Beretning afgivet Beslutningsforslag

Om at sikre ressourcer til vurdering af pneumokokvaccination til 65+-årige og andre voksne i særlig risiko.

B 98 · Samling 2023-24

  1. Fremsat 19. dec. 2023
  2. 1. behandling 22. feb. 2024
Vis fuld titel

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre ressourcer til vurdering af pneumokokvaccination til 65+-årige og andre voksne i særlig risiko.

Forslaget pålægger regeringen at sikre de nødvendige midler til udførelsen af en medicinsk teknologivurdering (MTV) af permanentgørelsen af tilbuddet om pneumokokvaccination til 65+-årige og øvrige borgere i særlig risiko for sygdomsudvikling. Sundhedsudvalget afgav beretning over forslaget. Udvalget anerkender i beretningen intentionen i beslutningsforslaget om at skabe det nødvendige grundlag for en vurdering af pneumokokvaccination mod bl.a. lungebetændelse af 65+-årige og andre voksne i særlig risiko, inden der tages stilling til at indføre et eventuelt vaccinationstilbud. Udvalget understreger, at hvis en eventuel fremtidig MTV vil resultere i en indstilling fra Sundhedsstyrelsen om at indføre et vaccinationsprogram mod pneumokokker til hele eller dele af den foreslåede målgruppe, vil en beslutning herom bero på en konkret politisk stillingtagen, idet et vaccinationsprogram mod pneumokokker vil være særdeles bekosteligt. Udvalget forpligter sig til at genbesøge forslaget i næste folketingsår med henblik på at drøfte mulighederne for finansiering af en MTV af pneumokokvaccination med henblik på at blive klogere på, om et vaccinationstilbud er en fagligt set hensigtsmæssig måde at passe på de borgere, der er i risiko for pneumokoksygdom og aflaste sundhedsvæsenet.

Fremsættelse
Forslaget som fremsat
1. behandling
Beretning
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) Ordfører
Tak for det. Jeg tror, vi alle sammen er enige om, at vi har et presset sundhedsvæsen. Vi taler jo meget om den kommende strukturdebat, hvor vi skal have fokus på det nære sundhedsvæsen, vi skal undgå indlæggelser, og vi skal undgå genindlæggelser. Og i den sammenhæng forekommer det os i Danmarksdemokraterne mærkeligt, at der ikke er en mere målrettet strategi for brugen af vacciner. Hvert år indlægges ca. 48.000 med lungebetændelse, ca. 1.600 dør årligt af lungebetændelse, og pneumokokker er de...
Sophie Løhde Minister
Tak for det. Lad mig starte med at takke forslagsstillerne for at sætte fokus på, hvordan vi kan forebygge, at borgere i risikogrupper rammes af et alvorligt sygdomsforløb med pneumokoksygdom. Forebyggelse af sygdom hos vores ældre medborgere er en høj prioritet for regeringen, og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi afsluttede dette års sæsonvaccinationsprogram med Europas højeste tilslutningsprocent. Det er ikke mere end, tror jeg, knap 4 måneder siden, at hr. Jens Henrik Thulesen Dahl st...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret