Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om, at Haderslev Kommune har fået hjælp fra en imam i det kommunale forebyggelsesarbejde
- Fremsat 29. okt. 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvad mener ministeren om, at Haderslev Kommune har fået hjælp fra en imam i det kommunale forebyggelsesarbejde?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 127: Om, at Haderslev Kommune har fået hjælp fra en imam i det kommunale forebyggelsesarbejde onsdag den 5. november 2025 · Møde 10
Peter Kofod (DF) Ordfører
Tak for det. Jeg læser bare spørgsmålet op i første runde. Hvad mener ministeren om, at Haderslev Kommune har fået hjælp fra en imam i det kommunale forebyggelsesarbejde? Jeg ser frem til besvarelsen.
Rasmus Stoklund Minister
Tak for spørgsmålet. Helt generelt mener jeg selvfølgelig ikke, at imamer skal være en del af SSP-arbejdet eller andet forebyggende arbejde, og helt generelt vil jeg sige, at man naturligvis skal være meget forsigtig med som offentlig myndighed at inddrage imamer. For så vidt angår spørgsmålet om Haderslev mere specifikt, er det min forståelse, at det bestemt heller ikke er en almindelig praksis med inddragelse af imamer i SSP-arbejdet. Der har så været et enkeltstående tilfælde, hvor man har vu...