Om bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion og samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug.
- Fremsat 7. dec. 2023
- 1. behandling 14. dec. 2023
- 2. behandling 20. feb. 2024
- 3. behandling 22. feb. 2024
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion og samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug).
Resume
Lovforslaget indebærer, at husdyrbrug, som er forureningsmæssigt forbundne, blot skal være driftsmæssigt eller teknisk forbundne, for at de skal godkendes eller tillades samlet. Baggrunden er en række sager inden for de seneste år, hvor husdyrproducenter har udmatrikuleret en del af deres ejendom for at undgå en samlet miljøvurdering af flere anlæg på husdyrbruget. Ved at udmatrikulere er der opnået en lempeligere miljøvurdering og en ringere beskyttelse af omgivelserne, selv om der i praksis fortsat er meget tæt forbindelse imellem husdyrbrugene. Den praksis er i strid med formålet med husdyrbrugloven.