Om ændring af reglerne om hastesikring og udlevering af oplysninger om teletrafik og regler om genoptagelse af straffesager m.v.
- Fremsat 2. apr. 2024
- 1. behandling 12. apr. 2024
- 2. behandling 28. maj 2024
- 3. behandling 4. jun. 2024
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Ændring af reglerne om hastesikring og udlevering af oplysninger om teletrafik, reglerne om genoptagelse af straffesager m.v.).
Resume
Formålet med lovforslaget er på baggrund af EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sag nr. C-140/20 (Commissioner of An Garda Síochána m.fl.) at bringe de gældende bestemmelser i retsplejeloven vedrørende hastesikring og udlevering af trafik- og lokaliseringsdata i overensstemmelse med EU-retten. Derudover foreslås ændringer af reglerne om genoptagelse af sager behandlet i strafferetsplejen, for at den danske stat kan rette sig efter en endelig dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Endelig inkluderer lovforslaget også forslag om at ophæve retsplejelovens krav om afholdelse af fire årlige kredsmøder. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Behandlingshistorik
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse imod dette, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.