Delt Lovforslag

Om ændring af samtykkemodel for organdonation til en blød model af aktivt fravalg.

L 73 · Samling 2024-25

  1. Fremsat 6. nov. 2024
  2. 1. behandling 22. nov. 2024
  3. 2. behandling 17. dec. 2024
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Ændring af samtykkemodel for organdonation til en blød model af aktivt fravalg).

Lovforslaget udmønter forslag til folketingsbeslutning om ændring af samtykkemodel for organdonation til en blød model af aktivt fravalg fra det fyldte 18. år (B126), vedtaget af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Radikale Venstre og Alternativet den 23. maj 2024. Ændring af samtykkemodel for organdonation indgår også som en del af ”Fælles om at give livet tilbage - Aftale om national handleplan for at styrke organdonationsområdet”, der blev indgået mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet den 26. juni 2024. Med lovforslaget foreslås det at indføre aktivt fravalg til organdonation i en blød model. Konkret foreslås det, at alle fra det fyldte 18. år omfattes af Organdonorregisteret, hvorefter man kan bekræfte, om man vil være organdonor. Ud over en ændring af samtykkemodellen indeholder lovforslaget to bemyndigelsesbestemmelser, der vedrører Organdonorregisteret, og en bemyndigelsesbestemmelse, der har til hensigt at skabe klarhed om retstilstanden i forhold til sundhedspersoners behandling af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger om organdonor og organmodtager i forbindelse med et donationsforløb. Loven træder i kraft den 1. januar 2025. For at give tid til at oplyse danskerne om den nye samtykkemodel for organdonation foreslås det, at lovens § 1, nr. 1-7, omhandlende ændring af samtykkemodel først træder i kraft den 1. juni 2025. Lovforslaget blev ved 2. behandling opdelt i 2 lovforslag: L 73 A og L 73 B.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for politiske bemærkninger
Frist for ændringsforslag
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
Frist for svar
Birgitte Vind (S) Ordfører
Tak for det. I 2023 døde 28 patienter, mens de stod på venteliste til et organ i Danmark. I alt stod der ved udgangen af 2023 442 personer på venteliste til et organ. Manglen på organer skyldes ikke, at vi danskere er imod organdonation, men måske snarere, at mange ikke har fået meldt sig som organdonor. Det kan der være rigtig mange grunde til. Når jeg selv har talt med familie og venner og bekendte, har mange faktisk taget stilling i tankerne, men mange har også skubbet beslutningen foran sig ...
Sophie Løhde Minister
Tak, formand. Lad mig starte med tre tal: 1, 84 og 1/3. »1«, fordi det tager knap 1 minut at lade sig registrere i organdonationsregisteret; »84« som i 84 pct., for det er så mange danskere, der har en positiv holdning til organdonation; og »1/3«, fordi det kun er lige under en tredjedel af os danskere, der har registreret vores valg i organdonationsregisteret. Er det mon, fordi vi danskere ikke bryder os om at forholde os til vores egen dødelighed? Er det, fordi vi tænker, at det kan vi gøre en...
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret