eller sejle ting til Rusland, som var på sanktionslisten, kunne man bruge Danmark som en mellemstation eller lignende. Det er naturligvis en uacceptabel stilling at have, at det kunne have været en mulighed. Så derfor er det jo glædeligt, at vi tilslutter os den her forordning på det her område. Tak.

Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Jeg vil også gerne takke Liberal Alliance for opbakningen til det her lovforslag, der gør, at vi kan følge de andre EU-lande. Nu var LA jo også et af de partier, der anbefalede et nej, da vi stemte om, hvorvidt vi skulle ophæve retsforbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning. Kan Liberal Alliance pege på områder, hvor man har valgt, om man så må sige, at aktivere det danske retsforbehold og kan sige: Hvor var det dog godt, at vi havde retsforbeholdet, så vi ikke behøvede at tilslutte os dette eller hint?

Ordføreren.

På udlændingepolitikken har vi jo altså gjort brug af retsforbeholdet, fordi retsforbeholdet også dækker udlændingepolitikken, og dér har vi jo kunnet føre vores egen udlændingepolitik i stedet for at skulle gå i bedene på lande som Tyskland og Sverige, og det er jo sådan set meget positivt, synes jeg. Hvis man ser på de resultater, der er leveret i de lande, tror jeg, at det er bedre at have haft en meget restriktiv udlændingepolitik, som vi har ført på grund af retsforbeholdet. Det er også glædeligt at se på Venstres hjemmeside, at Venstre i dag støtter retsforbeholdet. Det er jo en positiv forandring, man må sige Venstre har fået der.

Spørgeren.

Hr. Steffen Larsen er formand for Retsudvalget og ved bedre. Det, jeg spurgte om, var det, vi stemte om, og der var udlændingeområdet jo udtrykkelig undtaget, altså udtrykkelig undtaget, og det ved hr. Steffen Larsen udmærket godt, og derfor svarer hr. Steffen Larsen ikke på spørgsmålet. Det, vi stemte om dengang, var Europol og de 23 andre konkrete områder, som vi gerne ville vælge til, for det er det, man gør, når man afskaffer retsforbehold og erstatter det med en tilvalgsordning, og det jeg gerne vil spørge om, er: Er der noget dér inden for det, vi stemte om, hvor hr. Steffen Larsen kan sige: Det var vel nok heldigt, at vi ikke behøvede at følge det?

Ordføreren.

Der er flere områder, hvor den måde, man i EU bruger retspolitik på, kan være et problem. Det vil jeg sige. Der er nogle steder, hvor man f.eks. vil begrænse enhver form for innovation og lignende, og det ligger også inde under retsområdet, for der er nogle steder, hvor vi f.eks. regulerer, hvordan AI og andet kan bruges, hvor jeg vil sige at noget af det er for restriktivt. Og det er igen noget, der kommer ind under retsområdet. Retsforbeholdet beskytter jo delvis, hvordan vi kan bruge alle mulige teknologier, som jeg kan forstå Venstre rigtig gerne vil have. Så det er jo igen et spørgsmål om, hvordan vi ser på tingene.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Ordføreren fra Moderaterne, fru Nanna W. Gotfredsen, er nu på talerstolen.

Tak for ordet, formand. Med vedtagelse af lovforslaget her fastsætter vi nationale regler, der svarer til dele af sanktionsdirektivet. Det gør vi for at sikre en effektiv anvendelse og håndhævelse af EU's restriktive foranstaltninger såsom dem, der følger af Ruslands angreb på Ukraine. Moderaterne bakker op om forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Moderaterne. Fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti er den næste på talerstolen.

Vi lever i en tid, hvor Europas sikkerhed og værdier er under pres, og krigen i Ukraine har vist os, hvor vigtigt det er, at EU står sammen og står fast. Et af de værktøjer, vi har, er jo sanktioner. Det er sanktioner, som skal kunne håndhæves effektivt, også i Danmark. Derfor støtter vi lovforslaget, som behandles i dag. Lovforslaget er omfattet af retsforbeholdet og skal som sådan ikke implementeres i dansk lov, men det er jo fornuftigt, at der bliver fastsat nationale regler, som sikrer en effektiv håndhævelse af EU's sanktioner, således at der er sammenhæng på tværs af EU-landene. Med forslaget hæves strafferammen markant – op til 8 års fængsel i særlig grove tilfælde. Det sender også et klart signal. Det Konservative Folkeparti bakker op om lovforslaget.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Jeg ser, om fru Rosa Lund fra Enhedslisten er til stede, og det er hun ikke. Næste i talerrækken er derfor fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil egentlig heller ikke sige så meget andet end det, der er blevet sagt. Umiddelbart ser det her forslag jo fint ud, men jeg har altid en sund skepsis, når det handler om EU-direktiver; det har vi generelt i Dansk Folkeparti. Så jeg vil lige have undersøgt nogle ting i udvalgsbehandlingen, inden jeg tilkendegiver vores stillingtagen endeligt.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Næste i talerrækken er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Vi støtter også forslaget, som jo netop er et forsøg på at lægge sig op ad EU-linjen, også selv om vi er undtaget på retsområdet. Det er jo et forslag, der er kommet op – ikke i Danmark, men først i EU – som opfølgning på Ruslands krig mod Ukraine. Men jeg må sige, at man jo heller ikke kan lade være med at tænke på andre områder, hvor der klart sker overskridelser af folkeretten og menneskerettigheder, og hvor EU desværre ikke er trådt i karakter. Her har jeg bare lyst til at nævne Israels angreb mod Gaza. EU har en associeringsaftale med Israel, der forudsætter, at Israel overholder menneskerettighederne. Jeg må sige, at jeg synes, at det er uklædeligt, at EU udviser så stor dobbeltmoral i det her spørgsmål. Jeg bakker fuldstændig op om de her stramninger, som jo er kommet i kølvandet på krigen mod Ukraine, og som jo primært handler om at øge straffen for dem, der går imod EU's sanktioner mod Rusland. Men jeg undrer mig over, at EU stadig har et så tæt samarbejde med en stat, som begår krigsforbrydelser. Men det perfekte skal jo ikke være det godes fjende. Vi bakker selvfølgelig op – det vil vi gøre på alle områder – om en konsekvent dansk linje, men også EU-linje mod stater, der bryder folkeretten, overtræder menneskerettighederne og begår krigsforbrydelser. Det kan vi slet ikke få nok af. Vi ville bare håbe, at den her linje også var konsekvent og gjaldt alle, der forbryder sig mod den internationale retsorden og menneskerettighederne.

Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Stor opbakning til det, fru Zenia Stampe fremhævede her om dobbeltmoral. Men i Alternativet støtter vi også det her lovforslag, fordi det er afgørende, at Danmark på trods af retsforbeholdet kan håndhæve EU's sanktioner effektivt og konsekvent. Vi står i en tid, hvor den internationale retsorden er under pres, og hvor autoritære regimer udfordrer vores fælles værdier. Derfor er det vigtigere end nogen sinde før, at Europa står sammen og sender et klart signal om, at brud på folkeretten og krænkelser af menneskerettighederne har alvorlige konsekvenser. Sanktioner er et af de vigtigste redskaber, vi har, til at forsvare demokratiet, menneskerettighederne og en regelbaseret verdensorden. Derfor bakker vi op om at skærpe straffen for bevidste overtrædelser af EU's restriktive foranstaltninger. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Alternativet. Den næste i talerrækken er justitsministeren.

Tak for ordet, formand, og også tak til ordførerne for det, jeg fornemmer er en bred opbakning til det her lovforslag. Som flere har været inde på, står vi jo i en ny virkelighed – en virkelighed, som desværre er præget af krig, trusler og uro. Derfor er det også vigtigere end nogen sinde, at EU står samlet mod de globale udfordringer. De økonomiske sanktioner mod Rusland er jo et godt eksempel på, at vi i et samlet EU kan bruge sanktioner til at adressere alvorlige folkeretsbrud og også til at fremme vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål. Sanktionerne er et vigtigt redskab til at holde presset på Rusland og også til at svække landets evne til at finansiere sin ulovlige angrebskrig mod Ukraine. Det lovforslag, vi behandler i dag, skal sikre, at overtrædelse af bl.a. EU's sanktioner i tilstrækkeligt omfang kan straffes. Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af EU's direktiv om restriktive foranstaltninger. Direktivet er omfattet af det danske retsforbehold. Det er dog vigtigt for regeringen, at EU's restriktive foranstaltninger bliver brugt effektivt og håndteret konsekvent. Det er også vigtigt, at der er sammenhæng mellem alle EU-medlemsstaternes nationale regler om overtrædelse af EU's sanktioner. Derfor ønsker regeringen at indføre danske regler, der svarer til dele af direktivet. Med lovforslaget foreslår vi for det første at hæve strafferammen for overtrædelse af internationale sanktioner i straffeloven. Det skal både gælde forsætlige overtrædelser, men også uagtsomme overtrædelser. Ved forsætlige overtrædelser er strafferammen i dag fængsel indtil 4 måneder og under særlig skærpende omstændigheder indtil 4 år. Det foreslås, at strafferammen skal være fængsel indtil 5 år og under særlig skærpende omstændigheder indtil 8 år. Ved uagtsomme overtrædelser er strafferammen i dag fængsel indtil 2 år, og det foreslås, at strafferammen fremover skal være fængsel indtil 3 år. Skærpelserne af strafferammen skal tydeligt markere, at regeringen og Danmark støtter op om de restriktive foranstaltninger, der bliver vedtaget internationalt. Skærpelserne skal desuden markere, at det er helt og aldeles uacceptabelt, hvis danske virksomheder overtræder sanktioner mod eksempelvis Rusland og Belarus. Vi går på det her punkt længere end direktivet, og det gør vi, fordi det er vigtigt, at vi fra dansk side sender et klart signal om, at vi støtter op om en effektiv håndhævelse af EU's sanktioner. Med lovforslaget foreslår vi for det andet nogle ændringer om våbenembargoer. Konkret foreslår vi, at forsætlige overtrædelser af sanktioner om våbenembargoer skal kunne straffes med fængsel indtil 5 år og under skærpende omstændigheder indtil 8 år. Som det er i dag, kan de her overtrædelser i nogle tilfælde alene straffes efter våbenlovgivningen med op til 2 års fængsel. Med lovforslaget sikrer vi desuden, at overtrædelse af EU's våbenembargoer i alle tilfælde udgør en strafbar handling. Med de bemærkninger ser jeg frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis som altid til rådighed for at besvare de spørgsmål, der måtte være i den forbindelse. Tak for ordet.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Det er jo rigtig fint, at vi her på linje med EU øger straffen for at overskride EU's sanktioner. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre justitsministeren om, hvad forklaringen er på, at Danmark og EU ikke har indført sanktioner over for Israel, idet Israel af Den Internationale Straffedomstol har fået dømt sine bosættelsesaktiviteter ulovlige, og at der er blevet lavet en arrestordre på regeringsleder Netanyahu fra ICJ. Hvad er forklaringen på, at vi så ikke ser sanktioner mod Israel?

Ministeren.

Altså, jeg skal starte med at sige, at det jo er drøftelser, der foregår blandt EU's udenrigsministre og stats- og regeringschefer. Jeg er ikke med til konkrete drøftelser om, hvem man skal indføre sanktioner imod og hvorfor. Jeg kan godt give min politiske bedømmelse af, hvorfor man indtil videre ikke har gjort det. For det første vil jeg sige, at jeg har noteret mig, at der både fra statsministeren og udenrigsministerens side er udtalt meget stor bekymring også kritik af den allerseneste udvikling og også de forlydender om eskalering af konflikten. Derudover har det jo selvfølgelig også, tror jeg, sit grundlæggende ophav i, hvad omstændighederne var ved konfliktens begyndelse, og hvad Israel svarede tilbage på et meget omfattende terrorangreb. Det ændrer jo selvfølgelig ikke ved, at EU undervejs, mens den konflikt har pågået, både har kaldt på våbenhvile, forsøgt aktivt at arbejde i den retning og samtidig jo altså også har udtalt kritik af elementer i den israelske fremfærd.

Spørgeren.

Jeg var glad for ministerens efterfølgende sætning om, at 7. oktober selvfølgelig ikke kan retfærdiggøre det, der sker nu. Jeg kunne bare godt tænke mig så at høre, om ministeren synes, at det er fint, at der i den nuværende situation ingen begrænsninger er på våbensalg og våbeneksport til Israel under de nuværende meget kritisable forhold, hvor vi har adskillige internationale domstole, som altså har hejst et rødt flag.

Ministeren.

Vi har jo allerede, og jeg har selv deltaget i en lang række samråd omkring betingelserne for f.eks. våbenproduktion, som kan eksporteres til Israel, og der har regeringen jo også strammet op omkring det. Min og regeringens holdning er jo i øvrigt, at vi mener, at der skal være en våbenhvile og en egentlig afslutning på kamphandlingerne, og vi mener også, at den langsigtede løsning, som er den eneste rigtige løsning, er to stater, der kan leve side om side og gensidigt har anerkendt hinanden. Det ser jo desværre svært ud, men det er den eneste løsning på den her konflikt, og derfor er vi nødt til at arbejde og trække i den retning.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.

Tak for ordet. Jeg vil egentlig bare gerne høre ministeren, om han mener, at der er ressourcer nok til at kunne løfte det her hos politiet bagefter, for det her er jo intet værd, hvis ikke vi også sørger for, at det bliver håndhævet. Så hvad er ministerens indtryk af politiets muligheder for at gøre noget ved det her?

Ministeren.

Jeg synes, at Karina Lorentzen Dehnhardt påpeger noget helt rigtigt, for det er jo afgørende, at når det handler om noget så alvorligt som sanktioner mod Rusland og Belarus, skal vi sikre os, at de bliver håndhævet. Derfor ved jeg også, at NSK tager det her meget alvorligt. Jeg kan ikke i dag svare på, hvor mange ressourcer man præcis vurderer er afsat til at monitorere og potentielt efterforske den her opgave. Jeg ved, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt, så vidt jeg husker, har stillet et spørgsmål til det, og hvis ikke hun har, vil jeg gå tilbage til ministeriet og bede om, at vi svarer på det skriftligt. Men jeg vil i hvert fald følge op på, som jeg også hører Karina Lorentzen Dehnhardt efterspørger, og sikre, at der selvfølgelig er ressourcer til rådighed for at kunne følge med i det her og også løfte efterforskningen af de her sager. For det er alvorligt, hvis der er nogle danske virksomheder, som bryder de her sanktioner.

Jeg antager, at ministeren mener fru Karina Lorentzen Dehnhardt, men spørgeren har nu ordet.

Ja, for jeg synes jo, det er essentielt, at der er ressourcer nok til at løfte det her. Jeg er en lille smule bekymret for den indsats, som vi leverede i forhold til krigsforbrydelser mod ukrainere, hvor man jo i Norge har indsamlet mere end 4.000 vidnesbyrd om krigsforbrydelser, og Danmark har ikke indsamlet et eneste. Så nogle gange kræver det jo altså også, at man selv er lidt opsøgende i stedet for bare at sætte sig ned og vente på, at man får en anmeldelse. Og lige præcis med sagen om Dan-Bunkering, som jo er endt med en dom, var den sendt ud i en politikreds for at dø en stille død, og det håber jeg virkelig ikke kommer til at ske med det her område.

Ministeren.

Den sag er jo også, ligesom så mange andre sager om kompleks kriminalitet, en af årsagerne til, at vi bl.a. har oprettet NSK. Ordføreren var jo selv med i det politiforlig. Jeg føler mig meget betrygget i, at det her selvfølgelig bliver taget alvorligt, og at der også bliver afsat de nødvendige ressourcer til det i takt med behovet for efterforskning. Men jeg vil meget gerne vende tilbage til fru Karina Lorentzen Dehnhardt på skrift med bidrag fra Rigspolitiet om, hvordan man præcis påtænker opgaven skal løses.

Tak til ministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, hr. formand. Lovforslaget lægger op til ændringer af pasloven og retsplejeloven. Ændringerne har til formål at sætte klare retslige rammer for myndighederne og styrke retssikkerheden, og det støtter Socialdemokratiet selvfølgelig op om. Forslaget består af tre hovedelementer. For det første skaber lovforslaget klarhed om politiets muligheder for at inddrage danske pas. Samtidig ændres for det andet reglerne, så en afgift for optagelse af fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas fremover bliver offentliggjort på borger.dk i stedet for gennem en bekendtgørelse. Og for det tredje foreslås det, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed får bedre mulighed i sagsbehandlingen af adfærdsklager. Det er selvfølgelig nogle ændringer, som vi kan bakke op om. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre er den næste på talerstolen.

Tak for det. Det lovforslag, som vi behandler nu, handler om lidt af hvert, bl.a. politiets mulighed for fysisk at inddrage et pas, når det er blevet, hvad skal vi sige, legalt inddraget, og så den uafhængige Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågning, når der er en adfærdsklagesag, altså en klage over en politibetjent. For så vidt angår den del om inddragelse af pas, har vi jo allerede regler, der siger, at man kan få frataget sit pas, eksempelvis hvis man har fået frataget sit danske statsborgerskab, eller hvis der er tale om, at et pas er blevet uretmæssigt udstedt. Det lovforslag, vi behandler nu, handler så om at indføre en tydelig hjemmel for politiet til altså at gå ud fysisk og inddrage et pas, når der er truffet en afgørelse om, at det skal inddrages. Altså, den, der har passet, afleverer det ikke, selv om vedkommende skal, og så skal politiet jo altså have mulighed for f.eks. at gå ind i en bolig for fysisk at inddrage passet, hvis man har en formodning om, at passet er inde i boligen, og at det anses som nødvendigt for at få passet inddraget i den situation, som jeg nævnte, nemlig at vedkommende simpelt hen bare nægter at udlevere sit pas. Det må jeg nu sige virker ret fornuftigt, altså at der også er mulighed for at få passet inddraget, når der er truffet beslutning om, at det skal inddrages. Så er der den anden del er lovforslaget, som handler om udlevering af tv-overvågning til Politiklagemyndigheden. Der er det sådan, at Politiklagemyndigheden i dag har mulighed for at indhente forskellige oplysninger i adfærdsklagesager fra den, der klager, og fra den, der er blevet klaget over, og fra andre. Men det er kun politi og anklagemyndighed, der har pligt til at stille det anmodede materiales oplysninger til rådighed. Lovforslaget lægger op til, at også juridiske personer og enkeltmandsvirksomheder fremover har pligt til at stille tv-overvågningsmateriale til rådighed for Politiklagemyndigheden. Dermed får man jo så bedre adgang til at få fat i overvågningsmateriale, også fra private aktører, når Politiklagemyndigheden behandler klager over politiets adfærd. Det kunne være optagelser fra en butik eller fra et S-tog f.eks. Det mener vi i Venstre også giver rigtig god mening. Det skal naturligvis være muligt at få belyst, hvad der rent faktisk er sket, hvis en borger klager over politiets opførsel. Vi ser jo ofte, at overvågningsmateriale er afgørende for efterforskningen af kriminalitet, og derfor giver det god mening, at det også kan bruges her. Endelig indeholder forslaget en mindre teknisk ændring, nemlig at afgiften for udstedelse af pas, for optagelse af digitalt fingeraftryk, der årligt pris- og lønreguleres, ikke fremover skal offentliggøres ved en bekendtgørelse, men på borger.dk. Det virker også ganske fornuftigt. Så alt i alt er der tale om en række fornuftige ændringer, og Venstre støtter naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren for Venstre. Danmarksdemokraternes ordfører fru Charlotte Munch er den næste i talerrækken.

Tak for ordet. I dag behandler vi endnu et af regeringens famøse bunkeforslag, hvor vi samlet skal stemme om en række tiltag og lovændringer, der ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre. Det er en problematisk praksis, som regeringen bør stoppe. Danmarksdemokraterne vil foreslå, at lovforslaget opdeles efter dets tre enkelte punkter. Når det er sagt, vil jeg godt forholde mig til lovforslagets enkelte dele. Danmarksdemokraterne bakker op om lovforslagets første del, der udvider politiets mulighed for straks at inddrage pas fra personer, der ikke længere har dansk statsborgerskab, enten fordi det er blevet frataget dem, eller fordi passet er udstedt på uberettiget grundlag. Vi finder det helt rimeligt, at personer uden ret til dansk statsborgerskab ikke skal beholde et dansk pas, da vi ellers risikerer, at de omgår og snyder myndighederne ved at fremstå som danske statsborgere. Derfor er disse lovændringer både nødvendige og fornuftige. Vi har ikke de store bemærkninger til lovforslagets anden del om ændring af reglerne i paslovens gebyrbestemmelse, ud over at vi naturligvis er enige i, at det er mere ærligt at kalde gebyret i pasloven, hvad det er: en afgift til borgerne. Her til sidst mener vi ikke, at lovforslagets tredje del om Den Uafhængige Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmateriale har den nødvendige vægtning i forhold til den ønskede effekt. Forslaget lægger op til at pålægge juridiske personer og enkeltmandsvirksomheder en pligt til at udlevere tv-overvågningsmateriale til Den Uafhængige Politiklagemyndighed i sager om politiets adfærd. Ifølge lovforslaget skal det smidiggøre sagsbehandlingen og belyse sagen på en anden måde og være til gavn for alle involverede. Det lyder umiddelbart fornuftigt, men som Politiforbundet med rette fremhæver i deres høringssvar, handler forslaget ikke kun om overvågningsmateriale, det handler også om politifolkenes retssikkerhed. Politiforbundet fremhæver, at lovforslaget ændrer polititjenestemænds retsstilling og retssikkerhed, fordi de ikke længere vil have samme rettigheder som alle andre borgere. Vi deler Politiforbundets bekymring. Når bevismateriale skal bruges mod ansatte i politiet, bør der som i enhver anden straffesag være en form for domstolskontrol. Det handler helt grundlæggende om retssikkerheden, som vi mener det er vigtigt at værne om. Samtidig er det værd at bemærke, at politiet allerede er i gang med at implementere kropskameraer i flere politikredse. Optagelserne herfra kan udleveres til Den Uafhængige Politiklagemyndighed og vil i mange tilfælde dække det behov, som lovforslaget forsøger at adressere. Derfor mener vi, at forslaget, selv om det lyder fornuftigt, i praksis virker overflødigt. På den baggrund vil Danmarksdemokraterne som sagt foreslå en opdeling af lovforslaget, og derefter tager vi den videre behandling i udvalget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Den næste i talerrækken er SF's ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for det. Så har vi endnu et lovforslag, som jo igen består af to ting, som overhovedet ikke har noget med hinanden at gøre. Jeg synes simpelt hen, at det er ved at være en uskik, altså de mange gange, man i Justitsministeriet pakker ting, der ikke har noget med hinanden at gøre, i et lovforslag. Jeg synes virkelig, vi snart burde have en drøftelse af, om det er en tendens, der skal fortsætte. Jeg er godt klar over, at det så ser ud, som om man fremsætter færre lovforslag, men jeg synes faktisk, det er lidt urimeligt, at man skal bruge sin sparsomme taletid på at kunne adressere ikke ret mange af elementerne, når det er pakket sammen på den måde. Men det kan ministeren jo tage med sig hjem. Hvis jeg skal vende mig mod det første element, er det det her med reglerne vedrørende inddragelse af pas. Det skal politiet selvfølgelig have en mulighed for. Det er klart, at hvis nogen har et pas, som de er uretmæssigt i besiddelse af, så skal det også kunne inddrages, men jeg ville dog ønske, at man så, når man laver sådan nogle regler, hvor man kan tage ud og inddrage passet, også husker retssikkerheden, nemlig ved at sørge for, at der også er kendelser til at gøre det. Det synes jeg bare er et meget godt princip. Danske Advokater bemærker i forslaget, at det vil udvande den grundlovssikrede beskyttelse af boligens ukrænkelighed og privatlivets fred. Risikoen for uretmæssig krænkelse af borgerens rettigheder forstærkes af det forhold, at man netop ikke først sender en påmindelse til borgeren om, at han eller hun skal indlevere sit pas. Og det er vi altså lidt betænkelige ved, så vi vil nok stille et forslag, som går på, at der selvfølgelig skal være en kendelse her og også et krav om, at man påminder den pågældende borger om, at man skal aflevere et pas. Det kunne jo være, at det var en forglemmelse. Så er der den anden del af forslaget, som vi er ret begejstrede for. Det kommer jo på baggrund af, at SF fremsatte et forslag om at revidere Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det er forslaget om, at man kan indhente videoovervågning, for det er faktisk et reelt problem. Det, der lå i vores forslag til en ændring af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, var netop, at politiet skulle have de samme gode efterforskningsmuligheder i alle typer af sager i Politiklagemyndigheden og ikke kun i straffesagerne. Der er det her med at indhente videoovervågning bare en barriere, fordi det i dag afhænger af et samtykke fra dem, der skal udlevere de her ting. Jeg tror da mestendels, at man får udleveret det, man skal have, men i virkeligheden er man lidt ilde stedt, når det handler om f.eks. adfærdsklager, hvis nu den pågældende siger nej, for så skal man bede politiet om at hente det, og det giver jo ikke nogen mulighed. Så det synes jeg jo er ret godt, altså at man får rettet op på det. Jeg ville bare ønske, at regeringen havde taget flere elementer med fra beslutningsforslaget, for der er stadig væk i både adfærdsklager og dispositionsklager en udfordring med, at borgerne ikke helt forstår, efter hvilke forhold de forskellige sager bliver behandlet. Og så er der det her med, at der er mange forskellige redskaber til brug for undersøgelserne af de enkelte sager. Men det kommer vi helt sikkert til at arbejde videre med. Så alt i alt kan vi støtte det her forslag, men stiller også nogle ændringsforslag, som vi synes kan gøre forslaget bedre.

Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Som Venstres politiske ordfører vil jeg sige, at jeg bakker op om SF's principielle tilgang til, at der ikke skal være de her bunkebryllupper, hvor der fremsættes lovforslag, som handler om alt mellem himmel og jord. Det er en uskik, og det giver Folketinget dårligere muligheder for at behandle de forskellige temaer hver for sig. Jeg skal ikke sige, at der ikke også er Venstreministre, der gør det samme, for det er der helt sikkert. Men det er en uskik. I det her tilfælde handler det om fysisk inddragelse af pas – nu har der så ikke været den store debat om det indtil nu – og det har ikke ret meget at gøre med indhentning af tv-optagelser. Vi ser det samme i næste lovforslag, hvor der måske kunne være noget mere debat, for der er lidt større og tungere emner, f.eks. stealthing på den ene side og så opholdsforbud og alt muligt andet på den anden side. Når man har de her 5 minutters taletid, er det svært at nå gennem hele lovforslaget og få en ordentlig debat. Så det bliver ikke Venstre, der kommer til at stille sig på bagbenene, hvis SF går videre med det spørgsmål.

Ordføreren.

Jeg synes virkelig, at vi skal have en debat om det, for det tager overhånd i de her år. Jeg kan godt se, at man får antallet af lovforslag ned, men jeg synes egentlig, at det er urimelige arbejdsbetingelser. Mange gange ender det jo med, at vi så også splitter de her lovforslag op, så det giver ekstra arbejde og bøvl i sekretariatet. Jeg ville foretrække, at det var som i gamle dage, hvor vi godt nok havde flere lovforslag og beslutningsforslag, men hvor vi kunne få en reel debat om de elementer hver for sig. Så det håber jeg man tager med videre. Og ja, jeg kunne godt finde på måske også i Udvalget for Forretningsordenen at tage den her debat, for det er virkelig en uskik, synes jeg. Så tak for opbakningen.

Spørgeren.

Ja, det er en vigtig debat. Og til det her med antallet af lovforslag vil jeg sige, at det jo også er, fordi vi ofte i virkeligheden meget primitivt bliver målt op af pressen og nogle gange oppositionen, der siger: Nej, se lovmøllen maler helt vildt, og det sprøjter ud med lovforslag osv. Og det er jo dybest set ikke noget, der overhovedet giver en indikation af, hvad vi laver af reguleringer, når man bare kigger på antallet af lovforslag. Det er simpelt hen en for primitiv måde at tale om tingene på. Så det ville være dejligt, hvis vi kunne få den debat, så vi taler på et bedre og mere oplyst grundlag.

Ordføreren.

Jeg vil bare sige tak for opbakningen til det synspunkt. Jeg tror, at der er flere her i salen, som synes det samme, så vi måske i fællesskab kan få ændret det til det bedre.

Tak til ordføreren fra SF. Nu er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Steffen Larsen.

Tak, hr. formand. Ja, det er som allerede nævnt et bunkeforslag. Det skal jeg lade være med at gå mere ind i, men alene sige, at Liberal Alliance også helst ser, at man har skæg for sig og snot for sig, når det kommer til lovgivning. Lad os starte med lovforslaget her. Det har egentlig tre elementer i sig: Lovforslaget giver hjemmel til, at politiet kan inddrage pas fra personer, der har mistet deres danske statsborgerskab eller uretmæssigt har fået udstedt et dansk pas, også uden forudgående retskendelse. Det er i mine øjne en uhensigtsmæssighed i lovgivningen, vi nu retter op på, for naturligvis skal det være sådan, at danske pas ikke bare kan flyde rundt derude, hvis ikke de tilhører eller bør tilhøre den person, der har det. Så er passet jo frakendt eller opgivet og bør selvfølgelig derfor komme tilbage til myndighederne, sådan at vi har kontrol med dem. For det sorte marked for pas findes, det eksisterer, og der bliver både forfalsket og snydt og fusket med pas, og det gør der jo, netop fordi der er nogle pas derude, man kan bruge til det. Den anden del, man ændrer, er, hvordan den årlige justering af afgiften for udstedelse af pas offentliggøres, sådan at det faktisk bliver offentliggjort. Det er både en uproblematisk, men også en positiv ændring, da det er med til at give øget gennemsigtighed. Det er ikke meget øget gennemsigtighed i det store, men selv små forbedringer er forbedringer, så det kan vi naturligvis godt støtte. Til sidst giver lovforslaget mulighed for, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed kan kræve at få udleveret overvågningsmateriale fra virksomheder. I dag er det kun politiet og anklagemyndigheden, der kan kræve overvågningsbilleder udleveret. Det kan være med til at styrke efterforskningen af straffesager mod personale i politiet. Og man har hegnet det ind, så en virksomhed ikke har pligt til at udlevere materialet, hvis det kan indeholde forhold, der kan udsætte virksomheden for straf, hvilket jo også meget godt matcher med retsplejelovens forhold om, at man ikke kan selvinkriminere. Så det virker som en fornuftig balance eller løsning, der giver DUP nogle bedre værktøjer. Vi støtter altså i Liberal Alliance forslaget. Så er der lige en mærkværdighed, jeg i forhold til det her forslag stødte på, da jeg læste op på det i min forberedelse, og det fortjener lige at blive nævnt her fra talerstolen også. Af en eller anden årsag ligger og lå høringssvarene ikke offentligt tilgængelige, og det synes jeg lige fortjente at blive nævnt her også. Tak.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Så er det ordføreren for Moderaterne, fru Nanna W. Gotfredsen.

Tak for ordet, formand. Mange før mig har allerede været inde på, hvad lovforslaget handler om – det bliver utallige gentagelser – men det kommer jo, på baggrund af at Rigspolitiet og anklagemyndigheden har udtrykt ønske om nogle værktøjer i forhold til at løfte nogle opgaver. Den slags er jeg og Moderaterne meget begejstrede for og meget åbne for. Vi skal lytte til menneskene derude, inddrage dem og handle på det. Det er dem, der kender deres virkelighed og hverdag. Så vi tager de her skridt, som andre har beskrevet, i forhold til den gældende lovgivning om politiets inddragelse af pas og retsgrundlaget for pligt til udlevering af overvågningsmateriale. Den hjemmel bliver indført med vedtagelse af det her lovforslag. Så Moderaterne bakker op, og jeg takker for ordet.

Tak til ordføreren fra Moderaterne. Den næste i talerrækken er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget består af to elementer. Det ene vedrører muligheden for at kunne inddrage pas, hvor der ikke længere er grundlag for udstedelsen, og det andet vedrører pligt til at udlevere tv-overvågning i forbindelse med adfærdsklager. Jeg tilslutter mig de øvrige ordførere, der har været på talerstolen i dag og kritiseret, at to så forskellige elementer bliver behandlet i et og samme lovforslag. Når det vedrører pas, har lovforslaget til formål at styrke kontrollen med danske pas. Det er jo helt rimeligt, at personer, som altså ikke længere har dansk statsborgerskab, heller ikke skal kunne rejse rundt med et dansk pas. Derfor etablerer man nu en hjemmel, som giver en større klarhed over de retlige rammer i forhold til at kunne inddrage pas i de tilfælde, hvor der ikke længere er grundlag for udstedelsen. Så er der en mindre, sproglig ændring i forhold til fremadrettet at kalde gebyret for en afgift og en ændring, i forhold til at afgiften offentliggøres på borger.dk og ikke via en bekendtgørelse. Alt det bakker vi op om. Samtidig giver forslaget Den Uafhængige Politiklagemyndighed adgang til tv-overvågning i forbindelse med behandling af adfærdsklager, hvor der i dag ikke er pligt til at udlevere tv-overvågning. En adfærdsklage er jo en klage over den personlige adfærd under udøvelse af tjeneste. Det kunne eksempelvis være klager over politiets magtanvendelse i forbindelse med en anholdelse, og det kunne være klager over sprogbrug eller anden, hvad kan man kalde det, ukorrekt optræden i forbindelse med udøvelse af tjeneste. Her er det også vigtigt at nævne, at det dog ikke vil være en pligt at udlevere materiale, hvis der kan fremkomme oplysninger, som vil inkriminere den pågældende person. Ændringerne synes at være fornuftige og proportionale, og Konservative bakker op om lovforslaget.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Jeg ser ikke ordføreren for Enhedslisten være til stede i salen, så den næste i talerrækken er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Jeg vil også tilslutte mig kritikken af de her såkaldte bunkebryllupper, som vi desværre ser igen og igen, hvor man laver et lovforslag, som indeholder så ekstremt mange forskellige elementer, at det kan være meget, meget svært at danne sig et overblik og i øvrigt se en sammenhæng mellem de forskellige elementer. Jeg vil bakke op om dem, som har ønsket at få delt det her lovforslag op, for det består simpelt hen af to så vidt forskellige ting. Jeg har også læst de høringssvar, der er kommet fra Politiforbundet i forhold til det her. Det kunne jeg nemlig også godt tænke mig at grave mig længere ned i. Uanset hvad synes jeg, at det er en uskik, som I burde gøre op med, herinde i Folketinget at blande så mange forskellige ting sammen i samme lovforslag. For det gør det enormt svært, i særdeleshed hvis man f.eks. støtter den ene del og ikke den anden del. Så der er opbakning herfra til at dele det op. Vi kan sagtens støtte det med passene. Det synes vi er en rigtig god idé. Det med videomaterialet skal vi lige have gravet os lidt længere ned i. Men vi bakker op om en opdeling af de her to vidt forskellige dele af det her lovforslag.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre, er den næste i talerrækken.

Jeg vil da også godt tilslutte mig kritikken af bunkeforslag. Jeg tror bare, at jeg har et andet bud på løsningen end det, som mine øvrige kolleger har været oppe at sige, for jeg synes jo, at problemet er, at vi lovgiver alt for meget. Altså, meget af det, vi sidder med, er jo bestillingslister fra embedsværket. Som folkevalgt føler jeg mig nogle gange som en nyttig idiot. Det er, fordi der sidder nogle et eller andet sted, der synes, det kunne være dejligt at bruge nogle nye instrumenter, og så sender de det til ministeren, og så står vi her og behandler det, for vi kan jo ikke sige nej til gode embedsmænd og ansatte i den offentlige sektor, der gerne vil have nye redskaber. Der er også nogle, der er kede af at få for mange nye regler. Men på det her område synes jeg godt nok der er en lind strøm af ønsker til, hvad politiet skal have af beføjelser, og jeg får nogle gange en fornemmelse af, at det er os, der er spændt for en eller anden vogn – i øvrigt ikke noget dårligt sagt om politiet, som jeg synes er gode og samvittighedsfulde. Men jeg tror, at vi generelt i den offentlige sektor, måske især på det her område, er ved at drukne os selv i regler og regulering. Så kan vi gå til selve forslaget. Jeg er selv lidt i tvivl i forhold til den del af forslaget, der handler om at kunne inddrage et pas ved husundersøgelse uden retskendelse. Først og fremmest forstår jeg slet ikke, hvorfor der ikke skal være en retskendelse. Det har man jo ikke noget at tabe ved. Det er lidt mere besværligt, men det er jo også kendetegnende for en retsstat, nemlig at det er lidt mere besværligt, at man hele tiden skal sikre sig, at de grundlæggende rettigheder bliver overholdt. Men jeg har også lidt svært ved at se, hvad det egentlig er for et problem, vi forsøger at løse. Jeg hørte nogle af de andre ordførere tale om, at der er nogle pas, der flyder rundt og måske er en del af en eller anden form for kriminel økonomi. Det er selvfølgelig et problem, men jeg har bare ikke hørt om det. Det vil jeg spørge ministeren til. Jeg vil så bare sige, at når man så ligesom mig samtidig er udlændinge- og indfødsretsordfører, har man jo også kendskab til den type af sager, hvor folk mister deres pas, og hvor nogle så igen får det tilbage, fordi det så viser sig, at det ikke var en fejl, at de i første omgang havde fået udstedt et pas. En af de sager var beskrevet i Politiken for et par dage siden. Det var en dansk kvinde, der hedder Yasmin Andreasen, som lige pludselig – det var godt nok i forbindelse med fornyelse af passet, så der var ikke tale om inddragelse af passet – fik at vide, at hun ikke var dansker. Der var intet udenlandsk i hendes baggrund. Det var en ren fejl, men det tog hende næsten et år, og hun var i kontakt med 15 forskellige forvaltningsmyndigheder for at få bekræftet, at hun faktisk var dansker og havde ret til et pas. Der var også en sag for nylig med en ung pige, der hedder Jessica, som mistede sit pas lige pludselig på grund af sådan en administrativ ting. I 4 år kæmpede hun for at få sit pas tilbage. Det lykkedes endelig for et par uger siden. Tænk, hvis man var rejst ud til hende uden en dommerkendelse og havde frataget hende hendes pas, når det så efterfølgende – efter 4 års kamp mod danske myndigheder – viste sig, at hun var dansker; hun havde ret til det pas, hun havde haft hele sit liv. Så den kombination af, hvad vi ser på pasområdet og på indfødsretsområdet i forhold til manglende retssikkerhed for mennesker, skaber noget utryghed for mig i forhold til det, som ministeren lægger op til. Så det vil vi gerne lige grave ned i i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Altså, hvad er det for et problem, vi forsøger at løse? Hvorfor er det, at man ikke kan kræve en dommerkendelse? Og vil man så også risikere, at det her vil kunne blive bragt i anvendelse over for mennesker, der har haft et dansk pas hele deres liv, men hvor der lige pludselig er nogle myndigheder, der synes, at det var en fejl, at de fik det, og så tager man ud og henter det, også selv om man måske flere år efter må anerkende, at det faktisk ikke var en fejl, at de fik det, for de havde faktisk ret til det pas? Hvad angår de to øvrige dele af forslaget, bakker vi op om dem. Det har jo længe været et problem, og det har været rejst som et problem, at den særlige politiklagemyndighed ikke havde de nødvendige redskaber til at efterforske de sager, som bliver bragt for den. Så det bakker vi fuldt ud op om.

Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Ordføreren fra Alternativet, fru Helene Brydensholt, er den næste på talerstolen.

Tak. Jeg har tænkt mig at være helt ærlig. Jeg har simpelt hen ikke haft tid til at sætte mig ordentligt ind i det her lovforslag. Så jeg kommer ikke til at sige noget om det. Jeg kan forstå, at det handler om inddragelse af pas. Jeg kan se mange faresignaler i forhold til det, også i forhold til retssikkerhed, som er blevet nævnt. Der er noget, der handler om tv-overvågning. Det er noget, vi debatterer bredt. Her og nu har jeg selvfølgelig også brug for tid til at kunne sætte mig ordentligt ind i det, og det har jeg ikke tid til, når vi har en justitsminister, der fremsætter otte lovforslag efter den såkaldte aprildeadline, altså flere uger efter, og det forårsager så, at vi i Udvalget for Forretningsordenen skal udskyde, hvornår vi får den seneste afstemning her i Folketinget. Det synes jeg faktisk ikke er rimelige arbejdsvilkår at stille over for os politikere her i Folketinget, og det er heller ikke rimeligt over for borgerne, at man dermed risikerer, at alle os folkevalgte herinde ikke kan sætte os ordentligt nok ind i lovforslagene. Jeg har prøvet at sætte mig ind i nogle af de andre lovforslag, vi behandler her i dag, men det her kunne jeg simpelt hen bare ikke nå at sætte mig ordentligt ind i. Så hermed skal der lyde en appel her fra talerstolen, også til justitsministeren og til andre ministre, for det er ikke kun justitsministeren: Prøv lige at sænke farten lidt i lovmøllen, så vi kan følge med, og lad nu være med at lave de bunkelovforslag. Det er også blevet nævnt. Jeg synes, at danskerne fortjener bedre. De fortjener, at der er kvalitet i lovbehandlingen. Vi herinde fortjener selvfølgelig også, at vi ikke skal arbejde 24 timer i døgnet for at kunne nå at sætte os ind i alle de lovforslag, vi jo gerne vil sætte os ind i. Tak for ordet.

Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Jeg er sådan set enig i, at der er meget at sætte sig ind i. Det må være særlig svært for et parti som Alternativet, der ikke har så frygtelig mange mandater og dermed har mange ordførerskaber. Men vi havde jo for ikke så længe siden en debat om, hvorvidt vi kunne holde møde i Folketingssalen lidt længere, end vi nok egentlig havde regnet med. Det var der jo protester imod, bl.a. fra Alternativet. Så det var jo altså også en mulighed, hvormed man kunne få lidt bedre tid til lovbehandling, altså lige at strække folketingsåret en uge længere. Jeg tror, at der er rigtig mange danskere, der har svært ved at forstå, hvorfor det er så vigtigt, at vi i stopper i Folketingssalen allerede i starten af juni.

Ordføreren.

Grunden til, at vi skulle udsætte det, var, at der var en masse ministerier, som fremsatte lovforslagene senere. Vi vil gerne indgå i en dialog om at udvide perioden, hvor vi er i Folketinget. Det kan vi sagtens indgå i. Men det her var jo en drøftelse, der lige pludselig kom ind meget sent i folketingsåret. Der er jo bare rigtig mange lovforslag, der er fremsat meget sent. Det kan jeg bevidne; jeg har fået nogle til at undersøge, hvor mange lovforslag der nu skal presses igennem her. Og det gør jo, at det er fuldstændig umuligt. Det er fuldstændig umuligt for rigtig mange af os, og jeg tror ikke på, at det kun er os små partier. Jeg synes godt, at jeg kan fornemme, at man med nogle lovforslag, og det hører jeg også folk sige til mig, simpelt hen bare må sætte nogen til at skrive en tale for en, eller også må man gå op og finde på et eller andet heroppe. For man kan jo ikke nå at læse det hele, og det gælder altså ikke kun de små partier.

Spørgeren.

Jeg er enig i problemet. Men jeg synes nu stadig væk ikke, at Alternativets ordfører svarer særlig overbevisende på, hvorfor vi så ikke kunne udvide samlingen en uge eller måske endda 14 dage. Det var så, fordi lovforslagene efter Alternativets opfattelse var kommet for sent. Men der kan jo også være travlt i ministerierne, når man skal nå at blive færdig allerede her til starten af juni. Så kan man drøne rundt som en flue i flaske og, når det så er grundlovsdag, besvime i lænestolen. Der kunne jeg da godt have ønsket mig, at der var lidt mere forståelse, når vi nu er enige om, at der er et fælles problem.

Ordføreren.

Som sagt indgår vi gerne i en dialog om, at perioden, hvor Folketingssalen er åben, er længere. Det vil vi gerne. Men jeg vil vove at påstå, at mange af de lovforslag, der er fremsat så sent i den her samling, hvor vi jo har taget en beslutning om, hvornår arbejdet i Folketingssalen slutter, godt kunne have været fremsat på den anden side af sommerferien. Vi ser jo også en minister, der lige har udskudt et lovforslag, og det betyder vel, at det ikke hastede så meget, som man åbenbart havde vurderet at det gjorde.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Det afveg lidt fra indholdet af lovforslaget, men det var ikke desto mindre en god debat. Næste på talerstolen er justitsministeren.

Tak for det. Hvis jeg måske bare lige indledningsvis må sige noget til en del af den kritik og den, synes jeg egentlig, meget rimelige diskussion, der har været om både lovforslag og ikke mindst folketingsmedlemmernes arbejdsvilkår. Jeg vil bare sige, at vi og jeg også i dag tager den kritik med os. Jeg har fornemmet og forstår sådan set også godt, at der er en generel utilfredshed med de her såkaldte bunkelovforslag, hvor man mikser forskellige elementer. Det må vi gøre os umage med at respektere. Jeg vil dog bare lige bemærke, at det også skal afvejes op imod et andet hensyn, som også er blevet indskærpet i øvrigt fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Man ønsker også, netop af hensyn til folketingsmedlemmers tidsforbrug i salen, at begrænse antallet af lovforslag. For ved hvert lovforslag bruger vi jo i gennemsnit 1 time, hvis det overhovedet kan gøre det, på gode og vigtige debatter. Hvis man skulle dele det her lovforslag op, som er tre mindre elementer, i tre lovforslag, ville det være 3 timer ekstra i salen i dag – 3 timer, som ordførerne, som har mange ordførerskaber, ville kunne bruge på at forberede andre ordførertaler, indlæg osv. Vi vil jo gerne i videst muligt omfang forsøge at betjene Folketinget på den måde, Folketinget gerne vil arbejde på. Men det er bare blevet indskærpet, også fra Folketingets side, at man ønsker sig færre lovforslag. Derfor prøver vi nogle gange at samle nogle forskellige elementer, som vi heller ikke mener indholdsmæssigt i sig selv kan bære et helt lovforslag. Det skal vi selvfølgelig nok gøre os mere umage med. Jeg vil så dog sige i forhold til den bemærkning, hr. Jan E. Jørgensen kom med, at det næste lovforslag, vi skal behandle, faktisk giver mening er samlet i ét, fordi det jo kommer af en samlet tryghedspakke. Og det lovgiver vi så også om samlet. Vi vil selvfølgelig i den debat lytte til de ønsker, der måtte være, om at dele det op osv., når vi når til afstemning. Men der er det helt bevidst, at det er samlet i ét lovforslag. Så vil jeg også lige sige en enkelt ting til fru Helene Brydensholt. Grunden til, at der den 1. april er en deadline for at fremsætte lovforslag, er at give Folketinget nok tid inden for de kendte tidsfrister, så vi kan nå det, inden Folketinget har besluttet, at aktiviteten i salen skal være afsluttet. Når Folketinget så – bl.a. også på anmodning fra regeringen og forskellige ministerier, men også nogle gange af egen drift – siger, at man udvider samlingen med 1 uge eller 2 uger, er det også naturligt, at den deadline så også rykker sig, men at alle frister stadig væk bliver overholdt. Så det er jo også en debat, vi har haft om det her såkaldte PET-lovforslag. Altså, der er jo ikke noget hastelovmæssigt, ved at et lovforslag bliver fremsat efter den 1. april, så længe alle de kendte tidsfrister frem til tredje behandling bliver overholdt. Det har været en, synes jeg, ret problematisk misforståelse i den sammenhæng. Men når alt det er sagt, vil jeg og selvfølgelig også Justitsministeriet bestræbe os på at prøve at imødekomme, så meget vi overhovedet kan, de ønsker, der er fra retsordførerne og Retsudvalget, i forhold til hvordan vi skal behandle lovforslagene. Men jeg vil også bare lige bemærke, at det skal vejes op imod de andre ønsker, der er, om at bruge færre timer her i Folketingssalen. Jeg ved, at mange ordførere har mange forskellige ordførerskaber, især ordførere fra nogle af de partier, der har færre mandater. Når alt det er sagt, vil jeg trods alt gerne takke for de, synes jeg, overvejende positive indlæg, der har været til lovforslaget her. For det første ønsker regeringen jo med det her lovforslag at sikre en større klarhed i forhold til de retlige rammer for politiets opgaver, når det kommer til inddragelse af danske pas. På den måde indeholder lovforslaget et forslag om, at politiet kan inddrage pas i sager, hvor en person ikke længere har dansk statsborgerskab. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis statsborgerskabet er frakendt, eller hvis passet er udstedt uretmæssigt til den pågældende person. Derudover foreslås det, at politiet, hvis det vurderes nødvendigt, får mulighed for at foretage visse indgreb med henblik på at håndhæve en afgørelse om, at et pas er inddraget. Der lægges op til, at politiet bl.a. får adgang til at visitere personens tøj og genstande. For det andet foreslås det at foretage en mindre ændring i paslovens gebyrregler, sådan at det beløb, der skal betales for optagelse af digitale fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas, fremover vil blive offentliggjort på borger.dk i stedet for ved bekendtgørelse.

For det tredje foreslås det – hvilket jo også har været et ønske fra mange her i Folketingssalen – at Den Uafhængige Politiklagemyndighed i forbindelse med behandlingen af adfærdsklager skal kunne kræve at få udleveret tv-overvågningsmateriale fra juridiske personer og enkeltmandsvirksomheder til brug for behandlingen af klagen. I dag gælder der ikke en pligt for f.eks. virksomheder til at udlevere tv-overvågningsmateriale til Politiklagemyndigheden. Det er i den forbindelse Politiklagemyndighedens vurdering, at det vil kunne styrke behandlingen af adfærdsklager, hvis der indføres en sådan hjemmel. Tv-overvågningsmateriale kan jo nemlig være med til at belyse hændelsesforløbet i en adfærdsklagesag. Og en styrket sagsbehandling vil jo på den måde være til gavn for alle involverede i adfærdsklagesagen, både borgeren og den indklagede betjent. Derudover lægges der op til, at juridiske personer og enkeltmandsvirksomheder kan straffes med bøde, hvis de ikke efterkommer en anmodning fra Politiklagemyndigheden. Så med alle de ord vil jeg bare sige tak for en god debat.

Der er for nuværende indtegnet tre til korte bemærkninger. Den første er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Tak. Jeg vil bare starte med at anerkende, at det selvfølgelig er dilemmafyldt, og det var jo heller ikke en kritik specielt rettet mod justitsministeren eller Justitsministeriet, for det foregår i en lang række ministerier, også med en Venstreminister i spidsen. Så vil jeg bare lige sige, at hvis ét lovforslag bliver splittet op i tre, forlænger det altså ikke debatten med 3 timer, men kun med 2 timer, for den første time skulle man jo bruge alligevel. Men lad det nu ligge. I den konkrete sag kunne man jo også sagtens sige, at den sidste del, altså gebyrdelen, trods alt er om noget så småt, at der tror jeg næppe, nogen havde protesteret over, at det var blevet lagt ind under delen med pas. Så i den her sag ville det så have været to lovforslag i stedet for et. Så anerkender jeg selvfølgelig, at det næste lovforslag, vi behandler, er en pakke, hvor vi er blevet enige om en lang række tiltag, og der kunne en mulighed måske også være – nu kigger jeg op på formanden – at kigge på taletidsreglerne. For der er jo et eller andet sted noget mystisk i, at vi har 5 minutter til førstebehandlingen, hvor vi traditionelt set har debatten, men ved andenbehandlingen, hvor der normalt ikke bliver sagt noget som helst, har vi 10 minutter. Det er sådan set lidt underligt, at der er den forskel.

Ministeren.

Det synes jeg da helt klart er en overvejelse værd. Det er selvfølgelig op til Folketingets Præsidium og Udvalget for Forretningsordenen at diskutere det, men jeg synes da, der er noget relevant i den overvejelse, helt klart. Selvfølgelig skal de procedurer og den forretningsorden, der gælder i salen, også svare til, hvordan det egentlig er, vi behandler og diskuterer de forskellige lovforslag. Det synes jeg da er en overvejelse værd.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Det er et spørgsmål, jeg stillede allerede i min tale: Hvad er det for et problem, man forsøger at løse? Eller rettere sagt: Er det et udbredt problem, at man ikke kan inddrage de pas, som borgerne ikke har ret til at have mere? Jeg har ikke hørt om det, men jeg anerkender selvfølgelig, at det et problem, hvis det er noget, politiet siger er et stort og omfattende problem. Jeg har bare aldrig hørt om det før og har også mine betænkeligheder, fordi vi som udlændinge- og integrationsordførere ved, at det er et problem, at der er folk, der bliver frataget deres pas helt fejlagtigt.

Ministeren.

Ja, det er det. Det er jo rigtigt nok, at lige præcis hvad det her angår, er det faktisk Rigspolitiet, der er kommet og har sagt til Justitsministeriet og dermed til Folketinget: Vi har altså en uklar juridisk tilstand, hvad det her angår, som i mange situationer i hverdagen sætter betjente et svært sted, og vi mener, det vil være klogt, at der bliver skabt noget legalitet omkring de rammer, der er for inddragelse af pas. Så ja, det oplever man som en udfordring og mest af alt i forhold til den juridiske uklarhed, der har været omkring det.

Spørgeren.

Jo, men det siger jo ikke noget om omfanget. Det var jo derfor, jeg valgte en lidt anden vinkel på det problem, der handler om bunkeforslag, og det er, om det er et teoretisk, hypotetisk problem, der er derude, altså at hvis man stod i en situation, hvor man skulle inddrage et pas, så kunne man ikke lige gøre det på den måde, man måske ønskede at gøre det på, eller om det er et faktuelt, reelt problem derude. I forlængelse af det vil jeg sige, at for et halvt års tid siden behandlede vi en masse forslag fra regeringen, der handlede om at lave regelforenkling, sådan at man kunne spare 1.000 statslige medarbejdere. Det var en rigtig god øvelse. Er det ikke nogle gange sådan, at justitsministeren selv tænker, at nogle af de forslag, som han og Justitsministeriet fremsætter, måske egentlig ikke er nødvendige?

Ministeren.

Nej, det er ikke så tit, jeg oplever, at de lovforslag, jeg fremsætter, ikke er nødvendige, men det er meget tit, at jeg har den overvejelse, om der er regler, som både kan spare bureaukrati og efterlade et større skøn i forhold til de enkelte dele af den offentlige administration. Når det er sagt, bunder det her jo i en oplevelse af situationer, man står i, og det, der lige præcis gør sig gældende, når det handler om politiet, som skal foretage eksempelvis et tvangsindgreb, er, at man gerne vil være sikker på, at der er en klar juridisk hjemmel, sådan at man ikke – og det kan jo meget vel ende herinde i den her sal eller i et samråd – får ørerne i maskinen efterfølgende.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.

Jeg vil egentlig bare gerne høre ministeren, hvorfor man har valgt at plukke det ene forslag, som handler om videoovervågning, ud fra SF's beslutningsforslag om at revidere Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det synes jeg sådan set er meget godt, men problemet er jo, at man i adfærdsklagesager ikke har det samme katalog af efterforskningsmuligheder, som man har i straffesagerne i Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Så jeg synes, man løser et lillebitte hjørne af det, men man burde bruge hele pakken til at kigge på de her adfærdsklagesager, for det er tit der, hvor der opstår, hvad kan man sige, tvister mellem politi og borgere. Så hvad er baggrunden for det og for ikke at kigge på resten af forslaget? For de ting synes jeg også burde løses.

Ministeren.

Jamen som jeg tror jeg også tilkendegav, da vi havde debatten om SF's i øvrigt, synes jeg, meget relevante beslutningsforslag, så var det jo sådan, at vi netop ville tage nogle af elementerne. Jeg tror også, og det er udelukkende baseret på hukommelsen, at jeg allerede på det tidspunkt annoncerede, at der var nogle elementer, vi ville arbejde videre med. Så er der andre elementer, der kræver mere diskussion, og der er selvfølgelig flere grunde til det, som man også kan læse af høringssvarene. Eksempelvis stiller Politiforbundet sig jo meget kritisk over for det her konkrete element, og så er der også hele ressourcesituationen omkring Politiklagemyndigheden, som jeg har en forventning om at vi vender tilbage til i forbindelse med den kommende flerårsaftale.

Spørgeren.

Jeg synes i hvert fald, det virker en lille smule mærkeligt, at man bare løser et hjørne af det, når der er mange flere hjørner. Det er jo et spørgsmål om, at man kan behandle og oplyse sagen meget bedre. Lige nu kører det i et forvaltningsretligt spor, og det vil sige, at det kører på skriftlighed, og man spørger ikke de involverede parter. Det er klart, at så er grundlaget for, hvad kan man sige, at komme videre med de her sager jo meget snævrere. Ja, vi skal tage hensyn til politibetjentene, men vi skal også tage hensyn til borgerne. Det er derfor, vi har Politiklagemyndigheden. Så det vil bare være min opfordring, at ministeren også får kigget på de andre elementer.

Ministeren.

Men de elementer vil vi også gerne drøfte videre med SF. Det her var i hvert fald et af de elementer, som vi på forhånd også selv havde identificeret, og som også fremgik af SF's beslutningsforslag. Vi mente, at det i hvert fald var helt åbenlyst, at man skulle give den mulighed, og at det også vil give en betydelig bedre mulighed for at oplyse sagen. Men vi drøfter også meget gerne de andre forslag, som SF havde.

Tak til justitsministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. I januar måned besøgte jeg Keld og kollegerne i Nyborg Svømme- og Badeland. I en længere periode havde svømmehallen været nødsaget til at ansætte vagter, fordi grupper af indvandrerdrenge havde skabt utryghed og truet personalet og kaldt dem for racister, når de bad dem om at opføre sig ordentligt og vaske sig. Året før var det Odense Kommune, der måtte tilbyde ansatte i en af deres svømmehaller psykologhjælp, fordi grupper af indvandrerdrenge skabte så mange problemer, at politiet måtte rykke ud med hundepatruljer for at få styr på situationen. Personalet blev truet, og flere var bange for at gå hjem efter arbejde af frygt for at blive overfaldet. I dag har de her svømmehaller så ansat permanente sikkerhedsvagter – i svømmehaller! Historier som dem er så groteske, at man næsten ikke ved, hvad man skal sige. For Keld og kollegerne er det helt urimelige arbejdsvilkår. Tænk at blive kaldt racist, fordi man beder nogen om at vaske sig og opføre sig ordentligt. Tænk at være bange for at gå hjem fra sit arbejde af frygt for at blive overfaldet. Det er så grotesk. Men det er også helt urimeligt, at kommuner og borgere skal bruge skattekroner, som skulle være gået til velfærd i daginstitutioner og ældreplejen, på at finansiere vagter, fordi der er nogle få mennesker, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Historier som dem handler desværre om meget mere end bare nogle grupper på Fyn. Det handler om en udvikling, hvor for mange indvandrerdrenge og -mænd har en adfærd og en opførsel, der er meget langt fra normal og er enormt grænseoverskridende. Det handler om en dominanskultur, hvor de ødelægger det offentlige rum for alle andre med deres adfærd. Hvis ikke det er i svømmehallen, er det i et socialt udsat boligområde, på S-togsstationen eller i nattelivet osv. Jeg tror, de fleste danskere har et ret godt billede af, hvad det er, jeg mener. I dag førstebehandler vi så et rigtig godt lovforslag, som giver politiet mulighed for at give de her personer et opholdsforbud. Det betyder kort sagt, at hvis personer skaber utryghed i en svømmehal på Fyn, på et grønt område i et socialt boligområde eller på en S-togsstation, får politiet nu mulighed for at give de her personer et forbud mod at måtte komme der igen. Overholder de det ikke, vil de i førstegangstilfælde blive idømt en bøde, i andengangstilfælde som udgangspunkt en fængselsstraf. Kan man ikke opføre sig ordentligt, skal man ikke have mulighed for at være der. Det har vi i Socialdemokratiet kæmpet for i mange år, og det er ingen hemmelighed, at vi, hvad angår opholdsforbud, også var klar til at gå længere. For tryghed og sikkerhed er vores førsteprioritet. Tryghedspakken indeholder også flere andre gode forslag, som jeg ikke har tid til at tale lige så længe og udtømmende om, men som selvfølgelig også fortjener noget opmærksomhed. Det gælder bl.a. muligheden for, at boligforeninger og kommuner får nemmere ved at opsætte tryghedsskabende kameraer. Lovforslaget vil udvide opholdsforbuddet i nattelivet til også at gælde voldtægtsforbrydere, der skal indsættes flere tryghedsvagter på togstationer, og så skærper vi bl.a. også straffen for graffitihærværk. Der er ingen, der skal være bange for at gå i svømmehallen, på gaden eller noget som helst andet sted i det offentlige rum, fordi der er nogle grupper, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt – aldrig. Det handler om danskernes tryghed, og derfor støtter Socialdemokratiet selvfølgelig det her lovforslag. Tak for ordet.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg blev bare nysgerrig, fordi ordføreren sagde, at Socialdemokratiet var villige til at gå længere . Hvad var det, Socialdemokratiet så ikke fik lov til af resten af regeringen eller menneskerettighederne, eller hvad det nu end kunne være, og som man måske kan oplyse os om?

Ordføreren.

Det er jo ingen hemmelighed, at vi også tidligere har diskuteret muligheden for at lave et opholdsforbud, hvor Socialdemokratiets oprindelige forslag var at lave et opholdsforbud, som ikke var for bestemte personer, men for et område. Det er jo det, der er forskellen her. Nu har man mulighed for at give det for en person i stedet for på et geografisk område. Det er jeg sådan set fint tilfreds med.

Spørgeren.

Det forstår jeg bare ikke lige. Man giver vel ikke et område et forbud mod opholde sig på et område. Kan jeg ikke bare lige få en forklaring på, hvad det handler om? Det er vel altid konkrete personer, der får et opholdsforbud, eller hvad?

Ordføreren.

Det er jo fair nok, at ordføreren ikke har været med i de diskussioner – og vi har så haft dem et par gange – om opholdsforbud. Forskellen er, at den oprindelige diskussion, der var om et opholdsforbud, handlede om at sige, at på et område – f.eks. kunne det være en S-togsstation, hvor vi desværre har set, at der er rigtig mange grupper, som skaber utryghed og gør, at det er en ubehagelig oplevelse for folk at være der, og der er også nogle, der begår overfald – er der i en periode ingen, der må færdes på S-togsstationen, medmindre man skal af eller på et tog. Det er jo at sige, at det er på et område. Forskellen er, at vi her siger, at det er for personer. Det er selvfølgelig lidt mere krævende, for når det er grupper, man har med at gøre, er det jo flere personer, der skal idømmes et forbud. Men det vigtigste for os er jo sådan set bare, at vi får mulighed for at få de her personer væk fra det offentlige rum, hvor de skaber utryghed.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre er den næste i talerrækken.

Tak til justitsministeren, og tak til hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet for, at vi nåede i mål. Jeg tror, jeg vil fokusere det meste af min tale på det her opholdsforbud, som hr. Bjørn Brandenborg også var inde på. Min socialdemokratiske kollega startede med at tale om nogle helt, helt urimelige situationer i nogle af landets svømmehaller. Men når sådan noget sker, lukker vi jo ikke svømmehallen, altså, så siger vi jo ikke: Okay, der er ballade i den her svømmehal, så nu lukker vi den, og så er der ikke nogen, der kan svømme. Det var jo det, som Socialdemokratiet i sin tid foreslog med sit opholdsforbud, da vi havde en rent socialdemokratisk regering. Det var, at hvis der var ballade på Blågårds Plads eller Anker Jørgensens Plads eller Rådhuspladsen eller for den sags skyld Christiansborg Slotsplads, så kunne man lukke pladsen for alle, sådan at man ikke måtte stå og vente på en S-togsperron på at hente sin gamle mor, måske, der havde svært ved at finde rundt. Det ville være ulovligt. Man måtte ikke sidde på en bænk og spise en is. Det ville være ulovligt. Vi havde diskussioner om, hvorvidt man måtte stoppe op og binde sit snørebånd. Det måtte man så vistnok godt. Og hvis man var ude at gå tur med sin hund, måtte man vistnok også godt holde en lille pause, afhængig af hvor lang tid pausen varede. Måtte man stå og kigge på et butiksvindue? Det var heller ikke helt klart. Det måtte man nok ikke. Man måtte heller ikke stå i kø foran en butik. Det var et lovforslag, som løste et problem, men på en måde, så man skabte en række større problemer. Man skal ikke slå søm i væggen med en bazooka. Det får måske nok sømmet til at gå ind i væggen, men det skaber et kæmpestort hul, som ikke er særlig praktisk. Nu har vi så landet en aftale, hvor vi tager fat i de problemer, der rent faktisk er, og smider dem væk, der er årsag til problemerne. Altså, vi smider ballademagerne væk; vi smider dem væk, der står og sælger hash; vi smider dem væk, der står og råber ad andre; vi smider dem væk, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt; men vi straffer altså ikke hele lokalområdet ved at sige: Nu er der så opholdsforbud her; nu får alle en bøde på 15.000 kr., hvis man sidder på en bænk, også selv om de skilte måtte være taget ned, hvor der stod, at der var opholdsforbud på den pågældende plads. Det er noget af det, jeg er allermest stolt af i min tid i Folketinget, altså at vi fik stoppet det her, for det ville have givet kæmpe ballade i de områder, hvor en række mennesker helt uretmæssigt, uden at de selv havde gjort noget som helst, ville få forbud mod adgang til bestemte områder. Det, der står i lovforslaget nu, er, at man kan få et individuelt forbud, altså ikke et generelt forbud, mod at tage ophold på et bestemt sted. Så tager lovforslaget også fat om, at Ungdomskriminalitetsnævnet som en del af en afgørelse skal kunne forbyde et barn eller den unge, som har været for nævnet, at færdes eller opholde sig i et bestemt område i en periode. Med lovforslaget får bl.a. boligorganisationer og foreninger også bedre muligheder for at opsætte kameraovervågning, f.eks. i udsatte boligområder, hvor trygheden jo altså desværre ofte halter ganske meget. Og kommunerne får bedre muligheder for at foretage kameraovervågning i nær tilknytning til boligområder. Vi ser jo også desværre, at der er nogle få, der ødelægger festen for de mange i nattelivet, og derfor er det også godt, at der i forslaget er flere tiltag målrettet nattelivet. Der lægges op til at skærpe straffen for bl.a. gadeuorden, voldelig optræden og uanstændig opførsel, når det sker i en nattelivszone. Og flere kriminelle skal kunne udelukkes fra nattelivet. Fremover skal bl.a. voldtægt også kunne medføre et opholdsforbud i nattelivet, hvis altså forbrydelsen er begået i nattelivet eller i tilknytning til den dømtes færden i nattelivet. Samtidig udvides opholdsforbud i nattelivet fra op til 2 år til nu at være op til 4 år. Kort sagt: Vi skal udelukke dem, der ødelægger festen for alle andre. Som det sidste vil jeg nævne, at lovforslaget også indeholder en kriminalisering af det, der hedder stealthing – og det må man jo godt sige, for der er ikke et dansk udtryk for det – altså i praksis det, at man under samleje tager kondomet af, og det er selvfølgelig noget svineri, der skal være kriminaliseret. Det er et sympatisk forslag, og det sender et klart signal. Men alt i alt er det altså et glimrende lovforslag. Vi havde håbet, at Socialdemokratiet havde takket for at have bragt partiet ud af den vildfarelse, man tidligere var i, men vi er glade for, at vi har nået et rigtig, rigtig godt resultat sammen.

Tak til ordføreren fra Venstre. Den næste i talerrækken er fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Så har vi endnu en gang i dag et af regeringens bunkeforslag, hvor man har valgt at samle to vidt forskellige forslag i ét samlet lovforslag. Og det er altså, selv om forslagene har meget lidt med hinanden at gøre. På den ene side indeholder lovforslaget tiltag fra regeringens såkaldte tryghedspakke og på den anden side en ny og principiel kriminalisering af det, der kaldes stealthing, altså det at fjerne et kondom under samleje uden partnerens samtykke eller viden, når beskyttelse har været en forudsætning for samlejet. Det er to meget forskellige forslag, som burde have haft hver deres selvstændige behandling her i salen. Derfor kan jeg allerede nu sige, at vi i Danmarksdemokraterne foreslår, at lovforslaget opdeles. I Danmarksdemokraterne tager vi godt imod regeringens tryghedspakke, som trods alt går et skridt i den rigtige retning. Vi siger gerne ja tak til, at regeringen vil øge mulighederne for at udstede individuelle, tryghedsskabende opholdsforbud, udvide adgangen til at meddele tilhold og skærpe straffene for visse utryghedsskabende forbrydelser. Vi bakker også op om de øgede muligheder for tv-overvågning, f.eks. i boligområder og ved idrætsanlæg. Det fremmer trygheden, og det gør det langt nemmere at opklare forbrydelser, når der ligger videooptagelser. Vi mener også, at regeringen bør gå endnu længere for at sikre danskernes tryghed. For stod det til Danmarksdemokraterne, havde vi ikke kun indført mere tv-overvågning; vi havde også indført ansigtsgenkendelse i realtid i de områder, hvor kriminaliteten er høj, og hvor beboerne føler sig utrygge. Ansigtsgenkendelse i realtid er en teknologi, der gør det muligt for politiet at identificere personer hurtigt og effektivt, f.eks. eftersøgte kriminelle eller bandemedlemmer med opholdsforbud. Samtidig frigør teknologien ressourcer i politiet, der så kan løse andre opgaver. Vi er naturligvis glade for, at regeringen er begyndt at lytte til vores forslag om ansigtsgenkendende teknologi, for i dag har Københavns Politi fået mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse til efterforskning i en prøveordning. Men teknologien kan kun bruges bagudrettet, altså når forbrydelsen allerede er sket. Vi mener, at danskernes tryghed bedst sikres ved også at bruge teknologien fremadrettet, så vi kan slå til, inden forbrydelsen sker. Derudover bliver vi nødt til at erkende, at vi ikke er kommet langt, hvis politiet ikke har ressourcer nok, for politiets økonomi er presset. Vil man styrke danskernes tryghed, så danskerne kan være sikre på, at politiet har tid til at rykke ud og prioritere deres sag, når de ringer, så kræver det flere midler til politiet. Vi mener også, at regeringen skal gøre mere for udvise kriminelle udlændinge. En central del af regeringens eget regeringsgrundlag var at ansætte en konventionsambassadør og udfordre konventionerne, men efter næsten 2 år valgte regeringen at ansætte en konventionsambassadør – på deltid. Det er simpelt hen ikke godt nok. Ser vi på lovforslagets anden del om kriminalisering af stealthing, er vi helt enige i, at stealthing er stærkt forkasteligt. Men vi er samtidig bekymrede for, at den foreslåede kriminalisering med op til 2 års fængsel kan risikere at svække retssikkerheden. For i praksis vil mange sager bero på ord mod ord, og dermed opstår en reel fare for omvendt bevisbyrde, altså særlig for mænd. Vi er ikke tilhængere af at indføre lovgivning, der giver én part automatisk fordel i sager, hvor bevisbyrden i forvejen er vanskelig. Det vil være usikkert retspolitisk terræn. Derudover er det problematisk, at lovforslaget kun omfatter præventionsmidler, der beskytter mod både sygdom og graviditet. Det betyder, at en mand kan straffes for at tage kondomet af, men en kvinde kan lyve om brug af p-piller, som kun beskytter mod graviditet, og derved gå fri. Det er ikke ligestilling for loven, hvis I spørger mig. På den baggrund bakker Danmarksdemokraterne op om lovforslagets del om regeringens tryghedspakke, som vi ser som et skridt i den rigtige retning, men vi har store betænkeligheder ved forslaget om stealthing, og på den baggrund ønsker vi lovforslaget opdelt. Vi ser frem til en udvalgsbehandling. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Igen står vi med et forslag, som er en skønsom blanding af alt mellem himmel og jord. Det kan godt være, at der er en overligger på det. Som ministeren sagde tidligere, handler det om en tryghedspakke. Jeg vil nu alligevel argumentere for, at nogle af elementerne godt kunne have været skilt ud til en særskilt behandling, hvor behandlingen så også kunne have været lidt grundigere. Her er det alt lige fra overvågningskameraer og muligheder for at sætte dem op og til en lovfæstelse af et forbud mod stealthing. Regeringens såkaldte tryghedsskabende opholdsforbud indebærer, at politiet kan give opholdsforbud til de personer, som udviser en utryghedsskabende adfærd i et i forvejen udfordret boligområde eller et afgrænset område, og det kan f.eks. være ved, at man opfører sig støjende, intimiderende eller måske endda kommer anstigende med en stor, savlende muskelhund, som spreder skræk og rædsel. Muskelhunde blev jo forbudt for nogle år siden, men mit indtryk er, at man stadig kan få hunde, som er lidt voldsomme i deres udtryk. Jeg synes, det her rammer en lidt bedre balance end det forslag, som blev fremsat for efterhånden et par år siden, hvor det gik på, at det gjaldt på hele områder, så ingen ligesom måtte være der, når der kom et opholdsforbud. Så synes jeg, det er klogere, at det nu går på personer, for det må være dem, som er anledningen til problemerne, som skal vige, og ikke alle andre folk. Så vil jeg sige, at det er meget fint at få flere redskaber til politiet, men det hele vil jo afhænge af, om der er betjente nok til at løfte opgaven og føre tilsyn med, om det her opholdsforbud kan opretholdes, og her tror jeg virkelig, at vi har en udfordring. Vi har et politi, som får stadig flere opgaver, og som har alt for få ressourcer til at tage sig af dem, de i forvejen har. Så jeg tror, at det her desværre godt kan ende med at blive et slag i luften, og så er vi jo lige vidt. Men det er svært at være imod, at man får det ekstra redskab. Jeg kan bare være i tvivl om, hvad effekten af det her bliver. Vi er meget tilfredse med, at man så har valgt i det her lovforslag at have en klog tilgang til udsatte mennesker, f.eks. mennesker med en eller anden form for misbrug, det kan være et alkoholproblem, og at de så ikke får status af at være utryghedsskabende typer, som skal kriminaliseres. Det er helt afgørende for os, at mennesker, der har de her store udfordringer, ikke bliver stigmatiseret endnu mere. Så er der delen omkring muligheden for at sætte flere kameraer op. Her deler jeg altså den bekymring, som flere organisationer, bl.a. Justitia, giver udtryk for. Jeg synes lidt, at man slår automatpiloten til. Det virker lidt, som om man har ladet den tidligere minister Nick Hækkerups udsagn om, at overvågning er frihed, være det styrende princip. Overvågning er hverken en garanti for frihed eller tryghed, og vi støtter heller ikke forslaget om at udvide den her adgang til tv-overvågning, som der lægges op til. Vi synes, at den bør udgå, og derfor vil vores forslag være, at vi splitter det her forslag op, for vi vil gerne have lov til at stemme imod den del. Jeg synes, det er noget rod, at man går fra, at det er kriminalitet, der skal være årsagen til, at man sætter kamera op, til, at det nu kun skal være tryghed, der afgør det, og det synes jeg faktisk er lidt af et skråplan. Men jeg tænker, at bagtanken er – for vi ved jo godt, at kameraer ikke forebygger kriminalitet og utryghed, det har vi masser af forskning på – at politiet skal have flest mulige kameraer at vælge imellem, så de får noget materiale at stoppe ind i deres mønstergenkendelse, og det er et skråplan, at der på den måde hænges flere og flere kameraer op. Det er belejligt for politiet, men borgernes ret til privatliv synes jeg ikke man tager så meget hensyn til her. Så er der også et forslag om, at det opholdsforbud, der bliver givet i nattelivet, også kan gælde mennesker, der er dømt for voldtægt og blufærdighedskrænkelse, og det bakker vi selvfølgelig op om. Den tidsmæssige udstrækning af sådan et opholdsforbud kan nu være 4 år, og det er selvfølgelig lidt til den lange ende. Omvendt må man sige, at man i de 4 år jo også har en mulighed for at være opmærksom på, om der bliver begået nye lovovertrædelser af den type. Så kan jeg faktisk ikke nå at sige mere, og det er problemet med de her bunkebryllupper af forslag. Jeg havde mere på listen, men jeg vil bare sige, at de fleste dele her bakker vi op om, men det om kameraer bakker vi ikke op om.

Tak til ordføreren for talen. Der er en kort bemærkning fra hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Heldigvis nåede jeg jo at høre nogle af de ting, som ordføreren havde med i sin tale, bl.a. det, der handlede om overvågning og brugen af kameraer, og ordføreren henviser jo først og fremmest til Justitia som en høringspart i forhold til det her, som er en politisk part, som grundlæggende bare har nogle holdninger om, at man ikke synes, at overvågningskameraer er en god idé. Forslaget om kameraer er jo med, fordi det har været et stort ønske fra boligforeningerne og fra kommunerne at kunne opsætte flere tryghedsskabende kameraer, og derfor har vi afsat en pulje, som kommer til at svare til, at de kan søge om omkring 80 kameraer. Nu siger ordføreren, at der ikke er en forebyggende effekt ved det. Det er ikke en oplevelse, man har i de her boligforeninger, og i mange af de her områder siger man jo faktisk, at det har haft en effekt. Man oplever i de områder, at der bliver begået mindre hærværk, at der er færre af de her grupper, der samler sig, at der er mindre kriminalitet, og at folk kan færdes mere frit og mere trygt, og derfor har man et ønske om at opsætte de her kameraer. Så jeg vil egentlig bare lige høre ordføreren, om ordføreren kan uddybe, hvorfor det er så forfærdeligt, at vi nu giver en mulighed for, at man i de boligforeninger og kommuner kan opsætte 80 kameraer mere, når man der har et ønske om at kunne skabe tryghed for de borgere, der bor der.

Ordføreren.

Ja, det kan jeg godt begrunde. Jeg har ikke noget imod, at man hænger kameraer op i de her områder, men jeg synes, vi skal holde fast i, at det må være kriminaliteten, der er afgørende for, om man hænger dem op, og ikke en eller andet løst funderet oplevelse af tryghed eller ej. Så skal man jo også bare huske, at problemerne med utilpassede unge, mennesker med sindslidelser eller andre, som måske kan afstedkomme utryghed, ikke forsvinder, og at det godt kan være, at man kan flytte nogle af tingene til andre områder, men at problemet jo stadig væk ikke er løst. Jeg tror ikke på, at hr. Bjørn Brandenborg kan finde noget forskning, der siger, at det har en forebyggende effekt. Man kan finde nogle oplevelser af det, men det er noget andet.

Spørgeren.

Men det kan man faktisk godt. Der er bl.a. lavet et svensk studie, der viser, at det også kan have en forebyggende effekt i forhold til personfarlig kriminalitet, men det vil jeg dele med ordføreren, så ordføreren har en mulighed for at sætte sig lidt bedre ind i det. Det er jo de områder, hvor der bliver begået enormt meget kriminalitet, og det er derfor, man i forvejen har en stor indsats, både hvad angår SSP, politi og myndigheder, og det er også derfor, at man i de områder har et ønske om opsætte flere kameraer. Altså, det er jo ikke for sjov; det er ifølge tryghedsmålingerne de mest utrygge områder, det er de områder, hvor der bor flest kriminelle, og hvor de mennesker, der jo bare ønsker at leve en normal tilværelse, er mere udsatte, end man er alle mulige andre steder. Derfor ønsker de selv at kunne opsætte flere kameraer, og derfor ønsker vi at give dem en mulighed for at kunne opsætte dem, og jeg synes, det er ærgerligt, at SF slår ind på sådan en ideologisk kurs, som ikke har så meget konkret at gøre med at sørge for, at de mennesker, der bor i de områder, kan føle sig lidt mere trygge.

Tak. Ordføreren.

Jeg synes jo, hr. Bjørn Brandenborg farer vild i sin egen, hvad kan man sige, retorik. For hvis der foregår personfarlig kriminalitet, så er der jo et kriminalitetsproblem, og dermed kan man også godt hænge kameraer op. Problemet er jo, at man her sænker det niveau til at handle om tryghed. Tryghed er meget udefinerbart og forskelligt fra person til person, og jeg synes ikke, at det er en god standard for, hvornår vi hænger et kamera op. For min skyld må man hænge alle de kameraer op, man vil, hvis man kan dokumentere, at der er et kriminalitetsproblem, og det synes jeg vi skal holde fast i.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak og byder velkommen til næste ordfører i rækken, hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Mange tak, fru formand. Det her er jo et bunkeforslag ligesom det forrige, og lovforslaget indeholder så nogle ganske fine elementer, men vil også betyde en ganske markant større adgang for myndigheder og private til at opsætte tv-overvågning. I dag kan f.eks. et boligselskab allerede få tilladelse til opsætning af tv-overvågning, hvis politiet vurderer, at det er af væsentlig betydning for kriminalitetsbekæmpelsen. Men med dette forslag kan man altså få tilladelse, hvis det sker som led i tryghedsskabende tiltag. Tryghedsskabende er et ret bredt, men også udefineret udtryk, der egentlig baserer sig på følelser, og det kan derfor være elastik i metermål i modsætning til den eksisterende ordning, hvor det netop er kriminalitetsbekæmpelse, der er formålet. Kommuner får også langt større mulighed for at opsætte tv-overvågning omkring de udsatte boligområder, hvis det er tryghedsskabende – altså ikke i boligområdet, men omkring det. Det vil naturligvis føre til markant mere overvågning på offentligt tilgængelige steder. Spørgsmålet er, om det er formålstjenligt at lempe så meget på reglerne, når der allerede er mulighed for at kriminalitetsbekæmpe med overvågning. Så er der indførelse af mulighed for at meddele tryghedsskabende opholdsforbud. Det er også en del af det her lovforslag, og i dag kan der allerede meddeles opholdsforbud, men det er via domstole og ikke via politiets vurdering alene. Vi bruger det bl.a. mod bandemedlemmer, men nu vil det kunne meddeles af politiet til enhver på gaden, hvor de mener, at personen eller gruppen af personer er utryghedsskabende. Igen bliver det jo elastik i metermål og nogle ret tilfældigt vurderinger, og det kan medføre mange negative følgevirkninger og ikke kun positive. Man kan jo sige, at en person, der egentlig bare var på vej til Netto for at arbejde og hænger ud med sine kammerater ganske kort, kan risikere, hvis hele gruppen nu har stået og lavet noget ballade inden, at blive meddelt, at han nu er utryghedsskabende, og dermed kan han ikke længere få lov til at være i nærheden af sin arbejdsplads. Det kan jo også være et stort problem. Der kan være følgevirkninger af det her, som er utilsigtede, og som er negative. Så er der den her skærpelse af bødestraffen for overtrædelse af visse bestemmelser i ordensbekendtgørelsen og politiloven, når overtrædelsen er sket i en nattelivszone. Det har vi det sådan set helt udmærket med i Liberal Alliance, hvor vi gerne ser straffe i nattelivet øget. Så er der udvidelsen af listen over lovovertrædelser, der kan give opholdsforbud i nattelivet og forlængelse af den tidsmæssige udstrækning af et opholdsforbud. De her karantæneregistre over nattelivet er sådan set ganske udmærkede. Der er nogle, der har brug for nogle timeouts fra bylivet i et par år, og det kan være ganske udmærket. For folk, der ikke kan styre sig og er skadelige og ødelægger det for alle dem, der burde have en fest, er det sådan set et udmærket tiltag, og her er der jo netop tale om, at det er mennesker, der bryder loven, der vil få de her forbud. Så er der skærpelse af straffen for hærværk begået mod offentlige transportmidler til fængselsstraf som udgangspunkt. Det er ganske udmærket. Vores fælles infrastruktur skal ikke ødelægges af vandaler. De fortjener en korrekt straf. Vi har så set hooligans igen og igen ødelægge tog og busser før og efter fodboldkampe. Vi har set graffiti i så høj en grad, at det har kostet flere millioner kroner om måneden at få det rettet op. Det er dybt skadeligt for de ordentlige og arbejdsomme mennesker, der faktisk holder samfundet i gang, når de mister muligheden for at komme godt og sikkert rundt med den offentlige transport. Jeg bruger selv offentlig transport hver dag, og jeg vil da finde det utrolig irriterende, hvis jeg skulle komme ind i et tog eller en bus, hvor sæderne var ødelagt, eller hvor der var graffiti og alt muligt andet skidt. Så er der en række andre elementer, og tiden løber jo. Der er indførelse af et nyt pålæg til børn og unge som led i et forbedringsforløb, om forbud mod færden og ophold i et afgrænset område, udvidelse af muligheden for tv-overvågning og også kommunernes mulighed for det, udvidelse af adgang … Ja, der er masser af ting i det her forslag. Så er der den her med stealthing, dvs. aftagning af kondom under samleje, uden at partneren har samtykket heri eller er bekendt med det, når beskyttelse var en forudsætning for samleje. Jo tak! Jeg ved ikke, hvad det har med de andre dele af det her lovforslag at gøre, men den er altså også lagt ind her. Man kan måske så diskutere, hvis det endelig skal forbydes at snyde hinanden med prævention, om det måske skulle være et generelt forbud og ikke kun gælde kondom. Man kunne også diskutere om, hvorvidt kvinders snyd med p-piller eller pessar eller alle mulige andre ting også skulle være dækket af det her lovforslag, hvis man endelig skulle lave et sådant. Men derudover er det også et spørgsmål, om man ikke begynder at nærme sig noget, hvor det bliver for lille en del af privatsfæren, man går ind i og begynder at blande sig i med lovgivning. Ja, det er alt sammen gode spørgsmål. Så man må sige, at det er meget bredt, og at det er mange forskellige love, der påvirkes af det her lovforslag, lige fra sædelighed til vold, hærværk og overvågning, og vi ser derfor i Liberal Alliance gerne, at lovforslaget opdeles, så vi kan sikre, at Folketingets partier kan give en god og bred støtte til de gode elementer, og at partierne kan dele sig efter de elementer, der måske er den samme opbakning til. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. Og tak for talen. Det kommer jo som verdens mindste overraskelse, at Liberal Alliance nu igen står på talerstolen og er imod at give både politiet og myndigheder nogle af de værktøjer, der skal til for at bekæmpe kriminalitet; det er efterhånden blevet et mønster her i Folketingssalen, at man er imod de ting, der kan hjælpe vores myndigheder. En af de ting, som jeg kan forstå ordføreren ikke er tilhænger af, er det tryghedsskabende opholdsforbud, som vi nu giver mulighed for at man kan idømme folk. Ordføreren siger, at det er bedre, hvis det kun foregår ved domstolene, altså at man bliver idømt en dom for f.eks. vold i byen. Nu er udfordringen jo den, f.eks. i svømmehallen i Nyborg på Fyn, at de her folk ikke nødvendigvis begår noget, der er strafbart ved en domstol, men alene ved deres tilstedeværelse og den måde, de er på, skaber og har en adfærd, der ødelægger det offentlige rum for andre, og som gør, at folk ikke kan komme i svømmehallen og ikke kan passe deres arbejde. Nu siger ordføreren så, at de mennesker bare skal have lov til at fortsætte den adfærd, eller hvad? Hvad er Liberal Alliances svar egentlig til de medarbejdere i svømmehallen, som har brug for nogle værktøjer til at kunne bekæmpe de her grupper?

Ordføreren.

Nu har jeg jo selv arbejdet som vagt og dørmand i mit liv, og jeg kan konstatere, at svømmehallen netop har ansat vagter, og vagterne er jo en del af det værn, man har i dag mod folk, der kommer steder, hvor de laver ballade. Så allerede nu gør man det, at man ude i kommunerne tager ansvar og bruger nogle af de forhåndenværende midler, som jo er at ansætte vagter til at sørge for, at stedet er sikkert og trygt. Derudover kan man, hvis man mener, at der er kriminalitetsforebyggelse i det, gå i gang med at få opsat kameraer ved at søge hos politiet om muligheden for det. Så altså, det, som egentlig grundlæggende ligger i det, er, at en vagt jo altid kan bede et menneske om at forlade området. For i svømmehallen er det trods alt stadig sådan, selv om det er et offentligt område ude foran, at en vagt kan bede folk om at forlade det område også. For det er jo faktisk sådan, at områder foran f.eks. en svømmehal eller lignende er steder, hvor man efter vagtordningen kan bede folk om at gå deres vej, hvis man er ansat der som vagt.

Spørgeren.

Det er jo helt vildt! Det er helt vildt, at Liberal Alliance helt ærligt mener, at kommunerne skal bruge formuer af borgernes skattekroner på at ansætte vagter i svømmehallerne i stedet for at fjerne de personer, som skaber utrygheden. Altså, kan ordføreren ikke selv høre, at det er helt på månen? Jeg er glad for, at ordføreren i det mindste bakker op om muligheden for, at de kan opsætte kameraer i de her områder. Det er nyt for mig, at man bakker op om det. Men det er da helt vildt, at Liberal Alliance mener, at kommunerne skal bruge skattekroner på at ansætte vagter i stedet for at fjerne de personer, som skaber utryghed. Kan ordføreren ikke selv se det?

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at hr. Bjørn Brandenborg er meget optaget af, hvilken kasse pengene tages op af. For hr. Bjørn Brandenborg vil jo bare have, at det er politiet, der kommer og fjerner dem. Om det er en vagt eller politiet, er sådan set bedøvende ligegyldigt for mig; at de bliver fjernet, er det vigtige, og det gør man jo lige nu. Lige nu har man ansat vagter til at gøre det. Det løser jo reelt set problemet. At hr. Bjørn Brandenborg så måske har noget imod, at private vagter overhovedet eksisterer, og kun vil have politiet, skal jeg ikke kunne sige noget om. Men det er jo noget af den debat, vi havde tidligere omkring netop det at kunne ansætte private vagter rundt i kommuner til f.eks. tryghedsskabende arbejde. Der ville man fra Socialdemokratiets side jo have, at det var kommunale vagter og ikke private vagter, og det kan man så diskutere hvordan skal tolkes.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Danmark er dejligt. Og det er Danmark på så mange måder. F.eks. har vi i hvert fald sammenlignet med en lang række andre lande et ret lavt kriminalitetsniveau; derfor kunne vi jo godt ønske os det endnu lavere, end det er. Den oplevede tryghed er stor. Det kan der jo heller ikke herske tvivl om. Det er så vigtigt. Den tillid, vi har til hinanden, altså at vi regner med hinanden, og at vi ikke er utrygge, er unik, og det skal vi værne om. Så er det også sådan, at der nogle steder kunne være behov for at højne trygheden. Der er ikke en helt rimelig fordeling på utryghed her, og hvis jeg ikke husker helt forkert, skulle selveste justitsministeren for nogle måneder siden ikke være ret længe ude i en omegnskommune, før han var vidne til nogle ting. Som vi også har talt om, skulle jeg heller ikke være hjemløs ret længe, altså i forrige weekend, hvor jeg overnattede på gaden i Hus Forbi-tøj, før jeg var vidne til voldsomheder i de københavnske gader. Det var ikke kun at blive vækket af politiet i Købmagergade, som en vis hjemløs, André, blev det på et tidspunkt. Det var grumt. Det var vold, der blev begået mod hjemløse. Det var i de mere sådan festlige lag eller i den fest, der bare foregår inde på Strøget midt om natten. Det var flasker, der blev slået i stykker og slået til, så de kunne bruges som stikvåben. Jeg så rigelig blod over de 3 dage, hvor det her foregik. Så vi har bestemt problemer, og regeringen har så leveret den her tryghedspakke. Jeg kunne godt tænke mig, at vi oven på den i det hele taget får en samtale om at tage gaderne tilbage. Det er vores gader. Der skal være plads. Der skal være plads til os alle sammen, også til gadefolket og andre gode mennesker. Vi skal insistere på, at der er plads til alle, og at man opfører sig ordentligt. Der kommer nogle værktøjer her. Moderaterne bakker op om forslaget, og jeg siger tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så kan vi byde velkommen til den næste ordfører i rækken, fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget er ganske omfattende og rummer to meget forskellige elementer, nemlig stealthing, som er et engelsk udtryk for det, man vel på dansk ville kalde kondomsnyd, og så en række initiativer, der vedrører overvågning. Jeg vil fremhæve nogle af de elementer, som har betydning for Konservative. I forhold til overvågning vil jeg fremhæve to ting. Det ene er tryghedsskabende opholdsforbud, som kan give politiet mulighed for at tildele et opholdsforbud eksempelvis på en station. Jeg er selv fra Nørre Aaby, som ligger i nærheden af Middelfart, og der har været episoder, hvor en række unge har gjort det meget utrygt at færdes dér om aftenen. Vi har set eksempler med Nyborg Svømme- og Badeland og Odense Friluftsbad, hvor grupper simpelt hen har presset dem, som egentlig bare gerne vil ud at svømme og have en god oplevelse. Så jeg har store forventninger til, hvad tryghedsskabende opholdsforbud vil kunne betyde. Det gælder også, når det handler om kampen mod kriminalitet i kolonihaverne. Vi havde jo et samråd i går, som viste, at der især i Odense er ekstremt meget kriminalitet, som både tæller hvidvask og bordeldrift, hvor der bliver solgt narko, hvor der bliver fundet våben, og hvor der både er skudepisoder og knivepisoder. Så det bakker vi varmt op om. Vi mener også, at det giver rigtig god mening at lave de ændringer for børn og unge, så man kan sætte ind tidligere med Ungdomskriminalitetsnævnet og dermed give dem et pålæg, som virker bedre. De initiativer, som tryghedspakken her behandler, er vi enige i. Så er der også et initiativ om stealthing, eller på dansk kondomsnyd. Debatten i dag bliver jo skæv, for enten kommer den til at handle om overvågning og tryghed, og det er jo en stor og væsentlig debat i sig selv, eller også kommer den til at handle om samtykkelovgivning, og det er også en stor og væsentlig debat i sig selv. Begge politiske emner er så store, at de faktisk fortjener hver sin debat og hver sit lovforslag. Hvis vi tager kondomsnyd, må man sige, at det at fjerne kondomet er et groft tillidsbrud, som kan medføre seksuelt overførte sygdomme. I dag findes der ikke en bestemmelse om kondomsnyd, men forholdet kan allerede i dag efter omstændighederne indgå som et element i en straffesag. Det fremgår af lovforslaget, og derfor er det i dag allerede muligt at straffe dem, som snyder og tager kondomer af undervejs i samlejet. I Det Konservative Folkeparti savner vi en mere grundlæggende og dybere debat, end der har været hidtil, en høring eller på anden vis en drøftelse af problematikken for at kunne få belyst, hvorfor den gældende lovgivning, sådan som den eksisterer i dag, ikke er tilstrækkelig. Men nu er lovforslaget blevet fremsat. Den eneste sådan offentlige debat, der har været, og det er også blevet nævnt af flere andre ordførere, har egentlig været en kritik af den ulighed, der måtte være i det her lovforslag. For nu går man ind og kriminaliserer mænd, som snyder kvinder ved at fjerne præventionen, men det bør jo også have konsekvenser, hvis kvinden snyder manden, altså hvis hun eksempelvis lyver om, at hun tager p-piller, men ikke gør det. Hun kan ende med en kønssygdom, og han kan ende med et barn, han i udgangspunktet ikke har ønsket. Begge konsekvenser er altså ret vidtgående. Det tager det her lovforslag heller ikke højde for. Derfor vil vi anmode om at få lovforslaget delt op. Det er der flere partier, som også har nævnt. Og så vil vi stemme for tryghedsinitiativerne og stemme imod den del, der vedrører kondomsnyd.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Og tak for talen. Jeg er grundlæggende helt enig i, at de to klumper i det her lovforslag fortjener hver sin debat. Jeg vil bare lige minde den konservative ordfører om, at der har været en offentlig debat om stealthing. Dengang vi diskuterede og vedtog samtykkeloven, som vi jo brugte 10 år på at diskutere, var det faktisk også en del af i hvert fald den sidste del af debatten. Det er bare til almindelig oplysning: Der har været en offentlig debat om begrebet stealthing, som vi også i Enhedslisten tog op i forbindelse med forhandlingerne om samtykkeloven.

Ordføreren.

Mig bekendt ligger det jo mere end 5 år tilbage, så man kan i hvert fald godt konstatere, at der ikke nylig har været meget debat om stealthing. Den debat, som jeg har noteret mig der har været her i anden omgang – for der det er rigtigt nok, at det blev taget op under debatten om samtykkelovgivningen – har jo haft den vinkel, at man har diskuteret uligheden i det, altså hvorfor man kun kriminaliserer mænd og ikke kvinder. Det er noget, mange mennesker ikke forstår. Nogle af de henvendelser, jeg får allerflest af, er især fra unge, som skriver til mig: Hvorfor vælger man fra regeringens side at fremsætte et lovforslag, der kun omhandler et aspekt af det her område, mens man ikke fremsætter lovforslag om det andet aspekt?

Spørgeren.

Det synes jeg også er en rimelig debat, som jeg er ærgerlig over at vi ikke har ordentlig tid til at tage i forbindelse med den her lovbehandling. Det synes jeg vi skal bruge noget tid på at diskutere i udvalget. Jeg har nogle meget klare holdninger til det, og jeg synes også selv, der er nogle gode grunde til, at man ikke gør det andet forbudt. Det er meget fysisk, når det handler om stealthing, altså når det handler om at fjerne et kondom, for der er blevet givet samtykke til én type sex, men det bliver så en anden type sex, fordi kondomet er blevet fjernet. Så det er meget fysisk, og det er bl.a. det, der er forskellen, fru Mai Mercado.

Ordføreren.

Omvendt kan man sige, at det til gengæld vil være lettere at rejse de sager i retten, hvor man kan påvise, at en kvinde har sendt en sms til en mand, hvor hun skriver, at hun tager p-piller som prævention, men ikke har en recept på p-piller. Så er det ret tydeligt, at man har snydt manden. Der tror jeg, at det kan blive sværere – og det ikke et argument for ikke at lave lovgivning – at rejse bevisbyrden i sager om kondomsnyd, hvor manden altså fjerner kondomet under samlejet. Sådan er der argumenter for og imod, og det anerkender jeg. Det havde jo faktisk været fremragende, hvis vi havde haft en høring, hvor vi havde kunnet få belyst alt det, og det tror jeg faktisk at Enhedslisten og Konservative er enige om.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til ordføreren for en god tale. Jeg synes egentlig, at ordføreren har nogle reelle pointer, i forhold til at det her lovforslag indeholder en del forskellige ting fra den her tryghedspakke. Derfor synes jeg, vi skal se på det i udvalgsbehandlingen i forhold til måske at kunne få nogle af delene delt op. Jeg er måske stadig væk lidt i chok over, at den tidligere ordfører, der var på Folketingets talerstol lige før, mente, at kommunen skulle finansiere en masse vagter alle mulige steder, hvor der er personer, der skaber utryghed. Nu er ordføreren jo ligesom mig selv fra Fyn, hvor vi har haft enormt mange problemer med især indvandrergrupper og bander, som skaber problemer alle mulige steder i det offentlige rum og skaber utryghed. Vi har haft det i svømmehaller, vi har det på togstationer, vi har det i socialt udsatte boligområder, og vi har det også i kolonihaver, hvor jeg ved at ordføreren selv har gjort meget for at belyse den sag. Derfor vil jeg bare høre, om ordføreren ikke synes, at det lyder helt vanvittigt, hvis Odense Kommune og andre kommuner på Fyn skulle bruge en masse kroner på at ansætte vagter alle de steder, hvor der er personer, der skaber utryghed i det offentlige rum.

Ordføreren.

Egentlig tror jeg godt, at det kan være både-og. Det må kommunerne jo vurdere, altså hvilke værktøjer der er gode. Vi var jo i første omgang med til fra konservativ side at rejse et ønske om tryghedsvagter – det brød Liberal Alliance sig jo ikke om, og så vidt jeg husker, stemte de vist også imod – og det var jo for at have en vagt til, hvis der er grønne områder, hvor man har lyst til at holde fest, og hvor det så griber for meget om sig og bliver for generende for naboerne, ligesom at dæmpe gemytterne. Og det er jo fornuftigt. Så jeg tror egentlig, at tryghedsvagter kan rigtig meget, og jeg tror også, at det nye tryghedsskabende opholdsforbud kan blive et rigtig, rigtig godt redskab. Vi bakker fuldt op om det.

Tak til ordføreren. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Jeg vil også takke for en god tale og også for at introducere ordet kondomsnyd – det kendte jeg ikke. Vi kunne jo også bare kriminalisere snyd, for det er jo kriminaliseret på en lang række områder i forvejen. Men jeg undrer mig jo sådan set også over, at der er den her forskel på, om det er den ene eller den anden part. Bare lige til indlægget fra Enhedslisten: Sex skifter da også karakter, hvis den, man har sex med, ikke bruger prævention, og at det dermed kan ende i en graviditet. Så at der skulle være et forskelligt kriminaliseringsbehov, fordi det er noget, der fysisk foregår under selve akten, har jeg umiddelbart lidt svært ved at se. Jeg kan simpelt hen ikke svare på, hvad der er grunden til, at der er den her forskelsbehandling, og derfor kunne det da være fint, hvis det var noget, vi kunne drøfte videre i udvalgsbehandlingen. Men jeg vil dog alligevel sige til Det Konservative Folkeparti, at det måske virker lidt pudsigt ikke at ville kriminalisere noget, fordi man ikke samtidig også kriminaliserer noget andet. Altså, hvis vi er enige om, at kondomsnyd eller stealthing er noget, der bør være ulovligt og bør kunne straffes, så kan vi vel godt forbyde det og så eventuelt tage det næste med i en senere runde.

Ordføreren.

Jamen det er altså moralsk forkasteligt på den måde at bedrage og også snyde en partner og en, man har sex med. Vi synes, det her lovforslag har været underbelyst, og vi forstår heller ikke timingen for pludselig at tage det op og tage det herind. Jeg tror i virkeligheden, det er der, man skal se årsagerne til, at vi stemmer imod. Man kan kalde det for en blød afvisning, forstået således, at vi gerne ville have haft en uddybende debat. Jeg synes, det er relevant, hvad fru Rosa Lund kom med i forhold til forskellen mellem det fysiske på mænd og på kvinder. Jeg nævnte selv: Hvordan kan man løfte bevisbyrden? Jeg ville gerne have haft en høring om det, og det havde vi gerne set, og derfor vil vi for nuværende stemme imod lovforslaget. Hvis man skal tro det, som Socialdemokratiet også sagde, og det kan man jo så spørge Venstre om, nemlig om der er en villighed hos regeringen til at dele det op, så ville jeg synes det ville være meget, meget velkomment.

Spørgeren.

Principielt har vi sjældent noget imod en opdeling; om der så kan være særlige grunde her, fordi det er en del af en samlet pakke, skal jeg ikke lige kunne svare på. Men vi tilslutter os ofte fra Venstres side, når der er et ønske om at få opdelt lovforslag. Jeg er enig i, at der er nogle bevismæssige problemstillinger. Jeg vil bare endnu en gang appellere til, at hvis der er noget, som der er behov for at gøre strafbart, at vi så gør det og ikke siger, at nu lader vi være, fordi der er noget andet, som vi også mener skulle være strafbart. Det kan man jo så tage i runde to.

Ordføreren.

Egentlig er jeg jo glad for, at det ser ud, som om der kommer en runde to, når vi nu aldrig havde en runde et. Jeg ville jo gerne have været inviteret til forhandlinger om tryghedspakken og de initiativer, og jeg ville egentlig også gerne have været inviteret over til drøftelser hos justitsministeren om kondomsnyd. Nu har jeg så valgt at bruge det danske ord, men det er, fordi jeg har sådan en lille ting omkring engelske udtryk og har et beslutningsforslag i næste uge, som handler om, at vi passer bedre på det danske sprog. Derfor var det meget magtpåliggende at bruge det danske ord i stedet for det engelske ord. Ingen forstår jo, hvad stealthing er, medmindre man forklarer det direkte efterfølgende.

Her fra formandsstolen er vi da meget glade for, at man prøver at bruge danske ord, så tak for det. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Jeg vil gerne bakke op om den kritik, som ordføreren rejser, i forhold til at der ikke har været en ordentlig nok debat, hverken om den del af lovforslaget, der handler om de tryghedsskabende initiativer, men heller ikke om den del, der handler om kondomsnyd eller stealthing, eller hvad vi nu skal kalde det. Så vil jeg egentlig bare sige, at der jo ikke er noget, der står i vejen for, at vi i udvalget nu, når det her lovforslag bliver henvist til udvalgsbehandlingen, så tager nogle parlamentariske værktøjer i brug og laver en høring eller et samråd, eller hvad vi nu ellers kan finde på, og så må det her lovforslag jo bare vente med at komme til afstemning, til vi her i Folketinget i udvalget mener, at det her lovforslag er godt nok belyst og godt nok debatteret.

Ordføreren.

Det vil jeg egentlig bakke op om. Det synes jeg da er en fornuftig køreplan. Det vil jo have den fordel, at man så formår at inddrage alle Folketingets partier, og det ser jeg da bestemt kun gode ting ved.

Spørgeren.

Det er jeg rigtig glad for at høre. Så synes jeg, at ordføreren og jeg, og hvem der ellers sidder her i Folketingssalen, som kan bakke op om det, skal arbejde videre med det i udvalget og se, om vi kan få et flertal for det.

Ordføreren.

Vi afventer udvalgsbehandlingen, og så ser vi, hvor mange der kunne være interesseret i at lave en høring. Jeg synes, at det er noget, som fortjener en grundlæggende debat, og jeg synes, at det har været en lidt mærkelig debat i dag. Vi har diskuteret utryghed i svømmehaller, i friluftsbade og i kolonihaver, og samtidig har vi diskuteret kondomsnyd, og det bliver en lidt overfladisk debat på to meget vigtige og også centrale områder.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi byder velkommen til den næste ordfører i rækken, og det er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Jeg har det lidt ligesom de ordførere fra oppositionen, der har været på talerstolen før mig i dag, med det her lovforslag. Det indeholder jo virkelig, virkelig mange ting. Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Jeg har utrolig meget at sige om elementerne i det her lovforslag, som jo desværre igen er et eksempel på, at vi har en regering, som ikke går så meget op i kvaliteten af den lovbehandling, vi laver. Det kan man jo på en måde også tillade sig ikke at gøre, når man ved, at man har et flertal. Men jeg synes godt nok, det er at gå til grænsen at blande noget om seksuelle overgreb sammen med et lovforslag, der bl.a. handler om graffiti på togstationer, altså i samme lovforslag. Det er så ærgerligt, både for den ene debat og den anden debat, at vi skal blande det sammen. Det er jo bare to eksempler på emner, som er i det her lovforslag, for der er en del. Men jeg vil gerne starte med den del, som handler om stealthing eller det, som fru Mai Mercado lige kaldte kondomsnyd, som jeg ikke synes er en helt retvisende oversættelse, fordi der jo på mange måder er tale om et overgreb. Jeg synes, at kondomsnyd måske er en lidt for let oversættelse, men vi kan udvikle et dansk udtryk ved en anden lejlighed. Der er jo ikke så meget tid til at behandle alle de her punkter. I forhold til den del af lovforslaget må jeg sige, at jeg desværre ikke er imponeret over Justitsministeriets håndtering af det her emne. I Enhedslisten tog vi det op første gang, da den socialdemokratiske justitsminister hed hr. Nick Hækkerup og vi var i gang med forhandlinger om samtykkeloven. Dengang skete der ikke noget. Vi tog det op igen og igen, vi har stillet spørgsmål igen og igen, og hver gang har vi fået svar, der stikker i hver sin retning. Så på den måde er jeg virkelig glad for, at der faktisk ligger et lovforslag nu. Den del kan vi også støtte i Enhedslisten. Stealthing er et overgreb, og desværre har vi i Enhedslisten oplevet en skiftende tilgang til det her spørgsmål. Der ved jeg så ikke, om man skal sige, at der har været det fra Socialdemokratiets side eller fra ministeriets side; jeg kan ikke rigtig sætte fingeren på, hvorfor der har været en skiftende tilgang, men det har der i hvert fald været. Den tilgang synes jeg har været rigtig ærgerlig, for vi kan se, at det her spørgsmål bliver behandlet meget forskelligt fra politikreds til politikreds. Derfor har det jo været bydende nødvendigt, at der kom lovgivning på området, som så endelig kommer nu. Da samtykkeloven blev behandlet og forhandlet, var vi opmærksomme på den her problematik i Enhedslisten, og vi rejste den som nævnt over for hr. Nick Hækkerup, der dengang i den kommenterede høringsoversigt gjorde det klart, at stealthing i sig selv kunne være omfattet af samtykkeloven. For når man har sagt ja til at dyrke sex på én måde og måske endda har sagt klart nej til at dyrke sex på en anden måde, altså uden brug af kondom, og når den, man så har sex med, bryder den aftale, man har lavet, så er der tale om en krænkelse. Vi har jo stillet mange spørgsmål om det her emne, og ud fra de svar, vi har fået, kan vi se, at anklagemyndigheden ikke en eneste gang har valgt at få prøvet en sag ved domstolene. I flere tilfælde er ofrene bare blevet afvist, med henvisning til at det, de har været udsat for, slet ikke er kriminelt. Det synes jeg er godt at det bliver nu. Den del af lovforslaget kan vi varmt støtte i Enhedslisten. Noget, som så gør det lidt mærkeligt, og som gør den her debat rigtig ærgerlig, er, at jeg nu har 1 minut tilbage til at sige noget om de tryghedsskabende initiativer, der ligger i den her pakke. En forbrydelse har i mange tilfælde næppe den samme økonomiske værdi som den straf, man lægger op til i den såkaldte tryghedspakke, der ligger her. Det synes vi er uproportionalt i Enhedslisten. Jeg taler om den del, der handler om, at regeringen ønsker, at man skal kunne komme direkte i fængsel for at tegne en krusedulle med en tusch på en togstation. Det er en forbrydelse, som i mange tilfælde næppe har en økonomisk værdi på mere end 500 kr. Så meget koster det ikke at fjerne et enkelt lille tag, og nu skal man så kunne komme i fængsel for det. Det synes vi simpelt hen er uproportionalt i Enhedslisten. Vi håber, at ministeren vil dele lovforslaget op. Jeg synes egentlig, at den debat, vi har haft indtil nu, er et rigtig godt eksempel på, at tryghedspakken og spørgsmålet om stealthing ikke hører hjemme i den samme debat i Folketingssalen.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for pointerne fra ordføreren. Der er noget at gå videre med her, også i forhold til de politiforhandlinger, vi skal have inden længe, tænker jeg. Nu var der jo dele af det her forslag, som ordføreren ikke berørte. Man vælger jo også lidt selv, hvad for nogle ting man har med, piller ud af forslaget og siger noget om hernede, men der blev hverken sagt noget om det tryghedsskabende opholdsforbud, som ligger i det her forslag, eller det om at give boligforeninger mulighed for at opsætte nogle flere kameraer i de områder, hvor man oplever at der både er meget kriminalitet og også meget utryghed. Bl.a. i nogle af de områder, som ordføreren selv bor tæt på, ønsker vi nu at give mulighed for at de her boligforeninger kan opsætte nogle flere kameraer. Det er ikke noget, man skal, men man kan gøre det, hvis man har lyst til det og bliver enige om det i en boligforening. Derfor vil jeg egentlig bare give ordføreren mulighed for at få 1 minut mere til lige at forklare, hvad Enhedslistens position er, både på den del, der handler om opholdsforbud, men også på det om muligheden for at kunne opsætte flere tryghedsskabende kameraer.

