Om afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.
- Fremsat 3. okt. 2024
- 1. behandling 22. okt. 2024
- 2. behandling 3. dec. 2024
- 3. behandling 5. dec. 2024
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.).
Resume
Lovforslagets formål er at lette administrationen for kommuner, regioner og statslige institutioner m.v. ved at forenkle indberetningskrav til offentlige myndigheder i lov om ligestilling af kvinder og mænd. Med lovforslaget foreslås det at afskaffe ligestillingsredegørelserne og dermed forpligtelsen til ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder samt kommunalbestyrelsen og regionsrådet at redegøre for deres arbejde for ligestilling hvert tredje år. Derudover foreslås det at indføre en bagatelgrænse på 50 medarbejdere for de kommunale fællesskaber, statslige institutioner og virksomheder, der er forpligtet til at opstille måltal for kønssammensætningen i bestyrelser m.v. Dette svarer til bagatelgrænsen for, hvornår der efter de samme regler skal opstilles måltal for kønssammensætningen i de øverste ledelsesniveauer. Endelig foreslås det at ændre den årlige indberetning om måltal fra hvert til hvert andet år. Lovforslaget følger bl.a. op på aftaler om kommunernes økonomi for 2024 og for 2025 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2025.
Behandlingshistorik
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.