Om etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage.
Vis fuld titel
Forslag til folketingsbeslutning om etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage.
Resume
Forslaget går ud på, at regeringen inden udgangen af folketingsåret 2026-27 skal fremsætte et lovforslag om etablering af en kursus- og autorisationsordning, der giver private boligejere mulighed for efter gennemført og bestået godkendt kursus at opnå en personlig og begrænset autorisation til nedrivning af eget asbestholdigt tag. I dag skal nedrivningen varetages af en autoriseret virksomhed. Formålet med forslaget er at sikre, at udgifterne forbundet med nedrivning af asbestholdigt tag af en autoriseret virksomhed ikke står i vejen for boligejeres beslutning om at få udskiftet deres asbestholdige tage. I stedet foreslås det, at boligejere kan gennemføre et kursus og opnå en begrænset autorisation til at nedrive eget tag.