Ordføreren.

Tak for den mulighed, for der er jo mange tiltag her, som jeg slet ikke nåede at komme ind på. Vi er i Enhedslisten imod, at boligforeninger skal have mulighed for at opsætte mere tv-overvågning, simpelt hen fordi vi er bekymret for, at det skaber en falsk tryghed: Man sætter et kamera op, og bum, så er det problem løst. Der så vi hellere – meget apropos de forhandlinger, vi er på vej ind i om det kommende politiforlig – at man f.eks. lavede lokale politistationer ude i de her boligforeninger, altså at man prioriterede ressourcerne til det. Den ene ting, der er med tv-overvågning, er det, som hr. Steffen Larsen tidligere var inde på, nemlig det, at man jo krænker privatlivets fred. Den anden ting, der er med det, er, at det skaber en falsk tryghed og måske også bliver lidt en sovepude for os: Bum, nu kan boligforeningerne sætte de her kameraer op; så behøver vi ikke at gøre mere. Det er i hvert fald den frygt, vi kan have i Enhedslisten, og derfor støtter vi ikke den del af pakken.

Spørgeren.

Tak for det. Det er jo ikke et enten-eller. Vi laver jo ikke kun den her pakke og så aldrig mere noget, der handler om forebyggelse. Det gør vi jo heldigvis på rigtig mange andre områder. Jeg tror, at hvis det var Enhedslisten, der bestemte al retspolitik i den her sal og i det her land, ville vi have et meget, meget mere omfattende kriminalitetsbillede, end vi har i Danmark i dag. Derfor kan man jo sige, at det er godt, at det ikke er sådan. Nu sagde ordføreren ikke noget om opholdsforbud; det er fair nok. Så vil jeg bare spørge ordføreren til sidst: Når Enhedslisten er så store modstandere af at have videoovervågning, også selv om boligforeningerne selv vælger det, synes Enhedslisten så, at man skal pille de her overvågningskameraer ned, der hænger forskellige steder i det offentlige rum?

Ordføreren.

Ja, det synes jeg, for jeg synes, at det er en krænkelse af privatlivets fred, at alle dem, der ikke har gjort noget, og alle os, der ikke er mistænkt for noget, skal overvåges. Så ja, det vil jeg faktisk synes. Så kan jeg så sige her under mine sidste 20 sekunder til hr. Bjørn Brandenborg, at vi deler Liberal Alliances kritik af opholdsforbuddet. Det er jo sjældent, at jeg står her og bruger taletid til fordel for Liberal Alliance, men i dag gør jeg en undtagelse.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Lad mig synge med i koret af ordførere, som har kritiseret, at man blander to så vidt forskellige ting i ét lovforslag, altså noget, som handler om samtykkebaseret samleje, og noget, der handler om videoovervågning, kriminalitetsbekæmpelse og tryghedsskabende initiativer i udsatte boligområder. Så jeg støtter, at det her skal deles op, fordi det simpelt hen er to så vidt forskellige ting. Vi støtter den del af tryghedspakken, hvor man giver øget mulighed for at overvåge i eksempelvis boligområder. Jeg synes, at det giver sindssygt god mening, at alle dem, der kan opføre sig ordentligt, faktisk ved, at der er nogle kameraer sat op, som kan fange dem, som skaber utryghed, både sådan at kriminalitet kan blive opklaret, men også sådan at man kan forebygge hærværk osv. Det giver rigtig god mening. Jeg har sagt det før fra den her talerstol, og jeg siger det meget gerne igen: Hele tanken med almennyttigt boligbyggeri var netop at skabe boliger for ganske almindelige danskere. Den enlige mor, som havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen, kunne få en god og stor lejlighed. Det var for det ældre ægtepar, som var på folkepension. Det var for håndværkeren. Alle dem, som måske ikke havde den største indkomst, kunne få en god lejlighed i et dejligt område. Desværre har man jo set, at de her områder er blevet ødelagt, fordi der simpelt hen er kommet for mange mennesker dertil, som simpelt hen overhovedet ikke hverken passer ind i de boligområder eller for øvrigt passer ind i Danmark, fordi de simpelt hen skaber så meget utryghed. Vi støtter også i den grad, at man kan tage de her initiativer i forhold til det, der blev nævnt tidligere, og også i forhold til svømmehaller. Jeg synes, at det er fuldstændig vanvittigt at være vidne til, at der er danske familier, der ikke kan tage i svømmehallen med deres børn. Det kender jeg jo fra mig selv med mine egne store drenge. Tænk, hvis de ikke kunne tage i svømmehallen i tryghed og hygge sig der med deres kammerater, fordi der er nogle – lad os sige det, som det er – uopdragne, uintegrerede udlændingedrenge, som simpelt hen ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og aldrig nogen sinde burde have været i landet. Så den del kan jeg faktisk næsten ikke sige nok gode ting om. Jeg studser en lille smule over det her, for det her kommer så fra justitsministeren, men samtidig har regeringen også lanceret en racismeplan, hvor de restauratører og udskænkningssteder, som faktisk tager det alvorligt, at utryghedsskabende typer ikke må komme ind, kan risikere ikke at få fornyet deres alkoholbevilling, hvis der er blevet klaget over såkaldt racisme. Vi ved jo godt, at dem, der skaber utryghed i nattelivet, som regel er de samme typer, som ofte skaber utryghed ved eksempelvis at køre paradekørsel ned igennem de her forskellige gader i deres kæmpestore BMW'er osv., og det er jo også de samme typer, som så synes, at det er enormt synd for dem, hvis de bliver afvist, og som så trækker racismekortet. Der er jeg bare nødt til at sige, at det, der ligger i den racismeplan fra regeringens side, skaber muligheden for, at det her såkaldte Ligebehandlingsnævn, uden at restauratøren i øvrigt kan gøre noget som helst imod det, bare kan sige: Ja, det er også racisme ikke at lukke vedkommende ind. Og så kan restauratøren risikere ikke at få fornyet sin bevilling. Så den del kunne jeg vildt godt tænke mig at regeringen kiggede på og lavede om, for det synes jeg strider imod alle de gode initiativer, som er i den her tryghedspakke. For alle de restauratører og alle de udskænkningssteder, jeg kender, vil faktisk gerne sørge for, at alle os, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt, kan få en dejlig aften, og de vil gerne sørge for at holde dem ude, som ikke er rare at have i nærheden. Når det er sagt, vil jeg sige noget kort, for jeg er fuldstændig enig i det her med, at man ikke kan nå at sige alle de her ting, der er at sige om de mange ting i lovforslaget. Jeg synes, at det med stealthing er lidt noget underligt noget. Det skal jeg være fuldstændig ærlig at sige. Vi kan godt blive enige om, at det er moralsk forkasteligt, og at det er, jeg vil nærmest sige klam adfærd, hvis man fjerner kondomet under sex, når det ligesom har været præmissen. Men jeg synes, at det er noget meget underligt noget, at man går ind og lovgiver på det her punkt, men så ikke gør noget ved eksempelvis det, som jeg har kendt til at flere mænd igennem tiden har oplevet, nemlig det at være i byen, hvor en kvinde så har sagt, at hun tog prævention, men ikke har gjort det og simpelt hen har snydt manden for at få et barn. Derfor mener jeg simpelt hen, at det er skudt helt ved siden af at kriminalisere det, jeg normalt vil kalde klam adfærd, og som er moralsk forkasteligt og alt muligt andet, men jeg er simpelt hen i tvivl om, om vi skal lovgive i forhold til det. I hvert fald synes jeg, at det er mærkeligt at lovgive imod ét køn og ikke imod et andet, kan man sige. Nu er min tid udløbet. Vi er nødt til at få det her lovforslag opdelt.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak. Der er jo en række forslag, og jeg bliver også nødt til at vælge nogle af dem, som jeg vil kommentere, og jeg kan nok ikke nå omkring dem alle sammen. Først vil jeg gerne sige noget om det tryghedsskabende opholdsforbud, som man giver mulighed for med det her lovforslag. Jeg kan godt sætte mig ind i tankegangen, der handler om at være mere konsekvent, hvis man oplever en adfærd, som er utryghedsskabende og uacceptabel. Det er jeg for så vidt enig i. Så er der jo en diskussion om, om det er politiet, man skal sende ud for at opdrage unge mennesker, der f.eks. ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt i en svømmehal, eller om det er private vagter eller andre. Der tror jeg nok, jeg må sige, at jeg mere er på Liberal Alliances hold her. Og det handler jo også om politiets opgaver generelt, altså, vi har et politi, som jo slet ikke har ressourcer til at forfølge alle de anmeldelser og sager, der er, og nu vil man så have, at de skal tage sig af uro i svømmehaller. Og det er ikke for at negligere den gene, det er, når der er nogle ballademagere i en svømmehal, men er det det, vi mener politiet skal bruge deres ressourcer på? Så kunne jeg høre, at hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet nærmest hånede dem, der var imod det her forslag, fordi det sådan skulle være en hån mod det lokale foreningsliv eller mod trygheden, at man ikke vil bruge politiet. Men det er jo ikke, fordi vi ikke mener, at der skal gøres noget, men er det virkelig politiet, der skal stille op i den sammenhæng og stå for opdragelsen af unge mennesker? Der må jeg sige, at jeg personligt synes, det er mere fornuftigt og en bedre brug af ressourcer, at det er en privat vagt, der hiver fat i de unge mennesker og siger: Nu skal I gå. Så ved jeg ikke, hvad mulighederne er i dag for f.eks. at give karantæne i en svømmehal, men det kunne man jo se på. Og hvis der så er nogle unge mennesker, der bliver ved med at bryde den karantæne, kan det være, at man skal ringe efter politiet. Uanset det, at man nu giver politiet mulighed for at udstede det her opholdsforbud, regner jeg jo ikke med, at de løbende skal opholde sig i svømmehallen. Så det vil jo alligevel være et opholdsforbud, som skal gives på baggrund af svømmehallens personales indberetninger. Så hvorfor det lige præcis er politiet, vi skal give den her opgave, kan jeg godt undre mig en lillebitte smule over. Jeg synes, det er at skyde gråspurve med kanoner. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal have en konsekvent handling, for det tror jeg mange af de her unge mennesker kunne have rigtig godt af, men det tror jeg også er en opgave, som andre, f.eks. lærere, pædagoger og bademestre – dem var vi meget bange for, da jeg var ung – med de rette redskaber kan udføre. Den her ordning synes jeg også er bekymrende ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv. Det fremgår af lovforslaget, at beslutningen om at give et tryghedsskabende opholdsforbud vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og det vil sige, at sådan et forbud vil være omfattet af partshøring. Der står så i lovforslaget, at det bliver en mundtlig partshøring. Det synes jeg i sig selv er lidt sjovt at forestille sig, altså at man kan stå derude og diskutere med politimanden, om man skal have det opholdsforbud. Så er man omfattet af en klagevejledning. Den får man så, når man på skrift får bekræftet sit opholdsforbud. Og så har man en klageadgang, men klageadgangen er så til Rigspolitiet. Nu vil der jo så være en vejledning i brevet, men jeg prøvede lige selv at google, hvordan man klager til Rigspolitiet, og så kommer man ind på Rigspolitiets hjemmeside. Jeg synes ikke, det var helt nemt at gennemskue, hvad det var for en boks, jeg skulle trykke på. Det var noget med politiets dispositioner eller lignende. Når jeg er optaget af retssikkerheden her, er det jo, fordi vi ved, at politiet nogle gange kommer til at lave etnisk profilering. Vi ved, at politiet nogle gange kommer til at slå ned på større grupper af unge mænd med mørkt hår, ikke nødvendigvis fordi de har begået noget kriminelt, men fordi det, at der står mange unge mænd med mørkt hår, for nogle er utryghedsskabende. Jeg havde selv den fornøjelse at møde en familie, der havde været udsat for det her, men baggrunden var selvfølgelig tragisk. Det var en helt almindelig middelklassefamilie. Moren er født i Danmark, børnene er født i Danmark, de bor i et parcelhus, og alt er, som det skal være, men de har rødder sydpå, dog i Europa, der gør, at de er mørkhårede. Drengene havde oplevet at være på Bakken med deres kammerater og blive mødt af politiet – jeg ved egentlig ikke, hvad politiet gjorde ud over bare at få dem til at sætte sig ned og så forvise dem fra Bakken. Men der fulgte ikke nogen sigtelse med, ingenting. Og jeg tror, at den eneste forklaring, de fik, var sådan noget med, at de havde virket lidt utryghedsskabende med deres tøj, fordi de havde nogle særlige kondisko og hættetrøjer på. Men det var en totalt lovlydig familie. Og hvad, hvis sådan et opholdsforbud bliver givet på sådan en baggrund? Hvad skal sådan en familie så stille op? Hvem skal man klage til? Hvordan er man stillet? Det gør, at vi er ret kritiske. Nu nåede jeg så slet ikke resten af min tale. Jeg synes, at det her i sig selv er et vildt grænseoverskridende forslag, men det kan være, at der er nogle, der gider stille et spørgsmål til mig om nogle af de andre ting.

Tak til ordføreren. Der kom søreme lige en kort bemærkning fra fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Jeg hørte den opfordring til at stille et spørgsmål. Jeg mener ikke, at jeg hørte Zenia Stampe komme ind på den der mærkelige sidste del om stealthing, der er kommet ind i lovforslaget, så det vil jeg da give ordføreren en chance for også at kommentere på.

Ordføreren.

Vi i Radikale Venstre er tilhængere af det her forbud. Jeg synes også generelt, at man hele tiden selv skal gøre op, hvornår noget, som er snyd og et aftalebrud, er klart moralsk forkasteligt – hvilket det her jo er – og hvornår det også skal være strafbart, og hvornår det også skal være omfattet af straffeloven. Vi er kommet til den konklusion, at det synes vi at det her skal. Men jeg synes, at det er en overvejelse værd, og derfor kan jeg sådan set godt forstå den debat, der har været herinde i dag. Men vi er af den holdning, at det skal være omfattet – måske mest af alt som et signal. Jeg har faktisk også selv lidt svært ved at se den straffesag for mig med bevisbyrde osv. Men signalet om, at det her ikke bare er moralsk forkasteligt og et aftalebrud, men ulovligt og noget, som vi som samfund kollektivt har taget stilling til, kan vi godt støtte.

Spørgeren.

Tak for svaret. Så vil jeg høre, om ordføreren vil bakke op om den dialog, som Konservatives ordfører og jeg havde om, at vi i udvalgsbehandlingen netop skal prøve at få belyst både de dele af lovforslaget, der handler om de såkaldte tryghedsskabende foranstaltninger eller initiativer, eller hvad vi skal kalde det, og så elementet om stealthing.

Ordføreren.

Ja, det synes jeg er en rigtig god idé. Jeg må sige, at i forhold til lige det her forslag synes jeg virkelig, at det er dybt problematisk, at man bunker så mange ting sammen. Så kan det godt være, at første del har en fælles overskrift, nemlig utryghedsskabende adfærd, og at det bygger på et udspil, regeringen er kommet med, og at det så bare er den sidste del, som er noget helt andet. Men jeg synes jo i virkeligheden også, at mange af de forslag, som hører under kategorien tryghed, er meget, meget principielle. Nu fik jeg slet ikke sagt noget om den øgede straf for hærværk i transportmidler. Helt ærligt vil jeg sige: Det, loven siger, er, at nu skal det altid give fængselsstraf, hvis man laver hærværk på et offentligt transportmiddel – altså, fængsel, hvis man laver en krusedulle, i helt op til 6 år. Det er jo vanvittigt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Tak. I dag behandler vi et forslag, der er svært at forholde sig entydigt til, fordi det rummer flere forskellige elementer, som mange ordførere før mig også har været inde på. Mens et af forslagene har vores opbakning i Alternativet, forholder vi os mere kritiske til resten af lovforslaget. Lad os starte med det positive. I Alternativet er vi meget glade for, at forslaget indeholder en kriminalisering af stealthing, altså det at fjerne et kondom under samleje uden samtykke fra den anden part. Stealthing er et seksuelt overgreb og en form for seksuel vold. Det kan have alvorlige konsekvenser for ofrene, både fysisk, fordi det indebærer risiko for kønssygdomme og uønsket graviditet, og psykisk, fordi det er en grov krænkelse af tillid og kropslig autonomi. Derfor er det et vigtigt og nødvendigt skridt, at stealthing nu kriminaliseres, og den del af lovforslaget bakker vi fuldt ud op om. Jeg anerkender dog også, at der er nuancer i den her debat, og derfor har jeg også flere gange nede fra min stol bakket op om, at vi egentlig kunne lave en høring eller noget andet omkring det, også for at imødekomme nogle af de ordførere, som har mange spørgsmål og bekymringer omkring den her del af lovforslaget. Nu vil jeg gå til de dele af forslaget, som vi er kritiske over for. Lovforslaget er en del af regeringens tryghedspakke, og overordnet set mener vi, at den retning, regeringen udstikker på det her område, er forkert, ineffektiv og skadelig for vores demokrati. Vi ser en regering, der vil overvåge mere, straffe hårdere og forbyde mere. Men i Alternativet mener vi ikke, at utryghed bekæmpes med flere kameraer, med opholdsforbud og med mere kontrol, tværtimod skabes tryghed med mere lighed, med stærkere fællesskaber og med bedre forebyggelse. Regeringen er bekymret for, at der er ulighed i tryghed, men deres svar er mere overvågning og flere forbud i netop de områder, hvor trygheden allerede er lav. Det er klassisk symptombehandling, og det løser ikke problemet, hvis man spørger Alternativet og også rigtig mange høringsparter. Hvis vi virkelig vil gøre noget ved utrygheden i udsatte områder, burde vi hellere investere i f.eks. at styrke lokalpolitiet, investere i meningsgivende fællesskaber og give unge bedre muligheder. Et lokalpoliti, der kender de mennesker, de arbejder blandt, og som bygger relationer til dem, skaber langt mere tryghed end et kamera, og en tidlig indsats over for unge, der er på vej ud i kriminalitet, virker langt bedre end at skubbe dem væk med opholdsforbud eller tvinge dem til at blive hjemme i weekenderne. Derudover mener vi i Alternativet, at flere af forslagene i lovforslaget risikerer at gøre mere skade end gavn, særlig hvad angår indførelsen af de tryghedsskabende opholdszoner. Som flere høringssvar også har fremhævet, er det stadig meget uklart, hvad der kan udgøre utryghedsskabende adfærd. Ifølge lovudkastet kan der lægges vægt på, om en person har udvist intimiderende, dominerende eller chikanerende adfærd, f.eks. gennem konfrontatoriske eller aggressive tilråb, grove, nedsættende bemærkninger eller ved aktivt at stille sig i vejen for andre på en måde, der opleves som utryghedsskabende. Men hvad der opfattes som tryghedsskabende, er jo i sidste ende op til politiet at vurdere ud fra en række meget brede og uklart definerede kriterier. Det betyder, at afgørelsen om et opholdsforbud i praksis vil bero på politiets subjektive vurdering, og det øger risikoen for vilkårlige indgreb, ubevidst eller bevidst diskrimination og negativ profilering. Derfor mener vi ikke, at det her er et tiltag, der vil øge trygheden hos danske borgere. For når borgere ikke længere kan forudse deres egen retsstilling og risikerer at få et opholdsforbud for en adfærd, de ikke vidste kunne være ulovlig, går det ud over tilliden til både lovgivningen og til myndighederne. Derfor ser vi forslaget her som en farlig glidebane, der risikerer at underminere borgernes retssikkerhed. Hvad angår forslaget om udvidelse af tv-overvågning, mener vi heller ikke, at der findes tilstrækkelig evidens til at vide, at mere overvågning nødvendigvis skaber mere tryghed i samfundet. Hvis vi vil have et Danmark, hvor alle føler sig trygge, må vi i stedet tage fat om problemets rod: økonomisk ulighed, sociale skel og manglende fællesskaber. Vi skal investere i mennesker, ikke i flere kameraer, opholdsforbud og mere kontrol. Derfor vil vi anmode om en opdeling af lovforslaget, så vi kan støtte op om kriminalisering af stealthing, som vi mener er et vigtigt og nødvendigt skridt, men samtidig tage klart afstand fra de øvrige elementer, som vi ikke mener skaber reel tryghed for borgerne. Jeg nåede jo ikke at komme ind på dem alle sammen, men nu er tiden gået. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og den første, der har bedt om ordet, er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Det har været et grundlæggende vilkår for næsten alle ordførere, at man simpelt hen løber tør for tid, fordi der er så mange ord at knytte på det her lovforslag, fordi det rummer så forskellige elementer. Jeg vil egentlig bare benytte lejligheden til at kvittere for det synspunkt, at man jo selvfølgelig godt kan lave en høring, efter at et lovforslag er fremsat. For jeg stod netop selv i min tale og ærgrede mig over, at der ikke havde været en høring, hvor man ligesom kunne få belyst nuancerne mere grundigt, både relateret til lovforslaget i forhold til kondomsnyd, og at man også kunne kigge på det bredere. Så vil jeg egentlig bare sige tak for det gode forslag. Det håber jeg vi vil komme til at arbejde videre med i udvalget.

Ordføreren.

Det synes jeg helt sikkert at vi skal gøre. Jeg håber også, at regeringspartierne vil bakke op om det. For selv om man er en del af et regeringsparti, er man jo også valgt ind i Folketinget, og en af Folketingets allervigtigste opgaver er også at kontrollere regeringen og ikke mindst sikre, at der er kvalitet i den lovgivning, vi vedtager herinde. Så jeg håber på og regner egentlig også med bred opbakning til, at vi kan lave nogle høringer og skabe noget debat om de her dele af lovforslaget, som mange af os mener er underbelyst.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for talen. Ordføreren siger i sin tale, at det, der handler om tryghedsskabende opholdsforbud, kan være lidt svært at forstå, i forhold til de bemærkninger der er i lovforslaget. Det synes jeg er en helt fair kritik, og det må vi jo få udboret nærmere, hvis ordføreren vil føle sig mere tryg i det. Jeg kan bare give ordføreren et eksempel på, hvordan sådan noget utryghedsskabende adfærd kan se ud. Det kunne f.eks. være i den svømmehal på Fyn, jeg fortalte om, hvor almindelige familier ikke kan gå mere, og hvor kommunen må bruge rigtig, rigtig mange penge på at ansætte kommunale tryghedsvagter, fordi der er en lille gruppe af indvandrerdrenge, der kommer og skaber ballade. Ordføreren siger, at man som udgangspunkt ikke er tilhænger af det her tryghedsskabende opholdsforbud. Så vil jeg bare spørge ordføreren, hvad man så skal gøre i en svømmehal som den i Nyborg eller den i Odense eller i kolonihaven, hvor der er bander, der holder til. Hvad skal man konkret gøre i de områder, når man ikke er villig til at vedtage den her lovgivning, der skal til for at fjerne de personer?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg håber, vi kan lave en høring eller et samråd eller et eller andet, hvor vi kan blive klogere på det med, hvad de klare definitioner af utryghedsskabende adfærd er. Det er især det, der bekymrer os i Alternativet. Jeg noterede mig også, at der da trods alt var en lille smule debat, da regeringen fremlagde sin tryghedspakke. Dengang var der nogle politifolk ude og råbe vagt i gevær og sige, at det er en total gråzone for dem. De sagde, at det også stiller dem et rigtig svært sted, i forhold til at de ude på stedet skal vurdere, om det er nogle glade fodboldfans, eller hvad det er. Jeg synes, hele debatten fortjener, at vi får mere tid til at få eksemplificeret det.

Spørgeren.

Hold nu op! Politiet laver ikke andet hver dag end at træffe beslutninger og vurdere situationer i det offentlige rum. Derfor kan de også godt vurdere, om folk har en utryghedsskabende adfærd. Det gør de hele tiden, og jeg tror faktisk også, at de fleste mennesker i Folketingssalen eller dem, der sidder og følger med derhjemme, godt ved, hvad der er for nogle mennesker, der opfører sig sådan her. Ordføreren svarede ikke på mit spørgsmål, så det vil jeg prøve at give ordføreren mulighed for at bruge de sidste 30 sekunder på. Hvad skal man konkret gøre i en svømmehal, hvor man ikke kan gå som almindelig familie, fordi der er nogle personer, der skaber utryghed? Hvad skal man gøre i de områder?

Ordføreren.

Der blev talt om kommunale vagter eller private vagter. Det er ét bud, og det er klart, at hvis folk bliver ved med at have chikanerende adfærd eller bryder loven, skal politiet selvfølgelig også hidkaldes. Men det, vi taler om her, er sådan nogle ret grænseoverskridende og vidtgående ting, altså det med ligefrem at give opholdsforbud, specielt når retsstillingen er så usikker, som jeg ser den er i det her lovforslag.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Det er, fordi jeg gerne lige vil hjælpe min kollega hr. Bjørn Brandenborg med at få svar fra Alternativets ordfører. Jeg synes, min kollega stiller nogle meget præcise og vigtige spørgsmål, og jeg synes ikke rigtig, at hr. Bjørn Brandenborg får svar fra Alternativets ordfører. Vi hører noget om måske en høring, men helt ærligt ved vi jo godt, hvad utryghedsskabende adfærd er. Det er f.eks., hvis folk bliver chikaneret i svømmehaller, hvis de skaber utryghed på S-togstationer, og hvis de skaber utryghed i forbindelse med sportsbegivenheder. Og der kan jeg så forstå, at signalet fra Alternativet er, at vi bare skal sætte os ned i en rundkreds og holde en høring og så blive klog på, hvad utryghedsskabende adfærd er. Så hvis det ikke er det, der er konklusionen, synes jeg faktisk, det er rimeligt, at Alternativets ordfører klart og tydeligt fortæller, hvad man så skal gøre ved dem, der har utryghedsskabende adfærd. Hvad skal den ældre kone gøre, hvis hun møder nogen, der udviser utryghedsskabende adfærd igen og igen på S-togstationer, hvis det står til Alternativet?

Ordføreren.

Jeg synes godt nok, at det er at tale Folketingets parlamentariske værktøjer ned at kalde det at sætte sig ned i en rundkreds, hvis man vil lave en høring. Jeg synes egentlig, at jeg tager mit job her i Folketinget meget alvorligt, når jeg siger, at jeg kan se mange bekymringspunkter i forhold til nogle af elementerne i det her lovforslag. Ordføreren siger så, at man godt ved, hvad utryghedsskabende adfærd er. Jeg tror egentlig også, at ordføreren ved, hvad utryghedsskabende adfærd er for ordføreren. Men min perception af, hvad utryghedsskabende adfærd er, kan givetvis være meget anderledes end ordførerens. Og det kan en politibetjents og en anden politibetjents opfattelse også være. Liberal Alliances ordfører var jo også inde på det; det her med utryghed er jo en følelse.

Spørgeren.

Det handler jo om, hvordan vi vil have vores samfund. Vil vi acceptere, at folk kan have saboterende adfærd i boligområder, ved sportsbegivenheder, på S-togstationer og i svømmehaller, hvortil vi så siger, at det er vi nødt til at holde en høring om? Vi er da nødt til at handle. Og vi er da også nødt til at sige, for at den ældre dame skal kunne gå i fred på stationerne, at der altså er nogle, der ikke vil fællesskabet, og som skaber så meget utryghed, at her skal de ikke være. Hvorfor er det, at Alternativet ikke vil være med til det? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Det vil jeg da heller ikke acceptere. Jeg tager da også meget afstand fra det. Jeg anfægter det bare, i forhold til at det ikke nødvendigvis er det her, der er værktøjet. Det tror vi i Alternativet ikke på; det er vi i hvert fald ikke overbeviste om. Og der er da også rigtig, rigtig mange relevante aktører, der i høringssvarene også siger, at det her ikke er det rette værktøj. Jeg tror egentlig, vi er enige om målet; det er bare midlet, vi er uenige om. Helt ydmygt siger jeg bare, at vi måske så skulle få det lidt mere belyst og lidt mere debatteret.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi er nu kommet igennem ordførerrækken. Det betyder, at den næste, der får ordet, er justitsministeren.

Tak til alle for meget passionerede og engagerede indlæg i den her debat. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er min holdning og i øvrigt også regeringens holdning, at tryghed er en dansk kerneværdi – en værdi, som vi skal værne om. Overordnet set er Danmark et meget trygt land at leve i, men følelsen af tryghed er på flere områder alt for ulige fordelt. F.eks. føler en større andel af kvinder end mænd sig utrygge på bestemte typer af steder som i baggårde, gyder og tunneller, på stier samt på stationer og ved stoppesteder. Den ulige fordeling af trygheden gælder også i de særligt udsatte boligområder. Her er det kun syv ud af ti, der føler sig trygge i deres nabolag. I resten af landet er det næsten ni ud af ti. Det vil regeringen ikke acceptere. Retten til tryghed gælder alle uanset køn, seksualitet, alder og bopæl. Derfor kan vi heller ikke læne os tilbage og nyde, at det overordnet set går godt. Vi er nødt til at komme den her ulighed i tryghed til livs. Derfor fremlagde regeringen den 10. marts tidligere i år tryghedspakken »Et trygt Danmark for alle«, og lovforslaget, som vi behandler i dag, har til formål at gennemføre de dele af tryghedspakken, som kræver lovændring, og med lovforslaget vil vi også, som flere har været inde på, kriminalisere stealthing. Med lovforslaget her vil vi give politiet mulighed for at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud til personer, der udviser utryghedsskabende adfærd. Vi skal ikke acceptere, at der f.eks. er grupper af drenge og unge mænd, der terroriserer hele boligområder. De blokerer måske vejen for dem, der passerer forbi, råber højt eller chikanerer. De begrænser med deres adfærd almindelige menneskers frihed til at bevæge sig trygt rundt i det offentlige rum. Vi vil give politiet et bedre og bredere værktøj til at sætte ind over for lige præcis den type adfærd. Lovforslaget indeholder også tiltag mod utryghed i nattelivet, fordi alle skal trygt kunne nyde en aften i byen. Regeringen vil derfor udvide listen af lovovertrædelser, der kan give nattelivsforbud, til at omfatte voldtægt og blufærdighedskrænkelse, og regeringen vil forlænge den tidsmæssige udstrækning af et nattelivsforbud. Lovforslaget indeholder derudover en skærpelse af bødestraffen for visse overtrædelser begået i nattelivszoner. Derudover lægger vi op til at skærpe straffen for at begå hærværk mod offentlige transportmidler. Regeringen vil også give Ungdomskriminalitetsnævnet et nyt redskab, så nævnet kan meddele et barn eller en ung et pålæg om, at den pågældende ikke må færdes eller opholde sig i et afgrænset område. Det kan f.eks. være i et bestemt boligområde, en togstation eller et storcenter. Lovforslaget indeholder også en række ændringer af tv-overvågningsloven, der skal gøre det nemmere for boligorganisationer m.v. og kommuner at foretage tv-overvågning. Regeringen mener nemlig, at der er behov for mere lempelige rammer for at foretage tv-overvågning. Ændringerne skal bl.a. sikre, at private i videre omfang end i dag efter tilladelse fra politiet kan opsætte overvågningskameraer som led i en tryghedsskabende indsats. Regeringen vil med lovforslaget også øge brugen af tilhold. Det skal skåne ofre for personfarlig kriminalitet for uønsket kontakt med gerningspersonerne. Endelig vil regeringen kriminalisere såkaldt stealthing. Stealthing er nemlig et seksuelt overgreb, der krænker offerets seksuelle selvbestemmelsesret, og det skal vores lovgivning også klart afspejle. Derfor vil regeringen kriminalisere den manglende brug af kondom eller femidom under samleje, når anvendelse af et sådant præventionsmiddel var en forudsætning for den anden parts deltagelse i samlejet. Alle danskere skal kunne færdes trygt og frit i hverdagen, og jeg mener, at lovforslaget er et vigtigt skridt i den retning. Med de ord hilser jeg debatten velkommen og ser frem til videre behandling i Folketinget.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg vil gerne spørge om opholdsforbuddet. For det her med utryghedsskabende adfærd er jeg jo enig i vi skal sætte ind over for, men desværre tror jeg også, at der er mange, der finder den blotte tilstedeværelse af en gruppe unge mænd med mørkt hår utryghedsskabende. Derfor vil jeg bare spørge ministeren, om han kan garantere, at der ikke er nogen, der kommer til at få et utryghedsskabende opholdsforbud blot på grund af sin tilstedeværelse sammen med en gruppe andre og på grund af hårfarve.

Ministeren.

Det er jo ikke et kriterie, at man kan tildele et utryghedsskabende opholdsforbud alene på baggrund af etnisk profil. Det er ikke det, vi lægger op til med det her lovforslag. Jeg tror, at grupper, det kan være unge, det kan også være voksne for den sags skyld, der skaber utryghed, kan komme i form af alle slags etniciteter. Men vi bliver nødt til også at være ærlige om, og det ved fru Zenia Stampe også godt, at der desværre er en overvægt af især grupper af unge mænd i bestemte typer af boligområder, også af anden etnisk herkomst end dansk, som skaber meget utryghed, laver meget ballade, og de mennesker, der bor i de områder, efterlyser hjælp fra Folketinget til at kunne gøre noget ved det.

Spørgeren.

Det er jeg fuldkommen klar over. Jeg og retsstaten har bare brug for at være fuldstændig sikker på, at det er dem, som har en reel utryghedsskabende adfærd, der bliver sat ind over for, og ikke bare dem, der ligner, f.eks. deler hårfarve eller tøjstil med dem, som har en utryghedsskabende adfærd. Jeg vil bare gerne høre, om ministeren er fuldstændig tryg ved, at der ikke kommer til at blive givet opholdsforbud til mennesker, som ikke har haft en individuel utryghedsskabende adfærd.

Ministeren.

Jamen altså kriterierne, som vi også har listet op, er, at to kriterier skal være opfyldt for at kunne meddele det her tryghedsskabende opholdsforbud. For det første skal politiet kunne godtgøre, at området generelt er plaget af utryghed. Og der kan lægges vægt på oplysninger om en eller flere grupper af personer i et område, som skaber utryghed. For det andet skal det være et krav, at den pågældende person, der meddeles et forbud, også har udvist den utryghedsskabende adfærd i området.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil også gerne sige oprigtigt tak til justitsministeren for, at vi nu endelig kriminaliserer stealthing – så kan vi lige lade det andet ligge et kort sekund – for det synes jeg oprigtigt er et godt skridt og en god sikkerhed i forhold til vores allesammens rettigheder i de mere private relationer, lad os sige det sådan. Det, jeg gerne vil spørge ministeren om, er den anden del af lovforslaget, nemlig den del, der handler om at male graffiti på offentlige transportmidler. Mener ministeren virkelig, at det er proportionelt, at en ung person, som det jo typisk vil være, skal afbryde sin uddannelse, sit arbejde og komme ind og ruske tremmer for at have tegnet med en sprittusch på et DSB-tog? Altså, der er da, justitsminister, dér noget, som overhovedet ikke er proportionelt.

Ministeren.

Men tilsvarende kan vi jo konstatere, at det koster samfundet, at det koster DSB, og at det koster Movia her i hovedstadsområdet ufattelige mængder af ressourcer, at der f.eks. hele tiden er transportmidler – og det er, uanset om det sker med en sprittusch eller det sker i form af store graffitimalerier – der bliver overmalet. Jeg har ikke de konkrete tal med mig i dag, men jeg har hørt dem på et tidspunkt, og man bliver chokeret over, hvor mange ressourcer, hvor mange penge, hvor mange offentlige skattekroner vi bruger på at fjerne graffiti. Så man skal bare lade være med det, og den skærpelse, som vi her lægger op til, er jo et klart og tydeligt signal om, at man skal lade være med det. For det frarøver os jo muligheden for at kunne prioritere flere penge til f.eks. ældrepleje eller skoler, når vi skal bruge så mange offentlige kroner på at fjerne graffiti.

Spørgeren.

Der er da ikke nogen tvivl om, at man bare skal lade være med det. Vi kan da hurtigt blive enige om, at folk skal holde op med det. Men hvis argumentet er økonomisk, kan man vel også sige, at det er lige så dyrt at have folk til at sidde i Vestre Fængsel, fordi de har tegnet på et S-tog. Det er jo også enormt ressourcekrævende, og det ved ministeren også godt at det er. Fængselspladser er dyre, men jeg troede bare ikke, at det ligesom var økonomien, der skulle være argumentet. Men det kan jeg jo så høre at det er. Men så kan jeg jo stille et udvalgsspørgsmål, hvor vi kan få sammenlignet, hvad der er dyrest, altså om det er at sidde i fængsel, eller om det f.eks. er at blive dømt til selv at være med til at rengøre et DSB-tog.

Ministeren.

Ja, og det kommer jo så an på, hvilke forudsætninger man lægger til grund. Jeg er af den meget klare opfattelse, at også betydelige strafskærpelser kan trække en klar og tydelig streg i sandet og gøre det klart over for de enkelte, som i mange tilfælde også er unge mennesker, at det set med samfundets øjne er fuldstændig uacceptabelt, at vi hele tiden skal bruge så mange ressourcer, så mange kræfter og i øvrigt også mandskabstimer på at fjerne graffiti, som i øvrigt også bidrager til at skabe utryghed. Det er der jo igennem årtier lavet omfattende undersøgelser og studier der viser at det bidrager til, og der er mit håb, og det er jo et håb, at vi med den forudsætning, vi lægger ned over det, vil forebygge og forhindre, at flere overtegner vores busser, vores tog og vores anden offentlige ejendom med graffiti.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Jeg skal lige høre, om ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Nej. Så er forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Mange tak for det, og også mange tak til forslagsstillerne for et interessant beslutningsforslag. Med beslutningsforslaget lægges der op til, at der inden udgangen af 2025 skal fremsættes et lovforslag, der skal gøre det lovpligtigt for danske pakkecentre at scanne alle forsendelser med scannere, som kan identificere ulovlige varer. Formålet med beslutningsforslaget er at dæmme op for ulovlige varer, som bliver transporteret via det danske postsystem. Det er meget alvorligt, at der bliver transporteret ulovlige varer, f.eks. våben og stoffer, via det danske postsystem, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at særlig bekæmpelse af narkokriminalitet er en vigtig opgave for vores myndigheder, som hver dag yder en enorm indsats for at fjerne ulovlige stoffer og andre ulovlige varer fra det kriminelle marked. Jeg er derfor glad for de mange konstruktive og positive indlæg, jeg hørte på tværs af Folketingets partier under førstebehandlingen i sidste uge af regeringens lovforslag om en skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider. Med lovforslaget sættes der bl.a. ind med markant strengere straffe for videreoverdragelse af opioider og med flere tiltag rettet mod narkotikakriminalitet generelt. Det er vigtigt, at vi stopper stofferne, inden de kommer ud til borgerne, og derfor har regeringen som led i regeringens udspil »Ungdom uden opioider« styrket toldkontrollen målrettet ulovlige varer som f.eks. opioider. Det handler om at opruste med både flere toldere, hunde og nye containerscannere og på den måde styrke kontrollen med grænserne. Det er gode og vigtige tiltag, men jeg tror, at vi alle sammen her i Folketingssalen kan være enige om, at når det kommer til bekæmpelse af narkotikakriminalitet, er der også behov for at gøre mere. Derfor er det også nødvendigt, at vi løbende overvejer, hvad det er for nogle værktøjer, vi har til at sætte ind over for kriminelle, som eksempelvis misbruger vores postsystem til at transportere ulovlige varer. For i takt med at de kriminelle bliver mere og mere kreative i deres måde at få ulovlige varer ind i landet og ud på gaden på, bliver vi på Christiansborg og hos myndighederne selvfølgelig også nødt til at tænke kreativt for at kunne komme udfordringerne til livs. Jeg vil derfor gerne kvittere forslagsstillerne for at bringe et interessant forslag frem, som netop vil kunne bidrage til, at myndighederne får fat i flere ulovlige varer, før varerne kommer ud på gaden. Regeringen støtter derfor fuldt ud op om intentionen bag beslutningsforslaget, men kan ikke på det foreliggende grundlag i dag stemme for beslutningsforslaget, og det skyldes, at forslaget rejser nogle spørgsmål, som vi fra regeringens side bliver nødt til at undersøge nærmere og grundigt. Derfor er Justitsministeriet, Skatteministeriet og Transportministeriet gået sammen om at undersøge, hvordan udfordringerne med ulovlige forsendelser i det danske postsystem kan adresseres. I den forbindelse vil ministerierne i et samarbejde bl.a. afsøge muligheden for at stille krav til de danske postvirksomheder om at scanne forsendelser for ulovlige varer, som forslagsstillerne jo lægger op til. Undersøgelserne vil bl.a. omfatte de juridiske, praktiske og økonomiske konsekvenser af forslaget, herunder hvordan den konkrete scanningsteknologi fungerer, hvor effektiv den er, og mulighederne for at opstille et sådant krav for de private virksomheder. Det er i den forbindelse relevant at undersøge, hvilke konsekvenser mulige tiltag selvfølgelig også vil have for de private virksomheder, så der er en balance i forhold til unødige administrative og økonomiske byrder. Som et første skridt har Justitsministeriet iværksat en høring af de nederlandske, engelske og norske myndigheder, som efter det oplyste bruger ny teknologi for at scanne forsendelser. Men der skal ikke herske nogen tvivl om – og derfor hilser jeg også det her beslutningsforslag meget velkommen – at regeringen ønsker at sætte ind over for kriminelle, der bringer ulovlige varer i omløb, særlig når det kommer til alvorlig narkokriminalitet og i lyset af det bekymrende misbrugsproblem vedrørende opioider, der i de senere år er begyndt at tage form blandt danske børn og unge. Regeringen støtter derfor som sagt intentionen bag beslutningsforslaget, og der arbejdes på sagen. Afslutningsvis vil jeg bare endnu en gang sige tak til forslagsstillerne for med det her beslutningsforslag at komme med konstruktive og konkrete forslag til, hvordan vi kan dæmme op for ulovlige varer, og jeg deler jeres bekymring over tilgængeligheden af ulovlige varer. Tak for ordet.

Der er en enkelt indtegnet på nuværende tidspunkt. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.

Tak for det. Det synes jeg faktisk er lidt af et gennembrud i den her debat, for jeg har godt nok stillet mange spørgsmål om det her og undret mig over, hvorfor hverken politiet eller skattevæsenet havde lyst til, at vi fiskede her ting ud af pakkeposten. Så jeg vil bare sige tak for, at man nu realitetsundersøger det. Jeg står faktisk med et lille katalog her fra dao, som vi har været ude at besøge i Retsudvalget. Der er både fundet amfetamin og steroider og kokain – alle mulige ting, som jeg tror vi alle sammen kan være enige om ikke skal være på markedet. Så jeg synes, det er rigtig godt, at ministeren nu vil undersøge det her. Men dao vil faktisk rigtig gerne være rammen for et forsøgsprojekt. Vi ved, at i Holland har man fisket, jeg tror, det er 400 pakker ud på en uge. Det er 0,2 pct. af de pakker, der ryger igennem. Man rammer med 60 pct.s nøjagtighed pakker, der har ulovlige varer. Så kunne det være en mulighed inden bare for at se, hvad det kaster af sig, at lave sådan et forsøgsprojekt med dao?

Ministeren.

Det vil jeg bestemt ikke afvise, og jeg synes da, det er superinteressant, hvis dao også selv melder sig på banen som såkaldt forsøgskanin for sådan et projekt her. For jeg vil ikke lægge skjul på, at det, der jo selvfølgelig er bekymringen forskellige steder på Slotsholmen og i forskellige ministerier, er både det juridiske og det økonomiske element i at kunne stille et sådant krav her til private virksomheder. Det er jo noget af det, vi nu for alvor vil bore ud. Jeg synes kun, det er interessant, hvis ordføreren i sin dialog med dao har fået at vide, at man simpelt hen er interesseret i at indgå i sådan et forsøg. Det vil vi drible videre med. Så tak for det.

Spørgeren.

Det synes jeg lyder rigtig godt, for dao vil rigtig gerne være ansvarlige og have fisket det her ud. De finder det jo sådan ved tilfældigheder, når der går hul på pakkerne, men deres problem er jo, at hvis man ikke laver et nationalt krav, vil det selvfølgelig ryge videre til nogle andre pakkecentre, og det går jo bare virkelig ikke. Så jeg håber virkelig, at ministeren vil prøve at lave et forsøgsprojekt, når vi nu har en virksomhed, som rigtig gerne vil stille sig til rådighed for det.

Ministeren.

Jeg synes som sagt, det er superinteressant. Generelt vil jeg også bare understrege her, at det her med sikkerheden omkring vores havne og forsendelser ind i Danmark er noget, der ligger mig meget, meget på sinde. Vi kan jo desværre se, at der er en del, der tyder på, at i takt med at man er blevet endnu stærkere og endnu bedre til at slå ned på de ulovlige forsendelser via Antwerpen og Rotterdam og andre steder, er der noget, der tyder på, at de bagmænd, der forsøger at kanalisere ulovlige varer, særlig stoffer, ind, forsøger at gøre det via Skandinavien. Derfor skal vi jo være meget, meget vagtsomme over for den udvikling.

Tak til justitsministeren. Så er det hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Tusind tak for ordet. Jeg er her som standin for hr. Bjørn Brandenborg, som desværre ikke kan være her, men jeg skulle hilse alle ordførerne mange gange. Som I også ved, sidder jeg jo ikke selv i Retsudvalget, men jeg er skatteordfører og har jo også arbejdet en del med hele opioiddelen. Som det er nævnt, lægger beslutningsforslaget, som SF har fremsat, op til krav om scanning af pakker hos danske distributionscentre med det formål at opdage og konfiskere ulovlige varer. Forslaget lægger særlig vægt på konfiskering af opioider, og netop bekæmpelse af opioider og anden narkotika har regeringen i den seneste tid gjort et stort arbejde for, særlig med udspillet »Ungdom uden opioider«, som er fra 2024. Det er et udspil med nogle initiativer, hvoraf nogle blev behandlet i sidste uge her i Folketingssalen. Derudover lægger udspillet også op til en styrket toldkontrol, som forslaget jo indebærer. Helt konkret indeholder udspillet et initiativ om flere specialiserede toldere til håndtering af kontroludstyr, hvor toldere bl.a. skal oplæres i at betjene nye containerscannere. Jeg vil gerne kvittere, og jeg vil gerne rose SF for det store fokus, som SF også har på bekæmpelse af narkotika og opioider. Som justitsministeren også var inde på, kan vi i Socialdemokratiet ikke stemme for beslutningsforslaget, da vi ser forskellige uklarheder i forslaget, f.eks. hvor ressourcetungt det vil være for myndighederne i forbindelse med sagsbehandling og i forbindelse med den præcise kontrol og teknologi. Men ligesom SF's ordfører gjorde opmærksom på det, da justitsministeren havde ordet, vil jeg også gerne som socialdemokratisk ordfører kvittere for, at det her er noget, man vil arbejde med i regeringen, for det er virkelig vigtigt, at vi kan konfiskere det ulovlige salg, der er i vores pakker, og jeg er sådan set enig med SF's ordfører, i forhold til at jeg bestemt tror, der er noget at hente, hvis vi styrker kontrollen. Så jeg vil også i forbindelse med det ordførerskab, som jeg selv har, nemlig skatteordførerskabet, være med til det og gerne tilkendegive, at det her også er noget, jeg både vil følge tæt og også være med til at have en god dialog med SF om, så vi forhåbentlig sammen kan være med til at få endnu flere initiativer på bordet i kampen mod opioider. Vi er godt i gang, men jeg tror bestemt også, at vi kan lave flere initiativer, der vil gøre, at vi fanger mere og flere af de ulovlige piller, som er i omløb, og som vi jo ved kan koste helt unge mennesker livet. Med de ord vil jeg gerne sige tak til SF for beslutningsforslaget og også tilkendegive, at vi ikke stemmer for det i Socialdemokratiet, men vi følger arbejdet meget tæt, og jeg vil også gerne være med til at have en god dialog med justitsministeren omkring det her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Det er jo den travleste periode i Folketinget her i maj måned, og fru Nanna W. Gotfredsen, ordføreren fra Moderaterne, har, uden at jeg skulle være involveret i det, sørget for, at hun kan komme til, så hun kan gå til et samråd senere. Derfor er det ordføreren for Moderaterne, der nu får ordet.

Så takker jeg for ordet og takker for mine gode kollegers imødekommenhed, i forhold til at jeg må haste ned i formandsstolen i forbindelse med et samråd, der starter her om ikke så længe. Jeg vil også gerne kvittere forslagsstilleren for det indledende arbejde. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt har arbejdet med dette i nogen tid. Jeg vil også kvittere for den samtale, vi havde – vi havde sådan en hviskende samtale her tidligere – hvor jeg i hvert fald igen blev inspireret af forslagsstilleren. Det er sket før, i forhold til hvad man kunne drive det her til. Det er lidt svært at være super optimistisk, når man har nærstuderet den skruppelløse underverden og deres tricks og kneb og alt muligt. De skal nok finde på noget. De finder en vej. De er sindssyg entreprenante, innovative, på forkant, foran politiet, foran internationalt politisamarbejde, udligner effektivt ethvert tab. Derfor skal man bare være obs på, at der ikke er nogen nemme løsninger. Der er ikke nogen kur. Der er noget med at være klar. Og så skal man også, tænker jeg, være obs på, at det sidste skøn viser, at vi havde 20.000 opioidafhængige stofbrugere i højrisikogruppen i forhold til overdosis. De er stærkt afhængige. De har brug for præparatet. Kun 7.000 var kendt i behandlingssystemet. Så det er rigtig mange selvbehandlere. Man kan blive bekymret, også i forhold til det illegale marked. Det er sprit nyt, og jeg har ikke undersøgt det nærmere: jeg har bare hørt, at vi pludselig i Danmark har det, man kalder herointørke. Det kunne man frygte ske allerede med Taleban og Afghanistan, og hvad der skete på de kanter, og hvad det betød for opiumsproduktionen, og det kan være derfor, vi ser opioider vælte ind, men allerværst er fentanylrisikoen. Det er herointørken, vi skal være obs på i forhold til fentanylrisikoen, og vi vil ikke have fentanyl i Danmark. Så nogle gange skal man passe på med, hvad man ønsker sig, og lukke ned for alt muligt, fordi man med det, man gør, kan få noget, der er endnu værre. Det var der, vi måske inspirerede hinanden, i forhold til at man kunne koble sådan nogle scannere på, og i virkeligheden komme i kontakt med flere, som har brug for hjælp. Dødeligheden er vanvittig høj. Det bliver den ved med at være årti efter årti. Vi ser ikke, at den er steget som i Skotland. Det er, fordi vi har stofindtagelsesrum og heroinordinationen, men vi skal have nedbragt dødeligheden, og et gennemtænkt kneb som det her kunne være godt. Jeg ser frem til de undersøgelser, der nu er iværksat af hele tre ministerier, kvitterer i forhold til forslagsstiller og iler ned i Socialudvalget og formandsstolen der. Tak for ordet.

Ordføreren kan ile, for der er ikke nogen, der har indtegnet sig. Så tak til ordføreren for Moderaterne. Næste i talerrækken er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det, og tak til SF for at rejse et vigtigt aktuelt emne. Det siger sig selv, at vi ikke kan acceptere, at pakkecentre bliver brugt som distributionskanal for stoffer, våben og andre ulovlige varer. De tal, som forslagsstillerne selv henviser til i bemærkningerne, understreger, at det er et omfattende problem, og det skal vi tage dybt alvorligt. Særlig indsmuglingen af narko er et voldsomt problem, og med regeringens opioidudspil fra sidste år blev der derfor igangsat yderligere initiativer til at styrke toldkontrollen. Forslagsstillerne peger med dette beslutningsforslag på en løsning, hvor pakkecentre pålægges at scanne alle pakker for ulovligt indhold. Venstre er bestemt enige i intentionen bag forslaget. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at bremse, at ulovlige varer smugles ind i Danmark, men vi mener også, at det her er et område, hvor det kræver lidt nærmere analyse og undersøgelse, før vi kan lægge os fast på, hvad den rigtige model er. Ligesom jeg hørte justitsministeren nævne det, er det jo et arbejde, som Justitsministeriet, Skatteministeriet og Transportministeriet er gået i gang med, altså at undersøge, hvordan en model kunne skrues sammen. Det er fornuftigt. Det handler både om, hvordan vi får teknologien til at fungere i praksis, og hvor effektiv den kan blive, men også hvad det vil koste for distributørerne at varetage denne opgave. Det er jo en opgave, hvor regningen i sidste ende vil ende hos forbrugerne. Og så er der den overvejelse om, hvor snittet præcis skal lægges, så vi sætter ind over for ulovlige varer uden unødigt at pålægge nye byrder og krav. Som sagt anerkender vi i Venstre, at det er et vigtigt emne, og anerkender sådan set, at SF har fremsat beslutningsforslaget og holder fast – det er det, jeg lyttede mig til – i den her dagsorden. Men med de ord vil jeg sige, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget i denne omgang, men ser frem til regeringens undersøgelse. Tak for ordet.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet igen. Jeg kan berolige Venstres ordfører med, at udgiften til det her faktisk ikke er særlig høj. Systemet koster 700.000 kr. Det er en engangsinvestering, så det tror jeg nok pakkedistributionsselskaberne kan overkomme, og hos dao er de helt indforstået med, at det ligesom er vejen frem. Jeg vil egentlig bare høre, hvad Venstre forestiller sig tidsrammen er for den arbejdsgruppe, der nu skal kigge på det. Altså, hvornår kan vi forvente et resultat? For det her skidt, som jeg har i mit katalog her – amfetamin, kokain, steroider, alt muligt ulovligt – strømmer ind i landet hver dag.

Ordføreren.

Jeg synes, at vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen af det her forslag skal få det afklaret. Jeg kan ikke i dag sige nogen præcis tidsramme for de undersøgelser, der er sat i gang. Jeg synes, det lyder rigtig godt, at omkostningerne tilsyneladende er meget lave, og det tyder jo også på, at vi kan finde en model relativt hurtigt, i hvert fald når vi taler om den økonomiske rækkevidde af det her. Så er jeg meget enig i det, ordføreren siger, om, at det haster. De her ulovlige varer kommer ind i Danmark hver dag til skade for både vores børn og unge og voksne.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Tak. Jeg er meget tilfreds med, at der endelig kommer en arbejdsgruppe. Jeg har stillet virkelig mange spørgsmål til det her og været virkelig forundret over, hvorfor hverken politi eller skattemyndigheder har lyst til, at den her opgave skal løses. Nu håber jeg jo så, at der kommer en løsning. Men mit sidste spørgsmål skal så være: Vil regeringen så være med til at lave en beretning på det her arbejde?

Ordføreren.

Jeg synes, vi i udvalget skal stille nogle spørgsmål til tidsrammen for det her og også få afklaret, hvad det er, man kan teknologisk, og om de omkostninger, som SF både anfører her i dag, men også anfører i beslutningsforslaget, er dækkende. Så synes jeg, at vi sådan set skal koncentrere os om arbejdet, og på den baggrund kan jeg ikke i dag her stå og sige, at vi ender i en beretning.

Tak til ordføreren fra Venstre. Ordføreren fra Danmarksdemokraterne, fru Charlotte Munch, er den næste på talerstolen.

Tak for ordet. Med det her beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne, at regeringen inden udgangen af 2025 kommer med et lovforslag, der pålægger pakkecentre at scanne alle pakker med teknologi, der kan opdage ulovlige varer. Baggrunden er, at der i dag bliver sendt mange ulovlige bl.a. opioider og andre stoffer gennem private pakkedistributører. Derfor foreslår SF, at vi stiller krav til private pakkedistributører om, at de skal scanne pakkerne for narkotika, våben, kopivarer og andre ulovlige genstande. I Danmarksdemokraterne deler vi naturligvis ønsket om at stoppe ulovlige varer og stoffer ved grænserne. Myndigheder og distributører har et fælles ansvar, og begge parter kan gøre det bedre, end de gør det i dag. Myndighederne bruger allerede ressourcer på at scanne containere og lastbiler, men vi hører også om tilfælde, hvor politiet ikke rykker ud, når pakkecentre opdager noget mistænkeligt, og det er naturligvis ikke godt nok. Omvendt kan distributionscentrene også blive langt bedre til selv at opspore ulovlige stoffer og varer. Men det ærgrer os, at forslagsstillerne ikke har gjort arbejdet helt færdigt, for hvad vil det koste? Hvad betyder det for små og store distributører? Hvilke krav stiller det til udstyret? Det står alt sammen lidt uklart i forslaget. Det her bliver ikke gratis for erhvervslivet, og det bør man forholde sig ærligt til, når man fremsætter denne slags forslag. Når det er sagt, er vi grundlæggende positive over for tanken, og vi ser frem til at drøfte det videre i udvalget. Tak for ordet.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Jeg vil bare høre, om ordføreren synes, at 700.000 kr. til indkøb af systemet er meget at pålægge vores pakkedistributionsselskaber? Der er også lidt til drift, men det er heller ikke meget, så det er virkelig i den overkommelige ende. Jeg vil bare høre, om det kan få ordføreren til at ændre holdning.

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at jeg er vikar i dag for vores ordfører på området, så jeg synes, det er sin sag at stå og gå imod, hvad hun end måtte mene. Men når det er sagt, hørte jeg godt ordføreren for forslagsstillerne sige tidligere, at det koster i omegnen af 700.000 kr. Personligt mener jeg ikke, at 700.000 kr. er det, der vælter læsset, men jeg synes stadig væk, at jeg skal lade det være op til ordføreren på området.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Den næste i talerrækken er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Mange tak. Vi støtter jo faktisk intentionen i det her forslag. Vi synes sådan set, at det er korrekt, at der skal gøres noget ved den meget betydelige smugling, der foregår i pakkeposten i dag. Vi kan også konkludere, at der er nogle virksomheder, som går meget op i det og gerne vil have gjort noget ved det. Et af vores problemer med det her lovforslag er reelt set, at man så placerer udgiften hos virksomhederne, samtidig med at man egentlig ikke arbejder med selve myndighedsansvaret i det her forslag. For et af de store problemer, som vi også ved eksisterer ude i virksomhederne, er jo netop problemet med, at myndighederne også kan kaste det her imellem hinanden. Politiet og toldmyndighederne kan godt blive uenige om, hvem det er, der egentlig har ansvaret for at skulle afhente tingene og lignende, og dermed kan det her kontrabande ende med at ligge hos de private virksomheder, og så er det lige pludselig dem, der sidder med ansvaret og dermed også med aben, hvis nu tingene bliver stjålet, altså hvis de forsvinder og de kommer i omløb, selv om de er blevet identificeret i de systemer her. Vi synes jo, at den her bekæmpelse af opioider, narkotika, våben og lignende ting, som kommer ind på den her måde, er meget vigtig, men forslaget, som det står lige nu, kan vi ikke støtte. Men vi vil gerne kigge på, hvad der ellers kan gøres, og om vi kan lave en beretning på det, hvor vi kan få nogle flere detaljer på det, eller om vi i selve udvalgsbehandlingen kan diskutere, om der er nogen ændringer eller lignende, der kan laves. Så med de ord vil jeg sige mange tak til forslagsstillerne.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Det er nemlig helt rigtigt, at det her har været kastebold mellem myndigheder. Vi har eksempler på, at Told kommer og afleverer narko tilbage. Vi har eksempler på, at politiet siger: Vi vil ikke tage os af våben, som vi finder. Det synes jeg helt klart er ret uklædeligt. Når vi ikke har skrevet ret meget om, hvordan det skal håndteres af myndighederne, er det, fordi vi forudsætter, at såfremt vi når frem til at blive enige om det her med scanningen, må man også finde ud af, hvordan det så skal håndteres. Jeg har i hvert fald selv tænkt, at politiet jo nok ikke kan skrive hver eneste sag, hvis man finder 400 pakker om ugen, men det vigtigste for mig vil bare være, at vi får det konfiskeret. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Jamen det er jo sådan set også det, jeg medgiver, når jeg siger, at det vil jeg gerne være med til. Jeg vil bare ikke også placere, om man vil, problemet hos de her virksomheder. Jeg vil ikke have, at de lige pludselig står med nogle rum, som skal være sikret og alt muligt andet, hvor de skal opbevare måske flere ugers beslaglæggelse, og som jo lige pludselig kan være flere tusinde pakker med ulovlige produkter i, for så begynder vi jo at have nogle steder, som også bliver meget interessante for kriminelle at opsøge. Det er den frygt, jeg egentlig har, altså at der kan være nogle afledte effekter af det her. Hvis ikke vi også har myndighedsafklaringen på plads med det samme, kan vi få skabt nogle nye og måske værre problemer.

Spørgeren.

Jamen jeg tænker måske, at man skal skabe en eller anden hurtigere proces, hvor man hurtigere bare kan konfiskere det og destruere det. Jeg tænker, at i langt de fleste tilfælde vil det være svært at efterforske, hvis modtageren nægter kendskab til de her parker, og så kommer man jo ikke videre. Kunne det være en model? Det vil selvfølgelig også kræve, at politi og skattemyndigheder, som jo skal fikse det her, får skabt sådan en proces, hvor man tager sig af det. For jeg er enig i, at det ikke skal ligge og rode i et eller andet skab hos dao f.eks.

Ordføreren.

Det kunne vi sagtens finde ud af. Det er også det, jeg siger, altså at med nogle enkelte ændringsforslag eller lignende kunne det her blive et godt forslag. I første omgang har vi nogle betænkeligheder ved den måde, det er indrettet på, men vi er absolut positive over for det. Så vil jeg bare lige komme med en personlig anekdote. Jeg boede på et tidspunkt i en opgang i Kolding, hvor låsen hele tiden blev ødelagt, og så var det jo, at der netop kom pakker, som så lå i opgangen, og som meget hurtigt, når de var ankommet, blev hentet af nogle i grå joggingbukser, der skulle skynde sig ind og have de der pakker ud af opgangen, for de blev bare smidt af folk, der netop fik forskellige ting ind i landet via pakker til tilfældige navne på tilfældige adresser – steder, hvor man havde gjort klart, at man bare kunne gå ind og hente dem.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Den næste i talerrækken er Det Konservative Folkepartis fru Mai Mercado.

Tak, formand. Der er ingen tvivl om, at vi står over for en alvorlig og voksende udfordring. Store mængder kokain og opioider strømmer ind over de danske grænser, også gennem pakkeposten. Det er et problem, som vi er nødt til at tage dybt alvorligt. Vi ser med bekymring på den markante stigning i beslaglæggelser og advarer også mod at gentage den fejl, man har set i USA, hvor fentanyl jo har ført til en regulær folkesundhedskrise. Fentanyl er i dag skyld i over 70.000 dødsfald i USA, og det er et stof så stærkt, at få milligram kan være dødeligt, og det er vanvittig afhængighedsskabende. Det kan også smugles via pakker og postforsendelser, diskret og hurtigt. Hvis den slags får fodfæste i Danmark, vil konsekvenserne være katastrofale, og derfor er det også afgørende, at vi får sat ind i tide. Vi har for nylig vedtaget et lovforslag, som er meget stærkt i kampen mod opioider, og der var også en grundlæggende diskussion i Folketingssalen om, at det her er første skridt, og at der skulle være flere skridt. Derfor vil vi også gerne kvittere for SF's beslutningsforslag. Det er drevet af en reel og vigtig bekymring, og vi deler ambitionen: Vi skal blive langt bedre til at opsnappe ulovlige stoffer og også farlige genstande, før de når frem til modtagerne. Men vi mener også, at indsatsen mod smugling skal tage afsæt i myndighedernes ansvar, hvor det er politiet og toldvæsenet, som til syvende og sidst har kompetencerne og erfaringen og adgangen til efterretninger. At pålægge pakkecentrene at scanne samtlige forsendelser og lade dem betale hele regningen er vi ikke enige i at vi skal. Det er ikke urimeligt, at erhvervslivet bidrager, og især ikke, hvis de sådan set gerne vil bidrage, men vi kan ikke støtte et forslag, hvor hele regningen sendes videre til erhvervslivet. Nu har vi så i debatten her i dag set, at der er åbnet op for, at man kan lave et forsøg, hvor dao gerne vil gøre det selv. Det bakker vi op. Der har også været ytret ønske om, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe. Det bakker vi op. Vi vil også gerne være med til at lave en beretning, så vi forhåbentlig kan komme videre. Vi deler jo kritikken af, at det har været kastebold mellem mange systemer. Så selv om vi har en udfordring med selve finansieringen – og hvis det bliver sendt til afstemning, vil vi stemme imod – så er det jo stadig væk et rungende ja til at være med helt forrest i kampen mod narko i postforsendelser. Så selv om vi stemmer imod det her forslag på grund af finansieringen, synes vi, at det er et vedkommende beslutningsforslag, som vi meget gerne vil se på hvordan vi kan komme videre med i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Den næste i talerrækken er fra Enhedslisten, fru Rosa Lund.

Tak. Først og fremmest tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag, som jeg og vi i Enhedslisten synes er et rigtig godt skridt på vejen til at bekæmpe narkotika. Jeg er så forundret over, at man i regeringen ikke bakker op om det her beslutningsforslag, der kommer fra SF. Som jeg læser beslutningsforslaget, og som jeg kan forstå på SF's ordfører, er der her tale om en teknologi, som allerede findes i dag, og som man skal have lov til at bruge. Der er også tale om et beslutningsforslag, der ikke er så dyrt og altså ikke er så omkostningstungt. Det er faktisk bare noget, man skal give lov til. Jeg synes jo, at det ville være rigtig godt, hvis vi for en gangs skyld i vores forsøg her i Folketinget på at bekæmpe ulovlig narkohandel kunne sætte ind med noget andet end strengere straffe. For det er sådan set det, man har gjort de sidste 30 år, og det har desværre ikke virket efter hensigten. Jeg tror, at det her faktisk ville være et langt bedre tiltag, som kunne forhindre det salg af ulovlig narkotika, som vi ser i gaderne i dag, særlig der, hvor jeg bor. Det er jo sådan, at vi ikke skal have en fredag her i Folketingssalen uden at tale om, at hr. Steffen Larsen har været dørmand, eller at jeg bor på Nørrebro. Men jeg bor på Nørrebro, og der foregår der altså desværre bare meget salg af ulovlig narkotika ude foran mine vinduer. Nogle gange resulterer det i, at bandemedlemmer skyder efter hinanden, og nogle gang resulterer det desværre i, at der er nogen, der bliver slået ihjel. Hver gang vi forsøger at løse det problem herindefra, er det strengere straffe, eller at noget, der allerede er forbudt, skal være endnu mere forbudt. Det har desværre ikke rigtig løst noget. Jeg tror, at det her forslag, der kommer fra SF, faktisk vil få os et skridt længere, og derfor støtter vi det i Enhedslisten. Hvis det er sådan, at SF beslutter sig for at lande en beretningstekst, vil vi også gerne være med til det. Det var bare for at tilkendegive, at skulle SF sende forslaget til afstemning i salen, vil Enhedslisten stemme for. Tak.

Tak til ordføreren fra Enhedslisten – og Nørrebro, må man forstå. Jeg ser ikke fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti i salen, så den næste i talerrækken er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Vi kan godt støtte forslaget – og tak for forslaget, som er meget fornuftigt. Men vi hørte også, at der var en eller anden form for imødekommelse fra regeringens side, så hvis der kommer en eller anden forhandling efterfølgende med henblik på at lave en beretning eller noget andet, vil vi selvfølgelig også følge det. Men som udgangspunkt stemmer vi for.

Det var kort og præcist. Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Den næste i talerrækken er fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Tak. Jeg vil også nøjes med at gøre det meget kort. Alternativet støtter også det her beslutningsforslag. Vi har lige nogle betænkeligheder, i forhold til at man ikke nødvendigvis skal efterforske det, når man finder nogle stoffer i de her pakker. Der kan vi godt se nogle udfordringer i forhold til både vilkårligheden i det, altså hvornår noget bliver efterforsket, og hvornår det ikke gør, men også i forhold til at det jo også kan være nyttig viden i forbindelse med efterforskningen, hvis man gerne vil optrævle noget organiseret kriminalitet på det her område. Så det vil vi gerne lige hejse et flag for. Der er også blevet nævnt nogle andre relevante nuancer og problemstillinger her, men jeg hører også, at regeringen egentlig – i hvert fald en lille smule, hvis ikke meget; det kan ordføreren måske sætte lidt ord på – imødekommer beslutningsforslaget eller i hvert fald vil sætte nogle initiativer i gang. Det hørte jeg i hvert fald ordføreren sige, og det er en form for nybrud, at regeringen vil gå ind og kigge lidt mere på det. Så det støtter vi op om. Hvis der så skal laves en beretning, går vi selvfølgelig positivt ind i det, og jeg tror egentlig også, vi kommer til at stemme for forslaget, hvis det kommer op her i salen.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg er utrolig glad for den debat, vi har haft i dag, for jeg synes, det er et gennembrud, at ministeren nu vil lade tre ministerier kigge på den her problemstilling. Jeg har haft utrolig svært ved at forstå, at vi ikke med det samme bare har installeret det her udstyr og den her teknologi, som kan fjerne både stoffer og våben fra markedet i Danmark. Jeg synes, det har været bekymrende at høre beretningerne fra dao om, at toldmyndighederne, som fik udleveret narko, faktisk kom tilbage med det dagen efter og sagde: Politiet vil ikke have det, og vi vil ikke have det. Der har også været nogle våben, som man måtte køre over med en truck, fordi man ikke kunne få politiet til at afhente dem. Så der har helt klart være noget miskmask mellem myndighederne om, hvem der har ansvaret for hvad. Det håber jeg også at arbejdsgruppen kommer til at løse, så vi får en klar arbejdsfordeling og får de her ting af gaden. Jeg har stillet utrolig mange spørgsmål til den her sag, og jeg har besøgt daos pakkecentral i Fredericia ikke mindre end tre gange for at sætte fokus på den her problemstilling. Senest var det jo sammen med Retsudvalget. Jeg har da selv haft den tanke – og måske har begge systemer været overbebyrdet, for man kan i hvert fald læse, at Toldstyrelsen løbende beretter om, hvor meget der strømmer ind i landet, og vi har hele debatten om politiet, der vasker sager, fordi de ikke har ressourcerne til at efterforske – om den her tidligere modstand har skyldtes, at man simpelt hen har forsøgt at beskytte sig mod nye opgaver. Det er selvfølgelig en relevant bekymring. Hvis man i Holland, hvor man brugte teknologien i et forsøgsprojekt, fandt 400 pakker med ulovlige produkter i inden for en uge på ét teststed – og jeg har hørt, at vi har omkring 7-9 pakkecentraler i Danmark – så det var 0,2 pct. af pakkerne, og man forudså med 60 pct.s nøjagtighed, hvad kan man sige, ulovlige pakker, så kan jeg jo godt regne ud, at det kommer til at give et hav af sager, hvor politiet skal visitere og måske også efterforske. Jeg er jo enig med Alternativet i, at vi selvfølgelig ikke skal miste muligheden for at efterforske der, hvor vi kan, og der, hvor det giver mening ligesom at gå videre med sagen, i forhold til om det er organiseret. Så min tanke er sådan set ikke at fratage politiet muligheden for at gøre den slags. Jeg tror bare, det vil være urealistisk, hvis vi har, lad os sige 2.000 pakker, måske endda flere, om måneden, hvor der skal laves sagsbehandling på det hele. Så synes jeg, det ville være vigtigst bare at få konfiskeret de her ting, få dem taget af markedet, så de i det mindste ikke kommer videre, og få lavet en proces, hvor vi hurtigt kan destruere ulovlige varer. Så man skal selvfølgelig stadig have mulighed for at efterforske, hvis det er det, man vil, men vigtigst af alt er, at det her ikke skal ud i omløb. I det hollandske distributionscenter, DPD NL, blev der i 2023 scannet 17,6 millioner pakker. Ud af dem blev der identificeret 22.264 forsendelser med ulovligt indhold, og det var, efter at toldmyndighederne havde behandlet dem og scannet dem for ulovlige varer. Så det her er en meget sikker og meget mere effektiv og meget hurtigere teknologi, end hvis man f.eks. står nede ved grænsen og bruger de her store lastbilscannere, som bare er ringere til at opdage de her ting. På et pakkedistributionscenter har man hver enkelt pakke i hånden, så det giver en helt anden proces. I det engelske distributionscenter, DPD UK, blev der scannet 40 millioner pakker, og her blev der standset 31.185 pakker. Det var resultatet efter et års installation. I hvert af de sorteringscentre, hvor den her teknologi er installeret, beslaglægges der årligt for 25 mio. euro narkotika – det er den estimerede markedsværdi. Så der er jo ingen tvivl om, at vi står med et potentielt vigtigt og meget revolutionerende redskab her. Det, som jeg synes er interessant, er, at det ikke behøver at koste myndighederne noget, og at der er flere, der sådan har spurgt til, om det ikke bliver en stor og uoverstigelig omkostning for pensionsselskaberne. Selve teknologien koster omkring 700.000 kr., så det er jo nok noget, de fleste har råd til, og så koster det selvfølgelig også en lille smule i drift.

Det vigtige er bare, at man jo ikke bare i ét pakkedistributionsselskab kan gå videre med den her teknologi. Jeg tror, dao har meget lyst til selv at installere den, men punkt 1, så skal de jo have nogle myndigheder, der så også gider at hente det, som de finder, og punkt 2, hvis dao gør det her alene, er smuglerne jo heller ikke dummere, end at de bruger et andet pakkedistributionsselskab en anden gang. De siger faktisk, at på grund af den meget medieomtale, der har været af det her problem, kan de faktisk fornemme, at pakkerne allerede ryger et andet sted hen. Derfor er det vigtigt, at det bliver et krav til dem alle sammen. Det her handler jo om, at vi står med en, hvad kan man sige, opioidkrise i Danmark. Der er bare unge, der kommer rigtig galt af sted, og der er distributører, både indenlands og udenlands, som bruger pakkesystemet. Vi hører om, hvordan man kan få en pakke til at cirkulere, ved at man sender den til ét sted, og så ryger den tilbage, når den ikke bliver afhentet, og så kan man lable den om, og så sender man den til et nyt sted, og på den måde bruger man simpelt hen hele pakkesystemet som opbevaringssted for narko. Man behøver ikke at have det hjemme hos sig selv; man kan blive ved med at sende det rundt indtil den dag, hvor man har en køber og så labler det om, og så bliver det sendt direkte til køberen. Det er en anden problemstilling, som jeg synes at arbejdsgruppen også skal undersøge og tage med sig, for lige nu er der ingen, der har hjemmel til at åbne indenlandske forsendelser. Skattevæsenet har det i hvert fald ikke, men det tror jeg faktisk de har brug for for også at kunne opdage noget af det, der sådan bliver distribueret ad den vej. Så jeg synes, at vi har haft en rigtig god debat i dag, og jeg er rigtig glad for, at der nu bliver nedsat den her arbejdsgruppe. Det tror jeg er ret vigtigt. Jeg håber på, at vi kan lande en beretning, som både adresserer arbejdsgruppen og måske også en tidsramme for, hvornår vi kunne forestille os at det her var færdigt, måske endda også med et forsøg, vi kan køre, hvor vi kan finde ud af, hvad det her egentlig kan kaste af sig, hvis vi virkelig bruger den her teknologi, og så vi kan se værdien af det, inden vi måske laver lovgivning. Det håber jeg at vi finder sammen om i Retsudvalget, så der har vi en lille drøftelse foran os. Tak for debatten.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Udlændinge, som har gjort deres pligt og arbejdet flittigt for at leve op til betingelserne, skal kunne blive danske statsborgere. I dag behandler vi lovforslag nr. L 217, der handler om at give en række personer, der er nævnt på lovforslaget, dansk indfødsret, altså så de får det danske rødbedefarvede pas. Det danske statsborgerskab indeholder en række rettigheder. Man kan f.eks. stille op til folketingsvalget, og man kan stemme til folketingsvalget, men det indeholder også nogle forpligtelser at være en del af vores fællesskab, af vores familie her i Danmark. Nye danske statsborgere har en særlig forpligtelse over for alle i vores fællesskab, for i vores fællesskab opfatter vi os som danskere, vi opfører os som danskere, og vi sætter Dannebrog over andre flag. Det er også derfor, det hvert år er glædeligt at komme til statsborgerskabsdagen, hvor vi synger nogle af de danske sange. De nye statsborgere har Dannebrog i hånden, og man kan virkelig mærke glæden over at træde ind i det danske fællesskab. Foruden at have levet op til de høje krav, vi stiller, er det selvfølgelig også vigtigt, at man kan være selvforsørgende, at man kan bidrage på arbejdsmarkedet, at man kan tale det danske sprog, og at man kan bestå indfødsretsprøven, hvor vi jo tester, om man f.eks. kender brudstykker af vores dejlige danske historie. Det er helt afgørende, at nye medborgere opfører sig i tråd med det at være dansk. Desværre, må jeg også sige, har der gennem tiden været alt for mange personer, der har fået statsborgerskab alt for let, og som der også er eksempler på ikke bidrager særlig konstruktivt til det danske samfund, som ikke er en del af vores fællesskab, som ikke bidrager på arbejdsmarkedet, og som ikke lever op til det, der er i overensstemmelse med at være dansk. Derfor mener vi i Socialdemokratiet, at det er helt nødvendigt, at vi fastholder de høje krav til personer, der har slået sig ned i Danmark, også efter at de har fået statsborgerskab. I dag er der 1.086 borgere på det her lovforslag, som alle sammen har gjort sig umage med at blive danske statsborgere. Med bipersoner er jeg blevet oplyst at det er 1.586 borgere, som vi behandler i dag. Det er et væsentlig mindre antal, end når vi kigger tilbage i historien. Der er naturligvis også rigtig mange, der søger om dansk statsborgerskab, for Danmark er et attraktivt land. Det danske pas er et attraktivt pas, når man kigger ud og sammenligner med andre lande. Derfor er jeg selvfølgelig også tilfreds med, at dem, der ikke lever op til betingelserne for at blive danske statsborgere, er vi også klar til at sige pænt nej tak til. Derfor blev der jo også i 2024 afvist omkring en tredjedel af de ansøgere, der havde ansøgt om dansk statsborgerskab. Mange af os, der er ordførere i dag, sidder selv i Folketingets Indfødsretsudvalg, og dér gives der jo heller ikke ved dørene, så man må sige, at der skal være gode begrundelser, hvis vi skal ind at dispensere fra de her regler. Det er der nogle gange, og derfor er der også nogle på det her lovforslag, som ikke hundrede procent lever op til betingelserne, men som vi f.eks. haft en samtale med. Det kan også være, at nogle har et handicap, som gør, at vi har dispenseret, og det kan jo også være, at vi har dispenseret fra beskæftigelseskravet, hvis vi virkelig kan se, at vi har med unge mennesker at gøre, der har været aktive i foreningslivet, der har været aktive i forbindelse med deres uddannelse, og som virkelig bidrager til det danske samfund. Socialdemokratiet støtter lovforslaget, og vi glæder os til udvalgsbehandlingen.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal på forhånd beklage, at jeg efter mange forsøg på at tale regeringen til fornuft har mistet stemmen. Men jeg vil gerne spørge ordføreren om, hvad der foranlediger regeringen og Socialdemokratiet til at fortsætte den ukritiske massetildeling af danske statsborgerskaber, til trods for at man ikke har fået styr på hverken kriminalitetstjek eller screening af statsborgerskabsansøgeres holdninger. Det vil sige, at der stadig bliver givet statsborgerskaber til mennesker, der er dømt for adskillige former for forbrydelser, og der bliver stadig givet statsborgerskaber til mennesker, der hader Danmark og måske vil omstyrte demokratiet til fordel for shariastyre og andre ting. Hvordan kan regeringen og Socialdemokratiet fortsætte den ukritiske massetildeling, når de problemer endnu ikke er løst?

Ordføreren.

Når jeg får sådan et spørgsmål, er jeg også nødt til at dykke lidt ned i tallene og dykke lidt ned i fakta, så det ikke bare står som en retorisk blomst for hr. Mikkel Bjørn. Når jeg kigger tilbage på tallene fra f.eks. 2004, hvor Dansk Folkeparti i nogle år havde været støtteparti til den borgerlige VK-regering, kan jeg se, at der blev givet næsten 15.000 danske pas. Så kan man sige, at det selvfølgelig kan være, at det tog nogle år for Dansk Folkeparti dengang at få styr på det. I 2005, altså året efter, blev der givet mere end 10.000 danske pas, og året efter, i 2006, blev der givet omkring 8.000 danske pas. Når jeg så kigger på tallene fra 2023, kan jeg se, at vi ikke engang er oppe på 3.500, og i 2024 var vi på lige knap 1.400 danske pas. Så det der med, at vi deler dem ud i flæng, er altså en sandhed med modifikationer. Men det er rigtigt nok, at dengang Dansk Folkeparti sad ved rorpinden i dansk politik, blev der delt væsentlig flere danske statsborgerskaber ud.

Spørgeren.

Jamen det er jo det pureste nonsens. I den periode, som hr. Anders Kronborg henviser til, stemte Socialdemokratiet jo ukritisk for alle lovforslag. Dansk Folkeparti stod som de eneste på talerstolen og advarede mod den ukritiske massetildeling. Så det bliver jo simpelt hen historieforfalskning af en anden verden. Men det var ikke et svar på spørgsmålet at henvise til en periode, hvor jeg var 10 år gammel. Spørgsmålet er meget simpelt: Hvorfor fortsætter Socialdemokratiet og regeringen den ukritiske massetildeling, når man endnu ikke har løst problemerne vedrørende kriminalitetstjek og screening af ansøgeres holdninger og værdier?

Ordføreren.

Socialdemokratiet mener ikke, at vi skal stoppe med at tildele danske statsborgerskaber til dem, der lever op til de krav, som vi har fastsat. I øvrigt er de krav, vi har på nuværende tidspunkt, de strammeste krav nogen sinde i dansk historie i forhold til tildeling af dansk indfødsret. Så kører der nogle parallelle spor, fuldstændig sagligt og ordentligt. Regeringen har tilkendegivet, at vi ønsker at nedsætte en ekspertgruppe, der skal se på, hvordan vi kan screene i forhold til danske værdier. Det arbejde er i gang. Vi er også i gang med et arbejde i Folketingets Indfødsretsudvalget, hvor hr. Mikkel Bjørn i øvrigt selv er formand.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak for det. Og tak til Socialdemokratiets ordfører for talen. Der er dog nogle ting, der undrer mig. Ordføreren kommer ind på det her med, at man fra Socialdemokratiets side ønsker at tildele de personer, der ligesom opfylder de fastsatte kriterier, statsborgerskab. Men samtidig har vi jo også de seneste år, hvor vi har haft den nuværende indfødsretsaftale, set grumme, grumme eksempler på personer, der i hvert fald efter min mening ikke burde blive tildelt et statsborgerskab. Der er altså huller; der er personer, som den nuværende indfødsretsaftale simpelt hen ikke fanger. Så det undrer mig lidt, at ordføreren fra Socialdemokratiet står på talerstolen og siger, at man er tilfreds med den aftale, der ligesom er på nuværende tidspunkt, uden at forholde sig til, at der jo egentlig stadig er mennesker, man tildeler statsborgerskab, uden at man reelt set mener, at de bør have det. Så jeg er egentlig nysgerrig på at høre, om det er korrekt forstået, at ordføreren er tilfreds med den nuværende indfødsretsaftale, og at man fra Socialdemokratiets side ikke har til hensigt at lukke det hul, der ligesom er, sådan at vi ikke giver statsborgerskaber til antidemokrater.

Ordføreren.

Socialdemokratiet er altid villig til at se på stramninger af den nuværende indfødsretsaftale. Det har vi også gjort i den nuværende periode, og vi har også behandlet konkrete tiltag her i salen. Ordføreren for Liberal Alliance er udmærket bevidst om, at der pågår et arbejde i øjeblikket med en ekspertgruppe, som er ved at blive nedsat, og som skal se på screeninger i forhold til f.eks. antidemokratiske holdninger hos ansøgere. Vi har også sideløbende et arbejde i gang i Folketingets Indfødsretsudvalg, hvor vi på det seneste møde jo nedsatte et underudvalg, som skal arbejde videre. Som jeg forstår det, er det Venstres hr. Hans Andersen, der bliver formand for det underudvalg, og der foregår der jo også et arbejde. Jeg kan ikke begribe den der logik med, at vi bare skal lade være med at behandle de her forslag, for hvis vi kigger på de sidste 5 år, er de to nationaliteter, der ligger i top i forhold til tildelingen af statsborgerskaber, jo altså folk fra Storbritannien, som vi har et langt og trygt samarbejde med, og så er det som de næste folk fra vores naboland Tyskland. Altså, det er jo faktuelt.

Spørgeren.

Vi har jo set eksempler på personer, som ikke vil Danmark det bedste, eksempelvis folk, der ikke ønsker, at det skal være lovligt at være homoseksuel. Det er da ikke sådan nogle, jeg mener skal have et dansk statsborgerskab. Ordføreren taler jo så om, at der pågår en masse arbejde. Vi blev smidt ud af indfødsretsaftalen i begyndelsen af januar. Kort tid før meddelte regeringen, at de ønskede at nedsætte en ekspertgruppe, og ordføreren siger, at man stadig er i gang med at nedsætte en ekspertgruppe. Så på 5 måneder – 5 måneder – har man stadig ikke nedsat ekspertgruppen. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at man arbejder på at få nedsat ekspertgruppen for nuværende. Det kan godt være, at ordføreren for Liberal Alliance sidder og griner, men jeg må jo bare konstatere, at det område også er komplekst, fordi vi har nogle af de strammeste regler i øjeblikket. Fru Sandra Elisabeth Skalvig repræsenterer jo selv et parti, der sad i regeringen, før Socialdemokratiet kom til i 2019, og jeg kan bare konstatere, at siden vi overtog regeringsansvaret i 2019, har vi strammet de her regler gevaldigt, altså siden dengang hr. Anders Samuelsen var udenrigsminister og dengang fru Inger Støjberg var udlændingeminister.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Tak for talen. Vi kan jo konstatere, at der ikke rigtig sker noget, for det er fuldstændig rigtigt, som den forrige ordfører siger, at der ikke er sket noget i forhold til den her ekspertgruppe. Samtidig er det desværre stadig væk et alvorligt problem, at de automatiske sletninger i Kriminalregisteret betyder, at vi reelt set heller ikke i dag ved, om der er tidligere dømte på lovforslaget her, fordi ministeren stadig væk ikke har løst problemet med slettefristerne i Kriminalregisteret, og det betyder, at sagsbehandlere ikke kan tjekke ansøgere for kriminalitet, hvis deres dom ligger tilbage i tiden. Så hvornår sker der noget?

Ordføreren.

Hele det arbejde omkring kriminalitetstjek har man jo nu fået at vide af Justitsministeriet sagtens kan begynde. Der har været udfordringer med det, og det er også, fordi alt ikke har været digitaliseret tidligere. Det er jo ikke for at skyde det tilbage i tid, fru Brigitte Klintskov Jerkel, men hvis det her var så nemt som bare at knipse med fingrene, kan jeg undre mig over, hvorfor det ikke blev løst, dengang Det Konservative Folkeparti havde justitsministerposten under hr. Søren Pape Poulsen, som sad der i utrolig mange år. Det er jo i den her regeringsperiode, det er ved at blive løst. Så kan jeg sagtens sige og bekræfte, at det har taget en rum tid, men jeg synes faktisk, vi er ved at komme et sted hen i forhold til dansk indfødsret, hvor vi giver et passende antal danske pas i forhold til tidligere. Jeg kan jo konstatere, at der, dengang fru Brigitte Klintskov Jerkels parti sad med regeringsansvaret, var eksempler på, at man på næsten et år gav 17.000 danske pas. Nu er vi altså nede at give et antal, der ligger mellem på 3.000 og 4.000, altså mange, mange færre danske pas.

Spørgeren.

Jeg må bare sige, at Socialdemokratiet jo har siddet på magten nu i 6 år. Så den tid, hvor man kan blive ved med at se tilbage og prøve på at fralægge sig ansvaret, er altså udløbet. Jeg kan også konstatere, at Socialdemokratiet overhovedet ikke har leveret på udlændingepolitikken. For ikke et eneste bandemedlem har fået frataget sit statsborgerskab, selv om Socialdemokratiet har lovet det modsatte over for vælgerne.

Ordføreren.

Men vi er jo også nødt til, når der kommer den påstand, at stille modspørgsmålet: Mener Det Konservative Folkeparti, at vi i de 5 år, hvor Socialdemokratiet har siddet på magten, ikke skulle have givet statsborgerskab til de 1.756 personer, der kom fra Storbritannien, de 1.419 personer, der kom fra Tyskland, de 869 personer, der kom fra Polen, et europæisk land, og de 806 personer, der kom fra Ukraine? Sandheden er jo, at langt de fleste, der får danske pas i dag, kommer fra lande, vi sammenligner os med.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Ordføreren for Venstre, hr. Hans Andersen, er den næste i talerrækken.

Tak for det. I dag førstebehandler vi et lovforslag, der tildeler statsborgerskab til lige over 1.000 personer og deres børn. I dag er en særlig dag for de mange mennesker, der står på det her lovforslag, for i dag tager de et afgørende skridt mod at blive danske statsborgere. Det er ikke nogen lille ting. Det er stort, og det skal det være. Jeg deltog selv i statsborgerskabsdagen for nylig. Det gjorde indtryk. Det er langtfra en formalitet at blive dansk statsborger. Det er en bekræftelse på, at man aktivt vælger at blive en del af det danske samfund og demokrati, at man tilslutter sig frihed, vores ansvarsfølelse og vores respekt for demokratiet og hinanden. For et dansk statsborgerskab er ikke bare et stykke papir eller et rødbedefarvet pas. Det er en tillidserklæring. Det er den fornemste gave, man kan modtage af det danske samfund. Det er ikke en ret at blive dansk statsborger. Det er et privilegium, og det skal man gøre sig fortjent til. Derfor har vi i Venstre i mange år stået vagt om, at det skal være forbundet med strenge krav at opnå dansk statsborgerskab. Man skal kunne tale og forstå sproget, man skal forsørge sig selv og bidrage til fællesskabet, og man skal overholde loven. Vi har løbende strammet kravene gennem årene, netop fordi vi mener, at det skal være noget særligt at blive dansk. Vi skal ikke tilbage til en tid, hvor det nærmest var en ekspeditionssag at få et statsborgerskab. Derfor står vi også fast på, at man ikke kan komme til Danmark og begå kriminalitet og så forvente at få et statsborgerskab som belønning. Men et statsborgerskab handler jo ikke kun om objektive kriterier. Det handler også om værdier og om at tage del i det fællesskab, vi har bygget op over generationer; et fællesskab præget af tillid, frihed og ansvar. Der er grupper, som kommer til Danmark, og som ikke har taget de værdier til sig, og det er en udfordring. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden udvikler og styrker grundlaget for, hvem vi tildeler dansk statsborgerskab. For 4 år siden foreslog vi i Venstre, at værdier skal tillægges større betydning for tildeling af statsborgerskab som supplement til de stramme objektive krav. Det førte i første omgang til, at der blev indført værdibaserede spørgsmål i indfødsretsprøven. Det var et godt første skridt. Lige inden årsskiftet meddelte regeringen, at muligheden for en screening af antidemokratiske holdninger hos ansøgere skal undersøges. Det arbejde ser vi i Venstre frem til at få resultatet af, så vi kan få et endnu større fokus på grundlæggende danske og demokratiske værdier. Det gode samfund, vi har i Danmark, er ikke opstået ud af ingenting. Det er formet af vores fælles historie, traditioner, kultur og værdisæt. Det er ikke en selvfølge, at vi i Danmark kan leve frit og trygt. Det er noget, vi skal værne om, og det kræver, at vi alle tager ansvar, også dem, der i dag bliver en del af det danske folk. Det forpligter at få dansk statsborgerskab. Med de ord vil jeg på Venstres vegne ønske jer, der står på dette lovforslag, og jeres familier et stort tillykke. I Venstre støtter vi lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Venstres ordfører siger, at statsborgerskab er noget, man skal gøre sig fortjent til. Men alligevel giver Venstre sammen med den resterende del af regeringen statsborgerskab både til mennesker dømt for kriminalitet og på det seneste lovforslag også til mennesker, der vil forbyde homoseksualitet og ytringsfrihed. Er det efter Venstres overbevisning folk, der har gjort sig fortjent til et dansk statsborgerskab – og hvis ikke, hvorfor i alverden giver man dem så et dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Jeg tror, at vi også havde den her drøftelse lige omkring juletid i forbindelse med andre beslutningsforslag. Når man står på det her lovforslag, er det, fordi man lever op til kravene. Det støtter Venstre op omkring. Det er både de objektive krav og også kravene, i forhold til at man skal bestå indfødsretsprøven og danskprøven. Derfor er vores tilgang, at det er det, der er status lige nu. Og så vil vi gerne, også sammen med Dansk Folkeparti, se på, hvordan man kan gå videre, for som vi også sagde for år tilbage: Vi vil gerne tættere på dem, der ansøger om dansk statsborgerskab, i forhold til f.eks. at screene for antidemokratiske holdninger. Men som det er lige nu, støtter vi dem, der står på det her lovforslag.

Spørgeren.

Det var en frygtelig snakken udenom. For jeg er helt opmærksom på, at de her folk langt hen ad vejen – medmindre de er dispensationsansøgere eller konventionensansøgere eller mange af de andre undtagelser – lever op til de krav, man har aftalt. Men jeg tager fat i det, ordføreren selv siger, nemlig at man skal gøre sig fortjent til at få et dansk statsborgerskab. Spørgsmålet er meget simpelt: Har de mennesker, der vil forbyde homoseksualitet og ytringsfrihed, eller som har begået forskellige former for personfarlig kriminalitet, og som alligevel står på lovforslaget, gjort sig fortjent til at stå der?

Ordføreren.

Jeg synes, at når man står på det her lovforslag, har man sådan set opfyldt de objektive krav. Man kan sådan set tale dansk. Man har også opfyldt beskæftigelseskravene. Så de har jo både bestået de objektive krav, men har også bestået indfødsretsprøven og altså dermed svaret på spørgsmål om værdier. Det er det, der er status lige nu. I Venstre ønsker vi sådan set at gå videre, og det er også derfor, at jeg er glad for, at regeringen også går videre med at undersøge det og nedsætte et ekspertudvalg.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Jeg synes, det er mange ting, der ikke helt passer i det, Venstres ordfører står på talerstolen og siger. Men lad os starte med en ting. Venstres ordfører nævner i sin tale, og jeg ved det også fra tidligere, at Venstre er glade for, at regeringen nu vil nedsætte den her ekspertgruppe, men realiteterne er, her 5 måneder efter regeringen meldte ud, at man ville nedsætte en ekspertgruppe, at regeringen ikke har nedsat ekspertgruppen endnu. Så mit spørgsmål til Venstres ordfører er: Hvor længe skal vi vente på, at der bliver nedsat en ekspertgruppe, så man kan gå i gang med arbejdet omkring en screening for antidemokratisk adfærd, og hvor længe vil Venstre fortsætte med at give statsborgerskaber til personer, som har udvist en antidemokratisk adfærd? For man må jo kunne forstå, at ekspertgruppen skal være færdig med sit arbejde, før Venstre er villige til at gå ind og kigge på, om det så er en vej, man ønsker at gå ned ad. Så hvor lang tid er det, vi skal vente?

Ordføreren.

I Venstre er vi sådan set glade for, at vi tager det her skridt, som er et skridt og et yderligere skridt i forhold til at komme tættere på de mennesker, der opnår et dansk statsborgerskab. Og det mener vi vi kan gøre ved at lave en screening. Hvordan det i givet fald skal fungere i praksis, har vi jo brug for nogen bud på, og derfor skal ekspertgruppen komme med det. Hvornår den ekspertgruppe er færdig, kan jeg i dag ikke stå og svare på.

Spørgeren.

Nu spurgte jeg ikke om, hvornår ekspertgruppen var færdig med sit arbejde. Jeg spurgte om, hvornår man forventer man nedsætter den ekspertgruppe, som ikke er blevet nedsat, efter man for 5 måneder siden meldte ud, at man ville nedsætte en ekspertgruppe. Men lad mig prøve at se, om jeg har held med at få svar på noget andet. Venstres ordfører snakker meget om de her værdispørgsmål, som jo er en del af den seneste udgave af indfødsretsprøven, altså den indfødsretsprøve, som er fra 2021, men i den nuværende cirkulærebeskrivelse er det stadig muligt, hvis man har bestået indfødsretsprøven fra 2015, at blive tildelt dansk statsborgerskab, og der skulle man jo ikke svare på værdispørgsmålene. Så er det noget, Venstre har påtænkt eventuelt skal skrives ud af den nuværende cirkulærebeskrivelse?

Ordføreren.

Vi står ved den aftale, vi har på indfødsretsområdet, og jeg er sådan set oprigtigt ærgerlig over, at Liberal Alliance ikke længere er med, for jeg er af den overbevisning, at vi, Venstre og Liberal Alliance, på mange, mange stræk er enige, i forhold til hvem der skal opnå dansk statsborgerskab. Så jeg er ærgerlig over, at Liberal Alliance ikke længere er med, men det ændrer jo ikke på, at i dag skal vi tage stilling til dem, der er på det her lovforslag, og der støtter vi op om dem alle sammen.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Og tak til ordføreren for talen. Jeg er også lidt optaget af det med den her ekspertgruppe, også fordi man har brugt det som en undskyldning for at udskyde nogle ting ved at sige: Nu ser vi lige, hvad den her ekspertgruppe kommer frem til. Men den er jo ikke engang nedsat endnu. Vi kunne i forhold til den her konventionsambassadør konstatere, at det tog over 2 år, før man gik i gang med en ansøgningsproces, og så ansatte man så en på deltid. Kommer det også til at tage 2 år, før den her ekspertgruppe bliver nedsat?

Ordføreren.

I Venstre er vi mest optaget af, at ekspertgruppen kommer frem til et brugbart resultat. Vi er optaget af, at vi faktisk kommer tættere på de mennesker, der ansøger om dansk statsborgerskab. Så vi er sådan set optaget af, at vi faktisk når i mål med arbejdet, og vi er sådan set også glade for og tilfredse med, at vi i Indfødsretsudvalget også har besluttet, at vi skal nedsætte et underudvalg, der sideløbende kan arbejde med, hvordan vi også i Indfødsretsudvalget kan komme tættere på de kommende ansøgere om dansk statsborgerskab.

Spørgeren.

Men for at der kan komme et resultat, kræver det jo, at ekspertgruppen bliver nedsat. Så hvornår kan vi forvente at den her ekspertgruppe er nedsat?

Ordføreren.

Jeg tænker, at vi nærmer os kraftigt, og det er jo sådan set vigtigt. Det er vigtigt, at ekspertgruppen faktisk kommer med forslag, som kan bringe os tættere på en model, der kan screene fremtidige ansøgere om dansk statsborgerskab, og det er det, Venstre er optaget af. Vi i Venstre er sådan set optaget af resultatet. Tak.

Tak til ordføreren fra Venstre. Så er det ordføreren fra Danmarksdemokraterne, fru Charlotte Munch.

Tak for ordet. Jeg har endnu en gang i dag fået lov at vikariere. Det danske statsborgerskab er den fineste gave, man kan få af det danske samfund. Det tror jeg vi alle herinde er enige om. Uenigheden opstår til gengæld, når nogle mener, at det danske statsborgerskab er en rettighed, man nærmest har krav på, mens andre herinde som os i Danmarksdemokraterne ser det som et privilegium. Det er et privilegium, man skal gøre sig fortjent til. For man skal ikke kunne hæve et dansk statsborgerskab i en automat. Man skal vise vilje til at indordne sig, tilegne sig de danske værdier og bevise, at man vil Danmark, før man får del i det danske fællesskab. Det er derfor Folketingets ansvar at værne om statsborgerskabet og sikre, at det kun gives til dem, der reelt fortjener det, og her må vi konstatere, at der stadig er alvorlige problemer. Indfødsretskontoret har bl.a. den dag i dag ikke mulighed for at tjekke, om ansøgere har fortiet kriminalitet, som de har begået, fordi kriminaliteten ligger langt tilbage og er blevet slettet fra Kriminalregisteret. Det betyder, at vi her i Folketinget skal tage stilling til statsborgerskab uden at kunne være sikre på, at alle ansøgere faktisk har levet op til reglerne om tidligere kriminalitet. Det er dybt problematisk, fordi Folketinget har fastsat nogle krav, som vi ikke kan være sikre på bliver overholdt, og vi er ikke færdige der. For der stilles også krav til, at man som ny statsborger skal skrive under på en erklæring om troskab og loyalitet over for Danmark. Som ny dansk statsborger skal man underskrive, at man vil overholde dansk lovgivning, herunder grundloven, og at man vil respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati. Men vi kan faktisk ikke være sikre på, at dem, der skriver under, rent faktisk lever op til deres ord, for vi undersøger det ikke, og vi følger ikke op på det. I Danmarksdemokraterne frygter vi, at der kan være personer på listen, som ikke i tilstrækkelig grad deler de grundlæggende danske værdier, og som måske ikke er villige til at bidrage positivt til vores demokratiske fællesskab. Vi deler derfor det ønske, som Liberal Alliance tidligere har rejst, om en værdimæssig screening af ansøgere til dansk statsborgerskab. For det er vigtigt, at vi sørger for, at udlændinge, der har hyldet terror eller støttet ekstremisme eller sætter religiøse dogmer over dansk lov, aldrig får fingrene i et dansk statsborgerskab – punktum. Det burde være en selvfølge, at man ikke kan blive dansk statsborger, hvis man har begået kriminalitet, eller hvis man ikke deler grundlæggende danske værdier om frisind, ligestilling og demokrati, men desværre har regeringen indtil nu valgt at lukke øjnene. Regeringen gør intet for at sikre, at Folketingets egne krav faktisk bliver overholdt. Det er uansvarligt, og det undergraver tilliden til, at vi med god ro i maven kan stemme for et lovforslag om indfødsrets meddelelse, og det er ærgerligt. Derfor stemmer vi i Danmarksdemokraterne gult til dette lovforslag. Vi kan ikke støtte en tildeling af statsborgerskab, når der stadig er tvivl om, hvorvidt alle på listen reelt lever op til kravene om lovlydighed og værdier. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Den næste i talerrækken er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Først og fremmest et kæmpestort tillykke til jer, der ser med derude, som er på det forslag, vi behandler i dag, og som snart kan kalde jer danske statsborgere. Det er en stor dag for både jer, men også for alle os andre. For det er ikke bare et stykke papir, I får om lidt, det er også et fællesskab, I bliver en del af, et fællesskab, der bygger på solidaritet, på viljen til at tage ansvar og på troen på, at vi lykkes bedst, når vi lykkes sammen. Et dansk statsborgerskab kræver, at man gør en indsats, at man lærer sproget, sætter sig ind i samfundet og viser, at man vil være en del af det fællesskab, vi har bygget op over generationer. Og det har I gjort. Mange af jer har i årevis været en del af Danmark. I har arbejdet, studeret og engageret jer; ja, mange af jer er endda født her. I har været en del af hverdagen her uden at have papir på det. Det får I nu, og det er stort. Statsborgerskabet er også et ansvar, for når vi siger velkommen i fællesskabet, følger der jo også en forpligtigelse med til at passe på hinanden, til at deltage og til at tage et medansvar for, hvor Danmark bevæger sig hen. I dag får I ikke bare et rødbedefarvet pas, I bliver en del af det fælles projekt, vi kalder Danmark, og vi i SF er glade for, at I er med. Så SF støtter lovforslaget, og vi ønsker jer alt det bedste i det liv, I nu går videre ind i som danske statsborgere. Men jeg er nødt til at slutte min tale et lidt andet sted, nemlig med dem, der ikke er på den her liste. Og det er her, jeg har en anklage mod et flertal i Folketinget, en anklage om at snakke med to tunger. For når vi har massevis af DF-forslag her i salen alle andre dage, hører vi et flertal i Folketinget afvise dem, på baggrund af de bryder med internationale konventioner. Det er i hvert fald det, vi i SF bruger som begrundelse, og som et flertal i Folketinget også bruger. Derfor er det jo grundlæggende dobbeltmoralsk, når man siger det her i Folketinget, når kameraerne er tændt og mikrofonerne giver lyd fra sig, men at det er sådan, når man kommer ind i Indfødsretsudvalget, at piben så åbenbart lige pludselig får en anden lyd. Det er ikke bare noget, vi har kunnet spekulere os til, men noget, vi kan se af tallene, nemlig det faktum, at i 98 pct. af sagerne med handicap fik man dispensation i 2014, mens det i 2021 var 2 pct. Med andre ord har vi også fået retssamfundets ord for, at der foregår brud på Danmarks internationale forpligtigelser. Jeg synes, det grundlæggende er at snakke med to tunger, når man afviser så mange forslag fra Dansk Folkeparti med den begrundelse, at man ikke vil bryde internationale konventioner, men at man, når man begiver sig ind i det lukkede Indfødsretsudvalg, så ikke har noget imod at stemme nej til folk, selv om – selv om – det vil være et brud på Danmarks internationale forpligtigelser. Det synes jeg grundlæggende ikke er i orden. Jeg synes, det er fair nok at sige, at man ikke støtter op om de konventioner, Danmark i dag er bundet af på en lang række områder, men så skal man også gøre det konsekvent. Så skal man både gøre det her i Folketingssalen og også i Indfødsretsudvalget. Men jeg synes kun at gøre det ét sted er at holde danskerne for nar, for danskerne har sammensat et Folketing, der respekterer Danmarks internationale forpligtigelser. Det er faktisk et stort flertal i Folketinget, der gør det. Jeg tror nærmest kun, det er DF, der konsekvent siger, at konventionerne skal vi bare ud af. Og så er der nogle partier, der vil ud af nogle bestemte konventioner. Men jeg synes, det er at holde danskerne for nar, at man taler med to tunger på den måde – og ikke kun holder danskerne for nar, men også holder folk ude af det danske fællesskab ved at stemme nej i Indfødsretsudvalget. Så det er dermed også en bøn om, at man toner rent flag. Enten bakker man fuldtonet op om de internationale konventioner, Danmark er bundet af, både i Folketingssalen og i Indfødsretsudvalget, eller også gør man ikke. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Jeg synes godt nok, det er en helt vild anklage mod seriøse medlemmer i dette Ting, at vi systematisk bryder internationale konventioner. Det er jo noget værre sludder. Det er noget værre sludder, og der er jo ingen dokumentation for det overhovedet. Vi tager faktisk også det hensyn nogle gange, hvor vi selv bliver i tvivl om, om det er på kanten, at vi beder om en vurdering i ministeriet af de her personer, der er på lovforslaget. Jeg kan så bare sige, at det jo er dejligt, at SF er begyndt at komme igen til Indfødsretsudvalgsmøderne. For det har virkelig ikke været særlig opløftende at se den mødestatistik, som SF har haft i Folketingets Indfødsretsudvalg i den her periode. Der kan man sige, at I jo virkelig har ladet nogle mennesker i stikken. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Mads Olsen: Hvis en borger har ptsd, skal det så automatisk give et stempel på, at man skal have et dansk pas – ja eller nej?

Ordføreren.

Jeg synes jo egentlig, det er lidt en indrømmelse, hr. Anders Kronborg kommer med, når ordføreren siger, at når der er de her sager, der er på vippen, så beder man nogle gange ministeriet om en vurdering. Hvis vi ville overholde, respektere Danmarks forpligtelser over for de internationale konventioner, som et flertal af Folketinget jo er gået på valg på, så ville man vel gøre det, alle gange der var noget, der var på kanten. Det synes jeg jo er en indrømmelse i sig selv. Derudover vil jeg sige i forhold til fakta: DR havde en artikel for et par år siden, hvor det netop var et faktum, at man er gået fra en godkendelsesratio på 98 pct. i handicapsager, der får dispensation, til 2 pct. At tro på, at der ikke er et systematisk brud i Danmarks overholdelse af de internationale konventioner gemt i de mange, mange afslag, mener jeg simpelt hen er forkert. Det har vi også Retten i Roskildes ord for nu. Der blev vi jo fundet skyldige i så at sige at have brudt Danmarks internationale forpligtelser. Så at sige, at der ikke er beviser på det, synes jeg simpelt hen er forkert.

Spørgeren.

Men det var jo en lang udenomssnak. Det var en lang udenomssnak. Jeg spurgte til ptsd, og det er jo taget fuldstændig med åben pande. Der kigger jeg hen på hr. Mikkel Bjørn, for det var jo hr. Søren Krarup, der, dengang Bertel Haarder blev udlændingeminister, med fuldstændig åben pande kæmpede mod den systematik, der havde været i, at bare du kunne få en læges ord for, at du havde ptsd, så skulle der med stempel og blæk blive udleveret et dansk pas. Det er derfor, jeg spørger hr. Mads Olsen: Mener SF, at ptsd skal give et statsborgerskab – ja eller nej?

Ordføreren.

Jeg kommer ikke til at sige helt præcis, hvordan vi vægter alle sager i Indfødsretsudvalget. For det er nogle komplicerede sager, vi sidder med. Der er også nogle, der er dømt for kriminalitet, og så er det klart, at fordi man har ptsd, giver vi jo ikke automatisk statsborgerskab til dem. Det er jo klart. Når det så er sagt, respekterer SF de internationale konventioner, Danmark har tilsluttet sig. Det har vi altid gjort. Det gør vi både her og i Indfødsretsudvalget.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Hr. Mads Olsen og SF har jo grundlæggende misforstået, hvad statsborgerskab og indfødsret handler om. For indfødsret og statsborgerskab er ikke en moralsk kompensation for livets uretfærdigheder. Det er ikke en medicin eller et plaster på såret til mennesker, der er syge eller lider af forskellige former for handicap. Man kan, og det skal man, have utrolig meget medfølelse med mennesker, som er ramt af forskellige sygdomme i tilværelsen. Men det er ikke en kvalifikation i sig selv til at få et dansk statsborgerskab, at man er ramt af forskellige lidelser. Forudsætningen for at få et dansk statsborgerskab er, at man taler dansk, bærer Danmark i hjertet, betragter sig selv som en del af det danske folk. Gør man ikke det, ja, så skal man ikke have et dansk statsborgerskab, og det er sådan set, uanset hvilke lidelser eller handicaps man måtte bære rundt på.

Ordføreren.

Men jeg synes jo, at det grundlæggende er helt okay at have den holdning, hr. Mikkel Bjørn har. Så skal man også bare sige det, og det gør hr. Mikkel Bjørn jo ofte. Hr. Mikkel Bjørn siger jo ofte, at han er ligeglad med de internationale konventioner, og at han giver statsborgerskab til den person, han har lyst til. Det er en position, jeg godt kan respektere, for den er konsistent med det, man siger i offentligheden, og det, man gør i Indfødsretsudvalget. Det, jeg ikke har særlig meget respekt for, er partier, der går til valg på at respektere internationale konventioner og så konsekvent bryder dem, lige så snart der ikke er kamera på dem.

Spørgeren.

Det er meget fint, men det er heldigvis sådan indrettet, at grundloven vægter over internationale konventioner. Og grundloven siger, at vi som Folketing, som folkets repræsentanter frit og suverænt må vurdere, hvem der skal optages i det nationale fællesskab. Præcis derfor er vi ikke bundet af nogen tvang til at give statsborgerskab til mennesker, der bærer forskellige sygdomme i tilværelsen. For det er op til vores endelige vurdering, hvem der skal have et dansk statsborgerskab. Så det er forkert, når hr. Mads Olsen siger, at det er et brud på konventionen. For grundloven vægter over konventionen i det her tilfælde.

Ordføreren.

Nej, det er ret konsistent et brud på konventionen, når vi ikke giver folk med handicap samme mulighed som folk uden et handicap. Det er jo det, vi er dømt for, sort på hvidt: brud på internationale forpligtigelser. Men hr. Mikkel Bjørn har fuldstændig ret, når han siger, at grundloven står over internationale konventioner, og man kan ikke blive tvunget til ved en domstol i Strasbourg eller andre steder at give mennesker et dansk statsborgerskab. For det er vores suveræne ret herinde i Folketinget. Så er der bare et flertal af Folketinget, der siger, at vi gerne vil operere inden for de rammer, konventionerne sætter. Det gør man så bare ikke altid, når der ikke er lyd og kamera på.

Den næste er fru Helene Brydensholt.

Tak til ordføreren for talen. Jeg vil også gerne rose ordføreren for at rejse kritikken af brud på konventionerne i Indfødsretsudvalget. Jeg er meget enig i kritikken, og jeg synes jo, det netop siger alt, at man kan se en statistik, hvor 98 pct. af mennesker med handicap fik statsborgerskab for nogle år tilbage, og at vi så er nede på 2 pct. nu. Det virker jo helt vildt, og det er også velbeskrevet i medierne og problematiseret alle mulige andre steder, også fra de instanser, der har ekspertviden og skriver rapporter og alt muligt andet om menneskerettigheder og konventionerne generelt. Det, der er i handicapkonventionen, er jo, at man ikke må stilles dårligere end andre på grund af sit handicap, og det er det, der sker i Indfødsretsudvalget. Jeg vil gerne høre ordføreren, hvordan ordføreren og SF stiller sig, i forhold til hvordan vi så kan undgå, at det her sker, altså de her brud konventionerne, i Indfødsretsudvalget.

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige, at jeg jo ikke er den første, der har rejst den her kritik. Det er der jo også mange andre på venstrefløjen der har, så jeg står på skuldrene af andre. Jeg er glad for den vedholdenhed, der har været på det område, også fra andre partier. Det, man kunne gøre, var jo at sige, at det skulle være en myndighed, der tog stilling til det, så det ikke lige var, hvad vi politikere tænkte nede i maven, når vi havde de her sager oppe. Det ville også løse den problemstilling, som hr. Anders Kronborg meget reelt rejser, med, at der jo er forskellige statistikker for, hvornår man kan møde op. For nogle gange har man forhandlinger, der kommer dagen før. Det har jeg da prøvet at få at vide dagen før: Du har et orienteringsmøde om forhandlinger til 30 mia. kr. Så er jeg da nødt til at møde op, og så kan jeg jo ikke være med i det udvalgsmøde. Det synes jeg da er træls, men det er også bare sådan, det er nogle gange. Det er ikke nogen kritik af ordførerne. Det er bare sådan, folkestyret opererer – at man er nødt til at prioritere, og så kan det godt være svært nogle gange, og nogle kan være uenige. Men det er man jo grundlæggende nødt til, det kan man ikke komme udenom.

Spørgeren.

Tusind tak for svaret, og vi er i Alternativet jo meget enige i, at der burde være en eller anden form for myndighed, der behandler de her sager, og det ikke er politikere, der sidder og sagsbehandler. Hvis der endelig skal sidde politikere og sagsbehandle, så er et andet bud jo, at man som minimum skal give en begrundelse for, at man giver afslag, og at der kan være en form for klageadgang, som vi kender det i resten af det danske samfund. Hvordan stiller SF sig i forhold til det?

Ordføreren.

Jeg synes også, det vil give meget god mening at kigge nærmere på de ting, ordføreren skitserer. For det stiller jo også borgeren et lidt sjovt sted, når vedkommende bare får et afslag og ikke nødvendigvis ved hvorfor, eller hvad vedkommende så at sige skal gøre bedre næste gang for at overbevise nogle ordførere. Så kunne man jo også gøre, ligesom hr. Anders Kronborg sagde det: Nogle gange får man en vurdering af, om det vil være i strid med konventionerne, men hvorfor ikke bare gøre det hele tiden? Jeg synes da, det er et vigtigt parameter at kigge på.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for det, og tak til SF's ordfører for talen. Jeg formoder, at SF's ordfører refererer til den dom, der blev afsagt i Roskilde – og jeg sætter pris på, at ordføreren nikker, så jeg lige kan få det bekræftet. Men så er jeg simpelt hen ikke enig i det, som ordføreren anklager flertallet af Folketingets partier for, men også flertallet i Indfødsretsudvalget. For hvis man læser afgørelsen i den dom, kan man se, at ministeriet er blevet frifundet i sagen, og det er de jo blevet, fordi det ikke var i strid med handicapkonventionen at give afslag til den pågældende ansøger. Ansøgeren søgte dispensation, ikke kun for ét kriterie, men for flere forskellige kriterier, og et af de kriterier kunne der godt gives afslag på baggrund af. Så jeg vil egentlig bare have SF's ordfører til at bekræfte, at vi godt kunne give afslag til ansøgeren, uden at det var i strid med handicapkonventionen.

Ordføreren.

Det er jeg sådan set ikke enig i. For der står i det dokument, der er blevet oversendt af byretten, og jeg citerer: »Byretten fandt, at det var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, da Indfødsretsudvalget meddelte A afslag på dispensation fra kravet om bestået indfødsretsprøve.« Så er jeg også med, på at man meddelte et afslag på et andet kriterie, hvor handicap ikke spillede med ind. Men det ændrer jo ikke på det faktum, at man brød med Danmarks internationale forpligtigelser, da en del af afslaget jo kom af, at man så ifølge dommen diskriminerede på baggrund af handicap. Det er lidt ligesom at sige, at vi godt kan diskriminere på handicap på ét punkt, men at det, så længe vi bare giver et afslag ud fra et andet punkt, så ikke er et brud med Danmarks internationale forpligtigelser. Det er jeg sådan set ikke enig i, og jeg mener sådan set, at dommen sort på hvidt siger, at man ved at give afslag med den begrundelse fra indfødsretsprøven, altså det faktum, at hun havde et handicap, har brudt Danmarks internationale forpligtigelser.

Spørgeren.

Men det er jo simpelt hen ikke korrekt. For vi vurderer i Indfødsretsudvalget, når vi vurderer det, ikke de enkelte kriterier. Sådan har vi jo i Indfødsretsudvalget valgt at gøre det, og det er så os medlemmer af Indfødsretsudvalget, der kan ændre det, hvis det er det det, man ønsker, men vi laver jo en samlet vurdering af hele pakken. Det vil sige, at vi, hvis en ansøger søger om dispensation for flere kriterier, så vurderer det som en helhed, og at vi ikke tager udgangspunkt i de enkelte ting. Det har man valgt at gøre i den her dom. Men den samlede vurdering er jo, at det ikke er i strid med handicapkonventionen at give den pågældende afslag på hele pakken.

Ordføreren.

Men man kunne jo også sætte de samme rammer op for en anden konvention og sige, at vi i forhold til en del af pakken giver afslag med den begrundelse, at hun har den forkerte hudfarve, og at vi også giver afslag på grund af noget andet, men at det, på grund af at vi giver afslag på noget andet, så ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtigelser, at en del af overvejelserne også var, at man gav afslag på grund af hudfarven. Altså, der er man jo, ligesom byretten i Roskilde gjorde det, også nødt til at kigge lidt på de enkelte ting, og der fandt man jo, at det var i strid med Danmarks internationale forpligtigelser.

Fru Rosa Lund.

Tak for det. Det er noget tid siden, jeg har siddet i Indfødsretsudvalget, idet hr. Peder Hvelplund kom tilbage fra sin orlov. Jeg skrev mig blot på for at sige til SF's ordfører: Tusind tak for talen. Jeg er chokeret over, hvor meget debat det kan skabe, at SF's ordfører står på talerstolen og siger noget så simpelt, som at vi skal overholde de konventioner, vi har tilsluttet os. Jeg synes, det var en god tale, og jeg synes, det var befriende for debatten, at der for en gangs skyld blev talt i en anden tone oppe fra talerstolen. Så tak for det, hr. Mads Olsen.

Ordføreren.

Jeg vil også takke fru Rosa Lund. Jeg nød jo vores samarbejde, da jeg var integrationsordfører tilbage i 2023 og frem til, så vidt jeg husker, marts 2024. Men det er også en kritik, som hr. Peder Hvelplund har rejst før, så på den måde synes jeg jo, at vi på venstrefløjen har været meget enige om, at det her er et problem. Det er et problem, når andelen, der får godkendt dispensation på baggrund af handicap, rasler ned fra 98 pct. til 2 pct. på bare et par år. Og det er jo ikke sagerne, der har ændret sig; det er politikernes holdning til det og også politikernes holdning til, hvorvidt det er en god idé at overholde Danmarks internationale forpligtelser, som har ændret sig. Jeg synes jo, det er fint nok, hvis man er ligeglad med Danmarks internationale forpligtelser – jeg er uenig – men så synes jeg bare, man bør sige det, så vælgerne også kan foretage en vurdering af, hvorvidt man så vil støtte sådan et parti.

Så er den næste hr. Mohammad Rona.

Tak for det. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at tage ordet, men jeg vil gerne komme med et godt råd. Jeg synes, hr. Mads Olsen virkelig skal overveje sine ord fra nu af i forhold til at beskylde et helt udvalg for at bryde konventionerne. Altså, det er jo helt vildt, at man står på Folketingets talerstol og beskylder partier for at bryde konventionerne. Det vil jeg gerne se beviser på. Hvordan kan jeg se beviser på det?

Ordføreren.

Jeg citerer sådan set bare fra den dom, der blev afsagt i Roskilde. Man kan også se det, når vi har det her meget store procentfald i dispensationsraten fra 98 pct. til 2 pct. på bare et par år. Jeg synes, det er rimelig klart, at der foregår systematiske brud på konventionerne i Indfødsretsudvalget. Så kan man jo godt mene, at det er trist at blive anklaget for det. Jeg mener sådan set bare, at man bør være konsekvent i, hvad man gør.

Spørgeren.

Trist at blive anklaget for det, siger ordføreren. Altså, det er jo helt vildt, hvad der sker i øjeblikket. Altså, vi er millimeter fra, at det her er injurie. Jeg er meget ærlig omkring det her nu, og jeg holder sådan set meget af hr. Mads Olsen, men det her vil jeg simpelt hen ikke have siddende på mig. Jeg vil gerne bede om, at man fortæller mig konkret, ikke lige nu, men efterfølgende, hvor det er, at vi i Moderaterne har været imod konventionerne. Det vil jeg gerne bede om.

Ordføreren.

Som ordføreren udmærket godt ved, anklager jeg jo ikke nogen specifikke partier, for Indfødsretsudvalget er et fortroligt rum. Man må ikke referere fra det. Det er jo også en del af problemet. Det er et demokratisk sort hul, hvor vælgerne ikke har mulighed for at se os partier over skuldrene. Jeg kan bare konstatere, at der er et flertal i udvalget, der stemmer nej, og så vidt jeg husker, repræsenterer udvalgssammensætningen Folketingets sammensætning, og det er jo et flertal af Folketinget, der siger nej til DF's beslutningsforslag, på baggrund af at det er konventionsstridigt. Det synes jeg da er et mærkværdigt holdningsskifte.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak. Vi skal i dag tage stilling til noget, der i mine øjne er en af de vigtigste beslutninger, vi som folkevalgte kan træffe, nemlig hvem vi skal gøre til medborgere i vores demokratiske samfund og give det privilegie at blive statsborgere i Danmark. Det er ikke bare en formalitet. Det er en tillidserklæring, og det er et ansvar, vi skylder danskerne at løfte med både omtanke og alvor. Men virkeligheden er, at vi ikke har taget det ansvar alvorligt nok. For vi tildeler statsborgerskaber uden at vide ret meget om de mennesker, vi giver den største tillidserklæring, vi som samfund kan give. Bevares, vi ser på sprogfærdigheder, straffeattester og lønsedler, men vi ved intet om, hvorvidt de mennesker, vi tildeler indfødsret, har Danmark i deres hjerte. Vi ved ikke, om de deler de værdier, vores samfund hviler på, om de vil vores demokrati, eller om de i virkeligheden foragter det. For det at være dansk i hjertet handler ikke kun om sprog, lovlydighed og beskæftigelse. Det handler også om tilhørsforhold, om loyalitet og om at ville være en del af et fællesskab, hvor fundamentet er bygget på frihed, ligestilling og demokrati. Det er virkeligheden i forhold til den tredje erkendelse, som Socialdemokratiet har slået sig stort op på, en erkendelse, de skal have stor ros for, og jeg er fuldstændig enig i, at det er noget, vi skal tage meget alvorligt. Men spørgsmålet er, om der på dette lovforslag om indfødsretsmeddelelse er mennesker, der blot ønsker at være formelle medlemmer af det danske fællesskab, men som i virkeligheden har deres loyalitet et helt andet sted, eller om der er mennesker, der foregiver at høre til i vores land, men som i deres hjerte foragter Danmark og alt det danske. Hvis vi ser tilbage i historien, er der desværre ingen tvivl, for vi har tildelt dansk statsborgerskab til mennesker, der med al tydelighed aldrig burde have fået det. Sandheden er, at Socialdemokratiet taler meget stort om den tredje erkendelse og de alvorlige problemer, vores samfund står over for, men de tager ikke konsekvenserne af deres egen erkendelse alvorligt. De handler ikke på den. De lader blot problemerne blive ved med at vokse. I Liberal Alliance har vi erkendt, at et frit, liberalt samfund kun kan bestå, hvis borgerne grundlæggende bakker op om de demokratiske værdier. Derfor har vi også foreslået, at alle ansøgere til statsborgerskab skal screenes for antidemokratisk adfærd. For det bør da være indlysende, at vi ikke skal tildele statsborgerskab til mennesker, der mener, at homoseksualitet bør være strafbart, eller mennesker, der mener, at Danmark i fremtiden skal være et kalifat. Men på trods af de store ord nægtede Socialdemokratiet at forpligte sig til en aftale om, at vi skal kunne frasortere antidemokrater. I stedet blev Liberal Alliance smidt ud af aftalekredsen for indfødsretsaftalen for at tage den erkendelse, Socialdemokratiet taler så stort om, alvorligt. Men behovet er der stadig. Vi skal ikke tildele flere statsborgerskaber til mennesker, der ikke har forstået, hvad et demokrati er, og som ikke har tænkt sig at respektere det i ord og gerning. Hvorvidt de mennesker, der står på det her lovforslag, udviser respekt for demokratiske værdier i deres liv og virke, aner vi simpelt hen intet om. Så derfor kommer Liberal Alliance ikke til at stemme for lovforslaget om indfødsretsmeddelelse. Og jeg vil gerne appellere til, at Socialdemokratiet og regeringen strammer sig an og fremlægger en model for, hvordan vi fremover sikrer, at mennesker, der tildeles statsborgerskab i Danmark, er mennesker, der respekterer vores land, det land, som i hjertet er mit fædreland. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, jo, der kom en dér. Den kom lige i sidste øjeblik. Fru Zenia Stampe, værsgo.

Tak. Jeg løb bare lige herind, fordi jeg hørte ordføreren sige, at vi ikke kan vide, om dem, der får statsborgerskab med det her forslag, er danske i hjertet eller er demokrater eller ønsker vores samfund – jeg kan ikke helt huske formuleringen. Jeg skal bare høre: Betyder det sådan set, at alle de her mennesker er mistænkt for at være antidemokrater?

Ordføreren.

Som jeg egentlig også fortalte i min tale, aner vi jo intet om de her mennesker. Det er derfor, Liberal Alliance har foreslået, at alle ansøgere på et lovforslag skal screenes. Jeg er relativt sikker på, at hvis man screenede alle ansøgere, ville det være en lille håndfuld, der ville, hvad kan man sige, have en form for antidemokratisk adfærd. Jeg ser det ikke sådan, at det gælder størstedelen af dem på det her lovforslag; jeg ser det som en mindre del af dem. Men i bund og grund kan vi jo ikke vide det, for lige nu screener vi ikke, så vi aner ingenting om de her mennesker.

Ordføreren.

Det er jo bare, fordi vi plejer at have sådan et generelt princip, der handler om, at man er uskyldig, indtil andet er bevist. Og der synes jeg, man anlægger en lidt anden tilgang her. Der er ansøgeren om statsborgerskab åbenbart skyldig eller under mistanke, indtil der er nogen, der har bevist – og det ved jeg ikke hvordan man gør; måske ved at kigge ind i deres sjæl – at de er uskyldige. Hvordan synes ordføreren egentlig at den præmis er, i forhold til hvilke præmisser vi ellers plejer at lægge for vores samfund?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, der er noget i vejen for, at vi undersøger forskellige ting, når vi taler om, hvem det er, vi skal give dansk statsborgerskab. Jeg mener, at det er en af de største ting, vi kan give videre til nogle andre. Det er en gave, et privilegie, og jeg synes ikke, vi skal give det til hvem som helst, og jeg synes, det er fair nok vi, at vi rent faktisk ser på de her mennesker og ser på, om det er nogle, der vil vores fællesskab det bedste, om det er nogle, der vil vores land det bedste. Det synes jeg egentlig ikke er for meget at se på, inden vi tildeler dem et statsborgerskab.

Så ser jeg ikke flere på min skærm, og vi siger tak til ordføreren og går videre til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet. Og tak for debatten. Jeg vil også gå så langt som til at sige, at det her jo nok er det vigtigste lovforslag, vi har i Folketingssalen. Jeg vil gerne sige tillykke til alle dem, der får dansk statsborgerskab nu. Det har I fortjent. Det er et håndtryk med Danmark. Og i den forbindelse vil jeg sige, at det jo er svært at få dansk statsborgerskab i dag. Det er det, i forhold til hvad det har været før. Der er en lang række krav, der skal opfyldes på den ene og på den anden måde. Jeg mener også, der er et enkelt krav, som vi på et tidspunkt måske skulle kigge på at få justeret. Det er i forhold til de unge, der er under uddannelse. Det har jeg sådan set også talt om før, og det er en af de ting, som vi i hvert fald i Moderaterne kommer til at kæmpe for i regeringen. Vi er jo tre forskellige partier, så det er klart, at vi så skal blive enige om det på et tidspunkt. Med det med at gøre det nemmere for unge i forhold til beskæftigelseskravet er en af de ting, som vi sådan set godt kunne tænke os at der bliver justeret på på et tidspunkt. Men når det så er sagt, vil jeg sige tillykke til alle dem, der er på lovforslaget. Det her forpligter. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi videre til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Mange tak. Det lovforslag, som vi behandler i dag, er et forslag om det at give den største gave af alle, nemlig det rødbedefarvede danske pas, til en række personer fra andre lande. Helt konkret omfatter lovforslaget 1.086 personer og omkring 500 bipersoner, som får indfødsret sammen med deres forældre. Før sommerferien sidste år smed regeringen os ud af en politisk aftale om indfødsret. Det gjorde de, fordi vi i Det Konservative Folkeparti stemte gult, da der blev uddelt statsborgerskaber i Folketinget. Det gjorde vi, ganske enkelt fordi ministeren ikke kunne garantere, at der ikke blev tildelt dansk statsborgerskab til kriminelle udlændinge. I Det Konservative Folkeparti synes vi ikke, at det er en menneskeret at blive dansk statsborger. Historisk set er der alt for mange, der har fået tildelt dansk statsborgerskab. Det påvirker sammenhængskraften i Danmark negativt, ligesom det kan sætte vores danske værdier på spil. Som jeg nævnte sidste gang, da vi behandlede lovforslaget om indfødsretsmeddelelse, lavede vi i april 2021 en politisk aftale om, at udlændinge, der har begået så grov kriminalitet, at de er blevet idømt betinget eller ubetinget fængsel, ikke skal have mulighed for at få dansk statsborgerskab. Det er et sundt og rimeligt udgangspunkt for at passe godt på Danmark, for samfundet skal selvfølgelig ikke åbne sig for dem, der ikke vil følge reglerne. Desværre er det stadig væk et alvorligt problem, at de automatiske sletninger i Kriminalregisteret betyder, at vi reelt set heller ikke i dag ved, om der er tidligere dømte kriminelle på lovforslaget, for ministeren har stadig væk ikke løst problemet med slettefristerne i Kriminalregisteret. Det betyder, at sagsbehandlere ikke kan tjekke ansøgere for kriminalitet, hvis deres dom ligger tilbage i tiden. I Det Konservative Folkeparti vil vi ikke acceptere, at der muligvis bliver givet dansk statsborgerskab til dømte kriminelle, som ikke vil Danmark. Vi ved som nævnt reelt ikke, om der kan være kriminelle på lovforslaget. Det har ministeren ad flere omgange sagt at han ikke kan garantere. Derfor kommer vi også til at stemme gult til lovforslaget denne gang, for regeringen har stadig væk ikke fået styr på Kriminalregisteret. Samtidig har regeringen ikke sørget for, at det bliver nemmere at udvise kriminelle udlændinge og tage et reelt opgør med konventionerne. Fra Konservatives side har vi foreslået, at vi ikke længere skal ratificere statsborgerretskonventionen, ligesom vores nabolande har gjort, og at vi skal melde os ud af den europæiske menneskerettighedskonvention og melde os ind igen med forbehold for artikel 8, som omhandler retten til familieliv, da den blokerer for, at vi kan udvise kriminelle udlændinge, hvis de blot har et eneste familiemedlem i Danmark. Det stemte regeringen imod. Desværre kan vi også konstatere, at ikke et eneste bandemedlem har fået frataget sit statsborgerskab, selv om Socialdemokratiet har lovet det modsatte. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Det Konservative Folkeparti er af den klare overbevisning, at der er et arbejde at gøre, når det kommer til reglerne for indfødsret. Det er et kæmpe privilegie at få et dansk pas og stemmeret i Danmark. Og man behøver jo ikke statsborgerskab for at bo i Danmark. Det kan man sagtens gøre uden. Derfor mener vi også, at det er ret og rimeligt, at der bliver strammet op på reglerne for tildeling af statsborgerskab, og derfor kom vi også med en række udspil i efteråret til opstramninger af reglerne. F.eks. vil vi gerne have oplysninger om, om bipersoner har begået kriminalitet, hvilket jeg ad flere omgange har nævnt her i Folketingssalen. Vi vil gerne give statsborgerskab til alle de ansøgere, som har gjort sig umage, og som har mødt alle vores krav og bevist, at de virkelig vil Danmark. Men vi vil ikke stemme for lovforslaget, før regeringen har løst problemerne og kan garantere, at der ikke er tidligere dømte på listen over kommende statsborgere. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Da hr. Peder Hvelplund desværre ikke kunne være her i dag, er det mig, der er dagens vikar og har den meget, synes jeg, ærefulde opgave at være ordfører på det her lovforslag, hvor nogle mennesker, som har været igennem nogle meget hårde prøver og skullet opfylde meget skrappe krav, er lykkedes med at få dansk statsborgerskab. Det synes jeg faktisk er en stor ære, og selv om man ikke altid kan mærke det på debatten herinde i Folketingssalen, er det jo faktisk en virkelig god dag og et virkelig dejligt lovforslag, som vi i Enhedslisten ville ønske at der var mange flere mennesker på. Sådan er reglerne ikke. Reglerne er for stramme, mener vi i Enhedslisten. Det tror jeg er rimelig offentligt kendt især inde i den her sal. Men jeg synes ærligt talt, at vi skylder de mennesker, der står på det her lovforslag, at give den her debat en mere positiv tone. Derfor vil jeg gerne starte med at sige tillykke. Vi ved, at de mennesker, der står på det her lovforslag, har været igennem en langvarig sagsbehandling, og at de har levet op til strenge og efter vores mening helt urimelige krav. Med statsborgerskabet bliver de knap 1.100 ansøgere fuldgyldigt medlemmer af det danske samfund. De får stemmeret til Folketinget og det danske pas. Desværre bliver det her lovforslag om indfødsrets meddelelse det sidste i år. Udlændinge- og integrationsministeren har valgt, at der mod sædvane ikke fremsættes et nyt lovforslag til oktober, og det sker med henvisning til det danske EU-formandskab i efteråret. I Enhedslisten har vi svært ved at forstå, hvorfor det danske EU-formandskab skal betyde, at ansøgere må vente endnu længere på deres statsborgerskab, men det skal de altså nu. Efter det, vi har fået oplyst, kan det næste lovforslag efter det her først vedtages i april 2026. Det er vi kede af og ærgerlige over i Enhedslisten. Vi synes, det er en forkert prioritering. Den nuværende indfødsretsaftale blev indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og Konservative i april 2021. Reglerne fra 2021 udelukker ansøgere fra at få dansk statsborgerskab, hvis de på et eller andet tidspunkt i deres liv har fået bare en betinget dom, også selv om der er tale om den allermildeste betingede dom, og også selv om dommen faldt, da personen var 17 år gammel og personen først søger om statsborgerskab som 70-årig. En anden stramning, som blev lavet i aftalen fra 2021, er det såkaldte beskæftigelseskrav. En ansøger skal have været i fuldtidsbeskæftigelse i 3½ af de seneste 4 år for at leve op til kravet. Beskæftigelseskravet straffer unge mennesker, hvis de vælger at tage en uddannelse til gavn for sig selv og for det danske samfund. Så må de jo vente med at blive danske statsborgere. Der er selvfølgelig mulighed for at få dispensation, hvis det støttes af et flertal i Indfødsretsudvalget, men flertallet siger desværre nej til nogle af de unge, som søger om netop dispensation fra beskæftigelseskravet. To partier er siden 2021 kommet på andre tanker. De synes simpelt hen ikke, at reglerne er stramme nok. Det gælder Konservative og Liberal Alliance, som har forladt indfødsretsaftalen, som i øjeblikket kun har de tre regeringspartier bag sig. Selv om de mennesker, der er på det her lovforslag, har været igennem en lang og for nogles vedkommende besværlig sagsbehandling, er de jo på en måde heldige, for måske betyder det vedvarende pres fra højrefløjen, at vi snart får endnu strammere regler. Det håber vi ikke i Enhedslisten, og vi har tænkt os at gøre alt, hvad vi kan, for at modarbejde det. Det giver mig så nærmest kun grund til endnu en gang at lykønske de mennesker, som står på det her lovforslag. De er heldige, at de får statsborgerskabet, og jeg håber ikke, at det, at den yderste højrefløj har forladt den her aftale, inspirerer eller frister eller lokker regeringen til at lave yderligere stramninger i statsborgerskabsreglerne. De kan nærmest ikke blive strammere. Enhedslisten støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Endnu en gang fremsættes et lovforslag, hvor hundredvis af udlændinge, mange uden rødder i vores land, uden forståelse af vores kultur og ofte uden reel vilje til at blive en del af det danske fællesskab, skal tildeles det ypperste, vi som nation kan give, nemlig det danske statsborgerskab. Og endnu en gang er det alene Dansk Folkeparti, der har rygraden til at sige nej. Inde bag disse mure af parlamentarisk høflighed foregår en stille katastrofe, en afvikling af Danmark, som kun ét parti har modet til at bekæmpe. Afviklingen tvinges ikke ned over Folketinget af udefrakommende magter, men indefra med embedsværkets underskrifter og Folketingets samtykke; med papirer, med underskrifter og med love, som udsletter grænsen mellem os og dem, der ikke er os. Det sker, hver gang dette Folketing godkender endnu et lovforslag spækket med navne på mennesker, vi intet ved om, mennesker, som vi aldrig har set i øjnene, som vi aldrig har hørt tale dansk, og som vi aldrig har spurgt: Elsker du dette land? Men Folketinget spørger ikke. I stedet rækker man papirerne frem med bøjet nakke, og i det øjeblik mister vi ikke blot vores værdighed – vi mister os selv. Statsborgerskab er en investering i Danmarks fremtid, og som med enhver investering bør man spørge: Er det god én af slagsen? Er modtageren én, der med sit liv, sin indsats og sin kærlighed til Danmark har vist, at han eller hun hører til her i vores hjem, i vores folk og i vores fællesskab? Tusinder og atter tusinder tildeles hvert år dansk statsborgerskab uden individuel vurdering, uden personlig samtale og uden reelt kendskab til deres tilknytning til Danmark. Folketinget tildeler statsborgerskaber til mennesker, vi aldrig har mødt, aldrig har forstået og aldrig burde have lukket ind. En nation er ikke bare en administration. Et folk er ikke bare et sagsnummer. Danmark er sange, salmer, sprog, højtider, historier, helgener og helte. Danmark er en ånd og en hjemlighed, man ikke kan måle i hverken arbejdsmarkedsdeltagelse eller vandel. Det er ikke alle, der kan eller bør blive en del af det, og det er ikke ondskab at sige nej. Det er kærlighed. For hvad gør man, når nogle vil rive taget af ens hjem? Man siger: Nej, det er vores hjem – her bestemmer vi. Men det gør vi ikke. Vi inviterer fremmede ind uden at spørge: Hvem er du, og hvorfor vil du os? Vi giver statsborgerskab til mennesker, der håner vores kultur og opdrager deres børn til at kalde danskerne vantro. Danmark er noget uerstatteligt, og det er vores ansvar at sige: Her går grænsen. I stedet opfører regeringen og Folketinget sig som en blind notar, der bare underskriver papirer i stakkevis, mens nationens kerne smuldrer. Grundtvig sagde, at indfødsretten udspringer af folkets ejendomsret og arveret til sit fædreland. Og hvad gør Folketinget så med den arv? Man uddeler den på samlebånd uden omtanke for konsekvenserne. I Dansk Folkeparti ved vi, hvad vi skylder dem, der kom før os, og at statsborgerskab er en af de dyrebareste gaver, vi som land kan give. Hver gang Folketinget tildeler indfødsret til en, der ikke har vist Danmark den ringeste troskab, river Folketinget endnu en flise ud af fundamentet, og snart vil hele huset vakle, ikke i én stor eksplosion, men i et tavst forfald, hvor vi en dag vågner og opdager, at vi har udleveret landet til mennesker, der bruger vores frihed til at nedbryde vores fællesskab. Dansk Folkeparti vil ikke bidrage til denne nationale glemsomhed, for når nationen smuldrer i stilhed, må nogle rejse sig og sige det åbenlyse: Danmark er værd at elske, og det er værd at forsvare. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Zenia Stampe.

Jeg tror da, vi er enige om det i forhold til folk, der ønsker at omstyrte vores demokrati og hader Danmark. Hvad skal de egentlig have et statsborgerskab for? Jeg kunne så bare godt tænke mig at spørge mere generelt til muslimer, fordi jeg jo ved, at det ofte er muslimer, hr. Mikkel Bjørn tænker på. Så derfor vil jeg bare gerne spørge, om hr. Mikkel Bjørn mener, at det er muligt at være troende, praktiserende muslim og dansker i hjertet og dermed kvalificeret til at få et dansk pas. Er det muligt ifølge hr. Mikkel Bjørn?

Ordføreren.

Hvis man tager Koranens ord for pålydende og mener, at de anbefalinger og opfordringer, som dikteres i Koranen til mennesker af den islamiske religion, skal følges, så nej. Så er svaret meget simpelt: Nej.

Spørgeren.

Hvad, hvis man ikke tager ordene for pålydende, men stadig væk bekender sig til islam og beder fem gange om dagen – det kan man godt. Så vidt jeg ved, er der ikke særlig mange muslimer, der har læst hele Koranen, og det er ikke for at fornærme muslimer. Så hvis man altså er muslim, beder fem gange om dagen, men i øvrigt er tilhænger af demokrati, elsker Danmark og er født og opvokset her, skal man så have dansk pas?

Ordføreren.

Jeg ved ikke med det. Det er en særlig definition, fru Zenia Stampe abonnerer på, hvor man godt kan bekende sig til noget uden at tage det for pålydende, som man bekender sig til. Men det er da klart, at hvis man alene kalder sig noget uden i substansen at være det, så er det jo ikke det store problem, som substansen udgør.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så er det fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Det er en stor dag i dag. Det er det altid, når vi meddeler folk indfødsret. Det får de jo så ikke i dag, fordi det kun er første behandling i dag, men det ender de sandsynligvis med at få. Der er tale om knap 1.000 mennesker. Det er et af de mindste indfødsretslovforslag, jeg har været med til at behandle, og desværre er det jo også det eneste i år. Det synes jeg måske er den største skandale på det her område for tiden, altså at regeringen faktisk nøjes med at fremsætte ét lovforslag om indfødsrets meddelelse i år, selv om der er rigtig mange, der søger og også består efter de regler, der er for at opnå indfødsrets meddelelse. Det har et eller andet at gøre med EU-formandskabet, siger man, og det har vi ret svært ved at forstå. Men i hvert fald tillykke til de knap 1.000 borgere, som med det her forslag kommer til at få dansk indfødsret, altså de samme rettigheder som os, der er født her og har fået et pas helt af sig selv. Tænk, hvis vi i øvrigt blev omfattet af den samme mistanke, som der er nogle der ser på dem, der får indfødsret gennem lovforslag, med. Altså, vi er jo så nogle, der heldigvis er så privilegerede, at vi bare er født med vores pas og derfor faktisk er uskyldige, indtil andet er bevist, og ikke som dem på lovforslaget her, som ifølge nogle altså er skyldige, medmindre de kan bevise noget andet. Dermed vil jeg egentlig også godt sige en lillebitte smule om den lidt hårde debat, for jeg synes altid, at det er trist. Jeg skammer mig en lille smule over den her behandling, som i virkeligheden for nogle er en festdag – måske er der endda nogle, som står på lovforslaget, der følger med derhjemme, for det er jo nok nogle af de få mennesker, som rent faktisk fremgår af et konkret lovforslag, men det gør man lige præcis på lovforslaget om indfødsretsmeddelelse. Jeg skammer mig altid en lillebitte smule over, at de, når vi har den her behandling, som jo er en festdag og også bør være en anerkendelse af det store arbejde, de har lagt i ansøgningen – for det ved vi jo alle sammen er en svær og slidsom proces – så skal følge en debat, der jo som regel kommer til at handle om nogle helt andre end dem selv. For det, som jeg kan forstå gør, at der er to partier i dag, som stemmer gult, og som jo ellers plejede at bakke op om forslaget, er risikoen for, at der kunne gemme sig nogle på listen, der måske havde en meget, meget gammel dom. Derfor skal alle de andre tages som gidsler. Det synes jeg godt nok er trist. Og i det hele taget er det jo trist, at den her behandling altid bliver taget som gidsel i den hårde udlændingepolitik, og at vi ikke kan nøjes med at forholde os til, at vi nu giver et antal mennesker indfødsret, men at vi også altid skal diskutere reglerne, som om det her var en forhandling om reglerne om indfødsret. Jeg er godt klar over, at det her jo er et andet område, fordi det netop er aftalen, der afgør, hvordan ministeriet sagsbehandler de her ansøgninger, så det er jo ikke en forhandling, vi ellers har i Folketinget, og derfor er det måske stedet at sige de her ting. Men jeg bliver altid fyldt af en vis skam over for de mennesker, der sidder derude, og som virkelig er rene i hjertet og har gjort en kæmpe indsats for at nå hertil, og så skal de se sig selv på et lovforslag, hvor det meste af ordførernes taletid går med at tale om antidemokrater og kriminelle m.m. Det synes jeg er virkelig trist, også selv om det måske ikke kan være anderledes. Så har jeg også bare lyst til at sige, at så vidt jeg husker, var de to partier, der i dag stemmer gult – der er jo også Dansk Folkeparti, der altid eller i hvert fald i den tid, jeg kan huske tilbage, har stemt rødt – nemlig Konservative og, så vidt jeg kunne forstå, også Liberal Alliance, selv med i aftalen, eller i hvert fald var et af dem, men begge har så fortrudt. Men det her er jo bare en totalt uansvarlig måde at opføre sig på. Altså, man tager 1.000 mennesker som gidsler – 1 mennesker – fordi der er en meget hypotetisk risiko for, at der kunne gemme sig en eller to, der på en eller anden måde ikke havde rent mel i posen eller et rent hjerte. Det er så én ting, men der er også det, at begge partier så bruger deres taletid i dag på at snakke om at opgive konventioner – især det her med at træde ud Menneskerettighedskonventionen for så at træde ind igen med forbehold for artikel 8 om retten til familieliv, som jo intet har at gøre med statsborgerskab – dagen efter at man selv har været med til at starte en storm om den her masseovervågningslovgivning, fordi man er bekymret for folks privatliv. Artikel 8 er vores bedste beskyttelse af privatlivet. Jeg synes, det er så uansvarligt, og jeg må bare sige, at den eneste gode nyhed i det – og det er selvfølgelig, afhængigt af hvilket perspektiv man har – er, at jeg tror, at Mette Frederiksen er ret sikker på at fortsætte som statsminister. For den type adfærd kan man på ingen måde basere en regering på.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for det. Jeg kan simpelt hen ikke lade være med at kommentere på ordførerens beskyldninger. For ordføreren får det til at lyde, som om de her ting, vi ligesom fra Liberal Alliances side i hvert fald anfægter, er noget, vi ikke har belæg for. Men det er jo det værste af det hele: Vi har rent faktisk belæg for det her. Hvis vi ikke havde det, ville vi jo ikke begynde at anfægte det. Hvis vi ikke vidste, at der i årenes løb er givet statsborgerskaber til mennesker, som jeg i hvert fald ikke mener skal have det, så ville vi jo ikke begynde at anfægte det og begynde at komme med forslag om, hvordan vi kan undgå det. Det er derfor, vi har den her slags debatter. Det er jo, fordi vi ikke er enige i de kriterier, der er på nuværende tidspunkt, fordi de simpelt hen ikke sorterer folk godt nok fra. Jeg er enig med fru Zenia Stampe i, at der er nogle på lovforslaget, som vi også i Liberal Alliance ønsker at give statsborgerskab, hvilket også er grunden til, at vi stemmer gult og ikke rødt. Det er, fordi vi anerkender dem. Men jeg bliver nødt til at spørge fru Zenia Stampe, om hun slet ikke er bekymret for, at vi igen og igen bliver ved med at tildele statsborgerskaber til nogle, der reelt set ikke burde have det.

Ordføreren.

Jeg bliver jo nødt til at rette spørgsmålet tilbage igen: Hvem er det, som vi rent faktisk ikke vil have? Nu siger fru Sandra Elisabeth Skalvig, at der er nogle, som jeg – altså jeg som i fru Sandra Elisabeth Skalvig – ikke mener skal have statsborgerskab. Jamen hvem er det? Hvad er det for nogle konkrete eksempler? Er det dem med de gamle domme, eller er det dem, som ikke er rene nok i hjertet, og som har skrevet et eller andet på Facebook? Hvem er det?

Spørgeren.

Jeg kan sagtens komme med et konkret eksempel. Altså, vi havde bl.a. to til afstemning, sidste gang vi tildelte statsborgerskab. Det var to af dem, der havde deltaget i en samtale i Indfødsretsudvalget, hvor jeg ikke var overbevist om, at de skulle have dansk statsborgerskab, for jeg tror ikke på, at de ville det bedste for Danmark og det bedste for vores demokrati. Derfor mente jeg ikke, de skulle have dansk statsborgerskab. Det er sådan nogle personer, jeg ikke ønsker, og det er sådan nogle personer, jeg ønsker at vi skal kunne frasortere og tage ud – og gerne, før de kommer på et lovforslag. Er det slet ikke en bekymring, fru Zenia Stampe har?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke, for vi har nogle meget, meget skrappe regler for at få statsborgerskab i dag, bl.a. nogle meget, meget hårde vandelskrav, som handler om kriminalitet. Men det, som fru Sandra Elisabeth Skalvig ønsker – og det kan undre mig, når fru Sandra Elisabeth Skalvig kommer fra et parti, der kalder sig Liberal Alliance – er et krav, hvor man kigger ind i sjælen på folk for at se, om de nu er liberale nok. Det er, skulle jeg hilse og sige, ikke særlig liberalt. Så er der en anden ting, og det handler om ansvarligheden. Nu er det jo ikke mig, det handler om; i virkeligheden har det ikke noget at gøre med mig, for jeg er ikke med i den aftale om indfødsret. Men man har indgået en aftale, hvor det her ikke var en del af det, og nu stemmer man pludselig gult. Det er bare uansvarlig adfærd.

Så er det fru Helene Brydensholt.

Tak til ordføreren for talen. Jeg er meget enig i det, ordføreren siger rettet mod især Liberal Alliance, om den dobbeltmoral, der jo ligger i, at vi har en retsordfører for Liberal Alliance, der står i Debatten i går og netop kalder PET-loven en mistankemaskine. Ordføreren og jeg er jo begge to retsordførere, og jeg er totalt enig med retsordføreren i kritikken af PET-loven. Samtidig har vi så en indfødsretsordfører, som foreslår en screening, som er en mistankemaskine, og som vil bruge præcis det samme værktøj, som regeringen foreslår at PET skal bruge, altså at man ligesom puljer en masse mennesker og siger: Nu er I alle sammen under mistanke, og så prøver vi at finde nogle og screene jer for nogle forskellige ting. Det er da dobbeltmoralsk. Det var måske mere en kommentar end et spørgsmål.

Ordføreren.

Det er dobbeltmoralsk. Hvis man kun er liberal over for dem, man er enig med, så er man ikke liberal. Eller hvis man kun er liberal over for bestemte befolkningsgrupper, men synes, at der er andre befolkningsgrupper, som hele tiden skal være under kollektiv mistanke og ikke skal nyde retsstatens grundlæggende principper, så mener jeg ikke, man er liberal, og jeg synes, det virker en lillebitte smule komisk, når man snakker om frihed og retsstat og liberalisme.

Den næste er hr. Mikkel Bjørn.

Nu er jeg ikke selv liberal, men jeg kan forstå på både Alternativet og Radikales definition, at liberal betyder, at der ikke er nogen grænser mellem det ene og det andet – at man bare lader stå til og åbner op for alt og alle. Men forudsætningen for en liberal stat, der hviler på en liberal retsorden, er jo, at de mennesker, man lukker ind i samfundet, ikke er mennesker, der ønsker at omstyrte det liberale samfund. Det er jo en meget speciel definition af liberalismen, at liberalismen bare er alt, og det kan slet ikke defineres. Hvis der er noget udenfor, der ønsker at undergrave det indenfor, så er liberalisme bare at byde det velkommen. Det synes jeg er en meget sjov og ikke særlig historisk forankret definition af liberalisme. Jeg ved ikke, hvad det er for nogle liberale idéer eller tænkere, som fru Zenia Stampe eller Alternativet henviser til. Jeg mindes ikke, at der er nogen store liberale tænkere, der abonnerer på den form for skøre liberalisme.

Ordføreren.

Men det her med illiberale kræfter er jo et kæmpe dilemma, ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Lige syd for grænsen ser vi jo et dilemma med lidt omvendt fortegn. Der er et parti, som sidder i Forbundsdagen i Tyskland, og som lige er blevet stemplet som en højreekstremistisk bevægelse. Nu snakker vi ikke forbud, det er der ikke kommet forslag om. Nu taler vi bare om stemplingen. Det er jo et meget stort dilemma, hvordan man som stat skal håndtere illiberale, samfundsundergravende kræfter, som er indenfor. Her ved jeg godt at det er folk, der kommer udefra. Men når man kigger på Tyskland, og for så vidt også Danmark, og ser, hvilke kræfter der allerede er indenfor, som modarbejder vores demokrati og retsstat, så vil jeg nok mene, at de udgør en større trussel end dem, der står og banker på og ønsker et statsborgerskab.

Spørgeren.

Men alle de folk, der er i samfundet, og som udgør en kæmpe trussel mod vores liberale samfund, er jo folk, som fru Zenia Stampes parti har insisteret på at lukke ind i første omgang. Så kan ordføreren godt mene, at dem, der allerede er her, udgør en større trussel end nogle af dem, der står på lovforslagene om statsborgerskab. Men dem, der allerede er her, er jo nogle, fru Zenia Stampe har insisteret på vi skulle åbne for. Så det bliver i virkeligheden fru Zenia Stampes Radikale Venstre, der som et venstreekstremistisk projekt undergraver den liberale stat, hun selv ønsker at forsvare.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det var med vilje, at hr. Mikkel Bjørn misforstod mig. Jeg synes egentlig ikke, det var til at misforstå, for den parallel, jeg drog, var til Tyskland, hvor det var et højreekstremt parti. Der er jo ingen tvivl om, at der også er højreekstreme danskere – folk, der er født med et rødbedefarvet pas. Det var dem, jeg snakkede om. De er jo i antal mange flere. Altså, dem, der ønsker at give køb på retsstaten, diskriminerer og gør alle mulige ting, som ikke er i overensstemmelse med danske værdier og det danske demokrati, retsstaten – højreekstreme, som har et dansk pas – er der jo flere af end dem, som står og banker på døren og i øvrigt kan leve op til de meget, meget skrappe regler, der er, for dansk statsborgerskab.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi til den næste ordfører, fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Velkommen.

Tak, formand. Jeg havde egentlig skrevet en anden tale, men så blev jeg inspireret af det, som fru Rosa Lund sagde. Fru Zenia Stampe var også lidt inde på det her med, at egentlig burde tonen i den her debat om indfødsrets meddelelse være positiv. Det er jo en glædelig dag. Det er de her 1.000+ mennesker, som er kommet igennem nåleøjet og har været så heldige at leve op til de høje krav, der er til indfødsret. Jeg synes egentlig ligesom fru Rosa Lund, at det er enormt ærgerligt, at den tone ikke præger debatten. Så jeg skriblede lige hurtigt nogle andre ting ned her på mit papir og vil egentlig fokusere på den statsborgerskabsdag, som mange af os lige har været til. Jeg tror, at rigtig mange af ordførerne herinde, både fra højre og venstre i salen, er enige om, at det er en rigtig fin dag. Vi har en administration, som gør rigtig meget ud af det og laver et rigtig godt stykke arbejde med at give alle nye statsborgere en god oplevelse med at komme herind i demokratiets højborg. Når man sidder til arrangementet nede i gården, er folk glade, og der er børn, der render rundt og leger. Alle partier har gjort sig enormt umage. Alle, lige fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten, har gjort sig enormt umage med at give folk en god oplevelse herinde, og jeg tror, vi alle sammen oplever, når folk så kommer ind i det rum, som vi har pyntet op, og hvor vi har gjort os umage med at lave nogle sjove ting til børnene eller til de voksne og have nogle gode samtaler, at folk bare har det her kæmpe smil i ansigtet. Det er så smittende, og statsborgerskabsdagen er bare den bedste dag for mig her på Christiansborg. Jeg vil fremhæve et par af dem, jeg mødte. Jeg talte jo med mange på dagen, ligesom alle andre ordførere helt sikkert også har gjort. Jeg mødte en dygtig iransk computeringeniør, en kvinde, som jeg havde en rigtig god samtale med. Hun arbejder i en virksomhed her i København og er helt sikkert en værdsat medarbejder. Desværre – og det er måske det eneste sådan lidt ikke så positive, jeg vil nævne her – kunne hendes mand, som også var veluddannet, ikke få statsborgerskab. Han havde en høj uddannelse fra Iran, men læser nu til sosu-assistent og kan jo så ikke få statsborgerskab på grund af de regler, vi har. Så det havde vi en lang snak om. Så mødte jeg flere tyske kvinder. Og nu siger jeg tyske – de havde jo alle sammen boet her i 30-40 år, og det grinede de lidt af, for de sagde: Ha, ha, nu er jeg dansker. Men det har de jo været i rigtig, rigtig mange år. Dem havde jeg også en rigtig god snak med. Så var der en ung kvinde, som også er under uddannelse, og som så var en af de heldige, som havde fået dispensation i Indfødsretsudvalget. Og tak til min kollegaer for at give hende dispensation. Det tror jeg slet ikke at I vil fortryde, for hun var virkelig, virkelig en skøn kvinde. Jeg lykønskede hende selvfølgelig også med, at hun har fået dispensation, for det er absolut ikke givet, at man får dispensation i Indfødsretsudvalget, heller ikke fra beskæftigelseskravet, som man jo skal have, hvis man er under uddannelse. Jeg mødte også rigtig mange andre skønne mennesker, men dem vil jeg ikke bruge mere tid på at snakke om nu. Men tak for samtalerne. Og så vil jeg bare igen sige tillykke. Jeg ved, at der er rigtig mange, der sidder og kigger med her på folketings-tv, fordi jeres navn står på det her lovforslag, og det er en stor dag for jer, der kigger med. Så stort, stort tillykke. Jeg håber også, at dem, der kigger med, kommer til næste statsborgerskabsdag, så jeg også kan få anledning til at hilse på mange af jer. Tak for ordet.

Der er lige en enkelt, der har ønsket en kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn.

For at gå nogle måneder tilbage i tiden vil jeg nævne, at Dansk Folkeparti aldrig har fået svar på, hvorfor det var, at Alternativet gerne ville sætte en person på lovforslaget om tildeling af statsborgerskab, en tyrkisk statsborger, som havde overfaldet en af Dansk Folkepartis medarbejdere for år tilbage. Vi er nysgerrige på at finde ud af, hvorfor Alternativet mente, at en mand, der havde overfaldet en af vores medarbejdere, skulle have dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Det mener jeg at jeg har svaret på. Nu ligger det ret langt tilbage, men så vidt jeg husker, var det en, der havde begået det her for rigtig mange år siden. Og i Alternativet går vi jo ind for at give folk en chance til og muligheden for at bevise, at de er blevet bedre, også selv om de har begået noget kriminelt og er blevet dømt for det. Så det er ligesom det retsprincip, som vi fulgte i den sag, så vidt jeg husker. Men jeg må ærligt indrømme, at det efterhånden er lidt tåget for mig. Jeg mener, at det lå ret tidligt i folketingsperioden.

Spørgeren.

Så hvis man har slået en af vores medarbejdere ned med en flaske og spyttet på ham for nogle år siden, kan man godt få dansk statsborgerskab, også selv om man for nylig har underskrevet en falsk tro og love-erklæring, hvor man bilder ministeriet ind, at man aldrig nogen sinde har begået noget ulovligt og indleverer den til ministeriet, som efterfølgende finder ud af, at vedkommende har begået noget lovligt. Det er helt okay, hvis det står til Alternativet, både at overfalde politiske medarbejdere og at afgive falske erklæringer til ministeriet om, at man er en lovlydig borger, selv om man ikke er det. Hvorfor mener Alternativet, at sådanne mennesker skal have dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Som sagt kan jeg ikke huske alle detaljer i det, men det, jeg mener at jeg kan huske, er, at det var for rigtig, rigtig mange siden. Jeg mener, egentlig, det er fornuftigt, at der er sådan en eller anden form for karensperiode fra tidspunktet, hvor man har begået noget ulovligt, og til, at man så kan få dansk statsborgerskab. Men jeg mener, at den her hændelse ligger mange år tilbage, og der er det bare sådan, at vi i Alternativet går ind for det retsprincip, at man selvfølgelig skal have mulighed for at kunne vise, at man er blevet et bedre menneske.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen.

Tak for det, formand, og tak for modtagelsen her af vores lovforslag. Tak til ordførerne for debatten om lovforslaget. Det er jo 1.086 mennesker som hovedpersoner, der får dansk statsborgerskab i den her omgang, og det er selvfølgelig, som det også er blevet nævnt flere gange, noget helt særligt. Det er en tillidserklæring fra det danske samfund, og derfor er det selvfølgelig også rimeligt, at vi stiller nogle krav til, at man kan få det. Dem, der er blevet optaget på det her lovforslag, opfylder de krav, som et flertal i Folketinget fastsatte i 2021, og så er der en mindre gruppe, som har fået dispensation i Indfødsretsudvalget. Der er 961 personer, som efterfølgende skal deltage i en grundlovsceremoni. Jeg ønsker alt muligt held og lykke. Det plejer at være en fornøjelig dag med festlig højtidelighed. Jeg vil også ønske tillykke til de 125 ansøgere, som nu med tredjebehandlingen i Folketinget får deres danske statsborgerskab. Så tak for behandlingen her i Folketingssalen, og jeg ser frem til den videre behandling i udvalget.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak, og tak for den meget korte tale fra ministeren. Som jeg var inde på i min tale, er der jo desværre stadig væk det her alvorlige problem med de her automatiske sletninger i Kriminalregisteret, som betyder, at vi i dag reelt set ikke ved, om der er tidligere kriminelle dømte på lovforslaget her. Ministeren har jo stadig væk ikke løst problemet med de her slettefrister i Kriminalregisteret, så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren om noget, jeg også har spurgt ind til, dengang vi var en del af indfødsretsaftalen: Hvornår sker der noget?

Ministeren.

Jamen modsat dengang, hvor det var Det Konservative Folkeparti, der havde ansvaret for Justitsministeriet, er vi sådan set i gang med at skabe den digitale særakt, som giver mulighed for, at vi kan se længere tid tilbage i forhold til de personer, som søger statsborgerskab. Jeg tror, at Det Konservative Folkeparti er det parti, der har haft justitsministerposten i længst tid de sidste 50 år – det tror jeg roligt man kan sige – men man har aldrig fundet en løsning på det her. Nu har man så en SVM-regering, som har fundet en løsning ved at digitalisere de særakter, der ligger, og det er selvfølgelig et arbejde, som vi er i gang med. Så i stedet for at stå og spille fornærmet synes jeg da, at den konservative ordfører skulle være glad for, at SVM-regeringen kan løse det, som ingen konservativ justitsminister har kunnet løse.

Spørgeren.

Det er utroligt, som ministeren hele tiden forsøger at fralægge sig ansvaret, som han jo gør ved hele tiden at prøve på at sige, hvad andre har gjort for mange, mange år siden osv., i stedet for at tage ansvar. Jeg kan så også konstatere, at Socialdemokratiet, herunder ministeren, jo faktisk heller ikke har levet op til det, som man går rundt og lover. For vi kan jo konstatere, at der ikke er et eneste bandemedlem, som har fået frataget sit statsborgerskab, selv om Socialdemokratiet har lovet det.

Ministeren.

Jeg har lagt mærke til, at det er sådan en lidt slidt plade, der altid kommer på, når De Konservative får ordet i nogen som helst sammenhæng: Så handler det om bandemedlemmer. Så vidt jeg husker, fik den konservative justitsminister også udvist præcis nul bandemedlemmer, så når man peger på folk, peger der som regel fire fingre tilbage på en selv. Jeg vil bare sige i al stilfærdighed, at hvis vi skal snakke om udlændingepolitik sådan i bred forstand – det er jo det, jeg forstår der bliver lagt op til – så har Det Konservative Folkeparti intet at udsætte på os. Altså, man repræsenterer jo en politik, hvor man mener, at alle arbejdstagere skal kunne komme til Danmark. Bare man kender en, der har et cvr-nummer, så kan man komme ind i Danmark uden at have ansøgt om det og uden nogen papirer. Det ville være en katastrofal linje for Danmark.

Så er det fru Zenia Stampe.

Hvad mener ministeren egentlig om den adfærd, som to aftalepartier udviser, ved at man har indgået en aftale om regler for indfødsret og nu stemmer gult med henvisning til nogle ting, som slet ikke var en del af den aftale?

Ministeren.

De to partier har begge valgt at træde ud af aftalen, og derfor må de jo stille sig, som de vil, og det var netop det, der var anstødsstenen dengang. Det var jo spørgsmålet om, om man kunne stemme gult, når man var en del af en aftale. Det mente de fire partier, der var i aftalen sidste sommer, ikke at man kunne, og derfor smed de fire partier det femte parti ud – eller det femte parti valgte at gå ud, fordi man stemte imod, alt efter hvordan man vil udlægge det. Det samme fjerde parti, som mente, at det femte parti ikke kunne være med, begyndte så selv at stemme gult og er så efterfølgende også kommet med påstanden. Man sagde, at det femte parti ikke kunne være med i indfødsretskredsen, og når man så selv begyndte at gøre præcis det, som det femte parti havde gjort, og som man krævede at folk skulle ud af indfødsretskredsen for, så siger man: Vi er blevet smidt ud. På den måde er det med det parlamentariske spil. Man kan jo blive træt af det, men man kan også se på det som sådan lidt festligt parlamentarisk spil, som der er omkring det her. Men essensen er jo for mig at se, at hvis man ikke stemmer for det, man har aftalt, så kan man ikke være med i en aftalekreds. Det mener jeg at begge de to partier har gjort sig skyldige i.

Spørgeren.

Så vil jeg gå til et andet spørgsmål, nemlig om konventionerne, som de her to partier også ønsker vi skal forlade. Hvordan ser ministeren på muligheden for at få en regering med de to partier, hvor man rent faktisk forlader de her konventioner?

Ministeren.

Først vil jeg sige om det, som er blevet foreslået fra Liberal Alliance om at forlade statsløsekonventionen, fordi der er 6 mennesker, der i løbet af 10 år har fået statsborgerskab på lempeligere vilkår, at det mener jeg er useriøst. For det er at træde ud af noget uden nogen reel begrundelse. Men hvis man vil gøre det, som Det Konservative Folkeparti vil – altså træde ud af konventioner for så at træde ind igen, hvad jeg mener Trinidad og Tobago er det eneste land der har gjort – så tror jeg bare ikke, at man kan finde frem til noget. Altså, jeg har svært ved at se, at man kan gøre det i en regering. Jeg har svært ved at se, at der nogen sinde skulle være et flertal blandt partier i Folketinget, der vil gøre det. Så det er jo nok noget, man kommer til at droppe efter et valg, men det lyder selvfølgelig meget godt før et valg.

Så er det fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for det, og tak for en utrolig kort tale fra ministeren. Vi har tidligere drøftet den her ekspertgruppe, som der har været lidt debat om, og det har været lidt svært at få svar fra regeringspartierne om, hvor langt man egentlig er med den her ekspertgruppe. Nu er der jo gået 5 måneder, og det sidste, jeg har hørt, er, at ekspertgruppen ikke er blevet nedsat endnu. Så måske ministeren kan gøre os lidt klogere på, om ekspertgruppen er blevet nedsat, eller hvornår man forventer at ekspertgruppen bliver nedsat?

Ministeren.

Jeg vil være ærlig og sige, at det er et meget specifikt tema, altså det her med, om man kan få statsborgerskab, mens man har sagt nogle ting, som på en anden måde kan virke udemokratiske. Så derfor er det noget, som kræver et meget grundigt forarbejde, for at finde de personer, som rent faktisk mener sig i stand til at håndtere at sidde i sådan et udvalg. Det er noget, jeg regner med er afsluttet inden sommerferien – det vil jeg tro – men det er jo den samme erfaring, vi har på Justitsministeriets område, altså at når man skal finde folk, der er meget specifikke eksperter på et område, tager det simpelt hen noget tid. Jeg ville gerne have klaret det hurtigere, men man må jo agere efter de omstændigheder, der nu engang er. Så vil jeg sige, at jeg jo ikke har set, at der er nogen på det her lovforslag, som hverken hr. Mikkel Bjørn eller fru Sandra Elisabeth Skalvig eller andre har fundet – eller som der måske er nogle borgere, der har fundet til dem, eller hvordan det nu lige foregår. Så inden man sådan gør det til, at der også her er en masse mennesker, som er antidemokrater, synes jeg, man skal pege på, hvem det er.

Spørgeren.

Tak for et i hvert fald mere konkret svar, end de andre ordførere kunne give os. Det, jeg lidt hører på ministeren, er, at ministeren forventer, at der nedsættes en arbejdsgruppe inden sommerferien. Men så glæder vi os da til efter sommerferien at se, om den ekspertgruppe så også er nedsat. Ministeren kommer ind på det her med, at ministeren ønsker, at vi skal være lidt konkrete. Nu kan man sige, er det jo ikke er meget, der står på lovforslagene om de pågældende mennesker, men jeg har da oversendt minimum 40 spørgsmål til ministeren, som jeg afventer svar på, i forhold til nogle konkrete personer på lovforslaget. Så det ser jeg jo frem til. Og så må vi se, om der er noget af det, der så lægger op til yderligere spørgsmål.

Ministeren.

Ja, jeg er klar over, at LA har stillet en række spørgsmål i forbindelse med folk, der bor i udlandet, og dem skal vi selvfølgelig nok også svare på. Som jeg har forstået det, er størstedelen af dem folk, der har to danske forældre, altså som normalvis ville have fået indfødsret gennem § 1 i loven om indfødsret. Men de andre gange, vi har haft de her diskussioner i Folketingssalen, har der jo været eksempler, man har draget frem, og hvis man fra LA's side gerne vil gøre det til det store dyr i åbenbaringen, altså spørgsmålet om, hvorvidt der er en masse antidemokrater, synes jeg da, at man, ligesom man har gjort de sidste par gange, skal pege på, hvad det er for nogle mennesker, man mener der er det.

Hr. Mikkel Bjørn.

Pointen er jo, at ministeren aldrig nogen sinde har mødt de her mennesker. Han ved ikke, i hvilket omfang de taler ordentligt dansk. Det eneste, han har, er en liste, hvor de her mennesker har krydset nogle punkter af, og det jo ikke det, der er afgørende for, om man er dansk og bør optages i det danske fællesskab. Det er jo, om man betragter sig selv som en del af det danske folk, ser den danske kultur som sin egen kultur og bærer en loyalitet over for Danmark som land i hjertet. Og det ved man ikke noget om i forhold til de her mennesker. Vi har jo tidligere set mennesker på de her lovforslag, der bærer på det stik modsatte, nemlig en aversion mod det danske samfund og et ønske om at undergrave og omstyrte det danske samfund. Så spørgsmålet er nok nærmere: Hvorfor sikrer ministeren sig ikke, at alle de mennesker, der står på lovforslaget, har en garanteret loyalitet over for det danske samfund, før han giver dem dansk statsborgerskab?

Ministeren.

Altså, hvis hr. Mikkel Bjørn vil have en garanteret sikkerhed for loyalitet over for det danske samfund, tror jeg, man skal ud i nogle metoder, som vi normalt ikke bruger. Det, som jeg forstår er LA's ønske, er, at man laver en screening af, hvad folk f.eks. har skrevet på de sociale medier, men folk kan jo bare lade være med at skrive sådan nogle ting på de sociale medier og stadig væk være illoyale over for det danske samfund. Der er jo den mulighed, at man siger én ting, men gør noget andet. Hvis jeg som minister skal garantere, at 1.086 mennesker inde i deres hovede er loyale over for det danske samfund, så skal jeg jo bruge nogle metoder, som jeg i hvert fald ikke har til rådighed på nuværende tidspunkt, og som jeg egentlig heller ikke tror jeg har lyst til at have til rådighed. Det, vi gør, når vi beder folk om f.eks. at tage indfødsretsprøven og skrive under på, at de vil overholde det danske samfunds love, er jo at sige, at det er sådan her, reglerne er. Men der er jo en risiko for – ligesom der er en risiko for, at folk begår kriminalitet efterfølgende – at folk simpelt hen er så ligeglade, at de ikke følger de regler, som de skrevet under på at ville følge.

Spørgeren.

Så kan man kalde det en kraftig, dokumenteret og velbegrundet formodning i stedet for, hvis det gør det bedre. Men jeg vil spørge ministeren ind til kriminalitetstjekket og for den sags skyld også screeningen af ansøgere. Hvad er – og ministeren må gerne være så konkret, som han overhovedet kan være – udsigten til både en løsning af problemet i forhold til kriminalitetstjekket og nedsættelsen af det her udvalg vedrørende screening? Er det et halvt år, er det et helt år, eller er det 5 år? Der synes jeg, det er fair nok, at Folketingets partier får en eller anden form melding om, hvad udsigterne er, uden at ministeren nødvendigvis er helt klar i mælet, hvis ikke han kan være det.

Ministeren.

I forhold til den digitale særakt er det min klare forventning, at vi inden næste lovforslag har en implementeringsplan, der kan sørge for, at det kommer til at køre. I forhold til screeningen er der jo bare det forhold, at jeg ikke er overbevist om, at screening nødvendigvis er den rigtige måde gøre det på. Jeg er enig i, at vi skal forsøge at finde ud af, om folk har decideret antidemokratiske holdninger, men hvis den screening, som det er tilfældet i Østrig, viser sig at koste, lad os sige 500 administrative årsværk mere i staten end det, vi bruger i dag, så tror jeg, de bruges bedre f.eks. i Politiets Efterretningstjeneste eller andre steder for at modvirke antidemokrater. Og det forbehold vil jeg gerne have lov at tage mig.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Der er blevet bedt om en anden runde, og det vil sige, at vi giver ordet til hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Kære, ærede Folketing. Jeg tillader mig at tage ordet i anden runde, da jeg finder beskyldningerne fra Socialistisk Folkepartis ordfører, hr. Mads Olsen, helt ude i hampen, pinlige og et lavpunkt for dette Ting. At SF beskylder et helt udvalg for systematisk og bevidst at bryde internationale konventioner, hører ingen steder hjemme. Jeg vil gerne se dokumentation for SF's påstand. Jeg synes i øvrigt også, at det er enormt dårlig politisk stil, at det netop er SF, som anklager partier i Folketinget for systematisk at bryde internationale konventioner i et udvalgsarbejde, hvor SF's stort set har været fraværende det meste af denne folketingsperiode. Jeg står her med dommen fra den 19. december 2024, som SF's ordfører henviser til. Den 2. april bliver der oversendt et dokument til Folketinget med kongekrone og det hele på fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, og jeg citerer derfra: »Retten fandt samtidig, at udvalgets afslag på dispensation fra selvforsørgelseskravet ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser.« Oversat vil det sige, at der var en frifindelse. Der var en frifindelse. Det vil sige, at de beskyldninger, som hr. Mads Olsen kom med, er grundløse. Jeg bliver i øvrigt enormt bekymret for dansk indfødsretspolitik, når jeg hører SF's ordfører i debatten. Helt konkrete spørgsmål om, om stress og ptsd automatisk skal give dansk pas, kan vi ikke få et klart svar på. Der bliver sagt, at det er kompliceret. Men det er jo ikke mere kompliceret, end det tidligere har været. Vi kan intet konkret svar få fra SF på, hvordan dansk indfødsretspolitik vil se ud, hvis SF får markant indflydelse. Vi kan ikke få et klart svar fra SF på, om de vil tiltræde den nuværende indfødsretsaftale, hvis SF indgår i regeringen. Hvad vil SF med dansk indfødsretspolitik? Vi ved det ikke. Er der overhovedet personer, der ansøger om dansk indfødsret, som SF vil sige nej til? Vi ved det ikke. Svaret svæver i vinden. Offentligheden ved det ikke. Nu må det være på sin plads efter de grove beskyldninger, som SF kommer med, og som er helt uanstændige for dette Ting, at hr. Mads Olsen kommer på talerstolen og klart redegør for, hvor SF vil hen på indfødsretsområdet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er der et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Mohammad Rona.

Tak for det, og tak for talen. Det er jo lidt ærgerligt, at det er nødvendigt for hr. Anders Kronborg at gå op at sige det der igen. For det var noget af en katastrofe af en tale fra SF på alle mulige måder at beskylde kollegaer og partier sådan direkte for at bryde de internationale konventioner. Jeg synes personligt, at det lugter af injurier. Hvad siger ordføreren til det?

Ordføreren.

Der er slet ingen tvivl om, at det her for et helt udvalg var ærekrænkende. Det var ærekrænkende. Det var et lavpunkt for det danske Folketing, ikke mindst når man kan stå med dommen fra den 24. december og det er en frifindelse. Jeg kan stå og læse konkrete citater op fra talerstolen, og derfor vil jeg også bare opfordre til, at SF kommer herop på talerstolen og klart dokumenterer de beskyldninger, de fremfører for et helt folketingsudvalg.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Mads Olsen.

Der er mange faktuelle ting i det, hr. Anders Kronborg siger, som er forkerte, men det må vi lige lade ligge. Jeg citerer: »Byretten fandt, at det var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, da Indfødsretsudvalget meddelte A afslag på dispensation fra kravet om bestået indfødsretsprøve.« Så har vi en artikel fra 2023, hvor Eva Ersbøll, der er en af de førende forskere i indfødsret, siger, og det er et citat: »Den praksis, vi nu får indblik i, er svær at forene med Handicapkonventionen. For mig ser det ud til, at Folketinget bryder konventionen.« Så er der en tredje ting: Et fald fra 98 pct., der får dispensation, til 2 pct. er et markant fald. Jeg ved ikke, om hr. Anders Kronborg ikke mener, det er bevis nok, men ellers kan det også være citatet her: »Kaare Dybvad Bek ønsker ifølge ministeriet ikke at svare på, om han finder det bekymrende, at et flertal i udvalget i strid med internationale forpligtelser gav kvinden afslag på dispensation ... Det skyldes, at det var Indfødsretsudvalget, der traf beslutningen.« Hvis det er forkert, hvorfor siger ministeren så ikke bare, at det er forkert? Det siger ministeren jo på intet tidspunkt.

Tak. Ordføreren.

Hr. Mads Olsen, vi har den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt her til lands. Hr. Mads Olsen henviser til en helt konkret sag, hvor der fandt en frifindelse sted. I flere af de konkrete sager, vi behandler i Indfødsretsudvalget, kan der være flere parametre omkring det, og jeg citerede helt tydeligt, at det ikke var i strid med Danmarks internationale konventioner. Hr. Mads Olsen siger her fra Folketingets talerstol, at et udvalg sidder systematisk og bryder internationale konventioner. Jeg vil igen opfordre hr. Mads Olsen til at komme herop på Folketingets talerstol og fremlægge dokumentation for de æreskrænkende udtalelser, som hr. Mads Olsen kommer med til et helt udvalg i det danske Ting.

Spørgeren.

Det er endnu en faktuelt forkert ting, for det er jo ikke et helt udvalg. Jeg siger, at det er et flertal i udvalget. Hvad det så konkret er for partier, kan jeg jo ikke komme ind på. Det er tavshedsbelagt; det må jeg ikke sige, medmindre jeg faktisk vil have en retssag på nakken. Så det er forkert, når hr. Anders Kronborg siger, at det er et helt udvalg, for det er det da ikke. Det er et flertal i udvalget, og det er problematisk, at danskerne ikke ved, hvilke partier det er, der i valgkamp siger, at man vil overholde internationale konventioner, men hvor det, når kameraerne så er slukket og møderne er uden referat, så ikke sker. Det har vi nu dommens ord for.

Ordføreren.

Jeg kender jo hr. Mads Olsen enormt godt, og jeg ved, at hr. Mads Olsen både kan læse og skrive, og derfor synes jeg, at hr. Mads Olsen skulle genlæse dokumentet med kongekrone fra Udlændinge- og Integrationsministeriet den 2. april 2025, hvor det klart fremgår, at det her ikke var i strid med internationale konventioner. Der fandt en frifindelse sted, hr. Mads Olsen, og derfor er det utidigt, at hr. Mads Olsen fra SF bliver ved med at hænge det samme argument til tørre her i Folketingssalen. Jeg synes, hr. Mads Olsen skal gå på Folketingets talerstol og forklare og forsvare, hvordan man kan ... ( Første næstformand (Leif Lahn Jensen: Tak!).

Tak. Så er det fru Helene Brydensholt.

Tak. Jeg vil høre ordføreren, om ordføreren ikke anerkender, at der fra tid til anden netop bliver løftet den her bekymring om, at f.eks. handicapkonventionen bliver brudt i Indfødsretsudvalget. Anerkender ordføreren ikke, at det er en problematik, der gennem mange, mange år er blevet løftet af eksperter, af folk, der er bekymrede, netop på grund af den praksis, der er i Indfødsretsudvalget, som er så fortrolighedsbelagt, og hvor der er så få foranstaltninger, som ellers lever op til de høje retsprincipper og den høje retspraksis, vi ellers har i resten af samfundet?

Ordføreren.

Vi skal huske, at de sager, som Folketingets Indfødsretsudvalg får oversendt fra ministeriet til dispensation, jo er sager, som ikke automatisk kommer på lovforslag, fordi der er et flertal i dette Ting, der har lavet en cirkulæreskrivelse og nogle kriterier. Jeg er en af de politikere, der flittigt kommer i Indfødsretsudvalget og har et godt samarbejde mine kollegaer der, og der er flere eksempler på, at vi faktisk også har oversendt sager til ministeriet, hvor vi har sagt, at dem ønsker vi lige at udsætte for netop at få vurderet de sager i forhold til eventuelle konventionsbrud i forhold til handicapkonventionen. Så jeg mener faktisk, at vi gør os enormt umage med arbejdet. Men det er klart, at når SF først her på det seneste er begyndt at komme til udvalgsmøderne og er udeblevet i næsten 2 år, har de selvfølgelig ikke den aktuelle viden.

Spørgeren.

Jeg synes ikke helt, ordføreren svarede på mit spørgsmål. Det er jo ikke først i dag, da SF holdt sin tale på talerstolen, at den her bekymring for, at et flertal i Indfødsretsudvalget kommer til enten bevidst eller ubevidst at bryde handicapkonventionen, bliver løftet. Det er jo en bekymring, der er løftet løbende, bl.a. af Institut for Menneskerettigheder, som jo om nogen har forstand på det her. Anerkender ordføreren ikke, at det er en generel kritik og bekymring, som er derude, og som ikke bare kommer fra SF?

Ordføreren.

Jeg anerkender, at Indfødsretsudvalget er et af de mere vanskelige udvalg at sidde i som folketingsmedlem, fordi der er enormt mange hensyn, også hensynet til internationale konventioner, som jeg rent faktisk oplever at et stort flertal af mine kollegaer er utrolig opmærksomme på. Det er også derfor, jeg tager på vej af SF's ordførers meget hårde beskyldning, hvor SF's ordfører mener, at vi systematisk – systematisk – bryder internationale konventioner og ikke bare systematisk, også bevidst. Og det er derfor, jeg mener, at SF er nødt til at komme på talerstolen og fremlægge konkrete beviser.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så vil jeg høre, om der er andre, der vil bede om ordet i anden runde. Det er der ikke. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse i dette, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes tirsdag den 13. maj 2025 kl. 13.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside. Jeg skal i øvrigt henvise til ugeplanen, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside. Til mine kollegaer vil jeg sige god weekend.