Stadfæstet Lovforslag

Om flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarter og bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.

L 42 · Samling 2025-26 (1. samling)

  1. Fremsat 9. okt. 2025
  2. 1. behandling 6. nov. 2025
  3. 2. behandling 16. dec. 2025
  4. 2. behandling 16. dec. 2025
  5. 3. behandling 19. dec. 2025
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love. (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.).

Lovforslaget er en del af udmøntningen af »Aftale om sundhedsreform 2024« (sundhedsreformaftalen), som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 15. november 2024. Lovforslaget flytter ansvaret for patientrettet forebyggelse, akutsygeplejen, dele af genoptræningsindsatsen samt hovedparten af målgruppen for de midlertidige pladser, herunder alle akutpladser, fra kommunerne til regionerne. Indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler i kvalitetsstandarder for regionsrådenes rådgivning, sparring og vejledning af kommunerne om indsatser i forbindelse med sundhedsydelser. Lovforslaget gør det muligt for kommuner og regioner at indgå horisontale samarbejdsaftaler om sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter årlige minimumsrammer for hvert sundhedsråd, som regionsrådene skal udmønte gennem aftaler med kommunalbestyrelser. Staten skal yde et tilskud til regionerne til brug for aftaler mellem regionsråd og kommunalbestyrelser om økonomiske tilsagn til varetagelse af kommunale sundhedsydelser. Finansministeren fastsætter tilskuddets størrelse årligt med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Indenrigs- og sundhedsministeren skal fastlægge en national sundhedsplan, som sætter retning for udvikling af sundhedsvæsenet og national og lokal sundhedsplanlægning. Sundhedsrådene skal for eget geografiske område udarbejde en nærsundhedsplan, der konkret beskriver omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder hvordan sygehusene understøtter behandlingen tæt på borgerne.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Frist for politiske bemærkninger
Politisk drøftelse
Betænkning
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret