Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål

Om Danmark fortsat skal være en del af den europæiske menneskerettighedskonvention.

S 296 · Samling 2024-25

  1. Fremsat 14. nov. 2024
  2. Besvaret, endeligt
Vis fuld titel

Synes ministeren, at Danmark fortsat skal være en del af den europæiske menneskerettighedskonvention nu, hvor det i flere tilfælde har vist sig at være umuligt at udvise borgere, på trods af at Danmark har frataget dem deres statsborgerskab?

Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Spm. nr. S 296: Om Danmark fortsat skal være en del af den europæiske menneskerettighedskonvention. onsdag den 20. november 2024 · Møde 22
Mikkel Bjørn (DF) Ordfører
Tak for det. Vi vil endvidere gerne spørge, om ministeren synes, at Danmark fortsat skal være en del af den europæiske menneskerettighedskonvention, nu hvor det i flere tilfælde har vist sig at være umuligt at udvise borgere, på trods af at Danmark har frataget dem deres statsborgerskab, altså selv mennesker, vi har frataget statsborgerskabet, kan vi ikke udvise. Hvad synes ministeren om det?
Kaare Dybvad Bek Minister
Det synes jeg er problematisk, og det er derfor, at regeringen har besluttet sig for også at gøre et seriøst arbejde – både som enkeltland, men også blandt en gruppe af europæiske lande – for at ændre ved de konventioner, der er. Vi har jo slået en stilling op som konventionsambassadør for netop at stå i spidsen for det arbejde. Så det er sådan set ikke, fordi vi ikke mener, at de skal ændres; men vi står ved de internationale aftaler, vi har lavet, og der er vi forskellige fra Dansk Folkeparti,...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret