Stadfæstet Lovforslag

Om midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler.

L 195 · Samling 2024-25

  1. Fremsat 9. apr. 2025
  2. 1. behandling 30. apr. 2025
  3. 2. behandling 27. maj 2025
  4. 3. behandling 3. jun. 2025
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven. (Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler).

Lovforslaget følger op på Aftale om udformningen af grønt investeringsvindue af 30. januar 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Aftalen udmønter dele af Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022. Aftalepartierne er enige om, at det nye investeringsvindue skal øge incitamentet for virksomhederne til at omstille sig til en grønnere produktion. Det foreslås med lovforslaget at indføre et nyt investeringsvindue med øget afskrivningsret. Ved anskaffelse af nye driftsmidler i perioden fra den 1. januar 2025 indtil 31. december 2026 vil virksomhederne kunne afskrive på 108 pct. af anskaffelsessummen. Det grønne investeringsvindue omfatter dog ikke driftsmidler, der drives af fossile brændstoffer, samt personbiler, skibe og software. Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslås, at forslaget skal gælde for aktiver, der anskaffes fra og med den 1. januar 2025.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret