Stadfæstet Lovforslag

Om ny mulighed for generationsskifte til medarbejderejevirksomhed og selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber.

L 71 · Samling 2025-26 (1. samling)

  1. Fremsat 5. nov. 2025
  2. 1. behandling 26. nov. 2025
  3. 2. behandling 16. dec. 2025
  4. 2. behandling 16. dec. 2025
  5. 3. behandling 19. dec. 2025
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af erhvervsvirksomhedsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Ny mulighed for generationsskifte til en medarbejderejevirksomhed og selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber).

Formålet med lovforslaget er bl.a. at gøre det lettere for medarbejdere at finansiere et generationsskifte af den virksomhed, de er ansatte i, og derigennem potentielt øge antallet af medarbejderejede virksomheder. Konkret foreslås det, at virksomhedsejeren kan overdrage sine kapitalandele i et aktie- eller anpartsselskab til en medarbejderejet virksomhed, uden at der sker beskatning af virksomhedsoverdrageren. Dermed sidestilles overdragelse til medarbejdere med overdragelse til bl.a. familie. Medarbejdernes ejerskab sker via en nystiftet virksomhed med begrænset ansvar, og uden medarbejderne skal finansiere købet med egne midler, da købesummen finansieres via kommende års overskud. Der foreslås indført en række betingelser, for at overdragelsen kan ske uden beskatning af overdrageren, hvilket bl.a. har til formål at sikre, at der er tale om en generel medarbejderordning, og at den medarbejderejede virksomhed drives på demokratisk vis. Derudover skal betingelserne sikre, at modellen ikke anvendes til skattemæssig spekulation. Denne del af lovforslaget udmønter initiativ V. 2 i »Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti« af den 21. juni 2024. Endvidere foreslås det, at: – give andelsbeskattede selskaber og foreninger mulighed for at etablere en særlig selskabsbeskattet elenhed uden at miste retten til andelsbeskatning, – tydeliggøre ledelsens henholdsvis filialbestyrerens ansvar for udarbejdelse og indsendelse af rapport om indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer, jf. det såkaldte land-for-land-direktiv, - konsekvensrette fusionsskattelove, som følge af at de selskabsretlige regler for omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktie- eller anpartsselskab som ved lov nr. 639 af 11. juni 2024 er overført fra selskabsloven til erhvervsvirksomhedsloven. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2026.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for ændringsforslag
Frist for svar
Frist for politiske bemærkninger
Betænkning
Politisk drøftelse
2. behandling
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
Lovforslag som vedtaget
Malte Larsen (S) Ordfører
Mange tak. I Danmark er vi jo rigtig glade for vores virksomheder, der hver dag er med til at holde gang i samfundets hjul. I Socialdemokratiet er det en stærk mærkesag, at der er virketrang og udvikling i hele landet. I mange af vores mindre samfund kan et lokalt byggefirma eller en lokal maskinfabrik være med til noget af det, der holder de små samfund i gang med arbejdspladser, lokal omsætning og måske sponsorater i den lokale idrætsforening. Men vi har en udfordring, når f.eks. mester ønsker...
Morten Bødskov Minister
Tak for det, formand, og tusind tak for bemærkningerne til lovforslaget, og det, som man vel roligt kan sige er en bred opbakning. Som det også har været fremført af flere her fra talerstolen, står vi med en pænt stor udfordring herhjemme, nemlig at rigtig mange virksomheder står over for et generationsskift i løbet af de kommende år. Mange steder er det desværre ikke oplagt, at der er en arving til virksomheden eller en køber til at føre virksomheden videre. Hvad betyder det så? Det betyder jo ...
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret