Stadfæstet Lovforslag

Om ændringer af den finansielle lovgivning, der er nødvendige for at sikre implementering af fælleseuropæisk regulering på cybersikkerhedsområdet.

L 122 · Samling 2023-24

  1. Fremsat 28. feb. 2024
  2. 1. behandling 14. mar. 2024
  3. 2. behandling 30. apr. 2024
  4. 2. behandling 30. apr. 2024
  5. 3. behandling 2. maj 2024
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love. (Tilsyn efter forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og forordning om markeder for kryptoaktiver, regler for udpegelse af administrationsselskab for Garantifonden og aflønningsregler for firmapensionskasser).

Lovforslaget gennemfører de nødvendige lovændringer som følge af forordningen om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og implementerer direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen på det finansielle område. Lovforslaget gennemfører ændringer, der gør det muligt, at Finanstilsynet fører tilsyn med kravene i forordningen om markeder for kryptoaktiver. Det foreslås endvidere, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber kan foretage udbetalinger til forsikringstagere, hvis deres forsikringsselskab går konkurs. Finanstilsynet får derfor mulighed for at udnævne et forsikringsselskab som administrationsselskab for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Herudover sikrer lovforslaget ensartede regler om aflønning på tværs af den finansielle sektor ved at fastsætte krav om kønsneutral politik m.v. for firmapensionskasser. Lovforslaget indeholder endelig en række præciseringer og justeringer af den gældende finansielle lovgivning. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2024.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for ændringsforslag
Frist for svar
Betænkning
Politisk drøftelse
2. behandling
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
3. behandling
Lovforslag som vedtaget

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret