Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at kriminalisere krigsforbrydelser som tortur.
Vis fuld titel
Er ministeren enig i, at Danmarks indsats mod krigsforbrydelser har en alvorlig mangel, i og med Danmark – i modsætning til stort set alle andre EU-lande – ikke direkte har kriminaliseret forbrydelser som tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i sin straffelov?
Behandlingshistorik
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 264: Om at kriminalisere krigsforbrydelser som tortur. onsdag den 22. februar 2023 · Møde 27
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Ordfører
Tak for ordet. Er ministeren enig i, at Danmarks indsats mod krigsforbrydelser har en alvorlig mangel, i og med at Danmark – i modsætning til stort set alle andre EU-lande – ikke direkte har kriminaliseret forbrydelser som tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i sin straffelov?
Peter Hummelgaard Minister
Tak for ordet, og også tak for spørgsmålet. Som det fremgår af begrundelsen for spørgsmålet, er det om et par dage årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. Lad mig derfor starte med at sige, at regeringen på det kraftigste fordømmer Ruslands ulovlige invasion og vil fortsætte den stærke opbakning og støtte til Ukraines frihedskamp. Vi skal som retssamfund sikre, at personer, der har begået krigsforbrydelser, bliver retsforfulgt, også i Danmark. Derfor er det vigtigt for mig at slå fast, at Dan...