Delt Lovforslag

Om øget anvendelse af kropsscannere, metaldetektorer og kropsvisitation og private vagter i psykiatrien m.v.

L 86 · Samling 2025-26 (1. samling)

  1. Fremsat 11. dec. 2025
  2. 1. behandling 15. jan. 2026
  3. 2. behandling 5. feb. 2026
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Øget anvendelse af kropsscannere, metaldetektorer og kropsvisitation, private vagter i psykiatrien, indførelse af klagefrister til Det Psykiatriske Patientklagenævn m.v.).

Lovforslaget indebærer, at der i lov om tvang i psykiatrien m.v. etableres hjemmel til at anvende karmscannere (metaldetektorer) på psykiatriske afdelinger, ambulatorier og akutmodtagelser, kropsscannere på ambulatorier og akutmodtagelser, kropsvisitation af patienter, hvis kropsscanneren eller karmscanneren giver udslag på afdelinger, ambulatorier og akutmodtagelser, at der kan stilles vilkår om anvendelse af kropsscannere, metaldetektorer og kropsvisitation for retspsykiatriske patienter efter udgang, og hjemmel til at anvende private vagter eller sikkerhedspersonale. Denne del af forslaget er en udmøntning af dele af "Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien" indgået mellem regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Ud over initiativerne fra denne aftale indebærer lovforslaget, at der på Sikringsafdelingen i tidsbegrænsede perioder kan anvendes kamerakig på patientstuer, hvis det er nødvendigt for at afværge, at en patient udsætter sit helbred for meget alvorlig eller livstruende skade, og samtidig indføres adgang til at klage over anvendelse af kamerakig til Det Psykiatriske Patientklagenævn og Det Psykiatriske Ankenævn. Endelig indebærer forslaget, at der indføres klagefrister for klager til Det Psykiatriske Patientklagenævn med henblik på som udgangspunkt at ensrette klagefristerne for klager til Det Psykiatriske Patientklagenævn med klager til Styrelsen for Patientklager, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Tvangsbehandlingsnævnet. Ikrafttræden ventes den 1. marts 2026

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for ændringsforslag
Frist for politiske bemærkninger
Frist for svar
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
Rasmus Horn Langhoff (S) Ordfører
Tak for det. Psykiatrien skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor fagligt dygtige medarbejdere har lyst til at arbejde. Derfor er det naturligvis også helt afgørende, at det skal være trygt og godt at gå på arbejde i psykiatrien. I dag skal vi behandle et forslag, som handler om at indføre en række nye værktøjer, og formålet med værktøjerne er at øge sikkerheden og trygheden for patienterne, for de pårørende og for personalet i psykiatrien. Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at langt d...
Sophie Løhde Minister
Tak. Psykiatrien skal være et trygt og sikkert sted både for patienterne og for vores dygtige personale, og det er jeg i virkeligheden overbevist om at vi alle sammen i sidste ende er enige om her i Folketingssalen. Derfor er det jo også i sig selv en helt indlysende forudsætning, for at man kan levere en god og patientsikker behandling, at vi sikrer, at det er trygt og sikkert for såvel patienter som personale. Derfor er jeg også glad for, at det lykkedes regeringen at indgå en bred aftale med ...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret