Om ændringer af den finansielle regulering for at styrke forbrugerbeskyttelsen m.v.
- Fremsat 15. mar. 2023
- 1. behandling 23. mar. 2023
- 2. behandling 27. apr. 2023
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om kreditaftaler, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og forskellige andre love. (Indgreb over for kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger, udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.).
Resume
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række ændringer af den finansielle regulering for blandt andet at styrke forbrugerbeskyttelsen. Der foreslås f.eks. en ændring vedrørende regulering af forbrugslånsvirksomheder, der udbyder de såkaldte ”køb nu, betal senere-lån” (BNPL). Derudover foreslås det, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber dækker arbejdsulykkesforsikringer, uafhængigt af om forsikringen er tegnet i et livs- eller skadesforsikringsselskab: det sikrer en ensartet beskyttelse af de sikrede under arbejdsulykkesforsikringer. Endelig ønskes en række ændringer af hvidvaskloven, der bl.a. betyder, at udbydere af tjenester relateret til en udsteders udbud og/eller salg af virtuelle valutaer omfattes af loven i overensstemmelse med vejledningen fra The Financial Action Taskforce. Desuden omfattes ministres særlige rådgivere af definitionen på politisk eksponerede personer, da disse varetager et hverv tæt på de respektive ministre