Stadfæstet Lovforslag

Om ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken, overførselsmodtagere, SU-handicaptillægsmodtagere og SU-forsørgertillægsmodtagere.

L 206 · Samling 2021-22

Vis fuld titel

Forslag til lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere.

Formålet med lovforslaget er at yde kompensation til borgere, der er særligt ramt af de aktuelle prisstigninger. Med lovforslaget udbetales en ekstra økonomisk støtte på henholdsvis 5.000 kr. og 2.000 kr. til modtagere af ældrechecken, til en række overførselsmodtagere samt til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som er enlige forsørgere. Det foreslås, at loven træder i kraft den 14. september 2022.

Henrik Møller (S) Ordfører
Tak. Og jeg skal lige, mens jeg husker det, hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at de anbefaler lovforslaget. Det er et lovforslag, som jo er en del af aftalen fra den 24. juni, som de tidligere sager også har været, og det er en aftale om kompensation af borgere for de stigende energipriser. Jeg tror, det er vigtigt at understrege, at der er tre elementer, hvori det er et engangsbeløb, der er udgangspunktet. Det første element er 5.000 kr. fordelt i 2022 og i 2023 til pensionister, der modt...
Peter Hummelgaard Minister
Mange tak for ordet. Også tak for alle de faldne bemærkninger under behandlingen af lovforslaget. Som flere har gengivet, indgik et bredt flertal i Folketinget kort før sommerferien en aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser. Der er ikke nogen tvivl om – som flere også har bemærket – at rigtig mange danskere, alle danskere, lige nu har svært ved at få pengene til at række på grund af de stigende energipriser. I dag er vi så klar til at tage endnu et skridt for at få pengene u...
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret