Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at danske vognmænd og transportvirksomheder nu tanker diesel i Sverige.
- Fremsat 30. okt. 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvad er ministerens holdning til, at danske vognmænd og transportvirksomheder nu tanker diesel i Sverige i stedet for i Danmark på grund af den forhøjede dieselafgift og indførelse af godstransportafgift, begge pr. 1. januar 2025, med det resultat, at statskassen står til at miste over 0,5 mia. kr. årligt, og mener ministeren, at en forhøjet brændstofafgift og indførelse af en godstransportafgift har været fornuftig?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 142: Om at danske vognmænd og transportvirksomheder nu tanker diesel i Sverige. onsdag den 5. november 2025 · Møde 10
Hans Kristian Skibby (DD) Ordfører
Tak, hr. formand. Hvad er ministerens holdning til, at danske vognmænd og transportvirksomheder nu tanker diesel i Sverige i stedet for i Danmark på grund af den forhøjede dieselafgift og indførelse af godstransportafgift, begge dele pr. januar 2025, med det resultat, at statskassen står til at miste over 0,5 mia. kr. årligt, og mener ministeren, at en forhøjet brændstofafgift og indførelse af en godstransportafgift har været fornuftig?
Ane Halsboe-Jørgensen Minister
Tak for det spørgsmål. Lad mig starte med at slå fast, at både den højere dieselafgift og den nye vejafgift for lastbiler vil være med til at gøre vejtransporten grønnere. Jeg mener, at det er sund fornuft at lægge afgifter på det, vi vil have mindre af, i den her sammenhæng CO 2 -udledning. Det er også baggrunden for, at regeringen indgik en bred politisk aftale med en række af Folketingets partier, SF, Konservative, Enhedslisten og Radikale, om at hæve dieselafgiften med 50 øre pr. liter fra d...