Stadfæstet Lovforslag

Om et loft over indtægter fra elproduktion.

L 68 · Samling 2022-23 (2. samling)

  1. Fremsat 22. mar. 2023
  2. 1. behandling 30. mar. 2023
  3. 2. behandling 25. apr. 2023
  4. 2. behandling 25. apr. 2023
  5. 3. behandling 27. apr. 2023
Vis fuld titel

Forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion.

Lovforslaget har til formål at supplere og gennemføre bestemmelserne om et obligatorisk loft over markedsindtægter på 180 euro pr. MWh for produceret elektricitet i perioden fra den 1. december 2022 til den 30. juni 2023 i Rådets forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser (nødindgrebsforordningen). Det foreslås, at elproducenterne angiver deres markedsindtægter over indtægtsloftet to gange fordelt over perioden, og at de realiserede markedsindtægter i udgangspunktet opgøres på månedsbasis. De betalingspligtige skal indbetale 90 pct. af deres markedsindtægter over indtægtsloftet, og for de producenter, som indgår i en koncern, foreslås det, at indtægtsloftet omfatter indtægter ved salg ud af koncernen. Der vil ved opgørelsen af markedsindtægterne skulle tages hensyn til indgåede prissikringsaftaler. Det foreslås således, at tab på prissikringsaftaler kan fradrages ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for en given måned. Det foreslås at indføre et forhøjet indtægtsloft for produktionsanlæg, der producerer elektricitet fra faste biomassebrændsler og råolieprodukter, samt undtage en række produktionsanlæg af hensyn til bl.a. forsyningssikkerhed og administrerbarhed. Der foreslås en delt administration mellem skatteforvaltningen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for ændringsforslag
Frist for svar
Politisk drøftelse
2. behandling
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
3. behandling
Lovforslag som vedtaget
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret