Bortfaldet Andet

Om de danske EU-forbehold

V 43 · Samling 2008-09

Vis fuld titel

Idet Folketinget konstaterer, at de danske EU-forbehold ikke har kunnet forhindre, at de fri og uregulerede markedskræfters dominans i EU har: - medvirket til at skabe en omfattende økonomisk krise, - medført, at danske lønmodtagere oplever at blive udsat for social dumping, og - medført, at Danmark har måttet acceptere dårlig forbruger- og miljøbeskyttelse samt dyrevelfærd, end der har været flertal for i det danske Folketing, konstaterer Folketinget: - at en ophævelse af euroforbeholdet yderligere vil svække Danmarks mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik, der fokuserer på velfærd, miljø og beskæftigelse, - at en ophævelse af forsvarsforbeholdet vil øge risikoen for oprustning, og for at Danmark bliver involveret militært i forsvaret for de store europæiske landes økonomiske og politiske magtpositioner over hele verden, - at en ophævelse af retsforbeholdet vil svække danske borgeres retssikkerhed, opfordrer Folketinget regeringen til at opgive alle forsøg på at få ophævet de danske forbehold.

Endnu ingen aktivitet på sagen

Sagen er registreret i Folketingets systemer, men der er endnu ingen dokumenter, spørgsmål eller behandlinger knyttet til den. Følg sagen for at få besked, når der sker noget.

Senest opdateret 14. mar. 2024

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret